15.8 C
Copenhagen
tirsdag 29. juli 2025

Der er blevet længere mellem busserne i Sydjylland

0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de syd- og sønderjyske landeveje, faldet med cirka 107.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Vejen, Varde og Sønderborg, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Sønderjylland.

I 2010 kørte de kommunale busser 26.650 timer på vejene i Vejen Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 10.026. Et fald på 62 procent. Samme udvikling ses i Varde, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, er faldet med 54 procent fra 28.199 timer i 2010 til 12.817 i 2024. I Sønderborg er 28 procent af timerne i køreplanen forsvundet, mens det i Haderslev og Tønder gælder lidt under 25 procent.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Det er en skidt udvikling for vores lokalområde. Virksomhederne rekrutterer medarbejdere fra hele det syd- og sønderjyske område, men det er blevet sværere, når bussen mange steder ikke længere er en mulighed. Det bør ikke være afgørende for ansættelsen, om medarbejderen har en bil til rådighed eller ej. Bare fordi vi befinder os i Jylland, betyder det ikke, at alle har en bil. Der er flere, der er afhængige af, at bussen kan få dem til og fra arbejde, siger bestyrelsesleder Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

I Esbjerg, Fredericia, Sønderborg og Kolding har cirka 30 procent af familierne ikke bil. I Vejle, Tønder og Haderslev er det over 25 procent, som lever uden bil. I Aabenraa, Vejen, Varde og Billund har over 20 procent af familierne ingen bil ifølge Danmarks Statistik.

– Vi bliver nødt til at have bedre kollektiv transport. Vores kommuner strækker sig over arealmæssigt store områder, hvor cyklen eller knallerten ikke altid er en mulighed. Kommunerne foreslår Flextur som en transportløsning. Det kan måske fungere, hvis man skal i sommerhus, men ikke i hverdagen, hvor familielivet skal hænge sammen,  siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland, og uddyber:

– For de unge er det afgørende at have adgang til pålidelig kollektiv transport. Det handler ikke kun om at komme til og fra skole eller arbejdspladsen, hvor de er lærling eller har fritidsjob. Det handler også om at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Uden bussernes hjælp risikerer vi at begrænse deres muligheder.

I en rundspørge fra Dansk Industri blandt virksomhedsledere i Region Syddanmark, svarer 68 procent, at kollektiv transport har betydning for deres muligheder for at rekruttere medarbejdere. Men i perioden 2010 til 2024 er buskørslen i de Syd- og Sønderjyske kommuner i gennemsnit faldet med mere end 16 procent.

– Tallene er ikke til at tage fejl af. Der er blevet meget længere mellem busserne, og dermed bliver mobiliteten forringet. Det er hverken god erhvervspolitik eller bosætningspolitik. Jeg vil gerne sende en opfordring til kommunalpolitikerne om at prioritere bedre kollektiv transport i den kommende valgperiode. Den nuværende situation er ikke bæredygtig for vores region, siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

Ugen koldstarter og slutter lunt

0

Mandag morgen byder på en iskold start i store dele af landet. Temperaturen svinger mellem 6 og 13 graders frost, og ved 05.50-tiden var det koldest i Isenvad.

Selvom solen i dag kommer til at skinne fra en næsten skyfri himmel, når temperaturerne i dagtimerne kun lige over frysepunktet. Nordjylland står til at få de luneste temperaturer med op til 3 graders varme, mens resten af landet må indstille sig på en dag i frostgrader.

Det kolde vejr skaber også udfordringer på vejene. Sne og islag har gjort kørebaner glatte flere steder, og også fodgængere og cyklister bør være ekstra opmærksomme. Et godt råd er at tage sig god tid om morgenen og være særlig opmærksom i trafikken.

Den klare frost fortsætter frem til torsdag, hvor et skifte i vejret er på vej. Fronter og lunere luftmasser fra sydvest begynder at presse sig ind over Danmark, hvilket betyder mere skyet vejr og perioder med regn. Inden ugen er omme, kan temperaturerne flere steder nå op over 10 grader, hvilket markerer en markant lun afslutning på en uge, der startede i frostens tegn.

Kilde: DMI

Kvinder i politik: Kirsten Hassing Nielsen om engagement, repræsentation og rollemodeller

0

I Fredericia AVISENs nye serie Kvinder i politik sætter vi fokus på byrådets kvindelige medlemmer. Serien undersøger deres oplevelser og syn på arbejdet i politik, og hvordan vi kan fremme repræsentationen af kvinder. Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er denne gang i fokus. Hun reflekterer over sin vej ind i politik, vigtigheden af at engagere sig lokalt og de udfordringer, kvinder kan opleve på deres politiske rejse.

For Kirsten Hassing Nielsen har lokalpolitik altid været en naturlig drivkraft.

– Jeg har særligt været motiveret af lokalpolitik, fordi jeg synes, det er her, man har de bedste muligheder for at gøre sin indflydelse gældende. Det er her, vi kan bedrive hverdagspolitik, være tæt på borgerne og virkelig være en del af hverdagen. Det er det, der interesserer mig, fortæller hun.

Selvom det politiske landskab kan virke udfordrende for nye, havde Kirsten ingen betænkeligheder ved at kaste sig ud i det. For hende handler det om at tage springet og finde sin vej i politik.

– Jeg tror, det handler om, at man nogle gange bare må kaste sig ud i det. Man kan aldrig vide 100% på forhånd, hvad det indebærer, men jeg har ikke haft betænkeligheder. Selvfølgelig er der ting, der er vigtige at få snakket igennem, inden man går ind i politik,” siger Kirsten og understreger vigtigheden af at tale med erfarne kræfter: “Det er vigtigt, at man får talt det igennem med sin partigruppe og dem, der har erfaring. Hvis man har lyst til at gøre en forskel og påvirke den hverdag, man er en del af, så skal man engagere sig. Man skal melde sig ind i et parti, stille op og prøve det af. Det kan give utrolig meget energi, selvom det selvfølgelig også kræver tid. Men det er noget, man som regel finder ud af at kombinere med sit familieliv.

Betydningen af rollemodeller og positiv fokus

Kirsten Hassing Nielsen ser en stærk forbindelse mellem politik og det at være rollemodel. Hun peger på, at kvinder, der går forrest, kan inspirere andre til at følge samme vej, selvom der også er udfordringer.

– Når vi taler om, hvad der fylder i medierne – alt fra sager om chikane til de krav, politikere bliver mødt med – så kan det godt afholde nogle fra at gå ind i politik. Specielt kvinder. Jeg kunne godt ønske mig, at der var mere fokus på det positive ved politik. Kvinder skal kunne se, at det både er muligt at få det til at fungere tidsmæssigt, og at det giver mening at have en stemme, der tæller, siger hun og fremhæver betydningen af, at politikere viser, hvordan det kan lade sig gøre.

Selvom Kirsten selv har oplevet enkelte ubehagelige episoder, er det ikke noget, der fylder i hendes politiske arbejde.

– Jo, det har jeg oplevet et par gange, men det kan man jo opleve i mange sammenhænge. Det er ikke noget, der har påvirket min lyst til at være aktiv, forklarer hun.

Ser man på fordelingen i byrådet, er der stadig ikke lige mange mænd og kvinder, men ifølge Kirsten er udviklingen positiv.

– Jeg har faktisk lige talt det op. Vi er ni kvinder ud af 21 i byrådet. Det er tæt på halvdelen, og det synes jeg egentlig er en fornuftig balance. Men hvis vi kigger på det tidligere byråd, var det kun syv kvinder. Det kan man selvfølgelig altid diskutere, om det er nok. Jeg mener, det er vigtigt med en bred repræsentation – også når det handler om køn, siger hun og understreger, at repræsentation ikke kun handler om køn, men også om forskellige perspektiver og baggrunde.

Kirsten peger på, at mange kvinder kan være tilbageholdende med at gå ind i politik på grund af bekymringer omkring tid og balance mellem arbejde og familieliv. Men hun opfordrer til at fokusere på de muligheder og fordele, der ligger i det politiske arbejde.

– Det kan også være, at politik nogle gange fremstår tungt og præget af en ukonstruktiv dialog. Det kan måske afholde nogen, men det er vigtigt at fokusere på det positive. Vi skal også huske, at rollemodeller ikke nødvendigvis er dem, der står forrest i medierne. Der er mange kvindelige rollemodeller, som engagerer sig på andre måder – for eksempel i bestyrelsesarbejde eller gennem ungdomsorganisationer. Her i Fredericia har vi en stærk ungdomsorganisation, og vores nyudnævnte næstformand er også kvinde. Det viser, at der er kvinder, der engagerer sig på mange niveauer.

Kirsten afslutter med at understrege, at køn alene ikke er en kvalifikation.

– At være mand eller kvinde gør ikke i sig selv nogen til en bedre politiker. Man kan være en rollemodel uanset køn, og det er ens kompetencer og indsats, der tæller.

Fredericia AVISENs serie Kvinder i politik fortsætter, hvor vi taler med flere af byrådets kvindelige politikere om deres oplevelser, udfordringer og visioner for fremtiden.

Nøglen til vækst og innovation er, Fredericia satser på STEM-uddannelser

0

Fredericia har en unik mulighed for at positionere sig som et knudepunkt for STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics). Med Fredericia og omegns stærke erhvervsklynger, strategiske placering og fokus på grøn omstilling er der et match mellem samfundets og Fredericias behov.

Trods Fredericia er ikke en universitetsby, er der flere strategiske tiltag, der kan tiltrække dele af uddannelser, specialiserede fagområder eller hele uddannelsesforløb. Nabobyerne er foran, men Fredericia har unikke fordele, der kan udnyttes. 

Et stærkt erhvervsliv med fokus på industri, transport og energi, kræver adgang til kvalificeret arbejdskraft. Med STEM-uddannelser kan Fredericia:

• Tiltrække virksomheder, der søger teknologisk talent.

• Understøtte de eksisterende industrier med ny viden og innovation.

• Skabe bedre sammenhæng mellem praktik, forskning og erhvervsudvikling.

Virksomheder som Energinet, Ørsted, Crossbridge Energy, TVIS og Danish Crown mf. kan skabe en tilgang, hvor studerende får adgang til relevante cases, innovation og jobmuligheder.

Uden ingeniører og teknologer når vi ikke klimamålene inden for:

• Vedvarende energi (vind, sol, fjernvarme, power-to-X)

• Miljøteknologi (affaldshåndtering, vandrensning, CO₂-reduktion)

• Bæredygtig produktion (industriel omstilling, grøn kemi, cirkulær økonomi)

Unge søger mod byer med spændende uddannelsesmuligheder, dynamiske erhvervsnetværk og innovative virksomheder det: Tiltrække studerende fra hele landet. Fastholde talenter fra større universitetsbyer. Skaber et levende iværksættermiljø med tech-startups og innovative virksomheder.

Med samarbejde på tværs af SDU, UCL, Fredericia Maskinmesterskole og erhvervslivet kan Fredericia blive en vækstmotor for både uddannelse, erhverv og innovationskultur. Det er aldrig forsent, fremtiden er STEM, og tiden til at handle er nu. Fredericia kan invitere SDU, UCL, VIA eller andre uddannelsesinstitutioner til at etablere satellituddannelser, hvor dele af et studium kan tages lokalt. Muligheder med:

• Kombistudier. Start uddannelsen i Fredericia og færdiggør den i fx Kolding.

• Deltidsuddannelser og akademifag. Rettet mod voksne og efteruddannelse.

• Virtuelle uddannelser. Fysisk campus i Fredericia med online undervisning fra SDU, AU, DTU.

• Billige studieboliger og kollegier, gør det let for unge at bosætte sig midlertidigt.

• Et stærkt café- og iværksættermiljø, skab attraktive steder for unge og netværk.

• Transportmuligheder, gør det lettere at pendle.

Når Fredericia bliver Trekantområdets bedste by at være studerende i, vil flere vælge at tage dele af deres uddannelse her.

Poul Rand, byrådskandidat KV25 Liberal Alliance i Fredericia.

Christian Jørgensen, spidskandidat for LA i Fredericia sætter retning for 2025

0
Billede af Christian Jørgensen under Tv-interview d. 13. februar 2025.

Christian Jørgensen er spidskandidat for Liberal Alliance i Fredericia ved det kommende kommunalvalg. I dette Tv-interview ser han tilbage på 2024 som et opbygningsår og frem mod 2025 som et år, hvor partiet skal til at høste resultaterne af det forarbejde og det fundament, der er lagt for partiet. Et kasseeftersyn, retvisende budgetter, mere bosætning, bedre servicekultur, udvikling af midtbyen og kernevelfærd, samt kommunalvalget til november 2025 er nogle af de emner, som Christian Jørgensen berører i dette Tv-interview, som du i sin helhed kan se og lytte til nedenfor dette interviewresumé.

