FORSIKRING. Konkurrencerådet har nu besluttet at indlede en omfattende markedsefterforskning af markedet for private skadesforsikringer. Baggrunden er, at en analyse fra april 2025 viste udfordringer med konkurrencen på netop dette område.
Markedsefterforskningen, som er den første af sin art i Danmark, vil især fokusere på forsikringsselskabernes fastsættelse af præmier og kundevilkår. Formålet er at afklare, om selskabernes praksis svækker konkurrencen i en sådan grad, at Konkurrencerådet bør gribe ind.
Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz, siger:
»Vores analyse fra april viste, at konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private er udfordret. Med markedsefterforskningen vil vi få afdækket, om forsikringsselskabernes adfærd svækker konkurrencen i en grad, så der er grundlag for at gribe ind fra konkurrencemyndighedens side.«
Markedsefterforskningen er et nyt værktøj i den danske konkurrencelov, som blev indført den 1. juli 2024. Værktøjet giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at undersøge markeder mere grundigt og om nødvendigt gribe ind mod adfærd, som svækker konkurrencen, selv om adfærden ikke direkte overtræder eksisterende konkurrenceregler.
Konkret vil undersøgelsen rette særlig opmærksomhed mod forsikringsselskabernes praksis med at indeksregulere forsikringspræmier efter lønudviklingen i den private sektor uden særskilt varsel til forbrugerne.
Til at begynde med vil markedsefterforskningen omfatte 27 virksomheder, som er aktive på markedet for private skadesforsikringer, herunder husforsikring, bilforsikring, rejseforsikring og indboforsikring.
En markedsefterforskning kan vare op til to år. Undersøgelsen kan enten resultere i konkrete påbud mod forsikringsselskabernes fremtidige adfærd, eller den kan ende uden yderligere handlinger, hvis der ikke findes grundlag for indgreb.
»Det er første gang, vi igangsætter en markedsefterforskning. Det er et nyt værktøj, som giver os mulighed for at gribe ind, uden at de gældende forbudsbestemmelser i konkurrenceloven er overtrådt. I sidste ende handler det om at sikre, at markedet for skadesforsikring er velfungerende, og at forbrugerne kan få bedre og billigere forsikringer,« siger Christian Schultz.
Markedsefterforskningsværktøjet kan ikke føre til sanktioner med tilbagevirkende kraft. Eventuelle sanktioner kan først komme på tale, hvis selskaber efterfølgende ikke overholder udstedte påbud eller afgivne tilsagn.
IVÆRKSÆTTERI. Danmark skal være et land, hvor kreative iværksættere som ”Ole Opfinder” og ”Ida Iværksætter” har optimale betingelser for at vokse og skabe fremtidens store erhvervssucceser. Derfor har Erhvervsstyrelsen nu lavet en ny kortlægning af landets fysiske iværksættermiljøer, som skal hjælpe med at styrke rammerne for nye idéer og virksomheder i hele landet.
Kortlægningen sker som led i Iværksætteraftalen fra 2024, som regeringen indgik med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. I den forbindelse blev der også indgået et samarbejde med flere danske fonde og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Målet er at styrke danske iværksættermiljøer, der bygger på landets særlige styrkepositioner.
Resultaterne viser, at Danmark allerede har et godt netværk af iværksættermiljøer, men at der er stor geografisk forskel. De fleste miljøer findes i storbyerne – særligt København og Aarhus – mens der er mere spredt forekomst i resten af landet. Samtidig er miljøernes finansiering forskellig: nogle drives rent privat, mens andre får støtte fra enten offentlige midler eller fonde. Fælles for mange af miljøerne er dog, at de har brug for ekstra investeringer, hvis de skal udvikle sig både fysisk og fagligt.
Med den nye viden har regeringen nu fået et solidt grundlag for at beslutte, hvor det giver bedst mening at støtte og videreudvikle eksisterende miljøer, eller etablere nye.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger vigtigheden af at investere i stærke iværksættermiljøer:
»Vores innovative iværksættere skal kunne udvikle sig til de næste store erhvervssucceser. Det er det, som stærke fysiske iværksættermiljøer inden for danske styrkepositioner kan muliggøre. Med kortlægningen i hånden ved vi, hvor der skal sættes ekstra ind. Næste skridt er at finde konkrete projekter i samarbejde med fondene, som med den rigtige støtte kan vokse sig store, skabe arbejdspladser, eksport og levere løsninger på vor tids store udfordringer. Fondene har den nødvendige ballast til at give iværksættere og iværksættermiljøer det skub i ryggen, der gør, at de lykkes. I fællesskab tager vi et stort skridt mod at blive verdens bedste iværksætterland.«
Samarbejdet mellem regeringen og fondene er et centralt element i den bredere Iværksætteraftale, som har til formål at skabe et mere attraktivt og dynamisk iværksættermiljø i hele Danmark.
POLITIK. To sager fra Sydjylland har den seneste tid sat nyt fokus på naturkriminalitet. Først blev et par i Kolding dømt for ulovligt at have ryddet en mose nær deres bolig. Siden fulgte en sag ved Vejle Fjord, hvor virksomheden Morning Star, ejet af erhvervsmanden Henrik Hallenberg Rasmussen, ulovligt kystsikrede et fredet område. Rasmussen har tidligere været involveret i lignende sager, men hidtil uden større juridiske konsekvenser.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at problemet skyldes, at straffene for naturkriminalitet ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende. Hun fremhæver som eksempel, at parret i Kolding fik en straf på 100 timers samfundstjeneste, mens deres ejendom steg med 1,5 millioner kroner i værdi på grund af handlingen.
SF har derfor i forbindelse med den nye strafreform fået gennemført, at bøden for naturkriminalitet bliver fordoblet, og at der i særligt alvorlige sager fremover også kan idømmes fængselsstraf.
»Det her er en stor sejr for vores fælles natur. Som vi har set flere gange, er det stort set kun samvittigheden, der holder folk tilbage fra at ødelægge fredet natur, når bøden er mindre end den økonomiske gevinst, man kan opnå,« siger Karina Lorentzen.
Hun understreger dog også, at hun havde ønsket endnu skrappere sanktioner:
»Jeg havde større ambitioner i forhold til strafskærpelserne, men vi bevæger os i den rigtige retning. Muligheden for fængselsstraf – selvom den sandsynligvis sjældent vil blive brugt – sender et stærkt signal i de groveste tilfælde. Og selvom bøderne nu bliver dobbelt så store, havde jeg gerne set, at bødestørrelsen var indtægtsreguleret. Det kunne bedre sikre, at naturødelæggelser aldrig bliver en overskudsforretning.«
Lorentzen mener, der stadig er områder, der bør forbedres for effektivt at bekæmpe naturkriminalitet:
»Vi har taget det første vigtige skridt ved at forhøje straffen. Det næste skridt handler om at sikre, at flere sager overhovedet bliver retsforfulgt,« siger hun.
Hun påpeger, at det ofte er økonomisk tungt for kommunerne at efterforske sager om naturkriminalitet, og at nogle alvorlige sager derfor slet ikke bliver forfulgt.
»Der bør være en mulighed for, at staten kompenserer kommunerne for de omkostninger, der opstår i forbindelse med sager om naturkriminalitet. Mange af de kommuner med mest fredet natur er samtidig dem med de mest pressede budgetter. Derfor er det kun rimeligt, at staten hjælper dem økonomisk med at forfølge disse sager. Det arbejde fortsætter,« siger Karina Lorentzen.
KOMMUNALT. Det bliver Karoline Klaksvig, der fremover sætter sig i stolen som kommunaldirektør i Varde Kommune. Det har et enigt ansættelsesudvalg besluttet.
Karoline Klaksvig er langt fra et nyt ansigt i kommunen. Siden april har hun været konstitueret kommunaldirektør, og før det var hun direktør for Plan og Teknik samt personalechef. Hun kommer desuden med erfaring fra Skattestyrelsen, hvor hun tidligere var underdirektør, ligesom hun har ledererfaring fra Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.
Borgmester Mads Sørensen glæder sig over valget af Karoline Klaksvig og fremhæver hendes erfaring og engagement:
»Et helt enigt ansættelsesudvalg står bag valget af Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør. Med Karoline får vi en stærk profil med stor erfaring og mærkbare visioner, der brænder for Varde Kommune,« siger Mads Sørensen og fortsætter:
»Varde Kommune står overfor store og gennemgribende forandringer, hvor beskæftigelsesreformen, ældrereformen og den grønne trepart er særligt fremtrædende. Derfor har vi brug for en kommunaldirektør, der kan løfte Varde Kommune sikkert ind i fremtiden, og det får vi med Karoline Klaksvig.«
Karoline Klaksvig selv er både stolt og ydmyg over udnævnelsen:
»Jeg er både stolt og ydmyg over, at Byrådet har peget på mig til at løfte denne vigtige opgave. Straks jeg trådte ind ad døren på Rådhuset for næsten fire år siden, vandt Varde Kommune mit hjerte,« fortæller hun.
Kommunaldirektøren understreger også, at hun er klar til at tage fat på de mange reformer, der i øjeblikket præger kommunen:
»Kommunerne har en central rolle i de reformer, som ruller ind over vores samfund. Jeg vil gøre mit bedste for, at både borgere og virksomheder i Varde Kommune forbliver sikkert på benene midt i de forandringer, vi står i.«
Med ansættelsen af Karoline Klaksvig som kommunaldirektør sættes også gang i processen med at ansætte den øvrige direktion. De tre øvrige direktionsmedlemmer er i øjeblikket også konstituerede, og planen er, at de nye stillinger vil være på plads senest den 1. december.
VIDEN. Et nyt forskningsstudie fastslår, at intensiv, målrettet undervisning i matematik kan forbedre elevers matematikkundskaber svarende til op mod et helt års læring.
Studiet, som blev publiceret i april i det videnskabelige tidsskrift npj Science of Learning, har undersøgt effekten af en særlig indsats, kaldet Tidlig Matematik-indsats Til Marginalgrupper (TMTM). Indsatsen bestod af individuelt tilpasset undervisning i matematik, enten som ene-undervisning eller i små grupper, målrettet de 20 procent fagligt svageste elever i 2. og 8. klasse.
Forskerne bag studiet, ledet af professor Michael Rosholm, konkluderer, at eleverne efter blot 12 ugers intensiv undervisning opnåede forbedringer i matematik, som svarer til op mod et års almindelig skolegang. Dermed placerer resultaterne sig i den absolut høje ende i forhold til effekter set ved lignende indsatser på skoleområdet.
Under forløbet blev eleverne nøje screenet af lærerne, som samtidig tilpassede undervisningen løbende gennem tæt dialog med hver enkelt elev. Tidligere forskning har også gentagne gange vist, at netop undervisning i små grupper eller med individuel fokus effektivt kan løfte elevernes faglige niveau.
Styrket indsats i folkeskolen skal give bedre resultater
Næsten hver ottende elev forlod sidste år 9. klasse uden at bestå enten dansk eller matematik – eller begge fag. Det har fået regeringen til at sætte fokus på at styrke indsatsen for de fagligt svageste elever.
Gennem Folkeskolens kvalitetsprogram bliver der nu sat ind med intensive forløb i dansk og matematik for de cirka 10 procent elever med de største udfordringer. Programmet har en indfasningsperiode fra 2025 til 2028, hvor kommuner og skoler får hjælp af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at udvikle og afprøve forskellige metoder og tilgange.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye understreger, at de intensive indsatser er afgørende:
»Jeg er glad for, at vi har afsat en halv milliard til særlige indsatser i dansk og matematik i folkeskolen, når forskningen igen viser os, at det virkelig batter noget. Med de styrkede indsatser får de fagligt svageste elever en guldvask i eksempelvis intensiv matematik, så de hurtigt kan indhente deres klassekammerater. Vi ved godt, at ikke alle børn knækker regnekoden lige hurtigt, men det er vigtigt at sætte tidligt ind, for dansk og matematik er nøglen til læring i alle fag,« siger ministeren.
EVENTS. Kurt Østergaard har sejlet på Lillebælt det meste af sit liv. Han er skipper på MS Marianne, og til november har han sejlet med båden i 25 år. Men hans kærlighed til farvandet strækker sig helt tilbage til 1965, hvor han som barn lærte at sejle og fiske med sin morfar.
Når Kurt tager gæster med ud på hvalsafari, er det med ønsket om at dele sin store viden og passion for naturen omkring Lillebælt. Siden barnsben har han lært områdets hemmeligheder at kende, først gennem sin morfar, der var lokal fisker, og senere gennem sine mange år som skipper på MS Marianne. Hans kærlighed til Lillebælt handler ikke bare om marsvinene, men også om hele det unikke dyre- og planteliv, der findes i og omkring farvandet.
»Jeg er opvokset herude og elsker stadig at være her. Derfor er det vigtigt for mig, at alle får en fantastisk oplevelse – børnene især. Det er jo dem, der engang skal tage over og passe på naturen. Når børn bliver fascinerede af marsvinene, fuglene og naturen, er der en god chance for, at interessen varer ved hele livet. Og det kan gøre en afgørende forskel for naturens fremtid,« fortæller Kurt Østergaard.
Gæster fra hele verden ombord
På sine ture sejler Kurt fra Middelfart, Snoghøj og Fredericia, og ruten er aldrig fastlagt på forhånd. Kurt bruger sin mangeårige erfaring til at læse vind og vejr og spore sig frem til marsvinenes aktuelle opholdssted. Det betyder, at gæsterne altid får den bedst mulige chance for at opleve marsvinene på tæt hold.
»Jeg har så stor erfaring med marsvinene, at jeg næsten altid kan finde frem til dér, hvor de befinder sig. Ofte sejler vi et stykke uden at se noget, og pludselig dukker der måske fem marsvin op omkring båden. De springer, leger og jager – det er et syn, der aldrig bliver kedeligt, og gæsterne er altid begejstrede,« siger Kurt Østergaard.
MS Marianne er populær blandt gæster fra hele verden. Udover mange danske gæster har båden gennem årene haft besøg af turister fra Tyskland, Holland, Schweiz, Japan, Kina, England og mange andre lande. Kurt Østergaard taler flydende dansk, tysk og engelsk, hvilket giver ham en særlig mulighed for at formidle sine fortællinger til en bred vifte af besøgende, uanset deres nationalitet.
»At jeg kan fortælle på tre sprog betyder, at alle gæster, særligt børnene, får en bedre oplevelse. De kan spørge frit, og jeg kan svare direkte på deres spørgsmål. Jeg får mange tilbagemeldinger fra gæsterne, og de fleste er heldigvis virkelig positive. Folk sætter pris på, at turen er autentisk, engagerende og ikke mindst, at den er tilgængelig for alle,« fortæller Kurt Østergaard med et smil.
Oplevelser med kvalitet og passion
For Kurt Østergaard handler alt om kvalitet, sikkerhed og gæsternes gode oplevelse. Derfor har han indrettet MS Marianne sådan, at alle gæster føler sig godt tilpas ombord – uanset om man kommer alene, med venner eller hele familien. Der er gratis kaffe og te, og gæsterne er velkomne til at medbringe deres egen picnickurv med snacks, kage eller drikkevarer. På udvalgte ture kan man også forudbestille frisklavet smørrebrød, en lækker marsvinplatte eller fisketapas – alt sammen leveret af en lokal leverandør ved Snoghøj, der sikrer høj kvalitet og lokal autenticitet.
»For mig handler det om at give gæsterne en oplevelse, som overgår deres forventninger. Alt skal være optimalt – lige fra sikkerhed og komfort til selve oplevelsen af naturen. Det gør en forskel, at gæsterne kan mærke, at det her er noget, jeg selv brænder for. Min største glæde er faktisk mødet med menneskerne. Når de forlader båden med et smil, ved jeg, at jeg har gjort mit job godt,« fortæller Kurt Østergaard.
Særligt børnenes oplevelse er vigtig for ham. Han har erfaret, at når børn bliver engagerede og begejstrede, bliver hele familien også mere interesseret i naturen og dyrelivet omkring Lillebælt.
»Hvis jeg kan fange børnenes interesse og nysgerrighed, påvirker det hele familien positivt. Børnene bliver naturambassadører og tager den gode oplevelse med videre. De vil tale om turen længe efter, og det er en fantastisk følelse, at man kan være med til at skabe et engagement, der rækker langt ud over turen på vandet,« siger Kurt.
En tur for alle aldre – med plads til afslapning og begejstring
En typisk hvalsafari varer omkring to timer, hvilket Kurt Østergaard mener er den perfekte balance mellem afslapning, oplevelse og læring. Der er god tid til at nyde Lillebælts smukke omgivelser, spotte marsvin og få en masse spændende fortællinger om områdets dyre- og planteliv.
