6.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025

15-årige Frederik er Danmarks første europamester i teqball: »Det er en fantastisk følelse«

0

SPORT. Han er kun 15 år, men når Frederik Guldborg-Mondrup fra Middelfart træder op til det buede bord, er det med en modenhed og et fokus, som rækker langt ud over alderen. Sammen med makkeren Saxe Paarup-Clausen blev han i august U19-Europamester i teqball i ungarske Pécs. Det var første gang Danmark nogensinde deltog i et ungdoms-EM, og Frederik skriver sig dermed ind i historien som både den første og yngste danske guldvinder.

For de fleste er teqball stadig et ukendt begreb. Men Frederik forklarer, at sporten bedst kan beskrives som en blanding af fodbold og bordtennis.

»Det er lidt ligesom bordtennis, bare med fødderne. Vi spiller på et bord, der minder om et bordtennisbord, men siderne buer nedad, så bolden flyver hurtigt af sted. Man må ikke bruge hænderne, kun fødder, lår, bryst eller hoved. Det giver et helt særligt spil, hvor teknikken er afgørende,« forklarer han.

Sporten er født i Ungarn og er i rivende udvikling verden over, men herhjemme er den stadig forholdsvis ny.

»Jeg begyndte at spille for tre år siden. Jeg så en turnering i Vejle, hvor nogle af de bedste i verden deltog, og så var jeg bare solgt. Jeg har hængt på lige siden,« fortæller Frederik.

Der findes endnu ingen klubber i Danmark, og det betyder, at meget af træningen er selvorganiseret. Frederik har måtte finde sin egen vej, og det tiltaler ham faktisk.

»Jeg synes, det er fedt, at man selv er herre over, hvor god man vil blive. Man skal selv træne sig selv op, der er ikke nogen træner, der gør det for en. Det giver frihed, og man lærer enormt meget af det,« siger han.

Frederik Guldborg-Mondrup i aktion ved EM i Ungarn, hvor han spillede sig helt til guld.

Forberedelserne op til EM var intense. Han brugte mange timer på banen, i fitnesscenteret og ikke mindst på det mentale plan. På Hjalleskolens eliteskolelinje i Odense har han faget »Du er din egen bedste træner«, hvor der arbejdes med visualisering og mental styrke.

»Vi har trænet rigtig meget, også mentalt. Jeg har brugt meget tid på at forestille mig kampene og tænke igennem, hvordan det skulle gå. Det gav en tryghed, da vi stod i finalen,« fortæller han.

Og finalen var noget særligt. På hjemmebane stod de stærke ungarere klar, bakket op af et larmende publikum. Modgangen kunne mærkes, men Frederik og makkeren vendte stemningen.

»Da vi kom foran 9-6, skulle jeg serve min sidste serv. Lige inden havde jeg ramt tre i streg, og det er sjældent, man rammer fire. Men den sad perfekt. Lige der kunne jeg smage guldmedaljen,« siger han med et smil.

At trække den røde landsholdstrøje over hovedet og stå som europamester er noget, han aldrig glemmer.

»Det er en fantastisk følelse. Da jeg begyndte for tre år siden, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle stå her. Jeg er stolt over at være den første dansker, der vinder et EM, og det betyder meget at repræsentere sit land. Jeg har spillet et uofficielt EM før, hvor jeg blev nummer to, så det er fedt endelig at kunne hive guldet hjem,« smiler han.

Familien har imens spillet en stor rolle i succesen. De mange ture til træning og turneringer har krævet støtte og opbakning hjemmefra.

»Det har betydet alt. Mine forældre har kørt mig til træning, ofte en halv time væk, og de har altid bakket mig op. Hvis jeg har haft en dårlig kamp, har jeg fået selvtillid igen gennem dem. Uden den støtte havde jeg ikke stået her,« fortæller Frederik med varme i stemmen.

Selv om han nu kan kalde sig europamester, er blikket allerede rettet fremad. VM venter til vinter i Rumænien, hvor han stiller op i mixed doubles. Målet er at spille sig videre fra gruppen og gerne nå blandt de 16 bedste i verden.

»Jeg vil også gerne vinde en af de internationale Challenger-turneringer. Det er det næste skridt,« fortæller han.

For Frederik er det dog kun begyndelsen på en større rejse. Han sigter højt og uden tøven.

»Det største for mig vil være at blive verdensmester. At stå som nummer ét i verden. Det er det, de fleste drømmer om, og det vil jeg også. Jeg vil ikke nøjes med top fem eller top ti. Jeg vil gå hele vejen,« siger han.

Frederik Guldborg-Mondrup er et ungt talent fra Middelfart, der med vilje, disciplin og en ukuelig tro på egne evner allerede har skrevet sig ind i dansk idrætshistorie. Teqball er måske stadig en ukendt sport for mange, men med en europamester som Frederik er Danmark for alvor kommet på verdenskortet.

Første gang på Klimafolkemødet: »Vi føler et ansvar«

0

EVENTS. På havnefronten i Middelfart rejser telte og scener sig, når Klimafolkemødet i slutningen af august samler tusinder til tre dages samtaler om klima, hverdag og forbrug. Blandt de mange deltagere finder man i år en debutant. Kirppu Loppesupermarked er for første gang med, og ifølge marketingchef Sophia Kalb Møller er beslutningen både ny og nødvendig.

»Det er første gang, vi er med. Vi har ikke tidligere gjort os så meget i den slags, men vi synes, at det er en vigtig agenda, og vi føler også at vi har et ansvar for at tage del i den,« forklarer hun.

Kirppu er kendt som Danmarks største kæde af loppesupermarkeder. Et sted hvor man kan leje en stand og lade brugte ting finde nye ejere. Netop derfor ser virksomheden sig selv som en naturlig del af en samtale om klima og bæredygtighed. På Klimafolkemødet deltager de både med en paneldialog torsdag, en udstilling og en stand alle tre dage.

»Vi har inviteret Dankort og Emma Sofie fra Bachelorette med på scenen, og Tanja Gotthardsen modererer. Det er ikke tænkt som en konfronterende debat, men som en dialog om vores forbrugeradfærd og vores relation til de ting, vi ejer. Hvad får os til hele tiden at købe nyt, og hvad får os til at genbruge,« fortæller Sophia Kalb Møller.

Hun håber, at mødet med publikum kan sætte tanker i gang. Ikke i form af løftede pegefingre, men som små skub i en ny retning.

»Vi håber, at folk tager med sig, at de får kickstartet en refleksion over deres forbrug. Vores ønske er at være med til at genopbygge en relation til de ting, vi ejer, så vi bliver mere bevidste om, hvad vi har, og hvorfor vi har det. Vi vil gerne vise, at det ikke behøver at være svært at gøre en lille forskel,« siger hun.

Det handler altså om at gøre bæredygtighed tilgængeligt og jordnært. Hos Kirppu kalder de sig selv en platform for ting, der kan få nyt liv.

»Når noget bliver ghostet, som vi siger, kan det komme ud til os og finde en ny kærlighed. Vores rolle er at være stedet, hvor genstande kan få en ny historie i stedet for at ende på en genbrugsstation. Hos os går man på opdagelse og på skattejagt. Det tager længere tid end at shoppe online, men det giver en helt anden oplevelse,« fortæller Sophia Kalb Møller.

Til Klimafolkemødet viser Kirppu en særlig udstilling, som de kalder »Værdiløse værdigenstande«. Den består af ting, der er indgraveret med navn, dato eller særlige mærker. Ting som ofte føles for personlige til at kunne genbruges, men som her får en chance for et nyt liv.

»Vi leder efter nye ejere, der passer til indgraveringen. Det kan være et ur med en dato eller en genstand med et navn. Man kan melde sig, hvis man synes, det passer til en selv, og så finder vi en ny ejermand. Det er ikke en konkurrence, men en måde at vise, at selv noget meget personligt kan få en ny betydning,« siger hun.

Personlige historier spiller i det hele taget en vigtig rolle. Ifølge Sophia Kalb Møller giver de genstande en særlig dybde, som kan være med til at styrke vores forhold til de ting, vi vælger at beholde.

»Vi tror på, at personlige historier kan styrke tilknytningen til det, man ejer. Det handler om affektionsværdi. Nogle gange kan det være svært at give slip på ting, men hvis der kobles en historie på, som man kan relatere til, kan man tænke, at den her ting faktisk var lige præcis til mig. Det giver en ekstra dimension til genbrug,« forklarer hun.

Kirppu oplever også, at det netop er de skæve og lidt anderledes ting, der trækker kunderne til. På sociale medier deler de ofte billeder af quirky fund, og folk tager turen til butikken for at se tingene med egne øjne.

For Sophia Kalb Møller handler Klimafolkemødet ikke kun om at vise, hvad Kirppu er i dag, men også om at placere virksomheden som en aktør i den grønne omstilling. Hun sætter tre ord på den rolle, de gerne vil spille.

»Cirkularitet er hele grundlaget for vores koncept. Så er der relationer, hvor vi vil styrke tilknytningen til de ting, man køber, så man beholder dem længere og passer bedre på dem. Og så er der tilgængelighed. Det skal være nemt at købe og sælge brugte ting. Man behøver ikke være på online markedspladser, man kan bare bruge et loppesupermarked. Det er den balance, vi gerne vil stå for,« siger hun.

For Kirppu er Klimafolkemødet en mulighed for at række ud og tage samtalen med både kunder, samarbejdspartnere og alle de nysgerrige besøgende, der lægger vejen forbi Håbets Plads.

»For os handler det meget om samtalen. Vi vil gerne have de gode snakke med folk, vi møder. Hvis vi kan inspirere til en anden tilgang til forbrug, så er vi allerede nået langt,« slutter Sophia Kalb Møller.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

0

UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner og regioner melder om stillinger, der ikke kan besættes, og ifølge fagforbundet FOA vil problemet kun vokse i de kommende år. I 2030 vil der mangle omkring 13.500 social- og sundhedsansatte, og ti år senere vil underskuddet være tæt på 25.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til næsten hver fjerde af de medarbejdere, der i dag bærer ældreplejen.

I Fredericia er behovet beregnet til 28 procent flere ansatte end i dag, i Vejle 27 procent, i Kolding 25,3 procent og i Horsens 31,4 procent. Alle fire kommuner ligger dermed over landsgennemsnittet på 23,4 procent. Det er samtidig netop i disse kommuner, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle–Horsens har sine afdelinger og uddanner de elever, der skal være en del af fremtidens arbejdsstyrke.

Sætter man de dystre prognoser op imod virkeligheden på skolens gange, bliver kontrasten tydelig. I Fredericia oplever man blandt andet, at kun tre ud af 24 elever på Grundforløb 2 har fået en ansættelseskontrakt i kommunen.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. De har kun overblik over de elever, der er ansat, og det kunne de nikke genkendende til,« fortæller skolens direktør Jacob Bro.

For eleverne har det en meget konkret betydning, om de går ind i det første halve år af deres uddannelse med en kontrakt i hånden eller må nøjes med SU. Forskellen mærkes både på pengepungen og måske også på følelsen af at høre til.

»Det kan have en indflydelse på motivationen, at jeg sidder her på SU, mens min sidemand har en ansættelseskontrakt. Vi ved fra undersøgelser, at det øger chancen for at gennemføre, når eleverne er ansat. Det styrker deres faglige identitet og tilknytning til uddannelsen,« forklarer direktøren.

Mens politikerne igen og igen fremhæver den store mangel på arbejdskraft i ældreplejen, møder de unge på Social- og Sundhedsskolen en virkelighed, der ser anderledes ud.

»Der er et dilemma, for vi hører det alle sammen, at vi mangler arbejdskraft. Derfor kan det være demotiverende for den enkelte elev at høre, at man mangles, men at man ikke har en ansættelse,« siger Jacob Bro.

På skolen hersker der usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag, at så mange elever står uden kontrakt.

»Det kan jo være, at de sidder her uden at have søgt. Der kan være mange grunde. Nogle har måske søgt for sent, andre har overset fristen, eller der kan være misforståelser og uvidenhed. Det er netop derfor, vi gerne vil i dialog med kommunen, så vi i fællesskab kan tage fat i eleverne og finde ud af, hvad årsagerne er,« forklarer han.

Derfor har skolen inviteret kommunen til at sætte sig ved bordet. For når både elever og arbejdspladser taber på, at unge går igennem det første halve år uden en kontrakt, giver det ifølge Jacob Bro mening at finde løsninger sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden.

»Vi har sagt, kom ud og få en kop kaffe med en stak ansættelseskontrakter under armen. For man kan godt ansætte elever, selvom de er startet. Vi tror ikke, at det er et bevidst valg, at der kun er ansat tre. Derfor er vi også overbeviste om, at der kan findes løsninger,« siger direktøren.

Han lægger samtidig vægt på, at problemstillingen ikke begrænser sig til Fredericia.

»Det her handler ikke kun om Fredericia. Næsten halvdelen af vores grundforløb 2-elever har ikke en ansættelseskontrakt. Og vi ved, at det har indflydelse på, om de gennemfører deres uddannelse. Det er en generel udfordring, vi ser på tværs,« understreger Jacob Bro.

Derfor er hans budskab til kommunerne enkelt.

»Hvis vi skal have ændret den mangel, vi står overfor, skal vi have uddannet flere. Derfor skal vi i fællesskab se på, hvad årsagerne er til, at eleverne ikke bliver ansat, og så skal vi have ændret dem,« slutter han.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.

Staten er ikke Ørsteds bank

0

LEDER. Ørsted har i årevis været symbolet på Danmarks grønne ambitioner. En national stolthed, en grøn eksportsucces og en virksomhed, der på papiret skulle vise verden, at en statslig aktør kan være både ansvarlig og konkurrencedygtig. Men anno 2025 står billedet i et helt andet lys.

På få år er Ørsteds aktiekurs kollapset. De amerikanske projekter er endt i juridiske slagsmål, regulatoriske katastrofer og milliardtab. Finansieringsplaner, der var bygget på farm-downs og projektfinansiering, er brudt sammen. Derfor står vi nu med en stat, der som hovedaktionær tvinges til at poste yderligere 30 milliarder kroner i en aktieemission, som i alt skal skaffe Ørsted 60 milliarder. For at redde, hvad der reddes kan.

Det er ikke småpenge. Det er skatteydernes penge. Det svarer til godt 5.600 kroner pr. dansker. Og spørgsmålet er: Har vi som borgere egentlig sagt ja til at være bank for Ørsted?

Mens staten lægger milliarder, kører der samtidig en skattesag, som potentielt kan koste Fredericia Kommune over 300 millioner kroner. Ørsted mener, de ikke skal betale selskabsskat i Danmark på samme måde som andre virksomheder – selv om selskabet udspringer af den danske energisektor og stadig har hovedkontor her. Det betyder i praksis, at byen, der huser selskabet, står til at miste et trecifret millionbeløb.

Lokalt i Fredericia har man for længst lugtet lunten. Det er netop baggrunden for, at byens politikere bad ADP’s ledelse om at sikre sig i tilfælde af, at Ørsted sagde: ”Vi betaler jer nul.” Resultatet blev et salg af aktier i ADP til en ny, interessant partner, som kan tilføje værdi og udvikling – men også et klart tegn på, at man ikke længere stoler på Ørsted som en stabil bidragyder til byens økonomi.

Alligevel er de politiske reaktioner på Christiansborg til at overse. Når landets største erhvervssag lige nu både handler om, at staten redder Ørsted med milliarder, og at samme Ørsted forsøger at undgå at betale skat i Danmark, burde der lyde en storm af kritiske røster. Men de fleste ledende politikere er tavse.

Ingen stiller spørgsmålet: Hvorfor skal staten agere bank for en virksomhed, der selv har drevet sig i knæ? Ingen spørger, hvorfor det er acceptabelt, at et selskab, der beder om redning, samtidig nægter at betale skat, hvor de har deres forretning.

Ørsted har dygtige medarbejdere, det skal ingen tage fra dem. Men virksomhedens ledelse har truffet en række fejlslagne beslutninger, som nu truer hele forretningen. Det er ikke skatteydernes ansvar at redde et selskab, der burde have haft bedre styr på sine risici og sin strategi.

Staten skal stille sig selv et simpelt spørgsmål: Er vi aktionærer eller er vi bank? Hvis svaret er det sidste, er vi ude på et skråplan. For staten er sat i verden for at sikre rammer, velfærd og retfærdighed – ikke for at holde hånden under en virksomhed, der både unddrager sig skat og driver dårlig forretning.

Ørsted anno 2025 er ikke længere et symbol på den grønne succes. Det er blevet et symbol på politisk passivitet, dårlig ledelse og en farlig sammenblanding af stat og forretning. Og mens Christiansborg tier, betaler borgerne regningen.

Overraskelsen var total: Dommerduo fik prisen som årets bedste

0

SPORT. Kim Borup og Allan Theils fik søndag en af de største hædersbevisninger, man kan få som håndbolddommere i Danmark. I forbindelse med Bambuni Super Cup blev de kåret som årets dommerpar i dansk håndbold for sæsonen 2024/25.

Prisen blev ledsaget af en check på 5000 kroner til hver, sponsoreret af Danske Fragtmænd.

Formanden for Elitedommerudvalget, Claus Gramm Pedersen, roste duoen for deres udvikling.

»Kim og Allan har i den forgangne sæson udviklet sig rigtig godt. De har med den rette dosis af kommunikation og god dømning vist, at med disse to redskaber i hånden, kan man nå rigtig langt,« sagde han.

Selv blev dommerparret taget på sengen af kåringen.

»Det var en kæmpe overraskelse. Den havde vi ikke set komme, da vi kun har dømt tre år i ligaen. Det er kæmpestort og en stor anerkendelse. Vi er enormt stolte og også rørte over at blive kåret som årets dommerpar,« sagde Kim Borup.

For makkeren Allan Theils var hæderen ekstra følelsesladet.

»For et år siden blev jeg ramt af en blodprop, så for mig har det været en personlig sejr, at vi har præsteret så godt. Vi har ikke været i ligaen så længe, så vi er enormt stolte over prisen. Vi fungerer godt både på og udenfor banen, og det har helt klart styrket vores sammenhold og samarbejdet, så vi nu er blandt de mest respekterede dommerpar i ligaen,« sagde han.

Med titlen som årets dommerpar cementerer Kim Borup og Allan Theils, at de er blandt dansk håndbolds mest respekterede dømmerduoer.

Saxbo-stentøj flytter ind på CLAY

0

KUNST. CLAY Keramikmuseum i Middelfart står foran en markant udvidelse af sin samling. Med støtte fra Ny Carlsbergfondet har museet erhvervet 104 værker fra det legendariske værksted Saxbo samt værker af kunstnere som Jais Nielsen og Thorvald Bindesbøll.

Samlingen kommer fra Anders Uhrskovs omfattende private kunstsamling, og for CLAY er der tale om en længe ønsket erhvervelse.

»Værkerne har stor betydning for museet, fordi formidling og forskning i dansk kunstindustri er en hjørnesten i vores arbejde. Og her er Saxbo, næst efter de to store fabrikker, en meget vigtig aktør,« udtaler CLAYs direktør Pia Wirnfeldt.

Hun tilføjer: »Vi har i flere år ønsket at kunne formidle værkstedets og Nathalie Krebs’ indflydelse og betydning for dansk kunstindustri i det 20. århundrede. Vi er derfor yderst taknemmelige over for både Anders Uhrskov og Ny Carlsbergfondet, og vi glæder os meget til at præsentere værkerne for publikum.«

Saxbo-stentøj med Eva Stæhr-Nielsens elegante lampe. Foto: Pernille & Linus Klemp

Saxbo blev grundlagt i 1929 af kemiingeniør og glasurekspert Nathalie Krebs sammen med Gunnar Nylund. Allerede i begyndelsen af 1930’erne opnåede værkstedet international succes, og i 1937 flyttede Saxbo ind i nybyggede lokaler i Herlev. Den unge keramiker Eva Stæhr-Nielsen blev ansat i 1932 og satte sammen med Nathalie Krebs sit afgørende præg på værkstedets udtryk.

Saxbo adskilte sig fra de store fabrikker ved udelukkende at satse på stentøj. Det gjorde værkstedet til en vigtig aktør i dansk keramik, og gennem årene har mange markante kunstnere haft deres gang dér. Navne som Axel Salto, Jais Nielsen, Jens Jacob Bregnø og Hugo Liisberg er blot nogle af dem, der har bidraget til Saxbos renommé.

 På trappeafsatsen to monumentale krukker af Jens Jacob Bregnø og Jais Nielsen. Foto: Pernille & Linus Klemp

For CLAY betyder erhvervelsen, at museet nu kan sætte fokus på et af de mest betydningsfulde værksteder i dansk keramiktradition. Med Saxbo-samlingen føjes endnu et kapitel til museets allerede stærke samlinger fra Den Kongelige Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia.

Den nye samling vil danne grundlag for en særudstilling, som åbner i januar 2026. Publikum kan her opleve både Saxbo-stentøj og de tilhørende værker af Jais Nielsen, herunder hovedværket Pottemageren fra 1925, samt en krukke af Thorvald Bindesbøll.

Med tilføjelsen af Saxbo får CLAY mulighed for at formidle et endnu bredere udsnit af dansk kunstindustri, og museet peger på, at stentøjet fortsat er eftertragtet og repræsenteret på museer og samlinger verden over.

Fra børn med popcorn til pensionister med rollator – alle vil se Ternet Ninja 3

0

KULTUR. Biografsalene i Fredericia og Middelfart har i disse uger været fulde af liv med publikum i alle aldre. For det er ikke kun børn med popcorn og forventningsglimt i øjnene, men også ældre gæster, der har parkeret rollatoren i foyeren for at få et gensyn med Anders Matthesens skæve univers. Ternet Ninja 3 har ramt biograferne, og den har ramt bredere, end man måske skulle tro.

»Modtagelsen har været helt fantastisk. Jeg synes faktisk, det mest bemærkelsesværdige er, at der til eftermiddagsforestillingerne kommer ældre mennesker alene. Ikke fordi de har børnebørn med, men fordi de selv har lyst til at se filmen. De synes, Anders Matthesen er noget særligt, og de har læst anmeldelserne. Nogle af dem synes, den er lidt barsk, men alle har de sagt, at det var en rigtig god oplevelse, og at de fik noget med hjem at tænke over,« fortæller Helle Broen fra Panorama Biograferne ved Lillebælt.

Hun oplever i det hele taget, at filmen rammer mange forskellige publikummer.

»Den favner kæmpestort. Alle drengene elsker Aske, og alle pigerne elsker Mie og Fie. Det er virkelig, virkelig bredt,« siger hun med et smil.

Når man taler om billetsalg, er Ternet Ninja et kapitel for sig. Den første film solgte tæt på en million billetter i Danmark, og opfølgeren trak også store tal. Om den tredje film overgår de tidligere, er for tidligt at sige, men fornemmelsen i salene i Fredericia og Middelfart er, at interessen er mindst lige så stor.

»Jeg har ikke engang haft tid til at lave statistikken endnu, men jeg fornemmer, at der er en bredere efterspørgsel denne gang, end der har været tidligere,« siger Helle Broen.

Danske film har i det hele taget fået en ny status hos publikum. Hvor man tidligere kunne møde en vis skepsis, oplever biograferne i dag et publikum, der glæder sig til de store danske titler.

»Dansk film har en kæmpe betydning for os. Der var engang, hvor folk rynkede på næsen, men sådan er det slet ikke længere. Publikum er meget begejstrede for dansk film generelt. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at niveauet er så højt, og at der bliver lavet nogle sjove og vedkommende film, folk har lyst til at se,« siger Helle Broen.

Og biograferne i Fredericia og Middelfart har mere på vej. Allerede den 4. september får Rejseholdet – Det første mordpremiere. Filmen handler om oprettelsen af Danmarks første rejsehold tilbage i 1927 og har blandt andre Nicolaj Kopernikus og Alex Høgh Andersen på rollelisten.

Den 9. oktober er det så tid til det, som Panorama Biograferne ved Lillebælt selv forventer sig allermest af, nemlig Den sidste viking.

»Det er holdet bag Blinkende Lygter, så det er Mads Mikkelsen og hele flokken. Og det er skingrende sjovt. Så sjovt, at man nærmest får lyst til at kaste sig ud af vinduet,« griner Helle Broen.

Dermed peger efteråret på Lillebælt mod en stribe danske film, der på hver deres måde skal samle publikum i mørket. Fra en ternet ninja med moralske budskaber til et rejsehold i historisk krimi og videre til en sort-humoristisk vikingefortælling med nogle af landets største navne.

Nye tal: Bankbude svindlede danskere for 6,9 millioner kroner

0

KRIMI. Flere hundrede danskere er i løbet af foråret og sommeren blevet mødt af en fremmed på dørtrinnet, der med et venligt smil præsenterede sig som en hjælpsom bankmedarbejder. Men bag facaden gemte sig kriminelle, som med list og pres fik ofrene til at udlevere både kort og koder. Nye tal fra Finans Danmark viser, at alene i andet kvartal af 2025 blev 519 danskere udsat for de såkaldte falske bankbude, og at de mistede sammenlagt 6,9 millioner kroner.

I gennemsnit blev der hver dag i april, maj og juni franarret næsten seks danskere deres betalingskort i eget hjem. Særligt ældre borgere over 80 år er hårdt ramt. De har i gennemsnit mistet godt 13.000 kroner hver, og i flere tilfælde har de oplevet, at de kriminelle ikke blot har været pågående, men ligefrem truende.

»Det er meget ubehageligt at blive opsøgt i sit eget hjem af kriminelle, der udgiver sig for at være medarbejdere fra banken. Derfor er det også vigtigt, at vi er ekstra opmærksomme. Det er udspekulerede kriminelle, der udnytter, at vi grundlæggende har tillid til, at vi vil hinanden det godt,« siger Michael Busk-Jepsen, underdirektør i Finans Danmark.

Selv om de nye tal viser et fald på omkring ti procent i forhold til de seneste kvartaler, understreger Finans Danmark, at niveauet fortsat er alt for højt. De beskriver, hvordan svindlerne tilpasser deres metoder. I nogle tilfælde har de forsikret borgerne om, at de bare kunne klippe kortet over, inden de afleverede det. Men svindlerne ved, at så længe chippen ikke ødelægges, kan kortet fortsat bruges kontaktløst.

De udspekulerede metoder har flere steder ført til frygt og utryghed blandt ofrene. Enkelte borgere har forklaret, at de følte sig truet til at udlevere deres betalingskort, fordi de var bange for, hvad gerningsmændene ellers kunne finde på.

»Vores bedste råd er, at vi taler med hinanden om den her type kriminalitet – og gerne med vores forældre og bedsteforældre, så man er på vagt. Det er der heldigvis flere og flere, der er. Vi har i denne sommer set historier om anholdelser af kriminelle, hvor ofrene har fattet mistanke og kontaktet politiet, før de kriminelle mødte op på deres adresse. Det er det helt rigtige at gøre. For husk – ingen rigtige bankmedarbejdere møder op i dit hjem,« siger Michael Busk-Jepsen.

Hos politiet vækker tallene fra Finans Danmark genklang. Mange politikredse, herunder Sydøstjyllands Politi, har de seneste år flere gange advaret mod netop falske bankbude. I begyndelsen af 2025 udsendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse, efter at flere borgere i kredsen var blevet opsøgt af svindlere, der udgav sig for at være fra banken. I den forbindelse slog politikommissær Jesper Julian Christensen fast, at ingen borgere skal udlevere hverken kort, koder eller kontanter til fremmede. Advarslerne gentages jævnligt, fordi problemet bliver ved med at dukke op i nye varianter.

Udviklingen de seneste år har vist, at svindlerne hele tiden tilpasser sig. Først begyndte det med telefonopkald, hvor falske bankfolk overtalte folk til at udlevere oplysninger. Nu møder de personligt op for at gøre bedraget mere troværdigt. Enkelte har sågar iklædt sig tøj, der ligner bankens medarbejdere, for at virke mere overbevisende.

Ifølge Finans Danmark har falske bankbude i første halvår af 2025 svindlet over 1.100 danskere for mere end 15 millioner kroner.