SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.
Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.
»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.
Genkendelige og nye modstandere
Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.
»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.
Potentielt gyser i mellemrunden
Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.
»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.
Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.
»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.
Grupperne ved EM 2026:
🔹 Gruppe A: Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien
🔹 Gruppe B (Danmarks pulje): Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien
🔹 Gruppe C: Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine
🔹 Gruppe D: Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz
🔹 Gruppe E: Sverige, Kroatien, Holland, Georgien
🔹 Gruppe F: Ungarn, Island, Polen, Italien
EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.
POLITIK. Efter årtiers politisk berøringsangst ser regeringen nu nærmere på atomkraftens rolle i fremtidens energiforsyning. Ifølge Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen er tiden kommet til at tage en saglig debat om emnet, og regeringen har derfor besluttet at igangsætte en analyse, der skal afdække både risici og potentiale ved de nyeste former for atomkraftteknologi.
»Atomkraft har i årtier været et tabu i dansk energipolitik. Det ændrer sig nu,« skriver Troels Lund Poulsen i et opslag på sociale medier.
Han understreger, at flere danske virksomheder allerede arbejder med udviklingen af ny atomteknologi, og at det derfor er naturligt at tage næste skridt: en grundig og oplyst analyse.
»Vi kan ikke bare ophæve et 40 år gammelt forbud uden at have styr på fakta. Men vi kan heller ikke ignorere, at teknologien har udviklet sig markant, og at verden omkring os kalder på nye løsninger,« skriver han.
Formålet med analysen er at skabe et solidt fagligt grundlag for at vurdere, om atomkraft skal spille en rolle i fremtidens danske energiforsyning. Troels Lund Poulsen understreger dog, at der ikke er tale om planer om store, klassiske atomkraftværker som dem, man kender fra Sverige eller Tyskland.
»Jeg ser ikke for mig, at vi skal bygge store, konventionelle atomkraftværker som i Sverige og Tyskland. Men vi skal heller ikke lade en forældet frygt diktere vores energipolitik,« lyder det fra forsvarsministeren.
Analysen bliver det første konkrete skridt i en ny kurs i dansk energipolitik, hvor atomkraft ikke længere automatisk er udelukket som løsning i kampen for en stabil, grøn og fremtidssikret energiforsyning.
FILM. Når man hedder Tom Cruise, kan man åbenbart stadig klare ærterne, selvom fødselsattesten siger 1962. Nu trækker den ikoniske actionhelt endnu engang i arbejdstøjet som agent Ethan Hunt – og det går bestemt ikke stille for sig.
Det sker i Panorama Biograferne ved Lillebælt, der allerede i weekenden åbner dørene op for forpremiere på »Mission: Impossible – The Final Reckoning«, den ottende og sidste film i den hæsblæsende actionserie.
Helle Broen fra Panorama Biograferne kan næsten ikke vente med at vise filmen for publikum, og hun lover, at det bliver en oplevelse, der giver publikum præcis det, de forventer af Cruise:
»Vi glæder os helt vildt til weekenden, fordi vi har forpremiere på Mission: Impossible – The Final Reckoning. Og det er jo ottende gang, at Tom Cruise skal redde hele verden fra alle de onde, som vil springe tingene i luften,« smiler hun og fortsætter:
»Denne gang får den også hele armen, der er både noget med, at han skal ned i u-både og han skal op og flyve. Imponerende, at den mand fra 1962 stadigvæk kan redde os alle sammen.«
Filmen, der har premiere den 22. maj, byder endnu engang på masser af action, vilde stunts og drama med Cruise i hovedrollen, flankeret af blandt andre Hayley Atwell, Ving Rhames, Simon Pegg og Vanessa Kirby. Bag kameraet står Christopher McQuarrie, som dermed for tredje gang styrer løjerne som instruktør.
Men det er ikke kun filmoplevelsen, der får en opgradering i Panorama Biograferne. Biografen har også haft huset fyldt med teknikere, som knokler med at installere helt nye sodavandstårne.
»I dag har vi simpelthen huset fuld af teknikere. Vi har simpelthen en masse rør her, som skal skiftes ud. Vi er i gang med at få lavet nogle nye sodavandstårne, så man kan tanke sin sodavandparade. Og vi glæder os til at præsentere alt den nye lækre sodavand, I kan få,« siger Helle Broen.
Filmen varer hele to timer og 49 minutter, så der burde være rig mulighed for at få afprøvet biografens spritnye sodavandsanlæg.
Så spænd sikkerhedsselen, hent popcornene og gør klar til at opleve Tom Cruise redde verden – én sidste gang.
Se videoen fra SoMe-teamets besøg hos Panorama Biograferne ved Lillebælt med Helle Broen lige her:
SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.
Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.
Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.
»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:
»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«
Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød
Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.
Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.
Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.
Hård kurs mod snyd
Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.
Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.
”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”
Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.
Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.
Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.
Det skal der gøres noget ved.
Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.
SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet.
ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.
På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.
Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.
Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.
Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.
»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.
Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.
»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.
Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.
Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.
Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.
Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.
I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.
Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.
For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.
Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.
Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.
SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
SPORT. Det begyndte med jubel på Monjasa Park og endte med dans på brostenene foran Tøjhuset. Natten mellem fredag og lørdag eksploderede Fredericia i historisk eufori, da FC Fredericia sikrede sig en plads i Superligaen efter 24 års venten. Det var en aften, hvor glædestårer løb frit, fyrværkeriet satte himlen i brand, og byens hjerte hamrede i takt til sangene, der lød: »Su-Su-Superliga!«. Her er fortællingen om den magiske nat, da fodbolden sejrede, og Fredericia blev én stor fest.
Natten er sprunget i brand. I gaderne runger sange, der aldrig før er sunget med sådan en kraft, med sådan en intensitet. Mørket splintres af fyrværkeri, der eksploderer i alle verdens farver over byens tage, hvor lysene blander sig med lydene af glædesbrøl og trampende fødder mod Fredericias brostensbelagte veje.
På gårdspladsen mellem Urbania Streetfood og Tøjhusets gamle murværk samles byen i en boblende forventning, i en festlig ekstase, der allerede nu virker evig. Unge mænd, deres overkroppe nøgne og glinsende af jubelens sved, fører an i sangen. De svinger trøjer over hovederne som sejrsfaner, råber i kor, danser med en energi, der aldrig før har været set her i byen.
På en improviseret scene, opstillet til netop denne nat, træder kommunikationschefen Søren Papst frem, iklædt solbriller midt om natten, med et smil, der strækker sig fra Tøjhuset og langt ud mod havnen. Han kalder spillerne frem, én efter én, og folkemængden hylder dem med jubelbrøl, klapsalver og tilråb. Svenn Crone løfter hænderne i vejret, publikum kvitterer med bølger af jubel. Assistenttræner Christian Ege træder frem, og da hans navn lyder, eksploderer pladsen i følelser, for her er en mand, hvis hjerte banker i takt med byen selv.
Bestyrelsesformand Morten Rahbek står i kulissen, tavs i sin stolthed, ydmyg men lykkelig, med et smil der vokser for hvert jubelråb. FC Fredericias direktør Stig Pedersen modtager lykønskninger med en værdighed, der ikke skjuler den indre rørelse. Salgsansvarlig Christian Holm Johansen, med en breezer i den ene hånd, griber fat om skuldrene på dem, han møder – hans glæde er smittende, overvældende. Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind gentager ordene, nærmest som et mantra, »Det er stort, det her«, og hans øjne glinser i lyset fra himlens raketter.
Festen stiger i tempo. En strøm af begejstring samler sig om FC Fredericias capo, der indtager scenen og med en autoritet, der kunne dirigere stjernernes gang, befaler han publikum ned på knæ. Et øjebliks stilhed. Så eksploderer hele Fredericia i en jubelsang, der stiger mod himlen som en taksigelse. Fyrværkeriet løfter sig fra pladsen, fra tagene, fra menneskenes inderste, mens jublen ruller gennem gaderne og op i himlen over fæstningsbyen.
Det bliver lørdag, den 10. maj. For mange af dem, der har fulgt holdet siden det spæde år 1991, er skridtene hjemad allerede vaklende, skæve af nattens beruselse og glæde. Men der er ingen vaklen hos spillerne. De er i en rus af eufori, mens de nu bevæger sig videre mod diskoteket Freddies – byens unge og ældre følger efter som et triumftog, der aldrig synes at ville ende.
Michael Hansen modtager folkets hyldest. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Da cheftræner Michael Hansen tager scenen, eksploderer hyldesten endnu engang. »Danmarks bedste træner, lå lå lå lå,« synger folkemængden, og Michael Hansen tager imod mikrofonen med et glimt i øjet og siger blot: »Det er mig!« Pladsen ryster af latter og jubel. Han løfter hænderne og siger med en stemme fyldt af ægte taknemmelighed: »Denne oprykning er for jer, for hele byen. Su-Su-Superliga!« Og menneskemængden gentager ordene, synger dem ud i natten, der allerede er blevet morgendagen.
Agon Mucolli bliver fejret som søn af Fredericia, hans navn gjalder mellem murene, og da Moses Opondos navn lyder, bliver gårdspladsen én stor dansende bølge, der vugger i sambarytmer. Islandske Daniel Freyr Kristjánsson griber mikrofonen og udstøder på sit bedste, gebrokne danske: »Nu skal vi være fulde!« Fredericia jubler af latter, glæde og samhørighed.
Denne nat, dette øjeblik, skriver sig ind i byens historie. Det er ikke blot fodbold. Det er byens sjæl, der i natten finder sin stemme, der finder sit hjerteslag i en fælles stolthed. Fredericia er vågnet til en ny dag, en dag hvor byen står i Superligaens lys, og hvor alle, der var til stede, aldrig vil glemme, at de var med den nat, Fredericia tog springet ind i fodboldens fineste række.
Søren Pabst synger for. Asbjørn Bøndergaard bliver hyldet. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Og mens månen langsomt gled over fæstningens gamle volde, stod folk stadig på brostenene. Gothersgade havde aldrig været smukkere. Tøjhusets mure, der gennem århundreder havde været vidner til krige, fred og menneskeskæbner, stod nu stille og mægtige, som tavse vidner til en helt anden slags sejr. En sejr, der ikke blev vundet med kanoner og krudt, men med hjerte, vilje og jubel.
De ældste husker endnu historien om slaget i 1849, dengang Fredericia blev byen, der nægtede at give op. Men i nat, den 9. maj 2025, vandt byen endnu engang et slag, denne gang på grønsværen. Det var ikke general Rye, der førte slaget an, men Michael Hansen, en træner med et glimt i øjet, der med ét enkelt smil kunne få en hel by til at glemme fortiden og danse mod fremtiden.
På den gamle plads, hvor soldater engang marcherede, sang nu unge og gamle i kor, mens spillerne stille gled væk mod nattens lys på Freddies. Nogle vaklede smilende, med armene om hinanden, hviskende løfter om aldrig at glemme denne nat. På én bænk sad en ældre mand med tårevædet blik. Måske havde han set det hele før, tænkte han – men aldrig så smukt som i nat. Flere fredericianere kommer til – de har danset på Knudsborg, og været tilbage i tiden for en stund, mødt gamle venner og i gårdspladsen møder de flere.
Og mens de sidste jubelråb tonede ud over Lillebælts mørke vande ved Gammel Havn, blev stilheden langsomt genskabt i Fredericia, en stilhed rig på minder og længsel. Byen var træt, men lykkelig. Historien havde igen lagt sin hånd på Fredericia. En provinsby med en stolt historie var blevet en del af noget større. Nu kommer de bedste danske fodboldhold forbi, som Stig Pedersen konkluderede med stolthed i stemmen. En drøm er gået i opfyldelse. Og i morgen ville solen igen stå op over byen ved voldene, hvor drømme blev til virkelighed.
SPORT. Superlativerne står i kø, og sjældent har ordet »historisk« været så berettiget. På Monjasa Park udspillede sig en dramatisk fodboldaften, der for altid vil stå indprentet i Fredericias historie. FC Fredericia sikrede sig for første gang nogensinde oprykning til Superligaen med en suveræn 5-1-sejr over Hvidovre IF – og med en hjælpende hånd fra OB, der i kampens sidste sekunder fik udlignet mod AC Horsens. Da nyheden fra Horsens ramte stadion, eksploderede jubelen blandt spillere og tilskuere i et inferno af champagne, konfetti og ekstatiske glædesscener.
De 3.812 tilskuere, der var mødt op for at opleve en mulig oprykningsfest, fik en hård mavepuster allerede efter halvandet minut, da Hvidovres Andreas Smed iskoldt flugtede bolden i mål til 1-0. Drømmeaftenen så med ét meget sværere ud for Fredericia, hvor nervøsiteten pludselig bredte sig som en steppebrand.
Fredericia-holdet virkede usikre og fejlafleveringer prægede de første 10 minutter. Samtidig kom nyheden om, at AC Horsens var kommet foran mod OB, hvilket kun gjorde stemningen mere anspændt.
I minutterne efter scoringen pressede Hvidovre på og havde flere gode chancer, som FC Fredericias målmand Valdemar Birksø dog sikkert tog sig af.
Efter chokstarten begyndte FC Fredericia at finde rytmen. Især Gustav Marcussen var konstant en trussel, og Asbjørn Bøndergaard fik flere store muligheder, men skarpheden manglede.
Efter 20 minutter begyndte Fredericia for alvor at true Hvidovres mål. Bøndergaard sendte bolden tæt forbi, og Gustav Marcussen havde en stor chance, der dog blev reddet af Hvidovre-keeper Theo Sander. Mod slutningen af første halvleg overtog hjemmeholdet spillet, men bolden ville ikke ind.
Cheftræner Michael Hansen ændrede på taktikken i pausen og sendte Daniel Kristjánsson på banen i stedet for Anders Dahl, og så havde Michael Hansen lagt en plan, det skulle vise sig som en genial disposition. Fredericia kom som lyn og torden ud til anden halvleg og begyndte straks at presse Hvidovre i bund.
Efter blot fem minutter af anden halvleg eksploderede Monjasa Park, da Moses Opondo bragede bolden i mål til udligning – et fantastisk langskud, der fik stadion til at ryste af jubel.
Og nu gik det stærkt. Blot tre minutter senere headede Frederik Rieper et hjørnespark sikkert ind til 2-1, og stadion kogte af eufori. Fredericia spillede nu som et hold på vej mod Superligaen, og Gustav Marcussen satte kronen på værket med scoringen til 3-1 efter en fornem solopræstation.
Drømmene tændes på tribunen – mens dramaet fortsatte i Horsens
Samtidig begyndte en nervøs sidehistorie at udspille sig: Horsens førte stadig med 2-0 over OB, og selvom Fredericia førte stort, var oprykningen endnu ikke matematisk sikret.
Fredericias træner Michael Hansen sendte friske kræfter på banen med Emilio Simonsen og Patrick Egelund, der skulle blive centrale figurer i kampens slutfase.
I det 77. minut cementerede Emilio Simonsen sejren med en flot scoring til 4-1 – blot to minutter efter, han var blevet sendt på banen. Og jublen blev total, da Patrick Egelund med fem minutter tilbage af kampen gjorde det til 5-1 efter smukt opspil af indskiftede Andersen.
Ekstase, jubel – og så kom beskeden fra Horsens!
Da kampen i Fredericia blev fløjtet af ved stillingen 5-1, gik spillerne, trænere og fans amok af glæde – men kun for en stund. Opmærksomheden rettede sig hurtigt mod Horsens, hvor OB havde reduceret til 2-1. Få sekunder senere tikkede den vanvittige nyhed ind på stadion: OB havde lavet et sent comeback til 2-2, og dermed var FC Fredericias oprykning til Superligaen et faktum!
Fredericia-spillerne løb rundt på banen i vild jubel, mens fansene sang »Su-Su-Superliga!« Champagnepropper sprang, konfetti regnede ned, og spillerne flåede trøjerne af i vild glædesrus.
Historiske scener på Monjasa Park
»Det er for vildt!«, skreg flere fans og spillere, mens cheftræner Michael Hansen omfavnede sine spillere midt på banen. Bestyrelsesmedlem Melvin Kakooza løb rundt og gav high-fives til alle i nærheden, og bestyrelsesformand Morten Rahbek kunne næsten ikke holde tårerne tilbage.
Efter 24 års kamp for en plads i dansk fodbolds fineste selskab havde FC Fredericia nået deres ultimative mål – oprykningen til Superligaen.
En historisk aften sluttede med fællessang, jubel og glædestårer, mens byen Fredericia for alvor fik skrevet sig ind på fodboldens landkort.
Det var ikke bare en fodboldkamp – det var historie.
Mål: 0-1 Andreas Smed (2’) 1-1 Moses Opondo (50’) 2-1 Frederik Rieper (53’) 3-1 Gustav Marcussen (57’) 4-1 Emilio Simonsen (77’) 5-1 Patrick Egelund (85’)
Statistik: Boldbesiddelse: FC Fredericia 46% – Hvidovre 54% Skud på mål: FC Fredericia 11 – Hvidovre 3 Store chancer: FC Fredericia 3 – Hvidovre 1 Hjørnespark: FC Fredericia 6 – Hvidovre 6
Trænere: Michael Hansen (FC Fredericia), Per Frandsen (Hvidovre IF)
Dermed sluttede en historisk aften, som for altid vil være indgraveret i Fredericias fodboldhistorie. FC Fredericia skal næste år spille i Superligaen. Det bliver en sæson, som byen aldrig vil glemme.
