Klokken 20:45 dansk tid spiller FHK mod Sporting. Det er den sidste Champions League-kamp på udebane i denne omgang – og det er den, der er geografisk længst væk fra Fredericia.
DMI varsler tæt tåge
Fra onsdag kl. 21:00 til torsdag kl. 09:00 varsler DMI tæt tåge over hele Danmark, der kan nedsætte sigtbarheden til under 100 meter.
Tågen har allerede bredt sig over landet, og myndighederne advarer om, at den kraftige nedsatte sigtbarhed øger risikoen for trafikuheld. Hvis du skal ud og køre, især onsdag aften og nat, anbefales det at tage ekstra forholdsregler.
Varslet gælder frem til torsdag morgen kl. 09:00.
Kilde: DMI
Danske Digitale Medier ansætter SoMe-kreatør
Danske Digitale Medier A/S har fået en ny stemme på de sociale medier. 25-årige Sasha Christensen er netop tiltrådt. Hun skal blandt andet stå for dele af AVISENs digitale indhold. Hun ser frem til at bringe både erfaring og nytænkning ind i rollen.
Fredericianer med passion for digitale medier
Sasha Christensen bor i Fredericia sammen med sin kæreste og har næsten hele sit liv haft byen som sin base. Hun studerer i øjeblikket til markedsføringsøkonom på fjernstudie og har tidligere arbejdet i Matas i fem år, hvor hun både var elev og arbejdsmiljørepræsentant.
– Da jeg startede på mit studie, kunne jeg mærke, at jeg gerne ville lave noget, der var studierelevant, og det føler jeg, at den her stilling er, siger hun.
Interessen for sociale medier har dog længe været en del af hendes hverdag. Sasha har både brugt platforme som Instagram og TikTok i forbindelse med sin uddannelse som make-up-artist og har samtidig opbygget en stor forståelse for, hvordan man skaber engagerende indhold.
– Jeg har altid taget videoer, både af mig selv og af andre, fordi jeg synes, det er spændende at interagere med folk. Jeg kan se, hvordan man kan nå rigtig mange mennesker gennem sociale medier, forklarer hun.
En mere direkte kontakt til byen
På Danske Digitale Medier A/S skal Sasha være med til at udvikle AVISENs tilstedeværelse på sociale medier. Her bliver særligt TikTok et fokusområde, men hun vil også stå for at formidle artikler og nyheder på Facebook og Instagram.
– Min primære opgave bliver at tage de historier, vi allerede har på hjemmesiden, og formidle dem i videoformat på de sociale medier. Jeg skal også ud og møde det lokale netværk mere fysisk og interagere med folk i byen, fortæller hun.
Ud over at dække nyhedsstoffet digitalt vil hun også arbejde på at engagere det lokale erhvervsliv og detailhandlen i Fredericia.
– Jeg vil prøve at række ud til de lokale og høre, hvad de godt kunne tænke sig at se på vores sociale medier. Det er vigtigt at få mere kontakt til livet i byen og gøre det interessant for flere målgrupper, siger hun.
Kort, sjovt og overraskende
Med sin erfaring fra sociale medier har Sasha allerede et godt indblik i, hvad der rører sig på platforme som TikTok.
– Lige nu ser man mange virksomheder, nyhedsmedier og ejendomsmæglere bruge sociale medier til at nå ud til et bredt publikum. Der er især en tendens til korte, hurtige videoer, som fanger seeren med humor eller overraskende vinkler. Jeg vil arbejde på at gøre AVISENs indhold mere tilgængeligt på den måde, siger hun.
Ser frem til at komme i gang
For Sasha er jobbet en mulighed for at kombinere sin interesse for sociale medier med sin uddannelse og samtidig lære endnu mere om digital markedsføring i praksis.
– Jeg glæder mig allermest til at bruge det, jeg kender fra sociale medier, på en mere professionel måde. Samtidig håber jeg at lære en masse nyt og bruge det, jeg lærer her, i min uddannelse. Og så glæder jeg mig til at møde en masse mennesker og blive en del af holdet, siger hun.
Danske Digitale Medier A/S søger lige nu både journalister og digitale kreatører til hele Syddanmark i forbindelse med en større udvidelsesplan.
