Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Foto: AVISEN

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener, det er en heksejagt, der har afsløreret dybe problemer i både mediernes dækning og i psykiatrien, og at virkeligheden er langt fra

de katastrofale scenarier, som DR og andre medier har solgt til offentligheden.

Jeg har længe haft en tilsvarende mistanke. I slutningen af november efterspurgte Anders Heissel fra DR Nyheder andre syn på sagen end dem, der havde været fremme. Jeg skrev til ham, at jeg havde gode grunde til at formode, at det var gået helt galt i udredningen af denne sag, og at jeg i øvrigt kendte hovedpersonen.

Anders svarede, at mit navn var blevet nævnt af flere, han havde talt med. Jeg sendte ham en meget oplysende artikel af journalist Gitte Rebsdorf fra Psykiatriavisen fra 1. december, ”Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers,” hvor hun skriver om den fyrede overlæge og spørger: ”Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?”

Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare. Men det hører vi jo ikke noget om. Jeg skal derfor minde om, at psykofarmaka er den tredje hyppigste dødsårsag, og det er der mange grunde til.

For eksempel får patienter med psykoser altid antipsykotika, selvom de er så farlige, at de slår 2 ud af 100 demente patienter ihjel efter bare 10 ugers behandling. Vi ved ikke, hvor mange unge, de slår ihjel, fordi de forsøg, der er lavet ved skizofreni, øger dødsrisikoen i placebogruppen. Patienterne var allerede i behandling, før de blev randomiseret, hvilket øger dødeligheden, bla. på grund af selvmord, idet de patienter, der kommer over på placebo, ofte får uudholdelige ophørssymptomer.

Mange unge dør, når de får antipsykotika. I en norsk undersøgelse, hvor patienterne kun var 29 år gamle i gennemsnit, døde 12% inden for 10 år. Denne store overdødelighed skyldes ikke udelukkende, men i høj grad, medicinen.

I 2006 advarede Sundhedsstyrelsen imod at kombinere antipsykotika med benzodiazepiner, fordi det øger dødeligheden med 50-65%. Men hvad ser vi så i journalerne? Stort set alle patienter med en psykose får et eller flere antipsykotika og også benzodiazepiner.

Antipsykotika burde slet ikke bruges. Hvis patienten trænger til at falde til ro, virker benzodiazepiner hurtigere, og antipsykotika har – trods navnet – ingen specifikke virkninger på psykoser. Virkningen er endda så dårlig, at den er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning ifølge psykiaterne selv. Jeg har ofte spurgt patienterne om, hvad de ville foretrække, næste gang de fik en psykose. De har alle sammen sagt, at de ville have et benzodiazepin, men det får de næsten aldrig, uden at de også får et antipsykotikum.

Det går igen i journalerne, at psykiaterne ikke har forstand på at stoppe med psykofarmaka. De trapper dem ofte så hurtigt ud, at nogle af patienterne tror, de er blevet vanvittige. De får ikke den tanke, at det kunne være en skadevirkning af medicinen.

Psykiatrien er i dyb krise. Min nyeste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, starter således (i dansk oversættelse):

”Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor for nylig opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag. I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt. Som jeg skal påvise i denne bog, er psykosociale interventioner klart bedre end medicin. Hvorfor kan folk så ikke få det?”

Kliniske retningslinjer for brug af psykofarmaka er meget misvisende og afspejler i høj grad medicinalindustriens alt for store indflydelse. Det gør lærebøgerne også. Jeg har læst de fem psykiatriske lærebøger, der oftest bruges af danske studerende. Min bog om dette, ”Critical Psychiatry Textbook”, kan også hentes gratis på min hjemmeside. Den er så populær blandt kritiske psykiatere, at de har oversat den til spansk ganske gratis.

Meget af det, der står i lærebøgerne og i guidelines, er i modstrid med videnskaben og direkte skadeligt for patienterne. Når man bruger sådanne kilder til at finde ud af, om den fyrede overlæges embedsførelse i Randers kan anfægtes, kan det kun gå galt. Han lagde jo vægt på at bruge medicin så lidt som muligt, og havde ovenikøbet indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka.

Vi har hørt om en patient, der begik selvmord efter at være blevet udskrevet fra afdeling C, og de efterladte fik erstatning. Jeg bad om aktindsigt hos Patienterstatningen, men det kunne jeg ikke få. Sagen er blevet udlagt som om, at det er den fyrede overlæges skyld, men det var ikke hans patient, og desværre kan vi jo ikke forhindre, at patienterne af og til begår selvmord. Men vi kan nedsætte risikoen markant, hvis vi undgår at bruge psykofarmaka, især antidepressiva, der fordobler ikke bare risikoen for selvmord, men også selvmord, både hos børn og voksne. Alligvel anbefaler såkaldte selvmordseksperter antidepressiva til patienter, der er selvmordstruede. Det vidner om et sygt speciale. Studier i mange lande har vist, at når man indfører selvmordsforebyggende foranstaltninger, så stiger selvmordene!

