Kæmpe guldfest på Rådhuspladsen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.

Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.

All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.

Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.

Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.

Kongelig ankomst og en ventende folkemængde

Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.

Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.

Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.

Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.

Håndboldheltene samler familie op undervejs

Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?

Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.

Spillerbussen rammer Rådhuspladsen

Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.

Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.

Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.

Den formelle del bag Rådhusets mure

DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.

Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.

Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.

Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket

Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen

Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.

For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.

Anførerens taknemmelighed

Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen

Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:

– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”

Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.

Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark

Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen

På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:

– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse.
Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.

– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.

Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.

Fejringen, der vil blive husket “forevigt”

Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen

Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.

For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.

I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.

For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.

Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.

Socialdemokratiet mister støtte i rød blok efter nyt valgforbund

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

SF og Radikale Venstre har valgt at indgå et teknisk valgforbund udenom Socialdemokratiet i Fredericia. Beslutningen overrasker John Nyborg (S), men han håber fortsat på et godt samarbejde frem mod valget.

Meldingen om, at Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre er fundet sammen i et valgforbund til kommunalvalget i Fredericia i november, vækker ikke bekymring hos Socialdemokratiets gruppeformand i Fredericia Kommune, John Erik Nyborg. Der er længe til valget endnu, slår han fast.

– Jeg tænker, at det er fint for dem, kan man sige. Jeg ville gerne have lavet valgforbund med dem, men sådan er det. Det udspringer nok af, hvordan situationen har været, men der er lang tid til valget endnu. Lad os se, om vi ikke kan finde nogle fælles værdisager og et godt værdifællesskab at arbejde sammen om, siger han.

John Nyborg mener samtidig, at partierne stadig har meget til fælles og forventer, at samarbejdet fortsætter på flere områder.

– Vi står for mange af de samme ting, og det her er jo starten på en valgkamp. Jeg tror sagtens, vi kan mødes om noget af det her, og jeg vil i hvert fald gerne have et godt samarbejde med de partier, der vil samarbejde med os. De har truffet den her beslutning nu, og det må vi jo arbejde med. For mig er målet at få nogle gode møder med dem – det er vi ikke i gang med endnu, men det er opgaven, siger John Erik Nyborg.

Radikale Venstre skifter retning

Radikale Venstre har tidligere været et tæt samarbejdsparti for Socialdemokratiet, men denne gang har partiet valgt en anden vej.

– De orienterede mig venligt i går aftes, sent på aftenen, så jeg var kun lige blevet klar over det. Jeg synes, det er ærgerligt – skal vi ikke bare være ærlige omkring det. Det må jeg sige, men sådan er politik jo også, siger John Erik Nyborg.

Men det får han ikke til at give op. Han ser dog stadig muligheder for at finde fælles løsninger.

– Jeg tror stadig, vi kommer til at arbejde sammen om at finde en fornuftig tilgang til samarbejde. Mon ikke det lykkes? Og jeg vil gerne gentage, at der er lang tid til valget, så måske finder vi undervejs nogle muligheder for at samarbejde.

Grundejerne skal selv stå for vedligeholdelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Flere veje i Fredericia Kommune vil fremover skifte status fra offentlige til private veje. Det betyder, at ansvaret for vedligeholdelse og drift overgår til grundejerne. Ifølge formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), er det en del af den implementering af vejklassificering, som kommunen har arbejdet med i flere år.

Fredericia Kommune er startet implementeringen af at gøre veje i kommunen private. Det betyder, at kommunen slipper ansvaret.

– Det betyder, at nogle af dem, der tidligere har fået udgifterne dækket, nu oplever en ændring. Overgangen fra offentlige til private veje er en del af det, vi tidligere har arbejdet med i vores vejkatalog. Nu begynder vi at implementere det, og det betyder, at visse veje bliver omfattet af denne proces, forklarer John Nyborg.

Han understreger, at det vigtigste i denne proces er, at overdragelsen sker på en ordentlig måde, så de berørte grundejere får den nødvendige støtte og vejledning.

– Det vigtige i denne klassificering af veje – altså overgangen fra offentlige til private veje – er, at ansvaret overdrages til ejerne af vejen. Det betyder, at grundejerne skal organisere sig, enten i vejlag eller grundejerforeninger, så de kan begynde at spare op til fremtidig vedligeholdelse,” siger han og tilføjer: “Derudover skal vi sikre, at overdragelsen sker på en ordentlig måde.

Dialog og vejledning er afgørende

For at sikre en glidende overgang vil kommunen prioritere dialog med de berørte borgere og tilbyde vejledning.

– Der skal også være en god dialog omkring det – hvad kan vi hjælpe med i form af vejledninger, hvordan etablerer man et vejlag, og hvad indebærer overdragelsen? Det er det, denne proces handler om, siger John Nyborg.

For grundejerne betyder det, at de selv skal stå for fremtidig vedligeholdelse af vejene, herunder snerydning, reparationer og asfaltering.

Når en vej bliver privat, betyder det, at grundejerne selv skal stå for vedligeholdelsen gennem den forening, der fremover varetager vejens drift. Det gælder eksempelvis snerydning, asfaltering og andre driftsopgaver

Fredericia Kommune vil løbende informere om, hvilke veje der bliver omfattet af den nye klassificering, og hvordan borgere bedst kan forberede sig på ændringerne.

Borgerne bliver inddraget i navngivningsproces

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune går nu i gang med en proces, hvor borgerne får mulighed for at komme med forslag til navngivning af broer. Ifølge formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), bliver det en åben og inddragende proces, hvor borgernes input vægtes højt.

– Vi går ind i en proces, hvor borgerne bliver inddraget. Det betyder, at vi efterspørger gode forslag og derefter nedsætter en gruppe, der vurderer, hvilke forslag der kan anvendes. Det, det handler om, er, at vi godkender de navne, der er nævnt i sagsindstillingen, forklarer John Nyborg.

Ud over borgernes forslag vil to politiske repræsentanter blive udpeget af gruppeformandsgruppen, som skal beslutte, hvilke politikere og udvalg der skal involveres i processen. Der lægges op til, at sagen hører under Teknisk Udvalg, da broernes navngivning er en del af det tekniske område.

– Jeg forventer, at det bliver en åben og ærlig proces, hvor borgerne bliver inddraget. Det er en god måde at sikre medbestemmelse i en sag, der får betydning. Og broerne er jo et vartegn for byen, siger John Nyborg.

Fredericia Kommune vil senere melde ud, hvordan borgerne konkret kan bidrage med navneforslag.

Vi skal slippe tanken om, at staten altid er løsningen

Af
Helene Lykke
-
0

Danmark er bygget på stærke fællesskaber, hvor foreningslivet historisk har spillet en afgørende rolle. Det er her, vi mødes på tværs af baggrunde, skaber relationer og løfter i flok. Foreningslivet er en central del af vores demokrati og kultur – men i dag ser vi desværre en dalende tilslutning.

Alt for mange har vænnet sig til, at kommunen, regionen eller staten løser selv de mindste problemer for os. Den kultur, hvor man selv tager ansvar og bidrager til fællesskabet, er udfordret. Det er, som om vi har fået nok i os selv. Måske skyldes det hamsterhjulet – vi løber så stærkt i hverdagen, at vi glemmer værdien af at engagere os i noget større end os selv.

Jeg har selv mærket, hvad foreningslivet kan. Det har ikke bare lært mig om ansvar og samarbejde, men også skabt venskaber for livet. I foreningslivet lærer man, at alle har noget at bidrage med – og den følelse af at være en del af noget større er helt unik.

Hvis vi vil genoplive fællesskabet og styrke Danmark som nation, må vi genopdage værdien af foreningslivet. Det handler om mere end fodboldklubber og lokalråd. Det handler om at tage ansvar, om at bygge broer mellem mennesker og om at skabe en kultur, hvor foreningenslivet prioriteres.

Det kræver, at vi som samfund tør ændre vores mindset. Vi skal slippe tanken om, at staten altid er løsningen, og i stedet tage ansvar for os selv og hinanden. Foreningslivet er nemlig ikke kun et sted, hvor vi får noget – det er også et sted, hvor vi giver noget. Og det giver mening.

Hvis vi alle tog del i foreningslivet, ville Danmark stå stærkere. Vi ville ikke bare styrke vores fællesskab – vi ville også give os selv og vores børn uvurderlige oplevelser, læring og minder for livet.

Foreningslivet er ikke blot en tradition – det er fundamentet, som vores samfund bygger på. Lad os genopdage det, tage ansvar og vise, at vi sammen kan skabe noget større end os selv.

Sygdom til profil svækker FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklub står foran en stor udfordring, når ligaen genoptages efter VM-pausen. Kasper Young, en af holdets mest markante spillere i denne sæson, er ude med sygdom og døjer med eftervirkningerne af meningitis. Det er en alvorlig svækkelse for FHK, da Young har været en af holdets mest målfarlige spillere og har scoret 64 mål i sæsonen.

Young har udviklet sig til en nøglespiller, og hans fravær efterlader et hul på højre fløj, hvor alternativerne nu er Fredrik Mossestad og nytilkomne Anton Flitenborg. Ingen af dem har de samme spidskompetencer som Young, men de vil få ansvaret for at dække hans position resten af sæsonen.

Anton Flitenborg blev hentet ind i på en korttidskontrakt, og han er en relativt ukendt spiller på liganiveau. Han kommer fra 2. divisionsklubben Skovbakken, men det betyder ikke, at han mangler kvalitet. Valget om at spille i 2. division var hans eget, da han prioriterede sit studie. Inden da spillede han fra sommeren 2021 i TM Tønder i 1. division, hvor han udviklede sig til en stabil og pålidelig spiller trods sin unge alder.

Flitenborg har også erfaring fra ungdomslandsholdene og en stærk håndboldopdragelse i GOG, hvor han har fået en solid teknisk base. Men ligaerfaringen mangler, og det er stadig uvist, hvor hurtigt han kan vænne sig til tempoet og fysikken i HTH Herreligaen.

Forventningen er, at Flitenborg gradvist vil blive spillet ind, men at Mossestad får den primære rolle.

Youngs unikke kompetencer mangler

Kasper Young har en X-factor, som hverken Mossestad eller Flitenborg har. Hans evne til at gå fra meget spidse vinkler og stadig få bolden i nettet gør ham til en kampafgørende spiller. Hans målnæse og kreativitet har været vigtige for FHK i flere tætte opgør, og den dimension forsvinder nu fra holdets angrebsspil.

Flitenborg og Mossestad er mere moderne fløje, der bidrager defensivt og spiller mere traditionelt i angrebet. De er solide afsluttere, men mangler Youngs flair. Det betyder, at FHK må tilpasse sig og finde nye løsninger på højre fløj, hvor Youngs offensive uforudsigelighed ikke længere kan bruges som et våben.

Young var i gang med sin formentlig bedste sæson i FHK-trøjen, før sygdom satte en stopper for hans fremgang. Det gør situationen endnu mere ærgerlig for både ham og klubben, der netop så ud til at få det maksimale ud af hans potentiale.

Fredagens test mod Sønderjyske

Fredag aften genoptager FHK ligaen mod Sønderjyske, og det bliver første store test på, hvordan holdet håndterer fraværet af Young.

Mossestad har erfaringen, og Flitenborg har talentet, men spørgsmålet er, om nogen af dem kan levere det samme offensive output som Young. De kommende kampe vil give svar på, om FHK kan kompensere for tabet af en af sæsonens vigtigste spillere – eller om det bliver en udfordring, der kan koste holdet.

Med røven i klaskehøjde

Af
Poul Rand
-
0


At være lokalpolitiker er ikke for de sarte. Man konstant står til offentligt skue, enhver beslutning, enhver udtalelse og endda ens personlige liv kan blive analyseret, kritiseret og pillet fra hinanden. Vi, der tør udfordre magten, stiller os i skudlinjen, ikke bare politisk, men også personligt.

Vi, der tør, er en særlig type mennesker, ikke de magelige, de frygtsomme eller dem, der søger en nem vej gennem livet. Vi er dem, der tror på forandring, og som har modet til at sige: “Det her kan gøres bedre.” Vi, der tør, er drevet af en indre ild. Vi ved, at vi kommer til at stå ansigt til ansigt med en mur af modstand, især fra dem, der har alt at tabe, hvis vi lykkes.

At stille op mod den etablerede magt betyder, at man ikke blot udfordrer en politik, man udfordrer et netværk, en kultur, et system, hvor mange har investeret deres tid, penge og prestige. De vil forsvare deres position med alle midler, for magt afgives aldrig frivilligt.

Hvad driver os? Det er ikke penge, lokalpolitik betaler dårligt. Det er ikke prestige, man bliver oftere skældt ud end rost. Det er en form for nødvendighed, en indre overbevisning om, at hvis ingen andre gør det, så må vi gøre det.

Det kræver sin mand eller kvinde og en hård psyke, for angrebene kommer ikke kun fra politiske modstandere. De kommer fra medierne, fra borgerne, fra sociale medier, hvor anonyme profiler pludselig bliver eksperter i ens personlige moral og motiver. Det kræver en robusthed at vågne op til hadefulde kommentarer, personlige angreb og forvrængede sandheder og stadig gå med rank ryg og kæmpe videre.

Den siddende magt, har alt at tabe. De har bygget deres position op over år, måske årtier. De har venner i erhvervslivet, i embedsværket, i pressen. De har magten, og de ved, hvordan den skal beskyttes.

Vi, der stiller op mod dem, bliver vi ikke blot politiske modstandere, vi bliver fjender af systemet. Systemet er dygtigt til at beskytte sig selv, igennem udelukkelse fra netværk, gennem beskidte kampagner, eller ved at bruge medierne til at udstille os som naive, uerfarne eller ligefrem farlige.

Det koster at stå med røven i klaskehøjde og blive ramt af modstandens piskeslag. Den største sejr ikke ligger i at vinde magten, men i at ændre spillets regler.

Modets psykologi er, vi kan godt, vi tror på frihed. Ser du en ny politiker, der tør udfordre det etablerede, så spørg dig selv: Ville du turde? Er svaret nej, så værdsæt de, der gør det for dig.

Poul Rand, lokalformand og byrådskandidat Liberal Alliance i Fredericia 2025.

Billund Lufthavn oplever passagervækst trods Ryanairs usikre fremtid

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Efter Ryanairs udmelding om at lukke sin base i Billund ved udgangen af marts, melder Billund Lufthavn nu selv ud om situationen. Samtidig viser nye tal, at lufthavnen oplevede en passagervækst på seks procent i januar sammenlignet med samme måned sidste år.

Ryanairs beslutning skyldes den nye passagerafgift, der trådte i kraft ved årsskiftet. Administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, understreger dog, at selskabet endnu ikke har sat billetter til salg fra Billund efter marts, men at der stadig er håb.

– Vi har allerede set, hvordan Ryanair har reduceret kapaciteten i Billund over de seneste år, grundet øgede omkostninger, og nu fortsætter udviklingen ind i 2025. Som det ser ud nu, har selskabet ikke sat billetter til salg fra os efter udgangen af marts. Det håber vi selvfølgelig kommer til at ske. Vi arbejder sideløbende aktivt på at tiltrække nye flyselskaber, der kan tilføre kapaciteten og nye destinationer til lufthavnen, siger han.

For passagerer, der har booket Ryanair-billetter til sommerprogrammet, kan Billund Lufthavn ikke præcisere konsekvenserne, men henviser direkte til Ryanair.

Flere flyselskaber opruster i Billund

Selvom Ryanairs fremtid i Billund er usikker, ser lufthavnen en positiv udvikling i netværkstrafikken. Flere europæiske flyselskaber har udvidet deres aktiviteter fra Billund.

– Vi kan således glæde os over at vi har en vækst på godt 6 procent i passagertallet i januar 2025 målt mod januar 2024. Det er derfor for tidligt at konkludere, hvordan udviklingen bliver i 2025. Det er dog positivt at se, at netværksselskaberne investerer i Billund Lufthavn og øger kapaciteten markant. Blandt andet har KLM, Lufthansa og British Airways opskaleret deres trafik til henholdsvis Amsterdam, München og London Heathrow. Samtidig forbereder SAS sig på at åbne en ny rute til København, hvilket tilføjer endnu en stærk hub til vores netværk, siger Jan Hessellund.

Samtidig er sommerens ferierejser i høj kurs, og flere selskaber udvider deres ruteprogram. Norwegian fortsætter ruterne til Mallorca, Alicante og Málaga, mens flere rutefly til Tyrkiet også er på vej. Hertil kommer et bredt charterprogram, der sikrer, at der er mange muligheder for dem, der vil rejse mod varmere himmelstrøg.

Luftfragt stabiliserer sig efter rekordår

På luftfragtområdet har Billund Lufthavn oplevet en tilbagegang i januar, men det sker efter en ekstraordinær vækst i 2024. I alt blev der håndteret 6.318 tons luftfragt i årets første måned, hvilket er ni procent mindre end samme periode sidste år.

– Sidste års vækst var ekstraordinær, så vi vidste, at vi ville se en mere afdæmpet start i år. Men vi oplever stadig et dynamisk marked og er godt rustet til at tilpasse os de fremtidige tendenser, siger Jan Hessellund.

Billund Lufthavn forventer, at væksten i luftfragt vil fortsætte i 2025, blandt andet drevet af stigende e-handel og ændrede handelsmønstre.

Europaminister besøger Syddansk Universitet som første stop på landsdækkende EU-dialog

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danmark forbereder sig på at overtage EU-formandskabet den 1. juli 2025, og i den forbindelse rejser europaminister Marie Bjerre rundt i landet for at diskutere europæiske dagsordener med danskerne. Første stop på turen er Syddansk Universitet i Odense, hvor demokrati, sikkerhed og nye medlemslande er på dagsordenen.

Udenrigsministeriet oplyser dette mandag, mens Marie Bjerre samtidig fremhæver betydningen af at inddrage danskerne i EU-debatten:

– Det danske formandskab er en oplagt mulighed for at sætte spot på europapolitik og EU’s betydning for Danmark. EU er ikke noget, der kun sker i Bruxelles. EU træffer beslutninger, som har stor betydning for din og min hverdag. Derfor glæder jeg mig til at komme bredt rundt i Danmark, få nye perspektiver og indgå i dialog om forskellige EU-politiske emner. Jeg håber, at folk har lyst til at komme med gode idéer og input, som jeg kan tage med mig videre under det danske EU-formandskab, siger hun.

Unge i centrum for debatten

På Syddansk Universitet i Odense vil Marie Bjerre særligt fokusere på demokratiske udfordringer og EU’s grundlæggende værdier. Ministeren lægger vægt på, at unge skal inddrages aktivt i EU-debatten.

– Som europaminister brænder jeg særligt for at få de unge i tale. De er fremtidens stemmer i både Danmark og EU. De unge har ofte nye perspektiver og innovative idéer, som kan være med til at forme fremtidens løsninger, siger Marie Bjerre.

Odense bliver altså det første stop på en række uddannelsesinstitutioner, hvor ministeren møder elever og studerende.

Foruden besøg på uddannelsesinstitutioner vil Marie Bjerre deltage i åbne borgermøder om EU, blandt andet i Viborg den 19. februar i samarbejde med Europabevægelsen og i Flensborg den 26. maj i samarbejde med konsulatet i Flensborg.

Fra den 1. juli til den 31. december 2025 overtager Danmark det roterende EU-formandskab, hvor landet skal lede og koordinere møder i Rådet for den Europæiske Union.

Regeringen vil udvide trawlfrie zoner – også i Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber på yderligere 17.977 kvadratkilometer af de danske farvande. Det fremgår af et nyt udspil fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der skal forbedre havmiljøet i Danmark. Tiltaget betyder, at mere end 27 procent af det danske havareal fremover vil være trawlfrit.

Miljøminister Magnus Heunicke peger på, at de store sammenhængende områder uden bundtrawl skal give økosystemerne en chance for at komme sig.

– Med store, sammenhængende områder med trawlforbud giver vi havbunden, bunddyrene og dermed hele økosystemet med fisk, marsvin osv. i havet meget bedre betingelser for at komme sig. Sammen med vores plan for at nedbringe kvælstofudledning og arbejdet med at genoprette havnaturen, er flere trawlfrie områder med til at rette op på den katastrofale kurs, vores havmiljø har været på i alt for mange år, siger han i en pressemeddelelse.

Lillebælt blandt de berørte områder

Regeringen foreslår, at Bælthavet, herunder Lillebælt, bliver et stort trawlfrit område. Det betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber vil blive forbudt i de vigtige gydeområder, der strækker sig fra den tyske grænse og op til en linje mellem Ebeltoft og Isefjord.

Lillebælt er særligt kendt for sine marsvin og særlige strømforhold, som er vigtige for biodiversiteten. Det nye forbud kan derfor få stor betydning for områdets havmiljø. Ifølge regeringen skal det sikre bedre forhold for torskebestanden, som har været under pres i årevis.

Kilde: Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Også i det østlige Kattegat foreslås en ny trawlfri zone, der vil strække sig fra Læsø til Anholt og følge havgrænsen til Sverige. Desuden skal der være en særlig zone omkring Natura 2000-området Herthas Flak i det nordlige Kattegat. Her findes specielle havbundsforhold, som ifølge regeringen kræver ekstra beskyttelse.

– En af de store presfaktorer på torskens, marsvinets, edderfuglens og andre arters fødegrundlag er fiskeri med bundslæbende redskaber, som slæbes henover havbunden. På bare ét trawltræk i den bløde mudderbund i Kattegat dør omkring 12 procent af de eksisterende bunddyr, som har afgørende betydning for fødekæden og det samlede økosystem i vores farvande. Derfor er det helt afgørende at få stoppet bundtrawl i de sårbare områder, vi her udpeger, siger Magnus Heunicke.

Omfattende ændringer for fiskeriet

I dag er der trawlforbud på 4.864 kvadratkilometer, men med de nye tiltag vil tallet stige til 22.841 kvadratkilometer. Derudover er der planlagt forbud i yderligere 8.096 kvadratkilometer, blandt andet i de områder, der allerede er udpeget som strengt beskyttede. Dermed vil over en fjerdedel af Danmarks havareal være omfattet af forbud mod bundslæbende redskaber.

Forslaget er en del af regeringens bredere plan for fremtidens fiskeri, som også indeholder initiativer til at reducere kvælstofudledning og genoprette havnaturen.

1...143144145...186Side 144 af 186