KRIMI. Sydøstjyllands Politi har ikke længere mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldene, der fandt sted på et bosted på Jupitervej i Fredericia tidligere på året.
Torsdag den 3. april 2025 blev to personer fundet døde på bostedet, og politiet indledte herefter en efterforskning for at klarlægge omstændighederne.
Nu vurderer politiet, at der ikke er tale om et kriminelt forhold.
»Vi står på et sted i efterforskningen, hvor det er vores klare opfattelse, at der ikke er tale om en forbrydelse. Sagen er stadig under efterforskning, da dødsårsagen ikke er endelig klarlagt, men der er ikke fundet tegn på, at strafbare forhold har været årsag til dødsfaldene,« oplyser vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet betragter dermed dele af sagen som afsluttet, og der er ikke længere grundlag for at efterforske dødsfaldene som en straffesag.
»Da vi ikke længere efterforsker dødsfaldene som en straffesag, og der på nuværende tidspunkt ikke er forhold, som giver anledning til offentlig oplysning, betragter vi sagen som afsluttet i forhold til offentligheden,« oplyser Torben Simonsen videre.
Skulle der opstå nye oplysninger, der har offentlighedens interesse, vil politiet vende tilbage med yderligere information.
BUSINESS. Bestyrelserne i Fynske Bank og Nordfyns Bank har i dag offentliggjort, at de ønsker en ligeværdig fusion mellem de to banker. Målet med fusionen er at skabe Fyns stærkeste og mest attraktive bank, til gavn for medarbejdere, kunder, aktionærer og lokalsamfund på hele Fyn.
Fusionen skal formelt godkendes af aktionærerne i begge banker samt af Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne. Generalforsamlingerne ventes at finde sted i juni 2025.
Den fusionerede bank vil fortsætte under navnet Fynske Bank, som også bliver navnet på den nye konstellation.
Fra venstre: Henning Dam, adm. direktør i Fynske Bank, Peter Cederfeld de Simonsen, bestyrelsesformand, Fynske Bank, Per Maegaard, bestyrelsesformand, Nordfyns Bank, Holger Bruun, adm. direktør, Nordfyns Bank.
Øget styrke og bredere tilbud til kunderne
De to banker understreger i en fælles udtalelse, at en fusion vil give større finansiel styrke, et robust udbyttepotentiale samt flere specialiserede kompetencer til gavn for kunderne:
»Begge banker er sunde og veldrevne og bygger på matchende værdier med Fyn i fokus. Men sammen står vi stærkere, og der er betydelige fordele og synergier ved en fusion for vores medarbejdere, vores kunder, vores aktionærer og i bredere forstand for Fyn og de lokalsamfund, vi er en aktiv medspiller i,« lyder det fra bestyrelsesformændene Peter Cederfeld de Simonsen fra Fynske Bank og Per Maegaard fra Nordfyns Bank.
Fusionen forventes ifølge bankerne at give årlige synergier på cirka 68 mio. kroner før skat, blandt andet gennem besparelser på IT og naturlig personaleafgang.
Fortsat lokal tilstedeværelse og medarbejdertryghed
Den nye bank vil råde over i alt 19 filialer, og alle filialer fastholdes i første omgang, også i byer med flere filialer som Odense og Middelfart.
Hovedsædet for den fusionerede bank bliver i første omgang Nordfyns Banks nuværende adresse på Dannebrogsgade i Odense. Parterne vil dog efterfølgede arbejde på at finde et nyt, samlet hovedsæde. Indtil videre bevares også Fynske Banks afdeling i Cortex Park i Odense, der omfatter bankens Kunde- og Kompetencecenter samt en række stabsfunktioner.
Alle medarbejdere fra begge banker fortsætter i den nye bank på uændrede vilkår, hvilket betyder, at banken får ca. 350 medarbejdere samlet set.
»Vi har plads til og brug for alle vores medarbejdere i den nye konstellation. Sammen kommer vi til at råde over flere kompetencer og specialer, så vi kan tilbyde de finansielle løsninger og services, både privat- og erhvervskunder efterspørger,« understreger bestyrelsesformændene.
Ny direktion og bestyrelsessammensætning
Den kommende direktion vil bestå af Henning Dam, nuværende administrerende direktør i Fynske Bank, der fortsætter som administrerende direktør, mens Holger Bruun, nuværende administrerende direktør i Nordfyns Bank, vil indgå som bankdirektør.
Bestyrelsen kommer, ud over medarbejderrepræsentanter, til at bestå af fire medlemmer fra Fynske Bank og to fra Nordfyns Bank. Peter Cederfeld de Simonsen vil fungere som formand, mens Per Maegaard indtager næstformandsposten.
Omfang og fremtidsperspektiver
Den fusionerede bank vil få et samlet forretningsomfang på ca. 28,7 mia. kroner, baseret på udlån, garantier, indlån og kundedepoter (2024-tal).
Banken vil desuden fortsætte med at støtte idræts- og kulturlivet i lokalområderne gennem årlige donationer fra Fonden for Fynske Bank.
Fakta om fusionen:
Fusionsform: Ligeværdig fusion med Fynske Bank som fortsættende bank.
Samlet antal filialer: 19 filialer på Fyn og i Østjylland.
Medarbejdere: Cirka 350 medarbejdere samlet set.
Synergier: Ca. 68 mio. kroner årligt før skat forventes realiseret.
Hovedsæde: Midlertidigt i Nordfyns Banks hovedsæde på Dannebrogsgade i Odense.
Godkendelser: Fusionen skal godkendes på ekstraordinære generalforsamlinger samt af Finanstilsynet og Konkurrencemyndighederne.
BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.
Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.
For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.
Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:
»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.
I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.
Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:
»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.
I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.
Danmark presser på for et samlet EU-forbud
Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.
Fakta om PFAS:
PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.
Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.
LEDER. Vi har netop markeret 80 år for befrielsen af Danmark efter den tyske besættelse. Det er nu en generation siden. Selvom Danmark ikke kom i krig, mærkede vi konsekvenserne af den anden verdenskrig, om end det var meget lidt i forhold til resten af Europa. I vores tid er alliancen med USA under angreb. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der er så få, der forholder sig til den realitet, at ingen lande kan nedkæmpe Rusland, med mindre det sker i en atomkrig.
Sovjetunionen ragede halvdelen af Europa til sig efter anden verdenskrig. Den Røde Hær “befriede” lande i den østlige del af Europa og indsatte dukkeregeringer med kommunister, der var skolet i Moskva. Disse regimer blev forhadte i deres respektive lande, ikke mindst på grund af den voldsomme undertrykkelse af frihed og retten til selvbestemmelse. Men det var først i begyndelsen af 1990’erne, at østblokken kollapsede under sin egen vægt af virkelighedsflugt.
Diskussionen om, hvad der skulle ske med verdensordenen efter den kommunistiske verdensrevolution led nederlag, var mere akademisk. De fleste enedes om, at nu var USA den eneste tilbageværende supermagt. Et nyt Rusland så dagens lys. Men minderne om at være en global supermagt beholdte man. De færreste europæere aner i det hele taget ikke, hvordan verden ser ud for en gennemsnitlig russer. Bedre bliver det ikke af, at Europas elite i 2022 besluttede sig for at censurere russiske nyheder. Man mente at vide, hvad befolkningerne i Europa kunne tåle at tage stilling til. Og nu kæmper man en indædt kamp mod protestbevægelser i flere store europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Rumænien, Ungarn og Holland.
En af de største problemer med den førte politik er, at man har afviklet diplomati. Diplomati er kunsten og praksissen i at føre forhandlinger og opretholde relationer mellem nationer, typisk gennem diplomater som ambassadører. Det indebærer at fremme fred, handel og kulturel udveksling, ofte gennem taktfuld kommunikation og konfliktløsning. Men sådan har den ledende klasse blandt de europæiske stater ikke set det. For selvom det netop er under konflikter, at man især skal bruge diplomatiske metoder, så har man stort set kun haft en retning. Det er propaganda overfor egne befolkninger, ofte uden nævneværdig realisme.
Men det har ikke ændret på virkeligheden i Ukraine. Ruslands angreb på Ukraine, der har et betydeligt russisk mindretal, har været en enorm drivkraft i oprustningen, der nu præger den politiske hverdag. Selvom den russiske præsident er diktator, så giver det absolut ingen mening, at man ikke har været villig til at arbejde med diplomati, som man ellers praktiserede under hele den kolde krig. Logikken var dengang, at man ikke kunne vinde en atomkrig. Derfor måtte man bruge andre midler. Kort sagt forsøgte man at holde det sovjetiske styre i skak.
I mellemtiden har den nye amerikanske regering andre planer end europæerne. Her ser man Kina som den reelle fjende. Det kommunistiske styre i Kina har siden begyndelsen af 1990’erne udkonkurreret både USA og Europa. Det er sket ved at producere varer uden den demokratiske ballast, der præger vesten. Borgerne i Kina må lide den tort, at deres rettigheder er få, samtidig med, at de ikke har nogen indflydelse på ledelsen af deres land. Alle kinesiske virksomheder skal have en repræsentant fra det kommunistiske parti siddende på stedet. Dette burde i sig selv være betænkeligt for demokratiske samarbejdspartnere. Men den kapitalistiske logik har været, at varerne blev billigere, uanset om kineserne måtte lever på den ene eller anden måde.
Når vi således markerer befrielsen af Danmark, er det relevant at se på, hvordan vi selv handler. Vi køber massivt ind hos kineserne, og vi smider så meget væk, hvert år, at det er belastende for miljøet. Alene derfor burde der være fokus på diplomatiske metoder, både i forhold til Kina, Rusland og USA. Danmark er et meget lille land. Vi er afhængige af vores diplomatiske evner i en stor verden. Derfor bør danske politikere skrue ned for propagandaen og op for diplomatiet.
SAMFUND. Et massivt strømnedbrud i Spanien og Portugal tidligere på ugen har nu sendt chokbølger helt til Danmark.
Elektronikkæden POWER meddeler fredag, at danskerne i stor stil er begyndt at sikre sig nødudstyr. Salget af powerbanks, de små batterier, der holder mobiltelefoner og andre enheder opladet, er steget eksplosivt med hele 100 procent de seneste tre døgn. Samtidig er nødradioer blevet 60 procent mere populære blandt bekymrede danskere.
Nyheden fra Sydeuropa om, at op mod 50 millioner mennesker har mistet adgangen til strøm og vand, og at hospitaler måtte benytte nødgeneratorer, har tydeligvis skræmt danskerne til handling. POWER-kædens butikker har på få dage oplevet en omsætning alene på powerbanks i et sekscifret beløb.
»Vi har siden nyheden ramte forsiderne haft en sekscifret omsætning alene i powerbanks – især de sidste 48 timer er det stukket helt af,« lyder det fra Maksim Nefedjev, salgschef for telecom i POWER.
Gentager sidste års panik
Det er ikke første gang, danskerne viser bekymring ved tanken om at miste strømmen. Sidste år i juni gik regeringen ud med en klar anbefaling om at være forberedt på mindst tre dage uden strøm og vand. Dengang meldte POWER hurtigt udsolgt af nødradioer, og nu ser situationen ud til at gentage sig, om end lageret stadig kan følge med.
»Salget af nødradioer steg pludselig med 60 procent tidligere på ugen, og det er usædvanligt. Det lader til, at det store strømnedbrud har gjort indtryk på danskerne – måske fordi mange af os nu for alvor har oplevet, at den slags faktisk også kan ske i stor stil her på europæisk grund. Så der er virkelig fornyet interesse blandt kunderne, når det gælder nødudstyr som radioer og powerbanks,« forklarer Nicolai Ravn, salgschef for radio og tv i POWER.
POWER understreger samtidig, at der stadig er rigeligt nødudstyr på lager. Nødradioerne fås også i varianter med solceller eller håndsving, så de kan holdes kørende helt uafhængigt af strømforsyningen.
Selvom hverken nødradioer eller powerbanks normalt er blandt kædens topsælgere, har europæernes mørklægning tydeligt ændret billedet, i hvert fald midlertidigt. POWER melder desuden klar til at bestille flere varer hjem, hvis interessen fortsætter med at stige.
Kæden forventer, at salget af powerbanks og nødradioer vil fortsætte med at ligge højt de næste dage.
Efter flere måneders dialog med tre potentielle investorer har bestyrelsen for Aarhus Airport A/S nu underskrevet et såkaldt Term Sheet med én af dem. Dermed er vejen banet for en langsigtet strategisk udvikling af lufthavnen, lyder det fra Aarhus Airport.
Den kommende investor beskrives som en økonomisk stærk international aktør med dokumenteret beslutnings- og handlekraft. Ifølge bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen vil investeringen få stor betydning:
»Det kommende samarbejde rummer et stort potentiale og vil styrke udviklingen af lufthavnen markant – til gavn for både borgere, ejerkommuner og øvrige interessenter,« siger Lars Dige Knudsen i pressemeddelelsen.
Den endelige investeringsaftale forventes afsluttet i løbet af juni måned. Før investeringen kan falde på plads, skal myndighederne samt de involverede kommunalbestyrelser og byråd godkende aftalen, eftersom der er tale om en udenlandsk investor.
Aarhus Airport oplyser, at flere detaljer om investoren og planerne for fremtiden vil blive offentliggjort, når den endelige aftale er godkendt.
BUSINESS. Forbrugerombudsmanden retter nu kritik mod elselskabet Andel Energi for ikke at have informeret kunderne klart og tydeligt nok om et variabelt pristillæg på selskabets hjemmeside. Tillægget, som er et såkaldt omkostningstillæg for handels- og kreditomkostninger, kan variere måned for måned, men ifølge Forbrugerombudsmanden var denne vigtige detalje ikke tilstrækkeligt tydelig for forbrugerne.
»Forbrugerne skal vide, hvad det koster at få leveret el fra elselskaberne,« lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen i en pressemeddelelse udsendt tidligere i dag ifølge Ritzau.
Tillægget har de seneste fem måneder ligget stabilt på 0,52 øre per kilowatt-time, men det fremgik ifølge Forbrugerombudsmanden ikke klart, at det kunne variere. Derfor har Forbrugerombudsmanden indskærpet vildledningsforbuddet og oplysningspligten over for selskabet.
Andel Energi bekræfter kritikken, men understreger samtidig, at kunderne ikke har betalt en højere pris, end hvad der har været kommunikeret på hjemmesiden.
»Heldigvis kan der ikke være nogle kunder, der er blevet opkrævet et højere omkostningstillæg end forventet. Det skyldes, at i de fem måneder, vi har kommunikeret omkostningstillægget åbent som en del af vores prisoplysning, har det ligget uændret på 0,52 øre i hele perioden,« udtaler Josefine Walter, kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse fra selskabet.
Kritik trods ønske om åbenhed
Andel Energi oplyser, at man som ét af få elselskaber har valgt at præsentere alle kundernes omkostninger åbent på selskabets hjemmeside, herunder også det kritiserede omkostningstillæg. Tidligere blev tillægget inkluderet som en del af spot-tillægget, men siden december 2024 har selskabet valgt at vise alle omkostninger separat for at sikre fuld transparens.
»Andel Energi er åbne og ærlige om vores priser, og har selvfølgelig fulgt myndighedernes anvisninger og opdateret vores hjemmeside. Men det er paradoksalt at få offentlig kritik for en sag, der handler om så små beløb, og som ikke er gået ud over nogen,« siger Josefine Walter.
Forbrugerombudsmanden understreger dog, at sagen principielt handler om tydelig og forståelig information til kunderne, uanset beløbets størrelse.
Behov for klarere regler
Efter kritikken fra Forbrugerombudsmanden oplyses det, at man snart vil påbegynde forhandlinger om at indføre klare retningslinjer for, hvordan elpriser og deres bestanddele skal kommunikeres til forbrugerne. Det skal sikre en mere gennemsigtig og letforståelig prissætning i fremtiden.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er der således et klart behov for at få sat fokus på, hvordan oplysninger om elpriser præsenteres for forbrugerne, så man undgår fremtidige misforståelser og usikkerheder omkring prissætningen i elbranchen.
FORBRUGER. Konfirmationssæsonen er over os, og det betyder højsæson for pengegaver til landets unge. Sedlerne bliver ofte pakket kreativt ind – formet som sommerfugle, hjerter eller andre fantasifulde figurer. Men dét, der skulle være en flot overraskelse, kan ende som en besværlig hovedpine for konfirmanden.
Sådan lyder den kontante advarsel fra Sparekassen Kronjylland, som nu går ud med en klar opfordring til de kreative gavegivere.
»Der er ingen tvivl om, at foldede pengesedler i gave kan være flotte, men krøllede eller bukkede sedler kan gøre det svært for konfirmanden bagefter at sætte dem ind på sin bankkonto. Det samme gælder sedler med lim eller tape på. Sagen er, at i dag bruger de fleste en pengeautomat, når de sætter kontanter ind på deres konto, og er sedlerne for krøllede, har automaten svært ved at modtage dem,« lyder det fra kunderådgiver Tobias Frej Noesgaard.
Flere ture – større risiko
Når pengesedlerne ikke kan sættes direkte ind i automaten, betyder det nemlig, at de unge skal forbi banken flere gange. Men det er ikke det eneste problem. Der findes også et loft for, hvor meget en konfirmand kan indsætte ad gangen, forklarer rådgiveren videre:
»Hvor meget, man kan indbetale om måneden, kan variere fra bank til bank. Men for eksempel kan vores kunder indsætte op til 15.000 kroner pr. løbende 30 dage i landets KONTANTEN-automater. For mange konfirmander er det loft rigeligt, men for andre gør det, at de skal afsted ad flere omgange.«
Derfor anbefaler rådgiveren i stedet at give pengegaver via en digital løsning, som i dag er blevet både lettere og mere sikker.
»En almindelig bankoverførsel er både nem og mere sikker, da pengene bliver sat direkte ind på den unges konto. Man kan for eksempel også lave en overførsel med MobilePay, hvis konfirmanden er fyldt 13 år,« forklarer han og tilføjer:
»Der kan man stadig sende en personlig hilsen med – og man kan også tidsindstille den.«
Forældrene skal holde fingrene væk
En anden vigtig ting at være opmærksom på er, at selvom konfirmanden er ung, har forældrene ikke automatisk ret til at styre de penge, der gives i gave.
»Mange tror fejlagtigt, at forældrene har ret til at bestemme over børnenes penge. Men det har de faktisk ikke, når der er tale om gaver, som bliver givet til fri rådighed og altså uden nogen nærmere bestemmelse. Det slår Værgemålslovens § 42 fast,« forklarer Tobias Frej Noesgaard.
Han understreger dog samtidig, at det stadig er fornuftigt, at forældre rådgiver de unge lidt, så pengene ikke forsvinder på impulskøb eller ting, der ikke holder værdien.
Sådan undgår du bøvl med konfirmandens gave
Undgå at folde pengesedlerne, så automaten tager imod dem
Vær opmærksom på loftet for, hvor mange penge automaten kan modtage
Overvej digitale løsninger som bankoverførsel eller MobilePay
Husk, konfirmanden bestemmer selv over pengegaver til fri brug
LEDER. Tirsdagens sejr på udebane mod Esbjerg bragte FC Fredericia endnu tættere på en sensationel oprykning til Superligaen. Med syv point ned til nærmeste forfølger, AC Horsens, synes Fredericia at være på sikker kurs mod den største sportslige triumf i klubbens nyere historie.
At rykke op i landets bedste række vil ikke alene være en stor bedrift på banen. En oprykning vil også ændre rammerne for Fredericia som fodboldby og sætte kommunen på et landkort, hvor global bevågenhed og medieeksponering vil være en del af hverdagen. Superligaen dækkes massivt af nationale medier uge efter uge, og med en attraktiv tv-aftale vises samtlige kampe på landsdækkende flow-tv. Fodbold er verdens største sportsgren, og en plads i Superligaen kan derfor også give Fredericia en eksponering af hidtil uset omfang – både sportsligt, kulturelt og erhvervsmæssigt.
Superligaen nyder lige nu rekordstor tilslutning. Der meldes næsten ugentligt udsolgt på flere stadions landet over, og fodbolden har i stigende grad fået fat i et bredere publikum. Fredericia kan med en oprykning også nyde godt af denne effekt. Forestillingen om at Monjasa Park uge efter uge kan blive fyldt til bristepunktet, når traditionsklubber som FC København, Brøndby, FC Midtjylland og AGF kommer på besøg, er ikke blot en ønskedrøm, men en realistisk mulighed.
Det kræver dog mod og en vis portion is i maven at træde ind på Superligaens scene. Netop det har ledelsen i FC Fredericia vist i denne sæson. Direktør Stig Pedersen og den mangeårige bestyrelsesformand Morten Rahbek fortjener stor ros for at holde hovedet koldt i vinterpausen og modstå fristelsen til at sælge klubbens bedste spillere for kortsigtet profit. I stedet blev truppen bevaret og endda forstærket, og det sender et klart signal om, at FC Fredericia i denne sæson reelt mener det alvorligt, når der tales om oprykning.
Bestyrelsen har desuden fået et folkeligt løft med tilføjelsen af komiker og tv-personlighed Melvin Kakooza, der ikke alene bidrager med en vis portion lokal stolthed, men også sætter fokus på klubben udadtil. Det er et udtryk for, at FC Fredericia også har forstået betydningen af at favne bredere end blot det sportslige, når man går efter en Superliga-status.
Der ligger også en økonomisk gevinst i udsigt, som potentielt kan revolutionere klubben. Forskellen i pengestrømme mellem NordicBet Ligaen og Superligaen er enorm. En oprykning vil betyde markant flere midler og en helt anden platform at agere på. Med økonomiske muskler følger muligheden for at skabe et bæredygtigt fundament for fremtidens FC Fredericia – både sportsligt og organisatorisk. Det er en chance, man ikke blot kan, men bør gribe.
Men med al denne optimisme følger også en række alvorlige spørgsmål, som Fredericia er nødt til at forholde sig til: Er klubben reelt klar til at tage springet? Er der struktur, ressourcer og erfaring nok til at klare en Superliga-sæson, uden at det ender i pinlige nederlag uge efter uge?
Eksemplerne fra andre mindre klubber, der har rykket op, er værd at have in mente. Historien om Hobro og senest Hvidovre viser, at man let kan brænde fingrene. Begge klubber rykkede op med store forhåbninger, men måtte hurtigt erkende, at forskellen på toppen af 1. division og bunden af Superligaen kan være brutal. Risikerer FC Fredericia en lignende skæbne – en enkelt glorværdig sæson efterfulgt af smertefuld nedtur? Det spørgsmål bør klubben og byens ledelse tage alvorligt.
Det handler altså ikke kun om fodboldkampe. Det handler om byens identitet, stolthed og udvikling. Fredericia står ved en skillevej, hvor potentialet er enormt, men hvor faldhøjden samtidig er kolossal. Klubben må sikre, at oprykningen ikke blot bliver et kortvarigt eventyr, men et fundament for fremtidig vækst og succes.
Det store spørgsmål er derfor ikke, om FC Fredericia kan rykke op. Det store spørgsmål er, om klubben og byen er klar til at blive.
FORSVARET. Forsvaret står foran en omfattende reorganisering, hvor enheder flyttes og opgraderes for bedre at kunne forsvare Danmark. Det betyder blandt andet, at Bornholm får en permanent infanteribataljon, mens flere andre steder i landet også styrkes med ekstra soldater. Blandt disse er Fredericia, hvor der potentielt kan være flere hundrede soldater på vej, erfarer AVISEN.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har i dag orienteret partierne bag forsvarsforliget om en ny hærplan, der omplacerer flere af hærens enheder. Målet er at optimere Forsvarets ressourcer, så hæren hurtigt kan opstille en tung brigade, deltage i internationale opgaver, håndtere den nye udvidede værnepligt og ikke mindst forsvare Danmark i tilfælde af krig eller kriser.
– Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har en plan for, hvordan vi får mest muligt ud af hærens ressourcer og kapaciteter. Vi lever i en usikker tid, hvor det er vigtigt at kunne forsvare Danmark effektivt, siger Troels Lund Poulsen.
Flere soldater på vej til Syd- og Sønderjylland – Fredericia mulig destination
Den nye plan indebærer, at op mod 750 militære stillinger skal placeres i Syd- og Sønderjylland. Hvor præcist soldaterne ender, er endnu ikke endeligt besluttet, men AVISEN erfarer, at Fredericia kan være på tale som hjemsted for flere hundrede af disse stillinger.
Dermed vil Fredericias i forvejen betydelige militære historie og tilstedeværelse kunne blive yderligere styrket, hvis byen vælges som base for nye enheder.
Bornholm får egen infanteribataljon og regiment
På Bornholm bliver der etableret en permanent infanteribataljon på Almegaards Kaserne. Den nye bataljon betyder, at de nuværende opklaringsenheder flyttes væk fra øen til steder som Haderslev, Høvelte, Holstebro og Slagelse, hvor de kan fungere mere effektivt som en del af den tunge brigade.
– Der er behov for en mere kontinuerlig militær tilstedeværelse på Bornholm, især på grund af øens strategiske betydning. Derfor etableres en særlig infanteribataljon og samtidig oprettes Bornholms Regiment, forklarer fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.
Med etableringen af et regiment på Bornholm sikres, at de militære enheder på øen i tilfælde af krise kan operere som én samlet styrke.
Omskoling og efteruddannelse skal fastholde soldaterne
Omstruktureringen kan betyde usikkerhed for en del soldater, da enheder flyttes rundt. Derfor arbejder Forsvaret aktivt med at tilbyde efteruddannelse eller omskoling, så flest muligt kan blive på deres nuværende tjenestested:
– Vi er bevidste om, at reorganiseringen skaber usikkerhed hos den enkelte soldat. Vi har ikke alle svar endnu, men vi arbejder målrettet på at gennemføre en god og smidig overgang, forklarer Peter Boysen, chef for Hærkommandoen.
5.000 nye stillinger frem mod 2033
Den nye hærplan indgår i en bredere strategisk satsning, som betyder, at Forsvaret frem mod 2033 skal vokse markant. Det samlede antal faste årsværk stiger fra ca. 23.000 til mere end 28.000, og antallet af værnepligtige øges samtidig til 6.500 årligt.
– De mere end 5.000 nye ansatte er et resultat af de mange beslutninger, vi allerede har taget for at styrke Forsvarets kampkraft. Vi skal kunne håndtere flere opgaver samtidig, herunder opstille den tunge brigade med op til 6.000 mand, siger Troels Lund Poulsen.
Han understreger, at forøgelsen af Forsvarets personale også er nødvendig for effektivt at kunne deltage i NATO-operationer og internationale missioner sammen med Danmarks allierede.
Dermed ser Danmark frem mod en markant styrkelse af Forsvarets tilstedeværelse over hele landet – og potentielt også i Fredericia.