I 2017 forsøgte psykiater Jan Vestergaard at få et to timer langt symposium om benzodiazepiner på programmet til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde i Nyborg i marts 2018 (se min nyeste bog). Selvom mødet varede fire dage med parallelsessioner, meddelte bestyrelsen, at der ikke var plads. Symposiet skulle handle om afhængighed og abstinenser, og jeg skulle efter planen tale om abstinenser generelt, også for depressionspiller og andre psykofarmaka.

Jeg ringede til konferencehotellet i Nyborg, bestilte et lokale, og afholdt et symposium om udtrapning af psykofarmaka for psykiaterne om formiddagen, sammen med en af mine pd.d.-studerende, der forskede i udtrapning, som vi gentog om eftermiddagen.

Symposierne var gratis, men professor i klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, valgt af Liberal Alliance som regionsrådsmedlem i hovedstaden, blandede sig i vores altruistiske initiativ, som jo ellers ikke havde noget med bakterier at gøre. Han rejste et politisk spørgsmål, hvor han påstod, at jeg havde brugt forskningspenge til private formål. Dette var en grov løgn, hvilket Rigshospitalet pure havde tilbagevist (se min gratis bog, ”The decline and fall of the Cochrane empire”). Løgnene om min embedsførelse var fabrikeret af en yderst anløben journalist, Kristian Lund, som udgiver medicinalindustrifinansierede gratisblade, og derfor ønskede at komme mig til livs.

Høiby bemærkede, at jeg havde skrevetb en bog om brug af psykofarmaka, og at jeg gennemførte kurser for at få patienter til at aftrappe brugen af psykofarmaka. Han spurgte, om Rigshospitalets direktion og Hovedstadsregionen, evt. i samarbejde med Sundhedsfagligt råd for Psykiatri, fagligt havde meldt ud til regionens psykiatere, praktiserende speciallæger i psykiatri og alment praktiserende læger, om man ”støtter eller tager afstand fra Cochrane Centerets direktørs ovenfor beskrevne aktiviteter vedrørende brug af psykofarmaka”.

Regionen svarede, at Hovedstadens Psykiatri havde informeret alle regionens centre om mine aktiviteter, og at de forholdt sig kritisk til mit symposium – som de i øvrigt ikke anede noget som helst om. Vi meddelte i Ugeskrift for Læger, at flere psykiatere havde opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka, og at ”En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det.”

Vi imødekom et behov, psykiaterne ikke ønskede at imødekomme, og symposierne var en succes. Den mest erfarne psykiater i lokalet var overordentligt positiv.

Men de yngre psykiaterne var blevet advaret af deres lægechefer imod at deltage. Det er klart. Det kunne jo blive svært for dem selv, når deres kolleger kom tilbage og stillede gode spørgsmål om, hvorfor patienterne skulle være i behandling i årevis eller i årtier i stedet for at blive trappet ud og få en bedre tilværelse.

Dette er skræmmende og viser, at psykiatrien er en religiøs kult og ikke en videnskabelig disciplin. I videnskaben er vi opsat på at lytte til nye forskningsresultater og andre synsvinkler, som gør os klogere.

Den fyrede overlæge og hans medoverlæge deltog i vores symposium. Deres fokus på at bruge mindre medicin og tvang end andre psykiatere gør gik så godt, at de, i modsætning til alle andre steder, havde ledige sengepladser. Jeg har argumenteret for, at tvang i psykiatrien i henhold til international ret er en forbrydelse imod menneskeheden, der skal afskaffes, hvilket FNs handicapkonvention også tilråder.

Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

Jeg kender ikke Randers-sagen i detaljer, men tror, den er både tragisk og uretfærdig. Det eneste rimelige ville være, at uvildige forskere udtog et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger for at finde ud af, om det nu også er rigtigt, at afdeling C havde en lavere faglig standard end andre afdelinger. Ud fra mit kendskab til psykiatrien ville jeg forvente, at det stod værre til andre steder. Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele psykiatrien ville falde til jorden med et kæmpe brag. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte business as usual.

I alle lande, hvor forholdet har været undersøgt, har det vist sig, at jo mere psykofarmaka, man bruger, jo flere af patienterne kommer på førtidspension. Forbruget af psykofarmaka skal reduceres drastisk, men det er de toneangivende psykiatere ikke interesseret i.

Alle steder, hvor pionerer har påvist, at de får meget bedre resultater ved at undgå at bruge psykofarmaka, i Randers, Norge, Sverige og USA, er det lykkedes for de medicin-fokuserede psykiatere og deres organisationer at få disse initiativer stoppet.

Det må høre op. Vi kan alle se, at psykiatrien er i dyb krise, og at det bare bliver værre for patienterne, jo flere penge man tilfører den traditionelle psykiatri. Randers er blevet kritiseret for mangelfuld journalføring. Men måske foretrak lægerne at bruge mere tid på patienterne end på papirarbejdet?

Karin Liltorp skrev, at hun havde været i kontakt med DR for at påpege deres ensidige dækning af Randers-sagen og manglen på kritiske spørgsmål: ”Svaret var nedslående: ’Der er ingen psykiatere, der tør stå frem.’ Hvorfor? Fordi frygten for repressalier åbenbart er så stor, at fagfolk ikke tør sige fra.”

Til alle jer, der vil det rigtige, men ikke tør: Kom ud af busken, så I kan se jer selv i øjnene om aftenen. Hvis I står sammen, kan I blive stærke.

Mand fra Fredericia Kommune fremstilles i grundlovsforhør for vidnetrusler og vold

0

En 46-årig mand fra Fredericia Kommune bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.30 ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for både vidnetrusler og vold, og anklagemyndigheden har anmodet om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie, X.

Der er endnu ikke offentliggjort yderligere detaljer om sagen.

Nye tal: 90 procent af udenlandske netbutikker i EU angiver ikke dansk moms korrekt

0

Når danskere køber varer og ydelser fra udenlandske netbutikker i EU, kontroller Skattestyrelsen, om butikkerne har betalt korrekt moms i Danmark. Nye tal viser, at i ni ud af ti tilfælde af kontrollerne har virksomhederne ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Siden 2020 har det betydet, at der er udsendt opkrævninger for en kvart milliard kroner til udenlandske netbutikker.

Modetøj, skønhedsprodukter, elektronik, medicin og streamingydelser.

Danske forbrugere køber i stigende grad et væld af forskellige varer og ydelser i udenlandske netbutikker. Og her er det virksomhedens ansvar at sørge for, at der afregnes korrekt moms til den danske stat i forlængelse af danskernes køb over nettet. Men Skattestyrelsens kontroller viser, at en stor del af de udenlandske netbutikker i EU ikke angiver moms korrekt.

En ny opgørelse beretter således om, at ud af 1.500 momskontroller af udenlandske netbutikker i EU siden 2020 har Skattestyrelsen fundet, at i ni ud af ti tilfælde har virksomheden ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Det har ført til, at Skattestyrelsen har udsendt opkrævninger for 250 mio. kr. til udenlandske netbutikker.

– Det duer ikke, at udenlandske netbutikker snyder på vægten, når det kommer til at betale moms af de varer, de sælger i Danmark. Der skal selvfølgelig være lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske netbutikker. Derfor er det vigtigt, at Skattestyrelsens målrettede kontroller af de udenlandske netbutikker er så effektive. Det kontrolarbejde er nemlig med til at sikre, at der bliver udsendt opkrævninger til de virksomheder, som ikke har betalt det, de skal, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Opkrævninger for en kvart milliard kroner

Kontrollen af udenlandske virksomheders momsregistrering er en del af de danske skattemyndigheders indsats over for grænseoverskridende handel. Og siden 2018 har Skattestyrelsen haft tilladelse fra Skatterådet til at gennemføre kontrollen af udenlandske netbutikker momsregistrering.

Ved kontrollerne undersøger Skattestyrelsen, om de udenlandske virksomheder modtager betalinger fra danske forbrugere. Hvis betalingskortoplysningerne tyder på, at virksomhederne burde være registreret i Danmark, kan Skattestyrelsen udtage virksomheden til kontrol. Skattestyrelsen har netop fået ny tilladelse fra Skatterådet til at indhente betalingskortoplysninger og bruge dem i styrelsens kontrol.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen gennemført mere end 1.500 kontroller af udenlandske netbutikker. Alene i 2024 gennemførte styrelsen knap 400 kontroller. Hvis Skattestyrelsens kontrol viser, at en virksomhed har solgt varer eller elektroniske ydelser til danske forbrugere uden at være momsregistreret i Danmark, udsender Skattestyrelsen efterfølgende en opkrævning på den skyldige moms til virksomheden. Siden 2020 har kontrollerne på området ført til udsendte opkrævninger for 250 millioner kroner.

Brændte chancer kostede dyrt for FHK

0

FHK måtte se en vigtig mulighed for point forsvinde i takt med, at chancerne blev brændt på stribe mod TMS Ringsteds keeper, Andreas Haagen. Resultatet blev et 30-25-nederlag til midtsjællænderne, der udnyttede FHK’s manglende skarphed til fulde. Med nederlaget sætter FHK sig selv under pres i kampen om at tage point med over i slutspillet.

Sebastian Frandsen var tilbage mellem stængerne for FHK, men omvendt var Thorsten Fries ikke med grundet sygdom. Frandsen stod dog en hæderlig kamp, og nederlaget kunne ikke tilskrives målmandsspillet. I stedet var det de offensive problemer, der plagede FHK, kombineret med fraværet af Lasse Balstad i midterforsvaret, som svækkede holdet markant.

Kasper Palmar brændte hele tre straffekast undervejs, mens Evgeni Pevnov på stregen og Martin Bisgaard på venstre fløj begge havde en usædvanligt skidt dag på kontoret. Når chancerne endelig blev spillet store, manglede den sidste præcision, og det blev dyrt i sidste ende, da regnskabet skulle gøres op.

Fredericianerne er inde i en svær periode, hvor stabiliteten er forsvundet, og de resultater, der ellers havde placeret dem solidt i toppen af tabellen, er begyndt at smuldre. To nederlag i træk mod på papiret overkommelige modstandere i form af først Ribe-Esbjerg og nu TMS Ringsted gør, at FHK’s topplacering pludselig ser mere usikker ud. Mod Ringsted var de aldrig foran i opgøret, hvor hjemmeholdet lagde fra land med en føring på 4-1 og fra start satte FHK under pres.

Midtvejs i første halvleg var FHK bagud 9-6, men efter tre hurtige scoringer var stillingen 9-9. Det skulle dog vise sig at være sidste gang i kampen, at de kom på omgangshøjde. TMS Ringsted svarede igen med tre scoringer i træk og gik til pause med en 16-12-føring efter en halvleg, hvor FHK aldrig fandt rytmen i spillet.

Efter pausen kom der bedre flow i FHK’s angrebsspil, men skarpheden foran mål manglede stadig. Store chancer blev misbrugt på samlebånd, hvilket betød, at en ellers formsvag periode fra TMS Ringsted ikke blev udnyttet. Alligevel lykkedes det at komme tilbage i opgøret. Fra at have været bagud 19-14 i det 34. minut, havde FHK reduceret til 21-20 med blot 13 minutter igen. På det tidspunkt lignede det, at der stadig var muligheder for at få noget med hjem fra Ringsted – på trods af en præstation under niveau.

Men i slutfasen kneb det igen. Med ni minutter tilbage var stillingen fortsat tæt ved 22-21 til hjemmeholdet, men derfra tog TMS Ringsted kontrol. Haagen pillede de afslutninger, som FHK trods alt fik, mens forsvaret i den anden ende smuldrede. Hjemmeholdet scorede otte gange i de sidste otte minutter, og dermed blev det aldrig rigtig spændende til sidst. TMS Ringsted kunne fejre en overraskende sejr på 30-25, mens FHK måtte indse, at de nu definitivt har mistet tredjepladsen i ligaen til Skanderborg AGF, som er bedre indbyrdes.

Med fem kampe tilbage af grundspillet er FHK tvunget til at finde formen igen, hvis de skal sikre sig de bedst mulige forudsætninger i slutspillet. Nu venter der ti dages kamppause, inden de igen skal i aktion mod Grindsted på udebane.

Håndboldformand trækker sig

0

DanskHåndbolds konstituerede formand stopper med øjeblikkelig virkning på posten. Bestyrelsen samles til et ekstraordinært møde 19. marts for at finde en løsning frem mod repræsentantskabsmødet.

Efter et bestyrelsesmøde i DanskHåndbold fredag aften har den konstituerede formand, Jan Kampman, valgt at trække sig.

Kampman blev udpeget som konstitueret formand efter Morten Stig Christensens død 1. november sidste år.

Bestyrelsen i DanskHåndbold samles nu til et ekstraordinært bestyrelsesmøde 19. marts for at sikre en løsning frem mod repræsentantskabsmødet, som finder sted til juni.

– Det er korrekt, at der ikke var fuld opbakning til Jan Kampman som kommende formand for DanskHåndbold efter evalueringen på det netop overståede bestyrelsesmøde. Vi har respekt for Jans beslutning om at trække sig og skabe rum for en ny løsning.

– Nu mødes vi 19. marts og finder en løsning frem mod vores repræsentantskabsmøde, hvor det hele tiden har været planlagt, at det kommende formandsvalg skulle finde sted. For vi har en opgave i at få sikret et godt grundlag for DanskHåndbolds bestyrelse og dermed understøtte, at vi fortsat kan drive en sund og vedkommende organisation for vores medlemmer, siger DanskHåndbolds to næstformænd, Betina Lyng Bjerre og Per Skovgaard.

