5 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Bonnie skabte FC Fredericias nye maskot: »Det har været superspændende«

0

KULTUR. Når FC Fredericia fremover løber ind på Monjasa Park til klubbens nye liv i Superligaen, sker det med en helt særlig figur på sidelinjen. En høj, venlig landsoldat med hat, rustning og store, klare øjne skal nu være fast makker med spillere og fans. Han skal løfte stemningen på tribunen, sprede smil blandt børnene, og hvis alt går vel, bringe en smule held med sig på banen.

Kvinden bag figuren er Bonnie Lykke, en dukkemager fra Fredericia, hvis kreativitet og hænder har gjort en idé til virkelighed på rekordtid. Og selvom figuren først lige er blevet født, trækker trådene fra maskotten langt ind i hendes eget liv og hendes historie.

Bonnie har nemlig boet i Fredericia gennem mange år og kender byen indefra. Til hverdag arbejder hun som lærer på Sct. Knuds Skole, hvor hun underviser børn og unge. Men når klokken ringer ud, åbner der sig en helt anden verden for hende – en verden fuld af fantasi, fortællinger og dukker, der venter på at blive bragt til live af hendes hænder.

Det hele begyndte for alvor, da hun boede i Berlin. Her blev hun fanget af dukketeatrets magi og uddannede sig til dukkemager, før hun vendte hjem til Fredericia med en klar mission. Hun ville skabe sit eget dukketeater, et sted, hvor historier kunne fortælles med magi og nærvær. Det blev starten på Teater Figuletta, der snart kan fejre sit 15-års jubilæum, og som undervejs har givet liv til både dukker og maskotter for blandt andre Visit Fredericia og Fredericia Shopping.

»Jeg arbejdede som dukkemager i Berlin, og det var dernede, jeg virkelig blev grebet af håndværket. Så da jeg kom tilbage til Fredericia, startede jeg mit eget lille teater. Siden har jeg lavet dukker og maskotter til alt muligt, blandt andet også for Visit Fredericia og Fredericia Shopping,« fortæller Bonnie Lykke, som med den nye maskot til FC Fredericia altså føjer endnu en figur til rækken af karakterer, hun har sendt ud i verden.

Gennem årene er det blevet til mange dukker og maskotter, men lige dén her opgave skulle vise sig at tage en helt uventet drejning. At FC Fredericias maskot overhovedet blev til, skyldes faktisk en helt anden figur, som Bonnie havde skabt til en kunde. Figuren var en kæmpestor løve iført en klassisk 6. juli-uniform. Men da kunden sprang fra i sidste øjeblik, stod Bonnie pludselig med en udfordring, hun ikke havde set komme. Hun var fanget med en løve, som ingen længere ville have, og som nu fyldte godt op i hjemmet. Situationen tvang hende ud på en opdagelsesrejse i sit netværk.

»Jeg prøvede først at undersøge på sociale medier, om der var nogen, som kunne være interesseret. Samtidig forsøgte jeg at finde ud af, hvad der egentlig var blevet af de tidligere Freddy-dukker, vi havde haft i byen. Jeg ville nødig træde nogen over tæerne, så jeg brugte lidt tid på at finde ud af, hvor maskotterne befandt sig i dag. Undervejs kom jeg i kontakt med en god kollega, som tilfældigvis kendte Søren (kommunikationsansvarlig, red.) fra FC Fredericia,« forklarer Bonnie og understreger, hvor meget tilfældighederne faktisk har præget hele processen.

Men løven måtte vente lidt endnu. Hos FC Fredericia ønskede man sig noget andet, noget der kunne fortælle en historie om klubben og byen på én gang. Nok optræder løven på Fredericias eget byvåben og har tidligere været anvendt som maskot, men løver findes mange steder, også på stadions rundt om i landet. I stedet havde klubben allerede fået skitseret en landsoldat, en figur med rødder i Fredericias historie, og som kunne give maskotten den identitet og betydning, klubben ledte efter.

»Jeg fik tilsendt en digital tegning af maskotten, og de havde virkelig gjort sig nogle gode tanker om, hvordan den skulle se ud. Tegningen ligner faktisk fuldstændig den maskot, jeg har udviklet nu. Så løven fik jeg ikke afsat, men i stedet indgik vi et samarbejde om den nye maskot,« fortæller dukkemageren, der pludselig befandt sig i et hektisk kapløb med tiden.

Foto: Privatfoto

Fra hun modtog opgaven, til maskotten skulle stå klar, gik der kun omkring tre uger – et forløb, der under normale omstændigheder ville være langt længere. Men denne gang var der intet normalt over situationen.

»Det gik virkelig hurtigt. Vi taler om en proces på cirka tre uger fra start til slut. Jeg har simpelthen arbejdet på højtryk, slukket alt, hvad jeg havde i hænderne, og bare knoklet løs de sidste 14 dages tid. Faktisk måtte jeg rykke hele mit værksted ind i stuen derhjemme, fordi jeg lige nu står uden egentlige lokaler. Så min mand har levet med mit rod overalt og været så sød at fodre mig undervejs,« siger Bonnie og griner lidt, mens hun understreger, hvor vigtigt det også var for hende at gribe chancen, da den dukkede op.

»Det her var jo en helt særlig mulighed, også for at vise, hvad dukketeater og håndværket bag det kan,« siger hun og tilføjer, at selvom maskotten blev klar til tiden, er processen faktisk endnu ikke helt slut.

»Vi er stadig lidt i udviklingsfasen. Det hele gik så stærkt, at maskotten måske vil udvikle sig lidt over tid. Der vil nok være justeringer, og det er også helt naturligt med så stort et projekt,« forklarer hun.

Foto: Privatfoto

Bonnie brugte de første dage på at finde frem til det helt rette udtryk. Tre forskellige maskothoveder ligger stadig tilbage hjemme i stuen, som en slags vidnesbyrd om de mange overvejelser og forsøg, der følger med et håndværk, hvor hver eneste detalje tæller. Først da hun stod med det tredje hoved i hænderne, vidste hun, at det var lykkedes.

»Når man laver sådan en maskot, handler det om at få både udtryk og holdbarhed på plads. Maskotten skal være synlig på stadion, venlig og imødekommende, men aldrig skræmmende for børnene,« siger hun og fortæller, at hun og klubben hele vejen igennem havde en tæt dialog om maskottens karaktertræk.

Der er blevet arbejdet målrettet med flere forskellige materialer, fordi maskotten både skulle kunne modstå det omskiftelige danske vejr og samtidig være behagelig og praktisk at bevæge sig i. Det handlede også om at tage hensyn til den, der skal bære maskotten.

»Jeg har brugt termoplast og skumgummi, som man også bruger i madrasser, fordi det er let og praktisk at arbejde med. Derefter har jeg overtrukket maskotten med stof, som er behandlet, så det kan modstå vind og vejr,« fortæller dukkemageren.

Øjnene på maskotten blev digitalt printet af en ven med særlig ekspertise inden for den slags, så de både kan klare al slags vejr og samtidig bevare det livlige udtryk. Og under det bløde ydre gemmer der sig et stativ, fremstillet af Bonnies far, som er pensioneret smed. Mange forskellige hænder har således været involveret undervejs, og ifølge Bonnie er det præcis dét, der kræves, når man laver et godt og solidt stykke håndværk.

Foto: Privatfoto

Maskotten fik sin debut søndag eftermiddag på Monjasa Park, hvor FC Fredericia samtidig spillede deres første Superliga-kamp mod FC Nordsjælland. Stadion kogte i mere end én forstand – termometeret viste årets hidtil højeste temperaturer, og Bonnie fik derfor en direkte indsigt i en af maskottens endnu små mangler.

»Det var nok årets varmeste dag, da maskotten blev præsenteret. Så vi fandt hurtigt ud af, at der skal flere ventilationshuller til. Men generelt gik det rigtig godt, og maskotten blev taget virkelig godt imod. Han er en landsoldat med stor hat og noget, der ligner en rustning. En landsoldat, der er klar til at vinde alle kampene, som de siger ude i klubben,« siger Bonnie med et glimt i øjet.

Ét vigtigt element mangler dog stadig at falde på plads.

Maskotten har endnu ikke fået sit navn. Bonnie har bevidst valgt at holde sig lidt i baggrunden på dette punkt, for landsoldaten skal ikke først og fremmest være hendes skabning. Den skal tilhøre fansene, spillerne og klubben, og derfor er det dem, der skal finde det helt rette navn.

»Det er lidt ligesom, når man opdrætter hundehvalpe. Man skal helst ikke selv begynde at navngive dem, når de alligevel skal sendes videre. Men jeg er spændt på, hvad klubben finder på,« siger Bonnie og tilføjer, at hun glæder sig til den dag, hvor navnet findes, og maskotten dermed for alvor træder ind i livet på Monjasa Park.

For Bonnie selv rummer maskotten også en anden, vigtigere betydning. Hun håber nemlig, at den kan være med til at rette opmærksomheden mod det, hun virkelig brænder for – dukketeaterets verden. Maskotten er ikke bare en figur, men også en slags levende reklame for det håndværk, hun holder allermest af, og en mulighed for at få flere øjne op for Teater Figuletta.

»Jeg elsker virkelig dukketeater, og det er jo et fantastisk vindue, det her. Derfor var det også værd at droppe ferien og arbejde nonstop de sidste uger. For mig er ferie faktisk ofte det at stå op og kunne gå direkte i gang med det kreative arbejde. Så jeg klager bestemt ikke. Det her projekt har været superspændende.«

Lige nu leder hun imens efter et nyt sted til sit dukketeater, efter de tidligere lokaler i Det Bruunske Pakhus er blevet solgt. Indtil da fortsætter hun på gøjlermanér, blandt andet med et dukketeater på Rådhuspladsen til august. Og så har hun i øvrigt allerede et nyt, stort projekt klar.

»Jeg skal optræde med en fire meter høj Jens Landssoldat i forbindelse med åbningen af den nye port i Fredericia. Det glæder jeg mig virkelig meget til,« slutter Bonnie Lykke og afslører med et smil, at hendes idébank langt fra er tømt endnu.

DMI skærper vejret yderligere – Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle omfattet af »meget farligt vejr«

0

VEJRET. Det voldsomme regnvejr, der siden mandag har bevæget sig ind over landet, tager nu til i styrke. DMI har mandag eftermiddag opgraderet sit varsel for blandt andet Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Kommunerne ligger nu i kategori 3, som er det højeste niveau af varsling og betegnes som »meget farligt vejr«.

Opgraderingen kommer efter, at prognoserne viser, at regnfronten, der er parkeret over Danmark, vil give endnu større nedbørsmængder end først forventet. Frem til tirsdag aften forventes der således nu at falde mere end 80 millimeter regn i området – og nogle steder helt op til 120 millimeter eller mere.

Det er næsten dobbelt så meget som hele juli måneds gennemsnitlige nedbørsmængde på 65,8 millimeter. Det massive regnskyl øger risikoen yderligere for lokale oversvømmelser, da jorden allerede mange steder er mættet med vand.

»De store mængder regn medfører en hurtig og markant stigning i vandstanden i vandløb og søer. Dette kan føre til oversvømmelser langs vandløb og søer, men også i lokale lavninger og flaskehalse, hvor vandet ikke kan ledes hurtigt nok væk,« skriver vagthavende meteorolog Marie Timm fra DMI i en opdatering mandag eftermiddag klokken 15.30.

Fyns Politi har i forbindelse med opgraderingen også udsendt en advarsel på det sociale medie X, hvor de opfordrer borgerne til at tage situationen alvorligt og sikre sig mod oversvømmelser:

»I åer og søer kan vandstanden blive højere end normalt som følge af eventuelle store regnmængder. Bor du nær sådanne og af og til oplever høj vandstand, så tag dine forholdsregler. Flyt værdigenstande, biler og andet.«

Med kategori 3-varslet anbefaler DMI, at man følger myndighedernes råd, og er ekstra opmærksomme på, hvordan vejrsituationen udvikler sig lokalt. 

Samtidig er forsikringsselskaber som Alm. Brand, If, Topdanmark, Codan og GF Forsikring tidligere mandag gået ud med anbefalinger om, at man sikrer sit hjem bedst muligt mod oversvømmelser. Det indebærer blandt andet, at man renser tagrender og afløb, løfter værdifulde ejendele op fra kældergulvet og hjælper naboer, der eventuelt er bortrejst.

Mens store dele af Trekantområdet nu ligger under det højeste varselsniveau, går nabokommuner som Haderslev, Billund og Vejen den modsatte vej og ligger fortsat i kategori 2, betegnet »farligt vejr«. Her ventes der altså lavere mængder nedbør, men stadig med risiko for skybrud og lokale oversvømmelser.

Se kortet her.

Forsikringsselskaber slår samlet alarm – risiko for massive regnskader

0

VEJRET. Danmark står overfor et voldsomt vejrskifte med kraftig regn, lokale skybrud og risiko for store oversvømmelser. Flere forsikringsselskaber går nu ud med klare opfordringer og gode råd til boligejerne om, hvordan man bedst beskytter sit hjem mod de store mængder nedbør, som DMI har varslet i de kommende døgn.

Hos If Forsikring understreger boligchef Helene Ibsen, at de kraftige regnskyl kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor mange danskere er bortrejst på ferie.

»Det markante vejrskifte rammer, mens mange danskere er bortrejst på ferie. Kraftig regn og skybrud kan føre til skader på kort tid – især hvis ingen er hjemme til at reagere. Derfor er det vigtigt at sikre sin bolig i tide og forebygge eller begrænse skader,« siger Helene Ibsen og fortsætter:

»Har man værdifulde genstande i kælderen, bør de flyttes op i højden eller til et andet rum. Det er ofte de små forberedelser, der gør den store forskel.«

Hos Codan og Alm. Brand deler man bekymringen. Direktør i Skade, Lis Katz Krefeld, opfordrer boligejerne til at være ekstra omhyggelige med de små, men effektive foranstaltninger.

»Mange af vores kunder gør allerede en stor indsats for at sikre deres bolig, og i mange tilfælde kan risikoen for skader mindskes med simple tiltag som at rense tagrender og løfte uvurderlige ejendele mindst 30 cm op fra kældergulvet, så de ikke risikerer vandskade, hvis uheldet er ude,« siger hun.

Særligt alvorligt kan det blive i de områder, der er placeret i DMI’s kategori 3, som for eksempel Hedensted og dele af Fyn, hvor der ventes over 80 mm regn på kort tid.

Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, opfordrer borgerne til at tænke bredere end blot deres eget hjem.

»Når der er et vejrvarsel i kategori 3, betyder det, at vandet kan forårsage store skader. Derfor er det ekstra vigtigt at forberede sig bedst muligt. Her er det også vigtigt, at hjælpen rækker ud over egen matrikel til naboer, familie og venner, der er på ferie. En lille hjælp kan gøre en stor forskel for den enkelte husejer,« siger Martin Rundager.

Forsikringsselskaberne har samlet en række konkrete råd, der kan hjælpe med at sikre boligen:

  • Rens afløb, tagrender og nedløbsrør, og tjek afløbsriste for blade og snavs.
  • Fjern eller hæv genstande mindst 30 cm fra gulvet i kælderen.
  • Luk alle vinduer og døre grundigt, og brug eventuelt vandsikringstape ved åbninger.
  • Sørg for, at løse genstande i haven som havemøbler ikke kan flytte sig og forårsage skader.
  • Få naboer eller venner til at holde øje med boligen, hvis du selv er bortrejst.

Varslingen gælder fra mandag eftermiddag til tirsdag aften, men nedbøren forventes at aftage først onsdag. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man holder øje med udviklingen og reagerer hurtigt, hvis der opstår skader.

Storebæltsbroen har lært lektien – fremover går bommene op efter 15 minutter

0

FINANS. Weekendens omfattende betalingskaos hos Nets får nu Sund & Bælt til at ændre nødproceduren ved Storebæltsbroen. Det fortæller selskabet mandag formiddag til TV 2.

Beslutningen kommer efter lørdagens store nedbrud hos betalingsvirksomheden Nets, hvor bilister ved Storebæltsbroen måtte holde i lange køer, fordi kortbetalinger blev lammet over hele Danmark og resten af Norden.

I modsætning til Øresundsbroen, der lod bilister passere uden betaling under nedbruddet, valgte Storebæltsbroen at holde bommene nede. Resultatet var køer på op mod 30 minutter.

Den fremgangsmåde bliver nu ændret, fortæller vicedirektør i Sund & Bælt, Helene Holm Heitmann, til TV 2:

»Hvis det her sker en anden gang, så åbner vi bommene, hvis der er kø på over 15 minutter.«

Helene Holm Heitmann fortæller videre til TV 2, at Sund & Bælt lige nu undersøger, om virksomheden skal samarbejde med andre betalingsudbydere end Nets for at undgå lignende problemer i fremtiden.

DMI skærper varsel: Nu ligger store dele af Trekantområdet i kategorien “farligt vejr”

0

VEJRET. Kraftig regn og risiko for skybrud har præget DMI’s varsler siden tidligt mandag morgen. Nu er varslerne skærpet, og store dele af Danmark ligger under kategorien »farligt vejr«.

Det gælder også Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding, som alle er placeret i kategori 2 af DMI’s vejrsystem. Fra mandag klokken 16.00 til tirsdag klokken 21.00 varsler DMI mellem 50 og 80 mm regn, og de store mængder nedbør kan føre til lokale oversvømmelser og store gener i trafikken.

Indtil mandag eftermiddag gælder desuden en risikomelding for kraftig regn og lokale skybrud i området. Her kan der falde mellem 25 og 35 mm på bare seks timer, ligesom lokale skybrud med over 15 mm nedbør på en halv time er mulige.

Mens Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding ligger i kategori 2, er situationen endnu mere markant i naboområderne, herunder Hedensted og store dele af Fyn, der er placeret i kategori 3 – betegnet som »meget farligt vejr«. Her advarer DMI om endnu større nedbørsmængder på over 80 mm i samme tidsrum.

Kategori 2, hvor store dele af Trekantområdet er placeret, betyder ifølge DMI, at man skal være særligt opmærksom og forberedt på, at vejret kan påvirke både trafik og forsyning. DMI opfordrer derfor borgere til at følge myndighedernes råd og være ekstra opmærksomme, når de bevæger sig udendørs.

Fronten med kraftig regn forventes at ligge næsten stille over landet og kan ifølge prognoserne give nedbør helt frem til onsdag, omend nedbøren vil aftage gradvist.

Se hele kortet her.

Krav til Nets efter stort nedbrud: Skal redegøre for sikkerheden

0

FINANS. Efter at tusindvis af danskere lørdag måtte lade betalingskortet blive i lommen, kræver Erhvervsministeriet nu svar fra betalingsvirksomheden Nets.

Ministeriet har mandag formiddag bedt Finanstilsynet om at kræve en redegørelse fra Nets. Det oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

»Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om en redegørelse fra Nets for lørdagens nedbrud og om Nets’ beredskabsplaner over for sådanne hændelser,« lyder det i kommentaren fra ministeriet, som ikke har yderligere bemærkninger til sagen.

Lørdagens nedbrud hos Nets ramte hårdt, da betalingsterminaler og netbanker pludselig stod stille over hele landet. Nedbruddet, der varede cirka tre timer indtil klokken 22, ramte både Danmark, Norge og Sverige samt enkelte brugere i andre europæiske lande.

Nets har endnu ikke fundet frem til årsagen, men virksomheden understregede søndag, at nedbruddet ikke skyldtes »ekstern ondsindet påvirkning«.

Selskabet har samtidig lovet, at det nu vil undersøge, hvordan systemets robusthed kan forbedres, så lignende situationer fremover undgås.

Nedbruddet skabte store gener flere steder i landet. Blandt andet i Tivoli i København og på festivalen Grøn Koncert kunne gæsterne pludselig ikke betale med kort.

Men også bilister ved betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen oplevede massive problemer. Ifølge Sund & Bælt opstod der lange køer ved broen med ventetider på op mod 30 minutter. Bilister med Brobizz eller nummerpladebetaling blev dog ikke direkte påvirket.

Sund & Bælt meddeler desuden, at man nu vil gennemgå sine nødprocedurer og kræve, at Nets leverer en handleplan, så der fremover hurtigt kan gives klar besked, hvis lignende nedbrud skulle opstå igen.

Det er endnu uklart, hvornår Nets’ redegørelse skal være klar.

Betalingskaos var ikke bare et teknisk nedbrud – det var et komplet ledelsessvigt

0

LEDER. Det massive betalingskaos, der ramte Storebæltsforbindelsen, da Nets gik ned, fik bilister til at sidde fast i stegende sommervarme uden løsning, uden plan og uden ansvarlig ledelse. Men denne sag handler ikke kun om et teknologisk sammenbrud. Det handler i høj grad om fejlslagen kommunikation, manglende nødprocedurer og et tydeligt ledelsesmæssigt ansvarssvigt.

Mindst tre ting gik galt:

For det første fandtes der ingen nødprocedurer, der virkede – hverken hos Nets eller hos Storebæltsforbindelsen. Når kritisk infrastruktur som betaling og trafikstyring svigter, må man forvente, at der er procedurer, som kan sikre borgerne hurtigt og effektivt. Det var ikke tilfældet her.

For det andet turde eller ville ingen i ledelsen tage nødvendige beslutninger. Selv den yngste kontorelev kunne have spurgt: »Skal vi ikke bare åbne bommene?« Men i stedet virkede det, som om ledelsen gemte sig bag mails og standardfraser som »vi følger vores faste procedurer«. Måske fordi en sådan beslutning ville koste penge.

For det tredje fejlede kommunikationen totalt. Ingen kommunikerede klart til bilisterne, der blev efterladt i køen uden informationer. De måtte i stedet afreagere på sagesløse medarbejdere i betalingsanlæggene. Samtidig svigtede politiet, som opfordrede bilisterne til at »tage det med et smil«, i stedet for klart at melde ud til Storebæltsforbindelsen: »Åbn bommene nu – for folks sikkerhed, ikke mindst jeres medarbejderes.«

Imens kunne bilisterne, der sad fast i op mod 30 graders varme, via sociale medier følge med i, hvordan Øresundsbroen havde håndteret situationen langt mere kompetent og ladet bilisterne køre gratis igennem. Storebæltsforbindelsens stædighed og passivitet skabte frustration, panik og selvtægt. Resultatet blev en massiv shitstorm.

Det var pinligt, det var farligt, og det burde aldrig være sket.

Dette er derfor ikke bare et teknisk nedbrud. Det er en alvorlig ledelses- og kommunikationskrise forklædt som et teknisk problem. Staten bør stille langt højere krav til Nets og Storebæltsforbindelsen, for kritisk infrastruktur kræver kritisk dømmekraft. Den har disse organisationer tydeligvis ikke haft i denne sag.

Ny analyse punkterer myte: Kvinders barsel påvirker næsten ikke pensionen

0

PENSION. En helt ny analyse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen gør op med myten om, at kvinders barsel er årsagen til, at de har lavere pension end mænd. Analysen viser, at barslen isoleret set kun har en meget lille effekt på kvinders pensionsformue. Derimod har beslutningen om at gå ned i tid efter barslen langt større konsekvenser for kvindernes pensionsopsparing.

Gennem årene har flere undersøgelser peget på, at pensionsforskellen mellem mænd og kvinder vokser med tiden på arbejdsmarkedet, hvor kvinders barsel ofte er blevet fremhævet som en betydelig forklaring. Men ifølge F&P’s pensionsdirektør, Jan V. Hansen, er dette en myte:

»Overraskende mange har i dag et job, hvor de automatisk får opretholdt indbetalingerne til deres pensionsordning i de perioder, hvor de får barselsdagpenge uden løn. Og det betyder, at faldet i kvinders pensionsindbetalinger ikke er nær så stort, som man har forestillet sig,« siger Jan V. Hansen.

Analysen viser konkret, at kvinders samlede pensionsindbetalinger blot falder med 8.600 kroner i løbet af 12 måneder efter fødslen af det første barn, sammenlignet med indbetalingerne før fødslen.

»Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at faldet i pensionsindbetalinger under barslen er væsentligt mindre end faldet i lønnen – 13 procent mod 22 procent,« forklarer Jan V. Hansen.

Øremærket barsel øger kvinders løn

Analysen viser samtidig, at indførelsen af øremærket barsel til mænd har medført en positiv udvikling for kvinderne. Kvindernes løn og pensionsindbetalinger stiger nemlig i barnets første leveår, efter at de nye regler blev indført. Det skyldes, at mødrene i gennemsnit holder lidt kortere barsel uden løn, mens fædrene holder mere barsel.

»Øremærket barsel betyder, at forældrene fordeler ugerne med barselsdagpenge lidt mere ligeligt end tidligere. Konsekvensen for løn og pension er, at mødrene i det første år efter barnet er født får 20.000 kroner mere i løn med de nye regler, mens pensionen stort set er uændret, fordi mødrene allerede blev kompenseret med pension før de nye regler,« siger Jan V. Hansen.

Deltid er den reelle årsag

Når andre analyser alligevel viser, at børnefødsler har stor betydning for kvinders samlede indkomst gennem livet, skyldes det ifølge Jan V. Hansen ikke primært barselsperioden.

»Særligt beslutningen om lavere arbejdstid i årene efter barslen har markant større betydning for kvinders lavere pension sammenlignet med mænds pension. Når først barslen er slut, vælger mange mødre at arbejde på nedsat tid i en årrække. Det – og altså ikke barslen i sig selv – er en væsentlig årsag til, at kvinder ved pensionsalderen har lavere pension end mænd,« forklarer han.

Efter kvinder får deres første barn, fordobles andelen, der arbejder deltid, viser analysen. Fem år efter det første barns fødsel arbejder hele 40 procent af mødrene på deltid, mod kun 20 procent før barnet blev født.

Dermed understreger analysen, at det ikke er barselsperioden, men især kvinders ændrede arbejdsmønstre efter barslen, der skaber de store forskelle i pensionsformuer mellem kønnene.

Betalingskaos i hele landet – Nets ramt af stort nedbrud

0

FINANS. Mange danskere oplever lige nu, at deres kortbetalinger afvises, når de forsøger at betale i butikker. Problemet har ramt hele landet lørdag aften, og betalingsvirksomheden Nets bekræfter nedbruddet, der tilsyneladende er omfattende.

Over for Ekstra Bladet bekræfter pressechef hos Nets, Søren Winge, problemerne med betalingerne.

»Der er rigtig mange betalinger, der bliver afvist. Vi kender ikke årsagen,« siger han til mediet.

Han forklarer desuden, at det ikke blot er Danmark, som er påvirket, men at betalingsproblemerne strækker sig til hele Norden.

»Lige nu er vores teknikere ved at undersøge, hvor kilden til problemet kan være sammen med de partnere, vi har. Lige nu har jeg ikke noget mere konkret,« siger Søren Winge videre til Ekstra Bladet.

Ifølge betalingsvirksomheden kan butikker forsøge at gennemføre betalinger ved at skifte til offlinemode, der tillader transaktioner uden netadgang.

Lokal køreskoleejer hilser ny promillegrænse velkommen: »Det kan ændre trafikkulturen«

0

TRAFIK. Der skal nu endnu mindre til, før nye bilister risikerer at få inddraget kørekortet, hvis de drikker alkohol og sætter sig bag rattet. En ny regel, som trådte i kraft i starten af juli, sænker nemlig promillegrænsen fra de velkendte 0,5 til blot 0,2. Denne skærpede grænse gælder i de første tre år, efter at man har bestået køreprøven og fået kørekortet i hånden. Tiltaget skal mindske risikoen for spirituskørsel, der især blandt unge og uerfarne bilister fortsat er et stort problem.

Hos Fredericia Køreskole tager indehaver og kørelærer Allan Windeballe godt imod den nye lovgivning, som han håber vil have en positiv effekt på længere sigt.

»Jeg synes, det er rigtig positivt, at politikerne har lyttet til brancheorganisationerne og har valgt at sænke grænsen. Når vi ser på statistikkerne, er det især førstegangsbilister mellem 18 og 24 år, der ofte bliver taget i spirituskørsel. Derfor tror jeg også, at hensigten har været at nå den gruppe med en mere markant regel,« siger Allan Windeballe.

Men det er vigtigt at forstå, pointerer han, at den nye lov ikke kun gælder unge bilister. Den omfatter alle, der får deres første kørekort – uanset alder. Dette aspekt har givet anledning til en del spørgsmål hos hans elever og tidligere elever på køreskolen.

»Vi har også voksne elever hos os. Lad os sige, at man hedder Peter og er 28 år, når han tager kørekort. Så gælder den nye regel altså også for ham. Peter skal overholde promillegrænsen på 0,2 i sine første tre år som bilist,« forklarer Allan.

I praksis betyder det, at man ifølge kørelæreren slet ikke bør drikke alkohol, før man sætter sig bag rattet. Selv en enkelt øl kan nemlig betyde, at man overskrider den nye grænse.

»Drikker man bare én øl, skal man måske vente op til to timer, før kroppen har forbrændt alkoholen. Og selv dét afhænger af personens vægt, søvn, kost og helbred. Derfor lægger den nye regel reelt op til nul-tolerance,« understreger han.

For Allan Windeballe er en nul-tolerance noget, han også personligt håber, at man med tiden vil bevæge sig hen imod på landsplan.

»Hvis jeg skal komme med en personlig holdning, så håber jeg, at det her er vejen mod nul-tolerance for alkohol i trafikken. Jeg mener helt principielt ikke, at man burde drikke og køre bil.«

Forskning peger på, at kombinationen af alkohol og for høj fart hører til blandt de mest risikofyldte faktorer i trafikken. En ny rapport fra EU’s trafiksikkerhedsorgan ERSO viser eksempelvis, at en promille på bare 0,5 femdobler risikoen for en dødsulykke, mens risikoen tidobles, når promillen rammer 0,8. Da alkohol og høj fart ofte spiller sammen i alvorlige ulykker, mener Allan Windeballe derfor, at det er afgørende, at politikerne nu sender et tydeligt signal med en skærpet promillegrænse.

»Hvis tallene fortsætter med at vise, at folk kommer til skade i trafikken på grund af alkohol, så bliver man jo nødt til at handle. Min egen bil vejer halvandet ton, og den vil jeg altså ikke have over mig,« siger han med et glimt øjet.

Den nye promillegrænse er endnu ikke blevet en officiel del af undervisningsmaterialet på køreskolerne, ligesom teoriprøverne heller ikke er blevet opdateret endnu. Alligevel sørger Allan Windeballe og hans kolleger hos Fredericia Køreskole allerede nu for at informere eleverne om ændringen, så de er godt forberedte.

»Når eleverne består prøven, får de af den prøvesagkyndige udleveret en seddel, hvor de bliver gjort opmærksomme på de nye regler. Og selvfølgelig nævner vi det også løbende,« fortæller han.

Men undervisningen handler ifølge Allan ikke kun om selve lovgivningen. Mindst lige så vigtigt er det at tale åbent med eleverne om konsekvenserne af spirituskørsel og gøre dem klar til at sige fra i svære situationer.

»Vi bruger eksempelvis videoer fra Rådet for Sikker Trafik, som meget tydeligt viser konsekvenserne af spirituskørsel. Vi tager også dialogen med eleverne om, hvordan man siger fra, hvis man eksempelvis er til gymnasiefest, og én vil køre efter at have drukket to eller tre øl. Det er vigtigt, at der er et åbent rum til at sige fra i de situationer,« siger han.

Generelt oplever Allan Windeballe stor åbenhed og lydhørhed blandt eleverne. Samtidig hører han også nogle gange fra tidligere elever, der har behov for at få genopfrisket reglerne og forstå, hvordan den nye promillegrænse konkret påvirker dem.

»Jeg får faktisk nogle opkald fra tidligere elever, som spørger, om de stadig er omfattet af reglen, selvom de måske allerede er voksne. Og svaret er klart ja – reglen gælder, indtil man har haft sit kørekort i tre år,« forklarer Allan Windeballe.

Han håber, at den nye regel ikke blot vil få en effekt her og nu, men også skabe en langsigtet ændring i danskernes holdning til alkohol i trafikken. Allan peger på historiske eksempler, hvor holdningsændringer har skabt store kulturelle skift.

»Jeg håber, at det her kan skabe en kulturændring. Engang måtte man jo drikke på arbejdspladserne, så man havde en promille på én – selv ude på vores lokale bryggeri. Den tid er heldigvis forbi, og det viser, at vores værdier kan ændre sig. Jeg tror og håber, at det samme vil ske med alkohol og trafik,« afslutter Allan Windeballe.

Læs også