Peder Tind: Herslev er blevet kørt over – vi lover at fjerne mulighedszonerne

0

POLITIK. Debatten i Fredericia Byråd mandag den 1. september om solcellesagen i Herslev udviklede sig til en af de mest ophedede længe. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, står ét budskab klart: borgerne skal have deres tryghed tilbage, og hvis Venstre får magt efter valget, vil mulighedszonerne blive fjernet.

»Vi stiller en garanti som det borgerlige valgforbund, at hvis vi får et flertal efter valget, så laver vi et tillæg til kommuneplanen, og så fjerner vi mulighedszonerne fra Herslev-området,« siger Peder Tind.

Han understreger, at Venstre ikke er modstandere af solceller som sådan, men af den måde processen er blevet håndteret. »I virkeligheden er Venstre tilhængere af den grønne omstilling, og det kan man jo gøre på rigtig mange måder. Vi er ikke imod solceller, vi er imod den måde, det her bliver grebet an på. Den manglende borgerinddragelse og den arrogance, vi også oplevede på byrådsmødet. Tre kvarter før mødet starter, får vi tilsendt et ændringsforslag til et meget alvorligt punkt, der handler om folks private hjem og ejendomsret. Det er uskyndt, det er forkert, og det er et billede på, hvordan det her er håndteret,« siger han.

Han peger samtidig på borgmesterens rolle. »Borgmesteren mangler jo politisk ledelse. Man kunne se under afstemningen, hvordan han famler rundt. Jeg synes, det er tydeligt, både fra Tommy og fra Christian Bro, hvordan man arrogant kører hen over borgerne og glemmer helt, hvad det handler om,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er det afgørende at sende et klart signal til både Herslev og de øvrige lokalsamfund i kommunen. »Jeg kan sagtens forstå, at der sidder grundejere rundt omkring Fredericia og bliver bekymrede for, om det her er måden, man træffer afgørende beslutninger på. Jeg mærker selv den her urgence, når jeg ser, hvordan man behandler sine kollegaer i byrådet. Hvis man havde taget sit politiske ansvar alvorligt, så havde man forberedt sig bedre og involveret partierne i god tid,« siger han.

Han afviser, at kritikken blot er valgflæsk. »Jeg synes, det er arrogance, når nogen siger, at det bare er valgkamp. Vi diskuterer det her, fordi det står på dagsordenen, og vi mener det. Hvis man hver gang, man kommer med en holdning, skal have at vide, at det bare er valgkamp, hvad skal vi så diskutere de næste to måneder,« spørger han retorisk.

Til spørgsmålet om borgerne i Herslev kan regne med Venstres garanti, er han klar i mælet. »Hvis vi får et flertal, så vil vi tilbage­rulle mulighedszonerne. Vi laver et tillæg til kommuneplanen, og vi står ved det, vi har kæmpet for i byrådssalen. Det er et klart og troværdigt signal. Vi stemte jo for kommuneplanen samlet set, fordi der er mange gode ting i den, men vi markerede meget tydeligt, at vi er imod mulighedszonerne,« siger han.

Peder Tind mener, at sagen også bør give anledning til selvransagelse i forhold til, hvordan byrådet arbejder. »Det er klart, at det giver anledning til refleksion, når folk møder op til et byrådsmøde med spørgsmål til en alvorlig sag, og de ikke får mulighed for at stille dem, før beslutningen er truffet. Vi skal reflektere over, hvordan vi får borgerne tidligere ind i processerne, og hvordan vi respekterer vores lokalsamfund. For mig er det vigtigt, at vi får en kommune, der hænger sammen. Utrygheden kan jeg godt forstå, og derfor vil vi give Herslev-borgerne en garanti for, at vi fjerner mulighedszonerne, hvis vi får et flertal,« siger han.

Han ser også tilbage på, hvordan byrådets spørgetid er blevet håndteret. »Vi har tidligere haft spørgetid uden for byrådssalen, hvor det ikke var så formelt, og det var en fordel. Vi fik spørgetiden ind i byrådssalen efter sidste valg, men vi bør generelt reflektere over, hvordan vi giver borgerne mere reel indflydelse. For der gemmer sig mange gode idéer og refleksioner, som vi bør tage alvorligt,« siger Peder Tind.

For Venstres borgmesterkandidat er konklusionen klar. »Lyt nu til de høringssvar, lyt til borgerne. Hvis vi piller mulighedszonerne ud, kan vi tage stilling fra sag til sag, når der kommer et projekt. Men som det er nu, har vi lagt alt ind i Herslev, og det er forkert. Det er mangel på ledelse og respekt,« siger han.

Fredericianer sigtet for narkokørsel på Fynske Motorvej

0

KRIMI. Fyns Politi har haft et travlt døgn med både indbrud, hærværk og sigtelser for narkokørsel og tyveri. I Middelfart blev der søndag aften anmeldt indbrud på Åvej. Gerningsmanden har skaffet sig adgang via en dør og stjålet både strømtavler og motorcykelbeklædning.

I Assens gik det søndag ud over en bebyggelse på Møllevej, hvor hærværk med madvarer fra en affaldscontainer endte med at knuse et vindue. Også i Ørbæk blev der anmeldt hærværk, da bagruden på en personbil blev knust på Kløvervej mandag eftermiddag.

I Odense har politiet været ude til en lang række sager. Mandag formiddag blev en 46-årig mand fra Odense Kommune sigtet på Kildemosevej for at køre bil under påvirkning af euforiserende stoffer. Senere samme dag blev en 24-årig mand fra Fredericia Kommune standset på Fynske Motorvej nær Odense SØ og sigtet for narkokørsel, og på Langelinie i Odense M blev en 24-årig lokal mand sigtet for samme forseelse.

Derudover blev en 23-årig mand fra Odense sigtet på Bredagerløkken, da han blev set med en joint i hånden. På Gotersvej i Odense V blev en 51-årig kvinde sigtet for at stjæle et forhjul til en cykel, efter forurettede spottede hjulet og kontaktede politiet.

En række indbrud er også anmeldt i Odense M. På Chr. Sonnes Vej er gerningsmanden formentlig kommet ind gennem et vindue, men der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet. På Østerbæksvej er smykker og kontanter blevet stjålet, mens der på Tyge Rothes Vej er tale om indstigning via et opbrudt vindue, hvor der også er stjålet smykker og kontanter. På Sanderumvangen i Odense SV er der meldt om indbrud gennem et vindue med smykker som udbytte, og på Lindeallé blev en forreste nummerplade til en personbil stjålet søndag aften.

Også hærværk figurerer i rapporten. På Bispeengen i Odense N blev der begået hærværk på en græsplæne, mens der i Rudkøbing på Langeland blev punkteret cykeldæk på Kibshavevej.

Uden for Fyns hovedby blev der i Svendborg anmeldt tyveri af en mobiltelefon fra et omklædningsrum på Ryttervej.

Samlet set viser døgnrapporten fra Fyns Politi, at weekenden har budt på alt fra mindre hærværk til alvorligere indbrud og narkosigtelser. Politiet arbejder videre med de enkelte sager.

Bo Libergren: Nærhospitalet i Middelfart bringer sundheden tættere på borgerne

0

POLITIK. For Region Syddanmark er åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart et vendepunkt. Regionsrådsformand Bo Libergren lægger ikke skjul på, at dagen er en milepæl. »Det er jo først og fremmest en glædelig dag. Det betyder, at vi kan servicere middelfarterne lidt bedre, end vi har kunnet indtil nu. Hvor der tidligere var borgere, der skulle bevæge sig til Kolding, Vejle eller Odense, så vil flere nu kunne komme til ambulatoriebesøg, blive dialyseret eller få udleveret sygehusmedicin her i Middelfart,« siger han.

Han kalder det en lavpraktisk forbedring, men understreger samtidig, at det kan gøre en stor forskel for de mennesker, det handler om. »Der er nogle, der vil tænke, jamen hvad er de 25-30 kilometer. Men for borgere, som skal have flextur og ledsager, kan det hurtigt blive et fuldtidsjob at være syg. Vi hørte lige tidligere om en borger, der havde efterladt en seddel med den gevinst, det var for vedkommende at kunne komme her i stedet. Det fortæller jo meget godt, hvorfor det her er vigtigt,« siger Bo Libergren.

Han peger på, at nærhospitalet er et konkret udtryk for den sundhedsreform, der skal rulles ud i hele landet. »Vi skal både blive bedre til det digitale, vi skal blive bedre til at rykke nogle ting helt ud i borgerens hjem, og vi skal have de praktiserende læger og speciallæger til at fylde mere. Men nogle ting – som for eksempel ambulatorier – kræver, at patienten møder frem fysisk. Og det er her, et nærhospital som Middelfart giver mening. Så behøver vi ikke sende borgerne til de store sygehuse, hvis det ikke er fagligt nødvendigt,« siger han.

Han gør det klart, at borgerne måske ikke vil opleve, at der er åbent alle dage for de enkelte specialer, men at gevinsten stadig er markant. »Det betyder selvfølgelig, at man måske ikke kan vælge mellem alle ugens dage, fordi der skal være patienter nok til at kunne åbne et hjerte- eller lungeambulatorium. Men for rigtig mange borgere er der vundet meget ved at kunne komme hertil i stedet for at skulle rejse langt og bruge en hel dag på det,« siger Libergren.

Perspektiverne handler dog ikke kun om kortere afstande. Regionsrådsformanden ser også nærhospitalet som et skridt i retning af at skabe tættere samspil mellem regionens og kommunens tilbud. »I næste fase håber vi på, at vi får endnu mere ud af det. Det var også det, Johannes var inde på i sin tale, med jordmødrene og sundhedsplejerskerne. Når vi har kommunale og regionale funktioner, der støder op til hinanden, så kan man i første omgang få personalet tættere på hinanden. At man taler bedre sammen, kan i sidste ende betyde, at man bliver bedre til at levere den ydelse, som borgeren skal have. Og for borgeren betyder det, at i stedet for at rende rundt forskellige steder, så kan man møde det hele under ét tag,« siger han.

Det gælder eksempelvis områder som psykiatrien, hvor der både er regionale og kommunale funktioner. »Der er en række steder, hvor vi kan skabe mere sammenhæng. Det kan være lokalpsykiatri, det kan være busstøtte, det kan være områder, hvor målgruppen er den samme. Ved at samle det kan vi skabe bedre koordinering og højere kvalitet,« siger Bo Libergren.

Han fremhæver samtidig samarbejdet med Middelfart Kommune som forbilledeligt. »Det har været et projekt båret af en stor fælles interesse for, at det skulle lykkes. Der har været engagement hele vejen rundt. Det er også unikt, at vi ikke har sat os ned på hænderne og ventet på, at staten kom med et tilskud. Vi har faktisk valgt at finansiere det her selv, både fra kommunens og regionens side,« siger han.

Libergren understreger, at det i høj grad handler om anlægsudgifter, fordi driften allerede var en del af budgetterne. »Tilbuddene driver vi i forvejen, så driften er der. Det, vi har gjort her, er at shine bygningen op. Og jeg synes, det ser godt ud, når man kommer indenfor. Det er venligt og indbydende, og samtidig kan man stadig se, at det er et sygehus. Jeg synes, vi har gjort noget fornuftigt, og vi har fået nogle rammer, der er værdige for borgerne,« siger han.

Han ser åbningen i Middelfart som et pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan indrettes. »Det handler både om lavpraktiske gevinster som kortere afstande og om strukturelle gevinster, hvor vi bruger de samme ressourcer bedre. For borgerne er det afgørende, at vi formår at skabe et sundhedsvæsen, der ikke er en labyrint, men et sammenhængende tilbud,« siger Bo Libergren.

Åbningen af Middelfart Nærhospital er dermed ikke kun en ny bygning i byen. For regionen er det et forsøg på at vise, at der findes løsninger, som kan bygges videre på i resten af Danmark. »Vi har fået et hus, som allerede nu skaber værdi for borgerne. Vi har vist, at vi kan gøre det uden at vente på staten, og vi har vist, at vi kan skabe nye rammer, der fungerer i praksis. Det gør mig både glad og stolt,« siger regionsrådsformand Bo Libergren.

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

0

POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet.

Asylcenteret har i årevis været en fast del af byen og er ifølge både beboere og lokale politikere forløbet uproblematisk. Tværtimod har det bidraget til fællesskabet i byen, blandt andet på Jelling Skole, hvor børn fra centeret går i klasser sammen med lokale børn.

Byrådsmedlem Britta Bitch (SF) peger på, at lukningen er et hårdt slag. »Det er uforståeligt, at man vælger at lukke et center, der netop fungerer – både for beboerne og for lokalsamfundet. Især skolens samarbejde med centeret har været en gevinst. Det er et hårdt slag for vores lille by,« siger hun.

SF’s udlændingeordfører Karina Lorentzen Dehnhardt har derfor stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren. Hun ønsker at vide, hvorfor centeret skal lukkes, når det beskrives som velfungerende, og hvordan regeringen vil håndtere konsekvenserne for de beboere, der er en del af hverdagen i Jelling.

Karina Lorentzen stiller også spørgsmål ved, om Udlændingestyrelsen overhovedet har forsøgt at finde løsninger sammen med Vejle Kommune, inden beslutningen blev truffet. Hun vil have svar på, om der har været forhandlinger om lejeprisen, og hvad planerne er for både børnene på den lokale skole samt de afdelinger, der i dag rummer en stor omsorgs- og kvindeafdeling.

»Vi risikerer at fjerne et vigtigt fællesskab fra både flygtninge og lokalsamfundet. Det skylder ministeren en ordentlig forklaring på,« siger Karina Lorentzen.

Både SF og Vejle Kommune efterlyser nu en klar redegørelse fra regeringen om baggrunden for lukningen. For mange handler det ikke kun om økonomiske besparelser, men om at værne om lokal sammenhængskraft og menneskelig værdighed.

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

0

POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere i hverdagen, og derfor er der nu nedsat et dialogforum, hvor myndigheder, organisationer og brancheforeninger drøfter, hvordan reglerne præcist skal indrettes.

Det betyder, at det skal være slut med, at børn mødes af reklamer for sodavand, chips og fastfood. Også influencere omfattes af forbuddet, så de ikke længere kan målrette reklamer for usunde varer til børn.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at det er en balancegang. »Vi har et ansvar for at passe på vores børn. Det er forkert, når virksomheder har målrettet reklamer for chips og sodavand til børn. Derfor har vi også besluttet at stramme lovgivningen på området. Men vi skal gøre det klogt. For det er naturligvis ikke leverpostej og ostehaps, vi sigter mod. Men samtidigt må der ikke være tvivl om, hvilke fødevarer, det er forbudt at reklamere for direkte til børn. Nu har der været afholdt første møde med branchen, for at finde ud af, hvordan vi skruer forbuddet bedst muligt sammen,« siger han.

Regeringens udspil kommer blandt andet på baggrund af, at fødevarevirksomheder tidligere har overtrådt branchens eget kodeks. Ifølge reglerne har virksomhederne forpligtet sig til ikke at målrette reklamer for usunde fødevarer til børn under 13 år. Men flere kampagner har brugt influencere, der havde mange børn blandt deres følgere, og dermed blev kodekset ikke fulgt.

Samtidig kan det bemærkes, at regeringen for få uger siden meldte ud, at afgifterne på slik og chokolade fjernes fra næste år. Det kan derfor virke som et skarpt skifte, at der nu også tages skridt i den modsatte retning med et sundhedsmæssigt begrundet forbud mod reklamer rettet mod børn.

Med det nye tiltag ønsker regeringen at sikre, at børn ikke længere eksponeres for reklamer for usunde fødevarer. Dialogforummet skal samtidig sikre, at forbuddet rammer det rigtige og undgår utilsigtede konsekvenser.

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

0

BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en bøde på svimlende 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.

Google er blevet afsløret i at have misbrugt sin dominerende position på markedet for såkaldte online display-reklamer, hvor virksomheder køber og sælger annonceplads på hjemmesider. Og konsekvenserne rammer også herhjemme.

Direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, lægger ikke skjul på, at sagen er en milepæl. »Sagen er et godt eksempel på, at håndhævelse af konkurrencereglerne både i EU og nationalt er til gavn for rigtig mange virksomheder. Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt i vores håndhævelse af konkurrencereglerne, og vi løfter også sagerne til EU-niveau, når det er relevant,« siger han.

Danske virksomheder ramt på pengepungen

Googles snyd har ifølge EU stået på siden 2014. Resultatet er, at danske virksomheder kan have tjent alt for lidt – eller betalt alt for meget – når de har brugt Googles systemer til annoncering.

For eksempel kan en lokal tøjbutik have overbetalt for at reklamere for sin nyeste kollektion, mens en lokalavis kan have tjent for lidt på de annoncer, der kørte på deres hjemmeside.

Googles ejerskab af reklamebørsen AdX kombineret med deres øvrige tjenester gav dem magt på både køber- og sælgersiden. Den magt er ifølge EU blevet misbrugt til at holde konkurrenter ude og skrue priserne op.

60 dage til at rydde op

EU har påbudt Google at stoppe den ulovlige praksis og sikre, at det ikke gentager sig. Selskabet har fået 60 dage til at forklare, hvordan problemerne løses. Men konkurrencemyndighederne i Bruxelles lægger pres på: kun et frasalg af dele af Googles forretning kan for alvor løse problemerne, vurderer de.

En dansk klage blev startskuddet

Sagen har også danske rødder. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog oprindeligt en klage fra en dansk virksomhed om Googles adfærd. Styrelsen satte en undersøgelse i gang, men i 2021 blev sagen sendt videre til EU, fordi den rakte ud over Danmarks grænser.

Siden er sagen vokset til en af de største konkurrencemæssige opgør med Google i Europa.

Fremtidens kampplads

Googles milliardbøde handler kun om onlinereklamer på andre virksomheders hjemmesider. Reklamer på Googles egne platforme som søgemaskinen og YouTube er ikke en del af sagen.

Men slaget om de digitale markeder er langt fra slut. Nye forretningsmodeller, algoritmer og kunstig intelligens udfordrer løbende konkurrencen, og både i Danmark og resten af verden har konkurrencemyndighederne øjnene rettet mod techgiganterne.

For Jakob Hald er sagen en understregning af, at Danmark og EU skal blive ved med at presse på. »Herhjemme har vi prioriteret sager på tech-området højt, og vi vil fortsætte med at tage fat, hvor det er relevant,« siger han.

Fakta: Googles milliardbøde

  • Google og moderselskabet Alphabet er idømt en bøde på 2,95 milliarder euro – næsten 22 milliarder kroner.
  • Sagen handler om reklamer på virksomheders hjemmesider – ikke Googles egne platforme.
  • Google har misbrugt sin position gennem ejerskabet af reklamebørsen AdX.
  • Ulovligheden har stået på i over 11 år, fra 2014 til i dag.
  • Google har fået 60 dage til at komme med en plan for at rette op.

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

0

SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som samleobjekt. Men i juli fangede Toldstyrelsen over 3.000 falske udgaver af de monsterlignende dukker i en kontrol.

I alt fire forsendelser viste sig at indeholde de ulovlige kopivarer. Dukkerne er siden blevet destrueret, efter at rettighedshaver Pop Mart havde bekræftet, at der var tale om forfalskninger, og modtageren havde accepteret destruktionen.

Skatteminister Rasmus Stoklund glæder sig over, at de mange falske dukker blev stoppet, inden de nåede ud til forbrugerne. »Det her er bare en af de måder, hvor Toldstyrelsen udfører samfundsbeskyttende kontrol, som både er til gavn for virksomheder og forbrugere. Det er godt, at kopivarer, som fx de her Labubu’er, bliver fundet, fordi de krænker rettighedshaveren, og så risikerer forbrugerne at stå med en lang næse, når de modtager et produkt, hvor der er usikkerhed om kvaliteten, og om varen lever op til de regler, vi har for produktsikkerhed for fx legetøj,« siger han.

Ministeren understreger, at indsatsen mod kopivarer er en vigtig del af arbejdet. »Det er derfor, det er vigtigt, at vi har en god og effektiv toldkontrol, så vi kan passe godt på både Danmark og danskerne. Derfor undersøger jeg også løbende, om der er behov for at styrke toldkontrollen yderligere,« siger Rasmus Stoklund.

Når Toldstyrelsen tilbageholder varer, hvor der er mistanke om forfalskninger, sker den videre behandling i samarbejde med rettighedshaveren. Det var også tilfældet her, hvor Pop Mart, der står bag Labubu-dukken, indgik i forløbet.

Toldstyrelsen tilbageholdt i 2023 omkring 50.000 varer med mistanke om at være kopier. Varernes samlede værdi svarede til mere end 70 millioner kroner.

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

0

REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner.

De besøgende fik mulighed for at komme tæt på hverdagen i sundheds- og socialvæsenet, deltage i guidede ture og stille spørgsmål til medarbejdere. På den måde kunne man både se moderne faciliteter og høre om den indsats, som mange kun normalt oplever som patienter eller pårørende.

Det nye OUH trak 5.400 gæster og Esbjerg Sygehus 875. Her blev der vist rundt på avancerede operationsstuer, i Steno Diabetes Center og voksenpsykiatrien, ligesom børn kunne besøge bamsehospitalet. På ambulancestationerne i Odense og Sønderborg var der samlet 320 besøgende, som fik indblik i den akutte indsats, der kan gøre forskellen for patienter i nødsituationer.

Som noget nyt åbnede fem af regionens sociale institutioner også dørene. Her blev omkring 100 gæster taget imod af både medarbejdere og brugere, som fortalte om arbejdet med social støtte, behandling og genoptræning. Det gav de besøgende indblik i, hvordan sundhed og sociale indsatser hænger tæt sammen i regionens arbejde.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) glæder sig over den store opbakning. »Det betyder meget for os at åbne dørene og vise syddanskerne, hvordan vi arbejder for at sikre en stærk og tilgængelig sundheds- og socialindsats. Åbent hus giver os en unik mulighed for at mødes med borgerne og høre deres spørgsmål og ønsker, og det er med til at gøre vores samlede indsats endnu bedre og mere borgernær,« siger han.

Åbent hus-arrangementerne i Region Syddanmark var en del af den landsdækkende kampagne ”Åbent hospital”, hvor der denne søndag var åbent 25 steder i hele landet.

Det er niende år i træk, at Region Syddanmark inviterer til åbent hus den første søndag i september, og i år blev det med rekordmange deltagere.

Læsere fangede blodmånen over hele landet

0

BLODMÅNE. Søndag aften stod himlen i rødt, da blodmånen viste sig. Over hele Danmark fulgte folk med, og AVISEN har modtaget en lang række billeder fra læsere, der greb kamera og mobiltelefon for at fastholde øjeblikket.

Fra Fredericia blev stemningen fanget flere steder. René Gram Bavnsgaard sendte et billede taget over byens tage klokken 21.05, mens Majbritt Nielsen indfangede blodmånen fra sit soveværelse i Egeskov. »Disse billeder er taget fra vores soveværelse på 1. sal, Fredericia i Egeskov,« skrev hun.

Også Lisbeth Skjoldbjerg Kristensen forevigede synet fra Egeskov. »Taget i Egeskov,« noterede hun, og hendes billeder viser den blodrøde måne hænge lavt over de gyldne marker.

Fra Stenderup har Niels Fulgjyr sendt et billede taget med et Nikon B500 klokken 21.09 i Nørre Aldum.

Flere andre læsere har delt deres oplevelser, blandt dem May Sparsø og Pavia Angutêraq Schmidt Andersen.

Fælles for billederne er, at de vidner om en aften, hvor naturen trak folk sammen om en sjælden oplevelse. Mens nogle satte sig med udsigt over markerne, gik andre ud på altanen eller stod ved vinduet i deres hjem – men alle med blikket rettet mod den samme himmel.

Også ved Snoghøj og Lillenæs blev blodmånen fulgt tæt. Anne-Mette Schlaikjær sendte en serie billeder, hvor hun beskriver, hvordan de sad klar allerede klokken 20 til den smukkeste solnedgang. »Den blev nydt, mens vi ventede på at kunne skimte månen. Klokken 20.37 kunne vi begynde at se den. Den var nu smuk, selvom vi måtte vente 45 minutter, kom den klart frem over Lillebælt,« fortæller hun.

Tak til alle, der har sendt ind. Vi bringer her et udpluk af de flotteste fotos af blodmånen, som kunne ses i al sin pragt søndag aften.

Slagsmål i Kolding: Kvinder hev hinanden i håret – mand på 51 blandede sig og slog løs

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft en rolig vagt i Fredericia det seneste døgn, men i Kolding har der været både indbrud og et større slagsmål, fortæller Arno Rindal Pedersen fra Patrulje Center Syd.

»Ikke noget fra Fredericia det seneste døgn. I Kolding har vi til gengæld haft et par hændelser,« siger han.

Indbrud i Vester Nebel

Politiet har modtaget en anmeldelse om indbrud i en villa på Bakkebraget i Vester Nebel. Indbruddet er sket fra fredag klokken 17 til lørdag klokken 10.20, men blev først anmeldt søndag eftermiddag.

»Man er kommet ind via et vindue og har været rundt i et soveværelse. Umiddelbart er der dog ikke stjålet noget,« oplyser Arno Rindal Pedersen.

Slagsmål på Broagervej

Søndag klokken 16.36 blev politiet kaldt til en opgang på Broagervej i Kolding, hvor to kvinder havde indladt sig i slagsmål.

»De råbte ad hinanden, ruskede hinanden i håret og slog til hinanden. Begge kvinder er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,« fortæller Arno Rindal Pedersen.

Situationen eskalerede, da en mand med relation til den ene kvinde ankom til stedet. Han slog den anden kvinde to gange og er derfor sigtet for vold.

Den ene kvinde, en 36-årig fra Kolding, lavede desuden hærværk i forbindelse med episoden ved at ødelægge en dørkarm. Hun er nu sigtet både for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og for hærværk. Den anden kvinde er 38 år og ligeledes fra Kolding. Manden, der er 51 år, er sigtet for vold mod kvinden på 38 år.

»Der er ikke registreret nogen skader på parterne,« siger Arno Rindal Pedersen fra Sydøstjyllands Politi mandag morgen.