Syddanmarks erhvervsfyrtårne står stærkt på årets liste trods formuefald i toppen

Af
Poul Rand
-
0

Når danskerne bygger om, klikker de sig ofte ind hos Jem & Fix. Når garderoben trænger til fornyelse, søger mange mod Bestseller. Og når der skal købes dyner og madrasser hjem til vintermånederne, kører store dele af landet forbi Jysk. De store koncerner er ikke bare en del af danskernes hverdag. De er også en del af historien om Danmarks rigeste familier, som netop er blevet offentliggjort i Økonomisk Ugebrev i samarbejde med Loyalty Key.

Årets liste tegner et billede af en økonomisk elite i bevægelse. De 100 rigeste danskere har tilsammen mistet 15 milliarder kroner og ligger samlet på 1.224,5 milliarder kroner. Men bag det store tal gemmer sig markante forskydninger mellem brancher og generationer. Nogle familier taber dramatisk i formue, mens andre rykker frem med tocifrede milliardløft.

Og her i vores egne kommuner i Syddanmark er bundlinjen klar. Middelfart, Fredericia, Kolding og Vejle står fortsat stærkt på landkortet, når det gælder familier med både industrielle rødder og moderne milliardformuer.

Middelfart markerer sig markant med to milliardformuer

Middelfart Kommune er igen repræsenteret, og byen på begge sider af Lillebælt beviser, at den huser nogle af landets mest indflydelsesrige erhvervsnavne.

Øverst i det lokale felt finder vi Torben Østergaard Nielsen, der med sine investeringer og store aktiviteter i Selfinvest og bunkerbranchen ligger nummer 6 på landsplan. Hans formue er faldet fra 43,6 mia. kr. til 29,6 mia. kr., men han er fortsat blandt de absolut største aktører i dansk erhvervsliv. Formuetabet på 14 milliarder kroner er markant, men afspejler primært udviklinger i de internationale markeder, som branchen er følsom over for.

Endnu en Middelfart-profil er Bent Jensen fra thansen. Han ligger nummer 68 med en formue på 3,4 mia. kr. og er en af årets stigninger. For mange bliver thansen forbundet med cykler, reservedele og biludstyr, men bag butiksfronten gemmer sig en stærk erhvervshistorie, hvor familieejerskab og jysk købmandskultur fortsat driver udviklingen. Dermed er Middelfart Kommunes to største formueprofiler samlet gode for mere end 33 milliarder kroner.

Fredericia holder sig solidt i top 50 med global oliehandel

I Fredericia repræsenteres byen af Anders Østergaard, ejer af Monjasa-koncernen, der er vokset til en global spiller inden for handel med bunkerolie og shipping. Med 4,7 mia. kr. i formue ligger han nummer 46 på listen. Stigningen på 500 millioner kroner viser, at selv i en tid med geopolitisk usikkerhed og forsyningsudfordringer formår virksomheden at navigere gennem de internationale brændstofmarkeder.

Fredericia har i år kun én person i top 100, men hans globale rækkevidde placerer alligevel byen blandt de væsentlige erhvervscentre langs Lillebælt.

Kolding fastholder sin milliardprofil

Kolding er repræsenteret af familien Søndergaard Nielsen på plads nummer 97. Familien, der tjente sin formue på salget af Sondex Holding A/S, har øget sin formue en smule og ligger nu på 2,4 mia. kr. Deres formuer ligger i dag primært i investeringer og ejendomme, og selvom familien ikke længere står i spidsen for et driftsselskab, holder de fortsat Kolding placeret på listen over Danmarks økonomiske kraftcentre.

Vejle konsoliderer sig med investeringstunge milliardærer

I Vejle Kommune er det især én familie, der markerer sig. Familien Kirk Johansen ligger nummer 16 med en formue på 13,3 mia. kr. og har øget formuen med over en milliard siden sidste år. Familien er blandt andet kendt for sine investeringer via Kirk Kapital og knytter dermed Vejle til det tunge erhvervslag i Danmark, hvor finans, ejendomme, industri og kapitalforvaltning spiller sammen.

Med Vejle i ryggen er de en del af et større vækstmiljø, hvor familieejerskab fortsat er en styrke i en tid, hvor internationale fonde og globale investorer fylder stadig mere.

Store tab i toppen, men Syddanmark står stærkt

Selvom listen domineres af store navne som Lego, Bestseller og Danfoss, er udviklingen bemærkelsesværdig. Lego-familien Kirk Kristiansen topper listen med 350,4 mia. kr., men har tabt over 18 mia. kr. siden sidste år. Danfoss-familien Clausen, der de seneste år er blevet et symbol på Sønderjyllands industrielle muskler, falder også tungt med et formuetab på samme størrelse.

Det mest markante fald kommer dog fra Louis-Hansen-familien bag Coloplast, der mister 21,8 mia. kr. og ryger ned på årets femteplads.

Mens toppen derfor skraber sig gennem et hårdt år, går det bedre for andre. Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen har fremgang på hele 27 mia. kr., mens Jysk-familien løfter sig 12,6 mia. kr. og rykker tilbage blandt landets absolutte erhvervsspidser.

Fra Odense kommer også et markant spring. Harald Nyborg-brødrene Erling og Njal Daell stiger mere end 2 mia. kr. i formue og ligger nummer 22, drevet af stærk vækst i især Jem & Fix.

Kvinderne fylder mere i toppen af dansk erhvervsliv

En tydelig tendens på årets liste er, at flere kvinder har plads blandt landets rigeste. Tolv kvinder er repræsenteret, og flere har centrale roller i familiernes formuer og drift.

Her finder vi blandt andre Ecco-ejeren Hanni Merete Toosbuy, der trods et dramatisk formuetab på grund af virksomhedens underskud fortsat ligger nummer 10. Også Winnie Liljeborg, der solgte sin del af Pandora, står stærkt i toppen og har stadig en betydelig formue, der både investeres og bruges til velgørende projekter.

Syddanmark står stærkt i et år med storm

Set med lokale briller er udviklingen klar. Regionens traditionelle styrkepositioner står fast. Industri, energi, detailhandel, shipping og investeringer præger billedet fra øst til vest.

Middelfart placerer sig som en af landets mest koncentrerede milliardadresse med både energi og detail i front. Fredericia er fortsat hjemsted for en global olieaktør, der modstår markedets turbulens. Vejle holder sin kapitaltunge familiesucces i top 20. Og Kolding markerer sig fortsat som en by med solide erhvervsrødder i milliardklassen.

Selvom Danmarks 100 rigeste samlet set mister værdier, viser årets liste, at Syddanmark fortsat udgør en hjørnesten i dansk erhvervsliv. De lokale virksomheder påvirker alt fra shipping og handel til industri og energi. Samtidig er de et billede på en region, hvor familieejerskab, opfindsomhed og handelsånd fortsat bærer væksten.

Listen bygger på Økonomisk Ugebrevs opgørelse og dokumenterer endnu et kapitel i historien om dansk erhvervsliv. En historie hvor Danmarks rigeste bliver rigere og fattigere i takt med markederne, men hvor de syd- og østjyske erhvervsfamilier stadig står midt i maskinrummet.

Indbrud i Middelfart og paintball-hærværk i Odense

Af
Redaktionen
-
0

Døgnrapporten fra Fyns Politi for den 26. november viser et døgn, hvor både tyve, hærværksmænd og påvirkede bilister har holdt patruljerne på arbejde på tværs af hele Fyn. I Middelfart blev endnu en bolig ramt af indbrud, mens Odense stod for en lang række af både indbrud, voldsom trafik og usædvanligt hærværk.

På Søndergade i Middelfart blev der i weekenden begået indbrud, hvor en hængelås blev klippet over, en dør opbrudt og værktøj stjålet. Politiet har endnu ikke opgjort det samlede udbytte.

På Landevejen i Haarby slap alle parter heldigt fra et uheld tidligt mandag morgen, da to mødekørende biler kolliderede efter glat føre. Den ene bil fortsatte ind i en parkeret bil i en indkørsel, men ingen personer kom til skade.

I Faaborg blev en skraldespand sprængt i stykker med et kanonslag på Hospitalstræde, og senere samme dag blev en postkasse på Holsten Carisiusgade sprængt i stykker — formentlig også med fyrværkeri. En bil sås køre fra stedet.

En 32-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev standset på Svendborgmotorvejen, hvor han blev sigtet for at køre under indflydelse af euforiserende stoffer. En 30-årig kvinde fra Assens fik samme sigtelse på Kirstinebjergvej i Årslev.

Flere adresser blev ramt det seneste døgn af indbrud, blandt andet:

  • Gislev, Præstevænget: Indbrud via knust rude, ingen overblik over koster.
  • Langeskov, Poppelparken: Indbrud via opbrudt dør.
  • Odense C, Frederiksgade: Forsøg på indbrud – vindue forsøgt brudt op.
  • Odense C, Nørrevænget: Smykker, kontanter og en bilnøgle stjålet.
  • Odense C, Vandværksvej: Rude knust, gerningsmand flygtede med cykel.
  • Odense NV, Rubinvej: Indbrud via opbrudt vindue.
  • Otterup, Bøgeparken: To indbrud samme dag, begge via opbrudt vindue.

I Rosengade i Odense C blev der stjålet både møbler, nøgler og sølvtøj i et indbrud, hvor omfanget fortsat er uklart.

Tyve slog også til i butikker og opgange
På Grønløkkevej i Odense stjal to personer madvarer. Den ene blev aggressiv og skubbede til en butiksdetektiv for at slippe væk – men tabte rygsækken med varerne. En 47-årig mand fra Odense blev sigtet for butikstyveri.

På Sdr. Boulevard blev en pakke leveret af DHL stjålet fra en opgang sammen med 4-5 par damesko.

Paintball-hærværk på havekoloni
En af døgnets mere usædvanlige sager fandt sted i Grønløkke Havekoloni, hvor ukendte gerningsmænd affyrede paintball mod bygninger og postkasser.

Brand i forladt lejlighed i Odense
På Rugårdsvej var der ild i en forladt lejlighed. Branden formodes opstået ved antænding af blade og avispapir på gulvet.

Flere påvirkede bilister
I løbet af det seneste døgn blev følgende sigtet for at køre påvirket:

  • 24-årig mand – spiritus, Kochsgade, Odense C
  • 23-årig mand – stoffer, Rugårdsvej
  • 30-årig kvinde – stoffer, Kirstinebjergvej
  • 21-årig mand – stoffer, Risingsvej
  • 36-årig mand – stoffer, Egestubben, Odense N
  • 33-årig mand – stoffer og spiritus, Bramstrupvej

Flere af sagerne involverede både narkopåvirkning, manglende førerret og åbne alkoholflasker i bilerne.

Stjålne nummerplader og løbehjul
På Lumbyvej i Odense C blev begge nummerplader tilhørende en varebil stjålet, og på Rismarksvej i Odense V blev et løbehjul stjålet ved at klippe låsen over.

Tre bilister til skadestue efter lyskrydsuheld
Et større sammenstød skete på Otterupvej/Bispeengen, hvor en bilist med grønt lys foretog et venstresving og ikke holdt tilbage for modkørende. Det resulterede i sammenstød mellem tre biler og et påkørt lysreguleringsanlæg.
To af parterne blev kørt til tjek på skadestuen.

Hærværk mod kunstværk på Langeland
På Botofte Strandvej i Tranekær blev kunstinstallationen ‘Fish-anxious’ udsat for hærværk, hvor alle fisk havde fået knækket halerne. Politiet efterforsker sagen.

DMI melder om flot solskin i Jylland – resten af landet får mere skyet vejr

Af
Redaktionen
-
0

DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.

I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.

Leder: Hykleriet i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.

Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.

Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.

Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.

Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.

Men ikke i Middelfart.

Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester. 

Tak for kaffe. 

Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.

Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.

Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.

Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand? 

Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have. 

For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.

Og hvor står resten af Venstres gruppe?

Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA

De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.

Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.

Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.

Den biologiske psykiatri er en kæmpe fejltagelse

Af
Peter C. Gøtzsche, professor emeritus
-
0

Det altdominerende paradigme inden for psykiatrien er den biologiske psykiatri, der går ud på, at psykiske lidelser skyldes en fejl i individet, som kan udbedres med medicin.

Der er en kæmpe fejltagelse. Det store og stigende forbrug af psykofarmaka har ført til, at antallet af patienter i Storbritannien med væsentlige psykiske handicap er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem personer med alvorlige psykiske lidelser og befolkningen er fordoblet. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor opfordret til radikale ændringer, med vægt på psykosociale interventioner.

I Danmark gør vi mere af det samme, hvilket øger problemerne, hvorimod der er et opbrud på vej internationalt. Jeg er medlem af Kritisk Psykiatrisk Netværk i Storbritannien, hvis medlemmer hovedsagelig er psykiatere fra hele verden.

Vi diskuterer flittigt, hvilken katastrofe den nuværende psykiatri er, og hvad vi skal sætte i stedet. Det er op ad bakke. Da psykiatriprofessor Joanna Moncrieff påviste, at der ikke er belæg for, at depression skyldes en kemisk ubalance i hjernen, blev hun udsat for horrible personangreb og pseudovidenskabelige argumenter fra toneangivende psykiatere.

Løgnen om den kemiske ubalance er helt central for at overbevise patienterne om, at de skal tage medicin, flertallet af dem ikke ønsker, i mange år, ofte endda livslangt. Hvorfor skulle de holde op, hvis de har en hjernefejl, som medicinen kan afhjælpe, lige som insulin ved diabetes, en allegori professor Poul Videbech fremførte ved et offentligt møde i Aarhus, hvor jeg diskuterede depression med ham.

I 2017 klagede jeg til redaktøren af Patienthåndbogen over, at professor Lars Kessing havde skrevet, at antidepressiv medicin ”modvirker den kemiske ubalance, som findes ved depression.” Jeg klagede også over, at Videbech havde skrevet, at symptomerne på depression ”skyldes kemiske forandringer i hjernen.”

Det fik jeg ikke noget ud af. Kessing og Videbech ændrede et par småting og introducerede nye misvisende påstande. De skrev nu, at antidepressiva stimulerer hjernen til at danne nye nerveceller. Hvis det er sandt, betyder det, at pillerne skader hjernen, iden den danner nye celler som reaktion på en hjerneskade. Løgnen om den kemiske ubalance fortsatte bare.

Sundhedsmyndighederne lyver også. I indlægssedlerne for antidepressiva i Storbritannien står der, at depression skyldes en kemisk ubalance. Da jeg bad dem om at rette denne fejl, fik jeg en sang fra de varme lande om, at man skam havde udarbejdet informationen i samarbejde med patienterne! En psykiater skrev til mig, at det var det største bullshit-svar, han nogensinde havde set. Det var fuldt af irrelevante og vildledende betragtninger. Jeg bad også Royal College of Psychiatrists om at hjælpe mig, men de gad ikke engang svare.

Da jeg sidst tjekkede det, i 2022, nævnte den hospitalsbaserede psykiatri i Region Midtjylland den kemiske ubalance i relation til skizofreni, depression, affektive lidelser og AHDH på sin hjemmeside.

Langt de fleste patienter har hørt om den kemiske ubalance, som nok er den værste af alle de løgne, psykiaterne benytter sig af for at opretholde deres speciale, som det er, til stor skade for patienterne. Der er så mange løgne om psykofarmakas velsignelser og manglende skadevirkninger, at jeg har skrevet en hel lærebog, ”Critical Psychiatry Textbook”, om, hvad der er forkert i de lærebøger, de medicinstudende benytter i Danmark, samt artiklen ”The Only Medical Specialty That Survives on Lies.”

En anden skadelig løgn, det er umuligt at få udryddet, er, at antidepressiva beskytter mod selvmord. Det hævdede både Videbech, børnepsykiater og professor Per Hove Thomsen, og psykiater Poul Erik Buchholtz, efter jeg i Jyllands-Posten (3/2 2018) havde beskrevet et selvmord hos en 19-årig mand, der højst sandsynligt skyldtes pillerne. Anders Beich, formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, mente, at den lange ventetid hos psykiatere kunne være katastrofal, fordi depression kan føre til selvmord. Det forholder sig lige omvendt. Lodtrækningsforsøgene har vist, at depressionspiller fordobler selvmord, og myndighederne advarer imod netop dette i indlægssedlerne.

En tredje løgn er, at antidepressiva og andre psykofarmaka er sikre. Det kan de umuligt være, når psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. En vigtig årsag er, at mange ældre mister balancen, når de får antidepressiva. Når man brækker hoften, dør omkring en femtedel inden for det næste år.

Jeg har lige udgivet artiklen, ”The Pandemic of Fake Psychiatric Diagnoses,” hvor især ADHD er i fokus. De diagnostiske kriterier er så vage og uspecifikke, at når jeg underviser og beder tilhørerne om at prøve testen for voksen-ADHD, slår det aldrig fejl, at mellem en fjerdedel og halvdelen tester positive.

Børne- og ungepsykiater Sami Timimi fra vores netværk har skrevet, at han er imponeret over den ekstraordinære evne, selv de hårdest ramte af de unge patienter, han ser, har til at genvinde funktionalitet og mening i deres liv. Hans råd til forældre med børn med problemer er, at de ikke skal gå med til at få deres børn vurderet for ADHD, autismespektrumforstyrrelse eller angst. Vi bør være i stand til at tale om, hvordan vi har det, uden at gå i panik og forestille os, at det, vi beskriver, kunne være begyndelsen på en psykisk lidelse.

Der er for tiden et væld af folk i aviser og i Aftenshowet, der fortæller om, hvordan deres ADHD-diagnose har hjulpet dem til at forstå, hvad der er galt med dem, og hvor meget medicinen hjælper dem. Men diagnosen kan ikke forklare noget som helst. Det er bare et navn for en subjektiv beskrivelse af symptomer og adfærd, mange af os har. Man kan derfor ikke “have” ADHD, selvom det er det, folk siger. Vi har allesammen et navn, men det forklarer jo heller ikke noget.

Lodtrækningsforsøgene viser, at de positive virkninger af ADHD-medicin er beskedne, og at medicinen er skadelig på langt sigt. Den hæmmer længdetilvæksten og fører ikke til, at folk begår mindre kriminalitet, undgår at blive stofmisbrugere, eller får en bedre uddannelse, hvilket psykiatere ofte hævder. Vi skal huske på, at ADHD-medicin er narkotika på recept, idet langt de fleste præparater indeholder amfetamin eller har effekter som amfetamin.

Bent Furman fra vores netværk har fortalt, at han engang underviste i en kommune i Sverige, hvor de stolt fortalte ham, at de havde haft succes med at ændre deres modus operandi i psykiatrien til en løsningsfokuseret og familieorienteret model. De havde foretaget en organisatorisk ændring, hvor chefen, der altid plejede at være læge, blev erstattet af en person uddannet i samfundsvidenskab og familieterapi.

Wow, tænkte han. Når lederne erstattes af psykologer, socialrådgivere eller familieterapeuter, der ikke har købt den fejlslagne medicinske model, vil tingene automatisk ændre sig.

Bent mindede om et gammelt ordsprog: “Spørg ikke en frisør, om du har brug for en klipning” (spørg ikke en psykiater, om du har brug for psykofarmaka).

Vi skal heller ikke spørge psykiaterne, hvad de selv synes, de har brug for, men patienterne, og sætte en ikke-læge i spidsen for alle psykiatriske institutioner. Det er uomgængeligt nødvendigt, hvis vi ønsker en bedre psykiatri.

Dokumentationen for ovenstående findes i gratis tilgængelige bøger og artikler, se min hjemmeside https://www.scientificfreedom.dk/.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender bankfusion: Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank bliver til ét pengeinstitut

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu officielt godkendt fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed er vejen banet for, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som bliver det fortsættende pengeinstitut.

Godkendelsen sker efter styrelsens forenklede procedure, hvilket betyder, at vurderingen bygger på parternes oplysninger, styrelsens egen markedsviden – og det faktum, at ingen har indsendt indsigelser mod fusionen.

Kontorchef for fusionsenheden, Ann Sofie Vrang, udtaler:
»Vi har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Vi har ikke modtaget indsigelser mod fusionen og har heller ikke selv haft konkurrencemæssige betænkeligheder ved den. Derfor kunne den godkendes efter vores forenklede procedure, som giver mulighed for at få godkendt en fusion efter en kort og effektiv proces.«

En ny fynsk finansiel enhed

Godkendelsen betyder, at Nordfyns Bank ophører som selvstændigt pengeinstitut og bliver en del af Middelfart Sparekasse. Den nye, samlede sparekasse får dermed en markant styrket tilstedeværelse – særligt på Fyn.

Styrelsen godkendte allerede i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank, men den fusion blev aldrig gennemført. I stedet indgik Nordfyns Bank sidenhen aftale med Middelfart Sparekasse, hvilket nu er endeligt godkendt.

Fakta om de to pengeinstitutter

Middelfart Sparekasse

  • Garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart
  • 16 filialer på Fyn, i Jylland og København
  • Ca. 99.000 kunder (ultimo 2024)

Nordfyns Bank

  • Børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense
  • 7 filialer og 3 erhvervscentre
  • Cirka 26.000 kunder

Med fusionen skabes et endnu større regionalt pengeinstitut med solid kundebase og stærk lokal forankring på tværs af landsdelene.

CLAY viser Videbæks skulpturer om krop, tid og skrøbelighed

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.

CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.

Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.

Arkitekten, der fandt hjem i leret

Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.

Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.

Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.

I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.

Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.

»Før ler vidste af, at det var ler…«

Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«

Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.

I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.

Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.

Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.

Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.

USA: Den ubestridte globale økonomiske supermagt

Af
Stig Brammer
-
0

USA er verdens ubestridte økonomiske lokomotiv og den primære kilde til global efterspørgsel. Den amerikanske økonomi er defineret af en dynamisk, entreprenøriel kapitalisme med et stærkt fokus på forskning, udvikling og banebrydende teknologier. Landet dominerer kritisk vigtige industrier, som informationsteknologi, finans, forsvar, bioteknologi og underholdning, hvilket giver det en enestående global indflydelse. Den amerikanske dollar er fortsat verdens førende reservevaluta, hvilket sikrer USA en betydelig finansiel og monetær buffer.

Kontrasten: Høj velstand møder ekstrem finansiel ulighed

Målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) placerer USA sig i toppen af de store industrilande, typisk rangerende mellem nr. 8 og 12 i verden (omkring $89.000 i 2025-estimater). Dette gør USA til en af de rigeste nationer i verden målt pr. indbygger, dog uden for top 5. Til sammenligning ligger Danmark omkring plads 15-20 i verden. Bag denne imponerende økonomiske succes ligger dog en markant kontrast i fordelingen af velstanden.

Gini-koefficienten for USA ligger på cirka 46,5 (seneste tilgængelige tal), hvilket placerer landet blandt de 5 mest ulige nationer i OECD/den industrialiserede verden. Til sammenligning har de nordiske lande som Danmark og Sverige en Gini-koefficient på 27-29, hvilket placerer dem som de mest lige nationer i verden (Globalt nr. 1-5). Denne enorme forskel i fordelingen af velstand og indkomst er et centralt og strukturelt træk ved den amerikanske økonomiske model og bidrager til væsentlige forskelle i politisk og social stabilitet sammenlignet med Nordeuropa.

Fiskale kendetegn: Lav skattebyrde og massiv offentlig gæld

USA fører en langt mindre omfattende velfærdspolitik end de europæiske lande, hvilket tydeligt afspejles i landets skattebyrde og offentlige finanser.

  • Global Skattebyrde: Den samlede skattekvote (inkl. sociale bidrag) ligger på cirka 27,1% af BNP (2023). Dette er markant under OECD-gennemsnittet (34,0%), hvilket placerer USA blandt de 5 laveste skattekvoter i OECD. Til sammenligning har Danmark en skattekvote på 43,4%, hvilket typisk rangerer Danmark som det land med den højeste skattebyrde i verden (Globalt nr. 1), og Sverige ligger som Globalt nr. 3 (41,4%).
  • Offentlig Gæld: Den føderale gæld udgør nu over 123% af BNP (2025-prognose). Dette er et historisk højt niveau og rangerer USA som en af de nationer med den højeste gældskvote i verden (typisk nr. 3-5 globalt efter Japan, Grækenland, Italien). Til sammenligning har Danmark og Sverige gældsniveauer på 30-35% af BNP, hvilket rangerer dem blandt de mest fiskalt solide nationer i verden (Globalt nr. 10-15 laveste gæld).

Det amerikanske mareridt

USA’s historiske nedgradering fra den fejlfri ‘AAA’ kreditvurdering til ‘AA+’ i 2011 (og igen i 2023) er mere end blot et tal i regnskabet. Det er et klart signal om en vedvarende politisk dysfunktion og en voksende gældsbyrde. Disse faktorer, som direkte påvirker den føderale regerings evne til at fungere, sættes nu i skærende kontrast til den aktuelle situation med usikkerhed om løn til føderalt ansatte (FED-ansatte).

Gældsspillets bivirkninger

Den politiske strid om budget og gældsloftet, som førte til nedgraderingerne fra AAA til AA+, er den direkte årsag til de gentagne government shutdowns (lukninger af regeringen). I 2025 gentages dette mønster, hvor forhandlingerne af den amerikanske finanslov igen har ført til usikkerhed og en midlertidig lukning af lønudbetalingerne til de føderalt ansatte.

Denne cyklus af politisk blokering, der sætter de ansattes økonomi på spil og truer landets finansielle troværdighed, betyder, at USA reelt set ikke er et land, der ligger i toppen, når det gælder stabil økonomi og velfærd.

Den sociale pris: skarpe kontraster med Danmark

USA har omkring 347 millioner indbyggere, hvilket står i skarp kontrast til Danmarks beskedne 6 millioner. Denne enorme forskel i befolkningstal forstærker de sociale problemer, når man ser på råtal. Men selv justeret pr. indbygger viser statistikkerne en slående forskel på samfundssikkerheden og den sociale velfærd i de to lande.

For eksempel er antallet af hjemløse i USA hele 770.000 mod Danmarks 5.989. Når man ser på satserne, er der i USA 222 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket stadig er mere end dobbelt så højt som Danmarks 99,8 pr. 100.000. Dette understreger de store huller i det amerikanske sociale sikkerhedsnet.

Den amerikanske opioidkrise afspejles brutalt i dødelighedsstatistikkerne. Med 108.285 narkodødsfald mod Danmarks 280 er forskellen enorm. Dette kan omsættes til en dødsrate på 31,2 pr. 100.000 i USA, hvilket er næsten syv gange højere end Danmarks 4,7 pr. 100.000. Denne sundhedskrise er en direkte konsekvens af social ulighed og et udfordret sundhedssystem, der har svært ved at håndtere afhængighed og mental sundhed.

Endelig er voldsraten en kritisk indikator for den sociale stabilitet. USA oplever 22.830 mord årligt mod Danmarks 45. Dette resulterer i antal mord på 6,6 pr. 100.000 indbyggere i USA, hvilket er næsten ni gange højere end Danmarks antal mord på kun 0,75 pr. 100.000. Disse tal tegner et dystert billede af de menneskelige omkostninger ved den amerikanske økonomiske model, der trods sin massive rigdom ikke har formået at sikre basale sociale sikkerhedsnet og tryghed for alle sine borgere.

Den indadvendte kæmpe: Forbrugsdrevet vækst

I modsætning til de små, åbne nordiske økonomier er USA en stor, relativt lukket økonomi, hvis vækst primært er drevet af hjemligt forbrug.

Handel og afhængighed (2023-tal):

  • Eksport af varer og tjenester: Cirka 11,1% af BNP.
  • Import af varer og tjenester: Cirka 14,0% af BNP.

Den lave andel af udenrigshandel i forhold til BNP gør den amerikanske økonomi mindre følsom over for globale konjunktursvingninger end for eksempel Sverige. Amerikansk vækst afhænger derimod stærkt af et robust privat forbrug, som udgør næsten 70% af BNP.

Nuværende makroøkonomi: Stram pengepolitik og vejen mod afkøling

Efter en stærk genopretning fra pandemien stod USA over for en periode med høj inflation i 2022-2023. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har reageret aggressivt ved at hæve den effektive Fed Funds Rate og fastholder den nuværende rente på 5,25-5,50% (2025-prognose). Fed signalerer en politik om “højere i længere tid” for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet på 2,0 %????.

Konjunkturudsigter for 2025/2026

Konjunkturudsigterne for 2025/2026 viser, at BNP-væksten aftager fra et stærkt 2025 på nuværende 3,8% vækst, men forventes stadig at ligge på et moderat niveau, omkring 1,8-2,2% i 2026, da de kumulative effekter af de høje renter begynder at slå igennem. Væksten drives fortsat primært af privat forbrug.

Hvad angår Inflationen, har Fed’s stramme politik haft effekt, men inflationen er mere vedvarende end forventet. Den kerneinflation (Core PCE) ligger på ca. 2,8% (seneste tal) og forventes først at nå Fed’s langsigtede mål på 2,0% i løbet af slutningen af 2026.

Samtidig er Arbejdsløsheden på arbejdsmarkedet fortsat robust med en ledighed på ca. 4,0% (seneste tal), men den forventes at stige let, muligvis op til 4,4% i slutningen af 2026, hvilket indikerer en blød landing snarere end en dyb recession. Fed står over for den vanskelige balancegang at fastholde en rente, der er høj nok til at bringe inflationen under kontrol, men uden at udløse en hård recession – en situation, der er yderligere kompliceret af den massive og voksende offentlige gæld.

Afrunding

Det amerikanske lederskab er fanget i et komplekst paradoks, hvor enorm global indflydelse møder ekstrem politisk polarisering, der fører til institutionel lammelse og manglende evne til at vedtage langsigtede løsninger. Denne uenighed strækker sig over grundlæggende spørgsmål, hvilket forstærker følelsen af skrøbelig styring og afspejles i chok som den historiske 40 dages rekord for FED nedlukning. Samtidig skaber den voksende ulighed grobund for alvorlige sociale kriser; dette manifesteres i en epidemi af hjemløshed og et udbredt misbrug af fentanyl, som sammen med forhøjede drabsrater tærer på tilliden til de offentlige institutioner. Denne interne ustabilitet sender usikre signaler til allierede og rivaler i udlandet. USA’s fremtidige status afhænger uigenkaldeligt af evnen til at overvinde denne splittelse og mobilisere de nødvendige ressourcer mod de presserende indenlandske kriser.

 

 

 

Helene Kindberg og Sarah Paulsen udtaget til VM

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Helle Thomsen har udtaget Helene Kindberg og Sarah Paulsen som de sidste to spillere til VM. Dermed tager Danmark 17 spillere med til slutrunden, som begynder på torsdag med kampen mod Japan. Alle 17 spillere bliver indskrevet i den officielle VM-trup.

»Vi har valgt at gå med Helene Kindberg i stedet for Clara Bang, da Kindberg også kan aflaste Andrea Aagot og Trine Østergaard på højre fløj. Det kan blive aktuelt, da Trine Østergaard i går vred om på foden, og det lige nu er usikkert, om hun bliver klar til første kamp, mens Andrea Aagot har en ryg, vi skal passe lidt på,« siger Helle Thomsen og tilføjer:

»Clara Bange har gjort det virkelig godt, og hun er helt sikkert fremtidens spiller, men hun bliver hjemme i denne omgang, da vi er bedre dækket ind med Helene Kindbergs kompetencer.«

Landstræneren fremhæver samtidig, at Sarah Paulsen er udtaget for at give flere muligheder i bagkæden:

»Derudover er Sarah Paulsen udtaget for at kunne aflaste Helena Elver lidt i angrebsspillet. Sarah er dygtig i finte-spillet og kan spille alle tre positioner i bagkæden.«

Dermed ser den endelige VM-trup sådan ud:

Målvogtere
Amalie Milling, Ikast Håndbold
Anna Kristensen, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emma Friis, CSM Bucuresti
Elma Halilcevic, Odense Håndbold
Trine Østergaard, CSM Bucuresti
Andrea Aagot, Odense Håndbold

Bagspillere
Kristina Jørgensen, Györ
Laura Borg, Viborg HK
Helena Elver, Györ
Line Haugsted, Team Esbjerg
Michala Møller, Team Esbjerg
Anne Mette Hansen, CSM Bucuresti
Julie Scaglione, Ikast Håndbold
Helene Kindberg, Team Esbjerg
Sarah Paulsen, Sønderjyske

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt, Nykøbing Falster
Sofie Bardrum, Krim Ljubljana

Tiden er inde til nye generationer

Af
Erik Schwensen
-
0

Der er meget i tiden, der netop nu peger på betydningen af og behovet for rettidige generationsskifter. Generationsskifter er undervejs hele tiden og overalt i samfundet. De sker bevidst eller ubevist. Generationsskifter sker, om vi vil det eller ej. Rettidigt eller for sent. Det er lederne og os selv, der må tage det ansvar på os, så generationsskifter sker rettidigt og på den bedst mulige måde. Det handler denne artikel om.

Indledning

Tronskiftet i Danmark, der skete søndag den 14. januar 2024, er måske en af de begivenheder og det symbol, der skal til, for at andre ledere og statsoverhoveder, erhvervsledere og politiske ledere, ja også alle os andre begynder at gøre vores egne overvejelser om rettidige og succesfulde generationsskifter.

Meget af det, vi ser udfolde sig i verden omkring os netop nu, både nationalt og lokalt, er tydelige tegn på behovet herfor. Den ene krise og krig afløser de tidligere. Andre genoptages. Verden er ligesom låst fast i en form for dødsspiral, en selvdestruktionsmaskine ledet af menneskeheden, der måske – endda af godt hjerte – søger at løse nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer (eller hvad vi nu kalder dem) med fortidens løsningsmodeller og forældede mindset.

Historien har vist os gang på gang, at generationsskifter og lederskift oftest sker for sent – i kølvandet på opståede kriser og krige. Generationsskifterne formes således ofte af kriser og kriges afslutninger og påbegyndelser af nye æraer. Men det er måske ikke lige den bedste og mest optimale løsning.

Generationsskifter

Måske ligger nøglen og koden et helt andet sted til løsningen af nutidens udfordringer, kriser og krige, ubærlige problemstillinger, vilde problemer og hvad vi ellers vælger at kalde dem, og som vi alle mere eller mindre er enige om reelt eksisterer, medmindre man hælder til det konspiratoriske perspektiv og teorier (og dermed for alvor bliver fastlåst i fortiden).

Hvis vi var bedre forberedte til fremtidens udfordringer ved at foretage de nødvendige generationsskifter før behovet derfor egentlig opstod, så kunne generationerne efter os være velforberedte og velkvalificerede til at tage sig af dem rettidigt. Udfordringerne når måske endda ikke at vokse sig store, uhåndterbare og ubærlige og aller heldigst slet ikke at opstå.

Løsningen ligger måske ganske enkelt i at få synkroniseret timingen, så løsningerne kommer før udfordringerne.

Her taler jeg ikke nødvendigvis generationsskifter i form af skift mellem mennesker, selvom dét kan det selvfølgelig også være. Nej jeg taler i højere grad om et generationsskifte til nye mindsets, idéer, tanker, værdisæt og strategier. Nye visioner og beslutninger. Men bestemt og helt sikkert nye, rettidige handlinger og adfærdsmønstre i forhold til nutidens og fremtidens ubærlige problemstillinger, udfordringer og/eller vilde problemer. Udfordringer som vi indtil nu stadig kæmper med og som lige nu kun synes at blive værre.

Når noget ikke virker og fungerer, så er det tid til at gøre noget andet. Som Albert Einstein sagde:” The World as we have created, it is a process of our thinking; It cannot be changed without changing our thinking”. En forandring kræver ny tænkning.

Derfor skal vi også tillade vores ledere og statsoverhoveder at blive klogere og tage ved lære af de erfaringer, som vi sjældent giver os nok tid til at uddrage læren og tage konsekvensen af. For igen at citere Einstein: ”Anyone who has never made a mistake has never tried anything new”.

Det gælder for ledere og os selv i alle brancher. Ingen undtagelser eller særregler. Heller ikke medierne har særstatus her.

De nye generationer af ledere

De nye generationer af ledere støbes og formes i høj grad af fortidens og nutidens ledere. Derfor har nutidens ledere et helt særligt ansvar. De bør sørge for rettidigt at give bolden, marskalstaven og virksomhedens kronjuveler videre, mens virksomheden er på vej op eller allerede er i en sund bæredygtig tilstand. 

Samtidigt skal nutidens ledere, i deres støbning og formning af de nye generationer af ledere, bibringe de nye generationer af ledere netop de ressourcer og kompetencer, der giver de nødvendige kompetencer og betingelser for at skabe og virkeliggøre den nye ”tænkning”, som Einstein talte om.

Jeg har selv søgt at leve op til dette lederansvar, både som chef og leder i Forsvaret og senest efter de 8 år som formand for 6. julikomiteen i Fredericia, hvilket jeg tidligere har skrevet om.

I dag søger jeg gennem mit arbejde ved Danske Digitale Medier og som ledelsesrådgiver og forfatter m.v. at inspirere og opfordre nutidens, fremtidens og de nye generationer af ledere til at lade sig inspirere af andre fremragende ledere. Og gøre det med baggrund af egne erfaringer, idéer og visioner, så de nye generationer danner sig deres egen lederstil i takt med tiden og med blikket rettet en generation eller to endnu længere frem i tiden.

I artikelserien ”kunsten at lede” søger jeg netop, gennem et nutidigt og fremadrettet personligt perspektiv på ledelse, at inspirere andre ledere og ikke mindst de nye generationer af ledere til at igangsætte egen refleksion og tanker om egen ledelse og ledelsesstil.

Ledetrådene

Hæver vi blikket op over lederlandskabet, vil jeg pege på fem overordnede ledetråde, som jeg har erfaret er vigtige lederegenskaber at tage på sig, når det handler om lede mennesker ud af kriser og krig og dermed skabe de nødvendige forandringer, som vi står overfor i dag.

De handler om troen, håbet, viljen, modet og roen, samt evnen til at skabe de nødvendige forandringer, som vi som mennesker og ledere står overfor.

Som leder bliver du nødt til at træffe en beslutning om, at tro på det, du personligt gør, og det du er en del af, hver eneste dag. Der ligger her et bevidst valg i mentalt at lede efter og holde fokus på de mulige løsninger, og bevidst lede efter sprækkerne i paradokserne, så paradokserne opløses.

Under kriser og krig oplever jeg, at troen ofte afløses af håbet om, at det vil lykkes trods den kaotiske og foranderlige omverden, hvor vi konstant må tilpasse vores strategier. Vejen til succes bliver en uendelig samskabelse og tilpasning mellem mål og retning og de afmålte skridt, som vi vælger at tage.

Og når troen og håbet om succes svinder ind – for det vil vi opleve undervejs – så er det viljen og modet til at fortsætte, der må tage over hos lederen. Lederens vilje og mod til at beslutte og handle kan bringe håbet og troen tilbage.

Vigtigt er også, at lederen har evnen til at gå ind i en mental tilstand af indre ro og balance med en følelse af en tidsmæssig uendelighed, selv i meget kaotiske situationer.  

Afslutning

Det er netop i forbindelse med og under disse generationsskifter, vi skal være særligt opmærksomme på, hvilke ekstraordinære forandringsmuligheder det giver.

For en stund løsnes de ellers stærkt vanedannende og hidtil fastlåste bånd. De binder os for en stund ikke længere på mund og hånd – mulighederne for ægte forandringer kommer til syne, og de bør gribes.

Held og lykke med det hele.

1...343536...178Side 35 af 178