22.1 C
Copenhagen
fredag 8. august 2025

Håndboldformand trækker sig

0

DanskHåndbolds konstituerede formand stopper med øjeblikkelig virkning på posten. Bestyrelsen samles til et ekstraordinært møde 19. marts for at finde en løsning frem mod repræsentantskabsmødet.

Efter et bestyrelsesmøde i DanskHåndbold fredag aften har den konstituerede formand, Jan Kampman, valgt at trække sig.

Kampman blev udpeget som konstitueret formand efter Morten Stig Christensens død 1. november sidste år.

Bestyrelsen i DanskHåndbold samles nu til et ekstraordinært bestyrelsesmøde 19. marts for at sikre en løsning frem mod repræsentantskabsmødet, som finder sted til juni.

– Det er korrekt, at der ikke var fuld opbakning til Jan Kampman som kommende formand for DanskHåndbold efter evalueringen på det netop overståede bestyrelsesmøde. Vi har respekt for Jans beslutning om at trække sig og skabe rum for en ny løsning.

– Nu mødes vi 19. marts og finder en løsning frem mod vores repræsentantskabsmøde, hvor det hele tiden har været planlagt, at det kommende formandsvalg skulle finde sted. For vi har en opgave i at få sikret et godt grundlag for DanskHåndbolds bestyrelse og dermed understøtte, at vi fortsat kan drive en sund og vedkommende organisation for vores medlemmer, siger DanskHåndbolds to næstformænd, Betina Lyng Bjerre og Per Skovgaard.

Jan Kampman nåede at være engageret i DanskHåndbolds politiske arbejde i over 30 år. De seneste omkring ti år som medlem af bestyrelsen.

DanskHåndbolds bestyrelse

Betina Lyng Bjerre, næstformand, bredde

Per Skovgaard, konstitueret næstformand, elite

Peter Jensen

Finn Peter Hansen

Troels Hansen

Bjørn Sommer

Henrik G. Larson (økonomiansvarlig)

Torben Vinther (Håndbold Spiller Foreningen)

Thomas Egedal Christensen (Divisionsforeningen Håndbold)

En svær beslutning

0

Efter næsten 13 år som direktør for Museum Fredericia har Karsten Merrald Sørensen besluttet at tage imod en ny udfordring i Horsens, hvor han skal lede flere kulturinstitutioner, herunder det velkendte Horsens Museum. Beslutningen har ikke været let, men det er en mulighed, han ser som en chance for at udfolde sin passion for museer på en helt ny måde.

– Det har været den sværeste beslutning, jeg har skulle træffe længe. Jeg har været i Fredericia igennem rigtig mange år, og været heldig at få lov til at arbejde med et museum, hvor vi har været i stand til at løfte hele byens historiefortælling. Fredericia har en så markant og tydelig historie, og vi har virkelig formået at få museet synliggjort ude i byen, hvilket har gjort en forskel for folk, der nu begynder at tale om Fredericias historie og identitet.

Hans tid i Fredericia har været præget af udvikling og fremdrift, og han fremhæver det arbejde, der er blevet gjort med at skabe synlighed omkring byen og dens historie gennem forskning, udstillinger, og undervisning.

– Vi har formået at skabe udbytte omkring historien. Det, vi har arbejdet med, er at skabe ny viden om byen gennem forskning, og vi har skaffet midler til at formidle den viden gennem både udstillinger og foredrag. Jeg føler, vi har sat et mærke på denne by, siger Karsten Merrald Sørensen

Men hvorfor vælge Horsens?

– Der er arkæologi, Fængslesmuseet og muligheden for at arbejde med flere kulturinstitutioner under samme parably. Der er et kæmpe potentiale, som allerede er på rette spor, men som har så meget mere at give, når man skruer på nogle knapper. Fængslesmuseet er allerede en stor attraktion, men potentialet for at få endnu flere til at besøge og lære om stedet er enormt. Jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at udvikle det, lyder det fra en stolt museumsdirektør

Derudover understreger Karsten vigtigheden af de andre institutioner i Horsens, som han ser som et samlet, stærkt fundament for kulturformidling. Det er museumsvæsen på alle fronter på en gang. Horsens har et stærkt museumsmiljø, og jeg ser virkelig frem til at arbejde med de muligheder, som det kan skabe. Han ser tilbage på tiden i Fredericia med stolthed og glæde. Fredericia er nået langt, og potentialet er stort.

– Jeg er nok mest stolt af den synlighed, vi har skabt. Vi har løftet Fredericia som et museum, og vi har gjort en forskel i byen. Nu er museet fuldt professionaliseret og klar til at tage de næste skridt, og det er et godt tidspunkt for en ny leder at komme ind og fortsætte arbejdet. Visionen for museet er stadig der, og det er spændende at se, hvad fremtiden bringer.

Flere gange i interviewet, slår Karsten Merrald Sørensen fast, at han ikke smækker med døren. Han vil fortsat gerne bidrage til Fredericias store museumsprojekt.

– Jeg er fyldt med kærlighed til byens historie, og jeg vil gerne hjælpe på den ene eller anden måde, hvis bestyrelsen føler, jeg stadig kan bidrage. Jeg smækker ikke dørene, men jeg er klar til at støtte, hvis behovet er der, siger han og slutter:

– Historien er fundamentet for Fredericias identitet, og det er der mange, der tager for givet. Det er netop derfor, vi skal fortsætte med at fortælle historierne på en måde, der engagerer folk. Jeg tror på, at Fredericias historie også kan være med til at tiltrække nye borgere og turister til byen. Kultur og historie er noget, folk søger, og det giver Fredericia en stærk position.

500.000 danskere lever med ubehandlet høretab

0

Trods kampagner og advarsler fra fagfolk går en halv million danskere rundt med ubehandlet høretab. Det kan have alvorlige konsekvenser for både livskvalitet og sundhed, advarer en af landets førende audiologer.

Høretab er en overset folkesygdom

Høretab rammer hver sjette dansker, men mange undlader at søge hjælp, selv når de oplever tydelige tegn på nedsat hørelse. På Verdens Høredag den 3. marts blev der sat fokus på problemet, men ifølge eksperter er det stadig en udfordring at få danskerne til at tage hørelsen alvorligt.

– Vi ser desværre alt for mange, der venter for længe med at få gjort noget ved deres hørelse. Det handler ikke kun om at høre bedre, men om at leve bedre. Hørelsen er en vigtig del af socialt samvær, sundhed og livskvalitet, siger Thomas Behrens, chefaudiolog hos Oticon.

Han opfordrer danskerne til at få tjekket deres hørelse langt tidligere, end de gør i dag.

– Hvis du er i det mindste i tvivl om din hørelse er, som den bør være, så gør dig selv den tjeneste at investere de 30 minutter det tager at få hørelsen tjekket på en offentlig eller privat høreklinik. På høredagen eller hvilken som helst anden dag, siger han.

Problemet vokser med alderen

Danmarks befolkning bliver ældre, og antallet af personer over 65 år forventes at stige med 380.000 frem mod 2040. Samtidig bliver flere i arbejde i længere tid, og et ubehandlet høretab kan gøre det svært at følge med i både sociale og professionelle sammenhænge.

– Jo tidligere et høretab opdages og behandles, jo mindre indvirkning vil det have på en persons liv. Evnen til at kommunikere godt og føle sig tryg i sociale miljøer er afgørende for at holde sig aktiv, hvilket har betydelige fordele for både sundhed og velvære, forklarer Behrens.

Forskning viser, at høretab ikke kun påvirker evnen til at høre, men også kan føre til social isolation, kognitiv tilbagegang og øget risiko for depression.

– At kunne høre godt handler ikke kun om at opfange lyd, men om at kunne leve livet fuldt ud. Når hørelsen svigter, kan en af følgevirkningerne være, at man trækker sig fra sociale situationer, fordi det bliver for anstrengende at følge med, siger han.

Myter forhindrer mange i at søge hjælp

En af udfordringerne er, at mange danskere undervurderer betydningen af et nedsat høretab og venter for længe med at gøre noget ved det. Der er stadig mange misforståelser om høreapparater – for eksempel at de er besværlige, eller at høretabet ikke er alvorligt nok til at kræve behandling.

– Vi skal gøre det naturligt at få tjekket hørelsen. Jo tidligere vi tager hånd om hørelsen, desto bedre livskvalitet kan vi opnå. Ved at øge forståelsen for høresundhed kan vi vise resten af verden, hvordan man lever et aktivt og meningsfuldt liv – uanset alder, siger Thomas Behrens.

Fire gode råd til at beskytte hørelsen

Selvom høretab ofte skyldes aldring, kan man selv gøre meget for at beskytte sin hørelse i dagligdagen. Her er Thomas Behrens’ bedste råd:

1. Vær opmærksom på lydstyrken: Undgå at skrue for højt op for musik i høretelefoner eller i bilen. Høje lyde kan skade hørelsen.

2. Hold pauser fra støj: Øret har brug for hvile, især efter længere tids påvirkning af kraftig lyd.

3. Hold afstand til høj lyd: Stå ikke tæt på store højtalere ved koncerter eller i områder med meget støj.

4. Brug ørepropper: Hvis du skal til koncert eller festival, kan ørepropper beskytte dine ører og forebygge høreskader.

Ifølge Thomas Behrens er det afgørende, at flere danskere begynder at prioritere deres hørelse, så problemet ikke fortsætter med at vokse.

Mette Frederiksen mødte Oliver og de unge cybersoldater i Fredericia

0

I takt med den øgede digitale trussel mod samfundet er cybersikkerheden blevet en væsentlig del af Danmarks forsvar. På Ryes Kaserne i Fredericia er unge cyberværnepligtige i fuld gang med at beskytte Danmark mod de voksende trusler fra både statslige og ikke-statslige aktører. Under statsminister Mette Frederiksens besøg i dag fik vi et indblik i den rolle, de unge soldater spiller i at sikre både militære og civile infrastrukturer. Blandt de værnepligtige var Oliver, som fortalte om livet som cyberværnepligtig.

Oliver, som en af de cyberværnepligtige, der deltog i besøget, fortæller, at han valgte at melde sig til cyberværnepligten, fordi han så potentialet i at beskytte samfundet på et område, der bliver stadig vigtigere.

– Jeg så potentialet i det for fremtiden. Det var noget, der var mangel på, og som ville blive rigtig nyttigt i fremtiden, siger han og forklarer, at det ikke kun handler om at være en ekspert i cybersikkerhed, men om at kunne være med til at beskytte Danmark på et punkt, hvor få andre kan hjælpe.

Hans valg om at blive cyberværnepligtig blev også drevet af den aktuelle situation i verden, hvor digitale trusler fra stater som Rusland udgør en alvorlig risiko.

– For mig handler det også om at være mest nyttig som muligt, så jeg kan hjælpe på nogle punkter, hvor ikke så mange andre mennesker kan hjælpe, forklarer han og peger på den øgede cybertrussel som en væsentlig grund til, at han valgte denne vej.

Mette Frederiksen, der også mødte Oliver og de andre cyberværnepligtige under sit besøg, understregede vigtigheden af cyberværnepligten i den nuværende geopolitiske situation.

-Hver eneste dag forsøger Rusland jo at påvirke vores samfund dårligt med cyberangreb eller med hybridangreb,” sagde Frederiksen og fremhævede, at modstandskraften mod sådanne angreb er afgørende. Hun anerkendte de unge værnepligtiges rolle i at styrke denne modstandskraft, som Oliver er en del af.

En uddannelse for alle – også for dem, der ikke er ‘nørder’

En almindelig opfattelse kunne være, at man skal være en ‘nørd’ for at kunne deltage i cyberværnepligten, men Oliver forklarer, at det ikke er tilfældet. “Jeg vil indrømme, at jeg måske ikke er den største, der er derinde og starter med. Men hvis du er villig til at arbejde, så kan du godt komme med,” siger han og understreger, at det ikke er nødvendigt at være ekspert for at blive en del af holdet. Alle, der har grundlæggende viden og en vilje til at lære, kan blive en del af det.

– Man skal tage en optagelsesprøve, så du skal jo have noget grundviden, inden du kommer ind. Så lidt skal du i hvert fald, forklarer han og understreger, at det ikke kun handler om teknisk viden, men også om at have den rette indstilling.

Oliver ser på sin tid som cyberværnepligtig som en mulighed for både personlig og faglig udvikling.

– Jeg synes, det er mega spændende at sidde med. At finde ud af, at man kan de her ting, og sidde nørdeligt med det, siger han. For ham er det en udfordring, der kombinerer praktisk anvendelse med intellektuel nysgerrighed.

Selv om Oliver og de andre cyberværnepligtige arbejder med digitalt forsvar, er det ikke en bekymringsfri opgave. De skal stadig kunne bestå den grundlæggende militære fysiske prøve.

– Ja, vi skal faktisk stadig kunne bestå den grundlæggende militære fysiske prøve,” siger han og understreger, at der stadig er krav til den fysiske formåen, selvom arbejdsopgaverne primært foregår foran en skærm.

Oliver er ikke alene om at se den vigtige funktion, som cyberværnepligtige spiller. Mette Frederiksen anerkendte i sin tale under besøget, at de unge, der trænes i at beskytte både Forsvaret og samfundets kritiske infrastrukturer, er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

– Der er rigtig mange, der spørger mig fra tiden, kommer der krig til Danmark? Vi arbejder ikke med et scenarie, hvor der er et militært angreb ind mod Danmark, sagde Frederiksen, men hun understregede samtidig, at der vil komme flere og flere angreb på kritisk infrastruktur, og at cyberværnepligtige vil spille en vigtig rolle i at forhindre disse angreb.

Oliver ser de muligheder, der åbner sig for ham, både i det militære og i det civile erhvervsliv.

– Vi bliver trukket ud i det civile. Typisk i virksomheder med infrastruktur, hvor de gerne vil have højere beskyttelse, siger han og pointerer, at hans erfaring som cyberværnepligtig vil give ham en solid platform for fremtidige jobmuligheder, uanset om det er i Forsvaret eller i den private sektor.

Kommuner kan søge millioner til at få unge i job og uddannelse

0

Kommuner over hele landet kan nu søge om midler til at hjælpe unge, der står uden arbejde eller uddannelse. Med en ny ansøgningsrunde, der løber frem til 15. maj 2025, er der afsat 520 millioner kroner til målrettede indsatser, der skal få unge tættere på arbejdsmarkedet eller videre i uddannelsessystemet.

43.000 unge uden job eller uddannelse

Mere end 43.000 unge i Danmark står i dag uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Mange af dem kæmper med psykiske eller sociale udfordringer, som gør det svært at finde fodfæste. Derfor har et bredt flertal i Folketinget afsat i alt 1,16 milliarder kroner i perioden 2025-2035 til at styrke indsatsen for unge mellem 15 og 29 år.

I første ansøgningsrunde, der dækker perioden 2025-2028, er der afsat 520 millioner kroner. Pengene skal gå til skræddersyede initiativer, hvor kommunerne arbejder tæt sammen med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet for at støtte unge på deres vej mod job eller uddannelse.

Nye samarbejdsmodeller

For at kunne søge midlerne skal kommunerne etablere lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfundsaktører. Målet er at sikre en koordineret indsats på tværs af beskæftigelse, uddannelse, social- og sundhedsområdet, så unge får den rette støtte til at komme videre i livet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen understreger i en pressemeddelse vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang:

– Alle unge fortjener at være en del af et fællesskab. Vi skal derfor finde nye håndtag at dreje på og nye måder at samarbejde på. Sammen med de nationale og lokale partnerskaber er dette initiativ motoren, som skal sikre, at vi kan gøre Ungeløftet til virkelighed og levere vores løfte til vores unge mennesker. Vi har gjort os umage med at gøre ansøgningsprocessen så nem som mulig for kommunerne, og jeg håber, at alle landets kommuner vil gå ambitiøst til værks og vil være med til at hjælpe flere unge med i arbejdsfællesskabet, siger ministeren.

IPS-metoden skal hjælpe psykisk sårbare

En del af de bevilgede midler skal gå til at udbrede IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte), som er en metode, der har vist sig særligt effektiv for unge med alvorlige psykiske lidelser. IPS bygger bro mellem psykiatrien og beskæftigelse ved at skræddersy job- og uddannelsesforløb til den enkelte.

Derudover indgår programmet Flere unge skal med, som skal hjælpe unge, der har svært ved at finde vej til job eller uddannelse.

Langsigtet plan frem mod 2035

Midlerne til ungeindsatsen er en del af Aftale om Ungeløftet, der blev indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Udover den aktuelle ansøgningsrunde planlægges to yderligere runder frem mod 2035, hvor kommuner igen får mulighed for at søge støtte til at fortsætte og udvikle de målrettede indsatser for unge.

Fakta om ansøgningsrunden:

• 520 millioner kroner afsat til perioden 2025-2028

• Kommuner kan søge frem til 15. maj 2025

• Krav om etablering af lokale partnerskaber

• Fokus på unge mellem 15 og 29 år

• IPS og Flere unge skal med er centrale initiativer

FodboldtrøjeFredag samler igen ind til kræftramte børn – vil slå ny rekord

0

I dag trækker danskere i fodboldtrøjerne for at støtte kampen mod børnekræft. Den landsdækkende indsamlingsdag FodboldtrøjeFredag, arrangeret af Danske Spil og Børnecancerfonden, har gennem årene samlet flere og flere danskere om sagen, og i år er ambitionen at slå sidste års indsamlingsrekord på over 8 millioner kroner.

Stor opbakning fra hele landet

FodboldtrøjeFredag har udviklet sig fra et internt arrangement hos Danske Spil til en national begivenhed, hvor både virksomheder, fodboldklubber og enkeltpersoner deltager. På bare tre år er antallet af deltagende virksomheder næsten seksdoblet, mens det samlede indsamlingsbeløb er steget fra 1,5 millioner til over 8 millioner kroner.

– FodboldtrøjeFredag handler om at forene glæden ved fodbold med en vigtig sag. Vi er stolte af at støtte og sammen med Børnecancerfonden invitere danskerne til en stor folkefest. Vi kan allerede mærke endnu større interesse i år end tidligere, og der er allerede dobbelt så mange unikke indsamlinger i gang som sidste år. Vi håber meget, at FodboldtrøjeFredag i år vil samle endnu flere penge ind til en vigtig sag, siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administrerende direktør i Danske Spil i en pressemeddelse.

Det er syvende år i træk, at Børnecancerfonden og Danske Spil står bag indsamlingsdagen. Sidste år blev der samlet over 8 millioner kroner ind, og i år er målet at overgå dette og engagere endnu flere virksomheder og privatpersoner.

Fodboldspillere besøger kræftramte børn

Som en del af indsatsen har professionelle fodboldspillere fra flere klubber under Danske Spil besøgt børn på kræftafdelinger rundt om i landet. Spillerne fra AGF og Randers FC har blandt andet besøgt børn på Skejby Sygehus, mens Brøndby IF har været på Rigshospitalets kræftafdeling. Her har børn også haft mulighed for at besøge Brøndby Stadion og møde spillerne.

Taknemmelighed og håb for fremtiden

Ifølge Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden, betyder FodboldtrøjeFredag meget for kræftramte børn og deres familier.

– Vi er dybt taknemmelige for den massive interesse, som hele landet viser ved at trække trøjen over hovedet for børn med kræft. FodboldtrøjeFredag sikrer ikke bare livsvigtig støtte, men skaber også opmærksomhed om børn med kræft – i år med særligt fokus på dem, der rammes af hjernetumorer, hvor både dødeligheden og kompleksiteten desværre er højere.

Børnecancerfonden er en privat fond og er afhængig af støtte udefra for at finansiere forskning, oplysning og støtte til familier, der er ramt af børnekræft.

Også FC Fredericia markerer dagen, når de i aften møder Hillerød. Klubben sætter fokus på FodboldtrøjeFredag og har blandt andet arrangeret en konkurrence, hvor man kan vinde en signeret spillertrøje. Læs mere om det her:

FHK i mandefald inden sidste Champions League-kamp

0

Fredericia Håndboldklub står overfor en svær opgave, når de i aften kl. 18:45 møder Dinamo Bucuresti i deres sidste kamp i Champions League-gruppespillet. FHK, der allerede er ude af videre avancement, spiller for ære og for at afslutte deres europæiske eventyr på en positiv note. Men kampen bliver uden flere markante profiler, da flere spillere er ramt af sygdom og skader.

FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen bekræfter, at både Fredrik Mossestad og Lasse Balstad er ude med sygdom, mens Kasper Young, der også har været ude i de øvrige Champions League-kampe, fortsat er fraværende. Derudover er både Sebastian Frandsen og Martin Bisgaard skadet og dermed ikke til rådighed for FHK i aftenens opgør.

– Det er ikke fordi, vi sparer spillere, men der er sygdom og skader. Vi har ikke engang kunne fylde holdkortet ud, fordi de næste i rækken af unge boblere, som Mads Emil Møller, Malthe Hejsel og Rasmus Peluffo, heller ikke er til rådighed. Vi håber naturligvis at slutte godt af i Champions League, siger Renneberg-Larsen til Fredericia AVISEN.

Fraværet af flere nøglespillere betyder, at FHK er udfordret, når de møder Dinamo Bucuresti, som i den første opgør vandt komfortabelt 37-28. FHK viste i den kamp gode takter i første halvleg, men måtte se sig overhalet af rumænerne, efter at deres keeper Vladimir Cupara storspillede i anden halvleg og sendte FHK ud af kampen.

Selvom FHK ikke længere har noget direkte at spille for i turneringen, vil de gøre alt for at afslutte deres Champions League-eventyr på en positiv note. Det bliver en vigtig test for de spillere, der er til rådighed, og der vil være ekstra fokus på, hvordan holdet kan finde ny energi og spille med stolthed, selvom de er hårdt ramt af fravær.

Kampen bliver dermed en mulighed for at se eksempelvis Frederik Jægerum få en del spilletid, mens man også formentlig vil kunne se Anton Flitenborg få debut, da han er den eneste højre fløj, som er udtaget til truppen.

Trods fraværene af de nævnte spillere kan FHK til gengæld glæde sig over, at de atter har Evgeni Pevnov til rådighed efter, at han er kommet sig over sygdom, som har holdt ham ude mod både Sporting og Ribe-Esbjerg i sidste uge.

Anders Matthesen gæstede Fredericia

0

Biografen er fyldt til sidste plads. Stemningen er høj, og forventningerne mærkes i luften. Der er noget magisk ved at være til forpremiere på en film, og denne aften var ingen undtagelse. Under stjernerne på himlen – filmen om den danske popkulturlegende Tommy Seebach – er sat til at blive en af årets store filmoplevelser, og i Panorama Biografen i Fredericia var alt klar til at fejre denne storslåede skildring af en mand, der både kæmpede for at forblive på toppen og for sin kærlighed til familien.

Biografen var fyldt til sidste røde stol. Stemningen var høj, og forventningerne kunne mærkes i luften.

Der er noget magisk ved at være til forpremiere på en film, og denne aften var ingen undtagelse. Under stjernerne på himlen – filmen om den danske popkulturlegende Tommy Seebach – er sat til at blive en af årets store filmoplevelser, og i Panorama Biografen i Fredericia var alt klar til at fejre denne storslåede skildring af en mand, der både kæmpede for at forblive på toppen og for sin kærlighed til familien.

Foran i salen stod de medvirkende – Anders Matthesen, Neel Rønholt, Caspar Phillipson og instruktør Kasper Gaardsøe – og ventede på, at lærredet lyste op. Den duftende luft var fyldt med popcorn og spænding. Før filmen startede, var det tid til at dele tanker om arbejdet med filmen, og det bliver klart, at de har givet sig selv hen til denne film – ikke bare som skuespillere, men som mennesker, der har fået et ægte indblik i Tommys liv og musik.

Anders Matthesen, der spiller en central rolle som Tommy, tager ordet først. Hans stemme er rolig, men hans entusiasme er tydelig.

– Jeg synes noget af det, vi kunne sætte hårdt ind over for at prøve at lave det så nøjagtigt som muligt. Der har vi jo fået en sanglærer, der skulle hjælpe med at synge med i den rette toneleje, og som også kunne hjælpe med at analysere de her numre, Tommy prøvede at synge på. Men det var spændende, sagde han og fortsatte med at beskrive, hvordan han arbejdede på at få præstationen så autentisk som muligt.

Salen var helt fyldt. Foto: AVISEN

Matthesen nævnte også, hvordan han havde fået hjælp at justere sin spilleteknik, så han ramte den rette stil og tone, ligesom Seebach gjorde.

Instruktøren Kasper Gaardsøe får også ordet. Han virkede lidt nervøs, men hans stemme bærer en dyb respekt for det projekt, han har arbejdet på de sidste tre år.

– Vi håber, I tager godt imod det. Vi har arbejdet rigtig længe med det her film. Det er jo nærmest tre år fra jeg fik det første opkald fra producenten og spurgte om vi ville lave en film om legenden Tommy Seebach, indledte han, og tilføjede med et smil:

– Til at starte med sagde jeg nej tak, det skal jeg ikke, fodi jeg ikke havde lyst til at lave den her spillefilm, men det var fordi jeg ikke kendte så meget til Tommy, og jeg var bange for, at jeg ikke kunne gøre ham ære nok.

Han fortsatte med at fortælle om sin usikkerhed og hvordan han blev ramt af Tommys historie:

– Men så tænkte Christian, som var producenten, som jo var i telefonen. Han fortalte om Tommys oplevelse med at lave sangen Under stjernerne på himlen… og fortalte hvor vildt det var, at han havde skrevet den her sang, som jo er en fantastisk sang.

Instruktør Kasper Gaardsø.

Gaardsøe afsluttede med at sige, at det var svært at finde de rette skuespillere, indtil Anders og Neel kom ind ad døren:

– Og så synes jeg bare, at det hele gik op i en højere enhed. Så tusind tak for det, Anders og Nick.

Efter at have stået et kvarters tid og fortalt om filmen, var det tid til at komme videre for Anders Matthesen, Neel Rønholt, Caspar Phillipson og instruktør Kasper Gaardsø. GPS’en blev sat til Panorama Biografen i Middelfart, og så kunne forpremieren i Fredericia gå i gang.

1500 medarbejdere mister jobbet

0

PostNord Danmark står overfor en dramatisk forandring. Selskabet har netop annonceret, at det i 2025 vil stoppe al brevomdeling, hvilket vil medføre en reduktion af arbejdsstyrken med 1500 medarbejdere. Dette er et led i en langsigtet strategi, hvor PostNord fremover vil fokusere udelukkende på pakkelevering, en forretning, der har set en markant vækst med den stigende e-handel.

Kim Pedersen, administrerende direktør for PostNord Danmark, forklarer beslutningen med den markante nedgang i brevmarkedet:

– Danskerne er blevet mere og mere digitale, og det betyder, at der er meget få breve tilbage i dag. Nedgangen fortsætter, og brevmarkedet er ikke længere rentabelt, siger Pedersen. Siden år 2000 er antallet af breve faldet med 90 procent, og alene i det seneste år er faldet på 30 procent.

Med den væksten i onlinehandel er pakker blevet en stadig vigtigere del af PostNords forretning. Den nye strategi fokuserer på at styrke PostNords position som Danmarks foretrukne pakkeleverandør.

Fra brev til pakker

Som led i beslutningen vil PostNord Danmark stoppe med at omdele breve ved udgangen af 2025 og afvikle sine aktiviteter på brevmarkedet. Samtidig vil virksomheden gradvist nedtage de 1.500 postkasser, der i øjeblikket er placeret rundt omkring i Danmark.

I stedet for brevomsætning vil PostNord nu koncentrere sig om pakkelevering. “Vi skal være der, hvor danskerne har mest brug for os,” siger Kim Pedersen, der understreger, at PostNord allerede har en stærk position på pakkeområdet, og med den voksende e-handel ser han et stort potentiale for yderligere vækst.

Medarbejdere skal flyttes

Selvom beslutningen om at stoppe brevomdelingen er nødvendig for at sikre PostNords fremtidige bæredygtighed, betyder det desværre også, at 1500 medarbejdere vil miste deres job.

– Vi skal tilpasse os, og det medfører desværre en tung beslutning om at sige farvel til en del af vores kolleger, siger Pedersen og understreger, at der vil blive tilbudt hjælp og rådgivning til de medarbejdere, der bliver påvirket af nedskæringerne.

700 ud af de 2200 medarbejdere, der i øjeblikket arbejder med brevområdet, vil blive tilbudt stillinger i PostNords pakkeafdeling, men det betyder, at 1500 stillinger vil blive nedlagt. Dette svarer til omkring en tredjedel af PostNords samlede arbejdsstyrke i Danmark, som i øjeblikket tæller 4600 medarbejdere.

Fremtiden er digital

I takt med digitaliseringen af samfundet er behovet for brevomdeling dalet kraftigt. Dette har tvunget PostNord til at tilpasse sig den nye virkelighed.

– Vi har været danskernes postvæsen i 400 år, og det er en svær beslutning at binde sløjfe på den del af vores historie, siger Kim Pedersen. I stedet for at beklage udviklingen ser han fremad og fokuserer på de muligheder, der ligger i pakkelevering.

PostNord i Sverige og Norge

PostNord fortsætter dog med brevomdeling i Sverige, hvor brevmarkedet stadig er rentabelt. I Norge og Finland fortsætter selskabet også med både brev- og pakkelevering.

En ny tid for PostNord

Med det øgede fokus på pakker forventer PostNord at styrke sin position som den førende leverandør af pakker i Danmark. Samtidig arbejdes der på at udvikle løsninger, der vil gøre det lettere og mere effektivt for danskerne at modtage deres pakker.

– PostNord har et godt fundament for at tage del i væksten i e-handel, og vi er klar til at udvikle os i takt med samfundets behov, afslutter Kim Pedersen.

Regeringen vil kompensere PostNord for 600 millioner

Regeringen vil yde en engangskompensation på 600 millioner kroner til PostNord Danmark for at hjælpe selskabet i forbindelse med nedlukningen af brevforretningen. Det oplyser transportminister Thomas Danielsen (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Dans Avis Omdeling A/S – i daglig tale DAO – står nemlig klar til at udfylde det hul, PostNord altså nu måtte efterlade i markedet. 

Det siger Hans Peter Nissen, administrerende direktør i DAO, torsdag morgen til Ekstra Bladet

Sidste Champions League-kamp venter for FHK

0

Torsdag aften kl. 18:45 spiller Fredericia Håndboldklub sin sidste kamp i Champions League for denne omgang. Det bliver en “last dance” for holdet, der har kæmpet bravt i gruppespillet, men nu har intet på spil i den sidste kamp mod Dinamo Bucuresti.

Kampen finder sted i Jyske Bank Arena i Odense, og selvom der ikke er noget direkte på spil for FHK – og Bucuresti allerede har sikret sig videre til næste fase – vil FHK stadig kæmpe for at slutte eventyret af på bedst mulige vis. Bucuresti har dog stadig noget at spille for, da deres præcise placering i puljen endnu ikke er afgjort, og en sejr kan sikre dem den bedst mulige position.

For Fredericia Håndboldklub er der mere på spil i den kommende weekend, hvor der venter en vigtig ligaopgave mod TMS Ringsted på udebane søndag. Derfor er det usandsynligt, at FHK vil sætte alle sejl ind i torsdagens opgør, hvis kampen mod Dinamo Bucuresti viser sig at blive for svær. FHK har prioriteret ligaen højt, og søndagens kamp mod TMS Ringsted er afgørende i jagten på at cementere deres position i toppen af ligaen.

Kampen mellem de to hold i første halvdel af gruppespillet endte med en 37-28 sejr til Dinamo Bucuresti, men kampen havde sin dramatiske vinkel. FHK var i kontrol i første halvleg og førte med 11-8, men kampen ændrede karakter i anden halvleg, hvor Bucurestis keeper Vladimir Cupara tog flere imponerende redninger og pillede pynten af FHK. Dette vendte kampen til rumænernes fordel, og de kunne til sidst trække sig sejrrigt ud.

Med alt dette i mente, har FHK mulighed for at slutte deres Champions League-eventyr med et positivt resultat, hvis de kan finde tilbage til den gode form, de viste i første halvleg af den første kamp. Det bliver en test af både spillernes mentale styrke og deres evne til at afslutte sæsonen på bedst mulige måde, selvom den egentlige fokus er på ligaen.

Der er ikke længere noget direkte på spil i forhold til videre avancement, men FHK vil utvivlsomt gøre alt for at afslutte gruppespillet med stil, selvom prioriteten klart ligger på den kommende kamp i ligaen. Det bliver spændende at se, hvordan holdet griber opgaven an, og om de kan få en sejr i deres sidste Champions League-opgør og på den måde slutte deres eventyr i denne omgang af turneringen på en positiv note.

I sidste ende er det dog ligaen, hvor FHK for alvor har noget at kæmpe for, og kampen mod TMS Ringsted vil uden tvivl få mere fokus i de kommende dage. Men torsdagens opgør mod Dinamo Bucuresti er en mulighed for at vise stolthed, afslutte Champions League med en sejr og få momentum til de kommende udfordringer i ligaen.