»To timer er den helt rigtige længde på turen. Det giver tid til både at slappe af og til at have nogle gode samtaler ombord. Marsvinene dukker som regel op på forskellige tidspunkter, så gæsterne bliver hurtigt opslugte af at spejde efter dem. Når man så pludselig får øje på en flok, der boltrer sig i vandet, så glemmer man alt andet for en stund,« fortæller Kurt begejstret.
Som en ekstra dimension på oplevelsen kan gæsterne undervejs også nyde synet af både den gamle og den nye Lillebæltsbro. De smukke broer bidrager til en helhedsoplevelse, hvor natur og kultur smelter sammen.
Med Kurt Østergaard ved roret handler hver tur om at skabe minder og øjeblikke, der sætter sig fast hos gæsterne, uanset alder. Hans passion, viden og entusiasme sørger for, at hver enkelt tur med MS Marianne bliver en oplevelse, der er værd at dele med andre.
SPORT. Det europæiske håndboldforbund, EHF, har tirsdag bekræftet opgraderingerne til næste sæsons Champions League. Dermed er samtlige hold klar til 2025/26-sæsonen i den prestigefyldte klubturnering.
I Machineseeker EHF Champions League for herrer havde ni klubber ansøgt om opgradering, hvoraf seks blev godkendt. Disse hold er:
GOG (Danmark)
HBC Nantes (Frankrig)
OTP Bank – PICK Szeged (Ungarn)
HC Eurofarm Pelister (Nordmakedonien)
Kolstad Håndball (Norge)
Industria Kielce (Polen)
De seks klubber slutter sig dermed til de allerede kvalificerede klubber: HC Zagreb, Aalborg Håndbold, Barça, Paris Saint-Germain, Füchse Berlin, SC Magdeburg, One Veszprém HC, Orlen Wisla Plock, Sporting CP og Dinamo Bucuresti.
De i alt 16 hold fordeles i to grupper med otte hold ved lodtrækningen, som finder sted fredag den 27. juni kl. 15.00 i Wien.
Ansøgningerne fra FC Porto, Kadetten Schaffhausen og RD LL Grosist Slovan blev afvist, men disse hold får mulighed for at spille i EHF European League eller EHF European Cup.
Kvindernes Champions League også på plads
I kvindernes Champions League havde 10 hold ansøgt om opgradering, hvor syv klubber blev godkendt. De opgraderede klubber er:
RK Podravka Vegeta (Kroatien)
Ikast Håndbold (Danmark)
Brest Bretagne Handball (Frankrig)
BV Borussia Dortmund (Tyskland)
DVSC Schaeffler (Ungarn)
FTC Rail-Cargo Hungaria (Ungarn)
Gloria Bistrita (Rumænien)
De syv hold slutter sig til følgende allerede kvalificerede hold: Odense Håndbold, Team Esbjerg, Metz Handball, HB Ludwigsburg, Györi Audi ETO KC, OTP Group Buducnost, Storhamar Handball Elite, CSM Bucuresti og RK Krim Mercator.
Opgraderingsanmodninger fra Sola HK, Tertnes Bergen og CS Minaur Baia Mare blev ikke godkendt.
Også kvindernes gruppelodtrækning finder sted den 27. juni kl. 15.00 i Wien.
STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.
Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.
Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.
Stor forskel på tværs af herkomst
Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.
Universiteterne er stadig mest populære
Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.
Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.
Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.
Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)
FINANS. Finanstilsynet har nu officielt godkendt, at Arbejdernes Landsbank kan købe PenSam Bank. Dermed kan Arbejdernes Landsbank snart byde cirka 17.000 nye kunder og 40 medarbejdere velkommen i koncernen.
Opkøbet af PenSam Bank sker som et led i Arbejdernes Landsbanks klare vækststrategi, der både fokuserer på organisk vækst og strategiske opkøb af banker, der matcher koncernens profil og værdier.
Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i Arbejdernes Landsbank, udtrykker tilfredshed med, at godkendelsen nu er på plads.
»Vi har en klar ambition om at vokse – både organisk og gennem opkøb, når muligheden er den rette. PenSam Bank er en veldrevet bank, som vi deler stærke værdier med. Nu er vi kommet et vigtigt skridt nærmere at kunne byde både deres kunder og medarbejdere velkommen i fællesskabet hos Arbejdernes Landsbank,« siger Frank Mortensen.
Det næste skridt bliver en endelig godkendelse af fusionen mellem de to banker, som forventes at finde sted til efteråret. Når fusionen er gennemført, vil PenSam Bank være fuldt integreret i Arbejdernes Landsbank. Det betyder samtidig, at Arbejdernes Landsbanks samlede kundegruppe vokser med omkring fem procent.
Hos Arbejdernes Landsbank er forberedelserne til fusionen allerede godt i gang. Både medarbejdere og kunder fra PenSam Bank kan se frem til en varm velkomst, understreger Frank Mortensen.
»Vi er allerede godt i gang med at forberede en god modtagelse af både nye kollegaer og kunder. Som danskernes foretrukne bank 16 år i træk er vi klar med gode produkter og rådgivning til vores nye kunder. Og med vores klare fokus på at være finanssektorens mest attraktive arbejdsplads ser vi frem til også at byde vores nye kollegaer varmt velkommen,« siger Frank Mortensen.
REGION. Region Syddanmark tager nye skridt for at forbedre indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Med etableringen af nye ADHD-klinikker, øget kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis og en ny aftale med praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere, der økonomisk tilskynder øget aktivitet, vil regionen nedbringe ventetider og sikre mere sammenhængende behandlingstilbud.
Et centralt initiativ til at reducere ventelisterne er oprettelsen af én til to specialiserede ADHD-klinikker målrettet voksne med let til moderat ADHD. Klinikkerne skal give hurtigere adgang til både udredning og behandling. Klinikkerne vil blive ledet af en speciallæge i psykiatri, suppleret med andre fagprofessionelle som speciallæger i almen medicin og erfarne sygeplejersker. Der vil være særlig fokus på grundig lægelig udredning, så eventuelle samtidige lidelser opdages og behandles korrekt.
Klinikkerne skal arbejde tæt sammen med den regionale behandlingspsykiatri, således at patienter, der har behov for en anden behandling, kan sikres en nem overgang. Den første klinik forventes at åbne ved Friklinikken i Grindsted i sensommeren 2025. Herefter planlægges en anden klinik som forsøgsordning, forudsat at Sundhedsministeriet giver sin godkendelse. Denne klinik forventes etableret i Odense-området.
Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra regionens andel af midler fra Sundhedsreformen 2024 til driften af klinikkerne.
Flere speciallæger skal nedbringe ventetider
Samtidig udvides kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis. Regionen har inden for det seneste halve år udmøntet og besat ydernumre i psykiatri i Svendborg og Vejen. Nu oprettes et nyt ydernummer i den jyske del af regionen, ligesom en eksisterende delepraksis i Nyborg opgraderes med mere kapacitet. Målet er at styrke behandlingstilbuddet og imødekomme stigende efterspørgsel og lange ventetider.
Der oprettes desuden et nyt ydernummer i børne- og ungdomspsykiatrien i enten Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa eller Esbjerg Kommune. Regionen har i dag fire speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri.
Regionsrådet har desuden besluttet at indgå en ny aftale med de praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere i regionen. Aftalen gør det økonomisk mere attraktivt at behandle flere patienter, idet de økonomiske begrænsninger, som normalt reducerer honorarer ved høj aktivitet, midlertidigt ophæves. Erfaringer fra en lignende aftale i 2024 viste, at dette førte til en markant stigning i antallet af patienter, der blev behandlet.
Politisk opbakning til samlet indsats
Mette Bossen Linnet (V), udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, ser frem til, at patienterne får hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp:
»Vi har en klar forpligtelse til at forbedre adgangen til psykiatrisk behandling. Flere psykiatripraksis og en stærkere økonomisk aftale med de nuværende praktiserende psykiatere udgør sammen med de nye ADHD-klinikker en samlet indsats, der kommer til at gøre en mærkbar forskel.«
Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, supplerer:
»Vi ser et stigende behov for psykiatrisk hjælp, og det kalder på målrettede og sammenhængende løsninger. Øget kapacitet i psykiatripraksis styrker det nære sundhedsvæsen, og det specialiserede tilbud til ADHD-udredning og behandling er en hjælp til både borgerne og almen praksis, samtidig med at det aflaster praktiserende psykiatere. Med disse tre initiativer tager vi et stort skridt mod at komme de lange ventetider til livs.«
De tre initiativer spiller tæt sammen med Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032 og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen sker primært via nationale psykiatrimidler og midler fra sundhedsreformen.
