85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

Af
Redaktionen
-
0

NATUR. Naturpark Lillebælts Venner har fået 85.000 kroner fra Nordea-fonden til at etablere tre nye muslingerev i Lillebælt. Projektet skal løfte havmiljøet, skabe flere levesteder og samtidig inddrage borgere og foreninger i arbejdet for en rigere natur under overfladen.

Formand for Naturpark Lillebælts Venner, Anja Becher Andresen, glæder sig over bevillingen. »Vi er meget glade for støtten fra Nordea-fonden. Den gør det muligt at tage konkrete skridt for at genetablere muslingerev i Lillebælt, og vi glæder os til at komme i gang og samle en masse folk om projektet. Vi håber, at projektet kan være med til at styrke både havmiljøet og det lokale ejerskab til vores natur,« siger hun.

Baggrunden for indsatsen er, at havmiljøet i Lillebælt er under pres. Mange arter har mistet deres levesteder, men erfaringer fra blandt andet Vejle Fjord viser, at genetablering af muslingerev kan gøre en forskel. Blåmuslinger renser vandet, skaber bedre lysforhold og giver nye levesteder for fisk, fugle og planter.

De tre muslingerev skal etableres i udvalgte områder af Lillebælt og bliver båret frem af frivillige kræfter. Projektet vil samtidig blive fulgt tæt, så effekten på havmiljøet kan dokumenteres.

Naturpark Lillebælts Venner lægger vægt på, at både medlemmer, borgere og lokale foreninger bliver inviteret med i arbejdet. Både gennem konkret deltagelse og gennem løbende information vil flere få mulighed for at lære om marin naturgenopretning i praksis.

Med de nye midler fra Nordea-fonden får Lillebælt nu et grønt skub i retning af mere liv under havets overflade – og et projekt, der samler både frivillige og lokalsamfundet om naturen.

Tina giver håb og hjælp til synshandicappede – selv uden syn

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MIDDELFART. Når synet svigter, står Tina Jellesen Nielsen klar til at hjælpe. Hun er konsulent hos Dansk Blindesamfund og har i 15 år været bindeled mellem blinde, svagsynede, kommunen og foreningen. Hver dag hjælper hun mennesker i Odense og omegn, Middelfart, Assens og Nordfyn med at finde vej i en tilværelse, hvor synet enten er væk eller stærkt reduceret.

For 56-årige Tina fra Odense er et liv uden syn et livsvilkår. Hun blev født to og en halv måned for tidligt og fik så meget ilt i kuvøsen, at hun mistede synet. De erfaringer, hun selv har gjort sig gennem et helt liv som blind, giver hun i dag videre til andre. »Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde. Det er en helt særlig følelse at være med til at gøre en forskel hos borgerne, når vi besøger og hjælper dem videre i livet med både stort og småt,« siger hun.

Arbejdet spænder vidt. Det kan handle om praktisk hjælp i hjemmet eller præsentation af hjælpemidler. Det kan være en markeringsstok til svagsynede eller den hvide mobilitystok til blinde. Det kan også være elektroniske løsninger, hvor borgeren kan indtale huskesedler eller bruge skærmlæser. »Er borgerne ikke visiteret til hjælpen, kan jeg samtidig fungere som bindeled mellem dem og kommunen, hvor jeg ofte også er bisidder til møder. Jeg kan være med til at sikre, at borgerne bliver kompenseret rigtigt og præsenteret for den rette hjælp,« fortæller hun.

Hun giver også praktiske tips til hverdagen. Det kan være en kniv, der kan indstilles til at skære ensartede skiver brød, eller en væskemåler, der vibrerer eller giver lyd, når glasset er ved at være fyldt. For Tina handler det i høj grad om hjælp til selvhjælp. »Men før vi kan hjælpe dem dertil, kræver det, at vi lærer medlemmet rigtig godt at kende for at sikre, at vi kan give dem den rette hjælp. Det gør vi simpelthen via de gode samtaler,« siger hun.

De samtaler handler sjældent kun om synstabet. Hun begynder med en snak om liv, arbejde, børn, børnebørn og interesser, for det vigtigste er at lytte. »Både for at skabe et trygt rum imellem medlemmet og mig, men også for, at jeg kan skabe en forståelse for medlemmets situation. Stille og roligt kan jeg så begynde at gå mere ind i, hvordan personen har det, og hvilke følgevirkninger det har for personen at have mistet synet,« forklarer hun og tilføjer: »Det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt om mennesket og ikke kun fokuserer på synshandicappet. Vi skal se det hele menneske, da det er den eneste måde, vi kan sikre den helt rette hjælp på.«

For Tina handler det om at finde det tempo og de løsninger, der passer til den enkelte. »Vi skal give personen den nødvendige håndsrækning for at finde tilbage til livsglæden – og når det så endelig lykkes, føles det bare helt fantastisk og livsbekræftende,« siger hun.

Hun bruger sit eget synshandicap aktivt i mødet med medlemmerne. Når de ser, at hun ubesværet kan skænke en kop kaffe og leve et godt liv uden syn, giver det håb. »Jeg passer på ikke at virke som en supermand, for selvfølgelig er tingene nemmere for mig – jeg har øvet mig et helt liv. Så jeg gør meget ud af også at dele det, jeg selv bakser med. Ex vasketøjet, som er svært at sortere rigtigt, når man ikke har nogen idé om, hvad farver er,« siger hun.

For mange nye medlemmer er det inspirerende at møde en konsulent, der deler deres udfordringer. »Når de oplever, at jeg heller ikke kan alt, ser de i stedet én, der er samme sted som dem, men som har lært at gebærde sig i livet. Og er glad. For de fleste er det både tankevækkende og inspirerende,« siger Tina.

Hun peger på, at netop det er styrken ved konsulentordningen hos Dansk Blindesamfund. »Det er ganske unikt og noget, vi skal være stolte af at kunne tilbyde vores medlemmer.«

Men jobbet rummer også de svære samtaler. Mange er i en livskrise, når hun møder dem første gang. »Skræmmende er det især for dem, der er gået fra at have hele sit syn til intet. Det er et kontroltab og en identitetskrise fra det ene øjeblik til det andet ikke at kunne se sin familie, venner og kolleger eller dyrke sine aktiviteter, som man plejer,« siger hun.

Hun lægger vægt på at skabe plads til følelserne. »Der er altid plads til at fælde en tåre hos mig, så jeg spørger altid om personen har brug for en støttende hånd at holde i. Det tager folk nogle gange imod. Bare det at være sammen i det svære er ofte en stor trøst,« fortæller hun.

At hun mærker forskellen i sit eget hjerte, er noget af det, der driver hende. »Vi har alle brug for et liv med indhold og at kunne klare os selv, men det kræver, at hovedet og hjertet er med. Jeg husker et medlem, der engang sagde til mig, at dit besøg i dag har givet mig lyst til at komme videre, og de udtalelser mærker jeg tydeligt i mit eget hjerte. Fordi vi rykker menneskerne igennem vores besøg og gode snakke. Det er så berigende,« afslutter hun.

Røjleskov Kulturhus får 2,3 millioner til stor modernisering

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

MIDDELFART. Røjleskov Kulturhus har sikret fuld finansiering til en omfattende modernisering af det gamle missionshus på Røjleskovvej. Med bevillinger på i alt over 2,3 millioner kroner kan projektet nu sættes i gang efter flere års arbejde med fondsansøgninger.

Moderniseringen omfatter både en gennemgribende renovering af den eksisterende bygning og en ny tilbygning på cirka 80 kvadratmeter. Her bliver der plads til moderne faciliteter som køkken, toiletter og møderum, hvilket vil gøre huset mere funktionelt og åbne det for både daglige brugere og større arrangementer.

