SPORT. Erritsø GIF Rugby, der blev grundlagt i 1984 og i dag har over 200 medlemmer i alle aldre og køn, arbejder nu målrettet på at løfte klubbens faciliteter til næste niveau. Klubben har modtaget en opfordring fra Rugby Danmark til at etablere Danmarks nationalstadion for rugby i Erritsø.
Klubben har i dag spillere fra U6 til oldboys – både piger og drenge, kvinder og mænd – og har en solid position, især på ungdomssiden. Frivilligheden fylder også meget, da en tredjedel af medlemmerne er aktive spillere eller trænere, mens to tredjedele bidrager som frivillige i større eller mindre grad.
»Med et stigende antal medlemmer har vi sammen skabt et stærkt fundament. Vi arbejder hver dag for at udbrede rugbyen i Fredericia og omegn, så endnu flere mennesker kan opleve rugbysportens fantastiske egenskaber og de unikke fællesskaber. En investering i et større rugbystadion i Fredericia er ikke blot en opgradering. Det er et strategisk skridt mod at styrke rugbyens fundament i hele Danmark,« siger Allan Pertti Frandsen, formand for Erritsø GIF Rugby.
Danmarks herrelandshold og kvindelandshold rykkede tidligere i år op i henholdsvis Rugby Europe Trophy og Championship, hvilket betyder, at herrerne nu er i næstøverste lag, mens kvinderne er i øverste lag i europæisk rugby. Det skærper kravene til de stadions, der fremover skal huse hjemmekampene.
I 2022-2023 rejste klubben selv en kvart million kroner blandt medlemmer og lokale sponsorer til opførelsen af en tribune med 57 siddepladser. Erfaringerne fra værtskabet for herrelandskampe i oktober 2024 og april 2025 har overbevist klubben om, at tiden er kommet til at opgradere.
Projektet, der er beskrevet i et 16-siders materiale sendt til Fredericia Kommune den 11. august, indeholder en overdækket tribuneløsning med 500 siddepladser, elektrisk belysning, to TV-tårne og overdækkede pladser til trænere og reserver. Der er indhentet to pristilbud, et med overdækning og et uden, samt støtteerklæringer fra Rugby Danmark og Fredericia Eliteidræt.
Kommunal støtte bliver afgørende, og klubben har allerede holdt et indledende møde med formanden for Kultur- og Idrætsforvaltningen, Peder Tind. Fredag den 12. september får Erritsø GIF Rugby foretræde for Kultur- og Idrætsudvalget, hvor tidligere formand Kurt Due Petersen og nuværende formand Allan Pertti Frandsen præsenterer projektet og svarer på spørgsmål om blandt andet finansiering.
KULTUR. Trapholt i Kolding kan se tilbage på en sommerferie, der har givet det højeste besøgstal nogensinde. I skolernes sommerferie oplevede museet en stigning på hele 65 procent i antallet af gæster sammenlignet med sidste år. Dermed er også den tidligere rekord fra 2022 slået – i år kom der 41 procent flere gæster end dengang.
Museet har i løbet af sommeren også tiltrukket mange internationale gæster. Især besøgende fra Tyskland, Holland og Frankrig har været markant repræsenteret blandt sommerens publikum.
Museumsdirektør Karen Grøn peger på en kombination af gode udstillinger og Koldings voksende ry som kulturby som forklaring på succesen.
»Vi har denne sommer præsenteret et bredt og aktuelt udstillingsprogram med Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg og den store særudstilling FEEL ME, og samtidig oplever vi, at Kolding i stigende grad tiltrækker kulturinteresserede gæster, der også besøger byens andre attraktioner som Koldinghus,« siger hun.
Ifølge Karen Grøn bekræfter rekordsommeren, at museet er i vækst, og at det understreger behovet for den planlagte udbygning.
»De mange gæster bekræfter, at Trapholt er et museum i vækst, og vi glæder os til at kunne tilbyde endnu bedre rammer i fremtiden,« understreger hun.
Trapholt lukker midlertidigt ved årsskiftet, når en stor ombygning og transformation går i gang. Museet forventer at være lukket i 14 måneder, inden de nye, udvidede faciliteter står klar til publikum i foråret 2027.
Blandt sommerens udstillinger har særligt værker i FEEL ME-udstillingen været populære blandt gæsterne, herunder Daniel Wurtzels værk Air Fountain, Sali Mullers Happiness is as brittle as Glass og Liz Wests An Additive Mix.
SPORT. Da DBU Elitedommere onsdag meldte offentligt ud, at der var sket en kampafgørende VAR-fejl i FC Fredericias 3-3-kamp mod FC Midtjylland, ramte nyheden hurtigt direktionsgangen i den fredericianske klub. Direktør Stig Pedersen lagde ikke skjul på, at det var en bitter pille at sluge, men han holder samtidig fast i, at klubben accepterer præmissen.
»Vi er jo ærgerlige over det, og det er selvfølgelig træls at være dem, det går ud over. Men vi accepterer det. Vi er en del af VAR-systemet, og der sker fejl. Det er sket før, og det kommer der sikkert også til at ske igen. Vi tager det til efterretning og håber, at det ikke rammer os i de næste par kampe,« siger han.
En åben henvendelse fra DBU
Fejlen, som DBU selv kategoriserer som alvorlig, handlede om et mål, der blev godkendt, selvom en efterfølgende kalibrering viste, at FCM-angriberen var offside med 15 centimeter. Den oprindelige kendelse på banen – offside – var altså korrekt, men blev underkendt i VAR-rummet.
Pedersen fortæller, at han blev orienteret direkte gennem systemet og roser, at DBU har været åben om forløbet.
»Vi får en henvendelse, og hvis man skal rose systemet, så er det for at være ret åbne om, hvad der foregår. Alle forsøger at gøre deres bedste, og det er jeg overbevist om, at de også har gjort. Det har så bare ikke lige været godt nok i det her tilfælde under kampen, men det lever vi med, og vi er videre,« siger han.
Betydningen for kampen
Kampen endte 3-3 efter et forløb, hvor FC Fredericia først havde udlignet til 1-1, været bagud 3-1 og derefter kæmpet sig tilbage med to sene mål.
For direktøren er det umuligt at sige, præcis hvor meget fejlen påvirkede resultatet.
»Jeg ser det egentlig på samme måde, som dengang vi ikke havde VAR. Hvis der sker en dommerfejl undervejs, kan man altid sige, at der burde være dømt straffe, eller at det ikke skulle være dømt. Her blev et mål godkendt, som ikke skulle have været godkendt. Det har vi prøvet før, og nu ender kampen 3-3. Hvis vi havde tabt 1-0, havde vi nok været endnu mere ærgerlige over det,« siger han.
Han bemærker samtidig, at der også var en straffesituation, som kunne være faldet ud til FC Fredericias fordel, men som ikke blev dømt.
»Vi accepterer altså også, at det er en del af Superligaens setup. Efter min mening kommer man aldrig til at levere et system, der er fejlfrit. Det kan godt være, at marginalerne bliver mindre, men fejlene vil stadigvæk være der,« siger han og peger på, at der trods alt er et positivt element i situationen.
Her er en mere flydende version uden unødigt talesprog:
»Det positive i den her situation er, at dommerens og linjevogterens kendelser faktisk var korrekte. Dommerne blev blot underkendt af VAR-systemet. Sådan er det, når teknik, elektronik og mennesker skal arbejde sammen.«
Beklagelsen er nok
DBU Elitedommere sendte i opslaget en stor beklagelse til FC Fredericia. For Stig Pedersen er det tilstrækkeligt.
»Det er helt tilstrækkeligt. VAR-systemet er jo også en del af Superligaen. Vi er fint tilfredse. Det er klart, at vi kunne godt ønske os, at den kendelse var håndteret bedre fra VAR-systemet, men det blev den så ikke, og så kan vi jo ikke gøre mere ved det. Hvis jeg står her om et år, og det er sket 25 gange, så vil jeg nok synes, at VAR-systemet ikke skulle være der mere, men jeg er ikke modstander af VAR-systemet,« siger han.
Trods fejlen står Stig Pedersen fast på, at han grundlæggende ser VAR som et brugbart værktøj.
»Ja, det synes jeg. Der er nogle områder, der udvikler sig år efter år. Jeg synes faktisk også, at det kan noget underholdningsmæssigt, når man sidder hjemme foran skærmen eller er på stadion. Men systemet er også afhængigt af, at der ikke sker alt for store fejl. Det gør der måske heller ikke, men den her var vel i kategorien en af de større,« siger han.
For direktøren handler det til syvende og sidst om at acceptere, at fodbold – med eller uden VAR – altid vil indeholde fejl.
»Jeg ser ikke en stor forskel på, om det er en dommer, der dømmer forkert, eller om det er et VAR-system. Det er bare blevet en del af dommersystemet. Nogle af fejlene er nu flyttet fra banen og ud i VAR-rummet. Det er jo det, man har accepteret ved at forsøge at minimere fejl. Men der er en pris, og vi må jo bare erkende, at der sker fejl også i det system her. Jeg tror heller ikke, det er tiltænkt, at det skal være 100 procent perfekt. Det kan det simpelthen ikke være,« slutter Stig Pedersen.
POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.
Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.
Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.
»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.
Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.
»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.
Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.
»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.
Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.
»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.
Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.
»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.
KULTUR. Vi møder Jannie Marie Eriksen på Kulturkasernen en formiddag, hvor himlen hænger lavt og gråt over de gamle bygninger. Hun er lige trådt ud af bilen, armene fulde af gammelt, sirligt mønstret porcelæn – tallerkner og fade, der for længst har overlevet deres første middag, men nu skal have et nyt liv. Hun sender et kort smil, men i øjnene er der det der dirrende blik, som kun mennesker med en kalender, der altid er tre skridt foran, kan have. Om få dage står hun i spidsen for Fredericias første langbordsmiddag under åben himmel. Et projekt, hun selv kalder en »first-timer«, midt på en dag, hvor Kulturkasernen med Åben Kulturkaserne i forvejen bliver forvandlet til et levende samlingspunkt af kultur, musik og fællesskab.
Hun er souschef på spillestederne Tøjhuset og Eksercerhuset og bærer titlerne eventkoordinator og frivillig leder, ord, der i praksis betyder, at hun har fingrene nede i stort set alt.
»Ja, jeg har en finger med i det meste,« siger hun med et lille smil, der både er konstaterende og en anelse underdrevet.
På hendes opgaveliste står alt fra metalfestivaler og børnedisco til dronningens frokost under hendes sidste sommertogt, store firmaarrangementer og snart en galla. Hun nævner det i samme tone, som andre ville remse indkøbene til aftensmaden op, som om det at flytte rundt på hele byens puls bare er endnu en linje i kalenderen. Hun har været med til at trække internationale gæster ind i byens kulturliv, og så er der måske en særlig sommertradition, du kender, som hun også står bag. Cirkelbro-koncerterne – det faste samlingspunkt ved Østerstrand – som hun år efter år får til at spille, og hvor hun i år for første gang også har haft ansvaret for at booke navnene.
Og midt i alt det, hun holder i luften, ligger der en idé, der har fulgt hende længe. Den har ligget stille, som et frø i lommen. Båret med rundt, mens dagene og opgaverne har passeret. Langbordsmiddagen har ventet på sin plads, sit øjeblik og den anledning, hvor den kunne få lov at slå rødder.
»Jeg har altid godt kunne tænke mig at lave social dining. Jeg har en baggrund i restaurationsbranchen, og det fællesskab, det kan skabe, har jeg altid fundet rigtig interessant.«
Vi mødte Jannie Marie Eriksen, souschef og eventkoordinator, mens hun arbejdede på højtryk med forberedelserne til langbordsmiddagen.
Da planerne for Åben Kulturkaserne skulle lægges, så hun sit snit. Hun vidste, at augusttorsdagenes koncerter på Cirkelbroen allerede trak folk til området, og hun så en oplagt mulighed for at forene kræfterne.
»Det var oplagt, med sådan en tretrinsraket med Åben Kulturkaserne, langbordsmiddag og koncerten ved vandet,« siger hun, om det projekt, der taler ind i hendes grundlæggende tro på, at mad og kultur kan skabe møder, vi ellers aldrig ville få.
Men selv den bedste idé kan ikke stå alene. Den kræver hænder, hjerter og mennesker, der gider løfte i flok.
»Jeg kan have nok så god en idé, men hvis ikke jeg har alle vores helt vildt gode frivillige i ryggen, så kommer vi ingen vegne.«
Derfor præsenterede hun planerne en lun sommeraften for FredericiaLives omkring 120 frivillige, mennesker, hun kender ved navn, og som har stået skulder ved skulder med hende mange gange før. De sagde ja, og fra det øjeblik begyndte det at brede sig som ringe i vandet. Lån af borde og bænke. Tilbud om at hjælpe med transporten. Lokale butikker, der gerne ville levere vin, blomster og alt det andet, der kan gøre en aften til noget særligt. Den slags opbakning, der ikke står i en kontrakt, men i tillid, nævner Jannie og smiler.
Og når så mange hænder rækker ind, bliver det ikke kun muligt at gennemføre, det giver også rum til at tænke helheden igennem. At lade omsorgen for detaljerne gå fra bordene og blomsterne til det, der skal serveres. For opbakningen har også fundet vej til menuen.
Menuen er blevet til i samarbejde med Eva fra Cafe Mair’s, der insisterer på økologiske, sæsonbetonede råvarer, mens to af Jannies gamle kokkekolleger tænder grillen og lægger kød på risten.
»Man køber sig ind på en helhedspakke. Vi starter med fællessang, for musik skaber altid en god stemning.«
Sangere fra musicalmiljøet er også med, fortæller Jannie, der selv har været forbi for at spørge om deres hjælp. Bordene skal dækkes med porcelæn, blomster og stofservietter, som de frivillige binder ved et pre-event, en aften med pizza, småsnak og fornemmelsen af, at noget godt er på vej.
Omkring klokken 12 bliver Øster Voldgade spærret af, når forberedelserne til langbordsmiddagen går i gang.
Når maden, musikken og detaljerne falder på plads, er det ikke bare et praktisk program, der er færdigt, det er selve kernen i aftenen. For selv om menuen fylder, er det alt det, der sker omkring bordet, der giver måltidet værdi.
»Det er en helt anden måde at være sammen på end at gå på restaurant, hvor man sidder med sit eget lille menukort og sin egen tallerken. Her er det mere uformelt, og der er en anden atmosfære. Mange beskriver social dining som mere hyggeligt og som noget, der fremmer interaktion og fællesskab. Måltidet bliver et middel til at skabe relationer og et rum for en anden form for samvær, i en tid, hvor mange ellers lever isoleret eller uden den store nærvær.«
Hun ved, at ikke alle bliver inviteret ud at spise, og at ensomhed fylder mere, end vi taler om.
»Så giver man en mulighed for at komme ud og spise med nogen. For mig betyder det helt vildt meget, at vi kunne hive den hjem til FredericiaLive, fordi det er et fællesskab, vi allerede har,« siger hun og bemærker senere, at hun glæder sig over, hvor mange der faktisk tilmelder sig alene som enkeltpersoner.
For Jannie og FredericiaLive handler det i sidste ende ikke alene om en middag, men om at bruge kulturen som løftestang til noget større, at knytte bånd på tværs af mennesker, der ellers aldrig ville have mødt hinanden.
»Det er en anden setting end fodbold og koncerter, som jo også skaber et fællesskab, men her er der tid til at tale sammen på en anden måde. Det kan være, at du en dag står i Føtex og møder en, du sad ved siden af til langbordsmiddagen, og pludselig er der en samtale, et nik eller et smil, så sådan et lille fællesskab, der begyndte over det måltid.«
Gamle, mønstrede tallerkner og elegante krystalvinglas, hentet og samlet ind af Jannie, står nu klar til langbordsmiddagen.
Det er den slags møder, hun gerne vil give plads til. Måltider, hvor snakken får lov at trække ud, som hun har oplevet det sydpå, hvor stolen bliver stående lidt på skrå, glasset fyldes på ny, og lyden af bestik mod tallerkener langsomt glider over i latter og småsnak. Ingen har travlt med at rejse sig, fordi tiden for en stund ikke betyder noget. Først når solen er på vej ned, og gæsterne vandrer videre mod stranden, bliver bordene ryddet.
Måske er det også derfor, opgaven fylder så meget for hende.
»Jeg er helt vildt stolt. Det er noget, jeg måske altid har drømt om, uden at tænke over det. Jeg har altid samlet folk, nu får jeg lov at gøre det i stor skala.«
Hun holder en kort pause, som om hun lige vejer ordene, før hun fortsætter.
»Det er første gang i den her skala, også for mig, og derfor vil vi gerne gøre det ordentligt. Det må gerne se flot ud, være lækkert og have en standard, vi kan være stolte af, vi spiser også med øjnene.«
Og når dagen kommer, håber hun, at alt spiller, fra opdækning til fællessang, mad og samtaler, der forhåbentlig fortsætter, mens aftensolen lægger sig over volden, og tallerkenerne står som stille vidner om en aften, der samlede folk.
»Hvis ikke det var for vores frivillige og vores netværk, så kunne det ikke lade sig gøre. Vi prøver at sætte nogle rammer for noget, der ikke har været i Fredericia før. Nu glæder vi os bare og gør det så godt, vi kan,« slutter Jannie.
FINANS. Middelfart Sparekasse har de seneste døgn sat endnu mere pres på i kampen om Nordfyns Bank. Tirsdag kunne sparekassen fortælle, at den nu ejer over 30 procent af aktierne i banken. Det betyder, at Middelfart Sparekasse nu har en betydelig andel og dermed stor indflydelse på bankens fremtid.
Opkøbet kommer lige efter, at sparekassen mandag lagde et officielt fusionstilbud på bordet. Planen er, at Middelfart Sparekasse skal være det fortsættende selskab, hvis de to banker slår sig sammen. Tilbuddet går ud på, at aktionærerne i Nordfyns Bank får 600 kroner for hver aktie, de ejer. Som udgangspunkt får man betalingen i garantkapital i Middelfart Sparekasse, men under visse betingelser kan man vælge at få pengene udbetalt kontant.
»Vi vil sikre, at alle aktionærer, som ønsker det, kan blive kontant indløst,« lyder det fra Middelfart Sparekasse i forbindelse med meldingen.
I tilbuddet ligger også flere ændringer i ledelsen. Blandt andet skal bestyrelsen i Middelfart Sparekasse udvides med tre personer fra Nordfyns Bank, og Holger Bruun skal indtræde som nyt medlem af direktionen. Desuden får repræsentantskabet i Middelfart Sparekasse 16 nye medlemmer fra Nordfyns Bank.
En vigtig del af tilbuddet er også en jobgaranti. Alle medarbejdere i Nordfyns Bank er garanteret arbejde i 12 måneder efter en eventuel fusion, selvom der kan komme mindre omplaceringer.
Sagen kommer efter et forløb, hvor Nordfyns Bank tidligere på året arbejdede på en fusion med Fynske Bank. Den plan har Middelfart Sparekasse åbent sagt nej til at støtte. I stedet har sparekassen købt sig ind i Nordfyns Bank og nu fremlagt sit eget tilbud om en direkte fusion mellem de to.
Bestyrelsen i Nordfyns Bank har meldt ud, at den nu vil gå i dialog med Middelfart Sparekasse for at se, om der kan findes en fælles løsning.
SPORT. I dag har de fleste af byens børn måske lagt sommerferien bag sig. Penalhuset ligger nyt og stramt i tasken, skoleskemaet er foldet ud som et frisk kapitel. Men hvis man lukker øjnene og spoler tiden en uge tilbage, kan man stadig høre ekkoet af noget andet.
Inde i foyeren til Fredericia Idrætscenter lå der en varme, der ikke kom fra solen, men fra FHK’s Sct. Knuds Håndboldskole. Her var 113 børn i bevægelse. Små kram i pauserne, latter der lød som om sommeren stadig havde fat, og sko der hamrede mod gulvet i jagten på næste aflevering. Den sidste uge af ferien blev brugt på boldspil, nye venskaber og øjeblikke, der ville sætte sig fast i hukommelsen – blandet med duften af frokostlasagne og den lidt for søde grønne saft, der altid smager bedre efter to halvlege.
Ungdomskoordinator Mie Kjærgaard står midt i det hele. Hun smiler træt, men også med den tilfredshed man kun får, når man har set noget lykkes helt ind i hjertet.
»Vi har 113 børn i år. Både fra Fredericia og oplandet og så også fra Fyn. Det er U11 og U13 årgangene, og vi har haft 15 fantastiske trænere, både unge og lidt ældre, som har delt træningerne op, så der både har været fælles kamptræning, holdtræning og individuel træning,« fortæller hun.
Mie bliver stående et øjeblik, som om hun overvejer, hvor hun skal begynde, når hun skal samle trådene fra ugen. Hun taler om alt det, der har været på programmet, men stopper op ved et tiltag, hun tydeligvis er særligt glad for. I år havde håndboldskolen fået nye farver. Det, der før mest var bundet til hallens trygge fire vægge, var blevet krydret med et strejf af sommer.
»Vi har ikke lavet sådan et løb før. De andre år har vi været fuldt i hallen, men i år prøvede vi et selfie-løb, hvor børnene kom udenfor og lavede noget helt andet end håndbold,« siger Mie med et smil.
Børnene blev blandet på kryds og tværs – drenge og piger, U11 og U13 – og sendt afsted med et papir i hånden. På listen stod 19 ting, der skulle findes og foreviges med et mobilkamera. Madsbyparkens ged, løven ved stadion og andre små kendemærker i området, som alle var en del af opgaven.
Der var grin, når nogen måtte lægge sig ned på fortovet for at få det perfekte selfie-perspektiv. Et lille fælles sus, når hele gruppen opdagede motivet på samme tid. Og da de vendte tilbage, trætte og rødmossede, blev billederne talt op. For hvert korrekt billede fulgte en ingrediens.
Til sidst endte alle i hal 6, hvor 113 børn sad på det tildækkede halgulv og byggede lagkager. Nogle blev høje og luftige, andre lidt skæve, og enkelte helt uden kagecreme, fordi netop dét billede, der gav retten til den, ikke var i hus.
»Det var bare virkelig fedt at se dem sidde der og bygge lagkager, som de bagefter spiste med stor fornøjelse. Det var en god ting, og de har også brug for lidt andet end bare håndbold en gang imellem,« bemærker ungdomskoordinatoren.
Og variationen var der også allerede fra dagens første minutter. Inden boldene overhovedet ramte gulvet, var der musik i hallen, og for første gang nogensinde stod der morgendans på programmet.
»Vi dansede hver morgen, lige efter vi havde sagt godmorgen. Det er ikke noget, vi har gjort før, men det gav en rigtig god start på dagen,« fortæller Mie.
Efter selfie-løb, lagkager og morgendans vendte hverdagen i hallen tilbage til boldene. Men selv her var der tænkt nyt. Trænergruppen var sammensat med en bevidsthed om, at styrker vokser, når de får lov at blive brugt rigtigt. Forsvarsspecialisterne underviste i forsvar. Dem med flair for kontra tog kontraløbene. Angreb blev taget af angrebsspillere, og afslutningsteknik kom fra dem, der selv er skarpe foran målet.
»Vi har blandet unge spillere, trænere og nogen, der er begge dele. De kender ikke nødvendigvis hinanden på forhånd, men man kan virkelig mærke, at de får et helt andet forhold til hinanden,« siger Mie, der tydeligt lægger vægt på, hvordan samarbejdet har bundet gruppen sammen.
Den fornemmelse forplanter sig. Når børnene senere møder deres håndboldskoletrænere til kampe eller stævner, bliver klapsalverne højere, og hepperåbene får mere kraft. Trænerne hilser på børnene til stævner, og navne bliver husket. Det er små bånd, der knyttes i løbet af fire sommerdage, men de kan holde i årevis.
Og det fællesskab er i virkeligheden lige så vigtigt som afleveringsøvelserne, for det er her, relationerne går på tværs af årgange, køn og hold.
»Det gør, at de møder nogle andre børn og får et fællesskab på kryds og tværs. De lærer noget nyt, men de får også nye venner. Det betyder meget,« siger Mie.
Hun beskriver stemningen i hallen med et smil, der næsten rækker hele vejen tilbage til sidste uge.
»Der er bare liv over det hele, og glade børn over det hele. Det er en positiv stemning, man ikke kan undgå at blive smittet af.«
Og selvom trætheden er til at tage og føle på, både hos børn og voksne, er det en god træthed. En træthed med et smil under.
»Alle glæder sig allerede til næste år, og håndboldskolen vender 100 procent tilbage. Vi har allerede lidt i støbeskeen,« lover Mie.
Hun sender også en tak til de sponsorer, der er med til at få ugen til at hænge sammen. Ikke med store armbevægelser, men med en oprigtig varme i stemmen. For uden dem ville det være sværere at skabe de rammer, der gør, at et barn måske for første gang mærker glæden ved at ramme et mål, lave en god aflevering eller bare danse morgendans med en ny ven.
Når hallens lys slukkes sidst på eftermiddagen, og boldene er samlet ind, er der ikke meget lyd tilbage. Men ekkoet af latter og fløjt hænger alligevel i luften.
TRAFIK. Når cykelrytterne i PostNord Danmark Rundt ruller af sted tirsdag den 12. august, bliver det startskuddet på fem dage med cykelløb gennem hele landet – og med det følger midlertidige afspærringer og risiko for kø.
Den 34. udgave af løbet strækker sig over 683 kilometer fordelt på fem etaper fra Bornholm til Silkeborg. Især fjerde etape fredag den 15. august vil kunne mærkes i lokalområderne.
Etapen starter i Svendborg og fortsætter gennem Faaborg og Assens, inden feltet kører til Middelfart og krydser Den Gamle Lillebæltsbro. For at sikre løbet spærres broen for al kørende trafik, mens rytterne passerer. På jysk side går ruten gennem Snoghøj, Taulov og Herslev, inden rytterne forlader Fredericia Kommune og fortsætter mod målet i Vejle. På den sidste del af ruten bliver en del af Fredericiavej også afspærret.
Vejdirektoratet oplyser, at statsvejene på Sydfyn, blandt andet rute 44 og rute 131 ved Assens, også bliver påvirket. Ruten spærres typisk 20-25 minutter før feltet passerer, og vejene vil være lukket i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne kan afspærringerne vare længere.
På løbsdagen er det forbudt at parkere på kørebanen, cykelstier og fortove, hvis det er til fare eller ulempe for løbet. Parkering i yderrabatten er tilladt, men politiet kan flytte biler, der står uhensigtsmæssigt.
Vejdirektoratet anbefaler tilskuere at planlægge, hvor de vil se løbet, i god tid, finde egnede parkeringsmuligheder og tage cykel eller offentlig transport, hvis det er muligt. Øvrige trafikanter opfordres til at finde alternative ruter og afsætte ekstra tid til rejsen.
Aktuel trafikinformation kan findes på trafikinfo.dk eller via DR P4 Trafik.
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i USA. Det oplyser energiselskabet mandag morgen.
Kapitaludvidelsen sker ved, at der udstedes nye aktier, som de nuværende aktionærer får fortrinsret til at købe. Staten, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har forpligtet sig til at tegne sin andel på 30 milliarder kroner.
Baggrunden for beslutningen er en negativ udvikling på det amerikanske marked for havvind, som har gjort det umuligt at sælge en del af Sunrise Wind på de vilkår, Ørsted havde håbet. Salget skulle have skaffet en stor del af den nødvendige finansiering til selskabets fremtidige projekter.
Hos bestyrelsen lægger formand Lene Skole vægt på, at beslutningen er truffet efter en grundig vurdering af alle muligheder i lyset af de udfordringer, selskabet står overfor i USA.
»I lyset af den regulatoriske udvikling i USA, som er uden fortilfælde, har vi foretaget en grundig gennemgang af alle muligheder. Ørsteds bestyrelse har konkluderet, at den planlagte kapitaltilførsel er den bedste vej fremad for selskabet og dets interessenter,« siger hun.
Også i direktionen understreges det, at udfordringerne på det amerikanske marked kræver handling. Administrerende direktør Rasmus Errboe peger på, at selskabet befinder sig i en særlig situation, hvor markedsudviklingen i USA rammer oveni en periode med økonomiske og forsyningsmæssige udfordringer.
»Fremtidsudsigterne for havvind er stærke på vores kernemarkeder i Europa. Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden. For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer,« lyder det fra direktøren.
Pengene fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at give selskabet et solidt kapitalgrundlag og sikre finansiering til opførelsen af 8,1 gigawatt havvindkapacitet frem mod 2027.
Forslaget om kapitaludvidelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2025.
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