Regeringen har også et ansvar for botilbud som Kobbelgården
Af spidskandidat for SF i Fredericia, Malene Søgård-Andersen og retsordfører for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Fredericia Kommune har utvivlsom fejlet i sagen om Bofællesskabet Kobbelgården, hvor mennesker med udviklingshandicap er blevet behandlet uforsvarligt dårligt.
SF Fredericia er derfor også forberedt på at gøre, hvad der skal til for at rette op på den sag.
Men vi skal ikke glemme, at Folketinget også har et ansvar for, at det bliver opdaget i tide, når handicappede ikke får den hjælp, de fortjener.
Det kræver, at personalet på kan råbe vagt i gevær uden at skulle frygte for at blive straffet og i værste fald fyret som konsekvens.
Det kan nemlig være nødvendigt at træde offentligt frem, hvis ledelsen ikke lytter til intern kritik – som vi ved, har været tilfældet på Kobbelgården.
Derfor er det på tide at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det kan vi gøre ved at stille krav til, at offentlige arbejdsgivere kan bevise, at en fyring ikke skyldes, at en ansat har brugt sin ytringsfrihed, samt øge kompensationerne for uretmæssig fyring.
Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste, lyder en gammel talemåde.
Hvis regeringen virkelig ønsker at sikre ordentlig behandling af mennesker på botilbud som Kobbelgården, bør den være klar til at sikre ytringsfriheden for de eneste, der kan gøre opmærksom på problemerne, før det er for sent.
Hvad er vi sammen om i Vesten
Siden begyndelsen af 2020’erne har vi levet i en tid, hvor alt for meget minder om massehysteri. Massehysteri er en kollektiv, overdreven og ofte irrationel følelsesmæssig reaktion, der breder sig hurtigt i en gruppe eller et samfund, typisk udløst af frygt, rygter eller en opfattet trussel. Det er værd at forholde sig til, hvis man gerne vil bevare forstanden.
Covid-19. Ukraine. Inflation. Energikrise. Donald Trump. Og alt det midt imellem. Hver enkelt nye fænomen der dukker op på radaren, behandles tilsyneladende som en katastrofe. Ikke blot i den almene formidling, men også mellem mennesker i almindelighed. Måske er alt for mange villige til at tro på alt for meget. Og måske er alt for få meningsdannere villige til at tage luft ind og overveje situationen nærmere, før de griber til de helt store versaler og dommedagsprofetier. Det er med til at præge vores tid, at vi hele tiden skal føle, at enden er nær. “Det er aldrig set før”. “Det er historisk”. “Det er den første …xyz”.
Hysteriet indtræffer stort set hver gang. Og det former vores bevidsthed, ændrer på vores fælleskab og påvirker de politiske beslutninger dramatisk. Den aktuelle situation, hvor man hver eneste dag dækker praktisk talt hvert et ord Donald Trump siger, time for time, virker som rendyrket hysteri. Hvor er besindigheden? Erfaringerne fra tidligere viser også, at Trump uden problemer kan ændre synspunkt om stort set hvad som helst. Eller, at han sagtens kan sige noget helt uoverlagt. Hvorfor er det så vigtigt, hvad han nu ellers siger? Det forekommer mere rationelt at forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver gjort. Men nej. I disse dage starter laviner af diplomatiske kriser på baggrund af alt fra gemene tweets eller henkastede bemærkninger på et pressemøde. At Trump elsker at provokere og ryste posen er indlysende. Is i maven er der ingen, der har. Samtidig fremelsker man dystopiske følelser, had og fjendskab. Alt er dommedag.
Men fremfor alt er meget af det helt udenfor realpolitik. Og så skal det hele tiden gå stærkt. Straks skal man indkalde til akutte statsmøder. Straks erklærer man samarbejde for dødt. Straks skal man meddele det ene eller andet, på grund af det ene eller andet. Straks skal man forklare, hvor alvorligt alting er. Straks kræver man handling. Straks fremlægget man alverdens uigennemtænkte forslag. Bolden ruller konstant. Er der overhovedet nogen, der kan huske, hvad den store katastrofe var for tre måneder siden?
Vil det russiske folk, ikke Putin, frivilligt og uden modstand, acceptere et angreb på NATO? I forvejen er hundredetusinder af unge, russiske mænd flygtet fra Rusland i 2022, så de kunne undgå at blive sendt til fronten i Ukraine. Ingen kender reelt folkestemningen i Rusland. Og selvom Putins styre har fat i den lange ende, er der kun nationalisme til at lime det hele sammen. I modsætning til kommunismen, hvis ideologiske apparat overgik alt, hvad Putin råder over i dag. Men skal man tro mange meningsdannere og politikere, så vil Rusland angribe os alle sammen. Vi skal derfor opruste og bruge masser af vores skattekroner på krigsmaterial.
Det amerikanske folk gennemførte en valghandling. Ingen har rejst spørgsmål ved valgets legimitet. Den nuværende administration repræsenterer flertallet af amerikanerne. Det er demokratiets logik, at man accepterer politiske nederlag. Men i en hysterisk verden er demokratiske valg farlige for demokratiet. Det giver absolut ingen mening.
Vil USA forlade NATO? Det var USA, der stod i spidsen for at etablere samarbejdet. USA har enorme fordele ved at have NATO-partnerne, da det sikrer dem repræsentation i centrale lande. Den amerikanske indflydelse rundt omkring i verden er styrket gevaldigt, fordi amerikanerne opretholder baser alle steder. Det ville kræve enormt meget at afvikle USA’s militære rolle, og det vil også kræve noget i forhold til den amerikanske hær og dennes selvforståelse. Virker det realistisk, at amerikanerne uden videre ville acceptere en tilbagetrækning fra den verdenspolitiske scene?
Realpolitik handler om at forholde sig til styrkeforholdet. Vesten kunne ikke besejre kommunisterne uden en atomkrig. Derfor arbejdede man helt frem til Sovjetunionens kollaps på at inddæmme kommunismen. Nogle ønskede måske at slå til først. Men i realiteten holdt man hovedet koldt. Også på den sovjetiske side. Det er spændende at se, om man også gør det nu. For realpolitisk råder Rusland over verdens største atomarsenal. Derfor er der ingen måde, hvorpå man kan vinde over Rusland. Det bedste udfald er, hvis det russiske folk selv tager affære.
Men hvad vil russerne? De almindelige russiske borgere – at forstå. Vi ved fra tiden før Europa forbød RT og krigen i Ukraine startede, at de ville have vestlige varer, god økonomi, rejse på ferie rundt omkring i verden og være lige som alle andre. Propagandaen i vesten har primært været fjendtligt indstillet overfor russere i almindelighed, og der har ikke været plads til at se på den succes, det var, at man via økonomisk samarbejde havde gjort den gennemsnitlige russer mere interesseret i at være en del af vesten end noget andet. Forblændede af krigsretorik og dommedagshysteri har man glemt, at Rusland blev mere og mere knyttet til de vestlige værdier. Det havde måske været en af de største garanter mod “et angreb på Europa”, at man havde haft den russiske befolknings støtte i tankerne.
Nu kommer krigen i Ukraine med al sandsynlighed til at slutte, fordi amerikanerne stopper den. Dermed efterlader man et tomrum, indtil der er fornyet hysteri omkring et eller andet nyt emne, der måtte dukke op. Det er meget påfaldende. Ganske som vi i fredelige Danmark på ganske kort tid accepterede massive indskrænkninger i vores basale borgerrettigheder under Covid-19. For var det på grund af hysteri? Under alle omstændigheder var retorikken under pandemien ikke til at tage fejl af. Det var liv eller død; fra start til slut. Vi har aldrig før set så stor fjendskab blandt os selv, som under denne krise. Familier blevet drevet fra hinanden i vaccinediskussioner. Nogle var villige til at spærre den del af befolkningen inde, der ikke makkede ret. Og så videre. Som en evig påmindelse om hvad panik og frygt er i stand til at skabe.
Er du Putinist? Trumpist? Det bliver du nemt lige nu. Du skal for såvidt blot ønske fred i Ukraine. Hvis du overhovedet kan tillade dig at tvivle på, at Ukraine vinder krigen mod Rusland. Ligesom det er helt utilgiveligt, hvis du maner til besindighed, og ikke kan tage hvert et ord fra Donald Trump alvorligt. Hvorfor er det så vigtigt, at vi holder med nogen? Er der ikke et ståsted, hvor man ikke er på en eller anden side, men blot ønsker at vide mere, før man straks bestiller nye tanks eller køber overlevelsestelt og lommelygte?
Hvad er det, vi er sammen om i vesten? Det burde være frihed. Det burde være ytringsfrihed. Det burde være demokrati (og ikke blot ordet, men den rigtige form, hvor man enes om at være uenige og lader flertallet bestemme, mens man fører oppositionspolitik). Det burde være retssikkerhed. Det burde være grundprincipper om menneskerettigheder. Ja, det burde det være.
I vesten har vi været sammen om en meget lang, relativ fredelig periode, baseret på den amerikanske supermagtsstatus og verdensøkonomien styret fra USA. Det har været USA’s ledelse og vilje til at stå i spidsen for vesten, der har garanten for økonomisk stabilitet og teknologisk udvikling. Europæerne kan finde mange fejl ved det amerikanske samfund. Men amerikanerne har stået last og brast med Europa i hundrede år. Mere eller mindre. Derfor er det også hysterisk, når de europæiske ledere lader deres politik lede af dommedagsprofetier og sortsyn. Uanset hvad de ellers måtte mene, så kommer USA til at diktere freden i Ukraine. Europa har meget lang vej endnu, før man kan klare sig uden den amerikanske beskyttelse. Reelt er det amerikanske atomskjold det eneste, der kan afskrække Rusland og Kina.
Nu er der atter etableret diplomatisk dialog mellem USA og Rusland. Det er ellers helt normalt, selv mellem fjender, at man har en diplomatisk kanal. Ikke mindst, hvis man råder over atomvåben. Om man så kan undgå hysteriet, er en helt anden sag.
Da Ronald Reagan i 1980’erne forhandlede med Sovjetunionen om atom nedrustning, blev det hyldet som fredspolitik. Ingen havde travlt med at fordømme Reagan som kommunist (Putinist i vor dage). Man må undre sig over, hvad der har ændret sig. Sovjetunionen angreb også Afghanistan. Men der er ikke registreret nogle europæiske fordømmelser og bevilling af milliarder af kroner til krigsmateriel dengang. Man hævede heller ikke krigsbudgetterne. Forskellen må derfor være at finde et sted. Det bør vi lede efter.
Regeringen strammer grebet om kiosker og små butikker
Regeringen skruer nu op for indsatsen mod svindel i kiosker og mindre detailbutikker. Ulovligt salg af tobak og nikotinprodukter til mindreårige, social dumping og skatteunddragelse er blandt de problemer, som et nyt, tværministerielt kontrolinitiativ skal bekæmpe.
I samarbejde med Skattestyrelsen, politiet, Fødevarestyrelsen og andre myndigheder vil regeringen gennemføre en række omfattende kontrolaktioner i 2025. Målet er at sikre fair konkurrence, forbrugerbeskyttelse og en mere effektiv kontrol på tværs af myndighederne.
Flere myndigheder involveret i ny koordineret indsats
Med det nye initiativ vil Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet i fællesskab foretage en række målrettede aktioner i kiosker og små butikker over hele landet. Aktionerne vil have særligt fokus på sort arbejde, økonomisk kriminalitet og ulovligt salg af tobaksprodukter som puff bars og e-cigaretter til mindreårige.
Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver, at det er nødvendigt at slå hårdere ned på svindel:
– Vi vil ikke acceptere snyd og svindel i landets kiosker. Det er helt afgørende for retsfølelsen og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter, siger han og understreger, at indsatsen vil målrette sig dem, der bevidst bryder loven.
Ulovlige produkter og sort økonomi under lup
I de seneste år har myndighederne afsløret en lang række lovovertrædelser i kioskmiljøet. Butikker er blevet taget i at sælge ulovlige tobaksprodukter til børn, have sort ansatte og skjule ulovlige varer som lattergas og euforiserende stoffer i baglokaler og køleskabe.
Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at den nye indsats skal gøre det lettere at gribe ind over for ulovligheder:
– Alt for mange kiosker ser stort på vores fælles spilleregler. Derfor styrker vi tilsynet, så det bliver nemmere at gribe ind over for snyd, bedrageri og ulovligt salg af varer til bl.a. børn og unge.
Også beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen bakker op om den fælles indsats og understreger, at myndighederne vil slå hårdt ned på socialt bedrageri og sort arbejde.
Fair konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse
Regeringen fremhæver, at den skærpede kontrol ikke kun handler om at stoppe svindel, men også om at beskytte forbrugerne og sikre fair konkurrence for lovlydige virksomheder.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde påpeger, at mindreårige alt for let har kunnet købe nikotin og alkohol, og at myndighederne derfor nu sætter ind over for de forhandlere, der bryder loven.
De fælles kontrolaktioner vil blive rullet ud i løbet af 2025 og omfatter en række større, koordinerede tilsyn i hele landet.
Fra §17.4-udvalget til et byggeri
Efter flere års diskussion og usikkerhed er processen for den nye skole i Fredericia nu endelig sat i gang. Dette blev bekræftet på et nyligt møde i Børne- og Skoleudvalget, hvor det blev fastlagt, hvordan byggeriet fremover skal forløbe. Den konkrete beslutning om at bygge en ny skole blev taget tidligere af §17.4-udvalget, som blev nedsat til at vurdere, om det var økonomisk og pædagogisk bedst at bygge nyt eller renovere eksisterende bygninger.
Formand for det daværende §17.4-udvalg, Kirsten Hassing Nielsen (C), er glad for, at processen nu er kommet videre, og at man er et skridt nærmere en ny skolebygning.
– Vi har arbejdet med dette projekt i lang tid, og det er glædeligt at se, at beslutningen, vi traf i §17.4-udvalget, nu bliver ført ud i livet. Det er et vigtigt skridt fremad for Fredericia, siger Kirsten Hassing Nielsen og understreger, at det var nødvendigt at få afklaret, om det skulle bygges nyt eller renoveres.
I §17.4-udvalget blev det klart, at en ny skolebygning var den bedste løsning for Fredericia. Der blev undersøgt både økonomiske og pædagogiske faktorer, og det blev vurderet, at en ny skole ville være den mest bæredygtige løsning.
– Vi havde en grundig diskussion af både økonomi og de pædagogiske behov for fremtidens skole. Vores anbefaling var at bygge nyt, fordi det ville fremtidssikre skolen og skabe de bedste rammer for læring, forklarer Kirsten Hassing Nielsen.
Tidsplanen er sat
Selvom beslutningen om at bygge en ny skole er truffet, er der stadig mange praktiske detaljer, der skal på plads. En vigtig del af processen er den fastlagte tidsplan, som blev drøftet på mødet i Børne- og Skoleudvalget. Ifølge planen skal skolen stå klar i 2030.
– Det er en realistisk tidsramme, men jeg kunne godt have ønsket mig, at processen gik hurtigere, siger Kirsten Hassing Nielsen.
Selvom der er lang tid til byggeriet er færdigt, er det vigtigt at få processen på plads og sikre, at den nye skole bliver bygget efter de rette standarder. Der vil også være fokus på, at de eksisterende skoler ikke bliver glemt i processen.
– Vi skal sikre, at de eksisterende skoler også får den nødvendige opmærksomhed og renovering, samtidig med at vi bygger den nye skole,” tilføjer Kirsten Hassing Nielsen.
Placeringen af den nye skole
Placeringen af den nye skole blev også diskuteret i §17.4-udvalget, og det blev hurtigt klart, at det var på Kirstinebjerg-matriklen ved Indre Ringvej, at skolen skulle bygges.
– Vi har kigget på flere muligheder, men det blev hurtigt klart, at det var her, vi havde de bedste muligheder for både at bygge nyt og samtidig udnytte de eksisterende faciliteter på den nuværende sportsplads, forklarer Kirsten Hassing Nielsen.
Med beslutningen om den nye skole på plads er Kirsten Hassing Nielsen optimistisk om fremtiden.
– Jeg ser frem til at få en skole, der er tilpasset fremtidens behov. En skole, der vil give både elever og lærere de bedste muligheder for at trives og udvikle sig,” slutter hun.
Selvom der er meget arbejde, der skal gøres, og flere skridt, der skal tages, er Kirsten Hassing Nielsen glad for, at der nu er kommet fart på processen. Det er et vigtigt skridt for Fredericia, og det giver både politikere, lærere, forældre og ikke mindst elever noget at se frem til.
Politiet vil indstille person for heltemodig indsats i drukneulykke
En person, der tirsdag sprang i vandet for at hjælpe en kvinde, vil nu blive indstillet af politiet for sin indsats. Det oplyser politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd.
Redningsaktion i Lillebælt
Hændelsen skete tirsdag middag, hvor politiet og redningsmandskab rykkede massivt ud til Lillebælt efter en anmeldelse om en drukneulykke. Ifølge vagtchef Andreas Juhl fra Sydøstjyllands Politi blev personen reddet op i live efter en intens redningsaktion.
Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere detaljer om hændelsen, men Kenneth Skytte Nielsen bekræfter, at en person, der var vidne til episoden, valgte at springe i vandet for at hjælpe.
– Heldigvis så en rask borger det og hoppede i vandet, og vi vil selvfølgelig forsøge at indstille vedkommende for det gode arbejde, siger politikommisæren.
Anerkendelse for civil mod
Indstillingen sker ved, at politiet viderebringer en officiel anerkendelse til den øverste ledelse, som derefter vurderer, hvordan borgerens indsats bedst kan anerkendes.
– Vi sender en indstilling videre til vores chef og beskriver, hvad borgeren har gjort. Hvordan det præcist forløber herfra, ved jeg ikke, men vi kan i hvert fald sige, at det er en rigtig god adfærd, forklarer Kenneth Skytte Nielsen.
Politiet oplyser, at kvinden, som var i vandet, er i god behold. Der gives ikke yderligere oplysninger af hensyn til de involverede parter.
Ny opdeling skal gøre valghandling lettere i Fredericia
I et forsøg på at optimere afviklingen af valghandlingen i Fredericia Kommune, har Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendt en række tiltag, der skal sikre en smidigere proces, især på det største valgsted, Fredericia Gymnasium.
Blandt de godkendte forslag er opdelingen af valgstedet på Fredericia Gymnasium i to selvstændige valgsteder samt en ændring af honoreringen af valgstyrere, som skal være til stede hele valgdagen.
Et af de centrale tiltag er opdelingen af Fredericia Gymnasium, som i øjeblikket er det største valgsted med over 10.000 vælgere. Erfaringen viser, at størrelsen på valgstedet gør optællingsarbejdet efter valget mere udfordrende, og at der kan opstå forsinkelser, hvis der er fejl, som skal rettes.
– Valgstederne vil stadig være i idrætssalen på gymnasiet, men opdelingen gør optællingsarbejdet efterfølgende nemmere. Hvis der er fejl, skal det ikke være hele det store valgsted, der skal gennemgås, hvilket gør processen mere overskuelig, siger borgmester Christian Bro (A).
Opdelingen skal sikre, at vælgerne deles op på to valgsteder, hvilket forventes at lette både afviklingen af valget på spidsbelastningstidspunkterne og optællingen af stemmerne bagefter. For at gennemføre opdelingen skal der udpeges en valgstyreformand og en suppleant for det nye valgsted.
Der er også blevet besluttet ændringer i honoreringen af valgstyrerne. For at sikre, at valgstyrerne er til stede hele dagen og dermed kan afhjælpe problemer med sene afbud, vil deres honorar ændres. De vil nu blive betalt dobbelt for en hel dags arbejde sammenlignet med tidligere, hvor de deltog i afstemningsholdene i et kortere tidsrum.
– Vi har valgt at ændre honoreringen, så valgstyrerne får et højere honorar, når de er til stede hele dagen. Det giver mulighed for at lave pauser løbende og sikre, at der altid er mindst to valgstyrere til stede ved hvert valgsted, forklarer Christian Bro.
Udfordringer med at finde tilforordnede
I forlængelse af ændringerne i valgstyrernes deltagelse, er der også foreslået en ændring i udpegningen af tilforordnede. Tidligere blev opgaverne som tilforordnede delvist uddelegeret til partierne, men forvaltningen har erfaret, at det er blevet stadigt sværere at finde de nødvendige personer. Derfor skal alle pladser som tilforordnede nu udbydes til vælgerne, når et valg udskrives. Partierne vil kun skulle finde de nødvendige valgstyrere.
– Dette skal lette presset på partierne og sikre, at vi kan få de nødvendige tilforordnede på plads i god tid. Hvis vi fortsat oplever problemer, kan vi justere ordningen yderligere, siger Bro.
Med de foreslåede ændringer vil der opstå en merudgift på ca. 54.000 kr. per valg, som forventes at blive afholdt af valgkontoen. Dertil kommer engangsudgifter på ca. 55.000 kr. til ekstra inventar som følge af opdelingen af Fredericia Gymnasium.
Borgmester Christian Bro understreger, at selvom ændringerne vil medføre øgede udgifter, vil de på sigt føre til en mere effektiv og korrekt afvikling af valghandlingen.
– Selvom der er nogle ekstra omkostninger, tror jeg, at det er en investering i en mere smidig valghandling, og at optællingen vil blive hurtigere og mere præcis, siger han.
Det forventes, at det nye tiltag allerede vil være implementeret til Kommunal- og Regionsrådsvalget, når det afholdes senere på året den 18. november.
Danline står overfor generationsskifte
Den fredericianske IT-virksomhed Danline står på tærsklen til et generationsskifte. Trine Balling Lund overtager den daglige ledelse fra sin far, Mads Lund, og står nu klar til at føre virksomheden videre ind i en ny fase. I et interview fortæller Trine om sin rejse til lederpositionen, den glidende overgang fra far til datter og de udfordringer og muligheder, hun ser i fremtiden for Danline.
Trine Balling Lund har ikke altid set sig selv som den, der skulle overtage Danline. Som ung havde hun en helt anden plan for sin karriere og ville ikke følge i sin fars spor. Trine drømte om at blive arkitekt eller psykolog, og hun kæmpede imod tanken om at blive selvstændig og arbejde i det samme firma, hvor hendes far havde gjort sin karriere.
– Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville være selvstændig. Jeg kæmpede imod det i mange år, og jeg ville være alt muligt andet. Arkitekt, psykolog, hvad som helst – bare ikke selvstændig, siger Trine og griner.
Men livet havde andre planer. Efter en uddannelse i HA og strategisk ledelse endte Trine med at finde sin vej til IT-verdenen og arbejdede i flere år med HR og senere med GDPR og projekter i en større virksomhed. Men hendes far, Mads Lund, havde altid drømt om, at Trine skulle overtage Danline.
– Jeg endte med at finde mig selv i en situation, hvor jeg kunne se, at Danline faktisk passede rigtig godt til mine kompetencer. Jeg har aldrig været den tekniske type, men jeg kunne se, hvordan jeg kunne være med til at drive virksomheden fremad, forklarer Trine.
En glidende overgang
Trine beskriver sin vej til lederrollen som en glidende overgang. Hun var først med til at tage ansvar i Danline, og efterhånden som hendes far trak sig tilbage, begyndte hun at tage mere og mere ansvar for virksomheden.
– Det har været en langsom proces, hvor jeg gradvist er blevet mere og mere involveret. I starten var det meget, at jeg lærte tingene at kende og arbejdede tæt sammen med min far. Nu er jeg mere og mere involveret i ledelsen, og jeg er den, der træffer beslutningerne. Min far er stadig meget teknisk orienteret og sidder med programmeringen, men ledelsen og den overordnede strategi er nu mit ansvar, siger Trine.
Denne glidende overgang har gjort, at Trine føler sig godt forberedt på at tage over, selvom hun påstår, at det ikke var noget, hun havde planlagt. Og hendes far har forstået at trække sig tilbage på en måde, der har gjort det muligt for Trine at finde sin egen ledelsesstil.
– Vi har aldrig været meget uenige, men i starten blandede han sig mere. Det var nødvendigt for mig at få lov til at bevise, at jeg kunne overtage. Nu har vi fundet en balance, hvor han har sit fokus, og jeg har mit, siger Trine og fortsætter:
– Han har altid haft sin passion for programmering, og det har været en stor fordel for mig. Jeg har haft muligheden for at tage ledelsen, samtidig med at han kan gøre det, han elsker.
Fokus på kunderne og relationer
En af de centrale værdier i Danline er relationen til kunderne, og det er noget, Trine lægger stor vægt på at bevare i fremtiden. I dag er Danline en virksomhed, der arbejder tæt sammen med sine kunder, og Trine ser det som en nøglefaktor i virksomhedens succes.
– Vi er ikke bare en leverandør af systemer. Vi er en partner for vores kunder, og vi arbejder tæt sammen med dem for at sikre, at de får de løsninger, der passer bedst til deres behov. Vores kunder skal vide, at vi er der for dem, når de har brug for os. Det handler om at gøre deres hverdag lettere, siger Trine og understreger vigtigheden af at være tilgængelig og hjælpe, når det er nødvendigt.
En af de måder, Danline adskiller sig fra sine konkurrenter på, er deres kundeservice. Trine fortæller, at der er et stort fokus på at tilbyde support, som går langt ud over det, mange kunder forventer.
– Vi tager telefonen, når den ringer – også søndag aften kl. 22, hvis det er nødvendigt. Vi har en seniorprogrammerer klar til at løse problemer med det samme, hvis det er noget, der haster. Den relation til vores kunder er utrolig vigtig, og den er noget, vi aldrig vil gå på kompromis med, siger Trine med overbevisning.
Fremtiden for Danline
Trine ser frem til at fortsætte den positive udvikling af Danline, men hun understreger, at vækst ikke nødvendigvis betyder at vækste hurtigt. I stedet handler det om at sikre en langsigtet, bæredygtig vækst.
– Vi har to store platforme, og vi fokuserer på at udvikle dem, så vi kan tilbyde de bedste løsninger til vores kunder. Vi vækster på en kontrolleret måde, fordi vi tror på, at det er den eneste måde at sikre, at vi fortsat leverer høj kvalitet, siger Trine.
Hun ser dog stadig store muligheder for at udvikle virksomheden, især når det gælder innovation og tilpasning til kundernes behov. Danline har allerede skabt sig et stærkt ry for at levere løsninger, der gør en konkret forskel for deres kunder, og Trine er klar til at fortsætte arbejdet med at bygge videre på dette fundament.
Trine ser ikke kun på arbejdet som et middel til vækst, men også som en mulighed for at skabe en god arbejdsplads for sine medarbejdere. Hun understreger vigtigheden af at skabe et arbejdsmiljø, hvor folk glæder sig til at komme på arbejde.
– Jeg vil gerne, at mine medarbejdere har det sjovt på arbejde. Det er vigtigt for mig, at de ikke føler, at de bare er en del af systemet. Jeg tror på, at hvis man har det godt på arbejdet, så kan man også skabe de bedste resultater, siger Trine.
Trine Balling Lund fortæller også i interviewet, at hun arbejder på at flytte til Fredericia og komme tættere på hendes barndomsby igen.
Erhvervsmæssigt vil hun også tættere på byen. Derfor er virksomheden også blevet meldt ind i Business Fredericia. Hun forklarer, at selvom hendes virksomhed har haft succes med at udvide og udvikle nye platforme, så er det netværk og støtte fra lokale erhvervsorganisationer som Business Fredericia blevet endnu vigtigere.
– Business Fredericia er virkelig et stærkt netværk, der hjælper virksomheder som vores med at navigere i både lokale og nationale udfordringer. Det er ikke kun et forum for at få indblik i udviklingstendenser, men også en støtte, når man står overfor vanskeligheder. De har været en god sparringspartner i flere af de udfordringer, vi har stået overfor, siger Trine Lund Balling.
Hun har også et stærkt fokus på at balancere sit arbejdsliv med privatlivet, og det er noget, hun er opmærksom på som leder. Som mor til en lille datter og med et stort ansvar i virksomheden, forsøger Trine at finde en balance, der fungerer for hende.
– Jeg har en 4-årig datter, og det betyder, at jeg skal være god til at strukturere min tid. Jeg arbejder hårdt, men jeg sørger også for at have tid til min familie. Jeg tror på, at man kan finde en god balance, hvis man organiserer sig ordentligt, afslutter Trine, der glæder sig til at se, hvad Danline kan udvikle sig til.