„Liberal Alliance i Fredericia har historisk set været en enmandshær, bestående af Poul Rand. Men vi har nu opbygget et solidt fundament. Vi har fået en aktiv ungdomsafdeling op at stå i Fredericia. Vi har en aktiv bestyrelse med både erhvervsfolk, lønmodtagere og politikere. Vi har et kandidatfelt på plads med foreløbig seks kandidater til det kommende kommunalvalg. Vi har fået to fredericianer valgt som folketingskandidater. Og her den 24. februar, der holder vi opstillingsmøde til Region Syddanmark, faktisk her i Fredericia, hvor vi også regner med, at vi får en fredericianer på listen der.“ siger Christian Jørgensen.

Han understreger, at det primære mål er at få repræsentation i Fredericia Byråd, ”og vi får en sammensætning i Fredericia Byråd, som gør, at vi kan få indflydelse med vores mandater. Selvfølgelig helst, et blåt flertal og en blå borgmester.”

Et kasseeftersyn og retvisende budgetter
Før Liberal Alliance kan begynde at tale om fremdrift og udvikling, er det ifølge Jørgensen essentielt at sikre et retvisende grundlag for den kommunale økonomi.

„Vi skal have et kasseeftersyn. Er den finansielle status sådan, som det bliver sagt? Vi vil simpelthen insistere på, at vi skal have retvisende budgetter, så vi ligesom kigger ind og diskuterer ud fra en virkelighed, og ikke ud fra en eller anden ønskværdig situation, som så medfører, at man gang på gang, som det har været tilfældet under det nuværende byråd, skal sidde og diskutere budgetoverskridelse på budgetoverskridelse, og hvordan skal vi nu finansiere dem,“ siger han.

Jørgensen pointerer, at en bæredygtig kommunal økonomi skal bygge på realistiske forudsætninger, ikke politiske skønmalerier.

Mere bosætning og en bedre servicekultur
Et andet centralt punkt på Liberal Alliances dagsorden er at øge bosætningen i Fredericia gennem en styrket branding og erhvervsudvikling.

„Vi har en positiv befolkningsudvikling, men den kunne være langt stærkere. Business Fredericia gør et fantastisk stykke arbejde, og den servicekultur, der findes der, burde også være at finde på rådhuset. Vi skal væk fra en kultur, hvor borgere og virksomheder mødes som klienter. De skal mødes som kunder,“ fastslår han.

Han peger på, at Fredericia skal være en kommune, der er lettere at navigere i for virksomheder og borgere. Det betyder mindre bureaukrati og bedre service.

Udvikling af midtbyen
En af de store udfordringer i Fredericia er de mange tomme butikslokaler i midtbyen.

„Der er taget skridt i den rigtige retning med åbningen af Danmarksgade og en ny dynamisk leder af Fredericia Shopping, men vi skal gøre mere. Vi skal sikre bedre adgangsveje, parkeringsmuligheder og fleksibilitet i kommunale regulativer for skiltning, udeservering og events,“ siger han.

Jørgensen foreslår desuden en tæt dialog med ejendomsejerne for at finde løsninger, der kan skabe mere liv i byen.

Fokus på kernevelfærden
Liberal Alliance vil arbejde for, at kernevelfærden forbedres i Fredericia.

„De sidste fire år har vi set den ene udfordring efter den anden inden for pleje, skole og socialområdet. Det skal vi have vendt. Vi skal sikre, at borgerne oplever en reel forbedring for de skattekroner og bloktilskud, der bliver brugt,“ udtrykker Christian Jørgensen.

Valgåret og fremtiden
Christian Jørgensen peger sidst i Tv-interviewet på at – med et kommunalvalg til november – så bliver 2025 et politisk skelsættende år i Fredericia.

„Vi har en fantastisk by og en fantastisk kommune. Vi har også masser af udfordringer. Og vi skal i hvert fald gøre vores i Liberal Alliance, hvis I er så venlige at sende os i Byrådet, Regionsrådet og Folketinget,“ slutter Christian Jørgensen.

Brand i etageejendom i Fredericia

0

TrekantBrand blev søndag aften kaldt ud til en brand i en etageejendom i Fredericia. Alarmen indløb klokken 18.17, og både brandvæsen, politi og ambulance rykkede hurtigt ud til stedet.

Ved ankomst blev området afspærret, mens brandfolkene arbejdede på at få situationen under kontrol. Ifølge de foreløbige meldinger ser det ud til, at branden ikke har spredt sig til øvrige dele af bygningen, og indsatsen forløber roligt. Der er dog tyk røg i luften, og så er beboere blev evakueret.

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede branden, men vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Torben Møller, fortæller søndag aften, at der ikke er sket personskader, samt at grunden til, at man er på stedet endnu er for at sikre, at branden ikke blusser op igen.

Aalborg Håndbold generobrer pokaltitlen

0

De nordjyske forhåndsfavoritter sejrede ved Santander Final4 efter finalesejr på 34-29 over Bjerringbro-Silkeborg.

Efter to år i Gudme kan landspokalen igen tage plads i skabet hos Aalborg Håndbold. Klubben vandt for tredje gang i historien Santander Final4 efter en overbevisende weekend i Jyske Bank Boxen.

I søndagens finale kom Bjerringbro-Silkeborg foran med 2-1, men derfra var Aalborg i front resten af vejen. Anført af en velspillende Niklas Landin, der sikrede sig en af få titler i karrieren, han ikke tidligere har haft på CV’et, og Thomas Arnoldsen, der efterfølgende blev kåret som årets pokalfighter.

Allerede ved pausen havde nordjyderne opbygget en syvmålsføring på 18-11. Rasmus Lauge og Bjerringbro-Silkeborg fightede flot videre i anden halvleg, men tættere på end tre måls afstand kom de aldrig, og Aalborg kunne til slut igen trække fra og lade sig krone efter en femmålssejr.

Bronzekampen tidligere på dagen mellem de to store positive overraskelser i årets Santander Cup blev vundet af Sønderjyske, der besejrede Grindsted med 25-24 efter en weekend med masser af flot håndbold i en fyldt Jyske Bank Boxen, der dannede en fantastisk kulisse.

Hjemmeværnet får flere medlemmer end set i årtier

0

Hjemmeværnet har i det forgangne år oplevet en massiv stigning i antallet af frivillige, og ifølge nye tal er det den største medlemsfremgang i mere end 40 år. I 2024 steg antallet af nye frivillige med 35 procent sammenlignet med året før.

Det skriver TV 2 søndag på baggrund af nye tal fra Hjemmeværnet.

Ifølge chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen, er udviklingen et stort vendepunkt efter flere årtier med dalende tilslutning.

– Det er meget positivt, for mængden af opgaver vokser i de her år, og vi har brug for flere til at løse dem, siger han til TV 2.

Kriser og konflikter sender danskere til Hjemmeværnet

Den stigende tilslutning i antallet af frivillige i Hjemmeværnet sker i en tid, hvor sikkerhedspolitik og globale konflikter fylder mere i samfundsdebatten end tidligere.

Ifølge TV 2’s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, har danskernes syn på Forsvaret ændret sig, hvilket afspejles i den øgede interesse for Hjemmeværnet. Også Hjemmeværnets chef, Gunner Arpe Nielsen, ser en tydelig sammenhæng mellem verdenssituationen og den voksende tilslutning. Han fortæller at mange frivillige tilkendegiver, at de føler et ansvar for at bidrage aktivt til beredskabet, hvilket motiverer dem til at melde sig.

Hjemmeværnets rolle har ændret sig

Hjemmeværnet har gennem årene udviklet sig fra primært at varetage beredskabsopgaver ved festivaler og større arrangementer til at spille en mere militær rolle i forbindelse med forsvar og bevogtning.

Et eksempel er Hjemmeværnets arbejde med værtsnationsstøtte, hvor de hjælper med at bevogte militære områder ved havne og lufthavne, når udenlandske styrker opererer i Danmark.

Generalmajor Gunner Arpe Nielsen vurderer, at den militære dimension har gjort Hjemmeværnet mere attraktivt for nye frivillige.

– Vi har gavn af det større fokus på militære opgaver, for det betyder noget for, hvor mange der melder sig, siger han til TV 2.

Hjemmeværnet sætter ind med rekruttering

Foruden den ændrede sikkerhedssituation har Hjemmeværnet også selv arbejdet aktivt med at tiltrække nye frivillige, og Gunner Arpe Nielsen vurderer, at der i samfundet generelt er en større anerkendelse af de mange vigtige militære opgaver, som Hjemmeværnet varetager.

Ifølge Hjemmeværnet er der i dag omkring 43.000 hjemmeværnssoldater, der hjælper Forsvaret, politiet og andre myndigheder med alt fra militær bevogtning og patruljer til beredskabsopgaver under krisesituationer.

Lad os få en ærlig debat om politiets ressourcer

0

I otte ud af 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland er kriminaliteten stigende. Flere og flere danskere har været nødt til at række ud efter politiets hjælp.

Desværre er der ingen garanti for, at man får den hjælp – selv hvis man har været offer for en voldelig forbrydelse.

Som DR for har afdækket, betyder manglende ressourcer nemlig, at menige politibetjente ofte får besked på at ”vaske” sager. Det vil sige, at man med vilje undlader at afhøre relevante vidner eller indhente andet bevismateriale for, at man kan lukke sagen uden en afklaring.

En anonym betjent har sågar fortalt, at han trodsede ledelsen og efterforskede en alvorlig voldssag, han havde fået besked på at lukke. Den tak, han fik for at gøre sit arbejde, blev en omgang voksenskældud fra hans leder.

Derfor indkaldte jeg i starten af februar – sammen med mine folketingskollegaer fra LA,  Danmarksdemokraterne, DF og De Konservative – justitsminister Peter Hummelgaard (S) til et samråd. Vi tre partier ønsker alle en ekstern undersøgelse af problemets omfang.

Men det ønskede ministeren ikke. I stedet har han sat Rigsadvokaten i gang med en intern undersøgelse.

Vi har en regering, der aldrig forspilder en chance for at fortælle vælgerne, at den slår hårdt ned på kriminalitet.


Men uanset hvor mange bandepakker og hårde ord, regeringen måtte komme med, rykker det ikke en tøddel, hvis ikke også forbrydelser bliver efterforsket grundigt og ordentligt i første omgang.

Vi skal have en ekstern undersøgelse af problemet, så vi på Christiansborg kan få klarhed over problemets omfang. Og få en ærlig debat om, hvad der skal til at ressourcer for, at det kan løses.

Det skylder vi ofrene. Og det skylder vi de politibetjente, der føler, at de bliver forhindret i at gøre deres arbejde.

Karina Lorentzen, retsordfører for SF, Sindalvej 4, 6000 Kolding

Overførselsindkomster i Danmark følger ikke med prisudviklingen

0

Borgere på overførselsindkomster kunne i januar 2025 konstatere endnu et fald i deres levevilkår. Inflationsraten var 1,5%. Siden prisudviklingen for alvor begyndte at ramme danskerne, har lønmodtagerne i almindelighed fået indhentet en del via overenskomsterne, men det hjælper ikke dem på overførselsindkomst.

Årsagen skyldes, at overførselsindkomster reguleres efter lønudviklingen og ikke prisudviklingen. Samtidig er en regulering to år forsinket: Efter to år mener man, at prisreguleringen skal kunne hjælpe dem på offentlige ydelser. Tilbage i 2012 besluttede et flertal i Folketinget, som en del af en skattereform at reducere ydelserne for de økonomisk svageste borgere. På det tidspunkt var inflation ikke et problem. Samtidig er der en såkaldt bremse på udviklingen i overførselsindkomster på 0,75%.

Energikrisen har haft betydelige konsekvenser for mange mennesker. Økonomien i mange familier er blevet hårdt ramt. Men for folk på overførselsindkomster er der blevet mindrereguleret i årerne 2016-2023, hvilket betyder, at ydelserne er 5% lavere end de ville have været uden denne regulering. Først fra januar 2024 blev denne reduktion hævet.

Der er med andre ord lang vej før at folk på overførselsindkomst, får forøget deres købekraft. Det har også inddirekte betydning for den generelle samfundsøkonomi, da det er med til at sænke forbruget i butikkerne. Reduktion i overførselsindkomster kan have en betydelig indvirkning på forbruget i detailhandlen. Når enkeltpersoner modtager lavere sociale ydelser, har de generelt mindre disponible indkomst til at bruge på ikke-essentielle varer og tjenester. Dette kan føre til et fald i det samlede detailsalg, især inden for sektorer som tøj, elektronik og fritidsaktiviteter.