20.6 C
Copenhagen
søndag 6. juli 2025

Bred politisk aftale: Rockere og bandemedlemmer mister førtidspension ved grov kriminalitet

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har indgået en aftale, der betyder, at rockere, bandemedlemmer, fremmedkrigere og andre personer, som dømmes for grov kriminalitet, fremover vil miste retten til førtidspension, seniorpension eller tidlig pension i fem år. Herefter kan de igen ansøge om ydelserne, hvis de opfylder de gældende krav.

Derudover skærpes den nuværende karantæneordning, så personer dømt for grov kriminalitet også bliver udelukket fra andre offentlige ydelser i fem år mod tidligere tre år.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler, at aftalen skal gøre op med, at kriminelle udnytter velfærdssystemet:

»Med dagens aftale siger vi klart nej til, at rockere og bandemedlemmer, som er i stand til at bedrive kriminel virksomhed, samtidig kan hæve den højeste forsørgelsesydelse, vi har. I ’Den sorte svane’ så vi en meget mørk side af det danske samfund, hvor dybt kriminelle helt uden skrupler udnytter det velfærdssamfund, vi alle sammen betaler til.«

Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin peger på behovet for at beskytte velfærdssystemet mod misbrug:

»Hvis man begår alvorlig og organiseret kriminalitet, skal man naturligvis ikke modtage førtidspension. Det undergraver tilliden til vores velfærdssamfund, og det skal derfor mødes med hårde konsekvenser.«

Nanna W. Gotfredsen, beskæftigelsesordfører hos Moderaterne, mener, at førtidspension udelukkende skal gå til borgere med betydeligt reduceret funktionsevne:

»Den skal på ingen måde udgøre fast grundlag for dækning af husleje og andre faste udgifter, mens man – ofte på mere end fuld tid og typisk i berigelsesøjemed – begår omfattende, grov kriminalitet.«

Charlotte Munch, beskæftigelsesordfører for Danmarksdemokraterne, understreger aftalens nødvendighed med henvisning til konkrete eksempler fra dokumentarserien »Den sorte svane«:

»Hvis man kan begå bandekriminalitet, så er man også rask nok til at arbejde. Derfor er vi tilfredse med, at reglerne nu strammes.«

Carl Andersen, bolig-, indenrigs- og kirkeordfører for Liberal Alliance, kalder aftalen et »skridt i den rigtige retning«, men understreger, at partiet ønsker endnu strengere regler mod misbrug af velfærdsydelser.

Det Konservative Folkepartis beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg fremhæver også betydningen af bedre samarbejde mellem kommuner og politi, så sager om sociale ydelser til mistænkte bandemedlemmer kan undersøges grundigt:

»Det går ikke, at man kan have en Mercedes i carporten ved villaen og en overførselsindkomst på kontoen til hver den første.«

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann ville gerne have set en endnu strammere aftale, der også omfattede terrorrelaterede forbrydelser og permanent fratagelse af førtidspension, men støtter den aktuelle aftale som et skridt fremad:

»Vi er glade for, at der endelig tages et skridt i den rigtige retning for at sætte ind over for de mange kriminelle udlændinge, der i dag er på førtidspension.«

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel understreger, at aftalen handler om retfærdighed og respekt for hårdtarbejdende lønmodtagere:

»Ingen skal komme her og påstå, de er ude af stand til at arbejde, hvis de har kræfter og evner til at udøve ødelæggende alvorlig kriminalitet. Samtidig er det en hån mod de hårdtarbejdende lønmodtagere, der har kæmpet hårdt for at få en førtidspension, da de blev ramt af sygdom eller en arbejdsskade.«

Djøf om statens spareplan: »Vær ærlige om, hvilke opgaver I fjerner«

0

POLITIK. Regeringen har meldt ud, at den vil spare 5,5 milliarder kroner på statens administration frem mod 2030. Men det er ikke godt nok blot at fastlægge et sparemål uden at fortælle, hvilke opgaver man vil droppe, lyder det fra Djøf-formand Sara Vergo.

»Det er for enkelt bare at sætte et sparemål op – uden at sige, hvilke opgaver der så ikke længere skal løses. Vi savner en politisk stillingtagen til, hvor man vil undvære noget. Det er ikke en holdbar strategi at forvente, at medarbejderne bare løber hurtigere,« siger Sara Vergo.

Djøf anerkender dog, at en længere tidshorisont kan gøre processen mere håndterbar.

»Vi kvitterer for, at regeringen har lagt en længere tidshorisont frem mod 2030 for at realisere sparemålet. Det giver de enkelte ministerier bedre mulighed for at lægge en plan for, hvilke opgaver og dermed medarbejdere, der kan undværes. Det åbner også for, at en del af besparelsen kan ske ved naturlig afgang,« siger Sara Vergo.

Alligevel understreger hun, at besparelsen er betydelig og vil få konsekvenser for samfundet.

»Det handler om, at der hver dag bliver løst opgaver, som får vores velfærdssamfund til at hænge sammen. Man kan ikke bare fjerne medarbejdere og tro, at opgaverne bliver løst i samme kvalitet som før.«

Sara Vergo fremhæver også, at det voksende antal ansatte i staten ikke skyldes overforbrug, men flere politiske opgaver og øgede krav til hurtigere sagsbehandling.

»Det er et resultat af politiske beslutninger – og så må der også være politisk ansvarlighed, når man vil ændre på det,« siger hun og fortsætter:

»Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter nye opgaver i gang. Og til at overveje, hvordan de bruger embedsværket – blandt andet i det daglige arbejde med mange samråd og spørgsmål, der tager tid at besvare.«

Regeringen har også udtrykt store forventninger til kunstig intelligens (AI) som en løsning, men det møder Sara Vergo med skepsis:

»AI vil klart kunne bidrage til opgaveløsningen. Men vi må kraftigt advare mod at skære i medarbejderstaben, før teknologien rent faktisk virker. Sporene skræmmer fra tidligere fejlslagne it-projekter – vi må ikke begå samme fejl igen.«

Djøf følger situationen tæt og er i dialog med tillidsrepræsentanterne i staten.

»Vi står selvfølgelig på de ansattes side og arbejder for, at de bliver behandlet ordentligt i den videre proces,« slutter Sara Vergo.

Foreningslivet skal slippe for bøvl og bureaukrati

0

POLITIK. Mindre bøvl med banker, nemmere afholdelse af sportsstævner og foreningsarrangementer samt en markant afbureaukratisering af hverdagen for de frivillige. Det er nogle af målene med i alt 51 anbefalinger, som et bredt partnerskab fra foreningslivet netop har afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Partnerskabets anbefalinger er rettet mod både staten, kommunerne og selve foreningslivet og skal bidrage til at gøre arbejdet lettere for de mange tusind frivillige ildsjæle, der hver dag gør en forskel i det danske foreningsliv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

»Jeg vil gerne sige partnerskabet en kæmpe tak for det gode og grundige arbejde, de har lavet. Det er helt afgørende, at vi får taget livtag med det bøvl og bureaukrati, der truer de frivillige ildsjæles engagement og dermed også vores foreningsliv. Nu er opgaven at nærlæse anbefalingerne. Det ser jeg frem til.«

Ros og enkelte knaster hos DIF

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF), der med over to millioner medlemmer er en af de centrale aktører i partnerskabet, glæder man sig over initiativet.

»De frivillige er hjertet i vores civilsamfund. Derfor vil vi gerne sige en stor tak til ministrene for at stå i spidsen for denne både vigtige og omfattende opgave. Der er flere gode anbefalinger, som kan bidrage til at reducere bureaukratiet og forenkle arbejdet for de frivillige i vores idrætsforeninger,« siger administrerende direktør Morten Mølholm Hansen fra DIF.

DIF fremhæver blandt andet, at anbefalingerne om enklere risikovurdering af foreninger i forhold til hvidvaskregler samt lempelser for overnatning ved sportsstævner og skattefri godtgørelse til frivillige vil gøre en markant forskel.

Samtidig påpeger DIF dog også, at enkelte anbefalinger har splittet partnerskabet.

»Vi anerkender, at der er forskellige ønsker i så stort et partnerskab. Det er et demokratisk grundvilkår. Vi ærgrer os dog over, at nogle af de anbefalinger, der har splittet partnerskabet mest, har fundet vej til det endelige notat,« siger Morten Mølholm Hansen.

Regeringen har på forhånd forpligtet sig til at følge anbefalingerne – eller forklare, hvis det ikke er muligt.

Tesla får bøde for vildledning om bilpriser og lån

0

BUSINESS. Tesla Motors Denmark ApS har accepteret en bøde på 190.000 kroner for at have vildledt forbrugere om prisen på virksomhedens biler samt oplysninger om lån til bilkøb. Overtrædelserne skete tilbage i 2019 og vedrørte virksomhedens danske hjemmeside, hvor bilerne kunne købes direkte.

I markedsføringen af to bilmodeller undlod Tesla at oplyse om registreringsafgift og dokument- og leveringsgebyr, hvilket ifølge Forbrugerombudsmanden udgjorde en klar overtrædelse af markedsføringslovens regler om vildledende udeladelser.

Derudover blev reglerne overtrådt ved, at Tesla ikke gav et repræsentativt eksempel på låneomkostningerne, da de markedsførte lån til tre af deres bilmodeller. Det betyder, at potentielle købere ikke fik tilstrækkelige oplysninger til at træffe en fuldt oplyst beslutning om lånene.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen understreger betydningen af korrekte og fuldstændige oplysninger til forbrugerne:

»Det er vigtigt, at forbrugerne får alle relevante oplysninger, når de træffer en så stor beslutning som at købe en bil eller optage et lån hertil, så de kan træffe et informeret valg.«

Han påpeger samtidig, at bødeniveauet for lignende overtrædelser nu er væsentligt højere, da en ny bødemodel trådte i kraft i 2022, baseret på virksomhedernes størrelse. Derfor ville en tilsvarende overtrædelse begået i dag af en virksomhed som Tesla resultere i en langt højere bøde.

Sagen er afgjort efter tidligere gældende regler, og bødeniveauet er dermed fastsat efter regler, der gjaldt i 2019. Tesla har accepteret bøden og sagen er dermed afsluttet.

Fusion mellem fynske banker udsat på ubestemt tid

0

FINANS. Nordfyns Bank aflyser den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til onsdag den 18. juni. Dermed udsættes aktionærernes stillingtagen til den planlagte fusion med Fynske Bank, som blev offentliggjort i begyndelsen af maj. Beslutningen om at aflyse generalforsamlingen sker, fordi banken vurderer, at fusionen på trods af bred opbakning fra mange aktionærer ikke vil opnå den nødvendige majoritet blandt den repræsenterede aktiekapital.

Bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, Per Maegaard, fortæller, at banken har modtaget stor støtte fra mange mindre og mellemstore aktionærer. Problemet opstår imidlertid, når man ser på kravet om en dobbelt vedtagelsesmajoritet, der kræver mindst to tredjedeles opbakning fra både afgivne stemmer og den repræsenterede aktiekapital. Her ser banken ikke, at fusionen kan samle tilstrækkeligt bred støtte blandt især de større aktionærer, som vægter tungt ved en sådan beslutning.

»Vi mener fortsat, at vi har fremlagt et flot bud til vores aktionærer baseret på et stærkt, strategisk match, et attraktivt ombytningsforhold og del i den fremtidige værdiskabelse i den fortsættende bank. Når vi kigger på de indkomne brevstemmer og fuldmagter, ser vi, at et stort flertal af vores aktionærer ønsker og støtter den ligeværdige fusion. Men vi må også konstatere og have respekt for, at der med høj sandsynlighed ikke kan opnås den tilstrækkelige majoritet fra den påkrævede andel af aktiekapitalen, hvor vores større aktionærer hurtigt kommer til at fylde meget. Derfor har vi valgt at aflyse generalforsamlingen,« siger Per Maegaard.

Administrerende direktør Holger Bruun understreger dog, at banken ikke har opgivet håbet om en fusion. Han peger på, at banken vil forsøge at finde en løsning gennem en tættere dialog med Fynske Bank.

»Vi er klar til at indlede en dialog om fusionen med Fynske Bank. Vi er af den klare overbevisning, at vi sammen står langt stærkere og kan skabe Fyns mest attraktive bank med henblik på at skabe langsigtet værdiskabelse for vores aktionærer. Vi styrker vores udbyttepotentiale, og her har det attraktive strategiske match stor betydning,« siger Holger Bruun.

Hos Fynske Bank ser man også fortsat positivt på muligheden for at finde en løsning, så fusionen kan realiseres. Banken understreger, at deres aktionærer lige siden offentliggørelsen af fusionsplanerne i maj har støttet visionen om at skabe en stærkere fælles bank til gavn for både aktionærer, kunder og medarbejdere.

Administrerende direktør i Fynske Bank, Henning Dam, udtrykker optimisme i forhold til at fortsætte dialogen med Nordfyns Bank og finde en løsning på den opståede situation.

»Jeg er fortrøstningsfuld, og vi har et klart ønske om at finde en løsning, så fusionen kan blive en realitet. Vi er fortsat overbeviste om, at vi står stærkere sammen, og at en fusion vil skabe stor værdi for aktionærerne i begge banker. Derfor er vi åbne for Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog,« siger Henning Dam.

Dermed er fusionen mellem de to fynske banker ikke aflyst, men sat på pause, mens parterne nu i fællesskab skal finde en vej fremad.

Fredericia skal være værtsby for stort borgerligt konvent

0

POLITIK. Fredericia bliver i begyndelsen af september det politiske omdrejningspunkt for landets borgerlige kræfter. Den 6. september afholdes det såkaldte Borgerlige Konvent i MesseC, hvor partilederne fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti mødes for at drøfte den fremtidige kurs mod et borgerligt flertal og en ny regering.

Konventet er tænkt som en markering af borgerligt fællesskab, hvor værdier og mål diskuteres, især med henblik på at formulere et troværdigt alternativ til den nuværende SVM-regering, som arrangørerne beskriver som både »teknokratisk og værdiforladt«.

Hos Det Konservative Folkeparti i Fredericia er begejstringen stor over udsigten til, at byen skal danne rammen til det store landsdækkende arrangement, hvor landets borgerlige partier vil samles. Partiets gruppeformand og borgmesterkandidat, Tommy Rachlitz Nielsen, mener, at det kommende arrangement bliver en særlig anledning til at vise Fredericias betydning som politisk samlingspunkt, både lokalt og på landsplan.

»Vi er rigtig glade for, at de borgerlige partiledere samles i Fredericia, og vi ser frem til at deltage i arrangementet,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Arrangementet kommer ifølge ham også på et oplagt tidspunkt. Lokalt står Fredericia snart over for et kommunalvalg, og Tommy Rachlitz Nielsen håber derfor også, at Borgerligt Konvent kan fungere som afsæt til yderligere samarbejde mellem byens borgerlige partier samt på landsplan.

»Det er en helt åbenlys mulighed for de lokale medlemmer af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarks Demokraterne kan møde og styrke vores samarbejde frem mod kommunalvalget hvor vi jo også samarbejder om at få en borgerlig borgmester for et borgerligt flertal, ligesom vi på landsplan skal arbejde for at få en borgerlig regering,« bemærker gruppeformanden.

Han fremhæver i samme åndedrag, at valget af Fredericia som vært for et så markant politisk arrangement næppe er tilfældigt. Han peger her på MesseC’s store erfaring med at afvikle større arrangementer samt kommunens centrale placering i Danmark som afgørende faktorer.

»At mødet placeres i Fredericia er en bekræftelse af vores centrale placering og af de kompetencer som MesseC har til at håndtere store arrangementer,« siger Tommy Rachlitz Nielsen og tilføjer afslutningsvis:

»Vi glæder os meget til at byde vores partifæller og de andre borgerlige partimedlemmer velkomne i vores fantastisk kommune.«

Borgerligt Konvent løber af stablen den 6. september, hvor både partiledere og lokale borgerlige politikere deltager. Arrangementet er åbent for offentligheden og ventes at trække stor opmærksomhed fra hele landet.

Få så de idioter ud af midtersporet!

Foto: AVISEN

Undersøgelser har vist, at det, der irriterer folk mest i trafikken, er, når der er bilister i midtersporet på motorvejene, selvom der er tomt i indersporet.

Jeg kan ikke engang køre 10 kilometer på Helsingørmotorvejen, uden der er mindst en – i regelen mange – der sover i midtersporet og ofte kører så langsomt, at jeg må ud i ydersporet for at overhale, så der i realiteten kun er to spor. Jeg vil jo ikke overhale indenom, selvom det er der, jeg kører, og risikere en bøde på 2000 kr og et klip i kørekortet.

Det hjælper ikke at bruge det lange lys eller hornet, eller at gestikulere, når man overhaler, at folk skal køre ind i indersporet. De sover bare videre.

Jeg har skrevet til politiet, at der er en masse lette penge at hente til statskassen, hvis de giver bøder til midtersporsbilisterne. Men det vil de ikke. Jeg fik at vide, at de skam havde lavet flere kampagner. Ja så. Dem har jeg aldrig hørt om, og ingen af dem, jeg har spurgt, har hørt om dem. Og de har ikke hjulpet det mindste. Det hjælper jo heller ikke at henstille til folk, at de ikke skal køre for hurtigt. Derfor uddeler man bøder, så de kan lære det på den hårde måde. Hvorfor så ikke uddele bøder til søvngængerne i midtersporet? De irriterer jo folk meget mere, end dem, der kører for hurtigt.

Og det kan endda føre til farlige situationer. Min afdøde onkel havde gummi på kofangeren på sin store Citroën – præsidentmodellen, også kaldt ragekniven – dengang da der kun var to spor på Helsingørmotorvejen. En dag, da der var en bilist, der absolut ikke ville flytte sig ind i inderbanen, kørte han helt op og puffede til bilen. Så blev der plads. Omgående.

Kære politi. Så gør dog noget!

U18-landshold med stort Erritsø-islæt

0

SPORT. Erritsø GIF Rugby har gennem de seneste år slået sit navn fast som en talentfabrik af de helt store inden for dansk rugby. At det ikke alene er lokale røster, der synger klubbens talenters lovsang, blev understreget med al tydelighed i forrige weekend, da Danmarks U18-landshold tog på træningstur til Bonn i Tyskland. Her var intet mindre end ti ud af landsholdstruppens 30 spillere hentet direkte fra Erritsø GIF.

Ungdomsansvarlig Jan ’Bubsi’ Nielsen var med som en af lederne på turen, der ikke alene bød på rugbytræning af høj international kvalitet, men også på en testkamp mod Bonn Union Rugby Club. Den tyske klub er kendt for at levere spillere til det tyske U18-landshold, og således var halvdelen af deres spillere tyske ungdomslandsholdsspillere.

De ti lokale talenter fra Erritsø GIF, som fik lov til at prøve kræfter med de tyske talenter, var Jeppe Vang, Oliver Holm Axelsen, Kacper Grzych, Bruno Grzych, Noah Devantier, Lauge Jørgensen, der også bar anførerbindet, William Friend, Simon Guldager, Mateusz Rosborg Jørgensen og Christian Jørgensen.

Erritsø GIFs ti spillere, der spillede for Danmarks U18-landshold under turen til Bonn. Foto: Erritsø GIF Rugby.

Turen bød dog på mere end blot rugby. De danske spillere blev indkvarteret i gode rammer i Bonn, hvor der var rig mulighed for at styrke holdånden og skabe venskaber på tværs af truppen. Med sydafrikanske trænere på sidelinjen fik de unge danskere samtidig værdifuld sportslig erfaring med hjem.

Selve kampen mod Bonn blev som ventet en svær opgave, og danskerne måtte se sig slået med 49-12. Tre af tyskernes scoringer faldt i kampens sidste otte minutter, hvor danskerne måtte erkende, at kræfterne var ved at slippe op. Men nederlaget gav også anledning til optimisme hos Jan ’Bubsi’ Nielsen, som efter kampen fremhævede, at indsatsen var opløftende:

»Danmark leverede en super indsats, der viste, at med et par kampe mere sammen, så kan vi slå sådan et hold,« lød det fra Nielsen efter slutfløjtet.

Trods nederlaget vender Erritsø-drengene hjem fra Tyskland med gode erfaringer i bagagen og nye bekendtskaber på tværs af landegrænsen. Klubben benytter samtidig lejligheden til at takke sponsorerne Jens Johan Andersen og Morten Rosborg Jørgensen for spillernes flotte tøj, som har medvirket til at give de unge rugbyspillere et professionelt aftryk både på og uden for banen.

Nu er vi seks millioner danskere

0

SAMFUND. Danmark nåede den 1. maj 2025 en historisk milepæl, da befolkningstallet passerede seks millioner indbyggere. Helt præcist viser tal fra Danmarks Statistik, at Danmark nu tæller 6.001.008 personer.

Det er første gang i historien, at befolkningstallet i Danmark overstiger seks millioner. Sidst landet oplevede en lignende historisk begivenhed var i 1973, hvor indbyggertallet nåede fem millioner.

»Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de fem millioner indbyggere. Nu skal vi vænne os til at sige, at der er seks millioner indbyggere i Danmark,« siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik forklarer yderligere, at befolkningsvæksten tidligere primært var drevet af fødselsoverskuddet, altså at der blev født flere børn, end der døde. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark voksede fra fem til seks millioner indbyggere, er det imidlertid nettoindvandringen, der i stigende grad har drevet befolkningstilvæksten.

»Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,« forklarer Jonas Schytz Juul.

Befolkningsvæksten var dog hurtigst i perioden fra 1919 til 1945, hvor Danmark gik fra tre til fire millioner indbyggere på blot 26 år. Det var en periode præget af vækst og forandring i det danske samfund, hvilket også afspejlede sig i højere fødselstal.

Danmark rundede for første gang én million indbyggere i 1811. Siden da har befolkningstallet været stigende, bortset fra en kort periode i begyndelsen af 1980’erne, hvor Danmark oplevede flere år med lavere fødselstal og dermed en mindre tilbagegang i befolkningstallet.

For nu skal vi vænne os til at sige, at vi er seks millioner mennesker.

Frivillige Søren spreder smil til Madsby Pige Cup: »Det er helt vidunderligt«

SPORT. Det er svært ikke at få øje på Søren. Med sin iøjnefaldende, næsten fluorescerende lyserøde T-shirt med teksten »Madsja« på ryggen, er han omtrent lige så diskret som en diskokugle i en munkecelle. Søren befinder sig midt i mylderet af glade pigestemmer, ivrige forældre og fløjter, der ustandseligt markerer start og slut på kampe. Han er indbegrebet af det frivillige engagement, som får hjulene til at dreje rundt ved årets Madsby Pige Cup.

Vi har trukket ham væk fra arbejdet for en kort stund og står nu højt oppe på terrassen, hvor stævnets lyde stadig tydeligt når os, og hvorfra vi har et perfekt overblik over hele Madsby-anlægget. Et udsyn, der får Søren Ingemanns øjne til at lyse op, som om han stod her for allerførste gang. Det gør han ikke. Men begejstringen er ægte.

»Jeg er SoMe-medarbejder til Madsby Pige Cup. Jeg er en af de mange frivillige, som får det her til at blive verdens bedste oplevelse for fodboldpigerne rundt omkring, både i Danmark, Tyskland og i Sverige. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis ikke der er en masse frivillige.«

Søren elsker især at høre de mange jubelråb fra pigerne, og derfor holder han særligt af at gå forbi scenen ved Gjensidiges Drømmelegat, hvor pigerne får mulighed for at pitche deres idéer til en jury, der kan hjælpe med at gøre deres drømme til virkelighed.

Ordene kommer i en jævn strøm, og det er tydeligt, at Søren mener det, han siger. I det enorme arrangement er han bare en af mange hundrede frivillige, der laver pomfritter, langer pølser over disken, serverer slushice eller agerer dommer, når bolden ruller.

»Vi har også en maskot, der hedder Madsja. Hende står jeg for, og jeg går lidt rundt og holder hende i hånden og hilser på alle pigerne og hører nogle kampråb. Det er mega fedt at mærke, hvordan pigerne hygger sig med det,« siger han, mens hans blik igen glider ud over banerne, hvor energien bobler.

For Søren handler det i weekenden om langt mere end fodbold. Det drejer sig om det helt særlige fællesskab, der opstår på tværs af holdtrøjer, kommuner og landegrænser – glæden ved sporten, men i lige så høj grad venskaberne, der dannes uden for banen.

»Det handler om at have verdens bedste weekend sammen med nogle nye venner, gamle venner, og også sammen med forældre og ledere.«

Vennerne ved stævnet findes i mange afskygninger – også i form af en pandabjørn, der trofast følger med som holdmaskot.

Når han beskriver frivilligheden, taler han faktisk ikke om en opgave, men snarere om en følelse. Noget, der opstår nede i maven og breder sig som en varm bølge i kroppen, hver gang han ser de mange smil blandt deltagere og tilskuere.

»Man kan kun blive glad indeni. Det giver det i hvert fald mig personligt. At være frivillig og se alle smilende. Men også hvis der er slået hul på et knæ, eller der er en ankel, der går i stykker, så kan vi trøste lidt. Det giver også en hel masse, at der er nogen til at trøste, og at der er nogen til at hjælpe.«

De frivillige sørgede også for, at de mange sultne piger kunne blive bespist. Her var travlt ved disken, og teltet var fyldt helt op gennem dagen.

Det frivillige liv ved Madsby Pige Cup har ingen øvre eller nedre grænser, fremhæver han samtidig. Her er der plads til enhver med bare det mindste gran af lyst til at hjælpe. Om du mestrer kunsten at vende pølser på en grill, eller med sikker hånd kan tappe slushice i bægeret, så findes der en opgave til dig. Og har man modet til at iføre sig dommertrøjen og kaste sig ud midt i de følelsesladede bataljer på grønsværen, så bliver man heller ikke afvist.

Derfor sender han også en særlig opfordring til dem, der stadig går og tøver med at blive frivillige. Han håber, de vil tage chancen og opleve den helt særlige glæde ved at gøre en forskel. Når først man har prøvet at være med, lover Søren, at man ikke vil fortryde.

»Der er masser i Danmark, som går rundt lige så stille og tænker: ‘Uh, kan jeg nu være frivillig?’ Og der vil jeg bare sige: Ja, det kan du sagtens. Det behøver ikke at være kæmpestort. Du kan få lov at tømme skraldespande, du kan få lov at lave pølser, eller du kan få lov at servere slushice. Men du kan også stå midt på banen med en dommerfløjte i hånden. Nej, tag nu den indre frivillige frem og mærk den gode følelse i maven, når du hjælper andre. Det er helt vidunderligt.«

Der skulle masser af dommere til at styre slagets gang på de mange grønne baner.

Imens går følelsen af vidunderlig frivillighed ikke ubemærket hen blandt de mere garvede arrangører. Anders Stoffer, stævnekoordinator og en af de absolutte hovedkræfter bag Madsby Pige Cup, kan slet ikke lade være med at smile, når talen falder på Søren.

»Søren er blevet en af de personer, alle kender, selvom han ikke har været her så længe. Han har en helt særlig evne til at skabe glæde omkring sig. Det viser bare, hvordan nye mennesker hurtigt kan finde sig til rette hos os og gøre en stor forskel,« fortæller Stoffer.

Nede på banerne kalder pligterne igen på Søren. Maskotten Madsja skal hives ud blandt pigerne til nye jubelråb og highfives. Søren kaster et sidste blik ud over banerne, hvor boldene triller og pigerne jubler. Smilet på hans læber er ikke til at tage fejl af, og han er klar til at vende tilbage til stævnets pulserende hjerte, hvor han hører hjemme, og hvor glæden ved at gøre en forskel er tydelig for enhver, der kaster et blik i hans retning.

Se videoen med den sprudlende Søren Ingemann lige her: