I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet
LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive enige om, er livsnødvendige for samfundets umiddelbare funktion. Problemet er også, at vi kollektivt har besluttet os for, at humaniora ikke længere er vigtigt. Vi skruer ned, indskrænker, undervurderer og nedprioriterer. Og det er en farlig kurs.
Humaniora er ikke bare studiet af støvede bøger, glemt historie eller unyttige filosofiske tanker. Humaniora er hele fundamentet for vores evne til at forstå os selv og det samfund, vi lever i. Det er kilden til kritisk tænkning, refleksion og evnen til at navigere i en verden, der bliver mere kompleks for hver eneste dag.
Når vi skruer ned for de humanistiske uddannelser, gør vi Danmark fattigere. Ikke nødvendigvis økonomisk fattigere her og nu, men fattigere på ånd, forståelse og på evnen til at se verden fra flere vinkler. Det er denne rigdom – en rigdom, der findes i nuancerne, i kulturen, i sproget og i historien – der risikerer at blive sat over styr, hvis vi fortsætter ned ad den vej, vi er slået ind på.
Forståelsen af manglen på ingeniører og sygeplejersker er ikke forkert. Det er heller ikke forkert at sikre gode vilkår og opbakning til håndværkere og faglærte. Men det må aldrig ske på bekostning af en hel vidensgren, som vi ikke umiddelbart kan måle i kroner og ører eller anvende direkte i produktionen.
Problemet opstår, når vi lader det ene perspektiv skygge totalt for det andet. Når samfundsøkonomisk relevans bliver eneste målestok, og når humaniora reduceres til en luksus, som samfundet kun har råd til i gode tider. Når vi siger til unge mennesker, at deres passion for historie, filosofi, sprog og kultur ikke længere er noget værd.
Vi ser allerede konsekvenserne. Unge fravælger humaniora. De studerende bliver færre, og uddannelserne bliver reduceret til skygger af sig selv. Om få år kan vi stå med et samfund, der har glemt værdien af kritisk tænkning og refleksion, fordi vi ensidigt fokuserede på her-og-nu behov frem for at investere langsigtet.
Vi må spørge os selv, hvilket samfund vi ønsker. Et samfund, hvor alt måles i produktivitet, eller et samfund, der også anerkender værdien af at forstå vores historie, kultur og hinanden? Svaret burde være indlysende.
Hvis vi glemmer humaniora, mister vi også vores evne til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Det vil gøre os til et fattigere, dummere og mere endimensionelt samfund. Og det kan Danmark ikke være tjent med.
SPORT. Der er stadig dage til kampen, men Fredericia summer allerede. Noget helt særligt venter fredag aften, når FC København kommer på besøg. En begivenhed, der får pulsen til at stige på byens fodboldfans, der for første gang nogensinde kan opleve deres lokale hold i Superligaen mod en af Danmarks allerstørste klubber. Det er en af de dage, man vil huske længe efter det sidste fløjt, og interessen for kampen har oversteget alt, hvad klubben tidligere har oplevet.
»Det er den største fodboldkamp, der nogensinde er spillet i Fredericia, og det gælder også antallet af tilskuere. Vi forventer omkring 6.500 tilskuere. Vi når nok ikke helt op på 7.000, men det skyldes primært, at stadion endnu ikke har den fulde kapacitet,« fortæller Stig Pedersen med en begejstring i stemmen, der kun sjældent rammer en direktør midt i hverdagens praktiske gøremål.
Netop kapaciteten har været et varmt emne de seneste dage. Klubbens hjemmebane, Monjasa Park, er nemlig ikke helt færdigbygget endnu. Visionen er klar, når man står på det grønne græs og lader blikket glide hen over tribunerne. Her skal engang være plads til 10.000 tilskuere, men lige nu arbejdes der stadig på højtryk. Maskinerne brummer, og håndværkere knokler for at færdiggøre det, der kan nås inden fredag.
»Årsagen til, at vi ikke kan lukke flere tilskuere ind, er blandt andet, at hjemmebaneafsnittet endnu ikke er færdigbygget. Det er faktisk knap halvt færdigt, og det vil man også kunne se, når man kommer ud på stadion,« forklarer Stig Pedersen.
Udebaneafsnittet, som kommer til at huse omkring 2000 københavnske fans, kunne potentielt rumme flere. Men klubben tør ikke satse for stort i første forsøg. Man er nødt til at trykprøve logistikken og sikkerheden omkring kampen, inden man lader tribunerne fylde til randen.
»Vi har behov for at trykprøve Monjasa Park på fredag. Jeg forventer, at vi får meget travlt, og vi er selvfølgelig spændte på at se, hvordan det hele kommer til at fungere med tilskuerne til og fra stadion,« siger direktøren, der ikke lægger skjul på, at der er en særlig spænding i luften.
Den store interesse har også betydet, at både udebanetribunen og hjemmeholdets stemningsafsnit allerede tidligt meldte udsolgt. Et signal om, at Fredericia er klar til at møde de store hold i Superligaen, og at opbakningen omkring klubben lige nu er massiv.
»Vi forventer en oplevelse, som Fredericia aldrig har prøvet før. Det bliver virkelig stort. FCK-fansene er jo kendte for at skabe en fantastisk stemning, og alle, der har oplevet dem på andre stadioner, ved, at det altid er en kæmpe fest, når de kommer og støtter deres hold,« bemærker Stig Pedersen.
Han fortæller også, at klubben gør alt for at give både hjemmeholdets og udeholdets fans en fantastisk oplevelse, trods praktiske udfordringer som uafdækkede tribuner og risikoen for regn.
»Vi har kaldt alle de folk ind, vi overhovedet kan skaffe, for at hjælpe med alt fra salgsboder til entréen, så det hele glider nemt. Publikum kommer sikkert tidligt, og der bliver travlt, så vi er meget spændte. Det bliver helt fantastisk.«
FC Fredericia leverede en stærk præstation i Silkeborg, hvor holdet sikrede sig en flot 2-0-sejr. Nu er holdet klar til fredagens store kamp mod FC København på Monjasa Park.
Siden oprykningen i maj har Fredericia oplevet en nærmest eksplosiv interesse for fodbold. Det føles, som om hele byen er vågnet op til en virkelighed, hvor sporten pludselig fylder mere, end nogen havde turdet drømme om. Snakken går på caféer, i supermarkeder og på gader og stræder, hvor der mærkes en ny fælles stolthed. Børn og voksne går rundt i røde trøjer med klubbens logo på brystet, og selv folk, der måske normalt ikke følger fodbold, er begyndt at engagere sig i klubbens skæbne og følge FC Fredericias eventyr i Superligaen.
Det er en følelse, direktøren også selv oplever.
»Lige siden vi rykkede op i maj, er interessen for fodbold eksploderet i byen. Vi har nok ikke helt været klar over, hvad vi gik ind til, og det tror jeg egentlig heller ikke, at Fredericia som by har været, hverken vores tilskuere eller sponsorer. Det har simpelthen taget os med storm. Vi oplever en vild opmærksomhed, og det er en helt anden hverdag, vi nu står midt i. Vi har meget mere at se til end før, men det er samtidig virkelig sjovt. Så alt er faktisk rigtig godt. Vi er trætte, når vi går hjem, men vi glæder os til at møde ind igen næste morgen, for det her er bare helt vildt,« fortæller han stolt.
Den nye fodboldfeber kan også måles direkte på salget af sæsonkort. Normalt sælger klubben omkring 100 sæsonkort på en hel sæson, men i år har hele 1600 valgt at sikre sig en fast plads på stadion. Alt er vendt på hovedet, og den stærke sæsonstart i Superligaen har kun øget interessen yderligere.
»Der var måske omkring 1000 billetter tilbage, og de blev bare revet væk på ingen tid. Det er helt vildt. Jeg håber virkelig, at der kommer flere kampe som den her, og det ved jeg heldigvis, at der gør,« siger Stig Pedersen.
Fredag bliver Monjasa Park altså fyldt til bristepunktet. Det bliver en aften, hvor spillerne for alvor mærker, hvad det vil sige at spille i Superligaen. For flere af spillerne bliver det første gang, de træder ind på hjemmebanen i en sådan kulisse.
»Vi har en del spillere, som ikke har prøvet den kulisse, de skal spille i fredag aften. Stadion bliver alligevel lidt intimt, og alle sidder tæt på banen, så det kommer til at føles tætpakket. Det er jeg helt sikker på,« siger direktøren, der håber, at de lokale fans vil gøre alt, hvad de kan for at matche den stemning, som FCK-fansene altid bringer med sig.
»Vi er trods alt også 4000 fra Fredericia, selvom jeg godt ved, at der nok sidder en enkelt eller to FCK’er imellem i civilt tøj. Vi håber virkelig, at vores fans vil bakke os op fra første minut til sidste,« fortæller han med et lille smil i stemmen.
Og så slutter han af med en vigtig opfordring til fansene. En sidste praktisk detalje, inden festen for alvor bryder løs.
»Jeg synes, man skal komme i god tid, og hvis man har mulighed for det, så tag cyklen herud i stedet for bilen. Med omkring 6000 tilskuere bliver der pres på parkeringspladserne i området, så det er en god idé at tage cyklen, og så er det jo også sundt.«
Fredag aften vil vise, om FC Fredericia og Monjasa Park består prøven. Kampen sparkes i gang kl. 18.00.
SPORT. Der bliver fyldt på lægterne, når FC Fredericia fredag aften tager imod FC København på Monjasa Park. Allerede tirsdag middag kunne FC Fredericia meddele på klubbens sociale medier, at der nu er totalt udsolgt til opgøret.
Mandag kom det frem, at hele udebanetribunen var udsolgt, og at 2000 FCK-fans dermed har sikret sig billet til kampen. Klubben meldte samtidig ud, at det derfor ikke længere var muligt for udeholdets fans at købe billetter.
»Det betyder, at vi får besøg af 2000 FCK-fans på fredag, og at det nu ikke længere er muligt at købe billetter som udebanefan til opgøret,« skrev FC Fredericia mandag.
Med tirsdagens melding er der nu heller ikke flere billetter tilbage til hjemmeholdets fans. Derfor opfordrer FC Fredericia sæsonkortholdere, som er forhindret i at komme, til at frigive deres pladser, så flere fans kan komme ind.
»Hold øje med billetsiden, hvor der løbende kan være folk, der frigiver deres sæsonkort, og dermed kan der komme ledige pladser,« lyder opfordringen fra klubben.
På FC Fredericias hjemmeside findes en vejledning til, hvordan man deler sit sæsonkort med venner eller familie, eller hvordan man frigiver sin plads.
Sidst FC Fredericia mødte FC København var i en træningskamp den 8. juli på FCK’s træningsanlæg Nummer 10. Her endte opgøret 1-1 efter en stærk præstation fra Fredericia-holdet.
Fredagens opgør mellem FC Fredericia og FC København sparkes i gang klokken 18.00 på Monjasa Park.
FINANS. Der bliver ikke opbakning fra Middelfart Sparekasse, hvis Nordfyns Bank fastholder planerne om en fusion med Fynske Bank. Det slår sparekassens topchef, Martin Baltser, fast over for erhvervsmediet Finans.
I stedet ønsker Middelfart Sparekasse, som i juni købte cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, selv at fusionere med den nordfynske bank.
»Middelfart Sparekasse ønsker ikke at veksle en betydelig aktiepost i Nordfyns Bank til en eventuelt mindre aktiepost i en ny bank,« siger Martin Baltser til Finans.
»Derimod ønsker vi at indgå i reelle fusionsforhandlinger med Nordfyns Bank, når den nuværende proces er afsluttet, – altså dialogen mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank,« uddyber han.
Fusionsplanerne mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank blev oprindeligt offentliggjort i maj med ambitionen om at skabe »Fyns stærkeste og mest attraktive bank« under navnet Fynske Bank. Men allerede inden den første ekstraordinære generalforsamling skulle afholdes i juni, stod det klart, at der ikke var opbakning fra nok aktionærer, og generalforsamlingen blev aflyst.
En af de væsentligste årsager var, at storaktionæren SJF Bank, som ejede cirka 25 procent af aktierne i Nordfyns Bank, meddelte, at de ikke ville støtte fusionen. Middelfart Sparekasse har siden købt SJF Banks aktier.
I starten af juli præsenterede Fynske Bank og Nordfyns Bank en opdateret fusionsaftale. Her hævede man ombytningsforholdet, så aktionærerne i Nordfyns Bank blev tilbudt 3,5 aktier i Fynske Bank for hver aktie i Nordfyns Bank – en stigning på 0,8 aktier i forhold til det oprindelige tilbud.
Men Middelfart Sparekasse står altså fast på sit nej. Dermed tegner der sig igen et nederlag for de banker, som ønsker at fusionere.
Ifølge Finans gør Martin Baltser det klart, at han og Middelfart Sparekasse kommer til at stemme nej til fusionen, hvis Nordfyns Bank fortsætter processen med Fynske Bank.
LANDBRUG. Sidste uges regnskyl skabte panderynker hos landmændene i hele landet, og tirsdag aften truer regnen igen. Derfor knokles der på markerne overalt i Danmark, hvor man forsøger at sikre så meget af høsten som muligt. Hos DLG, der har hovedsæde i Fredericia, er optimismen trods vejrudsigten stadig intakt.
I Østdanmark gik det værst til, da store regnmængder ramte især Lolland og Falster. Men trods vandmængderne står kornet stadig flot, lyder meldingen fra DLG’s lokationschef for Sjælland og Øerne, Henrik Kløve.
»Det er klart, at når der falder så store mængder nedbør, som vi har oplevet på Lolland og Falster i sidste uge, så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan jorden og afgrøderne håndterer det. Vi forventer stadig en god og stor høst, og vi glæder os til en travl dag,« siger Henrik Kløve.
På Fyn er stemningen også optimistisk, selvom de seneste dages ustadige vejr har presset landmændene. Kornet er modent, og meldingerne fra markerne er gode, fortæller Lars Thorø, der er lokationschef for DLG’s afdelinger på Fyn.
»Der bliver høstet på livet løs, og vi har meldinger om pæne udbytter i det, der kommer ind. Det meste er klar til at blive høstet, så vi håber, at det ustadige vejr er hurtigt overstået,« siger han.
Imens er der endnu roligt i Midt-, Vest- og Nordjylland, hvor høsten kun lige er begyndt. Både Lars Silkjær fra Nordjylland og Jan Kristensen fra Midt- og Vestjylland melder, at det først bliver fra næste uge, at der for alvor kommer fart på maskinerne.
»Det er stilhed før stormen, men vi er godt forberedte og klar til at tage imod landbrugets udbytter,« lyder det fra Jan Kristensen.
Ifølge DLG er omkring 10 procent af den forventede høst allerede i hus. De kommende tre uger bliver afgørende, og hos DLG krydser man fingre for, at regnen ikke spolere resten af sæsonen.
»Efter to år med en høst under middel, så er det ubetinget godt for landmændene og DLG, hvis det går så godt, som vi håber. Det kræver at vejret arter sig til målstregen, og det følger vi spændte med i,« siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark hos DLG Group, og fortsætter:
»Med en god høst sikrer vi råvarer til eget forbrug, men vi sender også gode danske produkter ud i verden og skaber eksportindtægter til Danmark.«
VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.
DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.
Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.
For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.
DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.
Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.
VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.
DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.
Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.
For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.
DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.
Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.
GASTRONOMI. Middelfart er en by, der denne sommer har fået endnu en attraktion på sit gastronomiske landkort. På toppen af byen, hvor Lillebælt smyger sig langs landskabet, ligger konferencecenteret Severin. Normalt kendt for forretningsgæster og konferencer, men i disse sommeruger også kendt for en særlig restaurantoplevelse.
Elevrestauranten på Severin er en nyskabelse. Et sted, hvor det ikke er de garvede fagfolk, men i stedet de unge talenter, der får chancen for at vise deres kunnen. Konceptet er enkelt og sympatisk tænkt, fortæller salgs- og marketingkoordinator Camilla Damgaard Christensen med en begejstring, der næsten er smitsom.
»Det er første gang, vi gør det her. Normalt holder vi åbent for leisuregæster om sommeren, men i år tænkte vi, hvorfor ikke lade eleverne tage ansvar?« siger Camilla og tilføjer, at Severin som en del af mærkningsordningen »Ja tak til elever« ønskede at give de unge en oplæringsperiode ud over det sædvanlige.
»Vi ville give dem de bedste betingelser, og i stedet for at lade de fastansatte kokke og tjenere stå for restauranten, så vi en oplagt mulighed for at lade eleverne vokse med opgaven.«
Elevrestauranten på Severin kører med et menukort, som gæsterne kender det fra almindelige restauranter. Her kan man frit vælge mellem forskellige forretter, hovedretter og desserter, som eleverne selv har været med til at sammensætte.
Og vokset med opgaven, det har eleverne i den grad. En af dem er 19-årige Terkel, der er to år inde i sin kokkeuddannelse. Med en afslappet og samtidig selvsikker tone fortæller han om, hvordan eleverne har fået frie hænder til at udforme menuen, og hvordan de har kastet sig ud i opgaven med stor begejstring.
»Vi har haft utrolig stor frihed til at sætte vores præg på menukortet. Selvfølgelig er køkkenchefen kommet med nogle idéer, men vi elever har bestemt, hvad vi gerne ville servere. Vi har kunnet vælge lidt finere råvarer, og det har været virkelig fedt at få lov til at arbejde med eksempelvis kaviar og sommertrøffel. Der er ikke sparet på noget,« siger Terkel.
Elevrestauranten på Severin drives af unge elever, der selv står for både madlavningen i køkkenet og serveringen ved bordene. En af de elever, der er med til at skabe oplevelsen for gæsterne, er den 19-årige kokkeelev Terkel.
Blandt restaurantens populære retter fremhæver han med særlig stolthed én ret, der både visuelt og smagsmæssigt imponerer gæsterne.
»Vores ceviche med kammusling, anrettet i selve kammuslingeskallen, er virkelig blevet et hit. Det er lækkert, og det er bare noget særligt at kunne præsentere sådan en ret for gæsterne.«
I køkkenet på elevrestauranten er Terkels favorit klart cevichen med kammusling, som han anretter direkte i en muslingeskal. Det er en ret, han altid glæder sig til at lave, fordi den både ser flot ud og smager godt.
Det, der adskiller elevrestauranten fra de mange andre spisesteder i området, er ifølge Camilla Damgaard Christensen netop elevernes ildhu og engagement, som gæsterne hurtigt lægger mærke til.
»Man kan tydeligt mærke passionen. Vi havde en testmiddag, inden vi åbnede officielt, og vi kunne straks se, hvordan eleverne brændte for opgaven. De går op i, at oplevelsen er totalt gennemført og med høj service,« siger hun og understreger, at konceptet handler lige så meget om at give eleverne en vigtig faglig ballast som at give gæsterne en unik madoplevelse.
Terkel selv var inden åbningen lidt nervøs for, hvordan projektet ville forløbe, men indrømmer nu med et smil, at frygten hurtigt blev fejet af bordet.
»Jeg synes faktisk, det har været nemmere, end vi gik og forventede. Vi var nok lidt nervøse for at blive væltet, men vi har klaret det virkelig godt,« siger han.
Og gæsternes reaktioner har bestemt heller ikke ladet vente på sig. Ros og anerkendelse har præget elevrestaurantens første uger, og eleverne mærker tydeligt, at deres hårde arbejde bliver værdsat. Allerede nu har flere besøgende været forbi restauranten mere end én gang.
»Når jeg selv går ud og fortæller om retterne, får vi masser af positiv feedback fra gæsterne. Der er endda flere, der allerede har været her flere gange. Tjenerne siger også tit, at gæsterne har rost maden og oplevelsen meget, og det er bare super fedt at høre,« fortæller Terkel.
Den positive modtagelse betyder også, at elevrestauranten måske ikke kun bliver en engangsoplevelse. Hos Severin er de allerede begyndt at overveje, om konceptet skal gøres til en fast, tilbagevendende del af sommeren.
»Hvis gæsterne bliver ved med at være lige så begejstrede, kan jeg sagtens forestille mig, at vi fortsætter med konceptet næste år. Vi holder åbent hver sommer, og vi er hele tiden på udkig efter nye måder at give både gæsterne og eleverne endnu bedre oplevelser på,« siger Camilla Damgaard Christensen.
På spørgsmålet om, hvad gæsterne helst skal tage med sig fra besøget, svarer Terkel uden tøven, at det handler om at vise, hvad eleverne virkelig er i stand til, når de får lov at udfolde sig med frie hænder. Han håber, at gæsterne forlader restauranten med en klar oplevelse af, at eleverne både har kompetencerne og lysten til at levere en madoplevelse ud over det sædvanlige.
»Jeg håber, at gæsterne går herfra med oplevelsen af, at vi elever virkelig kan noget. At vi sagtens kan være med, også når det gælder lidt finere gastronomi. Og at det, vi laver, virkelig er med hjertet.«
Elevrestauranten på Severin har åbent fra tirsdag til lørdag fra klokken seks til ni, og allerede nu fyldes bordene hurtigt op.
SPORT. Fredag aften får FC Fredericia fornemt besøg, når de forsvarende mestre fra FC København gæster Monjasa Park til sæsonens hidtil største hjemmekamp. Allerede nu har opgøret trukket massiv interesse, og mandag kunne FC Fredericia melde ud på sociale medier, at udebaneafsnittet er helt udsolgt.
»Det betyder, at vi får besøg af 2000 FCK-fans på fredag, og at det nu ikke længere er muligt at købe billetter som udebanefan til opgøret,« lyder det fra klubben.
I samme ombæring minder FC Fredericia om, at udeholdets fans kun har adgang til udebaneafsnittet, og at det derfor ikke er tilladt at vise støtte til FC København hverken gennem adfærd eller påklædning andre steder på stadion.
»Vi gør derfor endnu engang opmærksom på, at det IKKE er tilladt at udvise tilhørsforhold til FCK med hverken adfærd eller påklædning andre steder end på udebaneafsnittet, og at man vil blive nægtet adgang eller bortvist i disse tilfælde, uden refusion af billet,« understreger klubben.
For lokale fodboldfans er der imens fortsat gode muligheder for at komme på stadion. FC Fredericia håber at kunne skabe en stemningsfuld kulisse med stærk opbakning til hjemmeholdet, og billetter kan stadig købes til både stemningstribunen og afsnit K via klubbens billetportal.
Sidst de to hold stod over for hinanden var i en træningskamp den 8. juli på FCK’s træningsanlæg Nummer 10. Her leverede Fredericia en overbevisende præstation og spillede sig til et flot 1-1-resultat mod de københavnske favoritter. Det lover derfor godt for en spændende fodboldfredag på Monjasa Park.
Fredagens kamp mellem FC Fredericia og FC København sparkes i gang klokken 18.00 på Monjasa Park.
STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.
Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.
Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:
»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«
Rekordmange optaget via kvote 2
En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.
Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.
Sundhedsvidenskab i fremgang
Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.
Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.
Humaniora hårdest ramt
På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.
Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage
Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.
Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.
Små ændringer blandt internationale studerende
Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.
Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:
»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«
Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.
Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.
