18.2 C
Copenhagen
søndag 27. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Musikalsk ildsjæl og erhvervsmand fylder 70 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

Bent Frandsen fylder 70 år i dag den 8. februar 2025. I den anledning har vi mødt erhvervsmanden og den musiske ildsjæl, som har haft en markant indflydelse på både erhvervslivet og kulturlivet i Middelfart og Fredericia. Livet har dog ikke kun været en fest. Bent Frandsen mistede sin mor på sin 4-års fødselsdag.

Fra en tid som DJ på det velkendte diskotek Gaslight til sin rolle i opbygningen af Rock Under Broen og hans fortsatte engagement i Restaurant Marsvinet, Middelfart Jazzfestival og meget mere, har Bent Frandsen været en drivkraft bag mange store initiativer. Men livet har ikke altid været lige let, og i dette interview deler han sin personlige historie om opvækst, lederskab og passion for musik og fællesskaber. Det er en fortælling om at finde sin vej i livet, tage chancer og skabe noget, der betyder noget for andre.

Bent Frandsen har nemt til latter, og når han træder ind ad døren er det med et varmt smil, en latter over en hurtig kommentar og et solidt håndtryk. Middelfarteren har i mange år været en markant figur inden for både erhvervsliv og kulturliv. Men bag de mange succeser gemmer der sig også en barndom, der har formet ham på en måde, der ikke altid har været let at håndtere. Han mistede sin mor på sin 4-års-fødselsdag.

– Hvis vi springer tilbage til den helt tidlige, spæde barndom, så tror jeg faktisk, at jeg blev dannet meget af, at min mor døde på min fireårs fødselsdag. Jeg har haft en rigtig god far. Jeg har været rigtig glad for ham. Men der var ingen kærlighed som den, en mor kan give. Det var bare sådan, det var. Og det der med mig, Bent Frandsen og følelser, det har været meget svært. Det er først i de senere år, efter jeg fik en ny kone, at jeg har formået at tale om alt det, jeg brændte inde med. “Kom da ud med det i stedet for?” sagde hun. Så mange mennesker siger jo også om mig, at de kan mærke, at jeg med alderen er blevet blidere end jeg nogensinde har været før, fortæller Bent Frandsen, slår en latter op.

Selvom han manglede kærligheden fra en mor, så var faren på sin vis stadig en inspiration.

– Jeg lærte dog en ting hjemmefra: Lederskab og det at være selvstændig. Min far var postmester i Middelfart. Han var den der traditionelle far-rolle for den tid. Jeg har bare manglet min mor. Det er for at sige det lige ud. Der er ingen hemmelighed i det, fordi jeg fortæller alle det, jeg fortæller dig nu, at min far fik det, man dengang kaldte en husbestyrerinde, som senere også blev gift med min far. Men det var mange år efter. Og det var nok mere rent taktisk, at hun kunne få min fars pensioner, hvis han gik bort. Hun har bestemt aldrig været min mor. Hvad skal jeg så sige? Hun var altså en husbestyrerinde. Længere er den ikke, siger Bent Frandsen.

I Bent Frandsens ungdom var det fodbold, der dominerede livet, men det var også i ungdommen, at hans interesse for musik begyndte at spire. Han flyttede til Fredericia, og fandt hurtigt vej til diskoteket Gaslight, hvor han som DJ Benzon skabte fest og begejstring. Denne tid markerede begyndelsen på hans store kærlighed til musikken, en passion der senere også skulle føre ham ind i nye eventyr, som han aldrig havde forestillet sig.

– Men barndoms- og ungdomslivet gik med fodbold. Fodbold og mere fodbold. Det var Middelfart og fodbold, der var mit et og alt i de år. Jeg flyttede senere til Fredericia, det var ret tidligt, at jeg flyttede. Jeg endte i en periode med at være DJ på det kendte diskotek Gaslight i Fredericia. Jeg var der faktisk 8-9 år. Jeg blev kendt som DJ Benzon. Det er egentligt her, jeg fik en stor kærlighed til musikken. Den begyndte at blive noget for mig. Det med at skabe og udvikle fester, det var lige mig, siger han husker, at han blev sat til at arrangere firmafest.

– Senere blev jeg ansat hos ABB i Fredericia, og jeg var der i 25 år. I den periode blev jeg også udpeget som en af dem, der skulle være med til at lave firmafester. Og der kunne man jo få lov til at købe noget musik ordentligt ind. Der er vi i 70’erne og 80’erne. Det var skægt, husker han og smiler igen.

Musik spillede nu en større rolle. Det har altid været en vigtig drivkraft for Bent Frandsen, og hans første møde med koncertarrangementer kom, da han fik et spændende tilbud fra Bent Ove Hansen. Det var starten på en ny rejse, hvor de både skulle opbygge koncerter og skabe magi i samspil. Denne rejse førte til både store udfordringer og triumfer, hvor frøene til den succes, de senere skulle opleve med “Rock Under Broen,” blev sået.

– Bent Ove Hansen tog fat i mig. Han talte om at lave indendørskoncerter. Ja, rock’n’roll! Jeg kunne lave strømmen, og pludselig var jeg en del af koncertsetuppet. Jeg blev bidt af det. Det husker jeg tydeligt. Han sagde senere, at vi skulle have Kim Larsen ned og spille på parkeringspladsen. Det drillede lidt første gang, fordi det regnede, og det blev næsten aflyst, men det var ligesom opstarten på at være med til at lave nogle koncerter, siger Bent Frandsen og husker tilbage:

– Jeg troede, at det var gået skidt, men Bent Ove sagde, at det var gået skide godt. Senere, i 1989, havde han fået endnu en idé om at lave noget udendørs, vi skulle kalde det “Superkoncert.” Tre navne blev hyret ind, og jeg tror, vi tog 80 kroner for billetten. Jeg var den praktiske gris, der stod for hele pladsen og alle el-installationer. Jeg var på det tidspunkt ikke bestyrelsesmedlem, men jeg var med i alt, sammen med Bent Ove Hansen.

Og så var der tiden med lokal-tv, tv-bingo og mere musik.

– I samme periode red jeg med på lokal-tv-bølgen. Det var både i Fredericia og Middelfart. I fodboldklubben MG & BK endte jeg med at lave TV-bingo. Der skete virkelig noget i den tid. Jeg kom senere med i bestyrelsen omkring Rock Under Broen. Jeg lærte utrolig meget i denne periode. I starten af 1990 og frem mod 1991 lavede vi koncert om sommeren. Det gik sgu ikke særlig godt. Vi var simpelthen ramt af dårligt vejr, og alt muligt andet. Der var derfor ikke penge til at betale de forskellige underleverandører. Vi tog ud til Albani Bryggerierne og fortalte dem, at vi ikke kunne betale. Men vi troede på konceptet og ville fortsætte. Vi fik dem til at afstå for pengene, men de skulle være med året efter. Og det sagde de så: “Jamen, det var helt okay, hvis de så kunne fortsætte med at være med, og det kunne de selvfølgelig”, husker han.

Rock Under Broen blev skabt

– Min arbejdsplads ABB fik heller ikke dækket alle elinstallationer, men der blev vi så enige om, at det kunne man jo afdrage over nogle år med fortjensten fra indendørskoncerterne. Så vidt jeg lige husker, så var det allerede den første vinter, at de fik de penge tilbage igen. Så er det egentlig bare kørt slag i slag fremad, og er blevet en større og større succes. Men en dag skulle det være Danmarks største én-dags-koncert, og det var blev også, fordi der var ikke steder, hvor der kom så mange mennesker og havde så mange kunstnere, som vi havde. Vi skabte Rock Under Broen, som mange kender den festival, siger Frandsen.

Det gik så godt at folk valfartede til koncerterne.

– Det var sjovt, det må jeg sige. Jeg har virkelig nydt det, selvom der også blev knoklet igennem og kæmpet. Vi fik store udenlandske navne til at gæste Middelfart. Det var måske nogle gamle slagere som Smokey, Deep Purple og så videre, men det fik folk til. Konceptet var ganske udmærket, sammen med Shu-bi-dua og Kim Larsen gik alt op i en højere end, fortæller han.

Ude og inde af Rock under Broen-regi og 16 millioner på 24 timer

Bent Frandsen var egentlig færdig med Rock Under Broen, da der blev sendt bud efter ham igen. Med økonomiske udfordringer i bagagen blev der samlet et hold, der skulle genrejse festivalen, og det tog fart.

– Jeg var egentlig stoppet. Men så kom Claus Hansen til til mig. Han var formand for MG & BK på det tidspunkt. Han sagde: “Bent, du er simpelthen nødt til at give det nogle år igen.” Hvilket jeg gjorde. Jeg kom tilbage og så kørte det ellers, og det var fantastisk. Vi satte et godt hold. Senere kom Peder Zederkof og jeg på den idé, at vi ville prøve at lave en 3-dages festival. Men så kom coronaen. Det var fandme træls. Vi havde mange store ting i støbeskeen. Vi havde lige præsenteret en kontrakt med Aerosmith, og året før havde jeg fået lavet en kontrakt med Rolling Stones, hvor jeg, som formand, indenfor 24 timer skulle skaffe 16 millioner, hvilket var 50 procent af beløbet, vi skulle betale. Der var Middelfarts erhvervsliv klar, altså de var på med det samme, siger Bent Frandsen.

16 millioner? Hvordan skaffer man sådan et beløb på 24 timer?

– Det lagde fire virksomheder lige, de var fire gode mennesker, der lagde 4 millioner hver. Men så kom det skide corona, og så nåede vi det ikke. Det blev ikke til noget. Men jeg har gemt kontrakten, fordi jeg er sgu stolt af, at det kunne lade sig gøre at få lov til at lave Rolling Stones i Middelfart, siger Bent Frandsen.

Imens blev Rock Under Broen en kæmpe millionsucces, og det var også en stolt formand, der gav stafetten videre.

– Vi kom stærkt tilbage efter coronatiden, og folk tog rigtig godt imod Rock Under Broen det første år efter coronakrisen. Peder Zederkof og jeg enige om at sige, at nu skal vi prøve at lave den der festival. Det var ikke alle, der syntes, at det var en god idé, fordi det gav også mere arbejde. Hvor Rock Under Broen normalt har givet godt 3,5 millioner kroner i overskud, hvilket alle var super tilfredse med det første år – men så prøver man med en 2-dages festival, og så laver man over 8 millioner! Så var man stolt ved at give stafetten videre, siger Bent Frandsen.

Det var den rigtige beslutning at lave festivalen over flere dage. Det gav nemlig flere midler i kassen, og så var det bare sjovt, slår Bent Frandsen først.

– Alle kunne se, at det var det rigtige. Året efter lavede Rock Under Broen et endnu større overskud. 9 millioner, og hvad de har lavet i 2024, det er åbenbart lidt hemmeligt, det er ikke kommet ud, men jeg er overbevist om, at det ligger op i samme niveau, siger Bent Frandsen.

Startede eget selskab

Bent Frandsen er også historien om en erhvervsmand, der kæmpede mod de store i starten af sit liv som selvstændig. Det var dog ved et tilfælde, at han blev selvstændig, for han havde regnet med at lade sig pensionere hos ABB FuelTech, men sådan skulle det ikke gå.

– Jeg havde oprettet en af ABB’s specialafdelinger, som hed FuelTech. Den udviklede sig så godt, at vi både var i Danmark, Norge og Sverige, men på det tidspunkt kom der så en ny ledelse i ABB, som sagde, “Jamen, det her må lukke,” og FuelTech bygger jo tankstationer og olieanlæg, og det syntes man ikke fra den øverste ledelse, at det lå ret godt inde i ABB-regi, som var et elektrikerselskab. Så de kom til mig og sagde, at jeg skulle få det solgt. Det var mit livsværk. Normalt kan jeg godt lide at eksekvere, men her skulle jeg ikke nyde noget. Så må jeg blankt erkende, at jeg ikke gjorde noget ved det. Overhovedet ikke. Fordi det gik sgu skide godt. Og jeg havde den helt klare tro, at de fyrede mig ikke, siger Frandsen.

– Men det gjorde de. De fyrede mig. Selskabet fik en ny direktør, og han mente, at jeg ikke magtede at sælge det, så jeg måtte ud. Det er sgu mærkeligt, for jeg synes ikke, vi skulle sælge. De sagde direkte til mig: “Du formår ikke at sælge det, fordi du har hjertet med”. Sådan sagde de og slog fast, at det skulle jeg ikke have. Det var sådan set fair nok, at de sagde farvel til mig. De fik det da også solgt lige efter, men der var altså ikke plads til mig. Det hørte jeg ret hurtigt, fortæller Bent Frandsen.

Så kimede telefonerne, og det gik rigtig stærkt. Fra 0 til fuld fart, og benzinkongen fra Vejle var klar til at bakke op.

– Mine leverandører hos ABB begyndte at kime mig ned. Fabrikkerne ringede. De sagde til mig: “Du skal starte op selv, vi er klar.” De ville også betale for opstarten. Jeg skulle bare gå i gang. Jeg sagde, at jeg ville tænke over det, men der gik ikke længe, så startede vi selskabet, og det har udviklet sig vildt siden. ABB solgte sin afdeling til nogle svenskere, men de endte med at gå konkurs. Det førte også til, at jeg måtte igennem et retsforløb, fordi de mente, at jeg havde overtrådt en masse regler, men det havde jeg ikke. Jeg havde nemlig ingen klausul – og det var kunderne og leverandørerne selv, der henvendte sig til mig. De ville handle med personen – med mennesket Bent. Så det var sådan, det var, siger Frandsen og fortsætter:

– Jeg kom i kontakt med Olaf Haahr. Han sagde til mig, “at nu er ABB de store, og de er efter dig. Jeg er også den lille, og de store benzinselskaber er efter mig. Skal vi ikke arbejde sammen?” Det var kommet Haahr for øre, at ABB ville tromle mig, den lille mand. Han sagde til mig, “Bent, du provokerer de store, og jeg provokerer også de store olieselskaber. Jeg tror, at vi vil matche rigtig godt sammen, og jeg har en idé”. På det tidspunkt havde Olaf Haahr lige solgt sin forretning, men han ville bygge en ny kæde, og der ville jeg få lejlighed til at tegne, designe og tænke det nye koncept i vores FuelTech-forretning. Det gik pissegodt. Det har jeg arbejdet med, indtil jeg solgte det til min søn. Men det var sgu sjovt. I dag samarbejder vi i øvrigt med alle olieselskaber, men vi må se, hvad fremtiden bringer der. Politikerne vil en anden vej, så vi skal have flere ben at stå på. Men mon ikke der sker noget.

I samtalen over kaffen, vender vi flere gange tilbage til musik, koncerter det at skabe noget sjovt. Det fylder meget i Bent Frandsens liv. Hans telefon ringer med alarmlyd, imens vi taler. Det er bookere og mennesker, der spørger til koncerter, men det arbejde betyder ikke, at Bent Frandsen sidder på skødet af de kendte kunstnere.

– Det giver mig et eller andet kick, når ting lykkes. Det er der slet ingen tvivl om. Og langt det meste af det, jeg har været med til at lave, er lykkes. Selvfølgelig har vi lavet nogle fejl og underskud indimellem. Men langt det meste er lykkes. Og det har givet mig et eller andet kick. Det der med, at folk tror, at jeg været tæt på kunstnerne, det har jeg altså ikke, fordi det har jeg ikke haft tid til. Det var egentlig mere at lave festede, der havde min interesse. Og det tror jeg, hvis du spørger andre udbydere af musik i dag – ja spørg Ulrich (Ulrich Nicolaisen fra EventC), han sidder heller ikke tæt på kunstnerne, men han nyder at skabe og udvikle et koncept og en fest for andre mennesker, fortæller Bent Frandsen og tilføjer:

– Det med at sætte op. Det med fællesskabet. Det med at skabe og det med at se det lykkes, det er helt unikt, og en fed følelse.

Bent Frandsen har boet i Fredericia og Middelfart, og han nyder stadig at besøge Fredericia samt tænke på tiden, hvor han byggede hus i Erritsø, men Middelfart er hans hjem.

– Jeg kan ikke sige noget ondt om Fredericia. Det er en fed by, og der er sket meget gennem årene, men jeg fandt mig bare nok aldrig til rette. Da jeg vendte retur til Middelfart var jeg hjemme. Der var trygt, og jeg kender folk. Men det hænder da, når jeg besøger Fredericia, at folk kan huske mig og hilser. Jeg tænker tit, at det må være fra min tid som DJ på Gaslight. Det var meget sjovt.

Bent Frandsen fejrer sin 70-års fødselsdag i aften på Restaurant Marsvinet for familie og venner. Det er også i dag, han fylder år. Og netop Marsvinet er en af hans nuværende passioner.

– Det startede faktisk med, at Claus Hansen havde en idé om, at han ikke ville være bankdirektør mere, men i stedet være restauratør. Det endte senere med Restaurant Marsvinet, hvor vi var en gruppe erhvervsfolk, der gik sammen om at lægge nogle penge. Vi ville skabe noget, der matchede alle aldre, og der matchede Restaurant Marsvinet perfekt. Til setuppet skabte vi intimkoncerter, og det var og er bare fedt. Mange spørger også, hvordan vi kan få store navne til et sted, hvor der kan være 120 mennesker. Men netværket går tilbage til min tid i Rock Under Broen, indendørskoncerterne og så videre. Jeg har et godt netværk fra den tid, hvor jeg kender rigtig mange bookere. Det betyder også, at jeg får fat i kunstnere, der måske skal prøve et koncept af, og der fungerer Marsvinets rammer perfekt, slutter Bent Frandsen.

Til Bent Frandsens CV hører et væld af koncerter og frivillighed. Han løftede også jazzfestivalen i Middelfart, der var økonomisk presset. Han brænder for musikken og for Middelfart. I dag fylder han 70 år.

Regeringens jobcentersatsning skaber usikkerhed kommunalt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Regeringens udspil om jobcentrenes fremtid, der skal føre til en mere strømlinet og mindre bureaukratisk struktur, har vakt opmærksomhed og bekymring i kommunerne. Ifølge Mette Heidemann, der er direktør for beskæftigelse og velfærd i Fredericia Kommune, er der flere elementer i regeringens forslag, der både er lovende og bekymrende.

Heidemann peger på, at en af de mest markante ændringer, som regeringen foreslår, er en reduktion i antallet af mundtlige møder og en generel nedskæring af proceskrav.

– Det beskæftigelsesministeren har meldt ud, og som jeg kan se, er der et par andre regeringsministre, der også har været ude og tale om, det ser ud til, at man på længere sigt følger ekspertudvalgets anbefalinger. Der kommer færre mundtlige møder i jobcenteret og færre proceskrav, forklarer Heidemann.

Dette vil, ifølge hende, kunne skabe et system, der er mindre byrdefuldt både for de ansatte og for borgerne, der står overfor det.

– Hele ideen om at gøre systemet mindre bureaukratisk og mere fleksibelt synes vi er rigtig positivt, og vi ser frem til, at det kan blive en del af den fremtidige løsning, fortsætter Mette Heidemann.

Den langsigtede vision om færre processer og møder kan, ifølge Heidemann, hjælpe med at gøre beskæftigelsessystemet mere effektivt og fokuseret på at hjælpe borgere hurtigere og med mindre administrativt besvær. Men på trods af de positive elementer, er der også store bekymringer knyttet til regeringens planer, særligt når det kommer til de økonomiske konsekvenser. Heidemann understreger, at de foreslåede besparelser på 3 milliarder kroner, som skal opnås ved omstruktureringen af jobcentrene, giver anledning til alvorlige bekymringer.

– Det, der er den store bekymring, er besparelsen. Der skal jo spares 3 milliarder, og vores andel af det er jo et væsentlig, siger hun.

For Heidemann og hendes kolleger i kommunerne er det uklart, hvordan disse besparelser vil blive håndteret i praksis.

– Det er svært at vide endnu, hvad det kommer til at betyde, for der er ikke kommet et konkret udspil, eller noget at forholde sig til, siger hun.

Mette Heidemann. Arkivfoto.

Uvisheden omkring, hvordan besparelserne vil påvirke de konkrete arbejdsopgaver og de ansatte i jobcentrene, skaber en usikkerhed, som gør det vanskeligt for kommunerne at planlægge fremtidens beskæftigelsessystem. Heidemann påpeger, at en af de største udfordringer ved lukningen af de nuværende jobcentre vil være at finde ud af, hvordan man fortsat skal kunne levere den nødvendige støtte til borgerne.

– Man skal jo blandt andet også forholde sig til, at borgerne forsvinder jo ikke. Så hvad gør vi, når vi nedlægger jobcenteret? spørger Heidemann, og henviser til den grundlæggende udfordring ved at ændre på et system, der har været grundstenen i beskæftigelsesindsatsen i mange år.

Særligt for de borgere, der i øjeblikket er afhængige af støtte fra jobcentrene, vil de kommende ændringer kunne skabe usikkerhed om, hvorvidt de vil modtage den nødvendige hjælp. Heidemann understreger, at det ikke kun er medarbejderne i jobcentrene, der skal tilpasses de nye regler, men i høj grad også de borgere, der allerede står overfor udfordringer i deres arbejde eller beskæftigelse.

– Det er især for borgerne, at vi skal sikre, at der ikke bliver skabt unødig usikkerhed, siger hun.

Mens der er opbakning til ideen om at reducere bureaukratiet, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om, hvordan det økonomiske overskud vil påvirke kvaliteten af den hjælp, som borgerne får. Heidemann afslutter med at understrege, at Fredericia Kommune vil være klar til at handle, så snart der kommer konkrete retningslinjer.

– Lige så snart vi ved noget, så melder vi det ud, siger hun og tilføjer, at kommunen fortsat er indstillet på at tilpasse sig de nye krav og ændringer, men at det vil kræve tid og klarere informationer for at sikre, at borgerne fortsat får den nødvendige støtte.

Regeringens udspil er således et skridt mod en mere fleksibel og mindre bureaukratisk beskæftigelsesindsats, men samtidig rejser det spørgsmål om, hvordan besparelserne vil påvirke den støtte, som borgerne modtager, og hvordan kommunen kan sikre, at alle får den hjælp, de har behov for.

FHK viste klasseforskel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der var aldrig tvivl om styrkeforholdet, da Fredericia Håndboldklub fredag aften tog imod Sønderjyske i Middelfart Sparekasse Arena. Med en stærk præstation fra start til slut sikrede FHK sig en komfortabel 32-26-sejr og fik dermed revanche for nederlaget i pokalkvartfinalen tidligere på sæsonen.

For FHK var det første kamp efter vinterpausen, og holdet gik ind til opgøret med en forstærket trup. Sebastian Henneberg var tilbage efter sin lange skadespause, og i målet var Thorsten Fries igen kampklar efter sin skade i november. Hos Sønderjyske var situationen en anden. Holdet måtte undvære deres hollandske VM-keeper Matthias Rex, og Sebastian Augustinussen, der ellers var med på holdkortet, kom aldrig på banen.

FHK-træner Gudmundur Gudmundsson havde foretaget en bemærkelsesværdig ændring i startopstillingen ved at give Jonas Kruse chancen som playmaker i stedet for William Moberg. Det var Kruse, der åbnede scoringen, mens Thorsten Fries i den modsatte ende tog hul på en kamp, hvor han skulle spille en afgørende rolle.

De første minutter var præget af højt tempo og mange mål. Efter ni minutter var stillingen 4-4, men derfra begyndte FHK at trække fra. Fries reddede først et straffekast fra ligatopscorer Nicolaj Jørgensen, og da Jørgensen fik en ny chance to minutter senere, var resultatet det samme. Sønderjyske måtte ændre taktik, og Patrick Volz overtog straffekastansvaret. Han scorede på sit første forsøg, men på det næste blev også han grebet ud af Fries, der leverede en af sine bedste præstationer i sæsonen.

Mens Sønderjyske kæmpede for at finde en løsning på Fries, skiftede Gudmundsson flittigt ud i bagkæden for at finde den rette balance. Reinier Taboada og Mads Kjeldgaard blev forsøgt på venstre back, mens Anders Martinusen og Kasper Palmar skiftede på højre back. Det var dog stadig Kruse, der styrede spillet bedst.

Med tre minutter til pausen fik kampen et dramatisk vendepunkt. Sønderjyskes forsvarsgeneral Jacob Bagersted modtog sin tredje udvisning og blev dermed vist ud med rødt kort. FHK udnyttede overtallet optimalt og gik til pause foran 15-10.

Fredericianerne kom blæsende ud fra pausen. Fire minutter inde i anden halvleg øgede Kasper Palmar føringen til 18-11, og det lignede en tidlig afgørelse. Men Sønderjyske nægtede at give op. Gæsterne ændrede forsvarsstrategi og sendte tyske Lucas Rehfus frem i et offensivt 5-1-forsvar. Det skabte uro i FHK’s angreb, hvor William Moberg blev sat ind som playmaker, men han kunne ikke ændre kampbilledet med det samme.

Sønderjyske udnyttede FHK’s usikkerhed og satte fire mål i træk, og pludselig var stillingen 19-16 efter en scoring fra Gabriel Setterblom. I en kort periode lignede det, at gæsterne kunne bringe spænding tilbage i opgøret. FHK svarede dog hurtigt igen. Nikolaj A. Nielsen blev sat i scene inde på stregen og begyndte at rive Sønderjyskes forsvar fra hinanden med stærke afslutninger. De lange angreb og sikre scoringer satte proppen i gæsternes momentum, og med 13 minutter tilbage scorede Martin Bisgaard til 25-19.

Fra dette tidspunkt var det tydeligt, at klasseforskellen mellem de to hold var for stor. Hver gang Sønderjyske fik reduceret, svarede FHK prompte igen. Da Evgeni Pevnov scorede til 30-25 med fire minutter tilbage, tog Sønderjyske timeout i et sidste desperat forsøg på at ændre kampen.

Med ti minutter igen havde Sebastian Frandsen afløst Thorsten Fries i målet, og han satte punktum på en flot FHK-aften. Ebbe Stankiewicz forsøgte sig med et lob, men Frandsen stod placeret og parerede bolden væk. Smilet bredte sig hos FHK-keeperen, og det smittede af på holdkammeraterne.

FHK endte med at tage en sikker 32-26-sejr, og med sejren bevarer holdet sin tredjeplads i ligaen. Sønderjyske må derimod kigge sig over skulderen på ottendepladsen, hvor de stadig har arbejde foran sig for at sikre sig en slutspilsplads.

Hvad sker der med Kobbelgården?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Bostedet Kobbelgården 3 i Fredericia har været under skærpet tilsyn i seks måneder på grund af flere kritiske forhold, der blev påpeget i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd. Den 7. februar – i dag – udløber det skærpede tilsyn, men hvad der sker herefter, er stadig uvist. Flere aktører bekræfter overfor Fredericia AVISEN, at situationen endnu er uafklaret.

Det skærpede tilsyn blev indført som følge af problemer, der tidligere er blevet beskrevet i tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Syd. Rapporterne har peget på flere forhold, som tilsynet har vurderet som utilstrækkelige. På trods af at der er blevet gjort forbedringer, som fremgår af den seneste rapport, er der stadig kritiske forhold, som skal løses, og det er op til Socialtilsyn Syd at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet.

Henriette Graversen, koncernchef for Social- og Handicap i Fredericia Kommune, udtrykker stor usikkerhed omkring beslutningen.

– Vi ved ikke, hvornår de kommer med en tilbagemelding, og vi ved ikke, hvad der skal ske nu. Vi ser alle frem til at få en afklaring på det, siger Graversen, som bekræfter, at kommunen fortsat afventer svar fra Socialtilsyn Syd.

Formand for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv (A), bekræfter, at kommunen er i venteposition.

– Logisk set burde vi få svar nu, når påbuddet udløber, men vi ved ikke, hvornår vi får et svar. Vi håber at få et svar snarest muligt, og det er den melding, vi har fået fra forvaltningen, siger Gulløv. Hans udmelding understreger den usikkerhed, som både kommunen og bostedet står overfor, og som påvirker beslutningsprocessen.

I værste fald kan Socialtilsyn Syd vælge at lukke Kobbelgården 3, men det er også muligt, at der pålægges et nyt skærpet tilsyn, eller at det nuværende tilsyn afsluttes, hvis der er tilstrækkelige forbedringer. Fredericia Kommune har på nuværende tidspunkt ingen præcise indikationer på, hvad tilsynet vil konkludere, og derfor er der ikke mulighed for at forberede sig på en konkret beslutning.

Sammenligningen til tidligere hændelser, som for eksempel en sag i Haderslev, hvor et bosted blev lukket efter alvorlige kritikker fra tilsynet, er relevant, men der er væsentlige forskelle i de to sager. I Haderslev blev et bosted lukket efter det blev afsløret, at der var alvorlige problemer med pleje og ledelse, som ikke kunne afhjælpes. I Fredericia er situationen en anden, da tilsynet har påvist både forbedringer og fortsatte udfordringer.

Den nyeste tilsynsrapport fra den 27. januar viste, at der er sket forbedringer på Kobbelgården 3, men der blev også peget på flere kritiske forhold, som endnu ikke er blevet løst. Det betyder, at der stadig er et behov for tilsyn og opfølgning, og hvad beslutningen bliver, afhænger af, hvordan Socialtilsyn Syd vurderer de seneste ændringer på bostedet.

Som kommunen afventer tilbagemeldingen fra Socialtilsyn Syd, står Kobbelgården 3 fortsat uden klarhed om fremtiden. Usikkerheden omkring beslutningen betyder, at både personalet og beboerne på bostedet befinder sig i en venteposition. Det er nu op til Socialtilsyn Syd at afgøre, hvilke skridt der skal tages fremadrettet.

Alvorlige kritikpunkter mod Kobbelgården i ny tilsynsrapport

Live: Revanche i luften for FHK

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Når FHK tager hul på ligahåndbolden i 2025 er der revanche i luften, når de møder Sønderjyske, der slog netop fredericianerne ud af pokalturneringen. De tog hold mødes klokken 19:00. Hvem vinder? Følg med og få svaret.

Kommune forklarer forvirrende ensretninger

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

De nyligt opsatte skilte og ændringer i trafikken på Nørre Voldgade i Fredericia har skabt forvirring blandt bilisterne. Flere har været vidner til bilister, der kører imod ensretningen, og flere henvendelser er kommet til Fredericia AVISEN, hvor folk undrer sig over de nye trafikomlægninger. I et interview forklarer Ditte H. Nielsen, leder af Vej & Park i Fredericia Kommune, baggrunden for ændringerne og de overvejelser, der er blevet gjort.

Ditte H. Nielsen understreger, at de nye trafikregler er en integreret del af det større byfornyelsesprojekt, som Fredericia Kommune arbejder på, og som har til formål at forbedre både trafikflowet og bymiljøet i området, samtidig med at der skabes plads til nye funktioner og forbedringer i byens infrastruktur.

– Det er en del af voldprojektet, og fordi vi har skullet bruge mere plads til parkering, er det lavet sådan dér, forklarer hun.

Ændringerne omfatter både trafikomlægninger og justeringer af parkeringsforholdene, som en del af kommunens langsigtede plan for at optimere trafikafviklingen i området.

En central del af ændringerne har været at samle trafikken på de større veje, så man kan frigøre arealer og reducere trafikken i de mindre gader.

– Målet har været at samle trafikken på Kongensgade for at mindske trafikken i de mindre gader og skabe bedre muligheder for parkering og plads til andre formål, siger Nielsen.

Denne tilgang er blevet taget for at optimere den samlede trafikstruktur i området og samtidig gøre det nemmere for både bilister og fodgængere at færdes i bydelen.

Trafikændringerne og de første reaktioner:

Nielsen erkender, at ændringerne har givet anledning til frustrationer, især i begyndelsen.

– Vi ved udmærket godt, at der er frustrationer. Men det er helt normalt, når man laver ændringer i trafikken, siger hun og understreger, at det kræver tid, før trafikken vænner sig til de nye forhold. For at give borgerne mulighed for at få indflydelse på ændringerne, blev der tidligere afholdt en byvandring, hvor folk kunne give deres mening til kende.

– Derfor havde vi en byvandring, hvor vi inviterede folk ind. Og der lyttede vi også til nogle af de bekymringer, der var omkring trafikken, bl.a. vigepligten gennem Nørre Port, forklarer Nielsen.

Hun understreger dog, at det er vigtigt at give ændringerne tid til at virke, da det tager tid for både trafikanter og lokalbefolkningen at vænne sig til de nye forhold, og først efter en periode vil det være muligt at vurdere, om tilpasningerne har haft den ønskede effekt på trafikafviklingen og sikkerheden i området.

– Vi har været derovre og kigget, og også i dag ser det rigtigt ud, og skiltningen er korrekt, siger Nielsen og tilføjer, at de har foretaget de nødvendige opfølgninger på ændringerne.

Dog anerkender hun, at der er bilister, der føler, at de nye regler er forvirrende, og derfor forsøger at køre uden for de fastlagte ruter.

– Vi kan se, at skiltningen er korrekt, men vi ved også, at der er nogle, der desværre synes, at det må være forkert, at vi har sat skiltene sådan, og derfor begynder at bevæge sig ud på nogle ulovlige ruter, siger hun.

Langsigtet plan og fremtidige justeringer

Nielsen påpeger, at ændringerne på Nørre Voldgade er en del af den større bymidtestrategi og mobilitetsplan, som Fredericia Kommune arbejder på.

– Man kan ikke altid kun kigge på én vej. Det skal ses i et langt større helhedsperspektiv, siger hun og understreger, at trafikforholdene skal vurderes i et bredere perspektiv.

– Bymidtestrategien har allerede lagt nogle principper, der netop handler om at samle trafikken på de større veje, og det er en del af den justering, vi nu har gennemført, forklarer Nielsen.

Derudover fremhæver hun, at Teknisk Udvalg i foråret skal træffe beslutninger om, hvordan mobilitetsplanen skal implementeres i Fredericia.

– Den store plan skal rulles ud, og der skal de være med til at diskutere de første principper i foråret, siger Ditte H. Nielsen og påpeger, at det vil give et klarere billede af, hvordan fremtidens trafik i Fredericia vil udvikle sig.

På trods af de aktuelle forvirringer og frustrationer er målet for kommunen at skabe en bedre og mere funktionel trafikstruktur på lang sigt.

– Vi er opmærksomme på, at der er justeringer, som skal til, og vi vil fortsætte med at følge op på udviklingen, afslutter Ditte H. Nielsen.

De kommende måneder vil vise, hvordan trafikomlægningerne på Nørre Voldgade fungerer i praksis, og om det vil føre til en mere effektiv trafikafvikling, som både bilister og borgere kan leve med.

Kørselsforvirring på Nørre Voldgade: Nye ensretninger skaber forvirring blandt bilister

Kvindeligaen på jagt efter ny hovedsponsor efter Gjensidige-exit

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Når den kommende sæson 2025/26 sparkes i gang, bliver det uden Gjensidige som hoved- og navnesponsor for den bedste danske fodboldrække for kvinder. Efter seks års samarbejde har forsikringsselskabet valgt ikke at forlænge aftalen, og Kvindedivisionsforeningen skal nu finde en ny partner til at tage over.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra begge parter fredag.

Slut på seks års samarbejde

Gjensidige har siden 2019 været navnepartner for Kvindeligaen og har ifølge selskabet selv bidraget til at fremme ligaens udvikling. Landechef og direktør for Privat (DK) i Gjensidige, Iason H. Johannessen, forklarer beslutningen om at stoppe samarbejdet.

– Vi er glade og stolte over at have været en del af den udvikling, som dansk kvindefodbold har gennemgået siden 2019. Vi holder stadigvæk af kvindefodbold og glæder os til at følge udviklingen fremover. Vi har forskellige forventninger til et fremtidigt samarbejde, og derfor vælger vi at gå hver til sit, når partnerskabet udløber til sommer, siger han i en pressemeddelelse.

Samtidig fremhæver Gjensidige, at sponsoratet har givet selskabet øget synlighed og kendskab som brand.

Ny sponsorjagt skudt i gang

I Kvindedivisionsforeningen, der driver de tre øverste rækker i dansk kvindefodbold, er man nu i gang med at finde en ny hovedsponsor, der kan være med til at accelerere udviklingen af ligaen.

– Gjensidige har været med til at løfte vores liga siden 2019, og vi har virkelig værdsat vores samarbejde. Nu står vi på tærsklen til det næste store ryk og ser frem til at skulle finde en ny partner, der vil være med til at sætte foden på speederen sammen med de vigtigste aktører i dansk kvindeelitefodbold på klubniveau, siger forperson i Kvindedivisionsforeningen, Katja Moesgaard.

Administrerende direktør i Kvindedivisionsforeningen, Marie Greve, ser også frem til en ny fase for ligaen.

– Kvindefodbold er en unik og attraktiv del af fodboldlandskabet, hvor nærhed, autenticitet, fællesskab og passion er nøgleord for alle sportens interessenter. Sammen med vores kommende partner skal vi forløse kvindefodboldens fortsat enorme potentiale herhjemme og bringe fodbold for kvinder i Danmark til nye højder, udtaler hun.

Gjensidiges exit kommer på et tidspunkt, hvor kvindefodbolden, ifølge Kvindedivisionsforeningen, er i rivende udvikling både nationalt og internationalt. Foreningen bemærker, at flere Superliga-klubber investerer i kvindefodbold, og at den selv blev optaget som det tredje medlem af DBU i starten af 2024.

Problemer med opkald til 112 – politiet vejleder

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Flere oplever i øjeblikket problemer med at foretage opkald fra deres mobiltelefoner. Rigspolitiet har fredag advaret om, at nogle brugere kan have svært ved at ringe op, herunder til alarmnummeret 112.

I et opslag på det sociale medie X oplyser Rigspolitiet, at der er en løsning, hvis man oplever problemer med at komme igennem til alarmcentralen.

– Hvis du har akut behov for at kontakte 112 og ikke kan ringe op, kan du sandsynligvis løse problemet ved at sætte din telefon i flytilstand og derefter ringe 112 igen, lyder opfordringen fra Rigspolitiet.

Samtidig understreger politiet, at 112 kun må bruges i akutte situationer, hvor der er brug for hjælp fra politi, brandvæsen eller ambulance.

Der er endnu ingen oplysninger om årsagen til problemet eller hvor udbredt det er. Teleoperatører eller myndigheder har endnu ikke meldt ud, hvad der ligger bag de tekniske vanskeligheder.

Rigspolitiet anbefaler, at borgere, der oplever problemer, forsøger løsningen med flytilstand og holder sig opdateret via myndighedernes officielle kanaler.

Sælger kommunen ud i sit havneselskab?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Flere fredericianske byrådsmedlemmer er blevet ringet op af et nationalt medie, der beder dem om at forholde sig til et salg af havneselskabet ADP A/S. Nyhederne har stået i kø for havneselskabet i 2024 og 2025, og nu skulle dele af havneselskabets forretning være på ved til at blive solgt.

Flere byrådsmedlemmer reagerer nu. Et af byrådsmedlemmerne, der ikke forstår, hvad der foregår er løsgænger Karsten Byrgesen.

– Jeg er noget rystet. Jeg blev ringet op i går af en journalist, der bad mig forholde til, at Fredericia solgte sit havneselskab. Det forstod jeg intet af, idet vi som byrødder intet har fået at vide. Det var også mit svar. Gennem dagen tog rygterne til, og desværre er det ikke første gang, at vi i det rigtige byråd ikke ved, hvad der foregår. Det ved dem i det “lille byråd” (Karsten Byrgesen kalder Økonomi- og Erhvervsudvalget for “det lille byråd” red.). Jeg ville ikke være overrasket, hvis vi inden længe læser i medierne, at dele af ADP’s forretning er solgt. Jeg kunne også læse i medierne, at Hanstholm Havn blev en del af ADP A/S, siger Karsten Byrgesen, der er noget skuffet, hvis han skal læse om et salg inden længe.

Viceborgmester Susanne Eilersen, der også sidder i byens økonomivalg er også blevet ringet op, men vil ikke kommentere på sagen.

– Jeg er blevet ringet op og spurgt. Jeg har afvist, at ADP er ved at blive solgt, siger Susanne Eilersen til Fredericia AVISEN

Sælger man dele af ADP A/S’ forretning?

– Det har jeg ingen kommentar til, siger Susanne Eilersen.

Fredericia AVISEN har hidtil forgæves forsøgt at få en kommentar fra hanedirektør Rune D. Rasmussen, bestyrelsesformand Christian Herskind og borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro.

Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget, Pernelle Jensen (V), ønsker ikke at kommentere på rygterne, mens Venstres Peder Tind og 1. viceborgmester, Vibe Dyhrberg (A), oplyser, at de ikke kender til rygterne.

Undren over VE-anlæg i kommuneplan til morgenmøde

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Business Fredericia holdt onsdag morgenmøde, hvor flere repræsentanter fra erhvervslivet var mødt frem for at høre om den kommende kommuneplan, der er sendt i høring. Blandt andet kom det frem, at det fra statens side ikke er et krav om mulighedszone til VE-anlæg, selvom det har været fremlagt sådan af Fredericia Kommunes forvaltning til politikerne.

Under præsentationen blev det slået fast, at Fredericia Kommune ikke er pålagt af staten at udpege mulighedszoner til store VE-anlæg. Det har tidligere lydt, at regeringen krævede, at kommunerne skulle finde arealer til vedvarende energi, men det viste sig at være en misforståelse.

– Nej, det er vi ikke. Det er fuldstændig rigtigt. Vi er på ingen måde bundet op på det, sagde Karin Kærgaard, kommuneplanlægger i Fredericia Kommune, da byrådsmedlem Susanne Eilersen (DF) spurgte, om det var et lovkrav.

Hun forklarede videre, at det er en lokal beslutning, at kommunen har udpeget mulighedszoner til VE-anlæg.

– Vi har ønsket at være på forkant og undgå, at vi skal tage stilling fra sag til sag uden en overordnet plan. Derfor har vi fastlagt områder, hvor vi mener, det kan give mening at placere VE-anlæg, sagde Kærgaard.

Kommunen har dog valgt at opstille egne krav til energiprojekter, så det sikres, at de skaber værdi lokalt.

– Vi vil gerne sikre, at der er noget lokal udvikling i området. Vi vil gerne se, at du også arbejder med naturudvikling, at du sikrer dig, at der bliver lavet noget for vandhåndtering i det her område, sikrer noget biodiversitet og laver nogle stier til lokalsamfundet, sagde hun.

Med de nye retningslinjer fastsættes det samtidig, at store VE-anlæg ikke skal kunne placeres vilkårligt i kommunen. Kommunen har udpeget specifikke mulighedszoner, mens resten af kommunen er defineret som no-go-områder for store solcelle- og vindmølleanlæg.

Byudvikling: Balanceret vækst og helhedsplanlægning

Et andet centralt tema i kommuneplanen er byudviklingen. Kommunen har fortsat fokus på at sikre arealer til nye boligområder, men samtidig understrege nødvendigheden af at tænke i helheder.

– Vi skal finde plads til mange forskellige anvendelser inden for de arealer, vi har til rådighed. Efterspørgslen på både bolig- og erhvervsarealer er stigende, og derfor er det vigtigt at prioritere rigtigt, sagde Charlotte Lorentzen, kommuneplanlægger i Fredericia Kommune.

Der blev peget på, at byudviklingen skal ske i sammenhæng med både infrastruktur, klimatilpasning og erhvervsudvikling.

– Byudvikling med omtanke har været et centralt tema. Det er ikke noget nyt, men i takt med, at arealressourcerne bliver mere begrænsede, er det vigtigere end nogensinde før, forklarede Lorentzen.

Mobilitet: Infrastruktur i tråd med væksten

Mobilitet var også et af de emner, der blev gennemgået på mødet. Kommuneplanen sigter mod at forbedre infrastrukturen, så den understøtter den forventede befolkningsvækst og de øgede krav til transport i kommunen.

Der blev nævnt, at Fredericia, som en vigtig transporthub, skal sikre bedre forbindelser både internt i kommunen og til de omkringliggende byer. Det indebærer blandt andet en fortsat udvikling af vejnettet samt bedre forhold for kollektiv transport og cyklisme.

Kommuneplanen er nu i høring

Forslaget til Kommuneplan 2025-2037 blev politisk vedtaget af byrådet den 16. december 2024 og er nu sendt i offentlig høring frem til 1. april 2025.

Mødet gav et indblik i de vigtigste ændringer i planen, og præciseringen af, at kommunen ikke er underlagt statslige krav om VE-mulighedszoner, kan blive et væsentligt element i den videre debat. Både borgere og erhvervsliv har mulighed for at indsende høringssvar, inden den endelige plan vedtages.

1...646566...112Side 65 af 112
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER