POLITIK. Fredericia bliver i begyndelsen af september det politiske omdrejningspunkt for landets borgerlige kræfter. Den 6. september afholdes det såkaldte Borgerlige Konvent i MesseC, hvor partilederne fra Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti mødes for at drøfte den fremtidige kurs mod et borgerligt flertal og en ny regering.
Konventet er tænkt som en markering af borgerligt fællesskab, hvor værdier og mål diskuteres, især med henblik på at formulere et troværdigt alternativ til den nuværende SVM-regering, som arrangørerne beskriver som både »teknokratisk og værdiforladt«.
Hos Det Konservative Folkeparti i Fredericia er begejstringen stor over udsigten til, at byen skal danne rammen til det store landsdækkende arrangement, hvor landets borgerlige partier vil samles. Partiets gruppeformand og borgmesterkandidat, Tommy Rachlitz Nielsen, mener, at det kommende arrangement bliver en særlig anledning til at vise Fredericias betydning som politisk samlingspunkt, både lokalt og på landsplan.
»Vi er rigtig glade for, at de borgerlige partiledere samles i Fredericia, og vi ser frem til at deltage i arrangementet,« siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Arrangementet kommer ifølge ham også på et oplagt tidspunkt. Lokalt står Fredericia snart over for et kommunalvalg, og Tommy Rachlitz Nielsen håber derfor også, at Borgerligt Konvent kan fungere som afsæt til yderligere samarbejde mellem byens borgerlige partier samt på landsplan.
»Det er en helt åbenlys mulighed for de lokale medlemmer af Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarks Demokraterne kan møde og styrke vores samarbejde frem mod kommunalvalget hvor vi jo også samarbejder om at få en borgerlig borgmester for et borgerligt flertal, ligesom vi på landsplan skal arbejde for at få en borgerlig regering,« bemærker gruppeformanden.
Han fremhæver i samme åndedrag, at valget af Fredericia som vært for et så markant politisk arrangement næppe er tilfældigt. Han peger her på MesseC’s store erfaring med at afvikle større arrangementer samt kommunens centrale placering i Danmark som afgørende faktorer.
»At mødet placeres i Fredericia er en bekræftelse af vores centrale placering og af de kompetencer som MesseC har til at håndtere store arrangementer,« siger Tommy Rachlitz Nielsen og tilføjer afslutningsvis:
»Vi glæder os meget til at byde vores partifæller og de andre borgerlige partimedlemmer velkomne i vores fantastisk kommune.«
Borgerligt Konvent løber af stablen den 6. september, hvor både partiledere og lokale borgerlige politikere deltager. Arrangementet er åbent for offentligheden og ventes at trække stor opmærksomhed fra hele landet.
Undersøgelser har vist, at det, der irriterer folk mest i trafikken, er, når der er bilister i midtersporet på motorvejene, selvom der er tomt i indersporet.
Jeg kan ikke engang køre 10 kilometer på Helsingørmotorvejen, uden der er mindst en – i regelen mange – der sover i midtersporet og ofte kører så langsomt, at jeg må ud i ydersporet for at overhale, så der i realiteten kun er to spor. Jeg vil jo ikke overhale indenom, selvom det er der, jeg kører, og risikere en bøde på 2000 kr og et klip i kørekortet.
Det hjælper ikke at bruge det lange lys eller hornet, eller at gestikulere, når man overhaler, at folk skal køre ind i indersporet. De sover bare videre.
Jeg har skrevet til politiet, at der er en masse lette penge at hente til statskassen, hvis de giver bøder til midtersporsbilisterne. Men det vil de ikke. Jeg fik at vide, at de skam havde lavet flere kampagner. Ja så. Dem har jeg aldrig hørt om, og ingen af dem, jeg har spurgt, har hørt om dem. Og de har ikke hjulpet det mindste. Det hjælper jo heller ikke at henstille til folk, at de ikke skal køre for hurtigt. Derfor uddeler man bøder, så de kan lære det på den hårde måde. Hvorfor så ikke uddele bøder til søvngængerne i midtersporet? De irriterer jo folk meget mere, end dem, der kører for hurtigt.
Og det kan endda føre til farlige situationer. Min afdøde onkel havde gummi på kofangeren på sin store Citroën – præsidentmodellen, også kaldt ragekniven – dengang da der kun var to spor på Helsingørmotorvejen. En dag, da der var en bilist, der absolut ikke ville flytte sig ind i inderbanen, kørte han helt op og puffede til bilen. Så blev der plads. Omgående.
SPORT. Erritsø GIF Rugby har gennem de seneste år slået sit navn fast som en talentfabrik af de helt store inden for dansk rugby. At det ikke alene er lokale røster, der synger klubbens talenters lovsang, blev understreget med al tydelighed i forrige weekend, da Danmarks U18-landshold tog på træningstur til Bonn i Tyskland. Her var intet mindre end ti ud af landsholdstruppens 30 spillere hentet direkte fra Erritsø GIF.
Ungdomsansvarlig Jan ’Bubsi’ Nielsen var med som en af lederne på turen, der ikke alene bød på rugbytræning af høj international kvalitet, men også på en testkamp mod Bonn Union Rugby Club. Den tyske klub er kendt for at levere spillere til det tyske U18-landshold, og således var halvdelen af deres spillere tyske ungdomslandsholdsspillere.
De ti lokale talenter fra Erritsø GIF, som fik lov til at prøve kræfter med de tyske talenter, var Jeppe Vang, Oliver Holm Axelsen, Kacper Grzych, Bruno Grzych, Noah Devantier, Lauge Jørgensen, der også bar anførerbindet, William Friend, Simon Guldager, Mateusz Rosborg Jørgensen og Christian Jørgensen.
Erritsø GIFs ti spillere, der spillede for Danmarks U18-landshold under turen til Bonn. Foto: Erritsø GIF Rugby.
Turen bød dog på mere end blot rugby. De danske spillere blev indkvarteret i gode rammer i Bonn, hvor der var rig mulighed for at styrke holdånden og skabe venskaber på tværs af truppen. Med sydafrikanske trænere på sidelinjen fik de unge danskere samtidig værdifuld sportslig erfaring med hjem.
Selve kampen mod Bonn blev som ventet en svær opgave, og danskerne måtte se sig slået med 49-12. Tre af tyskernes scoringer faldt i kampens sidste otte minutter, hvor danskerne måtte erkende, at kræfterne var ved at slippe op. Men nederlaget gav også anledning til optimisme hos Jan ’Bubsi’ Nielsen, som efter kampen fremhævede, at indsatsen var opløftende:
»Danmark leverede en super indsats, der viste, at med et par kampe mere sammen, så kan vi slå sådan et hold,« lød det fra Nielsen efter slutfløjtet.
Trods nederlaget vender Erritsø-drengene hjem fra Tyskland med gode erfaringer i bagagen og nye bekendtskaber på tværs af landegrænsen. Klubben benytter samtidig lejligheden til at takke sponsorerne Jens Johan Andersen og Morten Rosborg Jørgensen for spillernes flotte tøj, som har medvirket til at give de unge rugbyspillere et professionelt aftryk både på og uden for banen.
SAMFUND. Danmark nåede den 1. maj 2025 en historisk milepæl, da befolkningstallet passerede seks millioner indbyggere. Helt præcist viser tal fra Danmarks Statistik, at Danmark nu tæller 6.001.008 personer.
Det er første gang i historien, at befolkningstallet i Danmark overstiger seks millioner. Sidst landet oplevede en lignende historisk begivenhed var i 1973, hvor indbyggertallet nåede fem millioner.
»Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de fem millioner indbyggere. Nu skal vi vænne os til at sige, at der er seks millioner indbyggere i Danmark,« siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik forklarer yderligere, at befolkningsvæksten tidligere primært var drevet af fødselsoverskuddet, altså at der blev født flere børn, end der døde. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark voksede fra fem til seks millioner indbyggere, er det imidlertid nettoindvandringen, der i stigende grad har drevet befolkningstilvæksten.
»Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,« forklarer Jonas Schytz Juul.
Befolkningsvæksten var dog hurtigst i perioden fra 1919 til 1945, hvor Danmark gik fra tre til fire millioner indbyggere på blot 26 år. Det var en periode præget af vækst og forandring i det danske samfund, hvilket også afspejlede sig i højere fødselstal.
Danmark rundede for første gang én million indbyggere i 1811. Siden da har befolkningstallet været stigende, bortset fra en kort periode i begyndelsen af 1980’erne, hvor Danmark oplevede flere år med lavere fødselstal og dermed en mindre tilbagegang i befolkningstallet.
For nu skal vi vænne os til at sige, at vi er seks millioner mennesker.
SPORT. Det er svært ikke at få øje på Søren. Med sin iøjnefaldende, næsten fluorescerende lyserøde T-shirt med teksten »Madsja« på ryggen, er han omtrent lige så diskret som en diskokugle i en munkecelle. Søren befinder sig midt i mylderet af glade pigestemmer, ivrige forældre og fløjter, der ustandseligt markerer start og slut på kampe. Han er indbegrebet af det frivillige engagement, som får hjulene til at dreje rundt ved årets Madsby Pige Cup.
Vi har trukket ham væk fra arbejdet for en kort stund og står nu højt oppe på terrassen, hvor stævnets lyde stadig tydeligt når os, og hvorfra vi har et perfekt overblik over hele Madsby-anlægget. Et udsyn, der får Søren Ingemanns øjne til at lyse op, som om han stod her for allerførste gang. Det gør han ikke. Men begejstringen er ægte.
»Jeg er SoMe-medarbejder til Madsby Pige Cup. Jeg er en af de mange frivillige, som får det her til at blive verdens bedste oplevelse for fodboldpigerne rundt omkring, både i Danmark, Tyskland og i Sverige. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis ikke der er en masse frivillige.«
Søren elsker især at høre de mange jubelråb fra pigerne, og derfor holder han særligt af at gå forbi scenen ved Gjensidiges Drømmelegat, hvor pigerne får mulighed for at pitche deres idéer til en jury, der kan hjælpe med at gøre deres drømme til virkelighed.
Ordene kommer i en jævn strøm, og det er tydeligt, at Søren mener det, han siger. I det enorme arrangement er han bare en af mange hundrede frivillige, der laver pomfritter, langer pølser over disken, serverer slushice eller agerer dommer, når bolden ruller.
»Vi har også en maskot, der hedder Madsja. Hende står jeg for, og jeg går lidt rundt og holder hende i hånden og hilser på alle pigerne og hører nogle kampråb. Det er mega fedt at mærke, hvordan pigerne hygger sig med det,« siger han, mens hans blik igen glider ud over banerne, hvor energien bobler.
For Søren handler det i weekenden om langt mere end fodbold. Det drejer sig om det helt særlige fællesskab, der opstår på tværs af holdtrøjer, kommuner og landegrænser – glæden ved sporten, men i lige så høj grad venskaberne, der dannes uden for banen.
»Det handler om at have verdens bedste weekend sammen med nogle nye venner, gamle venner, og også sammen med forældre og ledere.«
Vennerne ved stævnet findes i mange afskygninger – også i form af en pandabjørn, der trofast følger med som holdmaskot.
Når han beskriver frivilligheden, taler han faktisk ikke om en opgave, men snarere om en følelse. Noget, der opstår nede i maven og breder sig som en varm bølge i kroppen, hver gang han ser de mange smil blandt deltagere og tilskuere.
»Man kan kun blive glad indeni. Det giver det i hvert fald mig personligt. At være frivillig og se alle smilende. Men også hvis der er slået hul på et knæ, eller der er en ankel, der går i stykker, så kan vi trøste lidt. Det giver også en hel masse, at der er nogen til at trøste, og at der er nogen til at hjælpe.«
De frivillige sørgede også for, at de mange sultne piger kunne blive bespist. Her var travlt ved disken, og teltet var fyldt helt op gennem dagen.
Det frivillige liv ved Madsby Pige Cup har ingen øvre eller nedre grænser, fremhæver han samtidig. Her er der plads til enhver med bare det mindste gran af lyst til at hjælpe. Om du mestrer kunsten at vende pølser på en grill, eller med sikker hånd kan tappe slushice i bægeret, så findes der en opgave til dig. Og har man modet til at iføre sig dommertrøjen og kaste sig ud midt i de følelsesladede bataljer på grønsværen, så bliver man heller ikke afvist.
Derfor sender han også en særlig opfordring til dem, der stadig går og tøver med at blive frivillige. Han håber, de vil tage chancen og opleve den helt særlige glæde ved at gøre en forskel. Når først man har prøvet at være med, lover Søren, at man ikke vil fortryde.
»Der er masser i Danmark, som går rundt lige så stille og tænker: ‘Uh, kan jeg nu være frivillig?’ Og der vil jeg bare sige: Ja, det kan du sagtens. Det behøver ikke at være kæmpestort. Du kan få lov at tømme skraldespande, du kan få lov at lave pølser, eller du kan få lov at servere slushice. Men du kan også stå midt på banen med en dommerfløjte i hånden. Nej, tag nu den indre frivillige frem og mærk den gode følelse i maven, når du hjælper andre. Det er helt vidunderligt.«
Der skulle masser af dommere til at styre slagets gang på de mange grønne baner.
Imens går følelsen af vidunderlig frivillighed ikke ubemærket hen blandt de mere garvede arrangører. Anders Stoffer, stævnekoordinator og en af de absolutte hovedkræfter bag Madsby Pige Cup, kan slet ikke lade være med at smile, når talen falder på Søren.
»Søren er blevet en af de personer, alle kender, selvom han ikke har været her så længe. Han har en helt særlig evne til at skabe glæde omkring sig. Det viser bare, hvordan nye mennesker hurtigt kan finde sig til rette hos os og gøre en stor forskel,« fortæller Stoffer.
Nede på banerne kalder pligterne igen på Søren. Maskotten Madsja skal hives ud blandt pigerne til nye jubelråb og highfives. Søren kaster et sidste blik ud over banerne, hvor boldene triller og pigerne jubler. Smilet på hans læber er ikke til at tage fejl af, og han er klar til at vende tilbage til stævnets pulserende hjerte, hvor han hører hjemme, og hvor glæden ved at gøre en forskel er tydelig for enhver, der kaster et blik i hans retning.
Se videoen med den sprudlende Søren Ingemann lige her:
Pernelle Jensen under Tv-interview om Psykiatrien i Region Syddanmark
POLITIK. Fredericia AVISEN havde onsdag d. 04. juni 2025 besøg på STATIONEN af Pernelle Jensen fra Venstre (V), hvor hun, som Regionsrådsmedlem og formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, blandt andet taler om, hvordan Region Syddanmark styrker psykiatrien med flere ydernumre og specialtiltag. Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket sidst i artiklen.
Psykiatrien har længe kæmpet med lange ventetider, men nu sætter Region Syddanmark ind med flere konkrete initiativer for at afhjælpe problemet, og på et nyligt udvalgsmøde besluttede regionen at oprette flere ydernumre inden for psykiatrien, både for voksne og børn.
»Vi diskuterer meget psykiatri for tiden, og der er jo også kommet en 10-årsplan, og regeringen har jo et meget stort fokus på psykiatrien, og det er rigtig godt, de har det, for der er et meget stort behov der for at hjælpe både voksne, men også i særlig grad de unge, som jo har udfordringer,« siger Pernelle Jensen.
Konkrete løsninger mod lange ventetider Ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien er ifølge Pernelle Jensen steget markant, hvorfor regionen nu reagerer med en konkret løsning:
»Det vi gjorde helt praktisk på vores udvalgsmøde, det var at oprette et ydernummer mere inden for børne- og ungdomspsykiatrien, som kommer til at ligge i Esbjerg eller Haderslev eller nede i den sydlige del af regionen,« siger hun og uddyber, at netop den sydlige og vestlige del af regionen mangler psykiatere til børn og unge.
I alt oprettes tre nye ydernumre: ét ydernummer inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt to inden for voksenpsykiatrien, hvoraf ét skal placeres i Nyborg, mens det andet skal ligge i den jyske del af regionen. Pernelle Jensen understreger, at denne prioritering vil aflaste hele regionen:
»Det vil også lette de praktiserende psykiatere i Trekantområdet, hvis der kom kapacitet ned i den del af regionen, der mangler. Så i virkeligheden hjælper det over hele regionen, selvom ydernummeret nu kommer til at ligge lidt mere sydligt fra Trekantområdet.«
Fjerner økonomiske begrænsninger for speciallæger For yderligere at reducere ventetiderne fjerner regionen økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan se flere patienter uden at skulle tænke på rammebegrænsninger for hvor meget speciallægerne arbejde. Ligeledes er den såkaldte knækgrænse bortfaldet, som før reducerede speciallægernes indtjening med 40%, når indtjeningen samlet set kom over et vist beløb. Tidligere erfaringer viser allerede positive resultater:
»Der kunne vi se, at der var faktisk set 5.000 flere patienter. Og det var kun på to og en halv måned, så det er ret mange flere patienter,« forklarer Pernelle Jensen. Hun fremhæver især effekten på psykiatriområdet:
»For psykiaterne var der en stigning på 11,9 procent for børne- og ungdomspsykiaterne og 12,5 procent for de voksne. Derfor foreslår vi, at den bliver videreført.«
Særlige ADHD-klinikker skal aflaste yderligere Derudover planlægger regionen at etablere særlige ADHD-klinikker indledningsvis for voksne. Disse klinikker skal bidrage til hurtigere udredning og behandling og dermed aflaste presset på de almindelige psykiatere:
»Hvis man skiller ADHD ud og laver særlige klinikker, kan vi lette presset på de almindelige psykiatere og faktisk udrede hurtigere,« siger Pernelle Jensen.
Pernelle Jensen understreger sidst i TV-interviewet, at alle disse initiativer har ét fælles mål:
»Jeg håber, at det her kommer til at rykke og gøre en stor forskel for alle de mennesker, der sidder derude og har behov for hjælp i psykiatrien og på speciallægepraksis. Og at det forhåbentlig kan gøre, at der er flere, der kan komme til hurtigere. Det er i hvert fald vores mål.«
Du kan se og lytte til hele Tv-interviewet ved at klikke på linket nedenfor:
Tv-interview d. 04. juni 2025 med Pernelle Jensen (V) om Psykiatrien i Region Syddanmark
SPORT. Lyden af begejstrede råb, dommerfløjter og hundredevis af trampende fodboldstøvler fyldte luften ved Madsby-anlægget lørdag eftermiddag, hvor årets rekordstore Madsby Pige Cup var i fuld gang. Midt i dette intense virvar bevægede stævnekoordinator Anders Stoffer sig rundt mellem banerne med en overraskende rolig mine. En ro, der næsten virkede paradoksal, når man tænker på det enorme ansvar, han har på skuldrene: Næsten 900 fodboldkampe, 296 hold og 3600 deltagere fordelt over blot to hektiske stævnedage.
Da vi møder Anders Stoffer, indleder han selv med at beskrive den nærmest usædvanligt afslappede stemning bag kulisserne.
»Jeg kan sige, at indtil nu har vi, der står for selve turneringen, altså alle kampene, haft forbavsende ro. Alt kører faktisk. Vi sidder næsten og keder os, og når vi keder os, betyder det, at der ingen problemer er. Så det går forbavsende godt lige nu,« fortæller han med et skævt smil.
Der har været fuld fart på pladsen i dag.
Det lille smil glider dog hurtigt væk, og i stedet overtager en mere eftertænksom grimasse, da samtalen falder på den stemning og glæde, der præger hele anlægget denne weekend. Anders Stoffer bliver tydeligt rørt, når han tænker tilbage på det, der engang var en beskeden idé, men som i dag er vokset til Danmarks største pigefodboldstævne.
»Jeg bliver rørt hvert år, og i år er bestemt ingen undtagelse. Jeg fandt på det her stævne tilbage i 1996, og når jeg nu går rundt og mærker den glæde og energi, stævnet stadig giver nye generationer af piger, ja, så rammer det mig altså hver gang. De piger, jeg trænede dengang, er selv blevet voksne og er nu forældre. Nu er det deres egne børn, der løber rundt på banerne og spiller bold. På den måde går det hele i ring, og for mig personligt er det en fantastisk oplevelse stadig at være en del af noget, som betyder så meget for så mange mennesker,« siger Anders Stoffer med en smule bevægelse i stemmen.
Netop generationsskiftet, der også kan ses på grønsværen og ved sidelinjerne, understreger ifølge Stoffer, hvor vigtigt det er for både klubben og byen at fastholde og udvikle Madsby Pige Cup. Han peger på, at stævnet har en stor betydning, både lokalt og for gæster udefra.
»At så mange både fra Fredericia og andre steder kan samles her, er en blåstempling af det store arbejde, vi gør i Fredericia fF. Flere og flere vil være med, og dem, der deltager, er virkelig glade for at være her. Min opgave lige nu er faktisk mest at gå rundt og finde ud af, hvad vi kan gøre bedre næste år. Det arbejde starter nærmest allerede tirsdag,« siger Stoffer med et grin.
På spørgsmålet om stævnets størrelse og fremtid, tøver Anders Stoffer ikke længe med at pointere, at man har nået et godt niveau. Med næsten 300 hold har Madsby Pige Cup fundet en passende balance mellem størrelse og hygge, mener han.
»Vi er faktisk ikke interesserede i at vokse meget mere. Vi har fundet den helt rigtige størrelse med omkring 300 hold, som gør, at vi stadig kan bevare hyggen og fællesskabet. Sidste år gik vi fra cirka 200 til 300 hold, og der var vi nervøse for, om vi kunne fastholde hyggen. Det lykkedes heldigvis. Men bliver det alt for stort, mister vi måske netop det, der gør os unikke,« forklarer Anders og tilføjer, at konkurrencen fra andre stævner altid lurer lige om hjørnet.
»Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at vi bare kan køre på rutinen. Andre klubber kigger på os og tænker, at skal de lave noget lignende, så skal det være lige så godt som Madsby Pige Cup. Så vi må aldrig hvile på laurbærrene,« understreger han.
En afgørende faktor for stævnets fortsatte succes er ifølge Stoffer de mange frivillige hænder, som hvert år gør en enorm forskel og løfter i flok for at sikre, at alt forløber gnidningsfrit. Det frivillige engagement gør ham både stolt og rørt, fordi det understreger, hvor stærkt fællesskabet er omkring Madsby Pige Cup.
»Det er jo flot og rørende, at vi kan løfte et arrangement af denne størrelse. Det viser noget om styrken i det her fællesskab, at vi både har frivillige, der har meldt sig på forhånd, men også folk, der spontant dukker op for at hjælpe. Der kom faktisk flere folk ned og hjalp, selvom de ikke engang havde meldt sig til. De stod hjemme og tænkte, at der sikkert var behov for en hånd mere, og pludselig stod de her og spurgte, hvad de kunne gøre. Det er præcis sådan noget, vi kalder ‘det blå fællesskab’ i Madsby,« fortæller han.
Ifølge Stoffer handler fællesskabet også om at skabe plads og rum til, at nye frivillige hurtigt kan føle sig som en naturlig del af klubben. Han nævner som eksempel klubbens populære maskot, Madsja, som følges tæt af en forholdsvis ny person i klubben, Søren. På trods af kort tid i klubben er Søren blevet en central figur, kendt af både spillere og besøgende, og en person der tydeligt udtrykker den særlige sjæl og humor, som kendetegner fællesskabet omkring Madsby Pige Cup.
»Søren er blevet en af de personer, alle kender, selvom han ikke har været her så længe. Han har en helt særlig evne til at skabe glæde omkring sig. Det viser bare, hvordan nye mennesker hurtigt kan finde sig til rette hos os og gøre en stor forskel. Det er præcis det, vores fællesskab handler om,« forklarer Anders Stoffer.
De mange frivillige kræfter, både nye og erfarne, gør også, at alle kan føle sig inkluderet, forklarer Stoffer. Selv frivillige, som kun deltager en enkelt weekend om året, bliver hurtigt en vigtig del af holdet, og de inviteres naturligvis også med, når der efterfølgende holdes hjælperfest og afslutning.
»Nogle kommer jo kun herned én gang om året og hjælper til. Alligevel bliver de hurtigt en central del af vores fællesskab. De bliver inviteret med til hjælperfester og er en del af vores arrangementer, når vi takker hinanden af. Det synes jeg er både stort og rørende,« understreger han.
Og som en sidste refleksion over udviklingen, kommer Stoffer med en lettere humoristisk bemærkning om et nyt tiltag, der allerede har vist sig at være en stor succes, nemlig salget af Madsby Pige Cup-merchandise.
»Jeg er så ked af, at vi ikke tænkte på at sælge merchandise noget før. Når jeg ser køen henne ved Sport24-boden, så tænker jeg bare, hvorfor pokker tænkte vi ikke på det for 10 år siden? Det er jo fantastisk, at vi nu har levende reklamesøjler, der går rundt med Madsby Pige Cup-tøj over hele Danmark, Tyskland og Sverige,« afslutter Anders Stoffer med et smil, mens han igen kigger ud over det store anlæg, hvor kampene fortsætter under høj sol og stor begejstring.
SPORT. Når de danske landsholdsstjerner på herresiden løber på banen i Parken mod Nordirland, er det ikke den klassiske spillertrøje, fansene får at se. I stedet trækker spillerne kvindelandsholdets splinternye EM-trøje over hovedet. Initiativet er en særlig hyldest til kvindelandsholdet, som denne sommer deltager i EM-slutrunden i Schweiz.
Det er DBU og landsholdets mangeårige tøjsponsor, hummel, der står bag det opsigtsvækkende initiativ, som skal understrege fællesskabet mellem alle danske landshold, uanset køn.
»Vi er stolte over at lade Herrelandsholdet spille i kvindernes EM-trøje. Det er et stærkt symbol på sammenholdet og på den fælles stolthed, vi har over alle vores landshold. Det danske kvindelandshold har inspireret hele Danmark med deres præstationer, og denne gestus er et klart signal om, at vi står skulder ved skulder – på tværs af køn og landshold,« siger Birgitte Mabeck, kommerciel direktør i DBU.
På banen vil det være profiler som Rasmus Højlund, Morten Hjulmand og Joakim Mæhle, der får lov at spille i den nye EM-trøje, der oprindeligt blev præsenteret i starten af maj til brug for Pernille Harder, Stine Ballisager, Frederikke Thøgersen og resten af kvindelandsholdet.
For hummel er initiativet også en markering af fællesskabet i dansk fodbold:
»Den nye landsholdstrøje er skabt til at bære stoltheden for Danmark – både for kvinder og mænd, på banen og blandt fans. At se Herrelandsholdet bære trøjen som en hyldest til Kvindelandsholdet er et stærkt symbol på det fællesskab, der kendetegner dansk fodbold. Vi håber, at det ikke kun bliver en særlig gestus i Parken, men også et startskud til en sommer, hvor landsholdene igen samler og begejstrer hele Danmark,« udtaler Morten Lund, marketingdirektør i hummel.
Testkampen mod Nordirland spilles lørdag aften i Parken. Kvindernes EM-slutrunde begynder senere på sommeren i Schweiz.
LEDER. Når danskerne den 5. juni fejrer grundlovsdag, er der atter en god grund til at minde om, at den danske grundlov trænger til et serviceeftersyn. Demokratiet har ændret sig, og penge har fundet vej ind til den demokratiske beslutningsproces på mange ubehagelige måder. Det sker både på nationalt og lokalt plan.
Staten skaber bogstaveligt talt sine egne penge. Når politikere vil have forskellige ting og sager, så kan de beslutte sig for, at borgerne skal til lommerne for at skaffe pengene til de politiske projekter. Selvom de sammen med embedsværket praktisk lader, som om det er deres penge, samt at det er gratis for den enkelte, så er det ganske enkelt løgn:
Hver og én beslutning ender i sidste ende med at koste tid for den enkelte borger, der bliver bedt om at arbejde for at aflevere en enorm stor andel af “udbyttet” til magtklassen.
Jo færre politiske beslutninger og projekter, desto mindre vil man reelt skulle arbejde i sit liv. Og omvendt: Jo mere politikerne vedtager, desto mere skal man bruge tilværelsen på at arbejde. Så meget, at mange politikere endda ynder at snakke om, at vi er værdifulde mennesker, hvis vi arbejder meget: Ja, så vi kan aflevere resultatet til dem, der selv lever temmelig mageligt. På Christiansborg er det ganske gratis at uddele penge til andre, for selv når inflationen slår til, kan man hæve sin egen indtægt.
Retssikkerheden i Danmark har det meget, meget dårligt. Staten (og dermed politikerne sammen med embedsfolkene) sikrer sig selv enorme ressourcer til at bekrige den enkelte borger eller virksomhed. Man stiller med nærmest ubegrænsede ressourcer til at overdynge samfundets ydere med krav om stort og småt. Yderne, skatteborgerne, må selv betale for deres forsvar. Og de er intet match for staten, der kan kaste alle ressourcer ind i “at få ret”, også selvom de ikke har det. Mange opgiver at forsvare sig selv, fordi det ikke kan betale sig. Der mangler ganske enkelt så meget retssikkerhed i den daglige sagsbehandling, at værdierne i det demokratiske rum er forsvundet.
Det er de værdier, der skal være repræsenteret i en grundlov.
Vi har brug for en ny grundlov. Den bør tage udgangspunkt i statens enorme magtmonopol. Derfor skal den især beskytte den borger, der er i centrum af en statslig proces. Der skal indbygges retsgarantier, der kan matche staten. Det skal være universelt. Uanset hvilken sagstype der er tale om, så skal prøvelsen af statens afgørelse være sikret og gratis. Det kan ikke nytte noget, at det er pengene, der bestemmer, hvilket forsvar man har. Den nuværende situation er en blankocheck til politikere og embedsfolk, der kan vedtage de mest horrible regler, fordi konsekvenserne er små for dem. Med en ny grundlov ville de være nødt til at overveje, om deres love strider mod disse værdifulde principper, og derfor kan komme til at koste dem dyrt i sidste ende.
KULTUR. Der er højt til loftet og bølgeskum på scenekanten, når Fredericia Musicalteater til næste år sætter sejl mod nye eventyr. Teatret har netop offentliggjort, at de i efteråret 2026 kan byde på en helt ny, episk musical om pirater, frihed og kampen for ligestilling.
Titlen er FANG VINDEN, og publikum kan forvente en fortælling i samme ånd som de store, klassiske musicalsucceser, hvor de stærke karakterer kæmper for frihed og retfærdighed. Denne gang foregår kampen dog ikke på fransk brostensbelægning, men på verdenshavene i piraternes guldalder.
Handlingen tager afsæt i den virkelige historie om de to kvindelige pirater Mary Read og Anne Bonny, der i 1700-tallet trodsede kønsnormer og regler. Publikum inviteres ombord på piratskibet The William, hvor Mary Read forklædt som mand kæmper side om side med Anne Bonny og resten af besætningen om at finde en legendarisk skat. En skat der ifølge myterne skulle være gemt et sted i Danmark.
Teaterdirektør Thomas Bay glæder sig allerede til at vise publikum den helt særlige fortælling. Han blev straks revet med, da han læste det manuskript, som piratmusicalen bygger på.
»Som en, der elsker store fortællinger som Les Misérables og Lion King, blev jeg virkelig fanget af den samme magi, da jeg læste manuskriptet til FANG VINDEN. Det er en storslået musical med stærke karakterer, fængende musik og en dramatisk historie om pirater, frihed og kampen for ligestilling – en fortælling, der stadig er meget relevant i dag. Jeg glæder mig helt vildt til at vise den for vores publikum og tage dem med på en rejse til søs.«
FANG VINDEN er et internationalt samarbejde mellem Fredericia Musicalteater og den prisvindende amerikanske musicalduo Elliott & Larsen. Duoen, der består af komponist Danny Larsen og forfatter Michelle Elliott, står bag flere prisvindende musicals i USA og er anerkendte for deres evne til at fortælle netop de stærke historier med en smittende musikalsk nerve.
Instruktøren bag forestillingen er Liv Stevns, der tidligere har stået på scenen i Fredericia, blandt andet i rollen som lillesøster Marie i publikumsfavoritten Seebach – The Musical. Hun har også tidligere instrueret børnemusicalen Den Fortryllede Kuffert og koreograferet De Tre Bukke Bruse. Men med FANG VINDEN tager hun springet til en stor opsætning, hvor både hendes erfaring fra USA og hendes kærlighed til musicals skal stå deres prøve.
Holdet bag musicalen tæller desuden kapelmester Thomas Møller, oversætter Mads Æbeløe Nielsen samt scenograf og kostumedesigner Stine Martinsen, der alle skal sikre, at oplevelsen både musikalsk, visuelt og dramaturgisk bliver i topklasse.
De to kvindelige hovedroller samt resten af det piratbesætning bliver offentliggjort senere i år, og teatret lover et stjernecast, der kan leve op til forestillingens ambitiøse fortælling.
FANG VINDEN får verdenspremiere den 1. oktober 2026 på Fredericia Musicalteater, og billetsalget starter allerede i morgen klokken 10.00.