Jan Kampman nåede at være engageret i DanskHåndbolds politiske arbejde i over 30 år. De seneste omkring ti år som medlem af bestyrelsen.

DanskHåndbolds bestyrelse

Betina Lyng Bjerre, næstformand, bredde

Per Skovgaard, konstitueret næstformand, elite

Peter Jensen

Finn Peter Hansen

Troels Hansen

Bjørn Sommer

Henrik G. Larson (økonomiansvarlig)

Torben Vinther (Håndbold Spiller Foreningen)

Thomas Egedal Christensen (Divisionsforeningen Håndbold)

En svær beslutning

0

Efter næsten 13 år som direktør for Museum Fredericia har Karsten Merrald Sørensen besluttet at tage imod en ny udfordring i Horsens, hvor han skal lede flere kulturinstitutioner, herunder det velkendte Horsens Museum. Beslutningen har ikke været let, men det er en mulighed, han ser som en chance for at udfolde sin passion for museer på en helt ny måde.

– Det har været den sværeste beslutning, jeg har skulle træffe længe. Jeg har været i Fredericia igennem rigtig mange år, og været heldig at få lov til at arbejde med et museum, hvor vi har været i stand til at løfte hele byens historiefortælling. Fredericia har en så markant og tydelig historie, og vi har virkelig formået at få museet synliggjort ude i byen, hvilket har gjort en forskel for folk, der nu begynder at tale om Fredericias historie og identitet.

Hans tid i Fredericia har været præget af udvikling og fremdrift, og han fremhæver det arbejde, der er blevet gjort med at skabe synlighed omkring byen og dens historie gennem forskning, udstillinger, og undervisning.

– Vi har formået at skabe udbytte omkring historien. Det, vi har arbejdet med, er at skabe ny viden om byen gennem forskning, og vi har skaffet midler til at formidle den viden gennem både udstillinger og foredrag. Jeg føler, vi har sat et mærke på denne by, siger Karsten Merrald Sørensen

Men hvorfor vælge Horsens?

– Der er arkæologi, Fængslesmuseet og muligheden for at arbejde med flere kulturinstitutioner under samme parably. Der er et kæmpe potentiale, som allerede er på rette spor, men som har så meget mere at give, når man skruer på nogle knapper. Fængslesmuseet er allerede en stor attraktion, men potentialet for at få endnu flere til at besøge og lære om stedet er enormt. Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at udvikle det, lyder det fra en stolt museumsdirektør

Derudover understreger Karsten vigtigheden af de andre institutioner i Horsens, som han ser som et samlet, stærkt fundament for kulturformidling. Det er museumsvæsen på alle fronter på en gang. Horsens har et stærkt museumsmiljø, og jeg ser virkelig frem til at arbejde med de muligheder, som det kan skabe. Han ser tilbage på tiden i Fredericia med stolthed og glæde. Fredericia er nået langt, og potentialet er stort.

– Jeg er nok mest stolt af den synlighed, vi har skabt. Vi har løftet Fredericia som et museum, og vi har gjort en forskel i byen. Nu er museet fuldt professionaliseret og klar til at tage de næste skridt, og det er et godt tidspunkt for en ny leder at komme ind og fortsætte arbejdet. Visionen for museet er stadig der, og det er spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Flere gange i interviewet, slår Karsten Merrald Sørensen fast, at han ikke smækker med døren. Han vil fortsat gerne bidrage til Fredericias store museumsprojekt.

– Jeg er fyldt med kærlighed til byens historie, og jeg vil gerne hjælpe på den ene eller anden måde, hvis bestyrelsen føler, jeg stadig kan bidrage. Jeg smækker ikke dørene, men jeg er klar til at støtte, hvis behovet er der, siger han og slutter:

– Historien er fundamentet for Fredericias identitet, og det er der mange, der tager for givet. Det er netop derfor, vi skal fortsætte med at fortælle historierne på en måde, der engagerer folk. Jeg tror på, at Fredericias historie også kan være med til at tiltrække nye borgere og turister til byen. Kultur og historie er noget, folk søger, og det giver Fredericia en stærk position.

500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

0

Trods kampagner og advarsler fra fagfolk går en halv million danskere rundt med ubehandlet høretab. Det kan have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og sundhed, advarer en af landets førende audiologer.

Høretab er en overset folkesygdom

Høretab rammer hver sjette dansker, men mange undlader at søge hjælp, selv når de oplever tydelige tegn på nedsat hørelse. På Verdens Høredag den 3. marts blev der sat fokus på problemet, men ifølge eksperter er det stadig en udfordring at få danskerne til at tage hørelsen alvorligt.

– Vi ser desværre alt for mange, der venter for længe med at få gjort noget ved deres hørelse. Det handler ikke kun om at høre bedre, men om at leve bedre. Hørelsen er en vigtig del af socialt samvær, sundhed og livskvalitet, siger Thomas Behrens, chefaudiolog hos Oticon.

Han opfordrer danskerne til at få tjekket deres hørelse langt tidligere, end de gør i dag.

– Hvis du er i det mindste i tvivl om din hørelse er, som den bør være, så gør dig selv den tjeneste at investere de 30 minutter det tager at få hørelsen tjekket på en offentlig eller privat høreklinik. På høredagen eller hvilken som helst anden dag, siger han.

Problemet vokser med alderen

Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af personer over 65 år forventes at stige med 380.000 frem mod 2040. Samtidig bliver flere i arbejde i længere tid, og et ubehandlet høretab kan gøre det svært at følge med i både sociale og professionelle sammenhænge.

– Jo tidligere et høretab opdages og behandles, jo mindre indvirkning vil det have på en persons liv. Evnen til at kommunikere godt og føle sig tryg i sociale miljøer er afgørende for at holde sig aktiv, hvilket har betydelige fordele for både sundhed og velvære, forklarer Behrens.

Forskning viser, at høretab ikke kun påvirker evnen til at høre, men også kan føre til social isolation, kognitiv tilbagegang og øget risiko for depression.

– At kunne høre godt handler ikke kun om at opfange lyd, men om at kunne leve livet fuldt ud. Når hørelsen svigter, kan en af følgevirkningerne være, at man trækker sig fra sociale situationer, fordi det bliver for anstrengende at følge med, siger han.

Myter forhindrer mange i at søge hjælp

En af udfordringerne er, at mange danskere undervurderer betydningen af et nedsat høretab og venter for længe med at gøre noget ved det. Der er stadig mange misforståelser om høreapparater – for eksempel at de er besværlige, eller at høretabet ikke er alvorligt nok til at kræve behandling.

– Vi skal gøre det naturligt at få tjekket hørelsen. Jo tidligere vi tager hånd om hørelsen, desto bedre livskvalitet kan vi opnå. Ved at øge forståelsen for høresundhed kan vi vise resten af verden, hvordan man lever et aktivt og meningsfuldt liv – uanset alder, siger Thomas Behrens.

Fire gode råd til at beskytte hørelsen

Selvom høretab ofte skyldes aldring, kan man selv gøre meget for at beskytte sin hørelse i dagligdagen. Her er Thomas Behrens’ bedste råd:

1. Vær opmærksom på lydstyrken: Undgå at skrue for højt op for musik i høretelefoner eller i bilen. Høje lyde kan skade hørelsen.

2. Hold pauser fra støj: Øret har brug for hvile, især efter længere tids påvirkning af kraftig lyd.

3. Hold afstand til høj lyd: Stå ikke tæt på store højtalere ved koncerter eller i områder med meget støj.

4. Brug ørepropper: Hvis du skal til koncert eller festival, kan ørepropper beskytte dine ører og forebygge høreskader.

Ifølge Thomas Behrens er det afgørende, at flere danskere begynder at prioritere deres hørelse, så problemet ikke fortsætter med at vokse.

Mette Frederiksen mødte Oliver og de unge cybersoldater i Fredericia

0

I takt med den øgede digitale trussel mod samfundet er cybersikkerheden blevet en væsentlig del af Danmarks forsvar. På Ryes Kaserne i Fredericia er unge cyberværnepligtige i fuld gang med at beskytte Danmark mod de voksende trusler fra både statslige og ikke-statslige aktører. Under statsminister Mette Frederiksens besøg i dag fik vi et indblik i den rolle, de unge soldater spiller i at sikre både militære og civile infrastrukturer. Blandt de værnepligtige var Oliver, som fortalte om livet som cyberværnepligtig.

Oliver, som en af de cyberværnepligtige, der deltog i besøget, fortæller, at han valgte at melde sig til cyberværnepligten, fordi han så potentialet i at beskytte samfundet på et område, der bliver stadig vigtigere.

– Jeg så potentialet i det for fremtiden. Det var noget, der var mangel på, og som ville blive rigtig nyttigt i fremtiden, siger han og forklarer, at det ikke kun handler om at være en ekspert i cybersikkerhed, men om at kunne være med til at beskytte Danmark på et punkt, hvor få andre kan hjælpe.

Hans valg om at blive cyberværnepligtig blev også drevet af den aktuelle situation i verden, hvor digitale trusler fra stater som Rusland udgør en alvorlig risiko.

– For mig handler det også om at være mest nyttig som muligt, så jeg kan hjælpe på nogle punkter, hvor ikke så mange andre mennesker kan hjælpe, forklarer han og peger på den øgede cybertrussel som en væsentlig grund til, at han valgte denne vej.

Mette Frederiksen, der også mødte Oliver og de andre cyberværnepligtige under sit besøg, understregede vigtigheden af cyberværnepligten i den nuværende geopolitiske situation.

-Hver eneste dag forsøger Rusland jo at påvirke vores samfund dårligt med cyberangreb eller med hybridangreb,” sagde Frederiksen og fremhævede, at modstandskraften mod sådanne angreb er afgørende. Hun anerkendte de unge værnepligtiges rolle i at styrke denne modstandskraft, som Oliver er en del af.

En uddannelse for alle – også for dem, der ikke er ‘nørder’

En almindelig opfattelse kunne være, at man skal være en ‘nørd’ for at kunne deltage i cyberværnepligten, men Oliver forklarer, at det ikke er tilfældet. “Jeg vil indrømme, at jeg måske ikke er den største, der er derinde og starter med. Men hvis du er villig til at arbejde, så kan du godt komme med,” siger han og understreger, at det ikke er nødvendigt at være ekspert for at blive en del af holdet. Alle, der har grundlæggende viden og en vilje til at lære, kan blive en del af det.

– Man skal tage en optagelsesprøve, så du skal jo have noget grundviden, inden du kommer ind. Så lidt skal du i hvert fald, forklarer han og understreger, at det ikke kun handler om teknisk viden, men også om at have den rette indstilling.

Oliver ser på sin tid som cyberværnepligtig som en mulighed for både personlig og faglig udvikling.

– Jeg synes, det er mega spændende at sidde med. At finde ud af, at man kan de her ting, og sidde nørdeligt med det, siger han. For ham er det en udfordring, der kombinerer praktisk anvendelse med intellektuel nysgerrighed.

Selv om Oliver og de andre cyberværnepligtige arbejder med digitalt forsvar, er det ikke en bekymringsfri opgave. De skal stadig kunne bestå den grundlæggende militære fysiske prøve.

– Ja, vi skal faktisk stadig kunne bestå den grundlæggende militære fysiske prøve,” siger han og understreger, at der stadig er krav til den fysiske formåen, selvom arbejdsopgaverne primært foregår foran en skærm.

Oliver er ikke alene om at se den vigtige funktion, som cyberværnepligtige spiller. Mette Frederiksen anerkendte i sin tale under besøget, at de unge, der trænes i at beskytte både Forsvaret og samfundets kritiske infrastrukturer, er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

– Der er rigtig mange, der spørger mig fra tiden, kommer der krig til Danmark? Vi arbejder ikke med et scenarie, hvor der er et militært angreb ind mod Danmark, sagde Frederiksen, men hun understregede samtidig, at der vil komme flere og flere angreb på kritisk infrastruktur, og at cyberværnepligtige vil spille en vigtig rolle i at forhindre disse angreb.

Oliver ser de muligheder, der åbner sig for ham, både i det militære og i det civile erhvervsliv.

– Vi bliver trukket ud i det civile. Typisk i virksomheder med infrastruktur, hvor de gerne vil have højere beskyttelse, siger han og pointerer, at hans erfaring som cyberværnepligtig vil give ham en solid platform for fremtidige jobmuligheder, uanset om det er i Forsvaret eller i den private sektor.

Kommuner kan søge millioner til at få unge i job og uddannelse

0

Kommuner over hele landet kan nu søge om midler til at hjælpe unge, der står uden arbejde eller uddannelse. Med en ny ansøgningsrunde, der løber frem til 15. maj 2025, er der afsat 520 millioner kroner til målrettede indsatser, der skal få unge tættere på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelsessystemet.

43.000 unge uden job eller uddannelse

Mere end 43.000 unge i Danmark står i dag uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Mange af dem kæmper med psykiske eller sociale udfordringer, som gør det svært at finde fodfæste. Derfor har et bredt flertal i Folketinget afsat i alt 1,16 milliarder kroner i perioden 2025-2035 til at styrke indsatsen for unge mellem 15 og 29 år.

I første ansøgningsrunde, der dækker perioden 2025-2028, er der afsat 520 millioner kroner. Pengene skal gå til skræddersyede initiativer, hvor kommunerne arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet for at støtte unge på deres vej mod job eller uddannelse.

Nye samarbejdsmodeller

For at kunne søge midlerne skal kommunerne etablere lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfundsaktører. Målet er at sikre en koordineret indsats på tværs af beskæftigelse, uddannelse, social- og sundhedsområdet, så unge får den rette støtte til at komme videre i livet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger i en pressemeddelse vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang:

– Alle unge fortjener at være en del af et fællesskab. Vi skal derfor finde nye håndtag at dreje på og nye måder at samarbejde på. Sammen med de nationale og lokale partnerskaber er dette initiativ motoren, som skal sikre, at vi kan gøre Ungeløftet til virkelighed og levere vores løfte til vores unge mennesker. Vi har gjort os umage med at gøre ansøgningsprocessen så nem som mulig for kommunerne, og jeg håber, at alle landets kommuner vil gå ambitiøst til værks og vil være med til at hjælpe flere unge med i arbejdsfællesskabet, siger ministeren.

IPS-metoden skal hjælpe psykisk sårbare

En del af de bevilgede midler skal gå til at udbrede IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte), som er en metode, der har vist sig særligt effektiv for unge med alvorlige psykiske lidelser. IPS bygger bro mellem psykiatrien og beskæftigelse ved at skræddersy job- og uddannelsesforløb til den enkelte.

Derudover indgår programmet Flere unge skal med, som skal hjælpe unge, der har svært ved at finde vej til job eller uddannelse.

Langsigtet plan frem mod 2035

Midlerne til ungeindsatsen er en del af Aftale om Ungeløftet, der blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Udover den aktuelle ansøgningsrunde planlægges to yderligere runder frem mod 2035, hvor kommuner igen får mulighed for at søge støtte til at fortsætte og udvikle de målrettede indsatser for unge.

Fakta om ansøgningsrunden:

• 520 millioner kroner afsat til perioden 2025-2028

• Kommuner kan søge frem til 15. maj 2025

• Krav om etablering af lokale partnerskaber

• Fokus på unge mellem 15 og 29 år

• IPS og Flere unge skal med er centrale initiativer

FodboldtrøjeFredag samler igen ind til kræftramte børn – vil slå ny rekord

0

I dag trækker danskere i fodboldtrøjerne for at støtte kampen mod børnekræft. Den landsdækkende indsamlingsdag FodboldtrøjeFredag, arrangeret af Danske Spil og Børnecancerfonden, har gennem årene samlet flere og flere danskere om sagen, og i år er ambitionen at slå sidste års indsamlingsrekord på over 8 millioner kroner.

Stor opbakning fra hele landet

FodboldtrøjeFredag har udviklet sig fra et internt arrangement hos Danske Spil til en national begivenhed, hvor både virksomheder, fodboldklubber og enkeltpersoner deltager. På bare tre år er antallet af deltagende virksomheder næsten seksdoblet, mens det samlede indsamlingsbeløb er steget fra 1,5 millioner til over 8 millioner kroner.

– FodboldtrøjeFredag handler om at forene glæden ved fodbold med en vigtig sag. Vi er stolte af at støtte og sammen med Børnecancerfonden invitere danskerne til en stor folkefest. Vi kan allerede mærke endnu større interesse i år end tidligere, og der er allerede dobbelt så mange unikke indsamlinger i gang som sidste år. Vi håber meget, at FodboldtrøjeFredag i år vil samle endnu flere penge ind til en vigtig sag, siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil i en pressemeddelse.

Det er syvende år i træk, at Børnecancerfonden og Danske Spil står bag indsamlingsdagen. Sidste år blev der samlet over 8 millioner kroner ind, og i år er målet at overgå dette og engagere endnu flere virksomheder og privatpersoner.

Fodboldspillere besøger kræftramte børn

Som en del af indsatsen har professionelle fodboldspillere fra flere klubber under Danske Spil besøgt børn på kræftafdelinger rundt om i landet. Spillerne fra AGF og Randers FC har blandt andet besøgt børn på Skejby Sygehus, mens Brøndby IF har været på Rigshospitalets kræftafdeling. Her har børn også haft mulighed for at besøge Brøndby Stadion og møde spillerne.

Taknemmelighed og håb for fremtiden

Ifølge Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, betyder FodboldtrøjeFredag meget for kræftramte børn og deres familier.

– Vi er dybt taknemmelige for den massive interesse, som hele landet viser ved at trække trøjen over hovedet for børn med kræft. FodboldtrøjeFredag sikrer ikke bare livsvigtig støtte, men skaber også opmærksomhed om børn med kræft – i år med særligt fokus på dem, der rammes af hjernetumorer, hvor både dødeligheden og kompleksiteten desværre er højere.

Børnecancerfonden er en privat fond og er afhængig af støtte udefra for at finansiere forskning, oplysning og støtte til familier, der er ramt af børnekræft.

Også FC Fredericia markerer dagen, når de i aften møder Hillerød. Klubben sætter fokus på FodboldtrøjeFredag og har blandt andet arrangeret en konkurrence, hvor man kan vinde en signeret spillertrøje. Læs mere om det her: