14.7 C
Copenhagen
fredag 1. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Cecilie Roed Schultz: Vi går til valg på vores politik – ikke borgmesterpegen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det har længe været en formalitet, at Enhedslisten pegede på Socialdemokratiet som borgmesterparti i Fredericia. Men den tid er forbi. På tirsdagens debatmøde lagde Cecilie Roed Schultz ikke skjul på, at partiet nu vælger en mere fleksibel strategi. Ikke fordi Socialdemokratiet nødvendigvis er udelukket – men fordi Enhedslisten har set, at de kan opnå mere ved at holde alle døre åbne.

Et brud med den faste linje

Tidligere har Enhedslisten uden tøven peget på Socialdemokratiet som borgmesterparti. Men det er slut nu.

– Vi vil ikke udelukke, at vi kommer til at bakke op om dem igen. Vi vil bare ikke love det på forhånd, ligesom vi har gjort de andre år. Vi har set, at vi kan skabe større resultater uden Socialdemokratiet. Det er ikke givet, at det vil være sådan hvert år, men lige nu er vi nødt til at holde mulighederne åbne, sagde Roed Schultz.

Hun understregede, at det fremover vil være et spørgsmål om konkrete indrømmelser og politisk gennemslagskraft.

– Vi vil ikke melde ud med ro i maven, at det er det allerbedste for Enhedslisten og vores mærkesager at støtte Socialdemokratiet. Det må komme an på nogle forhandlinger.

Tilliden er brudt – og der skal arbejdes for at genoprette den

Cecilie Roed Schultz lagde ikke skjul på, at der er knaster i samarbejdet med Socialdemokratiet, og at det bliver op til partiet selv at bevise, at de kan genopbygge den tillid, der er gået tabt.

– Noget af det, der har gjort allermest ondt, er, at vi er blevet beskyldt for ting, der ikke er sande. Når man lyver om, hvad vi har gjort eller sagt i forhandlingsrummet, så bliver tilliden voldsomt udfordret. Det kommer til at kræve meget arbejde fra deres side at bygge det op igen. Der skal godt nok rækkes mange kopper te, før vi når dertil – hvis vi overhovedet gør det, sagde hun, der ikke selv drikker kaffe.

For Enhedslisten har bruddet med Socialdemokratiet imens ført til en ny politisk frihed.

– Vi troede, vi havde et samarbejde, men vi har lært, at det havde vi ikke. Nu kan vi agere frit og sætte fokus på det, vi selv vil, i stedet for at bruge kræfter på at hjælpe nogen med at genvinde magten. Det tror jeg er sundt for os, bemærkede gruppeformanden.

Enhedslistens nye rolle i lokalpolitikken

Beslutningen om at løsne båndene til Socialdemokratiet var til debat på gårsdagens møde med temaet Kommunalvalg med brud på venstrefløjen – hvem giver det mening for Enhedslisten at samarbejde med? Men trods emnets sprængfarlighed var der kun få kritiske røster i lokalet. Socialdemokratiets lokalformand, Karsten Cordtz, var blandt de få, der udfordrede Enhedslistens nye kurs, men ellers blev linjen mødt med opbakning fra både medlemmer og vælgere.

– Vi var forberedt på, at vi virkelig skulle forklare os. Men jeg har nærmest ikke hørt andet end ros for det. Det er kommet fra hele spektret, også fra folk, der normalt ikke er enige med os. Og så selvfølgelig fra vores kernevælgere, pointerede hun.

Enhedslisten har gennem budgetforhandlingerne i efteråret fået gennemført markante mærkesager, herunder gratis busser og investeringer i natur og miljø. For Cecilie Roed Schultz er det et bevis på, at partiet ikke behøver at være bundet til én fløj for at få politisk indflydelse.

– Vi gik til valg på at samarbejde med venstrefløjen, men jeg synes, Socialdemokratiet har forladt den fuldstændig. Det, vi har gjort, har givet os langt mere politisk indflydelse, end vi ellers ville have haft.

Hvad skal der til for, at Enhedslisten igen peger på Socialdemokratiet?

Spørgsmålet om borgmesterpegen efter valget står fortsat åbent. Hvis Socialdemokratiet igen bliver det største parti i et rødt flertal, vil Enhedslisten så pege på dem?

– Det kommer fuldstændig an på, hvad vi bliver tilbudt. Og her taler jeg ikke om poster og fede ben, men om indrømmelser og konkrete politiske forandringer i kommunen, fastslog Roed Schultz.

Hun ser et muligt samarbejde afhænge af en formel aftale, hvor Enhedslisten kan sikre sig politiske resultater.

– Hvis vi skal pege på en anden borgmester end vores egen spidskandidat, skal det være, fordi vi kan lave et forståelsespapir eller noget lignende. Så vi kan tage det frem og sige: “Nu skal vi gøre noget ved det her,” sagde hun.

Enhedslisten er ikke længere til at komme udenom

For Cecilie Roed Schultz har debatten bekræftet Enhedslistens voksende rolle i Fredericias byråd. Partiet er ikke længere en perifer spiller, men en politisk faktor, der ikke kan ignoreres.

– Vi var et lille outsider-parti engang. Nu kan jeg høre og mærke, at vi har en vigtig plads i byrådet. Vi udfylder en vigtig rolle, og jeg bliver stadig rørt, når folk fortæller mig, hvilken forskel vores politik har gjort for dem.

Hun oplever Enhedslisten som et parti, der er blevet mere lyttet til – både af vælgerne og de øvrige partier. Hun høstede også store roser under debatmødet – en anerkendelse, der ikke blot fik hende til at takke, men også satte sig i stemmen og blikket, da hun bagefter beskrev, hvor meget det rørte hende.

– Hvis ikke jeg havde så stærkt et bagland og så meget opbakning fra vælgerne, havde jeg nok ikke haft modet til at gøre det, vi gjorde i efteråret. Det betyder virkelig noget, lød det til sidst fra gruppeformanden.

Om Enhedslisten og Socialdemokratiet finder tilbage til hinanden, står stadig hen i det uvisse. Men én ting er sikkert: Enhedslisten går til valg uden en fast borgmesterpege for nu.

Disse folk bestemmer i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

Vores konkurrenter på JFM ynder at udkomme med en årlig “magtliste”, hvor de i subjektiv rækkefølge grupperer hvilke borgere, redaktionen og et nøje udvalgt panel på Fredericia Dagblad finder, har mest magt i Fredericia. Listen bygger (nok) på en vurdering af økonomi, politik og sandsynligvis almen sladder. Vi anerkender fuldt ud underholdningsværdien med “magtlisten”, og skal ikke afvise, at vi også kan finde på at lave sjove indslag af samme karakter på andre områder. Samtidig er det fint, at man sætter begrebet magt og indflydelse på dagsordenen. Det bør man nemlig tale om.

Der er med andre ord her tale om vores egen bedømmelse af de stærkeste i byen, når vi bringer en liste selv. Vi krediterer derfor Fredericia Dagblad for ideen til denne liste, selvom vi har brugt andre kriterier til udvalget. Skulle nogen finde sig forurettet over enhver form for lighed; så er dette en alternativ vurdering.

Vores liste over stærke mennesker beror på personens indflydelse på konkrete forhold i hverdagens Fredericia. Det er således ikke afgørende om personen høster anerkendelse i eget netværk, har milliarder på kontoen eller bor i et stort hus. Listen tager udgangspunkt i vores vurdering af, hvordan personen kan påvirke beslutningsprocesser. Det kan ske via deres indsats, både professionelt og frivilligt, såvel som de ideer, der bringer frem. Det kan også være, at de er med til at opbygge sport, kultur og fritid i Fredericia.

Så hvem bestemmer i Fredericia?

Her er de 20 mest betydningsfulde beslutningstagere og påvirkningsaktører i Fredericia. De har til daglig stor indflydelse på byen, ideerne og udviklingen generelt.

