3.2 C
Copenhagen
tirsdag 3. marts 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Borgergruppen kritiserer fortsat Nyborg Kommunes socialafdeling

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Byrådet i Nyborg har modtaget et åbent brev fra borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, som retter skarp kritik mod socialafdelingen. Kritikpunkterne falder i kølvandet på en uvildig rapport fra december 2023, der afslørede alvorlige brud på loven og omfattende svigt i flere hundrede børnesager. Ifølge borgergruppen er problemerne dog langt fra løst.

Kritikpunkter fra borgerne

Brevet beskriver en række fortsatte udfordringer, som borgerne oplever i deres møde med socialafdelingen. Blandt hovedpunkterne fremhæves:

• Hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere, hvor familier kan opleve at have seks til otte forskellige sagsbehandlere på et år, uden at blive informeret om skiftene.

• Behandlingsfrister, der konstant overskrides, og aktindsigt, der trækker ud i månedsvis.

• Dokumenter og vigtige papirer, der forsvinder sporløst, og møder, der aflyses med kort varsel – nogle gange uden besked til borgerne.

• En oplevelse af arrogant og nedgørende behandling fra socialafdelingen, hvor borgere føler sig overset og reduceret til “blot et nummer”.

• Aftaler, der indgås uden forældres inddragelse, og et fortsat fravær af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

I brevet konkluderer borgergruppen:

“Det er børnene, der betaler prisen. Både de ramte børn og deres søskende. Det er et gigantisk svigt.”

Kritik fra Socialministeriet og Ankestyrelsen

Nyborg Kommunes sociale problemer er ikke nye. Efter afsløringerne i 2023 har kommunen afleveret fire redegørelser til Socialministeriet, som i efteråret 2024 kaldte forholdene for “yderst kritisable”. Ankestyrelsen har desuden meldt ud, at man overvejer at rejse en tilsynssag mod kommunen og har bedt Nyborg Byråd om at dokumentere effekten af de iværksatte tiltag.

Borgernes frustration fortsætter

Til trods for de mange redegørelser og opmærksomheden fra både ministeriet og Ankestyrelsen oplever borgergruppen, at der stadig ikke er sket væsentlige forbedringer. De beskriver sagsbehandlingen som kaotisk, usammenhængende og præget af manglende respekt for de berørte familier. Ifølge brevet mangler der en reel indsats for at rette op på de alvorlige fejl og undgå, at flere børn og familier lider unødvendigt.

Det står nu klart, at både kommunen og de ansvarlige myndigheder er under pres for at vise konkrete resultater og genoprette tilliden til socialafdelingen i Nyborg.

Nyborg Kommune godkender ny beredskabsplan

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Nyborg Kommune har godkendt en ny beredskabsplan, som skal styrke kommunens krisestyring og beredskab fremover. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Beredskab Fyn, følger kravene i beredskabslovens § 25 og skal sikre, at kommunen er rustet til at håndtere uforudsete situationer og kriser.

Den nye beredskabsplan er resultatet af en længere proces, der begyndte i august 2022. Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan med fokus på sårbarheder, blandt andet inden for energiforsyning, og hvordan kommunerne bedst kan tilpasse deres beredskab. Undervejs har der været workshops og møder med både kommunale aktører og den lokale beredskabsstab i Fyns Politi, hvor temaer som krisekommunikation og anvendelsen af fælles krisestyringssystemer har været i fokus.

Planen blev i efteråret 2024 præsenteret som et udkast, der efterfølgende er blevet justeret ud fra kommunernes bemærkninger. Blandt andet er flowdiagrammer og beskrivelser af anvendelsen af krisestyringssystemet blevet tilpasset for at sikre en mere nuanceret og brugervenlig tilgang.

Borgmester: Krisestyring er vigtigere end nogensinde

Borgmester Kenneth Muhs understreger vigtigheden af både at vedtage og implementere en stærk krisestyringsplan:

“Kommunerne, ligesom andre offentlige myndigheder, har behov for at lave beredskabsplaner og krisestyring. Spørgsmålet er, hvordan vi skruer det sammen, så det fungerer bedst muligt. Den generelle beredskabsplan er blevet forelagt og opdateret, så vi sikrer, at vores krisestyringsplan, den kommunale del, er i overensstemmelse med den.”

