Mandag aften samlede Fredericia Realskole medarbejdere, forældre og særligt inviterede gæster til en tankevækkende stund med professor Svend Brinkmann. Under titlen Dannelse og trivsel for individ og fællesskab gav Brinkmann et indblik i, hvordan vi som samfund kan balancere individets og fællesskabets behov, og hvorfor dannelse er en afgørende faktor i denne balance.

Skoleleder Pernille Aarøe Petersen indledte aftenen med en varm tak til de fremmødte og en introduktion, der satte scenen for Brinkmanns budskaber. Hun fremhævede det etiske perspektiv fra K.E. Løgstrup, som Brinkmann tidligere har refereret til i sine værker: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Og med Løgstrups perspektiv som afsæt tog Brinkmann tilfredst over fra skolelederen.

En aften med humor, dybde og refleksion

Brinkmanns foredrag var en blanding af skarp faglighed og humoristiske anekdoter, der flere gange fik salen til at grine, især når han kommenterede på sin egen tendens til at tage lange filosofiske afstikkere. Hans evne til at væve alvorlige pointer sammen med let humor holdt salen fanget i et opmærksomt nærvær. Hvis nogen rettede blikket væk fra ham, var det kun for at fange et billede af de tankevækkende statistikker eller kontrasten mellem den moderne institution og den gamle børnehave fra 70’erne, som Brinkmann humoristisk bemærkede måske stadig mindede mest om Realskolen selv.

Et indtryk af Brinkmann, som skolelederen også delte, da vi talte med hende efter foredraget og spurgte ind til, hvorfor man netop havde valgt ham:

– Vi valgte Svend Brinkmann som foredragsholder, da vi havde en forventning om, at han med sin store faglige indsigt kunne løfte refleksionsniveauet og bidrage med værdifulde betragtninger om aftenens tema: ”Dannelse og trivsel for individ og fællesskab”. Han er en dygtig foredragsholder; meget vidende, en dygtig formidler med humor og lune. En fornøjelse at lytte til.

Fredericia Realskoles værdier i praksis

Det var altså ingen tilfældighed, at Fredericia Realskole havde valgt Svend Brinkmann som oplægsholder til en aften om dannelse og trivsel. Skoleleder Pernille Aarøe Petersen fremhævede, at temaet ligger tæt på skolens værdier: faglighed, ansvarlighed, gensidig respekt, engagement og fællesskabsorientering. Ifølge hende blev netop disse værdier sat i spil gennem Brinkmanns refleksioner.

– Fredericia Realskole driver skole med afsæt i fem værdier: faglighed, ansvarlighed, gensidig respekt, engagement og fællesskabsorientering. For os er læring og trivsel tæt forbundet. Læring i skolen handler både om det faglige og om dannelse. Dannelse beskriver vi med de fire sidste af skolens værdier, forklarede hun.

Hun rundede aftenen af med at opfordre deltagerne til at tage aftenens refleksioner med hjem og fortsætte samtalerne – enten ved middagsbordet eller i kollegiale fællesskaber. Da vi spurgte hende, hvad hun håbede, deltagerne ville tage med sig fra aftenen, lød svaret:

– Jeg håber, at alle deltagere – såvel medarbejdere som forældre og gæster – gik fra foredraget med noget, som de kan reflektere videre over. Selv om livet indimellem byder på udfordringer, er der noget, som vi hver især kan bidrage med og gøre til glæde for de fællesskaber, som vi er en del af. Og når noget er til gavn for fællesskabet, er det også til glæde for individet. Det er et positivt og opløftende budskab, synes jeg.

Dannelse som modvægt til mistrivsel

Brinkmann pointerede, at dannelse ikke kun handler om individets udvikling, men også om en grundlæggende tro på det fællesmenneskelige. Han advarede mod tidens tendens til at gøre individet eneansvarligt for egen lykke og fremhævede i stedet værdien af fællesskabet, hvor tillid spiller en fundamental rolle i det mellemmenneskelige liv. Han beskrev tillid som et grundlæggende vilkår: Vi må i alle relationer våge os frem uden at have garanti for, hvordan vi bliver modtaget. 

– Hvis ikke jeg har tillid til, at de vil komme mig i møde, så kan det mellemmenneskelige liv ikke lykkes, sagde han og uddybbede, at dette er selve kernen i alle fællesskaber. At vi må bero på en forventning om imødekommenhed, selvom vi aldrig kan vide det med sikkerhed.

Med henvisninger til både filosofi og praksis understregede han vigtigheden af at skabe betingelser, der fremmer menneskelig udvikling, og opfordrede til en skolepraksis, der vægter det uanede potentiale hos hvert barn frem for kun at fokusere på målbare resultater.

Og med professorens pointer i baghovedet skabte det anledning til refleksion blandt deltagerne – ikke mindst hos skoleleder Pernille Aarøe Petersen:

– Jeg gik fra foredraget med en opløftende og positiv fornemmelse; at fællesskaber og dét, vi giver til de fællesskaber, som vi er en del af, har afgørende betydning for andres og for vores egen trivsel. At vi skal danne børn og unge ved at pege ud i verden og vise dem verden uden at tænke i nytteværdi. Det er et stort og flot mål at have for øje, når man laver skole, reflekterede skolelederen med eftertanke afsluttende.