Formålet med Røjleskov Kulturhus er at styrke fællesskabet i lokalområdet, og med de nye rammer bliver der skabt bedre betingelser for sociale, kulturelle og frivillige aktiviteter. Den kommende tilbygning betyder, at huset fremover kan rumme omkring 90 personer, næsten en fordobling af den nuværende kapacitet. Dermed bliver det muligt at tiltrække større foredragsholdere og arrangere begivenheder, som hidtil har været uden for rækkevidde.

Projektet er blevet en realitet gennem støtte fra blandt andre Middelfart Kommunes Landdistrikspulje og LUP-pulje, Nykredits Fond, Lokale- og Anlægsfonden, LAG MANK samt Nordea-Fondens Renoveringspulje.

»Det er en fantastisk milepæl for os. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning, vi har mødt fra både fonde og kommunen. Det viser, at der er stor tro på kulturhusets betydning for området,« siger Marc Melgaard fra Røjleskov Kulturhus, der gennem godt tre år har arbejdet på at rejse finansieringen.

Arbejdet med moderniseringen forventes at gå i gang i løbet af efteråret, og mens byggeriet står på, vil huset fortsat være åbent for visse aktiviteter, hvor det er muligt.

Røjleskov Kulturhus blev etableret i 2017 og overtog året efter det tidligere missionshus. I dag danner det rammen om fællesspisninger, møder, foreningsaktiviteter og forskellige arrangementer, som nu får langt bedre faciliteter at udfolde sig i.

Gasflaske i brand i Fredericia, indbrud i Kolding og kokainfund hos fredericianer

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT: FREDERICIA-KOLDING. Weekenden bød på en gasflaske i brand på Nordensvej i Fredericia, flere indbrud i Kolding hvor både møbler, smykker og elektronik blev stjålet, samt en anholdelse af en 39-årig fredericianer i Kolding, der kørte påvirket uden kørekort og blev taget med kokain på sig.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen oplyser, at TrekantBrand fredag den 29. august blev sendt til Nordensvej i Fredericia, hvor en femkilos gasflaske stod i flammer. Flasken brændte på jorden omtrent 20 meter fra en bygning. Politiet var ikke selv til stede, men fik meldingen videre fra brandvæsnet. »Det var en enkeltstående hændelse, som TrekantBrand håndterede,« sagde vagtchefen.

I Kolding blev der anmeldt et forsøg på indbrud på Christian den IIIs vej. Det er sket i tidsrummet mellem torsdag klokken 16 og søndag klokken 15.40. Et kældervindue var forsøgt brudt op, listerne var aflistet og lå på jorden, men gerningsmændene kom ikke ind. »Man har tydeligt forsøgt at bryde sig ind, men uden held,« oplyser Arno Rindal Pedersen.

En anden sag fra Kolding drejer sig om et indbrud i en lejlighed på Nr. Bjertvej. Det er sket mellem lørdag klokken 15 og søndag klokken 16. Her blev hovederne lirket op, og gerningsmændene bevægede sig rundt i lejligheden. Udbyttet blev fem spisebordsstole, en gulvlampe, en boks med tre ure og to ligthere samt en bærbar computer.

Natten til mandag blev en mand på 39 år fra Fredericia anholdt ved Cirkle K på Haderslevvej i Kolding. Han blev standset i bil klokken 00.30 og viste sig at være påvirket af stoffer. Han havde desuden ikke førerret til at køre personbil. Ved visitation fandt politiet 0,79 gram kokain på ham. »Han blev anholdt og sigtet, og der er taget en blodprøve,« fortæller vagtchef Arno Rindal Pedersen.

Søvnig bilist slap mirakuløst uden skader i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORTEN FRA FYN. En bilist, der faldt i søvn på Fynske Motorvej, flere indbrud i Faaborg-Midtfyn og Odense samt både spiritus- og narkokørsel. Fyns Politis døgnrapport fra weekenden tegner et billede af et travlt døgn for ordensmagten på tværs af hele øen.

I Middelfart mistede en 51-årig udenlandsk mand kontrollen over sin bil, da han faldt i søvn bag rattet på Fynske Motorvej fredag morgen. Uheldet skete klokken 07.17, hvor bilen røg i rabatten og fik betydelige skader. Heldigvis kom ingen personer til skade, men manden blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens §54 stk. 2.

Samme dag kort efter midnat blev tre unge mænd – to 20-årige og en 21-årig – alle fra Middelfart kommune, standset på Brovejen. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

I Assens kommune blev der fredag formiddag anmeldt et indbrud på Ørsbjerg Skovvej. En rude var knust, og anmelder havde set en mand stå i køkkenet, inden han forlod stedet. Intet blev stjålet.

Faaborg-Midtfyn oplevede en bølge af indbrud. Blandt andet blev der søndag anmeldt indbrud på Faurshøjvej ved Faaborg, hvor tyve stjal brugskunst samt vinterdæk og fælge. I Broby blev der på både Sandholtvej, Lundegårdsvej og Stensbjergvej anmeldt indbrud, hvor smykker og andre værdier blev taget. På Årslev-området forsøgte gerningsmænd at knuse en rude til en terrasse, men slap uden indstigning.

En særlig sag kom fra Bøgeparken i Årslev, hvor en kvinde med østeuropæisk udseende angiveligt fik adgang til en bolig under påskud af at ville have et glas vand. Da hun forsvandt, opdagede beboeren, at smykker var væk.

På Fynske Motorvej ved Ullerslev blev en campingvogn påkørt lørdag aften, da en bilist overså vognen i højre bane. Ingen personer kom noget til. I Nyborg blev en bil udsat for hærværk, mens der i Ørbæk blev stjålet smykker og kontanter ved et indbrud.

Odense fyldte som altid meget i rapporten. Blandt sagerne var en 24-årig mand fra Faaborg-Midtfyn, der kørte gennem Munke Mose med en promille over det tilladte. En 16-årig blev taget med en vellignende 3D-printet plastikkniv i letbanen, og flere blev sigtet for både narkokørsel, besiddelse af lattergas og forstyrrelse af den offentlige orden i nattelivet.

I Svendborg blev en 63-årig mand standset for spirituskørsel ved Jessens Mole natten til søndag. Senere på dagen ramte en bilist en modkørende trailer på Sundbrovej i forbindelse med en forbikørsel.

På Nordfyn endte en 37-årig mand fra Allerød med både sigtelse for narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer, da han blev standset i Otterup søndag eftermiddag.

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

Af
Redaktionen
-
0

AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.

»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.

Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.

Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.

Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.

AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.

»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.

Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Inger Støjberg trak folk til valgkrydset i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Der var både krammere, håndtryk og nysgerrige spørgsmål, da Danmarksdemokraternes stifter og politiske leder, Inger Støjberg, lørdag lagde vejen forbi Fredericia midtby. Valgkrydset mellem Gothersgade og Jyllandsgade summede af aktivitet, og blandt de mange lokale kandidater, der søgte vælgernes opmærksomhed, trak Støjbergs tilstedeværelse et særligt stort publikum.

Med kommunalvalget i november tæt på kalenderen var hendes budskab klart. »Vi satser i hvert fald på at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men vi er et nyt parti, så der skal kæmpes« sagde Inger Støjberg, mens vælgere ventede på at komme til orde.

Hun har i de seneste måneder rejst landet tyndt for at bygge partiets første kommunalvalgkampagne op. Og hun lægger ikke skjul på, at det hårde program ikke er nogen byrde for hende. »Jeg synes, det er spændende. Jeg elsker at være på landevejene, og det gør jeg vidderligt. Bare i den her uge har vi haft sommergruppemøde i Vestjylland. Mandag var jeg i Ringkøbing. Så overnattede vi i Odense, inden turen gik til København. Derefter tilbage igen og videre til Vejle, Kolding og nu Fredericia. Næste uge står den på byer i Nordjylland« sagde hun med et smil.

For Støjberg handler Danmarksdemokraternes projekt om at skabe balance. Ikke kun på landsplan, men også internt i kommunerne. »For mig handler det ikke bare om, at Danmark skal være i bedre balance. Det handler også om, at kommunerne skal være i bedre balance. Der sker rigtig mange ting i borgmesterbyerne, men det er ofte landområderne, der betaler prisen. Det kan være i form af solcelle- og vindmølleprojekter, skoler der lukker, eller dårlig adgang til kollektiv trafik. Det ender tit med, at de store centerbyer bliver styrket, mens de små samfund bliver glemt« sagde hun.

Hun pegede på, at partiets kommunale kandidater skal være dem, der kan skabe forbindelsen mellem Christiansborg og de lokale udfordringer. »Det nære og det tætte er vigtigt. Jeg mener helt sikkert, at der er behov for bedre koordinering mellem byerne og Christiansborg« sagde hun.

Spørgsmålet faldt også på Fredericia og det lokale hold, som Danmarksdemokraterne stiller med. Her var Støjberg tydelig i sin støtte. »Jeg synes, det er et godt hold, og det er selvfølgelig også derfor, jeg er hernede for at kæmpe for dem« sagde hun.

Med et par måneder til valget står Danmarksdemokraterne over for deres første store test på kommunalt niveau. For Inger Støjberg er det et skridt, hun tager med entusiasme og kampgejst. Og lørdag i Fredericia var der ingen tvivl om, at hun både nød at være tæt på vælgerne og at være en del af det lokale mylder af politisk aktivitet, hvor samtalerne og de personlige møder er lige så vigtige som partiprogrammerne.

Palle Dahl: Vi er klar til forandring i Fredericia

Der var optimisme i stemmen, da Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, lørdag satte ord på den kommende valgkamp. Kommunalvalget nærmer sig, sommeren er forbi, og for Danmarksdemokraterne handler de næste måneder om at overbevise vælgerne om, at tiden er moden til forandring.

»Vi skal gøre borgerne opmærksomme på, hvad det er, vi står for. Og se, om de er enige med os i det, vi siger og det, vi mener« sagde Palle Dahl, da han mødte AVISEN i gågaden.

Et af de punkter, som Palle Dahl fremhævede, er partiets kamp for at placere solceller på tage frem for i åbne marker. »Så sent som i går meldte Christiansborg ud, at de er lydhøre overfor det, vi mener med vores jorder. Det vil de til at ændre på, således at vi kan få nogle solceller på tagene i stedet for, at de står ude i naturen. Det har vi snakket om i mange år, og nu har de endelig lyttet« sagde han.

I Fredericia ser Palle Dahl mulighederne for et politisk skifte. »Jeg skulle være skarn, hvis jeg ikke var optimist. For de blå partier i Fredericia står stærkt. Vi er klar til lidt ændring. Nu har vi haft, ja i de sidste 100 år med undtagelse af fire år, en rød styret kommune. Det her valg kan blive meget interessant« sagde han.

For Danmarksdemokraterne handler valgkampen i høj grad om at markere sig som et nyt alternativ i det politiske landskab og vise, at partiet kan spille en rolle i byens udvikling. Og med Palle Dahl i spidsen går partiet til valg med ambitionen om at udfordre de etablerede blokke og være med til at præge, hvordan Fredericia skal se ud i fremtiden.

Venstre satser på de unge stemmer i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Når borgerne i Fredericia den 18. november skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, stiller Venstre med det største kandidatfelt i partiets historie i byen. Hele 19 kandidater er på listen, og blandt dem er nye og yngre kræfter, som partiet ser som en vigtig del af fremtidens Fredericia.

Byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv er en del af Venstres nuværende byrådsgruppe, præsenterede stolt et af de nye ansigter, byrådskandidat Lasse Hildingberg. »Vi har været heldige og dygtige at få unge kandidater til at købe ind på vores projekt med Fredericia Kommune. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun overlader scenen til os fem, der sidder i byrådet i dag, men også giver plads til nye og unge, så de får taletid og erfaring« sagde han.

For Lasse Hildingberg er motivationen klar. »Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at gøre en forskel i den by, hvor jeg er født og opvokset, og hvor jeg har planer om at blive resten af mit liv. Vi har set, hvor meget ustabilitet der har været de seneste år. Vi har brug for ro og stabilitet, og det tror jeg, at jeg kan bidrage til med mine kompetencer og min tilgang til tingene« sagde han.

Han peger på, at alderssammensætningen i det nuværende byråd også har spillet ind i hans beslutning. »Jeg synes, det er sundt at få yngre kræfter ind. Jeg tror på, at det giver et bedre og mere nuanceret billede af kommunen, som vi alle sammen elsker. Hvis man kan tage ansvar, så skal man også tage ansvar, og derfor har jeg valgt at gå ind i det her« sagde han.

Hildingberg har selv en baggrund i foreningslivet, hvor han i mange år har arbejdet frivilligt. »Jeg har siddet i idrætsrådet og ønsker at gøre en forskel for fællesskaberne i Fredericia. Vi skal have et stærkt foreningsliv, hvor der er plads til alle. Jeg vil især kæmpe for, at parasporten bliver inkluderet bedre i Fredericia, for det synes jeg er et problem i dag« sagde han.

For Niels Martin Vind er det en styrke, at Venstre både kan præsentere erfarne politikere og nye kandidater med friske idéer. »Jeg synes, det er fedt, når nye kandidater kommer til med nye perspektiver. Det gælder ikke kun unge, men også ældre, der er nye i politik. Tingene ændrer sig hele tiden, og derfor skal vi have rotation i byrådet. Man skal ikke bare sidde fast i, at det prøvede vi for 15 år siden, så det gider vi ikke igen. Jeg ser det som en styrke, at vi har både erfaring og fornyelse« sagde han.

Borgerinddragelse er et tema, der fylder meget for Venstres nye kandidat. »Vi skal sikre, at borgerne får en reel medbestemmelse og indflydelse på de ting, der sker. Byrådet og kommunen er der for borgerne og ikke omvendt. Det nytter ikke noget, at rådhuset lukker sig om sig selv« sagde Lasse Hildingberg.

Han løftede også blikket fremad. »Mit håb for Fredericia om 20 år er, at vi fortsat har råd til at lave de nødvendige investeringer i ældrepleje, i skoler og i daginstitutioner. Det er der, fremtiden starter. Men det kræver også, at vi får de indtægter, der skal til, så vi kan betale for den velfærd, vi ønsker« sagde han.

Og hvis skæbnen på mærkelig vis en dag skulle gøre ham til borgmester, har han en klar prioritering. »Jeg ville starte med at skabe et overblik over, hvordan det hele hænger sammen. På den måde kan man undgå lappeløsninger og i stedet skabe en kommune, der er rig på fællesskaber og med de nødvendige indtægter til at sikre en god velfærd. Det er nogle af de ting, jeg vil arbejde meget for« sagde han.

For Niels Martin Vind er det vigtigt, at unge som Lasse også får en stemme i debatten om bosætning. »Det er vigtigt, at de unge føler sig repræsenteret. Når unge ser, at der sidder folk på deres egen alder i byrådet, så kan de også selv få lyst til at engagere sig. Det giver et mere repræsentativt byråd, og det er sundt for demokratiet« sagde han.

Valgkampen står for døren, og for de nye kandidater er det en tid, de ser frem til. »Jeg glæder mig til valgkampen. Jeg sagde allerede for et år siden, at jeg ville stille op, og jeg har glædet mig lige siden. Vi går til valg på ordentlighed, og jeg tror, det bliver en spændende og sjov valgkamp. Jeg ser frem til at møde borgerne, hænge plakater op og få dialogen i gang« sagde Lasse Hildingberg.

Niels Martin Vind understregede, at Venstre i Fredericia netop dyrker fællesskabet – også i selve valgkampen. »Vi tager ud som et hold. Vi hjælper hinanden med plakaterne, vi har familierne med, børn og venner. Det handler ikke kun om den enkelte kandidat, men om at Venstre samlet får et godt valg. Det vigtigste er, at partiet står stærkt, og så arbejder vi videre for Fredericia, uanset hvem der bliver valgt« sagde han.

De unge stemmer satte ord på Ungeløftet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Midt i de store taler fra ministre, borgmester og erhvervsfolk var det to unge stemmer, der satte tonen for lanceringen af Ungeløftet i Middelfart. På scenen i Kabel 29 delte Nana og Oliver deres personlige historier, og de gjorde det med en ærlighed og sårbarhed, der rørte alle i salen.

Projektleder for Ungeløftet i Middelfart, Vesna Grell, lagde op til deres indlæg med ordene »I dag skal vi høre de vigtigste stemmer, nemlig de unges stemmer«. Og da Nanna tog mikrofonen, var det med en fortælling, der gik tæt på.

»Jeg er 20 år gammel, og jeg kommer her fra Middelfart. Jeg er kommet på FGU, fordi jeg havde det rigtig svært før. Jeg blev ramt af depression og blev mobbet utrolig meget, både af elever og lærere. Jeg blev låst inde i et kopirum, fik taget min madpakke, og jeg fik at vide, at jeg aldrig nogensinde ville blive til noget. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at være her på jorden mere« fortalte hun.

Hun beskrev, hvordan hun mistede tilliden til voksne, men også hvordan hun fandt den igen. »Det hjalp mig at komme på opholdssted og senere på efterskole, hvor jeg oplevede, at mennesker faktisk ville mig det godt. På FGU har jeg fået mod på at skabe nye relationer, og jeg tør i dag at spørge om hjælp, når jeg har brug for det. Jeg oplever, at lærerne vil os, og at de er omsorgsfulde. Det er jeg virkelig taknemmelig for« sagde hun.

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd og Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard underskrev “Ungeløftet”

Nanna fortalte også, hvordan frivilligt arbejde i Dystopia Entertainment har givet hende en følelse af at høre til. »Det fællesskab har ændret mit liv og givet mig en følelse af at være en del af noget større. I dag kæmper jeg stadig med depression, men jeg er et meget bedre sted, fordi jeg har fundet fællesskaber, hvor jeg kan være mig selv« sagde hun.

Herefter læste hun sin ven Olivers tale op. Oliver, 23 år og fra Middelfart, havde betroet hende sin historie.

»Jeg kom på FGU, fordi jeg var psykisk syg. Jeg fik aldrig min afgangsprøve i folkeskolen, og jeg ville gerne tage den på FGU. Jeg blev mobbet meget, blandt andet fordi jeg var ordblind. Lærerne forstod mig ikke, og jeg fik ingen hjælp. Det gjorde mig syg og gav mig en depression« stod der i Olivers ord.

Men også han oplevede, at FGU ændrede alt. »Her bliver jeg mødt på en helt anden måde. Lærerne er omsorgsfulde og forstående, og det betyder rigtig meget. Jeg har fået gode venner her, og det har gjort mig godt. Det har faktisk gjort, at jeg ikke længere er selvskadende. Det er ret sejt. FGU har lært mig, at det er helt okay at være anderledes, og at man godt kan være sig selv« skrev Oliver.

Han sendte samtidig en appel til de voksne, der møder unge i hverdagen. »Jeg håber, at voksne på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår, at vi unge kan have brug for ekstra støtte i forskellige former. Det betyder meget, at der er plads til forskellighed og rummelighed, og at man bliver accepteret, som man er. Det er afgørende, at unge altid bliver taget ind i fællesskaber« lød det i hans tale.

De to historier satte en menneskelig ramme omkring Ungeløftet. De gjorde det tydeligt, at indsatsen ikke bare handler om tal, rammeaftaler og partnerskaber, men om unge mennesker, der finder fodfæste og får en chance for en ny begyndelse.

Som en af deltagerne sagde efterfølgende, så var det Nana og Olivers stemmer, der viste, hvorfor Ungeløftet er vigtigt. De mindede alle tilhørerne om, at det handler om at se de unge, høre dem og skabe rum, hvor de kan vokse. Og at et fællesskab kan være forskellen på at stå alene og at føle sig hjemme i livet.

1...545556...178Side 55 af 178