1. Thomas Jaap. Kommunaldirektøren sætter dagsordenen for et kæmpe forvaltningsapparat i Fredericia Kommune. Jaap er lykkes med at etablere rammer omkring udførelsen af kommunens arbejde. Han er god til at tage direkte fat omkring problemer, og han foretrækker konkret dialog og lytter. I forhold til politikerne navigerer han mellem de forskellige synspunkter med en pæn portion tæft. Man skal også tage i betragtning, at han er kommet til en skandaleramt kommune, hvor der har været stor udskiftning på ledelsesgangen. Han indtager nu en klar førsteplads på magtlisten, hvor han er den centrale figur, når ideer skal blive til virkelighed.

2. Christian Bro. Borgmesterpositionen giver Bro en enorm platform til at styre dagligdagen i Fredericia Kommune. Samtidig har han et fasttømret greb om den socialdemokratiske byrådsgruppe. Hans kendskab til Fredericia og de interne rutiner i kommunen er stor. Han har også fagbevægelsen i ryggen, og det spiller en meget stor rolle i Fredericia.

3. Henrik Melchior. Han er firmaets mand, der sidder tungt i næsten alle problemer og udfordringer i Fredericia Kommune. Som chefjurist vurderer han løbende kommunens risiko, rolle og ansvar. Han har været i kommunen i lang tid og kender alle kroge ind og ud. Han er den undervurderede mastodont, der med sine råd kan påvirke alle afgørende sager i Fredericia.

4. Mette Heidemann. Hun foretrækker at arbejde i stilhed. Men hun kan sætte sig tungt på en sag. Hun tager også de lange og seje træk. Hendes indflydelse i Fredericia Kommune overgås kun af kommunaldirektøren, og borgmesteren.

5. Christian Herskind, Formand for ADP A/S. Han er stabilitetens eminence. Hans ro og knivskarpe analyse, kombineret med et venligt gemyt og en stor portion nysgerrighed, giver ham en fast støttegruppe blandt elitien i Fredericia. Han er kendt for at være dygtig, grundig og sætte sig ind i ting.

6. Bent Jensen, CEO for T. Hansen Gruppen og formand for Business Fredericia. Han er respekteret for sit livsværk, men også fordi, han giver igen til folket. Indsatsen for FHK har givet ham vinger i Fredericia, hvor han generelt hyldes for opbakningen til klubben gennem svære og gode tider, men også fordi han oprigtig kæmper for sagen. Hans evne til at trække andre med, har haft afgørende betydning for hele Fredericia, hvor han også i ly af Business Fredericia, har sat en dagsorden, der har bragt byens erhvervsliv sammen. Han er kendt for en ubegribelig tæft og vedholdenhed, men også for hans positive tilgang til problemer og udfordringer, og så tør han kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. Han er ikke bange for at rose den tidligere borgmester Bjerregaard – ligesom han altid er klar til at kæmpe for sine sager.

7. Anders Østergaard, CEO for Monjasa og Formand for Museum Fredericia. Som fredericianer beundres han for den succesrejse, han har haft i sit liv. Men også fordi, han har beholdt Fredericia i sit blod. Han har gentagne gange bakket op om kulturelle projekter, der har givet Fredericia en plads i verden. Han er kendt for at være nysgerrig, lydhør og handlekraftigt. Men fremfor alt er han venlig, dannet og intelligent.

8. Rune Rasmussen, CEO for ADP A/S. Han er kendt for dygtig ledelse. Havnedirektøren ved alt om virksomheden, markedet og udfordringerne. Han er ikke bange for at melde ud. Men han er ikke en pralerøv. Når han endelig siger noget, lytter folk. Havnen er Fredericia Kommunes kronjuvel. Han overrasker gang på gang med driftssikkerhed og innovation. Han er ualmindelig vellidt i brede kredse, og så ved han, hvad han snakker om.

9. Cecilie Roed Schultz. Hun har taget en gevaldig rejse det seneste år. Et opgør med blokpolitikken har rejst hende og Enhedslisten til store højder, hvor de nu sidder med nøglerne til fremtidens politik i Fredericia. Selvom dialogen med borgmesterpartiet er blevet sløvt, udøver hun nu stor indflydelse via samarbejdet med de andre partier. Hun er sammen med Pernelle Jensen en af hovedpersonerne bag det politiske skifte og den nye samarbejdspolitik i byrådet. Hun kender fredericiansk politik til fingerspidserne. De troede de lukkede en kylling ind til hønsene, men hun var en ræv. Nu spytter hun fjererne ud.

10. Klaus Andersen. Han sidder tungt på en del af havnen, og har været med til at udvikle Taulov Dryport. Han er bredt respekteret, og er en stor støtte af Fredericia. Hans samarbejde med havneselskabet er legendarisk, og har været med til at sikre den udvikling, der har gjort Fredericia Havn succesfuld.

11. Tommy Rachlitz Nielsen. Han har kombineret sin bestyrelsespost i havneselskabet med den politiske proces i byrådet. Samtidig har han været en markant faktor under forhandlinger, hvor han har kunnet påvirke kursen på flere områder. Han er kendt for at tale ud og sætte hårdt mod hårdt.

12. Pernelle Jensen, Medlem af Fredericia Byråd. Hun er jokeren i Fredericia Byråd. Hun spotter svaghederne hos sine politiske med- og modspillere, og slår til, når de allermindst forventer det. Hun er flittig og sætter sig grundigt ind i noget, før hun taler. Derudover indtager hun også en magtfuld post i Region Syddanmark tæt på regionsrådsformanden og partifællen, Bo Libergren. Særligt er hun kendetegnet ved at være pragmatisk og realpolitisk, men også i stand til at argumentere for sin sag. Det har givet hende enorm indflydelse, ikke mindst under det socialdemokratiske nederlag med budgetforliget.

13. Kristian Bendix Drejer, Erhvervsdirektør. Han er limen mellem træet. Han er kendt for sin evne til at bevæge sig i alle miljøer, bygge broer og skabe resultater. Han tager gerne tæv, hvis det fremmer hans mærkesager. Han er grundliggende en dygtig diplomat, der skal navigere mellem kommunens embedsfolk og erhvervsfolkene; øretævernes holdeplads. Under hans virke er Business Fredericia blevet en kæmpe succes og magtfaktor i Fredericia. Hans samarbejde med Bent Jensen har været legendarisk, hvor byen kom fra bunden af ligaen til nye, store højder.

14. Jesper Hansen, Formand for Fredericia Shopping. Som inkarneret fortaler for fornyelse og udvikling, har han altid fingeren på pulsen. Han er ikke bleg for at tale blasfemisk om de kommunale pokaler, og er kendt for at være direkte. Han spreder ideer og tanker, samler op og tager fat om de upopulære problemer.

15. Ulrich Nicolaisen, CEO for EventC. Han er en af de mest populære fredericianere. Som idemand og torvholder for kulturelle aktiviter, er han den udsøgte diplomat, der kan sendes afsted med blomster og chokolade til enhver interessent. Som en af hovedkræfterne bagved Fredericias udvikling på musik og kultur, har han været bannerfører på at løfte byen op af hængedynget. Hans evne til at være gode venner med alle, har skabt en unik base for skabelsen af sammenhold og fornyelse. Han har evnen til at sprede godt humør, er altid smilende og venlig, men fremfor alt er han en dygtig udvikler.

16. Jacob Falkenby, Leder af Madsbyparken. Han kaldes den flinkeste mand i byen. På trods af udfordringerne med at være i kommunale økonomiske rammer, formår han at gribe chancerne for at skabe nye aktiviter for borgerne i byen. Han er god til at se mulighederne, og han inddrager gerne borgerne i deres oplevelse af Fredericia, og så er han fremfor alt: Løsningsorienteret og tænker modsat det kommunale system på mange fronter, hvilket gør ham ekstra populær hos mange i byen, særligt erhvervslivet har taget godt imod den driftige leder, der også er at finde i idrætscentret om søndagen, når der afvikles børnestævner.

17. Per Breckling, Formand for Fredericia Lærerkreds. Han formår at kommunikere på vegne af en stor flok mennesker i Fredericia Kommune, der arbejder med børnene og de unge. Han er respekteret for sin tilgang til faget, samt ikke mindst hans interesse for skolernes vilkår. Folk lytter, når han taler, og så er han sammen med Bo Petersen fra 3F og Martin Sørensen fra Dansk Metal en sikker skanse for fagbevægelsen.

18. Finn Muus, Direktør for Boligkontoret Fredericia. Som chefen for byens største boligforening, har han enorm indflydelse på udviklingen af boliger og byområder i byen. Han har kastet enorm energi i at løse udfordringerne med de store “betonparker”, og nyder stor respekt og anerkendelse for hans indsats, venlige gemyt og ordentlige facon.

19. Árni Jónsson, Chef for Google Fredericia. Han gør ikke meget væsen af sig. Men Google er en magtfaktor i Fredericia, hvor han med sin elskværdige og beskedne fremtoning har opnået stor indflydelse og respekt. Samarbejdet med Fredericia Maskinmesterskole har været et eksemplarisk forløb, hvor byens ungdom og studiemiljøet har fået et stort skulderklap.

20. Peter Giørtz-Carlsen, CEO for DLG. Det vejer tungt, for DLG er blevet en central erhvervsspiller i Fredericia. Der er stor respekt omkring direktøren, der inddrages i beslutninger og processer omkring det essentielle miljø i Erritsø og Taulov. På samme vis kunne man skrive om cheferne fra Ørsted, Carlsberg, Energinet, Crossbridge Energy mfl. DLG kom til Fredericia efter branden på Fredericia Havn. I dag har de domicil i fæstningsbyen, og DLG har allerede vundet byens erhvervspris, og så skal man følge godt med, når DLG ekspanderer og investerer; også i Fredericia.

Aspiranterne

Hvem er på vej mod top-20-listen? En længere række af aktører er i tæt parløb om pladserne øverst på listen, og det er ganske små forskelle, der bestemmer dagsformen. Eksempelvis er Peder Tind en meget stor faktor, der pt. er storfavorit til at overtage borgmesterstolen i Fredericia, men han blev dog overhalet indenom af kollegaen Pernelle Jensen, der med budgetforliget kaprede den politiske dagsorden og fik Enhedslistens Cecilie Roed Schultz med ombord. Det er stærkt politisk håndværk. Teaterdirektør Thomas Bay og Museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen lurer også i kulisserne, hvor de står i spidsen for byens kommende attraktioner. Eller rektor på Fredericia Gymnasium, Jørgen Lassen, der med en utrættelig indsats for de unge, hver dag bevæger sig tættere og tættere på toppen af listen. Det samme gælder hans kolleger i hele uddannelsesmiljøet, der har fingrene i fremtidens Fredericia. Ligeledes bør oberst Henrik Graven nævnes. Forsvaret spiller en større og større rolle i Danmark, og Ryes Kaserne kan ved flid, samarbejde med kommune og erhvervsliv komme til at spille en meget stor rolle i fremtidens Danmark.

Karen Heebøll, Direktør i Fredericia Kommune

Carsten Pedersen, Statsautoriseret revisor & partner hos RSM

Kirsten Hassing Nielsen, Medlem af Fredericia Byråd

Thomas Egebo, CEO for Energinet

Peder Tind, Medlem af Fredericia Byråd

Susanne Eilersen, Medlem af Fredericia Byråd

Bo Petersen, Formand for 3F

Finn Schousboe, CEO for Crossbridge Energy

Vibe Dyhrberg, Medlem af Fredericia Byråd

Grete Højgaard, CEO for MesseC

Christian Jørgensen, Liberal Alliance

Thomas Bay, Teaterdirektør for Fredericia Musicalteater

Christian Jungmark, Bankdirektør for Sparekassen Danmark

Michael Kristensen, tidligere formand for Fredericia Håndværkerforening og erhvervsmand

Stig Pedersen, Direktør for FC Fredericia

David Gulløv, Medlem af Fredericia Byråd

Kasper Findahl, Koncernchef i Fredericia kommune

Jørgen Lassen, Rektor på Fredericia Gymnasium

Poul Erik Madsen, Formand for Teaterforeningen Lillebælt

Bente Ankersen, Medlem af Fredericia Byråd

Jens Færgemand Mikkelsen, Rektor for Fredericia Maskinmesterskole

Kenny Bruun Olsen, Medlem af Fredericia Byråd

Einar Kring, Hoteldirektør for Hotel Fredericia

Karsten Byrgesen, Medlem af Fredericia Byråd

Brian Løkkegaard, Direktør for Urbania Streetfood

Peter Fløe, Ejendomsmatador

Ole Steen Hansen, Medlem af Fredericia Byråd

Morten Rahbek, Formand for FC Fredericia.

Jesper Bjerrisgaard, Formand for Fredericia Håndværkerforening

Joachim Grundtvig, Skoleleder for Sct. Knuds Skole & Børnehave

Stig Andresen, CEO for Andresen’s VVS

Carsten Hänel, Bestyrelsesmedlem i Business Fredericia

Claus Rasmussen, CEO for Egil Rasmussen

Lars Middelboe, Direktør for EUC Lillebælt

Jakub Lund, Redaktør for IBC Fredericia-Middelfart

Jacob Bro, Direktør for SOSU FVH

Poul Bernstorff Jakobsen, Formand i Fredericia Kunstforening

Karsten Merrald Sørensen, Direktør for Museum Fredericia

Stefan Nordby Petersen, CEO for OCEAN7

Kirstine Uhrbrand, Leder af Tøjhuset

Peter Haahr Nielsen, CEO for Carlsberg

Rasmus Errboe, CEO for Ørsted

Henrik Graven, Oberst på Ryes Kaserne i Fredericia.

Thomas Larsen, Direktør for Fredericia Håndboldklub

FHK kæmpede bravt mod franskmænd

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndbold Klub leverede en stærk indsats i en udsolgt Middelfart Sparekasse Arena, men Paris Saint-Germain viste sin klasse og vandt 38-32 i Machineseeker EHF Champions League. Trods nederlaget var der stor opbakning fra de 2.350 tilskuere, der rejste sig i respekt for FHK’s indsats.

Det var en aften, hvor Fredericia fik besøg af håndboldens absolutte elite. PSG stillede med verdensstjerner som Kamil Syprzak og Andreas Palicka, mens FHK gik på banen med en stærk tro på egne evner – dog uden den skadede Sebastian Frandsen.

Fanklubben HK Ultras var tændte til dagens kamp.

FHK i front fra start

Kampen begyndte intenst, og FHK tog føringen fra start, da William Andersson Moberg brød igennem og satte den første scoring. Martin Bisgaard og Reinier Taboada fulgte trop, og hjemmeholdet kom foran 3-1. PSG svarede dog hurtigt igen med stærkt stregspil fra Kamil Syprzak, der blev en afgørende faktor for gæsterne.

FHK holdt sig dog inde i opgøret, hvor Evgeni Pevnov viste sin fysiske styrke og satte flere sikre scoringer. På målmandsposten diskede Thorsten Fries op med store redninger og holdt FHK inde i kampen. Med et par skarpe kontraer fra Bisgaard og Kasper Palmar havde FHK føringer undervejs, men PSG blev ved med at svare igen.

Palmar var sikker på straffe i 1. halvleg.

Pausestilling 17-16 – en tæt første halvleg

PSG fik momentum mod slutningen af første halvleg, men et teknisk kiks fra franskmændene gav FHK muligheden for at lukke halvlegen bedst muligt. Martin Bisgaard udnyttede det med en scoring i tomt mål til pausestillingen 17-16.

PSG satte tempoet op i anden halvleg

Fredericia kom også bedst ud til anden halvleg og bragte sig foran 18-17 ved Reinier Taboada. Hallen kogte, og FHK fulgte godt med de første ti minutter, hvor Pevnov, Martinusen og Palmar leverede vigtige mål.

Det gik stærkt, når PSG satte tempo på.

Men herefter skruede PSG tempoet op. Jacob Holm og Elohim Prandi viste klassen, og gæsterne bragte sig foran for første gang i kampen. Med et hurtigt skifte satte PSG unge Stanis Soullier i mål, men det var især Andreas Palicka, der lukkede af for FHK’s skytter i de afgørende minutter.

PSG trak fra – men Fredericia kæmpede til sidste sekund

Fra stillingen 25-25 satte PSG turboen til. FHK lavede et par tekniske fejl, og franskmændene straffede det prompte med kontrascoringer fra Ferran Solé og Syprzak. Med ti minutter igen var forskellen pludselig på fem mål.

Fredericia kæmpede dog videre, og Mads Kjeldgaard Andersen diskede op med et flot underhåndsskud, mens Nikolaj Nielsen og Frederik Jægerum også kom på måltavlen. Men PSG var for skarpe, og Holm lukkede kampen definitivt med to hurtige scoringer til slutresultatet 38-32.

Palicka hjælper sin holdkammerat ud af nettet. Men det var franskmændene, der sejrede sikkert.

Stolt opbakning trods nederlaget

Selvom FHK tabte, var opbakningen fra tilskuerne enorm. Fra første til sidste minut trommede, klappede og heppede HK Ultras, og spillerne blev hyldet af de mange fremmødte, da slutfløjtet lød. Over 500 sponsorer var inviteret til spisning før kampen, og der sagde formand Bent Jensen:

– Der skrives fredericiansk historie i dag. Tak til de mange af jer, der troede på os, da vi ville genrejse klubben tilbage i 2014, da vi sagde, at vi ville i ligaen. Til jer, der gjorde det muligt med en ny arena, modige politikere, der gav os en arena, selvom vi ikke kunne kaste og gribe endnu. Nu spiller vi Champions League i Fredericia. Det bliver ikke større. Det er rigtig stort, og jeg ved godt, at Fredericia har en stor håndboldfortid, men det her er stort, og i en tid, hvor sport også kræver mange penge. Jeg er utrolig stolt over, at det er muligt at spille her i dag, og over det vi i fællesskab har nået.

FHK havde flyttet sit sponsorarrangement til hal 6. Den normale ADP Lounge var for lille.

Trods nederlaget beviste FHK, at de kan spille med på det højeste niveau. Holdet kæmpede, og fansene leverede en kulisse, der viste, hvorfor Fredericia er en håndboldby.

Kampens målscorer:

• Fredericia HK: Reinier Taboada (6), Martin Bisgaard (6), Evgeni Pevnov (5), Kasper Palmar (4), Anders Kragh Martinusen (4).

• Paris Saint-Germain: Kamil Syprzak (10), Elohim Prandi (6), Jacob Holm (5), Ferran Solé (6).

Næste opgave for FHK bliver på udebane søndag mod Nordsjælland Håndbold i ligaen.

Live: Så går det løs mellem FHK og Paris

Af
Andreas Andreassen
-
0

For første gang nogensinde spilles der Champions League-håndbold i Fredericia. Det går løs klokken 18:45 i Middelfart Sparekasse Arena, hvor FHK møder Paris. Følg kampen her.

Politisk uenighed om Kobbelgårdens fremtid

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune står overfor en alvorlig udfordring med Kobbelgården 3, efter at Socialtilsyn Syd har sendt en agterskrivelse, hvor de påtænker at trække godkendelsen af bostedet. Selvom dette er en kritisk situation, der kræver handling, er der ikke enighed blandt medlemmerne af Senior- og Socialudvalget om, hvordan man bedst tackler problemet. Uenigheden kom frem på et pressemøde tirsdag eftermiddag på Fredericia Rådhus.

Udvalgsformand David Gulløv (A) indledte pressemødet med at udtrykke bekymring over situationen og understregede, at den krævede handling. Men han slog også fast, at han havde stor tiltro til den dygtige forvaltnings arbejde med sagen. Alle har gjort det godt, sagde han. Men desværre har tilsynet ikke fået øje på de kommunale rettelser, der har fundet sted, slog Gulløv fast. Det samme gentog Venstres Louis Lindhold senere, da han gik til mikrofonen. Han var heller ikke helt tilfreds med metoden, Socialtilsyn Syd bruger.

Socialtilsyn Syds agterskrivelse kræver dog handling, og i en pressemeddelelse mandag understregede kommunen, at de ville kæmpe for at bevare Kobbelgården for beboeres skyld. Tirsdag mødtes Senior- og Socialudvalget igen, og efterfølgende blev der afholdt pressemøde på Fredericia Rådhus. Der kom dog ikke meget nyt frem fra udvalget; pressemødet bar præg af gentagelser.

– Vi har lige haft udvalgsmøde, hvor vi blandt andet har drøftet den situation, vi står i. Det er selvfølgelig en meget beklagelig situation, og den kræver handling. Det er noget, vi er meget opmærksomme på, sagde Gulløv og tilføjede:

– Der er kun en agterskrivelse, vi har modtaget, og vi er alle enige om, at vi er dybt opmærksomme på situationen. Det er et problem, vi tager ansvar for, og vi vil gerne sikre, at vi følger op på spørgsmålet, sagde Gulløv.

Da ordet blev givet frit spurgte Fredericia AVISEN, om det var et enigt udvalg. Gulløv svarede uden tøven ja, men i kulissen blev panderynkerne synlige. Flere medlemmer af udvalget havde en mere kritisk tilgang. Cecilie Roed Schultz (Ø) var en af dem, der ikke var enig i den måde, situationen blev håndteret på.

– Jeg vil sige, at enigheden i udvalget afhænger af, hvordan man tolker spørgsmålet. Jeg tror, der er mange nuancer repræsenteret i udvalget. Vi er blevet enige om, hvad der skal tages op på næste udvalgsmøde, men jeg tror, vi ser ret forskelligt på, hvad der er nødvendigt både på kort og lang sigt, sagde Roed Schultz.

Hun understregede, at hun ikke synes, at godkendelsen af Kobbelgården var tilstrækkelig, da det ikke i sig selv løser de fundamentale problemer, som stedet står overfor. For hende handler det ikke kun om at få en godkendelse på papiret, men om at sikre, at Kobbelgården bliver et sted, der lever op til de højeste standarder, både hvad angår kvaliteten af den omsorg og de rammer, der tilbydes beboerne.

– Det kan godt være, at vi ender med at være helt enige om det, men for nuværende ser jeg ikke en godkendelse som tilstrækkelig. For mig er det simpelthen ikke godt nok, at Kobbelgården er godkendt. Det skal være et sted, vi kan være stolte af, og som har en høj kvalitet, sagde hun og fortsatte:

– Når vi kigger tilbage på de 11,5 år, hvor stedet har eksisteret, mener jeg, at man godt kan stille spørgsmålstegn ved, om det har den ønskede kvalitet. Det er noget, vi gerne vil ryste af os, at botilbuddet i Fredericia har.

Læs også: Himmelvendte øjne og korslagte arme

Cecilie Roed Schultz understregede samtidig, at det ikke kun handler om godkendelsen af stedet, men om at skabe et botilbud, som virkelig lever op til Fredericias standarder.

– Uanset hvilken vurdering Socialtilsyn Syd måtte komme frem til, hvis du spørger mig, er det for mig vigtigt at kigge på, hvad det er for nogle beboere, vi har på bostederne i Fredericia. Hvordan skaber vi det bedste botilbud for den beboergruppe, vi har? Det vil nok kræve markante ændringer i, hvordan Kobbelgården fungerer, påpegede hun.

I sagen har Fredericia Kommune har modtaget en agterskrivelse fra Socialtilsyn Syd, som fungerer som en partshøring. Dette giver kommunen mulighed for at komme med nye input og perspektiver i sagen. Næste skridt i processen er et partshøringsmøde, som afholdes i slutningen af februar 2025. Her vil Socialtilsyn Syd uddybe deres påtænkte afgørelse, og kommunen vil kunne fremlægge sine synspunkter. Efter mødet vil tilsynet træffe en endelig afgørelse, og der vil være en klagefrist på fire uger, hvilket betyder, at Fredericia Kommune vil have denne periode til at beslutte, om de vil klage over afgørelsen. Indtil den endelige afgørelse træffes, vil beboerne på Kobbelgården 3 fortsat modtage den nødvendige hjælp og støtte, og medarbejderne vil ikke blive påvirket i deres daglige arbejde.

Forvaltningen oplyste på pressemødet, at det er op til politikerne at beslutte, hvad der skal ske med Kobbelgården 3 i sidste ende, uagtet hvad der ender med at ske med agterskrivelsen. Derfor vil forvaltningen i perioden frem til næste udvalgsmøde i marts udarbejde en række forskellige muligheder, som politikerne kan vælge imellem. Disse muligheder vil blive udviklet alt efter, hvordan afgørelsen fra Socialtilsyn Syd falder ud, og om der eventuelt skal tages yderligere skridt i form af en vurdering fra Ankestyrelsen.

Efter skandalesager: Tilsyn vil lukke Kobbelgården

Danmarks længste blindesti indviet: Politikere, børnehavebørn og blinde gik sammen i skoven

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Der er en lyd i skoven, som ingen andre end de blinde bemærker.

Det er en summen af sko mod grus, små lyde fra knækkede kviste, vindens raslen i de nøgne trækroner. Her, i Fuglsang Skov, hvor Fredericia Kommune netop har indviet Danmarks længste blindesti, er det ikke de store ord, der fylder mest. Det er fornemmelserne.

Brian Sørensen, en lokal blind mand, står med et smil på læben. Han har gået her før – mange gange endda – men nu er noget anderledes. Nu kan han gå hele vejen.

– Nu er den tilgængelig for os alle, siger han enkelt.

Brian Sørensen, som har bidraget med løsninger til stien, i samtale med Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund om betydningen af tilgængelig natur.

Stien er 1,3 kilometer lang. Den bugter sig fra Fuglsangcentret og ind gennem skoven, hvor et simpelt tov spændt mellem stolper viser vej. Det er et system, der virker. Blinde og svagtseende kan følge det med hænderne, lade fingrene glide over linen, mens fødderne mærker stiens små forandringer.

Langs stien går politikere, børnehavebørn fra Kløverløkken og repræsentanter fra Dansk Blindesamfund onsdag formiddag. Men stilheden udebliver. De yngste deltagerne er nysgerrige, energiske og fulde af spørgsmål.

Det enkle, men effektive tovsystem langs blindestien i Fuglsang Skov gør det muligt for blinde og svagtseende at navigere trygt gennem skoven ved at følge linen med hænderne.

Med sjove masker – nogle som katte, andre som leoparder – træder de ind i en verden uden syn. De fumler sig frem langs rebet, holder fast, griner og spørger højlydt:

– Hvor er vi henne? Det er sjovt ikke at kunne se noget! og:

– Er det her ikke sådan nogle, man sover med?

Deres små hænder glider over linen, de tager forsigtige skridt, men det varer ikke længe, før nogen stikker af i den forkerte retning – kun for at blive ledt tilbage af en pædagog.

Den blinde færd gennem skoven

Udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Energiudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen (C), måtte også flere gange stoppe op undervejs for at hente et par børnehavebørn tilbage til snoren. Her gik snakken livligt om, hvordan det mon føles pludselig ikke at kunne se – og om, at det nok var sværere, end de først havde troet.

Udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen følger børnehavebørnene fra Kløverløkken langs blindestien i Fuglsang Skov. Børnene bærer masker og bruger tovet til at navigere, mens de oplever, hvordan det er at færdes uden syn.

Han smiler ved tanken om børnenes reaktion, da vi spørger ind til oplevelsen.

– Her er både dåvildt og masser af fugle, som vi også kan høre i dag. Det betyder noget for os alle. Vi ved jo selv, hvor godt vi får det, når vi kommer ud i naturen, siger han.

Men han bemærker også, at tiden med de blinde har lært ham noget. Noget så simpelt som, at når man ikke kan se, ved man ikke, om stien fortsætter i blødt grus eller pludselig bliver ujævn med rødder og huller.

– Jeg fik nogle rigtig gode tips undervejs. For eksempel at vi bør lave en beskrivelse af stien, så blinde på forhånd ved, hvilke forhindringer de kan forvente. Det virker så logisk, men alligevel var det en øjenåbner. Hvis vi beskriver, hvad der venter dem – om der er mudder, huller, grene på stien, muldvarpeskud eller træer, man skal udenom – så er de bedre forberedt.

Tryghed i naturen betyder alt

Også David Gulløv (A), formand for Senior- og Socialudvalget, var til stede, da en del af udvalgets midler har bidraget til stiens etablering. Han beskriver det som en særlig oplevelse at gå turen i selskab med nogle af de blinde deltagere.

David Gulløv (A), formand for Senior- og Socialudvalget, i samtale med Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund under indvielsen.

– De fortalte, hvor meget det betyder for dem at have en tryg måde at komme ud i naturen på. Det er noget, mange af os tager for givet, men for dem gør det en kæmpe forskel, siger han.

Og det gør det.

Jesper Bentil Holten fra Dansk Blindesamfund står midt på stien og taler om betydningen af det, der er skabt her. Han kalder det et vigtigt skridt for tilgængelig natur og fremhæver Fredericia som et forbillede. Samtidig sender han en stor tak til alle, der har bidraget til at gøre stien til virkelighed.

– Jeg ser det her som et fyrtårn – et eksempel på, hvordan man kan skabe tilgængelige naturoplevelser. Det er noget, vi vægter højt, for alle har brug for at komme ud, bevæge sig, aktivere sanserne og nyde lydene omkring sig. Men for at det kan lade sig gøre, skal omgivelserne være indrettet til det. Selvfølgelig kan der ikke være tilgængelige naturstier overalt i Danmark – det kunne jeg drømme om. Men vi skal starte et sted. Og det her viser, at det kan lade sig gøre at skabe steder, hvor blinde og svagtseende kan færdes trygt og sikkert.

Daglig opmærksomhed holder stien sikker

Tilbage ved parkeringspladsen venter pølser og fastelavnsboller.

Efter en oplevelsesrig tur på blindestien blev der serveret fastelavnsboller til børnene. Begejstringen var stor – en af dem udbrød endda: “Det er lækkert!“

Børnehavebørnene sætter tænderne i bollerne, mens de voksne runder samtalerne af. Her får vi også lejlighed til at tale med naturvejleder Bjarne Christensen, der kan fortælle mere om, hvad det kræver at vedligeholde en sti som denne.

– Vi har en dyrehave heroppe, og der kommer folk hver dag for at se til dyrene. I den forbindelse holder vi også øje med de andre ting i skoven, som kan være en udfordring – også på blindestien, forklarer han.

Så sent som i denne uge knækkede en af pindende, og den blev hurtigt repareret, for selv en mindre skade kan skabe problemer.

