17.6 C
Copenhagen
fredag 8. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

FHK blev klædt af i egen hule mod bundhold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK blev sat eftertrykkeligt på plads søndag aften, hvor bundholdet fra Ribe-Esbjerg endte med at vinde 29-22.

Søndag aften skulle Fredericia Håndboldklub forsøge at genfinde rytmen efter et hårdt program, men et stærkt reduceret hold satte en dæmper på forventningerne. Ribe-Esbjerg, der inden kampen indtog sidstepladsen i ligaen, var en ubeskrevet bog for FHK, der havde flere markante spillere ude med skader. Både Kasper Young, der har været ude i længere tid, og Evgeni Pevnov, som ikke var kampklar, og det var heller ikke Sebastian Frandsen, mens blandt andet Lasse Balstad også havde skavanker. Den svækkede trup skulle derfor forsøge at kæmpe sig tilbage i kampen mod et Ribe-Esbjerg-hold, der var desperat efter at få vendt skuden.

Fra kampens start blev det hurtigt tydeligt, at FHK ikke var på toppen. På trods af hjemmebanefordel og støtte fra 2.075 tilskuere, som havde taget plads i Middelfart Sparekasse Arena, var det Ribe-Esbjerg, der var bedst fra start. Efter 17 minutter viste stillingen 11-6 til gæsterne, og det var tydeligt, at Fredericia ikke havde været i stand til at få noget ordentligt greb om kampen. Ribe-Esbjerg, der kom til denne kamp efter at være blevet taberdømt mod Grindsted, havde ikke levet op til sin bundplacering, og de spillede som et hold, der ikke havde tænkt sig at ligge på sidstepladsen sæsonen ud.

FHK’s angreb var præget af tekniske fejl på stribe, og forsvaret var hullet som en si. Målmand Thorsten Fries kunne ikke få fat i boldene, og de sjældne forsøg på at etablere et stabilt spil i angrebet blev hurtigt afbrudt af fejlafleveringer og tabte bolde. I de første 17 minutter noterede FHK sig for hele seks tekniske fejl, mens Ribe-Esbjerg kun havde to. Det satte et tydeligt præg på kampen, og selvom værterne forsøgte at komme ind i opgøret, var det som om, de aldrig helt kunne finde niveauet.

Men langsomt, som første halvleg skred frem, begyndte billedet at ændre sig. FHK fik et lille momentum, og Ribe-Esbjerg begyndte at lave fejl på stribe. Thorsten Fries, der havde haft svært ved at finde rytmen i starten, begyndte at redde flere og flere skud. Angrebsmæssigt tog Mads Kjeldgaard teten, og hans skud blev en vigtig brik i FHK’s forsøg på at komme tilbage i kampen. Ved pausen var FHK kun et mål bagud, 13-12, og der var en håb om, at de kunne få vendt kampen i den anden halvleg.

I starten af anden halvleg fik FHK hurtigt et lille overtag. Fries var på en redningsrejse, og han reddede to skud i første halvdel af halvlegen, hvilket gav FHK momentum. Nikolaj Nielsen satte sig på scoringen og bragte FHK foran 14-13. De fleste i arenaen troede på, at FHK ville tage kontrol og køre sejren hjem, men sådan skulle det ikke gå.

FHK mistede hurtigt grebet om kampen. Igen kom fejlene på stribe, og selvom de havde momentum i en kort periode, spillede Ribe-Esbjerg som et hold, der ikke havde noget at tabe. Gæsterne fik hurtigt forspringet tilbage, og pludselig var de foran 23-16 med 13 minutter tilbage. FHK kunne ikke holde stand, og Ribe-Esbjerg satte endnu en spand koldt vand i hovedet på værterne. Flere gange nåede Ribe-Esbjergs føring op på ni mål, hvilket viste den store forskel på de to hold denne søndag.

I de sidste minutter fik FHK pyntet lidt på resultatet, men det ændrede ikke på, at Ribe-Esbjerg i størstedelen af kampen havde været det bedre hold. I denne periode havde FHK simpelthen ikke svar på gæsternes spil. Det var en af de største offdays, FHK har haft i nyere tid, og det var svært at forstå, hvad der egentlig gik galt for det ellers stærkt spillende hold.

Når man ser på kampen som helhed, var det tydeligt, at FHK slet ikke var på niveau. Ribe-Esbjerg viste fra start til slut, at de ikke er et hold, der er ment til at være bundhold, og deres performance beviste, at de har potentiale til mere. De spillede med en energi og et overblik, som FHK ikke kunne matche.

Næste opgave for FHK er torsdagens Champions League-kamp mod Dinamo Bucuresti, en kamp, hvor de med sikkerhed vil være oppe imod et stærkt modstanderhold og derfor ikke har råd til at gentage den svage præstation fra søndagens ligaopgør. Ribe-Esbjerg har også en ny kamp på torsdag, når de møder Mors-Thy.mebane tabte 29-22 mod Ribe-Esbjerg.

Live: FHK uden flere profiler mod bundhold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK er svækket til dagens kamp mod bundholdet Ribe-Esbjerg. Flere markante skikkelser er ude, blandt andet stregkæmpen Evgeni Pevnov.

KIF Kolding retter kritik mod HK Ultras-banner

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forbindelse med et banner med teksten “Kolding blod på trøjen”, som blev delt på Fredericia Håndboldklubs Facebook-side i februar, er der opstået kritik fra KIF Kolding. Banneret, som er blevet båret af HK Ultras, FHK’s fanklub, har nu givet anledning til en diskussion om grænserne for, hvad der er acceptabelt på tribunen.

KIF Koldings direktør, Christian Hjermind, udtaler til DR Sporten, at han synes, de seneste møder mellem klubberne har været godt afviklet, men han mener også, at banneret er gået over en grænse.

Læs: https://www.dr.dk/sporten/haandbold/kolding-blod-paa-troejen-dansk-topklubs-banner-er-uden-skiven-mener-rival

– Jeg synes, de seneste møder har været rigtig fint afviklet. Men jeg må også sige, at det enkelte banner er uden for skiven. Det er en tand for meget, siger Hjermind.

FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen støtter op om denne kritik og understreger, at der ikke er plads til bannere med stødende budskaber i henhold til klubbens regler.

– Vi tillader ikke nogen bannere med stødende budskaber, og efter gældende regler i reglementet, udtaler Renneberg-Larsen til DR Sporten

HK Ultras forsvarer banneret

Reaktionen på banneret har dog ikke været den samme i FHK’s fanklub, HK Ultras. Formanden for Ultras, Anders Holm, reagerer på kritikken og mener ikke, at der er noget forkert i banneret. Ifølge Holm har banneret været en fast del af klubbens kultur i mange år og er ment som en “lille gimmick” i forbindelse med de lokale opgør, hvor der er lidt ekstra intensitet på banen.

– Det er et banner, der har været der i de sidste mange, mange år, og der er jo ikke noget ondt i det. Hvis det er fordi, at nogen tolker det derhen, at det opfordrer til vold eller noget, så er der ikke nogen i vores fanklub, der har været voldelige i de 20 år, vi har eksisteret. Vi har ikke været i slåskamp eller håndgemæng, eller lavet hærværk eller noget i de 20 år, vi har eksisteret, siger Holm.

Holm understreger, at banneret er en del af den passion, som kendetegner de lokale opgør, og at det ikke har været meningen at skabe konflikt.

– Det er jo ment som en ekstra lille gimmick i forhold til det lokale opgør, hvor der er lidt ekstra på spilleren. Vi hader Kolding, må man også godt skrive i gode øjne af et godt hjerte. Der er jo ikke noget ondt i det, så jeg kan simpelthen ikke forstå. For mig er det jo virkelig meget en ikke-historie, så det der undrer jeg mig meget over, at det kommer frem nu, hvor vi ikke har spillet mod Kolding i flere måneder. Og lidt mærkeligt i tanken også, ja, det kunne man også sige. At det så oveni købet kom som historie, da vi havde 20 års jubilæum, det synes jeg, det var jo lidt tragisk og komisk, forklarer Holm.

Ifølge Anders Holm er det uforståeligt, at banneret først bliver kritiseret nu, når det ikke har været en sag tidligere. Han pointerer, at det ikke er noget, der er blevet brugt i forbindelse med de nyeste opgør mod Kolding, og at det derfor virker malplaceret, at kritikken kommer op i denne kontekst.

– Jeg synes ikke, det er over grænsen banneret, og jeg forstår slet ikke, at det bliver bragt op nu. Vi spillede mod Kolding i december sidste gang, og der havde vi ikke engang banneret med ned så vidt jeg husker, og da vi spillede mod dem på hjemmebane tidligere på sæsonen, tror jeg ikke engang, at vi havde banneret fremme, forklarer Holm.

Han fortsætter med at udtrykke sin forundring over, at Kolding først nu har bemærket banneret og mener, at det ikke bør nævnes ud af kontekst.

– I dag skal der åbenbart ikke meget til at føle, at et banner er over stregen. Det er inden for de reglementer, vi selv har internt i Ultras, og vi har sunget en sang med samme tekst siden 00’erne, så jeg forstår ikke, at det bliver kørt sådan op. Jeg forstår derfor ikke helt, at det er noget, man i Kolding-lejren først er blevet opmærksomme på nu, og synes det er forfejlet at nævne det helt ud af kontekst. Det er jo ikke engang en episode, der er sket fornylig, slutter Holm.

Se her den omtalte video, hvor banneret figurerer.

Ultras fejrede 20 års fødselsdag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lørdag var dagen, hvor HK Ultras, den legendariske fanklub til Fredericia Håndboldklub, markerede 20 år med et stort jubilæum. Festen blev afholdt på bodegaen Sidesporet, der i ægte Ultras-ånd var lukket for andre gæster fra kl. 11:00 til 16:00. Her, hvor rygningen normalt er tilladt, blev der indført et midlertidigt forbud – noget der blev set som en passende symbolik for, hvordan Ultras er blevet en mere formaliseret og velorganiseret forening gennem årene.

Det var i 2005, at HK Ultras blev stiftet. Dengang var stamværtshuset Mødestedet på Rahbeksvej, men i dag holder de til på Sidesporet, som ligger tæt på Fredericia Banegård – et sted hvor Ultras-bussen i dag drager afsted, når holdet spiller på udebane. Fra starten har fællesskabet været præget af venskaber, historie og – naturligvis – mange øl.

Jubilæumsdagen var en hyldest til både de minder, der har været, og de mennesker, der har været med til at forme HK Ultras til den institution, de er i dag. Formand Anders Holm tog ordet og indledte fejringen med en nostalgisk tale, hvor han mindedes nogle af de legendariske øjeblikke, som Ultras har været vidner til gennem årene.

– Vi havde tit nogle vilde opgør derude, og vi har jo faktisk lige et særligt frem fra gemmeren, hvor vi engang spillede mod Kolding, begyndte Holm sin tale.

– Efter 25 minutter, hvor Kolding førte 15-8, og vi var godt på vej til at blive kørt over, ændrede kampen sig. Ved pausen var de stadig foran 16-11, og 20 minutter før slutfløjt var de stadig foran 20-15. Men så skiftede vi to spillere ind på en gang. Lynggaard kom ind i kassen, og Thomas Axø på fløjen. Den kamp ændrede karakter. Lynggaard tog friløberen, og så var der lukket. Axø begyndte at score den ene kasse efter den anden. Vi vandt de sidste 20 minutter 17-5 og vandt kampen 32-25.”

Holm nævnte også en anden uforglemmelig kamp – den 28. november 2004, hvor Ultras oplevede drama på udebane mod GOG. En sidste sekvens, et mål på et frikast efter tid, scoret af Peter Nielsen, udlignede og skabte vild jubel. Det var her, idéen om en fanklub begyndte at tage form.

– Det var her, Ultras blev til. Det var her, man besluttede sig for at gøre det officielt, sagde Holm.

Stemningen var i top på Sidesporet, der var klædt i FHK’s røde farver.

Men HK Ultras har ikke kun været vidne til dramatiske sportsbegivenheder. Der har også været episoder af en mere humoristisk karakter.

– Der var én gang, hvor vi kom for sent til en kamp, og Jesper Nielsen blev sendt ind med en pose konfetti. Han løb ind i hallen, og så blev kampen stoppet, så vi kunne komme på plads. Vi har også haft vores episoder med modstandere og dommere, men det har altid været med et glimt i øjet og en god portion humor, sagde Anders Holm.

Men det var ikke kun de episoder, der blev fejret. Ultras har også været med til at støtte klubben på svære tidspunkter. En af de mest mindeværdige episoder var, da fanklubben i en tid, hvor klubben var økonomisk presset, samlede over 100.000 kroner ind for at hjælpe.

– Det var et af de store øjeblikke, hvor Ultras viste deres støtte til klubben, fortalte Holm blandt andet.

Som det sig hør og bør til en jubilæumsfest, var der også særlige gæster. Peter Nielsen, der kun har spillet i Fredericia Håndboldklub i sin danske karriere, var en af dem. Han er et ikon for både klubben og Ultras, og hans tilstedeværelse var en naturlig del af fejringen. Andre tidligere spillere som Anders Munch og Jimmi Elmgaard var også til stede, og flere nuværende spillere fra FHK’s hold kom forbi for at fejre dagen sammen med Ultras. Fra klubbens administration blev der overrakt en gave som tak for det mangeårige engagement fra Ultras.

Nuværende ligaspillere lagde vejen forbi, hvor de blev budt på smørrebrød og sodavand.

Festens stemning var præget af fællesskab og en stærk følelse af samhørighed. I bedste Ultras-ånd blev der serveret smørrebrød til de mange fremmødte, og en fri bar med øl og sodavand blev åbnet for alle, mens der blev delt anekdoter og snakket om gamle dage. Fra bordene lød det gang på gang, at Ultras ikke kun er en fanklub – det er et fællesskab, der rummer alle typer mennesker.

– Ultras er mangfoldige, og det er netop det, der gør fællesskabet unikt, lød det fra flere af de fremmødte. Og netop den mangfoldighed er kernen i Ultras’ succes. Uanset om du er en gammel rutineret fanklub-medlem eller en ny tilføjelse til fællesskabet, så er der plads til alle.

Med 20 år på bagen er HK Ultras mere end bare en fanklub – det er en institution i Fredericia Håndboldklubs historie. Deres rejse fra det første møde på Mødestedet til dagens fællesskab, der rummer både humor, engagement og støtte til klubben, er et levende bevis på, at en fanklub ikke kun handler om at heppe på holdet, men også om at skabe et fællesskab, der varer ved

Formand: Afskaffelsen af 10. klasse er en fejl

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens beslutning om at afskaffe 10. klasse som et selvstændigt tilbud har mødt massiv kritik fra både lærere og pædagoger, og en af de skarpeste stemmer imod forslaget er Lærerkredsformand i Fredericia, Per Breckling.

Med mange års erfaring som lærer – også på 10. klasse – ser Per Breckling reformen som en fejlinvestering, der risikerer at svigte de unge, som har allermest brug for den ekstra tid til at afklare deres fremtidige uddannelsesvalg. Han lægger ikke skjul på sin skepsis overfor beslutningen. Han lægger særligt fokus på, at 10. klasse har været et sted, hvor de unge mennesker løftede sig, og modnede til næste skridt i livet.

– Jeg ser meget skeptisk på det. Jeg har også tidligere selv været lærer på 10. klasse her i Fredericia. Derfor har jeg lidt følelser i spil, for det har været en rigtig god arbejdsplads for mig. Jeg har set unge mennesker løfte sig – både fagligt, personligt og socialt. Og det har jeg været glad for at være en del af, siger han.

Afskaffelsen af 10. klasse som selvstændigt tilbud ikke blot et fagligt tilbageslag – det er et nederlag for eleverne, der endnu ikke er klar til at træde ind i en ungdomsuddannelse, slår lærerformanden fast.

– Når vi når til 9. klasse, så er alle unge mennesker lige på samme tid. Er man klar til at gå videre, så tror jeg ikke, at man har haft meget med børn og unge mennesker at gøre, hvis man mener, at de skal være på samme niveau hele vejen igennem, forklarer Per Breckling, der ser det som en urealistisk forventning, at alle børn skal være lige klar til videre uddannelse på det samme tidspunkt.

Særligt kritiserer han, at forslaget skaber en ulighed i samfundet, hvor de økonomisk privilegerede familier vil kunne sende deres børn på efterskole for at få den nødvendige afklaring, mens andre ikke har den samme mulighed.

– De rige i det her samfund, dem, der har råd til 100.000 eller mere for et efterskoleophold, de kan sikre sig, at deres børn kommer godt igennem. Men det vender også den tunge ende nedad i det her, siger Per Breckling og understreger, at den sociale kløft bliver forstærket af reformen.

I et forsøg på at imødekomme behovet for en ekstra afklaringsår, er der blevet åbnet for, at elever kan tage et 10. skoleår på efterskoler. Men for Per Breckling er dette ikke en løsning, der kan erstatte 10. klasses rolle som en integreret del af folkeskolesystemet.

– Det bliver et frivilligt tilbud, og det ændrer ikke på, at den brede befolkning ikke har råd til at sende deres børn af sted. Det er ikke det, vi havde håbet på, siger han.

Breckling ser 10. klasses tilbud som et redskab, der har været særligt effektivt i forhold til at give de unge mulighed for at finde deres vej, inden de træffer et valg om videregående uddannelse.

– Jeg var på 10. klasse her i Fredericia i går, fordi 10. klasse havde 25 års jubilæum. Der kunne man høre de unge mennesker sige, at de følte sig taget alvorligt. De følte sig taget imod og hørt af de lærere, de havde. Det er netop derfor, 10. klasse har været en vigtig platform for afklaring, fortæller Per Breckling.

Han påpeger, at den måde, 10. klasse er opbygget på – med både obligatoriske fag og en række valgfag – giver eleverne mulighed for at afprøve forskellige fagretninger og dermed træffe et mere velovervejet valg om deres fremtid.

– 10. klasse har været et tilbud, hvor eleverne har haft tid til at finde ud af, hvad de gerne vil. De har ikke været tvunget til at træffe en beslutning alt for hurtigt, siger han.

Med regeringens beslutning ser Per Breckling det som en risiko, at flere unge vil ende med at træffe et valg, de ikke er klar til, eller som måske ikke er i deres bedste interesse.

– Jeg er bekymret for, at vi sætter mange unge op til at træffe valg, de ikke er i stand til at tage på det tidspunkt i deres liv. Det er ikke fair mod dem, slår han fast.

For Breckling er det tydeligt, at reformen ikke tager højde for de reelle behov blandt de unge. I stedet for at lytte til de erfaringer, der er gjort gennem årene med 10. klasse, ser han beslutningen som en forhastet beslutning, der ikke tager hensyn til de forskellige behov, som eleverne har på forskellige tidspunkter af deres liv.

– Jeg havde rigtig gerne set, at man havde bevaret 10. klasse som et selvstændigt tilbud. I stedet ser vi, at unge mennesker bliver presset ind i et system, der ikke giver dem den tid og den støtte, de har brug for, slutter Per Breckling.

Politiet mangler ressourcer til ulovlige pakker

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hver dag kommer der over 100.000 pakker igennem DAO’s pakkecentral i Fredericia, men hvor mange af dem er ulovlige? Det er der ikke tal, men det er et voksende problem, som SF nu sætter fokus på. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og retsordfører Karina Lorentzen, har været på rundvisning i pakketerminalen for at se og høre om virkeligheden.

På en travl arbejdsdag på DAOs pakkecentral i Fredericia er der konstant bevægelse. Pakker bliver hurtigt scannet, sorteret og sendt videre på deres rejse til modtagerne. Men i kulissen er der et presserende problem, som ikke alle får øje på: Hvordan opdager man ulovlige varer som stoffer og våben, når de er skjult i de små pakker, der strømmer igennem systemet?

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, og retsordfører Karina Lorentzen havde taget turen til Fredericia for at få et førstehåndsindtryk af de processer, der er på plads for at håndtere dette dilemma. På et stort skærmbillede bliver pakker hurtigt vurderet, og medarbejderne står klar til at håndtere dem, men hvad sker der, når en pakke rummer noget, der ikke bør være der? Hvordan kan man sikre, at ulovlige varer som stoffer eller våben ikke når ud til modtagerne?

Gennem en grundig rundvisning på terminalen kunne Pia Olsen Dyhr og Karina Lorentzen få et klart billede af, hvordan pakkecentralerne i dag forsøger at håndtere de enorme mængder pakker, der passerer igennem, men også hvilke udfordringer de står overfor i jagten på de små, farlige pakker.

De store scannere, som terminalerne benytter sig af, har svært ved at opdage de små pakker, der kan gemme på opioider eller MDMA. Da Pia Olsen Dyhr spørger ind til, hvordan man sikrer, at disse små pakker bliver opdaget, bliver det hurtigt tydeligt, at teknologien, som myndighederne har valgt, ikke er nok til at fange alle de ulovlige forsendelser. Der er en klar erkendelse af, at der skal udvikles nye løsninger – både hvad angår teknologi og lovgivning – for at få kontrol over situationen.

Pia Olsen Dyhr understregede, hvordan det er blevet stadig nemmere at få adgang til stoffer, især blandt unge, og hvordan pakkecentralerne kan spille en afgørende rolle i at stoppe den illegale handel, før pakkerne når deres destination.

– Vi står her, fordi det er et af de steder, hvor pakker kommer ind i Danmark, og vi har brug for at få bedre kontrol med de pakker, der kommer ind. Det kan være våben, det kan være stoffer, og det kan være alt muligt andet. Her på pakkecentrale kan man scanne pakkerne og identificere, om de indeholder ulovlige genstande. Og i de tilfælde vil vi gerne have, at man handler hurtigt, så vi kan forhindre, at de kommer ud til danskerne, siger Pia Olsen Dyhr.

Der knokles i terminalen, hvor der dagligt kommer over 100.000 pakker igennem. Foto: AVISEN

Men selvom der er teknologiske muligheder for at identificere pakker med ulovligt indhold, er der et stort problem, som Pia Olsen Dyhr påpeger: politiets manglende ressourcer til at håndtere sagerne effektivt. Hun nævner konkrete tilfælde, hvor våben og ammunition er blevet fundet i pakker, men hvor politiet ikke har reageret hurtigt nok.

– Jeg har set, hvordan det virker, og jeg har hørt om de ting, der er blevet fundet her. Når man finder våben og patroner, bør politiet reagere, men det har ikke altid været tilfældet. Det er ikke op til pakkecentralen at håndtere det, men hvis politiet ikke har ressourcerne til at reagere hurtigt, bliver det et problem. Det er en situation, vi bør kunne gøre bedre, siger Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr lytter interesseret. Foto: AVISEN

Karina Lorentzen, SF’s retsordfører, understreger, at den kriminelle verden har tilpasset sig de nye muligheder, som pakkepostsystemet tilbyder. Hun mener, at myndighederne er nødt til at følge med udviklingen og tage de nødvendige skridt for at stoppe den illegale handel, der foregår gennem pakkerne.

– Den kriminelle verden har for længst fundet ud af, hvordan de kan udnytte de nye muligheder, og vi er nødt til at følge med udviklingen. Der er behov for nye teknologier til at opdage stoffer og våben i pakkerne, især de små pakker, der indeholder opioider eller MDMA. De er meget svære at opspore med de store scannere, der er blevet peget på som løsningen i regeringens opioidudspil, siger Karina Lorentzen.

Problemet med de små pakker er særligt udtalt, da de kan gemme sig blandt de millioner af pakker, der dagligt passerer gennem terminalerne. De store scannere, som regeringen har satset på, er ikke i stand til at opdage disse små pakker, og derfor bliver de let overset.

Der observeres på den store pakkecentral. Foto: AVISEN

For SF er løsningen at sikre, at alle pakkecentraler får det nødvendige udstyr til at identificere og konfiskere pakker med ulovligt indhold. Det vil ifølge Pia Olsen Dyhr og Karina Lorentzen kræve en kombination af bedre teknologiske løsninger og et tættere samarbejde mellem myndigheder, logistikvirksomheder og politiet.

– Vi skal sørge for, at alle pakkecentraler får det udstyr, der skal til, så vi kan stoppe pakkerne med stoffer og våben, før de når folk. Det er første skridt, men vi må også sørge for, at politiet har de nødvendige ressourcer til at reagere hurtigt, siger Pia Olsen Dyhr.

SF er klar til at arbejde for, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer i forhandlingerne om politiets økonomi, så både pakkecentralerne kan få det rette udstyr, og politiet kan få de nødvendige midler til at håndtere situationen. Målet er at sikre, at ulovlige varer som våben og stoffer bliver stoppet, før de når ud til befolkningen.

Vigtige spørgsmål om Ukraine

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter den ukrainske præsidents skænderi med den amerikanske præsident i Det Hvide Hus, er dommedagsprofeterne atter i fuld gang med at blæse i dødens trumpeter. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er knap fire år tilbage med Trump, og vi er knap nok kommet i gang. Sagen er bare den, at det, vi ser ske, kan få direkte konsekvenser for den danske befolkning.

Helt i tråd med Mette Frederiksens (A) stil og politiske virke er der fuld tryk på kriseretorikken. Det er en stil, hun perfektionerede under Covid-19, hvor de daglige pressemøder og katastrofemeldinger definerede hendes statsministerrolle. Den blev hurtigt afløst af invasionen af Ukraine i 2022. Siden er den danske økonomi blevet presset af krigen, hvor Danmark ligger i toppen over lande, der bidrager mest per borger. I forvejen er der optaget store lån under pandemien, hvor nedlukningerne direkte og indirekte har kostet et ukendt beløb for den danske befolkning. Alt sammen er sket, og sker, naturligvis under “nødvendighedens politik”. Det præsenteres således, at vi er nødt til det, og der er ikke andre alternativer.

Den daglige formidling er propagandistisk af karakter. Mantraet fra 2020’erne er, at vi ikke længere kan forvente en neutral dækning af begivenheder. Der er implicit et krav om, at man skal tage stilling til, hvem man holder med. Begreberne flyver konstant i luften, og de indarbejdes i befolkningen på en sådan måde, at de færreste kan se skoven for bare træer. Der er for mange informationer, der sker for meget, og det går alt for stærkt. Det tilbageværende indtryk er kaos. Man kan teste fænomenet på sig selv:

Prøv at slukke for nyheder, streams og sociale medier i en måned. Tænd igen. Og du vil ikke ane, hvad det hele går ud på. Fordi “strømmen” bevæger sig så hurtigt, men også fordi forudsætningerne konstant ændrer sig. Årsagen er spekulationer, gætterier, formodninger, antagelser og følelser, kombineret med frygt, antagonisme, fordomme og voldsomme udbrud.

Men konsekvenserne af krisen i det internationale diplomati kan blive store for Danmark. Både på grund af den afgørende eksport, der sikrer danske indtægter, men også fordi vores lille land trækkes ind i forløb uden demokratiske mandater. Et af de værste eksempler er de europæiske kommissærer, der er voldsomt proaktive indenfor vitale områder, uden at de har noget som helst folkeligt mandat. De er samtidig repræsentanter for et EU-system, hvor mange lande med store forskelle skal enes. Den europæiske enhed er en fantasi, der kan ende med at ødelægge et vitalt samarbejde på kontinentet. Senest har 20 % af tyskerne rejst sig imod det, og mange vælgere rundt omkring i Europa kan komme til at gøre det samme i de kommende år. Samarbejdet har været en af de største garantier for fred siden 2. verdenskrig. Nu risikerer den europæiske elite at ødelægge denne sikkerhedsstruktur, fordi de ikke er i tråd med befolkningerne, de angiveligt taler på vegne af.

I Danmark kender vi det bedre end de fleste europæere. Modstanden mod EU har været historisk høj, hvilket adskillige folkeafstemninger vidner om. Ligesom alle andre europæere ønsker mange at bevare deres nationale identitet. Tanken om en europæisk hær eller stat er langt fra et drømmescenarie for mange europæere. Så selvom de europæiske statsledere og EU-kommissærer har travlt med at vise handlekraft uden USA i spørgsmålet om Ukraine, er det et projekt uden et folk. Det vil kræve ualmindelig stor politisk tæft at overbevise vælgerne i de enkelte lande om, hvad man ønsker sig:

Specielt hvis man begynder at forklare, hvad prisen for hele krigsapparatet kommer til at være.

Nu har vi set det før, at EU-eliten med vold og magt får indført deres stormagtsdrømme. Der kom fælles valuta, åbne grænser og fælles EU-regler med detaljeregulering, selvom det har været umådelig upopulært blandt befolkningerne. I boblen nede i Bruxelles bekymrer man sig dog ikke om den slags bagateller. Her er ideologien “De Forenede Europæiske Stater”. Men selv det mægtige Tyskland er i en sand helvedesild med sine egne borgere, der netop har tildelt socialdemokraterne den største lussing i historien. Det er et klart tegn på, at den europæiske elite er i en alvorlig krise. Hvis Brexit ikke har været et forvarsel om EU’s potentielle undergang, så vil intet hjælpe på deres realitetsopfattelse:

Uden et folk, går det ikke.

På samme måde som man har skabt fred blandt de europæiske lande via økonomisk samarbejde, kunne man have fortsat med at sprede fred i den russiske befolkning. Utallige vestlige kæder og brands etablerede sig i Rusland og var med til at skabe tilknytning til de vestlige værdier. Det økonomiske samarbejde som diplomatisk våben har altid været den mest fredelige af alle former for diplomati. Modsat oprustning, missiler og mange soldater i tjeneste. Det sidste koster også mange penge. Rigtig mange penge. Når der skal betales for krig, skal det tages fra andre vitale områder. Derfor kunne forligspartierne bag støtten til Ukraine i 2022 også meddele den danske befolkning, at det naturligvis ville gøre ondt. Men at det naturligvis var nødvendigt.

I disse dage er sikkerhedspolitikken i Vesten under total forvandling. Det amerikanske folk har stemt for en ny kurs, der skal tage USA ud af rollen som en kronisk krigsførende nation, hvilket ofte er sket gennem krige, proxykrige, skjulte pengestrømme, hemmelige kup og lignende. For Danmark og Europa er det mest interessante spørgsmål, hvilke konsekvenser de beslutninger, der bliver truffet i regeringen, Folketinget og via EU, vil få. Desværre er man, også i Danmark, meget dårlig til at nævne både fordele og ulemper ved konkrete politiske initiativer. Oftest fokuserer medierne kun på ulemperne, medmindre de er begejstrede for et initiativ, i hvilket tilfælde de primært fremhæver fordelene. Begge dele er dog problematiske. Det vil stort set altid være både fordele og ulemper, der kan beskrives.

Krigen i Ukraine handler om sikkerhedspolitik, herunder også Danmarks sikkerhedspolitik. Vi har som land været tæt knyttet til amerikanerne via NATO. Derfor har vores handlinger været tæt koblet til USA. Da Biden-administrationen i 2022 satte fuld styrke bag at føre krig i Ukraine, gjorde Danmark det samme. De sidste år har derfor været præget af konstant krigsretorik, samtidig med at milliarder af kroner er blevet sendt til krigen. De diplomatiske forbindelser med Rusland er blevet skrottet. Europa har opbygget deres forsvar, og de europæiske regeringer og statsmedier har haft travlt med at forklare vælgerne, at Rusland vil angribe andre lande i Europa, hvis vi ikke gør noget. Altså: det er nødvendighedens politik. Flere har endda haft den tanke, at krigen først slutter, når Rusland har tabt. Denne logik har dog den basale fejlslutning, at Rusland ikke kan besejres med tanks, fly, krudt og kugler. Rusland er nemlig verdens største atommagt.

I 1970’erne og 1980’erne fyldte fredspolitik enormt meget i Vesten. Frygten for atomkrig var et gennemgående tema, og man hyldede de ledere i Vesten, der forsøgte at nedruste, fremfor at fortsætte våbenkapløbet med Østblokken. Men mærkeligt nok er frygten for en atomkrig slet ikke dominerende i 2022-2025. Ikke desto mindre kan Europa og Danmark blive udraderet på få minutter, hvis de russiske missiler bliver affyret. Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, var frygten for, at man ved en fejl kom til at sende en atombombe afsted, stor. Det var en af de vigtigste opgaver i begyndelsen af 1990’erne at finde ud af, hvordan man kunne sikre sig mod den slags.

Det mest interessante i hele forløbet siden 2022 er, at der fra politisk side ikke har været nogen realpolitiske forsøg på at opstille et realistisk mål for spørgsmålet om Ukraine og den generelle sikkerhedspolitik i Europa. Hovedmålet ser ud til at have været ideen om, at hvis man forsynede Ukraine med penge og våben, kunne Rusland blive slået tilbage på slagmarken eller i det mindste forhindre et nederlag for Ukraine. Altså en form for proxykrig, hvor Vesten forsyner Ukraine, men ikke selv deltager direkte i krigen. Samtidig har man ønsket at ramme Rusland økonomisk gennem sanktioner. Disse har dog primært haft den konsekvens, at den russiske befolkning er kommet længere væk fra de vestlige værdier. Dermed er man ikke kommet tættere på et systemskifte i Rusland, men tværtimod har det muligvis fremmedgjort Vesten for den russiske befolkning og styrket Putins nationalistiske dagsorden.

Men hvad er det, man ønsker? USA’s og NATO’s realpolitiske arrogance i 1991-2022 virker at være åbenlys. Hvis målet har været at sikre freden, samtidig med at man vidste, at der var et antidemokratisk styre i Rusland, så er det slået fejl. Her er det nødvendigt at forholde sig strengt til den kendsgerning, at der er betydelige russiske mindretal i de lande, der er kommet ud af Sovjetunionen. I pressedækningen taler man ofte om “ukrainere”, men 17% af befolkningen i Ukraine er russiske. Næsten en femtedel. I to af de baltiske lande er tallet knap 25%. Det er mange russere. Af samme årsag føler Rusland sig mere knyttet til disse lande, uanset den lange tid, de har været adskilt under det kommunistiske diktatur. Det virker som om, vi i dag ser konsekvenserne af en lang række fejlslutninger om, hvad der skulle ske med resterne af Sovjetunionen efter den kolde krig. Ikke mindst er spørgsmålet, hvorfor man overhovedet bevarede NATO?

For at komme tættere på en realpolitisk løsning bør vi stille en række simple spørgsmål. Lad os starte med at definere, hvad vi ønsker at opnå i spørgsmålet om Ukraine. Er det Ukraines frihed? Er det en afslutning på krigen i Ukraine? Er det Ruslands nederlag i Ukraine? Er det et systemskifte i Rusland? Er det Ukraine som medlem af EU? Er det flere af disse mål tilsammen? Dernæst bør vi gøre det klart, hvilken pris vi er villige til at betale for at opnå det. Vil vi gå i krig mod Rusland? Vil vi betale 5, 10 eller 15 procent af vores BNP til formålet? Vil vi gå med i en EU-hær? Vil vi melde os ud af NATO? Vil vi stoppe samarbejdet med USA og frasige os beskyttelse af amerikanernes atommagt? Vil vi opbygge atomvåben i EU?

Disse spørgsmål er lige så faretruende, som de virker. De er ikke mainstream. De bliver kraftigt underspillet eller glemt i dagligdagens formidling, der primært fokuserer på persongalleriet, ikke mindst den aktuelle Trump-mania. Men vi skal stille os disse spørgsmål og komme med rimelige svar, hvis vi skal finde tilbage til en mere fredelig sameksistens. Krig handler ikke kun om moral. De sidste tre år har primært været moralske spørgsmål. Krig handler også om, at man kan tabe.

Vesten kan tabe. Vi er ikke usårlige. Og vi kan ikke vinde på konventionelle styrker. Med den aktuelle tumult mellem Europa og Washington er det derfor mere vigtigt end nogensinde, at krigen i Ukraine får en ende. Det kræver diplomati. Hvor de europæiske nationer tidligere havde velfungerende diplomatiske kanaler til Rusland, har man på grund af Biden-administrationens komplette mangel på realpolitiske mål, placeret sig et sted, hvor man ikke længere kan bygge de vigtige broer, der før i tiden var med til at holde den kolde krig kold og ikke varm. Det er epokens største fejl, at man ikke har arbejdet intensivt på at inddæmme konflikten. Den eneste strategi, man lader til at have haft, var, at Rusland skulle tabe en krig til ukrainerne og give op. Tre år senere er vi i en tilstand, der minder om første verdenskrig, hvor frontlinjen næsten ikke har rykket sig. Det er meningsløst, ikke mindst for de mange døde soldater og civile. At man tilmed ikke har forsøgt at opstille realpolitiske mål, men tværtimod har forsøgt at bilde Vesten ind, at de ikke kan ende med at blive sendt til fronten med den førte politik, er manglende omhu i rette tid. Det er afgørende at erindre, at forsvarsalliancer kan udløse storkrige. Derfor er det strengt nødvendigt, hvis man er medlem af en alliance som NATO, at man sikrer sig mod at blive draget ind i en krig, man ikke kan vinde.

Ingen kan vinde en atomkrig. Danmark var neutralt under første verdenskrig. Vi forsøgte at være neutrale under anden verdenskrig. Vi blev NATO-partnere for ikke at blive overrumplet af den kommunistiske verdensorden. I 1991 sluttede denne. Vi må derfor spørge os selv, hvordan de ansvarlige politikere mener, at krigen i Ukraine, og tilsvarende Danmarks rolle i denne krig, skal ende.

Dette er det store spørgsmål, vi bør kunne få svar på.

FHK skal op mod uventet bundhold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Søndag klokken 19:00 er det tid til en ny udfordring for Fredericia Håndboldklub, når de tager imod Ribe-Esbjerg på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena. Efter en uge med rejseaktivitet i forbindelse med Champions League-udekampen mod Sporting, er FHK klar til at fokusere på ligaen, hvor de i øjeblikket ligger på en solid tredjeplads.

Ribe-Esbjerg kommer til kampen som bundhold i ligaen, efter at de blev taberdømt for at have brugt en ulovlig spiller mod Grindsted. Denne beslutning har sat den vestjyske klub under et enormt pres, da de nu kæmper for at undgå direkte nedrykning. Sidste års DM-semifinalister, som netop blev slået af FHK i semifinalen, har i den grad brug for point for at holde håbet om overlevelse i ligaen i live.

Men på trods af de modgang, som klubben har oplevet, viste Ribe-Esbjerg for en uge siden, at de stadig har et hold, der kan levere. Med en imponerende 36-29 sejr over TMS Ringsted, har de måske fået blod på tanden. For en klub, der har haft sin andel af udfordringer, herunder en ny cheftræner, er det et resultat, der kan være med til at skabe ny energi. Marc Uhd, der tidligere var cheftræner i TMS Ringsted, blev hentet til Ribe-Esbjerg for at styrke holdet, og hans ankomst, selvom den oprindeligt var planlagt til sommer, er måske begyndelsen på en vendepunkt for den vestjyske klub.

Den store profil hos Ribe-Esbjerg er Andreas Søgaard, som til næste sæson skifter til Skanderborg AGF. Han er uden tvivl en af de vigtigste spillere for holdet og vil spille en central rolle, hvis Ribe-Esbjerg skal have en chance i kampen mod FHK. Derudover har de også den 12. mest scorende spiller i ligaen, Alfred Jönsson, som er en nøglespiller i bagkæden.

Når det kommer til FHK, er holdet favoritter til opgøret. I midtugen spillede de en tæt kamp mod Sporting, hvor de kun tabte 32-29. Selvom de ikke havde fuldt besat truppen, med både anfører Lasse Balstad og målmand Sebastian Frandsen ude, samt stregspilleren Evgeni Pevnov, der blev syg på kampdagen, viste FHK, at de kan præstere under pres. I fraværet af Pevnov blev Mads Kjeldgaard og Einar Olafsson kastet sammen som midterblokkens forsvarsspecialister i et samarbejde, der viste sig at være meget effektivt. De formåede at forstyrre Sportings angreb og vise, at FHK har spillere, der kan steppe op, når det gælder.

Offensivt var det Martin Bisgaard, der trak læsset med hele ti mål. Bagspillerne kæmpede dog mere med skarpheden i denne kamp, hvilket førte til en lidt ujævn præstation i angrebet. Mod Ribe-Esbjerg er niveauet dog et andet, og FHK vil forventeligt være bedre i stand til at udnytte deres angrebspotentiale. Med en stærk hjemmebane og et hold, der er fyldt med kvalitet, bør FHK kunne konsolidere deres position på tredjepladsen, hvis de spiller op til deres sædvanlige standard.

FHK har meget at spille for i denne kamp. Med fortsat pres fra holdene bag dem, der jager top-placeringer og muligheden for oprykning, er det vigtigt, at FHK tager de nødvendige skridt mod at sikre sig en sejr og holde et stærkt greb om tredjepladsen. Ribe-Esbjerg er et hold i nedrykningsfare, men de har vist, at de kan overraske, og de vil uden tvivl komme til Middelfart Sparekasse Arena med et stærkt ønske om at hente point.

Kampen mellem FHK og Ribe-Esbjerg spilles søndag kl. 19:00 i Middelfart Sparekasse Arena, og der er lagt op til en spændende og intens duel, hvor begge hold vil være sultne efter at hente de nødvendige point.

Tråden skal styrke kulturen i Middelfart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Kommune har længe arbejdet på at skabe et nyt samlingspunkt i byens hjerte, og Tråden, som er et ambitiøst projekt, er netop en del af denne vision. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A) ser det som et projekt, der ikke kun vil styrke byens økonomi, men også skabe nye muligheder for både borgere og besøgende.

Tråden vil blive et multibrugsområde, der rummer flere funktioner. For det første vil det fungere som et attraktivt sted for unge med et ungemiljø, og for det andet som et område med street food og mulighed for at smage på lokale delikatesser. Derudover kommer Tråden til at huse en koncertsal i centrum af Middelfart, der kan rumme op til 2.000 koncertgæster. Ifølge borgmesteren er dette en stærk kombination, der både tiltrækker unge og giver et kulturelt løft til området.

– Det skaber en god integration og muligheder for at tiltrække både lokale og besøgende. Man kan gå derind fra stationen og tage på en restaurant, eller nyde et koncertbesøg. Det er et sted, der åbner området op og skaber nye muligheder for fællesskab, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Johannes Lundsfryd elsker at komme på Middelfart Stadion. Når Tråden åbner til sommer vil han også blive en flittig gæst der. Foto: AVISEN

Projektet Tråden er en del af den ambitiøse udviklingsplan for det tidligere trafikhavnsområde, hvor det vil blive integreret i den nye bydel med boliger, kontorplads og en bypark. Borgmesteren ser Tråden som en vigtig del af Middelfarts fremtidige udvikling og som et projekt, der både giver byens borgere og gæster nye oplevelser og aktiviteter.

– Jeg tror, at Tråden vil løfte hele området og skabe en større sammenhæng i bydelen. Det bliver et samlingspunkt, hvor vi kombinerer både det kommercielle og det kulturelle på en måde, der vil komme til at gavne alle, siger Lundsfryd Jensen.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er kommunens opgave at drive sådanne projekter, er et, der ofte bliver diskuteret. Borgmesteren understreger dog, at det er vigtigt, at kommunen tager ansvar i samarbejde med private aktører for at sikre, at projekter som Tråden bliver til virkelighed.

– Vi kommer til at samarbejde med private aktører om at drive koncertsteder og events, men vi skal også selv tage ansvar for at bruge de faciliteter, vi har til rådighed, og sikre, at de bliver en del af byens liv. Det handler om at skabe et bæredygtigt og dynamisk samlingspunkt, afslutter Johannes Lundsfryd Jensen.

Stort millionbeløb bevilliget til Tråden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Kommunes Økonomiudvalg har godkendt en økonomisk bevilling til etableringen af Tråden, et nyt samlingspunkt, der skal danne rammen for både unge, voksne og familier. Tråden, som åbner den 20. juni 2025, bliver et multifunktionelt område bestående af tre ombyggede haller på den tidligere trafikhavn. Her vil der være et ungemiljø, en eventhal til koncerter og aktiviteter, samt et område med streetfood og bryggeri.

Projektet er en del af den overordnede udviklingsplan for Middelfart, kaldet Mulighedernes Middelfart, som skal forvandle det tidligere industrigenerede område til en livlig bydel. Tråden skal fungere som et kulturelt samlingspunkt på tværs af generationer, og ambitionen er at skabe et sted, der appellerer til unge og samtidig tilbyder et hyggeligt og inspirerende miljø for alle aldersgrupper.

Økonomisk set er Tråden et ambitiøst projekt. Anlægsudgifterne for etablering af Tråden er budgetteret til 13,769 mio. kr., hvoraf 9,674 mio. kr. er tillægsbevilling. Projektet forventer også at generere nettoindtægter på 1,562 mio. kr. fra lejeindtægter og arrangementer i perioden 2025-2028. For at dække driftsomkostningerne afsættes en årlig udgiftsbevilling på 7,549 mio. kr. i de kommende år.

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (A) understreger, at kommunen har en vigtig rolle i at understøtte projekter som Tråden:

– Vi ser mange steder, at kommuner træder til, når private aktører ikke fylder det tomrum, der opstår. Tråden vil være et vigtigt bidrag til byens udvikling, og når det er et projekt, der mangler i byen, ser vi det som vores opgave at støtte op om det. Det er et rigtig godt projekt, og jeg ser frem til at følge det, siger Lundsfryd.

Økonomi og driftsbudget for Tråden

Projektet Tråden i Middelfart har en betydelig økonomisk dimension, både i etableringsomkostninger og i driftsbudgettet. De samlede anlægsudgifter for de nødvendige ombygninger og tilpasninger af de tre gamle industrilokaler er estimeret til 13,769 mio. kr., hvoraf 9,674 mio. kr. er tillægsbevilling. Arbejdet påbegyndes i april 2025, og de første faciliteter forventes at åbne den 20. juni 2025.

Trådens driftsbudget for de første tre år (2025-2028) er på 7,549 mio. kr., mens de samlede forventede indtægter er på 9,111 mio. kr., hvilket giver et nettooverskud på 1,562 mio. kr. i perioden. Budgettet omfatter løbende udgifter som personaleomkostninger, herunder en eventmanager og en ungekoordinator. Eventmanagerens samlede lønudgifter i perioden er budgetteret til 2,400 mio. kr., og ungekoordinatorens omkostninger til 900.000 kr. for samme periode.

Derudover afsættes midler til vedligeholdelse af bygningerne og drift af de tre haller: Hal 1, som skal bruges til streetfood og bryggeri, Hal 2, som skal være et samlingssted for unge, og Hal 3, som skal bruges til events og koncerter. Indtægterne fra lejeaftaler i Hal 1 er planlagt at dække en stor del af omkostningerne, mens Hal 2 og 3 vil have blandet benyttelse med både kommunale og foreningsaktiviteter, hvilket betyder, at foreningen vil dække en forholdsmæssig andel af omkostningerne for disse haller.

Med en samlet økonomi, der sigter mod at skabe et bæredygtigt fundament, skal Tråden både fungere som et kulturelt mødested og som et økonomisk levedygtigt projekt.

Projektet Tråden er et resultat af et tæt samarbejde mellem erhvervsnetværket Middelfart X og Middelfart Kommune. De to parter har sammen stiftet foreningen “Tråden”, som skal stå for den videre udvikling og drift af det nye samlingspunkt. Foreningen ledes af Per Jørgensen, der til daglig er direktør i 5E Byg.

1...363738...116Side 37 af 116
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER