13.4 C
Copenhagen
onsdag 9. juli 2025

Danmark knuste Italien

0

Der var ingen slinger i valsen, og klasseforskellen var tydelig. Danmark vandt 39-20mmod Italien, og tager to point med over i mellemrunden ved VM-slutrunden i håndbold.

Danmark satte lørdag aften en tyk streg under sin favoritrolle ved VM, da Italien blev overmatchet i en ensidig gruppefinale. Forventningerne var på forhånd, at de danske håndboldherrer ville sikre sig en sejr og dermed tage to point med over i mellemrunden. Men måden, hvorpå Danmark udraderede Italien med cifrene 39-20, overgik selv de mest optimistiske prognoser.

Opgøret begyndte ellers som en tæt affære, hvor Italien spillede med stor energi og mod, mens Danmark misbrugte flere store chancer. Efter ti minutter var stillingen 4-4, og de sydeuropæiske underdogs så ud til at kunne byde verdensmestrene op til dans.

Men så skete der noget. Emil Nielsen i det danske mål lukkede af som en levende mur, og Italien blev ramt af en scoringskrise af historiske dimensioner. Det danske forsvar, med Simon Hald og Henrik Møllgaard i spidsen, stod urokkeligt, og Emil Nielsen leverede den ene redning efter den anden. Italien formåede ikke at score i 15 minutter, og på den tid gik Danmark fra 4-4 til en føring på 12-4. Spændingen i opgøret forsvandt allerede dér.

Ved pausen stod det 18-8, og mens det danske landshold mod Tunesien tidligere på ugen blev kritiseret for at slække på koncentrationen i anden halvleg, var der ingen tegn på, at Nikolaj Jacobsens mandskab ville gøre det samme denne gang. Tværtimod blev det klart, at holdet ønskede at give det fremmødte publikum fuld valuta for pengene.

Efter 41 minutter var stillingen 25-10. Emil Nielsen fortsatte sin pragtpræstation, mens de danske stjerner tromlede videre. Selv et rødt kort til Magnus Landin tidligt i anden halvleg kunne ikke bremse dominansen. I stedet gav det mulighed for, at andre spillere trådte i karakter.

Med ti minutter tilbage af opgøret valgte Nikolaj Jacobsen at spare nogle af sine nøglespillere. Mathias Gidsel, der igen viste verdensklasse, og Emil Nielsen blev sendt på bænken, mens reserver som Emil Madsen og Kevin Møller fik spilletid. De tog over uden at sænke det høje tempo, og blandt andet Mads Mensah og Emil Bergholt bidrog med solidt spil i slutfasen.

Danmark sluttede kampen af med manér og vandt overbevisende 39-20. Med sejren tager Danmark to point med over i mellemrunden, hvor Tyskland efter alt at dømme bliver næste store udfordring. Den kamp spilles tirsdag i Jyske Bank Boxen, hvor der venter et brag.

Live: Danmarks sidste gruppespilskamp

0

Danmark spiller klokken 20:30 mod Italien. Det er den sidste kamp i det indledende gruppespil, hvor førstepladsen i gruppen er på spil. Vinder Danmark? Følg med og få svaret.

Havnefusion bag lukkede døre

0

I den kommende uge skal sagen om en mulig fusion mellem havneselskabet ADP A/S og Hanstholm Havn behandles bag lukkede døre i både Fredericia, Nyborg og Thisted Kommuner. Ifølge Fredericia AVISENs oplysninger er sagen allerede sat på dagsordenen som lukkede punkter i de respektive byråd og økonomiudvalg.

Fusionen under opsejling

Den 19. december kom det frem via fagbladet DOI.dk, at en fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn er under opsejling. Siden da har sagen været præget af tavshed fra de involverede. ADP A/S er i dag majoritetsejet af Fredericia Kommune med en ejerandel på 89 procent, mens Nyborg Kommune ejer 10,6 procent og Middelfart Kommune 0,4 procent. På den anden side ejes Hanstholm Havn af Thisted Kommune.

Fusionen vil, hvis den bliver en realitet, potentielt samle to vidt forskellige havnes styrker. ADP A/S driver blandt andet en stor containerterminal i Fredericia og tankanlæg i Nyborg, mens Hanstholm Havn er kendt som en af Danmarks førende fiskerihavne.

Behandles på lukkede møder

Sagen skal i næste uge behandles i de tre ejerkommuner. I Fredericia Byråd er fusionen på dagsordenen mandag under et lukket punkt kaldet “Selskabsforhold”. Efterfølgende skal sagen drøftes i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som også har punktet på som eneste dagsordenspunkt.

Tirsdag følger Nyborg Kommune op med et møde i Økonomiudvalget. Her er fusionen igen på dagsordenen som et lukket punkt, hvor noten omhandler “fortrolige oplysninger”. Onsdag afsluttes rækken af møder i Thisted Kommune, hvor Økonomiudvalget skal diskutere et lukket punkt relateret til Hanstholm Havn.

De lukkede punkter betyder, at offentligheden holdes udenfor, og detaljerne om fusionens indhold og vilkår er ikke tilgængelige. Det er dog almindelig praksis, når der er tale om forhandlinger med økonomiske eller strategiske konsekvenser.

Tavshed fra nøglepersoner

Politisk og administrativ tavshed præger sagen. ADP’s administrerende direktør, Rune D. Rasmussen, har tidligere afvist at kommentere fusionen. De politiske repræsentanter i ADP’s bestyrelse, Fredericias borgmester Christian Bro (A) og byrådsmedlem Tommy Rachlitz Nielsen (C), har heller ikke ønsket at udtale sig.

Løsgængeren Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd, har dog udtrykt utilfredshed over, hvad han opfatter som mangelfuld orientering i sagen. Byrgesen har tidligere udtalt, at han ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om de planer, der potentielt kan få betydning for det kommunalt ejede havneselskabs fremtid.

Mulige konsekvenser af en fusion

En fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn kan føre til ændringer i begge selskabers strukturer og fokusområder. ADP A/S er i dag kendt for sin rolle inden for containertransport og tankanlæg, mens Hanstholm Havn har en position inden for fiskeri og relaterede industrier.

En sammensmeltning vil potentielt skabe nye samarbejdsmuligheder, men det er endnu uklart, hvordan en sådan fusion vil påvirke ejerskabsstrukturer, økonomiske forhold og den fremtidige drift af de to havne.

Fortrolighed og uklarhed om processen

Processen omkring fusionen behandles under lukkede punkter, hvilket betyder, at detaljerne endnu ikke er offentligt tilgængelige. Ifølge almindelig praksis i lignende sager skyldes fortroligheden typisk hensynet til igangværende forhandlinger, økonomiske overvejelser eller forretningsmæssige hemmeligheder.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvor tæt de involverede parter er på en aftale, eller hvilke udfordringer der eventuelt skal løses, før en beslutning kan træffes. Behandlingen i Fredericia, Nyborg og Thisted Kommuner kan dog indikere, at processen bevæger sig mod en mere afklaret fase.

Formodet gerningsmand anholdt i sag om voldtægt ved Søndermarksskoven i Vejle

0

Sydøstjyllands Politi har lørdag morgen meddelt, at de har anholdt en mistænkt i sagen om voldtægten, der fandt sted ved Søndermarksskoven i Vejle den 29. december 2024. Den formodede gerningsmand fremstilles i grundlovsforhør klokken 11 i dag, oplyser vagtchef Thomas Kiær.

På det sociale medie X skrev politiet tidligere på morgenen:

– Sydøstjyllands Politi har ved hjælp fra borgerne og ihærdig efterforskning fundet frem til en formodet gerningsmand til voldtægt sket den 29.12.24 ved Søndermarksskoven i Vejle.

Større efterforskning førte til anholdelsen

Sagen blev anmeldt natten til søndag den 29. december, hvor politiet modtog anmeldelsen klokken 03.39. Efterfølgende blev der iværksat en større efterforskning, hvor politiet sikrede spor og indsamlede vidneudsagn.

Vicepolitiinspektør Torben Simonsen understregede i en tidligere pressemeddelelse alvoren i sagen:

– Vi tager altid anmeldelser om voldtægt meget alvorligt, og derfor er der iværksat en større efterforskning med henblik på at klarlægge de nærmere omstændigheder.

Politiet efterlyste i forbindelse med sagen en mindre personbil i lys farve med en ødelagt baglygte, som blev vurderet central for efterforskningen.

Den videre efterforskning skal nu afklare de præcise omstændigheder og den formodet gerningsmands rolle i sagen. Grundlovsforhøret finder sted senere i dag.

Brand i elbil og ladestander i Snoghøj fredag

0

Fredag aften klokken 18.10 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om brand i en bil og en tilknyttet ladestander på Bødkervej i Snoghøj i Fredericia.

Brandvæsen og politi var fremme på stedet klokken 18.17. Ifølge vagtchef Thomas Kiær var der ingen fare for, at branden kunne sprede sig til andre bygninger eller køretøjer.

– Vi har vurderet, at der formentlig er tale om en teknisk fejl i ladestanderen, som opstod under opladningen af bilen. Det har resulteret i branden, oplyser Kiær.

Branden blev hurtigt slukket, og ingen personer kom til skade ved hændelsen. Politiet foretager nu en nærmere undersøgelse for at bekræfte årsagen til branden.

Søndagssol kan ende som en fuser

0

Lørdagens vejr bringer fortsat mild og fugtig luft fra sydvest ind over landet. Det betyder, at himlen forbliver grå og mange steder diset gennem dagen. Temperaturerne vil ligge mellem 2 og 6 grader, hvilket for januar måned er over den normale gennemsnitstemperatur på 1,6 grader.

Meteorologerne har de seneste dage haft optimisme omkring søndagens vejr, der kunne blive et tiltrængt lyspunkt i en ellers grå weekend. Men lørdag morgen er forventningerne blevet justeret. Hos DMI advarer man nu om, at søndagens solrige prognoser risikerer at ende i en grå skuffelse.

De nyeste vejrprognoser antyder, at vintersolen, især i de nordlige og østlige egne af landet, kan blive holdt nede af tåge og lavt skydække. Hvis det sker, kan den lovede søndagssol blive afløst af en trist omgang grå vejr-suppe, der efterlader weekenden uden et solstrejf.

Trods usikkerhederne krydser meteorologerne hos DMI stadig fingre for, at solen alligevel får plads til at bryde igennem.

“Vi håber, at det trods alt ender med lidt søndagssol til alle,” lyder det fra meteorolog Lars Henriksen.

Kilde: DMI

Talentspejderne hjælper unge med at finde deres vej – Vil du være med?

0

Talentspejderne i Middelfart arbejder hver dag for at give unge mellem 12 og 15 år mulighed for at opdage og udvikle deres evner og talenter med henblik på at opnå øget selvtillid, selvværd og forståelse af egne styrker. For at kunne hjælpe endnu flere søger Landsforeningen Talentspejderne nu flere frivillige mentorer, og allerede den 5. februar afholder de et gratis mentorkursus i Middelfart. Jeanne Banke Nielsen, der leder indsatsen i Middelfart og Kerteminde Kommuner, fortæller om det vigtige arbejde, og hvad det kræver at blive mentor. 

Fokus på de unge i Middelfart 

Middelfart Kommune har i flere år samarbejdet med Talentspejderne for at støtte unge i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Ifølge organisationen er det vigtigt at gribe ind tidligt: 

– Baggrunden for Talentspejderne var netop, at udviklerne bag projektet så, hvor vigtigt det er at gribe unge mennesker, inden de forlader folkeskolen. Det er i den periode, de står over for at skulle træffe store valg og ofte ikke ved, hvem de er, eller hvilken retning de skal gå, fortæller Jeanne. 

Talentspejderne samarbejder med skolerne i Middelfart Kommune, hvor lærere peger på de elever, der kan have glæde af en mentor.  

– Vi har en tro på, at lærerne, som står med eleverne hver dag, ved, hvem der kan blomstre med den rette støtte, siger hun. 

Hvem kan blive mentor? 

Mentorrollen er åben for alle, der har lyst og overskud til at gøre en forskel for unge. Jeanne Banke Nielsen understreger, at det handler om at bruge sin livserfaring til at hjælpe andre: 

– Det, vi kigger på, er, at du har noget med dig selv – en livserfaring, som vi kalder det. Det kan være, at du på et tidspunkt har gennemgået en uddannelse eller været på arbejdsmarkedet. Og så handler det om at have lysten til at hjælpe og dele ud af det, man har oplevet, siger hun. 

Jeanne fortæller, at de også har haft yngre mentorer, som har gjort en stor forskel. Det kræver dog, at man er moden og klar til opgaven:  

– Vi har også haft studerende som mentorer. De er ofte tættere på de unges situation og kan relatere til spørgsmål som ‘Hvad skal jeg blive til?’ og ‘Hvilken retning skal jeg tage for min fremtid?’. Det kræver dog, at de unge mentorer er modne nok til at kunne støtte et ungt menneske, der står i en lignende situation. 

Et struktureret forløb 

Talentspejdernes mentorforløb varer 24 uger, hvor mentor og mentee mødes én gang om ugen. Forløbet bygger på et program udviklet af læringseksperter og fokuserer på at styrke den unges selvtillid, selvværd og forståelse af egne styrker. 

– Vi bygger på et koncept, hvor hver gang en mentor mødes med den unge, er der en klar dagsorden. Udover at fokusere på, hvad der sker i den unges liv lige nu, arbejder vi målrettet med at styrke selvtillid, selvværd og forståelsen af deres egne styrker. Det sikrer, at der altid er progression og mening med det, vi arbejder på, forklarer Jeanne. 

Mentorerne får under kurset en introduktion til materialet og værktøjerne, som de vil bruge sammen med den unge.  

– Vi kigger blandt andet på læringsstile, intelligenser og karakterstyrker. Det gør, at både mentorerne og de unge opdager noget nyt om sig selv, siger Jeanne og tilføjer:  

– Mange mentorer fortæller, at de selv har fået en større forståelse for deres eget liv gennem programmet. De opdager enten noget nyt om sig selv eller genkender, at de ubevidst har styret efter bestemte værdier eller mål i deres liv.  

En mærkbar forskel 

Jeanne glæder sig samtidig over, at mentorerne ikke kun gør en stor forskel for de unge, men også for deres familier. Hun fortæller om de mange taknemmelige forældre, hun møder: 

– Det er fantastisk at se, hvordan de unge blomstrer gennem forløbet. Forældrene fortæller ofte, at de har fået et gladere og mere selvsikkert barn tilbage. Den forskel er det hele værd, siger hun. 

For Jeanne selv er det personligt motiverende at se udviklingen hos de unge. Hun fortæller, at hun hver gang et forløb afsluttes og hun ser de unge til sidst, får gåsehud og mærker varmen sprede sig, når hun oplever, hvilken forskel arbejdet har gjort. 

– Jeg har en stærk tro på, at vi alle har en plads i livet, og det er fantastisk at se, hvordan de unge blomstrer. Udover at jeg uddanner mentorerne, deltager jeg også i det første møde mellem forældre, mentee og mentor. Når forløbet er slut efter de 24 møder, bliver jeg ofte inviteret med til at fejre succesen. Det er en del af vores tilgang at fejre de fremskridt, der er blevet gjort, og det er en utrolig oplevelse at se, hvilken forskel det har gjort for det unge menneske. Jeg kan mærke det helt fysisk – det giver gåsehud og varme, fordi det er så fantastisk at opleve. 

En flot succesrate 

Talentspejderne har desuden opnået en høj succesrate, og da vi spørger Jeanne om årsagen til dette, peger hun på forløbenes velstrukturerede opbygning og varighed som de afgørende faktorer. 

– Jeg tror, at det her med, at der altid er en klar dagsorden, hver gang en mentor mødes med en ung, gør en stor forskel. Længden og kontinuiteten i forløbene spiller også en vigtig rolle. Det betyder meget for de unge, at der er en person, der frivilligt mødes med dem uge efter uge og ser dem for den, de er. Jeg tror, det er en stor del af, hvad der bærer succesen. 

Forløbet har dog en vis grad af fleksibilitet, og Jeanne oplever alligevel, at der kan være stor succes, selv hvis man ikke gennemfører alle 24 møder. 

– Det kan virke overvældende for nogle at tænke på 24 møder over et halvt år, men det er netop den faste, kontinuerlige kontakt, der virkelig gør en forskel. Selv hvis en ung ikke når alle 24 møder, men stopper efter 12, kan de have rykket sig nok til at stå stærkere og mere selvsikre i sig selv. 

Bliv en del af indsatsen 

Talentspejderne søger nu flere mentorer for at kunne hjælpe endnu flere unge i Middelfart. 

Det næste mentorkursus finder sted den 5. februar 2025 i Middelfart, og deltagelse er gratis. 

– Vi håber, at flere vil melde sig – uanset om de er erhvervsaktive, efterlønnere eller pensionister. Det kræver bare halvanden time om ugen og lysten til at gøre en forskel, opfordrer Jeanne Banke Nielsen. 

Talentspejderne opfordrer også virksomheder til at tage del i indsatsen som en del af deres sociale ansvar og fremhæver, at de har gjort det enkelt at synliggøre bidraget i virksomhedens sociale regnskab. 

– Virksomheder kan støtte indsatsen ved at give deres medarbejdere fri en time eller halvanden om ugen til at være mentorer. Det er en konkret måde at gøre en forskel på, samtidig med at det styrker virksomhedens ESG-profil, forklarer Jeanne afsluttende. 

Herslev skal have en stærk helhedsplan

0

Dansk Folkeparti har besøgt Herslev Sogns Beboerforening for at høre om lokale bekymringer i forbindelse med kommuneplanens forslag om vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i området. Herslevs borgere føler sig overset, og Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer Susanne Eilersen og Palle Dahl har nu sat fokus på at få skabt en helhedsplan for området.

Susanne Eilersen forklarer, at hun allerede har bedt forvaltningen undersøge mulighederne for at sætte arbejdet i gang:

– Jeg har bedt forvaltningen om at undersøge muligheden for hurtigt at sætte gang i den næste helhedsplan for Herslev, så vi kan få nogle gode dialoger med folk derude og høre deres meninger. Jeg mener, det er vigtigt, at vi får åbnet op for en dialog, så borgerne kan udtrykke deres frustrationer og muligheder, samt hvad de egentlig ønsker for Herslev fremadrettet. Jeg har sat arbejdet i gang, og vi ser, hvordan det udvikler sig. Jeg ved godt, at kommuneplanen også kræver ressourcer, men jeg synes, vi skylder borgerne i Herslev at få gang i helhedsplanen, fordi situationen er usikker og frustrerende for dem. Det handler om huspriser og andre udfordringer, som vi ikke kan ignorere, siger Susanne Eilersen.

Hun påpeger, at Dansk Folkeparti længe har været skeptiske over for solcelleparker og vindmøller på land, især på god landbrugsjord.

– Jeg spurgte allerede ind til dette, da vi satte planerne i høring, fordi vi i Dansk Folkeparti er meget skeptiske over for solcelleparker og vindmøller på land, især på god landbrugsjord. Det har aldrig været vores politik, og det er heller ikke på Christiansborg. Herslev er allerede udfordret med tre motorveje, og at skulle tilføre endnu et element som solcelleparker vil ikke være fair mod området, siger Susanne Eilersen.

Susanne Eilersen understreger, at det er vigtigt at få klarlagt, hvad Herslevs borgere ønsker for deres område, og hun henviser til erfaringerne fra Skærbæk, hvor en lignende proces blev gennemført.

– Jeg synes, vi skal give borgerne i Herslev mulighed for at diskutere, hvad de ønsker for deres område. På den måde kan vi få klarlagt, hvad vi politisk kan gøre, og hvad borgerne egentlig ønsker. Vi har tidligere haft lignende dialoger i Skærbæk, hvor vi også havde nogle højspændte diskussioner, men vi fik til sidst skabt en plan for området. Jeg håber, vi kan gøre det samme for Herslev og borgerne derude, fordi de fortjener at få taget hul på de udfordringer, de står med. Det er ikke kun børnehavessagen og solcelleplaner, der fylder i Herslev, de føler sig generelt klemt. Og det er vigtigt, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt, siger Susanne Eilersen.

Hun erkender, at borgerinddragelsen i forbindelse med kommuneplanen kunne have været bedre:

– Jeg anerkender, at vi burde have inddraget borgerne i de berørte områder tidligere i processen. Vi burde have haft en intern dialog med Herslevs borgere, før vi satte planen i høring, og det er noget, vi skal blive bedre til fremadrettet. Jeg forstår fuldt ud, at det ikke har været godt nok, og vi skal lære af erfaringerne, siger Susanne Eilersen.

Selvom Dansk Folkeparti stemte for kommuneplanen, understreger Susanne Eilersen, at det ikke betyder, at de støtter VE-anlæg i Herslev.

– Når vi taler om kommuneplanen, er det jo et meget omfattende dokument med mange sider, som dækker forskellige emner. Derfor kunne vi ikke stemme imod hele planen, da vi også støtter de andre positive udviklingstiltag, der er en del af den. Men når det kommer til solceller og den mulige udvikling af området, så har vi stadig muligheder for at trække i håndtagene, og derfor stemte vi for planen, fordi vi ved, der er nødbremser, vi kan trække i, hvis det bliver nødvendigt, siger Susanne Eilersen.

Afslutningsvis slår Susanne Eilersen fast, at Herslevs borgere skal være en aktiv del af processen omkring en helhedsplan:

– Når vi ser på fremtiden, kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor helhedsplanen vil ende, men vi ved, at Herslevs borgere selv skal komme med input til, hvilke processer vi skal sætte i gang. Som i Skærbæk, hvor vi satte flere store processer i gang, så skal vi nu også lytte til Herslevs borgere, når de fortæller, hvad de ønsker for deres område. Det er afgørende, at vi tager borgernes bekymringer alvorligt og giver dem en stemme i processen, siger Susanne Eilersen.

Lokale initiativer skal sikre ældre adgang til dagligvarer

0

Den 12. januar lukkede den eneste dagligvarebutik i Skærbæk, Coop365. Det har skabt bekymring blandt lokale borgere, især ældre og gangbesværede, der nu står uden indkøbsmuligheder i nærområdet. For at imødekomme den nye situation har Ældre Sagen Fredericia og lokale kræfter opfordret til, at beboerne hjælper hinanden. Fokus er på at sikre, at ingen efterlades uden adgang til dagligvarer.

Ældre Sagen Fredericia tog tidligt affære og udsendte den 2. januar et opslag på Facebook, hvor de bad byens borgere om at træde til og hjælpe dem, der har svært ved at klare indkøb selv.

– Har du en ven, en nabo, eller har du hørt om en anden, der har brug for hjælp, opfordrer vi dig til at vise forståelse og samfundssind og tilbyde at tage dem med ud og handle, når I selv køber ind, skrev Ældre Sagen i deres opslag.

Formanden for Ældre Sagen Fredericia, Lis Tarnow, understreger, at lukningen af butikken har haft en mærkbar effekt på især ældre borgere, der nu har svært ved at få adgang til dagligvarer.

En lokal ildsjæl tager initiativ

Midt i udfordringerne har lokale borgere taget sagen i egen hånd. Lise Gervig, der bor i Skærbæk, tog hurtigt initiativ og lavede et opslag på Facebook for at samle støtte.

– Vi er i gang med et projekt, hvor jeg lavede et opslag på Facebook, fordi jeg vidste, at det ville appellere til folk, fortæller hun.

For Lise Gervig handler det om at nå ud til dem, der ikke selv har mulighed for at søge hjælp.

– Målgruppen, jeg prøver at ramme, er primært ældre mennesker, især de, der er 75-80 år og opad. Det er folk, der er dårligt gående, og det kan skyldes mange ting. Men jeg tænker også, at nogen yngre kan være dårligt gående af forskellige årsager. Den primære målgruppe er dog den ældre generation, som måske bruger andre mediekilder end dem, jeg selv bruger, forklarer hun.

Stor opbakning fra lokalsamfundet

Det lokale initiativ har allerede mødt stor opbakning fra flere lokale, som er villige til at hjælpe deres naboer. For Lise Gervig har det været en positiv oplevelse at opleve fællesskabet i Skærbæk.

– Det har været en god oplevelse for mig at hjælpe folk, hvis jeg ved, at jeg gør en forskel. Responsen har været utrolig positiv, og det virker som om, mange mennesker gerne vil hjælpe, hvilket er virkelig dejligt, siger hun.

Men trods den store velvilje står projektet stadig over for en stor udfordring endnu.

– Som vi er landet i projektet nu, er det jo ikke nok, at der står 100 mennesker klar til at hjælpe, hvis vi ikke kan få kontakt med dem, der har brug for hjælpen, pågpeger Lise Gervig og tilføjer slutteligt, at hun håber, endnu flere vil træde til.

For mange ældre kan udfordringen med at få adgang til dagligvarer have stor betydning for deres daglige liv. Derfor håber både Ældre Sagen og initiativtagerne, at lokalsamfundet vil samle kræfterne og sørge for, at ingen føler sig overset.

Museum lukker i Kolding

0

Efter 25 år i de historiske rammer ved Kolding Fjord har Dansk Sygeplejehistorisk Museum haft sin sidste åbningsdag. Museet lukker for offentligheden, men effekterne herfra får nyt liv gennem en digitaliseringsproces, der skal gøre sygeplejerskernes historie tilgængelig online fra 2026.

Fremtidssikring gennem digitalisering

Ifølge Kristina Robins, formand for Fonden for Dansk Sygeplejehistorisk Museum, handler lukningen om at sikre, at sygeplejens historie bliver endnu mere tilgængelig for fremtidige generationer.

– Vi vil fremtidssikre den sygeplejehistoriske arv og skrue op for tilgængeligheden af sygeplejehistorien, så endnu flere kan få glæde af de 25 års arbejde, der ligger bag, siger hun.

Formålet med museet har altid været at indsamle, bevare og formidle sygeplejens historie, men i takt med den stigende digitalisering af vidensdeling ser man det som en oplagt mulighed at flytte museets fokus fra fysiske rammer til en online platform.

– Formålet med Dansk Sygeplejehistorisk Museum har altid været at sikre og formidle sygeplejens historie. I en tid, hvor man i højere og højere grad indhenter sine informationer og viden online, ser vi en digitalisering af sygeplejehistorien som en oplagt mulighed for at nå endnu flere, forklarer Robins.

Et kapitel afsluttes – et nyt begynder

Museet ved Kolding Fjord, der har været hjemsted for en bred samling af effekter, der dokumenterer sygeplejens udvikling, lukker nu som fysisk udstillingssted. Processen med at digitalisere effekterne skal sikre, at historien ikke kun bevares, men også gøres lettere tilgængelig for et bredere publikum.

Den digitale platform, der forventes at gå i luften i 2026, vil give adgang til museets materiale på en måde, der kan tilpasses nutidens behov og teknologiske muligheder.