På lørdag den 25. januar markerer Jørgen Peter Søderling Jensen sit 40-års jubilæum som sygeplejerske i Region Syddanmark. Siden 2015 har han arbejdet i det ambulante retspsykiatriske team ved Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, hvor han kører ud til patienter med behandlingsdomme i Trekantområdet.
Et arbejde med mening
Peter, som han kaldes af kolleger og patienter, bruger sin arbejdsdag på at skabe trygge rammer for nogle af de mest udsatte borgere.
– Mit arbejde handler om at få skabt nogle ordentlige rammer for de mennesker, så de kan komme godt videre, siger han i en meddelse fra Region Syddanmark.
Hans arbejdsdag foregår primært bag rattet på en bil, som både fungerer som transportmiddel, kontor og pauserum. Med 35 patienter i forløb besøger han både private hjem og institutioner, hvor han møder mennesker i øjenhøjde.
– Jeg tror, at jeg har fået forløst det, jeg er god til. Jeg er god til at skabe kontakt og møde folk i øjenhøjde. Jeg er altid gået meget op i, hvordan vi taler med hinanden og behandler hinanden, fortæller han.
En karriere med udvikling
Peter har gennem årene taget flere skridt for at udvikle sine kompetencer, blandt andet en treårig uddannelse i systemisk familieterapi. Han har også forsøgt sig som leder og har blandt andet været afdelingssygeplejerske på Vejle Sygehus og konstitueret centerleder i socialpsykiatrien Åhaven i Kolding.
– Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg haft som ambition at blive leder, fordi jeg brænder for relationsarbejdet til medarbejderne, forklarer han.
Selvom lederambitionerne ikke altid er blevet opfyldt, har han fundet sin rette hylde i retspsykiatrien.
– Der gik det også op for mig, at jeg egentlig var bedre til noget andet end ledelse, siger han.
Udekørende, men aldrig alene
Som udekørende sygeplejerske er man ofte alene i arbejdet, men for Peter har kollegial støtte stor betydning.
– Vi har et super godt arbejdsmiljø her. Nogle gange står man i en situation med en patient, hvor man ikke lige helt ved, hvad man skal gøre. Så kommer folk med ideer, eller vi støtter hinanden ved at være to på nogle af patientforløbene, siger han.
Fejres af kolleger
Peter bor i Vejle og har arbejdet i psykiatrien i forskellige roller gennem fire årtier. Jubilæet bliver fejret i februar, hvor både nuværende og tidligere kolleger samles for at markere en karriere dedikeret til arbejdet med nogle af patienter med komplekse behov.
18-årige Nicolai Blicher er ny mand i Esbjerg fB’s førsteholdstrup, idet venstre-backen har underskrevet en aftale for de næste tre år. Han har senest været en del af FC Københavns U19-hold.
Cheftræner Lars ”Lungi” Sørensen er begejstret over at byde velkommen retur til Blicher, som han ser passe godt ind på EfB-holdet:
– Vi er glade for at få Nicolai Blicher tilbage til EfB efter, at han har høstet værdifulde erfaringer i FCK på et højt niveau. Vi kender jo Nicolai særdeles godt, da han har en lang fortid på vores akademi, og vi gav ham debut på førsteholdet for halvandet års tid siden, fordi han allerede dengang var dygtig. Vi får i Blicher en klog spiller ind, der er god i spillet med bolden og samtidig vil frem i banen, når muligheden byder sig, og det passer som hånd i handske til vores stil med masser af dynamik. Så vi ser frem til samarbejdet, og tror på, vi sammen med Nicolai kan bygge yderligere på gennem hårdt arbejde på træningsbanen og i kampe.
Nicolai Blicher ser frem til igen at få sin dagligdag på Gl. Vardevej.
– Jeg er glad. Det er som at komme hjem, og jeg ser meget frem til at komme i gang med holdet. Jeg har lært meget som både menneske og fodboldspiller hos FCK, og jeg føler, jeg er i en endnu bedre udgave nu, end da jeg senest var i EfB, så jeg glæder mig til at bidrage med mine kvaliteter. Da muligheden opstod, var jeg ikke i tvivl om, jeg skulle retur, for jeg kender trænerne, og det projekt der venter os, er spændende. Det ubestridte mål er at være med til at spille EfB tilbage i Superligaen, og jeg vil bidrage til at opfylde det med en masse gode kampe, siger forsvarsspilleren.
Han træner med holdet for første gang mandag, og skal fremover bære nummer 32.
Det er en realitet: Et af historiens mest spektakulære politiske comebacks. Donald Trump er atter præsident, efter at han den 20. januar 2025 blev den 47. præsident i amerikansk historie. I en knap halv times tale triumferede Trump uden at række hånden ud mod taberne, der måtte sluge den ene lussing efter den anden. Om lidt kommer turen til EU.
Den almene pressedækning i mange vestlige lande har længe været udpræget anti-Trump i en sådan grad, at man ikke kan skelne mellem russisk statstv og tysk, dansk, engelsk eller svensk tv. Det lader til, at der kun findes én virkelighed, nemlig at demokratiet ikke eksisterer. Det er farligt, katastrofalt, forfærdeligt, truende og meget mere, når amerikanerne vælger en præsident, der ikke falder i deres smag. Men frem for at koncentrere os om gammelmediernes mange gætterier, bør vi se på, hvilke konkrete effekter det får for danskerne, nu hvor magtskiftet er en realitet.
Den første faktor bliver sandsynligvis en økonomisk lettelse, hvis krigen i Ukraine slutter. De sidste fire år har været præget af krig og krise. Den afgående udenrigsminister i USA, Antony Blinken, var en del af Obamas sikkerhedshold. I den periode var han en fremtrædende figur, der var med til at udvikle den amerikanske strategi. Denne endte med et magtskifte i Ukraine i 2014, som nogle har kaldt “Revolutionen af Værdighed”. Ukrainerne var splittede mellem en stærkere tilknytning til Vesten – eller Rusland. Obamas administration (og Blinken) støttede demonstranterne, der protesterede mod præsident Viktor Janukovitj’s beslutning om at afvise en associeringsaftale med EU til fordel for tættere bånd til Rusland. Enden på magtskiftet blev en storkonflikt med Rusland, der gik ind i Krim. Kort sagt var det begyndelsen på den største militære konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, der for alvor blussede op, da Blinken var udenrigsminister under Biden-administrationen. De senere afsløringer af, hvor dårligt Bidens mentale kapacitet var som præsident, giver Blinken et endnu større ansvar. På trods af aftalen om Ukraines sikkerhedsstatus i Budapest i 1994, hvor den russiske præsident, Boris Jeltsin, udtrykte sin bekymring for en potentiel udvidelse af NATO, fortsatte USA med at ekspandere mod Rusland. Den 24. februar 2022 kulminerede konflikten under Antony Blinkens ledelse. I december 2021 krævede Rusland, at NATO skulle stoppe med udvidelsen og trække sine tropper tilbage fra Østeuropa.
Det anslås, at krigen indtil videre har kostet en million mennesker livet.
Danmark har bidraget med 58,6 milliarder kroner til krigen i Ukraine. Vi er blandt de største bidragydere i verden, set i forhold til vores størrelse. Den fejlslagne sikkerhedspolitik i USA’s regering har derfor været utrolig dyr for danskerne. Samtidig går krigen dårligt for Ukraine, og Rusland har gjort fremskridt på flere fronter. Donald Trump har sagt, at han vil få afsluttet krigen. Lykkes det, vil det også få reelle konsekvenser for Danmark, der har lagt enorme ressourcer i krigen i Ukraine.
Den næste faktor er allerede i fuld gang: Under sin indsættelsestale truede Donald Trump “andre lande”, herunder naturligvis EU (og dermed Danmark), med afgifter på eksport til USA. Trump tror på, at disse afgifter kan hjælpe den amerikanske økonomi, og ser samtidig dem som et politisk våben. Afgifterne kan få reelle konsekvenser for danske virksomheder, og dermed også for den danske økonomi og de danske arbejdspladser. Hvis der udbryder handelskrig mellem USA og Europa, vil det kunne mærkes for alvor. Det er med andre ord ikke “business as usual”. Europæerne har været arrogante og storladne, hvor kommissærerne i stigende grad har skabt en stor afstand mellem befolkningerne og den politiske elite. Også i Europa er der opbrud blandt vælgerne, der søger nye partier at stemme på. Mange af årsagerne ligner dem, der er set i USA’s valgkamp, herunder immigration, inflation, identitetspolitik og krig i verden.
Men den allerstørste forandring, danskerne vil opleve, kommer sandsynligvis fra det paradigmeskifte, der er undervejs på de sociale medier. Efter næsten et årtis massiv censur, svor Donald Trump i sin indsættelsestale, at det er fortid. Da de største sociale medier hører til i USA, vil det slå igennem meget hurtigt. Trumps alliance med Elon Musk, der ejer X, er nu også støttet af Metas ejer, Marc Zuckerberg. Sidstnævnte har set lyset, nogenlunde samtidig med Trumps valgsejr. Han vil nu gå ind i kampen mod censur, som ellers er blevet håndhævet brutalt på hans platforme, Facebook og Instagram. Begunstigelsen af bestemte udsagn, man gerne vil fremme, mod undertrykkelsen af udsagn, man vil begrænse, har haft en betydelig, skævvridende effekt på den virkelighed, vi er blevet præsenteret for. Ideologien bag undertrykkelsen af den frie meningsdannelse er blevet støttet af gammelmedierne, men også af mange politikere på alle sider af blokkene. En ændring af denne ideologis tag i medierne kan få betydning i hverdagen, hvor folk igen tør give deres mening til kende uden at frygte for sanktioner. Dette kan ændre den politiske virkelighed, hvor spindoktorer og politikere i stort omfang har profiteret af censuren, ikke mindst som det blev set under coronapandemien.
Nu skal EU til at vågne op til en ny realitet. I morgen tidlig er Donald Trump på arbejde igen. Mange udenfor det politiske system er kommet til magten i USA, og amerikanerne er verdens største magt. De europæiske kommissærer skal nu til at kysse Donald Trumps ring, hvis de vil undgå en massiv konflikt med USA på områder som samhandel, udenrigspolitik og samarbejde. De mange lovforslag om censurkrav til de sociale medier må enten smides ned i skraldespanden eller udleves som en komplet informationskrig mod USA. EU har ingen “techgiganter” og kan ikke finde ud af at udvikle andet end IT-systemer, der er 5-10 år bagud i forhold til den generelle udvikling. Se bare på Danmarks håbløse, forfejlede, sindssvagt dyre evighedsprojekter som “ejendomsvurdering”, “gældsinddrivelse” og “vi har afleveret 500.000 CPR-numre til kineserne” innovation. En kultur, hvor regionen i uendelig lang tid havde patientdata liggende frit fremme for nogle år siden, eller hvor Familieretshuset udleverede hemmelige adresser på truede kvinder. Listen er lang.
Men det er, hvad EU må tage stilling til. Fremfor at have travlt med at dæmonisere Trump, bør de danske politikere se reelt og konsekvent på, hvordan den nye administration vil ændre verden, og hvordan det danske samfund kan tilpasse sig. Vi kan nemlig ikke leve af forargelse. Kun eksport.
Almene boligorganisationer kan fremover omdanne midlertidige studieboliger som containerboliger til permanente almene boliger.
Det oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Initiativet skal bidrage til at skaffe flere billige boliger, især i landets større byer, hvor behovet er stort.
De senere år har midlertidige studieboliger, herunder containerboliger, vundet frem i byudviklingsområder. Når områderne videreudvikles i tråd med lokalplanerne, bliver disse boliger ofte overflødige. Med den nye fortolkning af almenboligloven slår ministeriet fast, at almene boligorganisationer kan opkøbe disse boliger og omdanne dem til f.eks. ungdomsboliger eller ældreboliger, så længe det er i overensstemmelse med lokalplanen.
Bæredygtighed og nytænkning
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fremhæver, at initiativet både er nytænkende og bæredygtigt:
– Idéen om at transformere og genbruge eksisterende boliger fra et formål – og sted – til et andet er nytænkende og bæredygtig. Jeg er rigtig glad for, at vi med fortolkningen af loven kan slå fast, at det er muligt både at skaffe flere midlertidige studieboliger, hvor der er behov for dem, og flere hurtigt opførte almene boliger.
Der er nu også mulighed for at genanvende materialer og moduler fra containerboliger til nybyggeri andre steder i landet, hvis de oprindelige placeringer ikke længere er egnede. Ministeren understreger, at denne fleksibilitet ligger i tråd med regeringens grønne ambitioner:
– Da loven i sin tid blev skrevet, havde man ikke drømt om, at modulbyggeri og containerboliger i fremtiden ville udvikle sig til at være kvalitetssvarende boliger. Men det er de blevet. Derfor er det fuldstændig i tråd med regeringens ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri også her at tænke i genbrug.
Tiltaget skal især imødekomme efterspørgslen på boliger med lave huslejer.
Kirstinebjergskolen, afdeling Havepladsvej, er blevet vurderet uegnet som fremtidigt plejehjem i Fredericia. Det er resultatet af 17.4-udvalgets arbejde, som har haft til opgave at undersøge muligheden for at omdanne skolebygningen, når den i fremtiden ikke længere skal bruges som folkeskole. Udvalgsformand Kirsten Hassing (C) understreger, at bygningens fremtid endnu er uafklaret.
Ikke egnet som plejehjem
Ifølge Kirsten Hassing har udvalget gennemgået bygningen og vurderet dens potentiale i forhold til de krav, fremtidens plejehjem stiller.
– Vores afrapportering har vist, at det ikke er egnet til at være et plejehjem, og vi har fået en gennemgang af bygningerne og haft drøftelser af, hvad fremtidens plejehjem skal kunne indeholde i fysiske rammer og hvordan plejen forventes at være. Vi har kigget på pladser, fysisk indretning og udførelse, siger hun.
Bygningen vil derfor ikke blive omdannet til plejehjem, men hvad den fremover skal bruges til, er endnu ikke besluttet.
– Der er ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske, fordi den indgår i kommunens bygningsmasse. Man skal etablere en ny skole, og derfor bliver den tom, forklarer Kirsten Hassing.
Bygningen rummer historie
Selvom Kirstinebjergskolen ikke skal huse et plejehjem, lægger Kirsten Hassing vægt på, at bygningen har en særlig betydning, der bør overvejes i fremtidige planer.
– Det er ikke en del af anbefalingen, men bygningen rummer historie, så vores holdning er, at man bør bevare den. Nu kan man sige, at der ikke skal være plejehjem og så overveje, hvad der skal være, siger hun.
Samtidig mener Kirsten, at 17.4-udvalgets arbejde har givet vigtig indsigt i, hvad fremtidens plejehjem skal kunne. Dette arbejde kan bruges i Senior- og Socialudvalgets videre planlægning, forklarer hun.
– Det interessante har været at få afdækket fremtidens plejehjem og hvad det skal kunne, og det kan man bruge i Senior- og Socialudvalget, når man ser, hvordan det skal ske. Vi skal have et på et tidspunkt, og i forbindelse med det har vi lavet et forarbejde til, siger Kirsten Hassing afsluttende.
I slutningen af 2025 skal fredericianerne stemme om hvem, de gerne vil have til at sidde i byrådet resten af dette årti. Traditionen tro vil mange af de lokale politikere begynde at markere sig for at gøre opmærksom på deres eksistens.
Meningsmålingerne er dystre for den siddende regering. Vil det smitte af på kommunal- og regionsvalget? Sandsynligvis. Men det betyder meget i lokalvalgene, at man er kendt lokalt. For en dels vedkommende er det relativt få stemmer, der afgører, om de kommer ind i byrådet. Et par hundrede og nogle stemmer kan i de tilfælde være lige med en plads blandt de 21 byrådsmedlemmer. Valgforbund spiller også en rolle, ligesom at de store partier kan hive en del folk med ombord alene på den samlede gevinst.
Her på AVISEN forsøger vi at facilitere debatten bedst muligt. Vi bringer gerne læserbreve, ligesom alle politikere ved, at de er velkomne, når de har noget på hjertet. Vi vil i år også lave en del læserafstemninger, hvilket nogle læsere nok har bemærket. Herunder spørger vi læserne, måned for måned, hvem de mon vil stemme på. Ligesom vi løbende spørger læserne om holdningen til konkrete emner, der fylder noget i byen. Alt dette gør vi uhøjtidligt. Meningen er at støtte op om meningsdannelsen. Vi er ikke så selvopblæste, at vi har travlt med at forsikre om, at vi garanterer demokratiets overlevelse, eller er de eneste sande bannerførerer. Det lader vi andre om.
Men vi vil gerne være folkets avis. Gratis, tilgængelig og direkte. Hver dag besøger tusinder af fredericianere AVISEN, og det er vi meget taknemmelige for. Som en fredericiansk virksomhed, har vi byens DNA i vores system. Når der i denne uge atter afholdes nytårskur, vil vi som altid deltage med glæde over, at det er muligt at samle erhvervslivet om byen. Nytårskuren er en anledning til at mødes, men også en markering af det fællesskab, der er skabt under Business Fredericia og Bent Jensens ledelse.
For Fredericia Kommunes 52.485 indbyggere er der dog grund til bekymring. For kommunen er en af de største arbejdsgivere i området. Vi lever med andre ord for meget af at klippe hinandens hår. Kommunen tjener jo ikke penge til byen; de bruger dem. Der er cirka 4000 ansatte på denne store arbejdsplads, hvor der er et strengt hierakisk ledelseslag. Dermed også en del stemmer i byen, der hver dag arbejder for kommunen. Kontrollen over denne enorme arbejdsplads ligger i hænderne på ganske få mennesker, der faktisk ikke bor i Fredericia. Samtidig er de folkevalgte ikke villige til at ansætte flere fredericianere i ledelsen. De følger den almene udvikling i Danmark, nemlig at lokalstyret er professionaliseret, således at det reelt ikke længere er lokalt. Ideen med lokalstyre var ellers, at man som borger skulle have stor indflydelse på nærmiljøet.
I dag kan man hæve en stor gage for at have ansvaret, og så ellers pendle ud af byen, hvis det man har ansvaret for, er noget lort.
Det er trist. Embedsfolkene vil naturligvis fremhæve, at det er “nødvendigt” med denne professionalisering. Men hvorfor etablerer danskerne da ikke bare en samlet politisk ledelse i København, der er professionel, og så får nedlagt kommunerne? Hvis kommunerne alligevel kun kan gøre, hvad “der er nødvendigt”, og resten må droppes? Hvad er så pointen med lokalstyret?
Fredericia Kommune er nummer 38 ud af 99 kommuner, baseret på befolkningsstørrelse. Vi er nummer 55 ud af 99 kommuner, baseret på gennemsnitsalder. Den gennemsnitsalder er 42,9 år i Fredericia. Der er 9.796 personer, der er 67 år eller ældre. Sagt med andre ord er vi en gennemsnitlig kommune med et pænt stort antal ældre, der iøvrigt har aftjent deres værnepligt på arbejdsmarkedet.
Der er cirka 3.500 virksomheder i Fredericia Kommune. Disse skal skaffe ressourcerne. Men belønner vi iværksættere i Danmark? Og hvordan kan en kommune som vores tiltrække flere iværksættere? Det er interessante spørgsmål her i valgåret. For resten af tyverne kommer vi til at leve med de politikere, der bliver valgt ind i november 2025. Tradtionen har været konsensuspolitik de sidste 12 år. Men den kan være brudt med det alternative flertal, der udenom socialdemokraterne smækkede kommunaldirektøren og hans udenbys chefer over hånden forrige år.
Det vil blive spændende at se, hvordan det udvikler sig. Men mens de interne opgør raser, bør befolkningen være opmærksomme på, at vi befinder os i en benhård konkurrence. Og selvom nytårskuren plejer at være et klap på egne skuldre, så skal vi have nyt blod ind udefra. Kort sagt. Vi skal kunne tiltrække nye aktører, og det kræver enorm dygtighed. Derfor er det afgørende, hvordan det kommende byråd vil blive sammensat.
Der er to store jokere i spil. Den ene er Liberal Alliance og spidskandidaten, Christian Jørgensen, der er en meget erfaren og dreven politiker, respekteret og vellidt blandt de fleste. Den anden er, chokerende nok (på grund af mange års loyalitet overfor socialdemokraterne), Cecilie Roed Schultz og Enhedslisten, der i 2024 forvandlede sig til en Leopard. Det er sjældent set at et enkelt mandat har givet så stor magt, men det er sket. Og det gør en eventuel konstituering i november 2025 dybt spændende. Sagen er den, at Enhedslisten har bevist, at de kan føre velfærdspolitik og holde de borgerlige i skak: Uden at logre for socialdemokraterne. Vil de sætte hårdt mod hårdt og vælge udenom blokpolitik for at beskytte deres kernevælgere?
Borgmesterpartiet vil naturligvis være på jagt efter hende og SF resten af 2025. Men det vil Peder Tind (V) også, og han er langt bedre til pragmatisme end den hårde kerne i Socialdemokratiet. Samtidig er Tommy Rachlitz Nielsen (C) utrolig driftig og villig til at indgå kompromiser, hvis det kan fjerne de selvsikre smil hos de socialdemokrater, der mener, at de alene har ret til at bestemme i kommunen. Han kan dog også vælge at lave en “Kolding-model” og måske blive borgmester, hvis Socialdemokratiet hellere vil samarbejde med ham end med Venstre. Det må tiden vise.
Men for alle er det snart tid til at åbne op for valgflæsket. Der er kort tid til at redde, hvad reddes kan.
Fra 24. marts vil det koste at overføre større beløb via MobilePay. Overførsler på op til 4.000 kroner per modtager inden for 24 timer vil fortsat være gratis, men beløb derover pålægges et gebyr på én procent. Eksempelvis vil en overførsel på 4.100 kroner udløse et gebyr på én krone.
Det oplyser Finans mandag. Mange brugere har muligvis allerede set nyheden, hvis de har åbnet deres app.
Ændringen sker som led i MobilePays arbejde med at skabe økonomisk balance. Ifølge Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark, har tjenesten været underskudsgivende siden lanceringen i 2013.
– Vi har valgt at introducere gebyret for privatpersoner nu, fordi vi ganske enkelt har et underskud, vi skal have vendt. Vi er nødt til at skabe overskud, hvis vi også ønsker et MobilePay i fremtiden, siger Jeanette Hertzum til Finans.
Ændrede beløbsgrænser og international implementering
Samtidig med gebyret fjernes den daglige beløbsgrænse på 10.000 kroner. I stedet indføres en ugentlig grænse på 100.000 kroner, mens den årlige beløbsgrænse på 300.000 kroner forbliver uændret.
Tiltaget rammer kun overførsler mellem private brugere. Betalinger i butikker påvirkes ikke af de nye regler.
Gebyrmodellen rulles også ud i MobilePays andre markeder, herunder Norge, Sverige og Finland, hvor lignende ordninger indføres.
Baggrunden for gebyret
Vipps MobilePay, der blev etableret efter en fusion i 2022, havde i 2023 et underskud på cirka 700 millioner kroner. Målet er at opnå overskud for hele 2026.
Ifølge MobilePay er den gennemsnitlige overførsel i dag på 422 kroner, og 98 procent af alle transaktioner ligger under 4.000 kroner. Ændringen forventes derfor kun at påvirke en mindre del af brugerne.
Brugerne vil modtage information om de nye regler via e-mail i løbet af uge 4.
Nye funktioner på vej
Udover gebyrerne arbejder MobilePay på en kontaktløs betalingsløsning, der skal konkurrere med Apple Pay og Google Pay. Denne funktion forventes klar til sommer.
Ingen kender dagen i morgen, alting forandres og tiden står aldrig stille. Det ved vi alle, men hvor mange går ind i hamsterhjulets rutiner dag for dag, så er det omstillingsparatheden, der skal være i fokus i dag, i morgen og i fremtiden mange år frem. Fra finanskrise til coronakrise til indtoget af klimafokus og kunstig intelligens, skal indehaver af Gardenia Blomster i Fredericia Lone Eriksen navigere og skabe en forretning.
Med 13,5 år som ejer og en karriere, der startede helt tilbage i november 1993, har Lone Eriksen oplevet store forandringer i både branchen og verden omkring sig. Det går stærkt i disse år. Hun overtog butikken, imens Finanskrisen ændrede forbrug, livsstil og for en stund verden. Derfra til nogle “normale år”, inden coronatiden og nu et helt nyt samfundsfokus ændrer meget løbende. I alle årene havde hun ideer om, hvad der skulle til for at drive forretning og hvordan hun kunne være en god leder for sine medarbejdere. Alligevel må hun konkludere, når hun ser tilbage, at ingenting gik som forventet.
– Jeg har drevet butikken i 13,5 år, men jeg begyndte at arbejde med blomster allerede i november 1993, fortæller Lone Eriksen. Som medarbejder gennem mange år og senere ejer har hun set blomsterbranchen udvikle sig med en hastighed, der kun er accelereret de seneste fem år. – Jeg har fået mange råd løbende, men det har været en vanvittig udvikling, vi har været igennem. Når man er i en blomsterforretning, skal man være omstillingsparat, men med sociale medier, kunstig intelligens og andre teknologiske fremskridt er det gået fuldstændig vanvittigt. Og så fik vi corona oveni, som gjorde, at blomster blev en vigtig måde at sende tanker på, når man ikke kunne være sammen, fortæller Lone Eriksen.
At gå fra at være medarbejder til at eje sin egen forretning var dog ikke uden udfordringer. Lone erkender, at hun undervurderede omfanget af arbejdet, da hun overtog butikken.
– Jeg troede, det ville være a piece of cake, fordi alle de ansatte blev hos mig. Men jeg opdagede hurtigt, at der var mange flere kasketter, jeg skulle have på. Personalepleje, økonomi og det at være ansvarlig for alt, det var meget hårdere, end jeg havde regnet med. Det var en stor opgave – større end forventet, siger Lone Eriksen.
Lone havde dog et godt fundament at bygge videre på. Hun overtog en souschef med mange års erfaring, en anden erfaren medarbejder samt en elev, der var halvvejs i sin uddannelse. Alligevel var overgangen til at være leder en stejl læringskurve.
– Personalepleje overraskede mig mest. Jeg kunne ikke bare spørge min tidligere chef til råds, da hun gik på pension. Jeg skulle gøre tingene på min egen måde, men samtidig passe på ikke at skræmme de gamle kunder væk, mens jeg forsøgte at tiltrække nye kunder, blandt andet yngre segmenter, husker Lone Eriksen, der kæmpede med at finde sin egen lederstil.
– Fra starten følte jeg mig som den samme, jeg altid havde været som ansat. Men jeg måtte finde ud af, hvordan jeg kunne motivere mit team og samtidig være leder, siger Lone Eriksen. Hun beskriver sig selv som en leder, der omfavner sine medarbejdere. – Jeg vil gerne favne alle, men det kan nogle gange være en udfordring, fordi man bliver for meget ven. Det er noget, jeg stadig arbejder på at forbedre.
En turbulent tid under corona
Årene omkring corona var en af de mest hektiske perioder i Lones karriere.
– I coronatiden var vi kun tre medarbejdere og mig selv, og vi arbejdede non-stop. Der var ikke tid til udvikling, kun til at producere og sælge. Vi stod og bandt buketter hele dagen. Da coronaen lagde sig, skulle vi pludselig forholde os til en ny verden med nye krav fra kunderne, blandt andet inden for miljø og klima. Folk tænker meget mere over genbrug og bæredygtighed nu, siger hun.
Denne ændring har også influeret Gardenia Blomsters tilgang til deres produkter.
– Hvis vi kan få kunderne til at bruge det, de allerede har derhjemme, og kombinere det med materialer fra naturen, er det noget, de virkelig sætter pris på. Det er en ny udvikling, som vi arbejder på at imødekomme.
At balancere bæredygtighed med kundernes ønsker er dog ikke altid let. Lone peger på udfordringerne ved at finde lokale leverandører.
– Jeg vil hjertens gerne sige, at vores tulipaner og planter kommer fra Danmark, men der er ikke mange danske gartnerier tilbage. Det gør det svært at navigere i, hvad der er det bedste valg. For eksempel siger min leverandør, at det faktisk er mere CO2-venligt at importere roser fra Ecuador end fra Holland.
Trods udfordringerne ser Lone lyst på fremtiden.
– Jeg vil fortsætte med at favne mit personale og skabe en social arbejdsplads, men samtidig sikre, at de ved, hvem der driver butikken. Vi arbejder på at få flere planter ind i sortimentet og tilbyder flere kurser og workshops. Erfagrupper og lignende initiativer er også noget, vi har god erfaring med, siger Lone Eriksen.
Gardenia Blomster har også udvidet deres fokus på firmakunder.
– Vi leverer buketter og planter til mange virksomheder, store som små. Nogle får buketter hver uge, andre hver 14. dag. Vi laver også løsninger med genbrug i tankerne, hvor vi kombinerer forskellige materialer og opdaterer dekorationer, så de kan bruges igen. Det er en god måde at være bæredygtig på, samtidig med at vi leverer noget smukt og funktionelt til vores kunder, forklarer Lone Eriksen og reflekterer over de mange forandringer, hun har oplevet i sin tid i branchen.
– Man skal være omstillingsparat og tænke hurtigt. Det handler om at finde ud af, hvad kunderne vil have, og hvordan vi kan levere det på en måde, der giver mening for både dem og os. Det er ikke altid nemt, men det er det, der gør arbejdet så spændende.
Det er måske ikke så mærkeligt, hvis dit barn på U9-holdet eller bedstefar på Old Boys-holdet scorer fem mål i weekenden – der er nemlig ekstra motivation på spil. Den 25. og 26. januar bliver håndboldhallerne over hele landet fyldt med kampgejst, fordi hvert mål kan omdannes til 15 måltider til børn i nød. Bag initiativet står DanskHåndbold og Danmarks Indsamling i samarbejde med JYSK og Lars Larsen Group, der har fokus på at hjælpe verdens mest udsatte børn.
En weekend fyldt med mål
Sidste år blev der scoret næsten 60.000 mål i dansk håndbold under kampagnen “MÅÅÅÅLTID”, og håbet er at nå endnu højere i år.
– Vi er utrolig glade for at kunne bruge vores fundament og store fællesskab i DanskHåndbold til igen i år at støtte Danmarks Indsamling. Vi har over 107.500 medlemmer, der alle elsker håndbold, og som med deres mål i weekenden bidrager til at hjælpe børn i nød. Det er virkelig fantastisk, siger Heino Knudsen, administrerende direktør i DanskHåndbold.
Danmarks Indsamling fokuserer på børn i nød
I 2024 satte Danmarks Indsamling fokus på de næsten 150 millioner børn, der ifølge FN har haft brug for humanitær hjælp som følge af krig, konflikter, klimakatastrofer og fattigdom. Pengene går blandt andet til projekter, der sikrer adgang til mad og rent drikkevand, lægehjælp, uddannelse og bæredygtige landbrugsmetoder.
– Derfor er det en meget stor hjælp, når DanskHåndbold, JYSK og Lars Larsen Group går sammen om at støtte til Danmarks Indsamling. Jeg glæder mig til at se, hvor mange mål der bliver scoret i weekenden, siger Mulle Juul Korsholm, forperson for Danmarks Indsamling.
Sidste år scorede JFS Håndbolds 2. divisions damehold ikke blot mål på banen, men også i indsamlingskampagnen. Holdet vandt en konkurrence om 10.000 kroner til deres forening ved at dele et billede efter kampen, hvor de lavede hjerter med hænderne. Pengene gik til nye bolde og kamptrøjer, fortæller næstformand Sabrine Basse Schmidt.
– Det er en megagod idé, at vores mål bliver til måltider. Det er et bidrag, som er nemt for alle i foreningen at forholde sig til, siger hun.
Hvor mange mål bliver der scoret i år?
JYSK og Lars Larsen Group har været med som donationens hovedbidragydere siden kampagnens start i 2007.
– I JYSK og Lars Larsen Group er vi stolte af igen i år at støtte Danmarks Indsamling og det vigtige arbejde, som i år har fokus på at hjælpe børn i nød. I år bliver indsamlingsshowet også ekstra specielt for os, da det afholdes i Silkeborg – tæt på vores egne rødder. Vi håber, at håndboldspillerne får scoret masser af mål, så vi sammen kan hjælpe endnu flere børn i nød. Vi hepper på håndboldspillerne, og så glæder vi os til at følge indsatsen og se, hvor mange penge der i alt bliver samlet sammen i år, siger kommunikationsdirektør Åse Andersson.
Hvor mange mål, der bliver scoret, og hvor stor donationen ender med at være, offentliggøres under Danmarks Indsamling-showet den 1. februar i Silkeborg, som sendes live på DR1 og DRTV.
Frosten kyser ruderne, asfalten på parkeringspladserne foran DM Motors er hvide som krystaler, imens det solgule logo fra DM Motors viser, at der er kommet nyt liv i bygningen, der gennem årtier husede Fredericias mejeri. Nu har rammerne fået nyt liv, og det er en stolt virksomhedsejer, der viser rundt mellem elektromotorer, reservedele, kunst og kontorfaciliteter.
Rasmus Lundsgaard Jensen er glad for de nye rammer i Fredericia. Herfra vil han udvikle sin virksomhed, som han i 2024 blev eneejer af. Der er store muligheder, og rammerne er til stede for ekspansion og nye eventyr.
DM Motors er specialiseret i elektromotorer, gear og transmissioner. De har i 2024 taget et stort skridt mod fremtiden. Efter mange år i Vejle har virksomheden valgt at flytte til de nye og mere rummelige faciliteter på Vejlevej 10 i Fredericia. Flytningen markerer ikke kun et skifte i adresse, men også en milepæl i DM Motors’ rejse mod at udvide kapaciteten og optimere effektiviteten i deres drift.
Indehaver Rasmus Lundsgaard Jensen viser stolt rundt i det nye domicil, der tidligere husede Kløver Mælk. Bygningen, med sine 4700 kvadratmeter, rummer alt, hvad virksomheden har brug for: lager, værksteder, kontorer og en moderne kantine.
Vi sætter os ned kort i et af virksomhedens nye mødelokaler, hvor de prestigefyldte Gazelle-trofæer danner baggrund med roll ups, kunst og en par kopper kaffe. Der skulle ske noget nyt og DM Motors skulle i nye rammer, fortæller Rasmus Lundsgaard Jensen, drikker af sin kaffe og fortsætter:
– Det er virkelig et stort skridt for os, siger Rasmus Lundsgaard Jensen og fortsætter: – Vi havde simpelthen ikke plads nok i Vejle. Vores lager var spredt ud over flere lokationer, og det gav store logistiske udfordringer. Her i Fredericia har vi samlet det hele under ét tag, og det gør en enorm forskel.
Valget af Fredericia som ny base er ikke tilfældigt. Byen tilbyder en unik strategisk placering med sin nærhed til store industrivirksomheder og sin status som et centralt transportknudepunkt i Danmark. – Mange af vores kunder er her i området, forklarer Rasmus Lundsgaard Jensen. Skulle jeg give et eksempel på virksomheder i Fredericia, der kan bruges vores produkter, så er de åbenlyse Ball og Crossbridge Energy. Fredericia giver os den nødvendige tilgængelighed til kunder og samarbejdspartnere, og vi vil naturligvis arbejde på at få mange flere kunder i hele produktionsdanmark, som vi jo har indenfor 45 minutters kørsel i Trekantområdet. I den forbindelse ligger Fredericia fantastisk, uddyber Rasmus Lundsgaard Jensen.
Han fremhæver også de praktiske fordele ved flytningen:
– I Vejle havde vi kun én rampe, og vores lastbiler sad ofte fast i vintermånederne. Her har vi langt bedre forhold. Vi havde tidligere eksterne lagerpladser med 600 paller, der konstant skulle flyttes frem og tilbage. Det var ikke optimalt, og det kostede tid og penge. Nu har vi plads til det hele her.
DM Motors har oplevet betydelig vækst de seneste år. I 2022 voksede virksomheden med 53 procent, og i første halvdel af 2023 var væksten yderligere 35 procent. Udviklingen har skabt et større behov for kapacitet og moderne faciliteter.
Rasmus Lundsgaard Jensen viser rundt i de nye store haller. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
– Vi er nødt til at kunne håndtere flere ordrer og samtidig tilbyde vores kunder en bedre service, siger Rasmus Lundsgaard Jensen. Den nye lokation giver os ikke bare mere plads, men også mulighed for at udvikle nye områder af vores forretning.
DM Motors sælger primært elektromotorer, der udgør 90 procent af virksomhedens salg.
– Men vi udvider også inden for gearmotorer. Vi arbejder med internationale samarbejdspartnere om at udvikle vores produktportefølje. Jeg skal blandt andet til Tyskland for at se på et nyt high-end produkt, som jeg har kæmpet for i flere år, siger Rasmus Lundsgaard Jensen.
Virksomhedens kunder er primært industrivirksomheder og marinekunder.
– Vi leverer til maskinbyggere, der laver alt fra malerkabiner og ventilationsanlæg til kompressorer og højtryksrensere. Generelt sidder der elektromotorer på mange ting i dag, og vi servicerer alt fra lokale virksomheder her i Fredericia til store internationale kunder i Japan, siger Rasmus Lundsgaard Jensen.
Imens Rasmus Lundsgaard Jensen viser rundt på en gåtur i de store haller, ser vi flere af produkterne, men hører også historien om en virksomhed, der er til for at løse ting for kunderne, derfor har Rasmus Lundsgaard Jensen og co. også kunder i Japan. Og her tænker mange måske; hvorfor køber japanerne ikke bare direkte i Kina – geografisk tætte nationer, men her spiller historien en rolle:
– Vi får produceret vores produkter i Asien, ligesom mange andre i branchen. Jeg har rejst meget i Kina de sidste 20 år og kender markedet godt. Vi har en stor kunde i Japan, som vi servicerer herfra. Selvom produkterne sendes direkte fra Kina, vil japanerne gerne have, at vi som dansk virksomhed er involveret. Det handler om tillid og historiske relationer mellem Japan og Kina, siger Rasmus Lundsgaard Jensen.
Det nye domicil på Vejlevej er ikke kun en investering i bedre logistik, men også i medarbejderne, hvor rigtig mange bor i Fredericia eller tæt på. Flytningen til Fredericia har også haft en positiv effekt på arbejdslivet for mange af virksomhedens ansatte, og så kan alle medarbejdere opleve kunst i arbejdstiden. Rasmus Lundsgaard Jensens far var kunstmaler, og i turen rundt i de store rammer har han flere af farens værker og kunstsamling stående. Det giver de historiske mælkehaller nyt liv og en kunstnerisk dimension til virksomheden. Rasmus Lundsgaard Jensen afviser heller ikke, at der kunne komme en kunsthal på sigt i det 4700 m2 store domicil.
– Det kunne godt være, at man skulle åbne en kunsthal. Der er i hvert fald meget kunst. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker kunst, fortæller Rasmus Lundsgaard Jensen, der undervejs på turen stopper op ved enkelte værker, fortæller historien bag.
Historien om DM Motors
2008: DM Motors Danmark A/S etableres i samarbejde med Dutchi Motors BV i Holland. Virksomheden specialiserer sig i salg og distribution af elektromotorer.
2010: Dutchi Motors BV sælges, og DM Motors skifter strategi ved at starte direkte import og udvide lagerkapaciteten.
2012-2014: DM Motors modtager Børsens Gazellepris flere år i træk og udvider lageret med yderligere 700 kvadratmeter.
2015: Virksomheden åbner en salgsafdeling i Shanghai, Kina, for at servicere det asiatiske marked.
2016: Navnet ændres officielt fra Dutchi Danmark A/S til DM Motors A/S.
2019: Keld Johannessen og Rasmus Lundsgaard Jensen bliver ligeværdige ejere med 50 procent hver.
2024: Rasmus Lundsgaard Jensen overtager virksomheden 100 procent efter Keld Johannessens pensionering og flytter DM Motors til de nye faciliteter i Fredericia.