Han tilføjer, at arbejdet ikke stopper ved godkendelsen:

“Men det handler ikke kun om at beslutte en krisestyringsplan – det er også vigtigt at implementere den, gennemføre øvelser og justere undervejs. Der er supplerende delplaner, action cards og andre elementer, som er en central del af planen. I den verden, vi lever i, bliver det her arbejde kun endnu vigtigere fremover.”

Vejen frem: Implementering og træning

Efter godkendelsen af planen vil Beredskab Fyn i samarbejde med ejerkommunerne fokusere på implementeringen. Det omfatter blandt andet udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, samt træning og uddannelse i brugen af planen. Lokale behov og ønsker vil blive inddraget, så aktiviteterne kan tilpasses den enkelte kommune.

Den nye beredskabsplan markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre Nyborg Kommune og resten af Fyn bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer.

Nyborg Kommune afviser at flytte skolemidler til SFO trods kortere skoledage

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Folketinget har implementeret en ny lov som led i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet giver kommuner frihed til at afkorte skoledagen fra august 2025. Med denne ændring åbnes der også mulighed for at flytte midler fra skoleområdet til fritidsområdet, herunder SFO’er, men i Nyborg Kommune har administrationen indstillet, at dette ikke skal ske. Byrådet står nu overfor en afgørende beslutning.

Skolerne i Nyborg Kommune står til at beholde midlerne

I Nyborg Kommune har folkeskolerne allerede i flere år haft kortere skoledage, da muligheden for at omlægge understøttende undervisning til andre undervisningsformål har været benyttet. Dette har medført en længere åbningstid i SFO’erne, og administrationen vurderer derfor, at behovet for yderligere midler til SFO er begrænset.

“Vi har i mange år ikke haft understøttende undervisning, og det betyder, at vi allerede har haft en udvidet SFO-tid,” forklarer Suzette Frovin (F), der understreger, at pengene i realiteten allerede er disponeret. “De midler, vi taler om, er allerede brugt, uanset om vi kalder det en timebank eller ej.”

Fokus på undervisningskvalitet

Ifølge den nye aftale skal skolernes timebank blandt andet sikre bedre indsatser for de fagligt mest udfordrede elever og tilbyde ressourcer til eksempelvis to-lærerordninger, små hold og co-teaching. Administrationen vurderer, at ressourcerne gør størst gavn ved at blive på skoleområdet og dermed styrke undervisningen fremfor at blive flyttet til fritidsområdet.

Direktionen i Nyborg Kommune har derfor indstillet, at der ikke skal flyttes budget fra skole til SFO, selvom skoledagene formelt set forkortes yderligere fra august 2025.

En teknisk, men vigtig beslutning

Suzette Frovin anerkender, at sagens tekniske karakter kan være udfordrende at forstå for borgerne.

“Jeg kan godt forstå, hvis man bliver lidt forvirret, når man læser sagsfremstillingen, for det her er sådan et dejligt, lidt teknisk Christiansborg-stykke arbejde. Det handler om noget med en timebank og at flytte rundt på nogle timer,” siger hun. “Når vi tager det op som en solobehandling her hos os, er det, fordi vi for mange år siden gav skolerne mulighed for at omlægge det, der i den gamle 2013-reform hed understøttende undervisning, til andre undervisningsformål – for eksempel to-lærerordninger.”

Baggrund for beslutningen

Ifølge de nye regler kan kommunerne flytte op til 2,5 millioner kroner fra skoleområdet til fritidsområdet i Nyborg Kommune. Disse midler kunne bruges til at dække merudgifter til længere åbningstid i SFO’erne som følge af de kortere skoledage. Men med den allerede eksisterende ordning, hvor skoledagene er blevet afkortet, vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at flytte yderligere midler.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen er blevet tildelt DUT-midler som en del af aftalen, hvilket skal finansiere de nye tiltag i folkeskolens kvalitetsprogram. For Nyborg Kommune betyder det tilførsel af 0,952 mio. kr. i 2025, stigende til 3,864 mio. kr. i 2028. Midlerne er allerede øremærket til skoleområdet og indgår i det vedtagne budget for 2025.

En beslutning om prioritering

Med beslutningen om at lade midlerne blive på skoleområdet ønsker kommunen at prioritere undervisningskvaliteten fremfor at øge ressourcerne til fritidsområdet. Dette skal sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning, samtidig med at SFO’erne fortsætter med at levere et højt serviceniveau.

Nyborg Byråd ventes at træffe den endelige beslutning i den kommende tid.

Hjemvendt søn vil skrive historie med Middelfart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mads Greve er tilbage, hvor det hele startede. I Middelfarts klubhus hænger hans OB-trøje som en del af klubbens stolte historie – ved siden af Christian Eriksens og Rasmus Falks. Nu er Greve tilbage i sin barndomsklub efter et ophold i Vendsyssel, og han har én klar målsætning: at skrive historie ved at hjælpe Middelfart til oprykning.

Til et arrangement med klubbens sponsorer lagde Mads Greve ikke skjul på sin ambition. Han er ikke blot vendt hjem for at nyde sin karrieres afslutning – han er klar til at gøre en forskel både på og uden for banen.

Vil give erfaringen videre

– Jeg vil bidrage med alt det, jeg har lært, både på og uden for banen. Jeg har lyst til at give så meget af mig selv som muligt. Som ung spiller har man meget fokus på sig selv og sine egne præstationer, men nu handler det også om at hjælpe andre og give noget af det, man har lært, tilbage, forklarede han.

For Mads Greve er det lige så meget en holdindsats som individuelle præstationer, der vil være afgørende i foråret.

– Jo, selvfølgelig vil jeg forsøge at bidrage positivt og arbejde på at holde et højt bundniveau, så vi undgår for mange svipsere. Det handler om at finde de ekstra procenter og præstere lidt over evne, og det kan man især gøre ved at have et stærkt sammenhold, hvilket jeg hurtigt har mærket, at der er i truppen.

Drømmen om at skrive historie

Greve understregede, at hjemkomsten ikke er en afslutning, men derimod en ny begyndelse med et klart mål.

– Det er ikke sådan, at jeg bare skal hjem og slappe af. Jeg har en drøm om at være med til at skrive historie her til sommer. Det er også det, der var prikken over i’et i forhold til at komme hjem. Vi har gode muligheder, men det kræver hårdt arbejde.

Selvom Greves OB-trøje hænger i klubhuset som en påmindelse om hans rejse, indrømmer han, at den ikke helt kan konkurrere med de andre lokale legender.

– Jeg har også lagt mærke til, at min OB-trøje hænger i klubhuset. Det er Goske, der allerede har gjort opmærksom på det, så jeg behøver ikke selv nævne det. Men den blegner lidt i forhold til de andre trøjer som Eriksen og Falks.

Ambitionerne er høje

For Mads Greve og Middelfart Boldklub venter der en hård kamp i foråret. Med både fuldtids- og deltidsprofessionelle hold i rækken er oprykning ingen let opgave, men troen på projektet er stor.

– Vi ved, det ikke bliver let, og at vi skal overhale nogen – der er jo hold, der er fuldtidsprofessionelle og deltids. Men jeg kan mærke, at vi arbejder hårdt, og der er gode muligheder, hvis vi holder sammen og bliver ved med at presse os selv, afsluttede han.

Med Mads Greve som en del af holdet og en trup, der er klar til at kæmpe, bliver foråret spændende for Middelfart Boldklub og deres fans.

Afgørende møder afsluttet: Historisk havnefusion nærmer sig

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den længe ventede fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn ser ud til at være tæt på at blive offentliggjort. Tirsdag aften blev sagen behandlet i byrådsmøder i Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, og i Nyborg Kommune, der er medejer af ADP.

I sidste uge blev fusionen ifølge AVISENs oplysninger allerede godkendt af et flertal i Fredericia Byråd. Fredericia er hovedaktionær i ADP og har dermed en afgørende rolle i beslutningen.

I Thisted figurerede fusionen som et lukket punkt under titlen “Hanstholm Havn”. I Nyborg Byråd blev sagen behandlet under punktet “Selskabsforhold”, en titel der også blev brugt i Fredericia Byråd. Det understreger den fortrolighed, der har omgivet fusionsforhandlingerne.

Sagen har tidligere været drøftet i økonomiudvalgene i de involverede kommuner, før den er nået frem til de respektive byråd. De økonomiske og strategiske overvejelser bag fusionen er afgørende for kommunernes endelige beslutning.

Fusionen mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at styrke begge havne, både økonomisk og strategisk, men konkrete detaljer om aftalen er endnu ikke blevet offentliggjort. Det forventes, at der kommer en officiel udmelding inden for kort tid.

ADP A/S, der har base i Fredericia og driver havneaktiviteter i Fredericia, Nyborg og Middelfart, ser en mulig fusion med Hanstholm Havn som en måde at udvide sine aktiviteter og styrke sine positioner inden for både gods- og fiskerihåndtering. For Hanstholm Havn kan fusionen betyde adgang til større ressourcer og nye markeder.

Kommunernes godkendelse er sidste skridt i processen, og der følges nu spændt med i, om fusionen bliver en realitet.

CEO i ADP A/S, Rune D. Rasmussen, har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

NordicBet Liga-klub giver spiller mulighed for skifte

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding IF’s forsvarsspiller Christian Enemark er ikke rejst med holdet på træningslejr, og det står nu klart, at klubben er indstillet på at lade ham skifte gratis. Ifølge klubbens head of football, Niklas Nürnberg, har beslutningen været undervejs i noget tid.

– Situationen er den, at vi hentede Christian som en spiller, der skulle spille så godt som fast, men vi må også være ærlige her og sige, at man kan se på antallet af indkasserede mål, at konkurrencen er skærpet, og konstellationerne fra sidste sæson bare er svære at bryde, siger Niklas Nürnberg.

Christian Enemark blev hentet til Kolding IF med forventningen om at spille en central rolle i forsvaret. Men ifølge Niklas Nürnberg er det nu blevet tydeligt, at den nye træners vurdering af holdets opstilling gør det svært for Enemark at få den spilletid, han ønsker.

– Med det perspektiv er det ikke hverken Christians eller vores hensigt, at han skal vente på at få spilletid og dermed blot være backup. Vi har set hinanden an i et halvt år, hvor han har fået en del minutter, men den nye træner mener ikke, at han kan give ham en rolle, der er tilfredsstillende, forklarer Nürnberg.

Christian Enemark har derfor fået grønt lys til at finde en ny klub, og Kolding IF vil ikke stille sig i vejen for et skifte.

– Han har fået lov til at finde en løsning, hvor vi ikke stiller os i vejen for et skifte,” slutter Nürnberg.

Det står derfor klart, at Christian Enemark, som fortsat er under kontrakt med Kolding IF, kan forlade klubben gratis, hvis en anden klub ønsker at hente ham.

Der er et kæmpe gab mellem ambitioner og virkelighed

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Direktør for EWII, Lars Bonderup Bjørn, er en af de få danskere, der deltog i det prestigefyldte World Economic Forum i Davos. Her blev verdens ledere, eksperter og beslutningstagere samlet for at diskutere globale emner som klima, energi, digitalisering og sundhed. For Lars Bonderup Bjørn blev oplevelsen både inspirerende og tankevækkende, men også en påmindelse om de store forskelle mellem retorik og handling.

– Man skal være inviteret for at deltage, og det er ikke noget, man kan melde sig til. Opsætningen minder lidt om Folkemødet på Bornholm, men her er det meget mere professionelt. Der er debatter og oplæg, og samtidig en masse uformel snak mellem deltagerne. Bornholm har en folkekarakter i formidlingsformen, mens Davos er langt mere specialiseret. For eksempel i energidebatterne, hvor det kun er folk fra energisektoren, der diskuterer med fælles udgangspunkt, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Han oplevede, hvordan Davos sætter fokus på løsninger, der kan skabe global forandring, men også hvordan store forskelle i synspunkter og prioriteringer præger de diskussioner, der finder sted.

– Der er et stort fokus på, hvordan vi kan bruge teknologi og innovation til at løse verdens problemer – fra global opvarmning til biodiversitet og sundhedsudfordringer. Det er spændende at være en del af samtaler, der peger fremad og giver et globalt perspektiv. Men det er også tydeligt, at ambitionerne nogle gange er langt fra virkeligheden.

Lars Bonderup Bjørn reflekterer særligt over, hvordan kunstig intelligens, klima og energi blev diskuteret, og hvordan disse emner i mange tilfælde mangler sammenhæng med de reelle behov og udfordringer.

– Når man ser på, hvordan kunstig intelligens bruges i dag, så handler det mest om sociale mediers algoritmer, informationssøgning og optimering af processer i kundeservice. I energisektoren arbejder vi konkret med at optimere elnettet og energiforsyningen ved hjælp af kunstig intelligens, men globalt set fylder det stadig ikke meget. Det er små løsninger, der ikke rykker markant endnu. Energisektoren er konservativ i sin tilgang, og kunstig intelligens handler lige nu mest om produktivitetsforbedringer, siger han.

Samtidig bemærkede Lars, hvordan synet på klima varierer markant mellem verdensdele. For mens Europa har et stærkt fokus på grøn omstilling, oplevede han en langt mere pragmatisk og til tider ligegyldig tilgang i andre dele af verden.

– Der er et kæmpe gab mellem Europas og udviklingslandenes syn på klima. Alle vil det gerne, siger de, men forståelsen af, hvordan klima kan indarbejdes, er en diskussion på Venus og Mars. Det var også skræmmende at opleve, hvordan nogle magtfulde aktører var nærmest ligeglade med klimaet, mens andre kæmpede for at sætte det øverst på dagsordenen.

Lars peger også på, hvordan danske medier ofte har et andet fokus end de internationale diskussioner. Han nævner blandt andet brintteknologi og den danske dækning af USA som eksempler på emner, hvor perspektiverne er meget forskellige.

– I Danmark fremstilles brint ofte som den store frelser, men i Davos fyldte det nærmest ingenting. Det siger noget om, hvordan nationale dagsordener kan adskille sig fra det globale perspektiv. Og når det kommer til USA, er danske medier meget optagede af en enkelt præsidentperiode, mens samtalerne i Davos har et langt mere langsigtet fokus. Trump er bare en sten på vejen.

Davos bød også på kontraster, som Lars stadig reflekterer over. De omfattende sikkerhedsforanstaltninger, de få demonstranter og de skarpe forskelle i engagement fra deltagerne gjorde indtryk.

– Der var massiv politiopbud og store sikkerhedsforanstaltninger, selvom der ikke var mange demonstranter. Det var en mærkelig kontrast. Jeg mødte både folk, der var enormt engagerede i klima og biodiversitet, og nogle, der virkede helt ligeglade. Det var en blanding, som var svær at forstå.

Invitationen til Davos kom som en overraskelse for Lars, der spekulerer på, hvorfor netop han blev udvalgt. Han gætter på, at hans holdninger til energipolitik og beslutningen om at udfase biomasse kan have spillet en rolle.

– Jeg ved ikke præcis, hvorfor jeg blev inviteret, men det kan måske skyldes vores beslutning omkring biomasse eller mine holdninger til, hvor verden bør bevæge sig hen. Jeg har nok skilt mig lidt ud fra den gængse danske energipolitik. Men ærligt talt, jeg ved det ikke. Man får ikke en begrundelse.

For Lars Bonderup Bjørn har deltagelsen i Davos været en påmindelse om de globale forskelle, men også om vigtigheden af at finde fælles løsninger.

– Det har været en stor oplevelse, og det har givet mig en masse perspektiver. Det er tydeligt, at vi stadig har en lang vej at gå, men det er også klart, at vi alle har et ansvar for at drive udviklingen fremad – både lokalt og globalt.

Velfærdens kerne – fra system til menneske

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0

Der er noget i luften, der føles tungt. Som en dyne af vante mønstre, der kvæler det, vi engang drømte om. Velfærd. Et ord, der skulle smage af tryghed, men som i dag lyder af krav, af systemer, af skemaer og af folk, der ikke bliver set.

Vi træder ind på et sygehus, hvor urene på væggene tikker hurtigere end nogensinde. Hvor hænderne, der burde holde, er optaget af taster. Hvor den ældre dame, der skal opereres, bliver et CPR-nummer frem for en mor, en ven, en barndomshistorie.

Vi kigger ind i en folkeskole, hvor læreren skal måle og veje frem for at lytte. Hvor børnene stirrer ud af vinduet i stedet for ind i fremtiden. Hvor klasserummet summer af stress frem for nysgerrighed.

Og vi ser på en kommune, hvor borgeren, der er kørt fast i livet, møder et system, der er kørt fast i regler. Hvor hjælp bliver til sætninger som: “Der er lige lidt ventetid,” eller “Kan du prøve igen på mandag?”

Velfærd var aldrig tænkt som en maskine.
Den var ikke bygget til tal, tabeller og Excel-ark. Velfærd er hænder, øjne og hjerter. Det er mødet mellem mennesker. Det er smil, der møder sorg. Det er et nik til genkendelse og et fast greb, når nogen falder.

Vi har glemt, hvorfor vi skabte det hele. Vi har travlt med at optimere, digitalisere og strukturere. Men vi har ikke råd til at glemme, hvad velfærd i sin kerne handler om: At være der. For hinanden.

Lad os gå tilbage.

Ikke til papirjournaler og 60’er-skoler, men tilbage til værdierne.

Mød den ældre, der kommer på plejehjem, som den, hun er. Lad hende fortælle om sine ungdomsdage, hendes tabte kærlighed og hvad hendes yndlingskage er.

Giv læreren tid til at se eleven, ikke bare hans karakterer. Lad skolen være et sted, hvor drømme skabes, ikke drukner.

Og lad de mest sårbare i vores samfund vide, at vi holder hånden under dem – også når det ser sortest ud.

Vi må insistere på menneskelighed.
Vi må turde sige, at velfærd ikke er en udgift, men en investering i hinanden. Vi må turde sætte os ved siden af dem, der har brug for hjælp, og sige: “Vi ser dig.”

Velfærd er ikke en opgave, der skal løses. Det er et løfte, vi har givet hinanden. Og det er på tide, vi husker, hvorfor vi lovede det i første omgang.

Så lad os begynde igen. Ikke fra bunden, men fra hjertet.
For velfærd handler om at være noget for nogen. Ikke om at krydse af i en boks.

Sæt kaffen over. Sæt dig ved bordet. Kig nogen i øjnene. Det er der, det starter.

Mette Frederiksen skælder og smælder

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Det ser ikke godt ud Mette Frederiksen (MF) og det lyder endnu værre når du irettesætter dansk erhvervsliv. Jeg er dybt forundret over, at du siger ”Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa”. Din handling, dine ord og din situationsfornemmelse ligger meget fjernt fra min opfattelse af statsmandsattitude. 

Jeg spørger stilfærdigt om der er i et dansk værft (Fayard) der bidrager til Ruslands krig?

Er det tilfældet, havde det været passende, at sende irettesættelsen direkte til direktøren for Fayard skibsværftet i Munkebo – Thomas Wilkens Andersen, hvis der da var noget at komme efter.  Sagen drejer sig om, at MF anklager Fayard skibsværftet for at servicere russisk ejede skibe – den såkaldte skyggeflåde –  og dermed ifølge MF, laver landsskadelig virksomhed. Men stop en gang. Hvordan skal en dansk succesfuld virksomhed vide hvilken konstruktion der står bag et givent fortøj. Fayard driver ikke efterretningsvirk og velplacerede tågebanker gør det svært at vide, at der bag ved en tilsyneladende pæn facade, muligvis skjuler sig en russisk ejendom. 

Det rejser spørgsmålet om, hvorfor MF sikkerhedstjenester (FE og PET), der passende kunne orientere dansk erhverv om, hvilke virksomheder, skibe m.m. der er på den sorte liste har fravalgt denne mulighed.  Familien Thomas Wilkens Andersen driver en hæderkronet virksomhed og derfor er det aldeles unfair at hænge ham og Fayard ud for landsskadelig virksomhed. Jeg glæder mig over Fayards engagement og forretningsførelse men jeg er dybt forundret over MF ufine angreb. 

KM Telecom er gået konkurs – ejer starter nyt selskab

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

KM Telecom er fortid. Efter virksomhedens konkurs har ejeren Michael Hermansen imidlertid hurtigt stiftet et nyt selskab, KMT af 15. januar 2025 A/S. Det fremgår af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Det nyoprettede selskab signalerer en fortsættelse af samme forretningsområde. Medstifter er Tonny Vinding Møller, en velhavende investor fra Middelfart, der også har lagt penge i projektet. I alt er der indskudt 2,4 millioner kroner i selskabet, som formelt blev registreret midt i januar.

Til trods for at KMT af 15. januar 2025 A/S allerede er etableret, har AVISEN ikke haft held med at få en kommentar fra Michael Hermansen. Hvorvidt den tidligere virksomheds konkurs vil få betydning for det nye selskab, står derfor hen i det uvisse.

Konkursen i KM Telecom rejser spørgsmål om, hvordan det nye selskab vil agere i markedet. Særligt med tanke på, at Michael Hermansen selv står bag begge selskaber. Samarbejdet med Tonny Vinding Møller kan dog indikere, at der er økonomisk ballast bag genopstarten.

Det er endnu uklart, hvordan det nye selskab adskiller sig fra det tidligere, og hvordan det vil navigere i en branche, der ofte er præget af hård konkurrence.

1...142143144...176Side 143 af 176
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER