Valgfrihed – også i hjemmehjælpen

Af
Søren Rasmussen
-
0

I sommerferien har jeg besøgt flere ældre mennesker, der gerne ville vise mig konsekvenserne ved,at erstatte hjemmehjælpere med robotstøvsugere. 

Det var en stor sejr for SF og Socialdemokraterne, da de fik et flertal i Byrådet, med på at afskaffe støvsugning i hjemmehjælpen, for omkring 2.000 mennesker. De fik frataget hjemmehjælpen og kold besked om, at købe en robotstøvsuger. 

Lige så stor glæden var i Socialdemokratiet og SF, lige stor var sorgen blandt mange ældre, syge og handicappede, der mistede hjemmehjælpen. 

Bor man i en lejlighed eller hus med trapper er problemerne åbenlyse. Trapperne bliver ikke støvsuget, robotten kan ikke køre op ad dem og man skal derfor have flere robotter. Derudover er det stor problem, at når der ikke kommer nogen og ser til én, en gang i mellem. Så er der ikke nogen der opdager, hvis man ikke får spist eller drukket, om der er gammel mad i køleskabet, bliver man dårligere, er man ensom og skulle egentlig hjælpes til aktivitet eller til læge. Besparelsen var sølle 1.600.000 kr. ved at tage støvsugningen, fra så mange mennesker. Men hverken økonomisk eller menneskeligt kan det nogensinde betale sig.

Dansk Folkeparti var imod, at tvinge modtagerne af hjemmehjælp til at bruge robotstøvsuger. Vi er i det hele taget imod tvang. Til gengæld, er vi for valgfrihed og vi bliver ved med at arbejde for, at det bliver genindført, at man selv kan vælge om man vil have besøg af en hjemmehjælper der støvsuger eller man vil anskaffe sig en robot. 

Ældreplejen skal prioriteres før skattelettelser

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

I Vejle Kommune er det helt almindeligt, at én nattevagt har ansvaret for 30 ældre beboere på plejehjem. Det viser en ny undersøgelse fra FOA og Ældresagen. Samtidig dokumenteres det, at næsten halvdelen af nattevagterne hver uge oplever, at der er pleje- og omsorgsopgaver, de simpelthen ikke kan nå at udføre ordentligt.

I kommunen er det ellers de fleste ældre på plejehjemmene, der har demens og er meget svækkede. Og visitationskriterierne er så stramme, at det kun er de allersvageste der bliver visiteret til plejehjem. Det betyder, at medarbejder skal løbe stærkt og har mange udsatte og sårbare ældre at hjælpe – og at de ældre ikke måske skal vente på hjælp. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Det handler ikke kun om personalemangel. Det handler også om, at kommunernes økonomi er stram, og at politiske prioriteringer – som skattelettelser, ofte til dem, der har mest – tager penge fra ældre og børn. Og det samtidig med at finansministeren igen og igen finder milliarder, som var ”oversete”.

Hvis det stod til os, ville vi prioritere værdighed og omsorg frem for skattelettelser. Vores ældre har fortjent mere end at vente.

Ungt par efterlyses af Givskud Zoo efter romantisk frieri på parkeringspladsen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

MENNESKER. Normalt er det de eksotiske dyr, der stjæler opmærksomheden i Givskud Zoo, men søndag fik parkens gæster en oplevelse, der var lidt ud over det sædvanlige. En af parkens medarbejdere blev nemlig vidne til et helt særligt øjeblik, da en ung mand pludselig gik på knæ foran sin kæreste midt på parkeringspladsen – netop som hun ellers var travlt optaget af at pakke bilen.

Givskud Zoo fortæller om episoden på Facebook, hvor de efterlyser det nyforlovede par:

»En af vores medarbejdere blev vidne til et ret overraskende øjeblik mellem to gæster, da en ung mand pludselig gik på knæ foran sin kæreste, der ellers var dybt optaget af at pakke bil. Og efter reaktionen at dømme blev det vist et ‘ja’,« skriver zoo’en i opslaget.

Desværre fik medarbejderen ikke foreviget det søde øjeblik med et billede. Derfor efterlyser Givskud Zoo nu det unge par, som de meget gerne vil i kontakt med:

»Var det mon jer – eller kender du parret? Vi vil rigtig gerne i kontakt med det søde par,« lyder opfordringen fra dyreparken.

Som erstatning for det manglende billede af frieriet har zoo’en valgt at dele et foto af et helt andet par fra parken – nemlig to af deres egne beboere, et par asiatiske dværgodder, som også ser ud til at nyde hinandens selskab.

Efterlysningen har allerede skabt stor opmærksomhed på sociale medier, hvor hundredvis af brugere lige nu deler opslaget i håb om at finde frem til de nyforlovede gæster.

Ved du noget om parret, eller er det jer, der har fejret kærligheden i Givskud Zoo, kan dyreparken kontaktes direkte via deres Facebook-side.

Du kan se Givskud Zoos opslag og det søde odderpar her.

Kirsten Hassing Nielsen advarer om skråplan: Debatten om betalingslæger handler om fundamentale velfærdsværdier

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Når danske borgere besøger deres praktiserende læge, sker det normalt uden, at der direkte skal penge op af lommen. Princippet om fri og lige adgang til sundhedsydelser er nemlig en af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. Men dette princip er nu kommet under debat, efter at et netværk af lægehuse under navnet »Lægerne Danmark« nogle steder i landet – heriblandt i Esbjerg – har åbnet op for, at patienter mod betaling kan få adgang til hurtigere lægetider samme dag. Her tilbydes patienter konsultationer uden ventetid mod en betaling på op mod 750 kroner per konsultation.

Det har medført en debat, der rækker langt ud over lokalområdet. Flere steder i landet har praksissen skabt både forundring og bekymring, og kritikken handler især om, hvorvidt ordningen risikerer at skabe en forskel mellem patienter med økonomiske ressourcer og patienter uden. En af dem, der er stærkt bekymret over udviklingen, er den konservative byrådspolitiker fra Fredericia, Kirsten Hassing Nielsen, der samtidig er kandidat til regionsrådet. Hun rejste selv debatten med et opslag på sin Facebook-profil, hvor hun skrev, at betaling for almindelige lægekonsultationer risikerer at føre det danske velfærdssystem ud på et »skråplan«.

»Jeg synes først og fremmest, at det underminerer hele tanken med vores velfærdssystem,« siger Kirsten Hassing Nielsen og fortsætter:

»Velfærdssystemet er bygget op omkring idéen om fri og lige adgang til alle. Når praktiserende læger tilbyder konsultationer mod betaling, risikerer vi at blande interesser og ansvar sammen på en uhensigtsmæssig måde. Det kan føre til, at lægerne begynder at prioritere patienter, der betaler ekstra.«

Hun ser især en konkret risiko for, at økonomiske interesser kan komme til at veje tungere end lægernes offentlige forpligtelser. Ifølge Kirsten Hassing kan denne praksis føre til en situation, hvor patienter, der kan betale, vil modtage mere attraktive tider end dem, der ikke har mulighed for at lægge penge på bordet.

»Hvis læger får blod på tanden og tilbyder konsultationer mod betaling, kunne man forestille sig, at patienter med penge får mere attraktive tider eller kommer hurtigere til. Det ville være et skred væk fra princippet om, at alle har lige adgang til sundhedsydelser,« forklarer hun.

Kirsten Hassings bekymring handler derfor ikke alene om lægernes praksis isoleret set, men om at sætte et bredere perspektiv på problemstillingen. Ifølge politikeren er det vigtigt at være opmærksom på den grundlæggende problematik – sammenblandingen mellem offentlige forpligtelser og private interesser – som potentielt kan opstå på flere af velfærdssamfundets områder.

For at gøre det tydeligt, hvordan interessekonflikter kan opstå, nævner hun folkeskolen som et eksempel. Folkeskolen bygger, ligesom sundhedsvæsenet, på princippet om lige adgang og offentlig finansiering. Her peger Kirsten Hassing på, at der kunne opstå uklarheder, hvis en lærer eksempelvis begyndte at tilbyde privat ekstraundervisning ved siden af sit offentlige job.

»Så ville man hurtigt stå i en situation, hvor det blev svært at skelne mellem det offentlige ansvar og private interesser,« siger byrådspolitikeren og fortsætter:

»De ansatte i det offentlige har jo netop en kerneopgave, som består i at betjene alle borgere lige og på offentlige vilkår. Hvis den opgave begynder at overlappe med private tilbud, risikerer vi en situation, hvor interessen og fokus flytter sig fra det offentlige ansvar til en privat økonomisk gevinst.«

Hun henviser i den forbindelse til debatter, der tidligere har udspillet sig i andre sektorer, eksempelvis retssystemet, hvor ansatte dommere har haft private bijob sideløbende med deres offentlige hverv. Også her opstod en offentlig debat omkring, hvordan man sikrer en klar skillelinje mellem offentlig opgavevaretagelse og private interesser. Kirsten Hassing mener derfor, at det er afgørende, at politikere tidligt sætter grænser for, hvor sammenblandingen mellem offentlige og private aktiviteter skal gå.

»Hvis ikke vi sætter tydelige rammer, risikerer vi en situation, hvor princippet om, at det offentlige tilbud altid er ligeværdigt, kommer under pres,« siger hun.

Debatten om lægernes mulighed for at tilbyde betalte konsultationer er da også allerede nået til et politisk niveau, hvor både regioner og Folketinget forventes at tage sagen op til nærmere diskussion. Region Syddanmark har allerede meldt ud, at man vil undersøge, om praksissen overhovedet er i overensstemmelse med gældende regler for praktiserende læger.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen skal en dialog med lægernes organisationer ligeledes være et naturligt første skridt.

»Som jeg forstår det, er sagen allerede bragt videre til regionerne, og der skal sandsynligvis være en dialog med organisationer som eksempelvis Lægerne Danmark. Og hvis det viser sig nødvendigt, kan det jo også blive relevant at se på lovgivningen,« siger Kirsten Hassing Nielsen, som understreger, at hun ikke har indsigt i den konkrete politiske proces, men mener, at der bør handles hurtigt for at undgå, at praksissen breder sig yderligere.

Den konservative politiker advarer samtidig mod, hvad hun betegner som en potentiel opdeling af det danske sundhedsvæsen i et »A- og et B-hold«, hvor patienternes økonomiske ressourcer i højere grad kan blive afgørende for den behandling, de får.

»Hvis patienter med bedre økonomiske ressourcer kan komme foran i køen, underminerer vi det grundlæggende princip om, at sundhedsvæsenet skal være lige tilgængeligt for alle. Jeg ved godt, der allerede findes ordninger via arbejdspladser og lignende, men det her ville være et langt større skred,« lyder hendes bekymring.

Men hvor Kirsten Hassing tydeligt fremhæver risikoen ved at lade pengepungen afgøre, hvem der får hurtig adgang til lægehjælp, anerkender hun samtidig, at sagen ikke kun er sort og hvid. Hun ser også nuancerne i modargumenterne, der handler om, at betaling for hurtigere lægetider kan være en ekstra mulighed for nogle patienter, uden nødvendigvis at påvirke det offentlige tilbud.

For hende er grænsen dog allerede passeret. Det afgørende spørgsmål er derfor, hvordan man fremover kan garantere, at betalingsordninger ved siden af det offentlige tilbud ikke yderligere skubber til det fundamentale princip om lighed i sundhedssystemet.

»Det kan godt være, det ikke direkte påvirker det offentlige tilbud lige nu, men hvordan sikrer vi os, at det ikke sker senere? Mit problem er, at hele idéen om et velfærdssamfund netop handler om, at adgangen skal være uafhængig af penge og fri for alle,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun beskriver sit eget politiske ståsted som konservativ med en grundlæggende respekt for individets frihed til at vælge, også når det gælder private sundhedstilbud. Kirsten Hassing understreger imens, at der i denne sag findes en afgørende forskel mellem frit valg og et offentligt system, hvor alle skal behandles ens.

»Jeg går generelt ind for det frie valg, og at man skal have mulighed for at søge hjælp der, hvor man ønsker det. Men her taler vi om en etableret offentlig ordning med praktiserende læger, og det er noget andet. Jeg ser en risiko for sammenblanding, som jeg mener, vi bør undgå,« siger hun.

Det er da også hensynet til denne balance mellem individets frihed og princippet om lige adgang, der har fået Kirsten Hassing til at gøre debatten om betalte lægekonsultationer til et af sine kerneområder frem mod regionsrådsvalget. For hende handler det ikke alene om en enkeltstående diskussion, men om en bredere samtale om, hvordan man politisk bedst sikrer, at velfærdssamfundets fundament fortsat hviler solidt på princippet om lige adgang.

Som kandidat til regionsrådet lover hun derfor at følge udviklingen tæt og sætte emnet højt på dagsordenen. Hun ønsker blandt andet at man kunne indlede en dialog med centrale aktører inden for sundhedsområdet, herunder patientforeninger og de faglige organisationer. Formålet med dialogen er ifølge politikeren klart; den skal sikre, at princippet om lige adgang bliver styrket og ikke svækket i fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg tror, vi skal have en fælles drøftelse af, hvordan vi fortsat kan sikre en lige adgang til sundheden. Vi skal undgå at skabe unødvendige barrierer for dem, der har færre ressourcer,« siger Kirsten Hassing.

Ifølge hende er det især vigtigt, at alle aktører – fra læger til politikere og patientforeninger – bidrager med perspektiver, som kan være med til at sikre et robust og ensartet offentligt sundhedstilbud, der fortsat bygger på princippet om lige adgang til hjælp, uanset økonomisk baggrund.

»Der er stadig meget at gøre, og der ligger også et fælles ansvar hos os som politikere for at skabe dialogen med dem, der kender problemerne bedst. Det handler både om at forstå deres perspektiver, men også om at gøre det klart, hvor vi politisk ønsker at trække linjerne,« lyder det fra den konservative politiker.

En afsluttende central pointe for hende er, at den nuværende betalingsordning, som nogle læger betegner som et supplement, efter hendes mening er en fejlfortolkning af situationen. For Kirsten Hassing Nielsen handler det om at sikre, at offentlige og private tilbud klart og tydeligt bliver adskilt.

»Jeg mener ikke, at betalte konsultationer kan betegnes som et supplement. For mig at se handler det om at holde tingene adskilt. Det her er noget helt andet, og det skal holdes helt klart adskilt fra det offentlige tilbud,« siger hun og understreger, at hun vil arbejde aktivt for at få trukket denne grænse endnu skarpere op.

Kirsten Hassing Nielsen ser således debatten som et spørgsmål om mere end konsultationspriser og ventetider. Hun ser det som et spørgsmål om selve det værdimæssige fundament under det danske sundhedsvæsen. Det handler, ifølge hende, om hvorvidt lighedsprincippet kan opretholdes i en fremtid, hvor både økonomi og forventninger til sundhedssystemet er under konstant forandring.

Slut med mini-shampoo: Nu kan du snart tage store flasker med ombord

Af
Thea Dyhrberg
-
0

REJSER. Snart slipper du for at stå og kæmpe med at presse shampoo, parfume og håndsprit ned i små plastikposer i lufthavnen.

Fra næste gang du rejser ud af Billund Airport, må du nemlig tage beholdere med op til to liter væske med gennem sikkerhedskontrollen. Det oplyser lufthavnen til Ritzau.

Den nye regel kommer efter, at Billund Airport som den første lufthavn i Danmark har fået godkendt nye 3D-scannere, der benytter CT-teknologi.

»Vi har fået grønt lys, så det er et spørgsmål om kort tid. Når vi har fået opdateret den påkrævede software, meddeler vi Trafikstyrelsen det, og så kan det blive sat i gang,« siger Henrik Kristiansen, sikkerhedschef i Billund Airport til Ritzau.

Lufthavnen har i det seneste halve år testet de avancerede scannere, som betyder, at rejsende heller ikke længere skal tage elektronik ud af taskerne, inden de sendes gennem scanneren.

Københavns Lufthavn er næste lufthavn i rækken til at få godkendt de nye 3D-scannere, fortæller kommunikationschef Lise Agerley Kürstein.

»Det er forhåbentlig vores tur næste gang. Vi regner med, at processen er på plads inden længe. Vi venter bare på at få godkendelsen,« siger hun.

Lufthavnen har allerede fem nye scannere stående klar, og planen er, at sikkerhedskontrollen skal udvides til i alt 20 spor med 3D-scannere i maj 2026.

EU-Kommissionen har opdateret retningslinjerne for håndbagage efter indførelsen af 3D-scannere i flere europæiske lufthavne.

Danmark bliver fattigere, når vi svigter humaniora

Af
Andreas Andreassen
-
0
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.

Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.

Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.

Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.

Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.

Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.

Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.

Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.

Fredericia dirrer før fredagens fodboldfest mod FCK: »Det bliver en kæmpe oplevelse, vi aldrig har prøvet før«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Der er stadig dage til kampen, men Fredericia summer allerede. Noget helt særligt venter fredag aften, når FC København kommer på besøg. En begivenhed, der får pulsen til at stige på byens fodboldfans, der for første gang nogensinde kan opleve deres lokale hold i Superligaen mod en af Danmarks allerstørste klubber. Det er en af de dage, man vil huske længe efter det sidste fløjt, og interessen for kampen har oversteget alt, hvad klubben tidligere har oplevet.

»Det er den største fodboldkamp, der nogensinde er spillet i Fredericia, og det gælder også antallet af tilskuere. Vi forventer omkring 6.500 tilskuere. Vi når nok ikke helt op på 7.000, men det skyldes primært, at stadion endnu ikke har den fulde kapacitet,« fortæller Stig Pedersen med en begejstring i stemmen, der kun sjældent rammer en direktør midt i hverdagens praktiske gøremål.

Netop kapaciteten har været et varmt emne de seneste dage. Klubbens hjemmebane, Monjasa Park, er nemlig ikke helt færdigbygget endnu. Visionen er klar, når man står på det grønne græs og lader blikket glide hen over tribunerne. Her skal engang være plads til 10.000 tilskuere, men lige nu arbejdes der stadig på højtryk. Maskinerne brummer, og håndværkere knokler for at færdiggøre det, der kan nås inden fredag.

»Årsagen til, at vi ikke kan lukke flere tilskuere ind, er blandt andet, at hjemmebaneafsnittet endnu ikke er færdigbygget. Det er faktisk knap halvt færdigt, og det vil man også kunne se, når man kommer ud på stadion,« forklarer Stig Pedersen.

Udebaneafsnittet, som kommer til at huse omkring 2000 københavnske fans, kunne potentielt rumme flere. Men klubben tør ikke satse for stort i første forsøg. Man er nødt til at trykprøve logistikken og sikkerheden omkring kampen, inden man lader tribunerne fylde til randen.

»Vi har behov for at trykprøve Monjasa Park på fredag. Jeg forventer, at vi får meget travlt, og vi er selvfølgelig spændte på at se, hvordan det hele kommer til at fungere med tilskuerne til og fra stadion,« siger direktøren, der ikke lægger skjul på, at der er en særlig spænding i luften.

Den store interesse har også betydet, at både udebanetribunen og hjemmeholdets stemningsafsnit allerede tidligt meldte udsolgt. Et signal om, at Fredericia er klar til at møde de store hold i Superligaen, og at opbakningen omkring klubben lige nu er massiv.

»Vi forventer en oplevelse, som Fredericia aldrig har prøvet før. Det bliver virkelig stort. FCK-fansene er jo kendte for at skabe en fantastisk stemning, og alle, der har oplevet dem på andre stadioner, ved, at det altid er en kæmpe fest, når de kommer og støtter deres hold,« bemærker Stig Pedersen.

Han fortæller også, at klubben gør alt for at give både hjemmeholdets og udeholdets fans en fantastisk oplevelse, trods praktiske udfordringer som uafdækkede tribuner og risikoen for regn.

»Vi har kaldt alle de folk ind, vi overhovedet kan skaffe, for at hjælpe med alt fra salgsboder til entréen, så det hele glider nemt. Publikum kommer sikkert tidligt, og der bliver travlt, så vi er meget spændte. Det bliver helt fantastisk.«

FC Fredericia leverede en stærk præstation i Silkeborg, hvor holdet sikrede sig en flot 2-0-sejr. Nu er holdet klar til fredagens store kamp mod FC København på Monjasa Park.

Siden oprykningen i maj har Fredericia oplevet en nærmest eksplosiv interesse for fodbold. Det føles, som om hele byen er vågnet op til en virkelighed, hvor sporten pludselig fylder mere, end nogen havde turdet drømme om. Snakken går på caféer, i supermarkeder og på gader og stræder, hvor der mærkes en ny fælles stolthed. Børn og voksne går rundt i røde trøjer med klubbens logo på brystet, og selv folk, der måske normalt ikke følger fodbold, er begyndt at engagere sig i klubbens skæbne og følge FC Fredericias eventyr i Superligaen.

Det er en følelse, direktøren også selv oplever.

»Lige siden vi rykkede op i maj, er interessen for fodbold eksploderet i byen. Vi har nok ikke helt været klar over, hvad vi gik ind til, og det tror jeg egentlig heller ikke, at Fredericia som by har været, hverken vores tilskuere eller sponsorer. Det har simpelthen taget os med storm. Vi oplever en vild opmærksomhed, og det er en helt anden hverdag, vi nu står midt i. Vi har meget mere at se til end før, men det er samtidig virkelig sjovt. Så alt er faktisk rigtig godt. Vi er trætte, når vi går hjem, men vi glæder os til at møde ind igen næste morgen, for det her er bare helt vildt,« fortæller han stolt.

Den nye fodboldfeber kan også måles direkte på salget af sæsonkort. Normalt sælger klubben omkring 100 sæsonkort på en hel sæson, men i år har hele 1600 valgt at sikre sig en fast plads på stadion. Alt er vendt på hovedet, og den stærke sæsonstart i Superligaen har kun øget interessen yderligere.

»Der var måske omkring 1000 billetter tilbage, og de blev bare revet væk på ingen tid. Det er helt vildt. Jeg håber virkelig, at der kommer flere kampe som den her, og det ved jeg heldigvis, at der gør,« siger Stig Pedersen.

Fredag bliver Monjasa Park altså fyldt til bristepunktet. Det bliver en aften, hvor spillerne for alvor mærker, hvad det vil sige at spille i Superligaen. For flere af spillerne bliver det første gang, de træder ind på hjemmebanen i en sådan kulisse.

»Vi har en del spillere, som ikke har prøvet den kulisse, de skal spille i fredag aften. Stadion bliver alligevel lidt intimt, og alle sidder tæt på banen, så det kommer til at føles tætpakket. Det er jeg helt sikker på,« siger direktøren, der håber, at de lokale fans vil gøre alt, hvad de kan for at matche den stemning, som FCK-fansene altid bringer med sig.

»Vi er trods alt også 4000 fra Fredericia, selvom jeg godt ved, at der nok sidder en enkelt eller to FCK’er imellem i civilt tøj. Vi håber virkelig, at vores fans vil bakke os op fra første minut til sidste,« fortæller han med et lille smil i stemmen.

Og så slutter han af med en vigtig opfordring til fansene. En sidste praktisk detalje, inden festen for alvor bryder løs.

»Jeg synes, man skal komme i god tid, og hvis man har mulighed for det, så tag cyklen herud i stedet for bilen. Med omkring 6000 tilskuere bliver der pres på parkeringspladserne i området, så det er en god idé at tage cyklen, og så er det jo også sundt.«

Fredag aften vil vise, om FC Fredericia og Monjasa Park består prøven. Kampen sparkes i gang kl. 18.00.

2000 FCK-fans klar til fredagsbrag i Fredericia

Udsolgt stadion venter når FC Fredericia møder FCK

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Der bliver fyldt på lægterne, når FC Fredericia fredag aften tager imod FC København på Monjasa Park. Allerede tirsdag middag kunne FC Fredericia meddele på klubbens sociale medier, at der nu er totalt udsolgt til opgøret.

Mandag kom det frem, at hele udebanetribunen var udsolgt, og at 2000 FCK-fans dermed har sikret sig billet til kampen. Klubben meldte samtidig ud, at det derfor ikke længere var muligt for udeholdets fans at købe billetter.

»Det betyder, at vi får besøg af 2000 FCK-fans på fredag, og at det nu ikke længere er muligt at købe billetter som udebanefan til opgøret,« skrev FC Fredericia mandag.

Med tirsdagens melding er der nu heller ikke flere billetter tilbage til hjemmeholdets fans. Derfor opfordrer FC Fredericia sæsonkortholdere, som er forhindret i at komme, til at frigive deres pladser, så flere fans kan komme ind.

»Hold øje med billetsiden, hvor der løbende kan være folk, der frigiver deres sæsonkort, og dermed kan der komme ledige pladser,« lyder opfordringen fra klubben.

På FC Fredericias hjemmeside findes en vejledning til, hvordan man deler sit sæsonkort med venner eller familie, eller hvordan man frigiver sin plads.

Sidst FC Fredericia mødte FC København var i en træningskamp den 8. juli på FCK’s træningsanlæg Nummer 10. Her endte opgøret 1-1 efter en stærk præstation fra Fredericia-holdet.

Fredagens opgør mellem FC Fredericia og FC København sparkes i gang klokken 18.00 på Monjasa Park.

2000 FCK-fans klar til fredagsbrag i Fredericia

Middelfart Sparekasse siger fortsat nej til fynsk storfusion

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. Der bliver ikke opbakning fra Middelfart Sparekasse, hvis Nordfyns Bank fastholder planerne om en fusion med Fynske Bank. Det slår sparekassens topchef, Martin Baltser, fast over for erhvervsmediet Finans.

I stedet ønsker Middelfart Sparekasse, som i juni købte cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, selv at fusionere med den nordfynske bank.

»Middelfart Sparekasse ønsker ikke at veksle en betydelig aktiepost i Nordfyns Bank til en eventuelt mindre aktiepost i en ny bank,« siger Martin Baltser til Finans.

»Derimod ønsker vi at indgå i reelle fusionsforhandlinger med Nordfyns Bank, når den nuværende proces er afsluttet, – altså dialogen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank,« uddyber han.

Fusionsplanerne mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank blev oprindeligt offentliggjort i maj med ambitionen om at skabe »Fyns stærkeste og mest attraktive bank« under navnet Fynske Bank. Men allerede inden den første ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes i juni, stod det klart, at der ikke var opbakning fra nok aktionærer, og generalforsamlingen blev aflyst.

En af de væsentligste årsager var, at storaktionæren SJF Bank, som ejede cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, meddelte, at de ikke ville støtte fusionen. Middelfart Sparekasse har siden købt SJF Banks aktier.

I starten af juli præsenterede Fynske Bank og Nordfyns Bank en opdateret fusionsaftale. Her hævede man ombytningsforholdet, så aktionærerne i Nordfyns Bank blev tilbudt 3,5 aktier i Fynske Bank for hver aktie i Nordfyns Bank – en stigning på 0,8 aktier i forhold til det oprindelige tilbud.

Men Middelfart Sparekasse står altså fast på sit nej. Dermed tegner der sig igen et nederlag for de banker, som ønsker at fusionere.

Ifølge Finans gør Martin Baltser det klart, at han og Middelfart Sparekasse kommer til at stemme nej til fusionen, hvis Nordfyns Bank fortsætter processen med Fynske Bank.

Efter flere regnskyl forudser DLG stor høstdag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LANDBRUG. Sidste uges regnskyl skabte panderynker hos landmændene i hele landet, og tirsdag aften truer regnen igen. Derfor knokles der på markerne overalt i Danmark, hvor man forsøger at sikre så meget af høsten som muligt. Hos DLG, der har hovedsæde i Fredericia, er optimismen trods vejrudsigten stadig intakt.

I Østdanmark gik det værst til, da store regnmængder ramte især Lolland og Falster. Men trods vandmængderne står kornet stadig flot, lyder meldingen fra DLG’s lokationschef for Sjælland og Øerne, Henrik Kløve.

»Det er klart, at når der falder så store mængder nedbør, som vi har oplevet på Lolland og Falster i sidste uge, så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan jorden og afgrøderne håndterer det. Vi forventer stadig en god og stor høst, og vi glæder os til en travl dag,« siger Henrik Kløve.

På Fyn er stemningen også optimistisk, selvom de seneste dages ustadige vejr har presset landmændene. Kornet er modent, og meldingerne fra markerne er gode, fortæller Lars Thorø, der er lokationschef for DLG’s afdelinger på Fyn.

»Der bliver høstet på livet løs, og vi har meldinger om pæne udbytter i det, der kommer ind. Det meste er klar til at blive høstet, så vi håber, at det ustadige vejr er hurtigt overstået,« siger han.

Imens er der endnu roligt i Midt-, Vest- og Nordjylland, hvor høsten kun lige er begyndt. Både Lars Silkjær fra Nordjylland og Jan Kristensen fra Midt- og Vestjylland melder, at det først bliver fra næste uge, at der for alvor kommer fart på maskinerne.

»Det er stilhed før stormen, men vi er godt forberedte og klar til at tage imod landbrugets udbytter,« lyder det fra Jan Kristensen.

Ifølge DLG er omkring 10 procent af den forventede høst allerede i hus. De kommende tre uger bliver afgørende, og hos DLG krydser man fingre for, at regnen ikke spolere resten af sæsonen.

»Efter to år med en høst under middel, så er det ubetinget godt for landmændene og DLG, hvis det går så godt, som vi håber. Det kræver at vejret arter sig til målstregen, og det følger vi spændte med i,« siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark hos DLG Group, og fortsætter:

»Med en god høst sikrer vi råvarer til eget forbrug, men vi sender også gode danske produkter ud i verden og skaber eksportindtægter til Danmark.«

1...646566...178Side 65 af 178