– Den mindste lille fejl kan få store konsekvenser. Hvis en blind ikke kan finde stien, eller hvis hunden ikke kan følge den blinde tilbage til bilen, så er det jo katastrofalt. Så det er nødvendigt, at vi holder den ved lige, og det er selvfølgelig også en vigtig opgave for kommunen at sørge for, at det bliver gjort.

Naturvejleder Bjarne Christensen guider børnene langs blindestien og forklarer om dens funktion. Han oplevede børnenes nysgerrighed på første hånd og forsøgte at give dem en forståelse af, hvordan det føles at bevæge sig uden syn.

Til sidst lød der en fælles opfordring fra de involverede parter til, at endnu flere skulle komme ud og opleve stien.

David Gulløv afsluttede med en opfordring til fredericianerne:

– Jeg elsker det, og jeg synes, det er super fedt, at man kan komme ud og gå. Jeg vil opfordre fredericianerne til at komme ud og prøve stien – om det så er med bind for øjnene for at mærke, hvordan det er at være svagtseende, eller bare for at opleve, hvad vi har skabt her. Kom ud i skoven.

Fredericia-firma klar til tysk ekspansion

Af
Andreas Andreassen
-
0

Frosten og kulden kysser ruderne til fabrikshallen, hvor gnisterne fra produktionen skaber et inferno af produktivitet hos Fredericia Smede- og Maskinfabrik. Fra et hjørne i virksomheden er der lys. Det er kontoret, hvor Finn Roy har inviteret Fredericia AVISEN på besøg for at møde Anders Borbjerg Pedersen og Jesper Reinhold Madsen.

Fredag morgen var der høj aktivitet hos Fredericia Smede- og Maskinfabrik. De ansatte stod tæt i den smalle produktionshal, hvor pladsen for længst er blevet for trang. Stemningen var god, og man kunne tydeligt se det sammenhold, der kendetegner virksomheden. En af virksomhedens stiftere, Anders Borbjerg Pedersen ved ikke endnu, hvad der skal ske, og hvorfor AVISEN er dukket op. Men med humor og smil tager Finn Roy ordet og fortæller om baggrunden for, hvad der skal ske.

– Anders, du har fortjent en guldmedalje, fordi nu er vores beslag blev godkendt til det tyske marked, siger Finn Roy og overrækker Anders en studenterbrødskagemand med en guldmedalje på.

Jesper Reinhold Madsen (tv), Finn Roy (m) og Anders Borbjerg Pedersen (th)

Det er den statiske godkendelse af et nyt telekommunikationsbeslag, der er blevet godkendt til det tyske marked, en proces der har været tre måneder undervejs, men også et beslag, der kan ændre virksomhedens fremtid på det tyske marked.

– Jeg anede ikke noget om det, men det er en stor milepæl for os. Det har været en lang proces, men nu kan vi endelig gå videre med produktionen, sagde Anders, mens han tog imod kagen med et smil.

Efter fejringen trak vi os tilbage til et mødelokale, hvor Anders Borbjerg Pedersen, Jesper Reinhold Madsen og Finn Roy fortalte om virksomhedens udvikling fra en lille smedevirksomhed i Fredericia til en international aktør på vej ind i det tyske marked.

Historien starter tilbage i 2016, da Jesper og Anders stod foran en tom industribygning, som tidligere havde huset deres tidligere virksomhed, J.M. Stål.

– Vores rejse går tilbage til J.M. Stål, som blev solgt i 2012, efter nogle år i rammerne her, stod stod bygningen tom efter det selskab, der havde overtaget J.M. Stål. Vi kiggede på bygningen og spurgte os selv: Hvad gør vi med den? Skal vi sælge den? Men vi blev enige om at starte det, der i dag hedder Fredericia Smede- og Maskinfabrik, fortæller Anders Borbjerg Pedersen.

De tænkte, at de nu skulle bruge deres ekspertise inden for flere områder, og herfra gik det stærkt. Rigtig stærkt.

– Vi har begge en håndværksmæssig baggrund og har arbejdet i telebranchen i mange år som montører. Vi har kørt rundt i master, monteret stål, antenner, kabler og alt muligt andet. Vi kender branchen fra alle vinkler – både håndværket og industrien, siger Anders.

De startede i det små. Jesper og Anders tog kontakt til gamle bekendtskaber i branchen og begyndte at tage opgaver ind.

– Da vi startede, tog vi fat i folk, vi kendte – projektledere og beslutningstagere i branchen – og begyndte at få opgaver. Stålkonstruktioner, beslag og montage. Vi byggede det op stille og roligt. Vi startede med at producere. Vi var to mand, så tre mand, og vi fik flere løsninger og flere opgaver. Efter nogle år ansatte vi en medarbejder, så en mere, og pludselig var vi 7. Det gik op for os, at vi lavede de samme typer beslag igen og igen – blot i forskellige varianter. Så vi besluttede at udvikle vores eget katalog og standardisere beslagene. Vi lagde dem på en webshop og fortalte kunderne om det, og så tog det fart, fortæller Anders og bliver suppleret af Jesper:

– Vi fik nærmest alle kunder i Danmark over natten. Vi havde standardiseret produkterne og gjort det nemt for kunderne at bestille, og vi havde dem på lager. Tidligere skulle de vente 14 dage eller mere, nu kunne vi levere med det samme.

Det viste sig at være en gamechanger for virksomheden på Kaltoftevej, men det betød også, at der blev lagt virkelig mange timer i arbejdet, og det var ikke altid godt. Væksten skabte en god bundlinje, men også nye udfordringer.

– Det administrative var svært. Dokumentation af stål, svejsecertifikater – det var vi ikke særligt gode til. Og pludselig var vi 25 mand, men det administrative haltede. Derfor har vi skruet op nu og indgået et samarbejde med Finn, siger Anders.

Finn Roy er samtidig blevet en del af ejerkredsen med 10 procent af virksomheden. Det passer ham fint, for det er godt at have hånden på kogepladen i en virksomheden.

– Mit fokus er at få styr på de administrative funktioner. Vi har lige ansat en produktionsleder og en produktionsplanlægger, og det har allerede lettet hverdagen betydeligt. Derudover er det klart, at jeg kommer med noget erfaring, som virksomheden kan bruge, ligesom jeg også har købt en procentdel. Det synes jeg er sundt, for så har vi alle hånden på kogepladen, når vi går på arbejde, fortæller Finn Roy.

Tyskland: 1000 kilometer frem og tilbage

I 2022 begyndte virksomheden at levere til det tyske marked. Her opdagede de hurtigt, at tyske kunder havde de samme behov som danske – men med en vigtig forskel.

  • I 2022 begyndte vi at levere til det tyske marked. Det startede som i Danmark – vi fik tegninger, producerede stål og leverede med den rette dokumentation. Vi har gjort det i tre år nu, og vi ser de samme mønstre i, hvad de bestiller. Det er i bund og grund de samme produkter som i Danmark – bare i kraftigere materialer, fortæller Anders og Jesper.

For at få adgang til det tyske marked måtte de have en tysk statiker til at gennemregne deres standardkatalog.

– Det særlige ved de tyske beslag er, at de er kraftigere og tungere. Der er også strengere krav til statiske beregninger, så vi har haft en tysk statiker og ingeniør til at gennemgå hele vores standardkatalog. I Tyskland er de meget firkantede omkring reglerne, så det var nødvendigt at få en lokal ekspert til at stemple og dokumentere det hele, siger Anders og tilføjer:

– Nu har vi sendt vores standardkatalog ud til 25 kunder i Tyskland. Det bliver en øjenåbner for dem, fordi de stadig arbejder, som vi gjorde for 10 år siden. De tænker: Kan man virkelig gøre det sådan her? De er langt bagefter på nogle områder, men vi håber, at det lykkes at få dem til at tage det til sig.

Samtidig er den tyske markedskultur markant anderledes.

– Når vi taler med tyskerne, siger de: ‘Vi gør tingene, som vi plejer.’ De er konservative og tager sig tid til at tilpasse sig nye løsninger. Derfor forventer vi, at det vil tage et halvt års tid, før det for alvor ruller, siger Anders.

Jesper vurderer, at det vil tage et halvt års tid, før de for alvor får hul igennem til de tyske kunder.

– Næste skridt er at få flere produkter på og kigge mod Holland, Belgien og Frankrig. Vi tager ét land ad gangen. Holland kan være interessant, fordi de minder mere om os i deres måde at arbejde på, så vi kan muligvis bruge både de tyske og danske produkter der. De tyske kunder er meget interesserede i vores standardkatalog, men de har også understreget, at de er et specielt folkefærd. De gør tingene, som de plejer, og ændringer tager tid. Derfor tror vi ikke, at det kommer til at gå lige så hurtigt som i Danmark, men vi forventer, at der kommer gang i det i løbet af et halvt år, fortæller de.

Men det tager tid, men de er klar til at handle.

– Anders og jeg boxede med en statiker/ingeniør i Tyskland, som skulle lave vores beregninger. Men det blev til en længere mailstrøm, hvor der blev parlamenteret frem og tilbage. Det tog vi aktion på, så vi kunne komme videre. Så satte vi os lige i bilen, kørte 1000 km ned gennem Tyskland. Havde et møde med dem, og så kørte vi det 1000 km hjem igen. Altså. Det er sådan, de er. Anders og Jesper er handlingsparate. Det kan jeg godt lide. Man løser problemerne her og nu, og det giver resultater og på sigt en god vækst, siger Finn Roy.

De eksisterende rammer er blevet for små.

Nye og større rammer nødvendigt

For at håndtere væksten planlægger Fredericia Smede- og Maskinfabrik at flytte til nye lokaler, hvor de kan tredoble deres areal.

– Vi har brug for større produktionsfaciliteter. Lige nu har vi to lokationer og kører materialer frem og tilbage flere gange om dagen. Når vi flytter, får vi samlet det hele, så vi kan få et bedre flow, hurtigere maskiner og robotter. Det gør os mere effektive og reducerer behovet for at købe for meget i Kina. Som det er nu, vælter vi rundt i hinanden. Jeg skal nogle gange kravle igennem en gaffeltruck for at komme ind på kontoret. Når vi flytter, regner vi med, at hver mand kan nå 30 procent mere, fordi vi ikke længere skal bruge tid på unødvendige transport og omstruktureringer, fortæller Jesper.

Finn understreger, at det ikke kun handler om produktion – men også om at skabe en mere bæredygtig forretning.

– De her to har været igennem mange år med ekstremt hårdt arbejde. De har drevet en virksomhed med en omsætning, der svarer til en med 25 mand, mens de kun var syv. Det har været benhårdt. Nu skal vi skabe en mere balanceret hverdag. Mit fokus er at få stabsfunktionerne til at køre optimalt. Vi har lige ansat en produktionsleder og en produktionsplanlægger, og det har allerede gjort en stor forskel. Jesper og Anders har afgivet en del af de opgaver, de tidligere selv stod med, så de kan fokusere mere på udvikling, siger Finn Roy og bliver suppleret af Anders:

– Finns store opgave er også at lave en forretningsplan for de næste fem år. Den skal fastlægge, hvordan vi ser ud år efter år – både organisatorisk og administrativt.

Næste skridt er i første omgang at konsolidere den tyske ekspansion, hvorefter virksomheden vil kigge mod Holland, Belgien og Frankrig. Det kræver en god organisation bag.

– Mange af de ting, vi har gjort tidligere, har vi bare gjort. Vi har for eksempel købt en maskine til en laserskærer uden at spørge bestyrelsen. Vi så en mulighed, slog til, og et par dage efter stod den der. Vi har været meget hurtige til at træffe beslutninger, men nu skal vi vokse kontrolleret og få mere struktur, slutter Anders og Jesper.

Fredagssamlingen var et øjebliksbillede af en virksomhed i forandring. Fra den smalle produktionshal, hvor pladsen for længst er blevet for trang, til planerne om større lokaler og et internationalt gennembrud. Med en guldmedalje af studenterbrød og en godkendelse fra en tysk statiker og ingeniør er næste skridt allerede sat i gang. Nu handler det om at holde tempoet – uden at miste fodfæstet.

​

Socialdemokratiets marginalisering

Af
Poul Rand
-
0

De kommende konstitueringsforhandlinger nærmer sig, dermed nye magtdynamikker. Socialdemokratiet er presset mod børnebordet. Den rød-blå A-opposition i budgetforlig samler sig. Jokerpartierne, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne ændre spillereglerne i Fredericia. Gamle som nye aktører skal finde en måde at samarbejde på for at sikre kommunens videre udvikling.

Socialdemokratiet er gået fra dominans til udfordring. Med interne og eksterne prøvelser, har det svækket partiets greb om byrådsællesskabet. Skandaler og en mærkbar tilbagegang i meningsmålinger placerer A ved “børnebordet” i de forestående forhandlinger. En position, hvor de bliver tvunget til at acceptere ringere betingelser og mindre indflydelse. Dagspressen peger på, at Socialdemokratiet ikke formår at mobilisere en bred opbakning eller nye allierede, dermed mister de den politiske førerposition, de engang indtog med stor selvtillid.

Den rød-blå A-Opposition er en klassefest under pres, trods den langsomt vinder indpas. Men udvikler den sig til en lukket klassefest? I en kommune, hvor inklusion og bred enighed er reglen, kan en sådan sammenslutning medføre, at beslutningsprocesserne bliver domineret af en snæver kreds af politikere? En marginalisere af de progressive eller alternative stemmer.

Jeg tilhører jokerpartiet Liberal Alliance. Danmarksdemokraterne er det andet jokerparti. Ifølge meningsmålinger bliver Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne repræsenteret i byrådet. 2 partier, der hidtil har været uden for den traditionelle magtstruktur i Fredericia.

Liberal Alliance vil bringe en klar økonomisk liberal dagsorden med sig, med fokus på reduceret bureaukrati, skattelettelser og øget individuel frihed. Vores inddragelse i forhandlingerne vil tvinge eksisterende partier til at forholde sig til nye idéer og prioriteter, som nok ikke harmonerer med den hidtil dominerende politiske kurs.

Spillereglerne ændres med LA og DD i den kommende konstitueringsproces og vil få konsekvenser. Som udenforstående af de eksisterende politiske kampe fungere vi som nødvendige allierede for partier, der ønsker at bryde med den nuværende magtfordeling. Men forhandlingerne bliver mere komplekse. Vi de nye, bliver katalysatorer for fornyelse eller ekstra brikker i et kompliceret selvfed politisk puslespil. Med potentialet til at ryste den etablerede orden og fungere som brobyggere, eller ved at skabe nye splittelser er moralen: Ingen stabil politisk ledelse, uden de nye partier.

Poul Rand, kanditat til kommunalvalget 2025, Liberal Alliance.

10. klasse afskaffes og karakterkrav hæves

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, epx. Den nye uddannelse erstatter den toårige hf, 10. klasse, eux og grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne. Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx.

Epx bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for en etårig overbygning. Eleverne vil modtage en kombination af praktisk og boglig undervisning, og uddannelsen skal etableres i tæt samarbejde med erhvervsliv og offentlige institutioner.

Den toårige epx vil give adgang til erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. Overbygningen på et år vil give adgang til professionsbacheloruddannelser, mens videre adgang til akademiske bacheloruddannelser kræver yderligere supplering.

For at blive optaget på epx skal eleverne have bestået folkeskolens afgangseksamen eller have aflagt prøve fra den forberedende grunduddannelse (fgu).

Afskaffelse af 10. klasse og nye karakterkrav

Aftalen indebærer, at 10. klasse afskaffes som en del af en større omlægning af ungdomsuddannelserne. Ifølge aftalepartierne skal det bidrage til at skabe en mere direkte vej fra grundskolen til en ungdomsuddannelse.

Samtidig hæves karakterkravet til optagelse på stx, hhx og htx. Fremover kræves et gennemsnit på 6,0 i både standpunktskarakterer og folkeskolens prøver.

Den nye uddannelse bliver en milliardinvestering, hvor der afsættes cirka 5 milliarder kroner årligt til drift, når epx er fuldt indfaset. Derudover afsættes 4,8 milliarder kroner i perioden 2027-2034 til implementering, herunder opbygning af værksteder og nye faglokaler.

Aftalen indebærer en merudgift på omkring 2,3 milliarder kroner årligt fra 2030, svarende til et løft på cirka 10 procent i forhold til de nuværende udgifter til ungdomsuddannelser.

De første elever på epx forventes at starte i august 2030.

Enhedslisten Fredericia inviterede til debat – Dragsted var med

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Tirsdag aften var Kulturkasernen ramme om et åbent møde i Enhedslisten Fredericia. Temaet var sat: Kommunalvalg med brud på venstrefløjen – hvem giver det mening for Enhedslisten at samarbejde med? Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, var hentet til byen for at give sit bud på, hvor partiet står – både lokalt og nationalt. Men som debatten skred frem, udvidede dagsordenen sig. Blokpolitik, velfærd og ulighed kom hurtigt på banen, og snart handlede diskussionen ikke kun om Fredericia, men også om de større politiske forskydninger, der har præget dansk politik de seneste år. De fremmødte fik en rolig, men engageret debat, hvor de gamle alliancer blev vejet, og nye samarbejdsmuligheder blev vendt. Dragsted og Enhedslistens gruppeformand i byrådet, Cecilie Roed Schultz, lyttede, tog noter og satte sine egne ord på udviklingen.

Et brud med Socialdemokratiet

Fredericia har traditionelt været socialdemokratisk domineret, men Enhedslisten har valgt en ny vej. Ved efterårets budgetforhandlinger fandt partiet sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative.

– Vi har altid haft øje på de mennesker, vi vil varetage interesser for, sagde Cecilie Roed Schultz.

– Men vi må også erkende, at samarbejdet med Socialdemokratiet har været begrænset.

Hun pegede på, at Fredericia har en af de højeste andele af fattige børn uden for Sjælland og store uligheder i sundhed.

– Derfor valgte vi nogle områder, hvor vi kunne gøre en konkret forskel. Gratis busser var én af dem, forklarede hun og tilføjede, at billetpriserne på 26 kroner hver vej var en uforholdsmæssig stor udgift for nogle borgere.

At det netop var flere borgerlige partier, der endte som Enhedslistens forhandlingspartnere, var ifølge Cecilie Roed Schultz et udtryk for et af lokalpolitikkens mere pudsige fænomener. Nogle gange handler det ikke om ideologiske skel, men om relationer, dagsordener og de konkrete mærkesager, der er til forhandling.

Venstre og Dansk Folkeparti var repræsenteret ved Susanne Eilersen (DF), Peder Tind (V) og Pernelle Jensen (V), der inden mødet tog en snak med Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted. Under debatten betonede både Eilersen og Tind vigtigheden af det lokalpolitiske samarbejde og roste den gode dialog.

Dragsted: Uligheden stiger – hvem stiller vi os med?

Pelle Dragsted tog diskussionen videre – fra lokalpolitik til det store billede.

– Politik i meget høj grad handler om at vælge side. Man hører tit politikere sige, at de gør det, der er godt for Danmark. Men godt for hvem? Danmark er et klassesamfund, og det, der gavner toppen, er ikke nødvendigvis godt for dem i bunden eller for flertallet i midten, sagde han, og beskrev yderligere uligheden som et afgørende problem:

– Velstanden stiger, men fordelingen bliver stadig mere skæv. Uligheden i Danmark slår rekorder hvert eneste år.

Han fremhævede de skarpe sociale skel: unge, der sprøjter champagne i Skagen, mens familier må fjerne varer fra kassebåndet i supermarkedet.

Mødet tog flere drejninger

Selvom debatten i udgangspunktet handlede om Enhedslistens placering i lokalpolitik, tog den flere drejninger i løbet af aftenen. Når først Pelle Dragsted er i rummet, bliver diskussionen hurtigt bredere.

Der blev talt om alt fra bankernes rolle i finanskrisen til muligheden for at beskatte tech-giganter hårdere. En borger ville vide, hvorfor Enhedslisten ikke kæmpede mere for at stoppe privathospitalernes vækst, mens en anden spurgte til verdenssituationen.

Spørgsmålene var mange, og emnerne spændte vidt fra lokalaftaler til den større politiske udvikling.

Pelle Dragsted svarede bredt, men fastholdt, at Enhedslisten er et parti, der arbejder for systemforandringer.

– Vi skal have et opgør med den stigende ulighed, og det kræver mere end lappeløsninger, sagde han.

Cecilie Roed Schultz’ navn blev også nævnt flere gange i debatten. Flere roste hende for at balancere pragmatisme med en konsekvent fastholdelse af Enhedslistens mærkesager. En deltager bemærkede, at “det er rart at se en politiker, der ikke bare holder fast i gamle alliancer, men rent faktisk skaber resultater”.

Hvad med besparelser på rengøringen?

Men lokalt var der også nogle kritiske spørgsmål. En af de fremmødte ville blandt andet vide, hvordan Enhedslisten kunne forsvare besparelserne på rengøringsområdet, der var en del af budgetforliget.

– Vi tog så få besparelser med, som vi kunne, svarede Cecilie Roed Schultz og pegede på, at Socialdemokratiets budgetforslag indeholdt større nedskæringer.

– Er vi glade for det? Nej. Alternativet var dog et budget med endnu større besparelser.

Lokalet i Kulturkasernen var denne aften klædt i Enhedslistens farver, hvor bannere dannede bagtæppet for debatten.

Hvem rækker ud?

Under mødet var Socialdemokratiets lokalformand, Karsten Cordtz, også til stede. Han bemærkede, at han så frem til den kommende dialog med Enhedslisten og understregede vigtigheden af fortsat samtale mellem partierne.

– Det er helt naturligt, at vi fire partier – SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet og Radikale – holder sammen. Vi har haft en rusketur i efteråret, men vi skal finde fælles løsninger, sagde han.

Cecilie Roed Schultz svarede efter en længere spørgerunde om sundhedsområdet og vendte dernæst tilbage til Cordtz’ kommentar. I sit svar sagde hun blandt andet:

– Vi har stået last og brast igennem borgmesterskandalerne, men vi har ikke følt, at der er blevet rakt ud til os.

Fra publikum kom opbakning til bruddet. En deltager udbrød “Ja, nok er nok!”, da Cecilie Roed Schultz talte om Socialdemokratiet.

Enhedslisten ser nye muligheder

Debatten bekræftede det skifte, der er sket i Fredericia. Enhedslisten har løsrevet sig fra den traditionelle blok, og partiet ser nu mere til konkrete politiske resultater end gamle samarbejdsaftaler.

Pelle Dragsted afsluttede med at pege på gratis busser som et eksempel på, hvordan velfærd kan gå en anden vej:

– Det er de små håb, vi skal have skabt. At vise, at politik faktisk kan rykke noget.

Her kan du læse om udmeldingen, hvor Enhedslisten for nuværende ikke peger på Socialdemokratiet som borgmesterparti, men i stedet går til valg på deres politik og ser, hvem der vil være med til at gennemføre den:

Enhedslisten peger ikke på Socialdemokratiet som borgmesterparti i 2025
1...495051...114Side 50 af 114
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER