Ny borgmester fra Kolding til kongelig nytårskur: »Det var en stor oplevelse«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KONGEHUSET. 98 borgmestre i kjole og hvidt. Borgmesterkæder, hvide handsker og en tydelig forventning i rummet, da dørene på Amalienborg blev åbnet. En scene, der normalt hører staten og de nationale institutioner til, men som denne januarformiddag var rykket helt tæt på det kommunale Danmark. For Jakob Ville blev mandag den 5. januar 2026 derfor mere end blot en kongelig begivenhed. Det blev en markering af begyndelsen på hans tid som borgmester, og samtidig et historisk øjeblik, hvor kommunerne for første gang stod samlet i den kongelige nytårstradition.

»Det var jo sådan en meget formel dag. Meget… ja, hvad skal man kalde det? Det var en stor dag og en stor oplevelse,« indleder Jakob Ville. Den formelle ramme var ikke til at tage fejl af. Alt var koreograferet ned i detaljen, fra påklædning og etikette til den måde, borgmestrene blev ført ind og præsenteret på. Alligevel oplevede Koldings nye borgmester ikke dagen som fjern eller utilnærmelig. Tværtimod.

For første gang havde kongehuset inviteret alle landets borgmestre til nytårskur. Et nyt initiativ, der ifølge Jakob Ville rammer direkte ned i kommunernes rolle og selvforståelse. »Mest af alt synes jeg, at den anerkendelse, der er fra kongehuset ved at invitere Kommunedanmark til nytårskur på Amalienborg, var både tankevækkende og prisværdig.«

En tydelig anerkendelse af kommunerne

Den oplevelse af at blive taget alvorligt fortsatte, da ord blev sat på invitationen. Anerkendelsen lå ikke kun i selve det at være inviteret, men også i det budskab, der blev formidlet fra talerstolen. I sin tale lagde kongen ifølge Jakob Ville tydeligt vægt på kommunernes rolle som det politiske niveau, der står tættest på borgernes hverdag. »Som kongen selv sagde, så er det jo kommunerne, der er ved folket og løser de opgaver og udfordringer, der er ude i befolkningen. Og det ville han gerne anerkende.«

For Koldings borgmester ramte formuleringen noget centralt. At kommunernes arbejde blev fremhævet i den kongelige ramme, gav talen en særlig tyngde og satte ord på et ansvar, som til daglig sjældent bliver italesat i de store nationale sammenhænge. Samtidig blev det gjort klart, at invitationen ikke var tænkt som et enkeltstående signal. »Han sagde, at det her ville blive en tradition, og at vi allerede var inviteret igen næste år.«

Selve ceremonien fulgte den klassiske kongelige form, som mange kender fra tv, men som får en anden tyngde, når man står midt i den. Officielle fotos, faste pladser og det øjeblik, hvor stilheden sænker sig, lige inden kongeparret træder ind. »Der stod sådan en adjudant i uniform med en stor pind og bankede tre gange i gulvet. Så blev dørene åbnet, fanfaremusikken spillede, og kongeparret kom ind.«

Herefter blev borgmestrene kaldt frem én for én. Da det blev Jakob Villes tur, blev han mødt af en bemærkning, der overraskede – og gjorde indtryk. »Da jeg kom hen til kongen, sagde han: ‘Flot valg’. Det viste jo, at han havde sat sig ind i, hvad der var sket ude i kommunerne.« For borgmesteren blev det et konkret bevis på, at mødet ikke blot var symbolsk. »Det betyder meget, at det ikke bare er noget, der skal overstås. Når man siger, at man vil anerkende kommunerne, og man også ved, hvad der foregår, så føler man sig velkommen.«

Kolding kom med i samtalen

Midt i den korte audiens nåede Jakob Ville også at bringe Kolding på banen, med blikket rettet mod et af byens kulturprojekter. »Jeg sagde, at vi i Kolding glæder os rigtig meget til det tidspunkt, hvor gobelinerne får deres plads på Koldinghus, og at vi selvfølgelig håber på at kunne byde kongehuset velkommen i den forbindelse.«

Samtidig benyttede han lejligheden til en mere uformel invitation. »Jeg sagde også, at jeg kunne reservere en plads nede i Kolding Havn, hvis de nu valgte at sejle hertil. Det er jo på tide, at de også kommer forbi Kolding med Kongeskibet,« fortæller han med et smil.

Fra omklædningsrum til kongesal

Bag den højtidelige ramme gemte der sig også en langt mere afslappet og menneskelig stemning blandt borgmestrene, især blandt dem, der, som Jakob Ville, var nye i rollen. »Det var mit første møde som borgmester med de andre borgmestre, og så står man pludselig og hilser på 35 andre borgmestre i underbukser,« siger han og griner.

Inden kjole og hvidt, borgmesterkæder og fanfarer blev der klædt om sammen. Borgmestrene hjalp hinanden med det praktiske – butterfly, skærfter og de små detaljer, der skulle sidde rigtigt, før dørene blev åbnet. »Vi stod og hjalp hinanden med at binde butterfly og spænde skærftet. Og bagefter sad vi i bussen og kunne se 50 borgmestre i kjole og hvidt. Det var lidt surrealistisk.«

Stemningen beskriver han som en blanding af forventning og nervøsitet, også over de formelle spilleregler, der følger med et kongeligt arrangement. »Man tænker jo over, om man husker at bukke eller neje, og om man nu får sagt majestæt og ikke noget andet.«

Også påklædningen havde krævet forberedelse, og her valgte Jakob Ville den lokale løsning. »Jeg gik ned til vores lokale tøjmand i Kolding og viste dem dresscoden og sagde, at jeg skulle have sådan noget her på.«

Undervejs forsøgte han at bevæge sig uden om lakskoene. Med erfaring fra sin tid i Livgarden mente han godt, at han kunne klare sig med et par almindelige, velpudsede sko. »Jeg sagde, at lakskoene kunne jeg godt spare. Jeg har jo været i Livgarden og kan godt finde ud af at pudse sko. Men de sagde, at de ikke ville sælge tøjet til mig, hvis ikke jeg også købte dem, for de hørte til.«

Denne gang valgte borgmesteren at købe tøjet frem for at leje. Ikke mindst fordi invitationen forhåbentligt rækker længere end én enkelt dag. »Nu skal vi jo afsted fire gange på fire år. Og så er jeg også tvunget til at holde figuren, så jeg ikke får mig en borgmestermave.«

En dag, der sætter sig fast

Da dagen var ovre, og borgmesterkæden igen var lagt væk, stod oplevelsen tilbage som noget særligt for Jakob Ville. »Det var en stor oplevelse. Bare det at komme gående ind på Amalienborg med borgmesterkæden på, det var noget helt særligt.«

Oplevelsen rækker dog videre end selve dagen. For borgmesteren handler det også om det perspektiv, nytårskuren peger frem mod. »Jeg glæder mig til næste år. Det her føles som starten på noget, der kan blive en fast tradition,« slutter han.

Læs også

To nye borgmestre til kongelig nytårskur: »Man føler, man er en del af noget større«

Uheld og glatte veje rammer morgentrafikken

Af
Andreas Andreassen
-
0

Onsdag morgen er store dele af landet ramt af glatte veje, uheld og forlænget rejsetid. Ifølge Vejdirektoratet er både motorveje og statsveje påvirket af sne- og isglatte forhold, og bilister må væbne sig med tålmodighed.

På E45 Sønderjyske Motorvej mellem Ustrup og Vojens er der sket et uheld, hvor højre spor er spærret. Redningsberedskab er på stedet, og uheldet forventes først afsluttet i løbet af morgenen. Som følge heraf er der kø på strækningen fra Frøslev mod Kolding mellem Haderslev S og Vojens, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.

Samtidig meldes der om sne- og isglatte veje i Kolding Kommune, hvor både statsveje og kommuneveje er påvirket. Der er løbende gang i saltning og snerydning, men risikoen for glatte vejbaner er fortsat høj, særligt på mindre veje og i morgentimerne.

Også Middelfart Kommune er ramt af sne- og isglatte forhold. Her meldes der om glat føre på veje i alle vejklasser, og saltning er iværksat flere steder i løbet af natten og morgenen.

Vejdirektoratet har desuden udsendt en særmelding om risiko for glatte veje og forlænget rejsetid. Prognosen varsler fortsat snebyger over store dele af landet, især i Jylland, og lokalt kan der falde betydelige mængder sne. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor man starter.

Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, holde god afstand, tage af sted i god tid og løbende orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.

Fra leg til ansvar: Mathias Gidsel og det, der stadig mangler

Af
Patrick Viborg
-
0

Mathias Gidsel er igen i spotlightet. Ikke fordi han søger det, men fordi tiden har placeret ham der, midt i Danmarks jagt på det EM-trofæ, der har manglet siden 2012.

Sneens tyngde er det første, der møder én. Den ligger ikke dekorativt, men massivt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Hotel Vejlefjord er lukket inde i vinteren denne dag, isoleret fra omverdenen, som skabt til forberedelse og forventning. Indenfor er kontrasten markant. Her summer det.

Landsholdets store pressedag folder sig ud i kælderetagen, hvor der er tændt op med spots, kabler og kameraer. Det ligner et midlertidigt tv-studie mere end et hotel. Stemmer glider ind og ud af hinanden, spørgsmål gentages i variationer, og fortællinger bliver langsomt formet.

Annonce

I et mødelokale lidt væk fra mylderet sætter Mathias Gidsel sig til rette. Han gør ikke væsen af sig. Han ankommer ikke. Han sætter sig bare. Alligevel samler rummet sig omkring ham. Han er i spotlight igen.

Ikke fordi han opsøger det. Men fordi tiden har placeret ham der.

Danmark står foran endnu en slutrunde som sportens referencepunkt. Fire VM-guld i træk. To olympiske mesterskaber, senest i 2024. En generation, der allerede har skrevet sig ind i historien. Og alligevel mangler der noget. Ét trofæ. EM-guldet, som Danmark ikke har vundet siden 2012.

Dengang var Mathias Gidsel stadig bare en dreng, der spillede håndbold, fordi det var sjovt.

»Jeg har egentlig aldrig satset på håndbold. Jeg har aldrig haft et karrieredefineret mål med, hvad jeg ville med mit liv,« siger han.

Det er ikke et svar, der er formuleret for at virke beskedent. Det er snarere konstaterende. For Gidsel har håndbolden aldrig været et projekt, der skulle realiseres. Den har været en bevægelse, han har fulgt, fordi den gav mening.

På efterskolen var han blandt de mindste. Ikke fysisk dominerende. Ikke den type spiller, der automatisk blev udpeget som fremtidens stjerne. Alligevel blev han ved. Ikke drevet af ambition, men af lyst.

»Jeg har altid haft en enorm glæde og en leg ved bolden. Jeg trænede ekstra, fordi jeg syntes, det var sjovt. Ikke fordi jeg tænkte, at jeg skulle være verdens bedste håndboldspiller.«

I dag lyder det næsten paradoksalt. For Gidsel er blevet en verdensstjerne. Et navn, der bærer forventninger. Et ansigt på en generation, der ikke længere bliver målt på potentiale, men på resultater.

Men fundamentet er det samme.

Arbejdet.

»Hvis du lægger en million timer i noget, så bliver du dygtig til det. Det er jo ikke en større videnskab.«

Han taler om ungdomsårene uden romantik. Om gentagelser, fysik, om at møde op – også de dage, hvor kroppen ikke føles let. Også kost og restitution, men aldrig som et regime. Snarere som betingelser for at kunne blive ved.

»Man skal selvfølgelig spise nok i den alder. Men i sidste ende er det hårdt arbejde, der bærer det. Og hvis du så lige kan tage lidt talent oveni, så hjælper det.«

Det er den samme nøgternhed, der præger hans blik på landsholdets situation nu. Danmark går ind til EM som storfavorit. Det bliver ikke forsøgt bortforklaret.

»Jeg løber ikke fra, at vi er store favoritter. Og jeg anerkender også, at det er en skuffelse, hvis vi ikke vinder. Men i sport går det ikke altid, som man regner med.«

Annonce

Han nævner OL-turneringen, hvor både kvartfinale og semifinale blev afgjort med ét mål.

»Hvis de kampe var gået den anden vej, så kunne vi have siddet her og snakket om en helt anden historie.«

Det er netop den erkendelse, der gør EM-guldet til noget andet end et krav. Snarere en mulighed. En chance, der ikke nødvendigvis kommer igen i samme form.

»Jeg har jo ikke været med så mange år, så så meget kan det ikke tære mig. Men når vi er så dygtige, som vi er lige nu, så handler det om at vinde så meget som muligt.«

Efter EM i 2024 opstod der ifølge Gidsel en intern snak i truppen. Ikke som en krise, men som en justering. En fornemmelse af, at holdet ikke havde ramt sit fulde potentiale.

»Der blev sagt, at vi måske kun spillede på 80 procent. Og så måtte vi jo finde de sidste 20. Det var ikke noget, der blev sagt for sjov. Det var noget, vi tog alvorligt.«

Den erkendelse ændrede noget. Ikke på overfladen, men i strukturen. I detaljerne. I måden, holdet forberedte sig på.

»Jeg synes faktisk, det var startskuddet til, at vi rykkede os. Ikke fordi vi var dårlige før, men fordi vi blev mere bevidste om, hvor gode vi kunne være.«

Annonce

Siden har resultaterne talt deres eget sprog. Endnu et VM-guld. Et OL-guld i 2024. En følelse af kontrol, men ikke af selvtilfredshed.

Ved det kommende EM kommer hjemmebanen oveni. Jyske Bank Boxen i Herning. Et rum, der allerede har sat sig i kroppen.

»Sidste gang var det lidt som om festen sluttede for tidligt. Vi var videre, men vi havde jo ikke vundet noget. Og så skulle vi af sted. Det sad faktisk i mig bagefter.«

Han holder en kort pause.

»Når man spiller i Jyske Bank Boxen, så mærker man det allerede under opvarmningen. Det er ikke bare larm. Det er sådan et sug, der går igennem kroppen. Det er svært at forklare, hvis man ikke har prøvet det.«

Derfor fylder udsigten til endnu en slutrunde på hjemmebane mere, end han først giver udtryk for. Danmark åbner EM den 16. januar mod Nordmakedonien, og fornemmelsen af begyndelse hænger allerede i luften.

»For mange af os føles det som juleaften den 16. januar. Det er ikke, fordi vi går og er nervøse nu. Det er bare en venten. En glæde.«

Når samtalen bevæger sig væk fra landsholdet, ændrer rytmen sig. Berlin. Hverdagen. Livet uden for rampelyset.

Gidsel har forlænget sin kontrakt. Ikke fordi alternativerne mangler, men fordi valget giver mening.

»Jeg måler ikke altid værdi i lønninger. Jeg måler også værdi i hverdagen.«

Anonymiteten i storbyen betyder noget. At håndbold er vigtigt, men ikke alt. At livet kan fylde mere end resultater.

»Hvis der er noget, jeg har lært de sidste par år, så er det, at det vigtigste er, at min familie har det godt.«

Han ved, at prioriteringer ændrer sig. At livet på et tidspunkt vil se anderledes ud. At der vil komme nye hensyn.

»Jeg er helt med på, at der en dag kommer børn, skole og madpakker, og så vil mit liv se anderledes ud. Men lige nu kan jeg tillade mig at fokusere 100 procent på håndbold. Og det giver mening.«

Pressedagen nærmer sig sin afslutning. Stemmerne i kælderetagen er blevet færre. Kameraerne pakkes sammen. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.

Mathias Gidsel rejser sig og forlader mødelokalet. Spotlightet følger ham videre. Ikke fordi han jager det. Men fordi han står midt i det.

Midt i en storhedstid.
Med ét trofæ tilbage at vinde.

Kim Engstrøm siger farvel til Middelfart – ansat som ny cheftræner i Vendsyssel FF

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tiden i Middelfart er slut for Kim Engstrøm. Den succesfulde træner, der i sidste sæson førte Middelfart til oprykning, er nu præsenteret som ny cheftræner i Vendsyssel FF, der spiller i landets næstbedste række.

Ansættelsen bliver offentliggjort mandag, hvor den nordjyske klub sætter navn på den træner, der skal stå i spidsen for førsteholdet efter et ejerskifte og en periode med sportslig skuffelse. Valget er faldet på netop Kim Engstrøm – og det er ikke tilfældigt, lyder det fra klubbens sportslige ledelse.

Ifølge sportschef Jens Hammer Sørensen har Vendsyssel FF haft mange kvalificerede ansøgere, men Kim Engstrøms profil ramte præcist det, klubben har søgt.

Han peger blandt andet på Engstrøms dokumenterede evne til at skabe resultater og udvikle hold over tid. Tidligere har han ført B93 til oprykning, og senest gentog han bedriften i Middelfart, hvor klubben rykkede op fra 2. division til 1. division med en spillestil, som både var fremadrettet og seværdig.

I Vendsyssel har ambitionen været at finde en cheftræner, der kan bygge bro mellem et stærkt ungdomsarbejde og et konkurrencedygtigt førstehold. Her passer Kim Engstrøm ind i strategien, lyder vurderingen. Han har P-licens, erfaring fra talentudvikling i både Vejle Boldklub og OB samt dansk og international erfaring på seniorniveau.

For Middelfart betyder ansættelsen et punktum for et trænerforløb, der har sat tydelige spor. Under Kim Engstrøm rykkede klubben ikke blot op, men gjorde det med et ungt hold og en tydelig fodboldidentitet, som har givet genlyd uden for bygrænsen.

Kim Engstrøm selv lægger ikke skjul på, at beslutningen om at skifte klub er truffet efter grundige overvejelser.

Han fortæller, at dialogen med Vendsyssel FF og de nye ejere har været både åben og visionær, og at han ser et stort potentiale i klubben, som han oplever har underpræsteret i en periode.

Han beskriver opgaven som et fælles projekt, hvor klubben skal bygges op igen – med afsæt i talentarbejdet og et stærkere udtryk på førsteholdet.

Kim Engstrøm har første træningsdag i Vendsyssel FF mandag den 12., og han får sin debut som cheftræner fredag den 7. marts, når Vendsyssel FF spiller på Nord Energi Arena i Hjørring.

For Middelfart markerer skiftet afslutningen på et kapitel – og begyndelsen på jagten efter en ny cheftræner, der skal bygge videre på det fundament, Engstrøm efterlader.

Bring stopper som hovedsponsor for Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter flere års tæt og værdifuldt samarbejde stopper Bring som hovedsponsor for Håndboldkvinderne. Aftalen, der har været med til at styrke både synligheden og det kommercielle fundament omkring kvindelandsholdet, udløber den 30. juni 2026.

Bring har siden indgåelsen af partnerskabet spillet en markant rolle i udviklingen af Håndboldkvinderne og har været en synlig og engageret samarbejdspartner både på og uden for banen.

Hos DanskHåndbold sender man en stor tak til den mangeårige sponsor.

»Vi vil gerne sige en stor og oprigtig tak til Bring for et stærkt og professionelt samarbejde, som vi har været meget glade for. Bring har bidraget markant til Håndboldkvindernes kommercielle fundament og den samlede fortælling om dansk kvindehåndbold,« siger direktør i DanskHåndbold, Henrik M. Jacobsen.

Samtidig ser DanskHåndbold fremad og arbejder allerede på at finde en ny delt hovedsponsor til Håndboldkvinderne.

»Vi er allerede i gang med arbejdet med at finde en ny delt hovedsponsor, og vi oplever heldigvis stor interesse. DanskHåndbold er inde i en god udvikling, og vi har altid plads til flere ambitiøse partnere, der vil være med på rejsen,« siger Henrik M. Jacobsen.

Også hos Bring ser man positivt tilbage på samarbejdet med DanskHåndbold, som har haft betydning for virksomhedens synlighed i Danmark.

»Vi har sat stor pris på samarbejdet med DanskHåndbold og den rolle, håndbolden har spillet i at gøre Bring mere kendt i Danmark. Partnerskabet har givet os værdifulde erfaringer og synlighed i en sport, der engagerer bredt,« siger Thomas Karlsen, sponsorchef i Bring.

Han peger samtidig på, at beslutningen hænger sammen med en strategisk omlægning.

»Danmark er vigtig for Bring fremover, og nu står vi over for en ny fase med en opdateret sponsorstrategi, hvor vi ønsker at udstikke en ny retning for vores tilstedeværelse i Danmark. Vi takker DanskHåndbold for et godt samarbejde og ser frem til at følge håndboldens videre udvikling,« siger Thomas Karlsen.

Samarbejdet mellem Bring og DanskHåndbold begyndte den 1. december 2021 og afsluttes officielt den 30. juni 2026.

Erfaren købmand tager over i Tøjeksperten i Middelfart: »Jeg ved, hvad vi står for«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Der er stille forandringer, der kan mærkes med det samme. Ikke som et brud, men som et skifte i tempo, i stemme og i tilstedeværelse. Sådan er det i Tøjeksperten i Middelfart, hvor et velkendt ansigt har givet stafetten videre, og en ny, erfaren hånd nu står i spidsen for butikken midt på Østergade.

Efter mere end tre årtier med Thomas Andersen som det bærende ansigt i butikken, er det nu Kent Christensen, der står på gulvet og tager imod kunderne. Ikke for at ændre butikkens kurs, men for at føre den videre, med samme blik for mennesker, samme respekt for håndværket og samme forståelse for, hvad en bybutik i Middelfart skal kunne. »Jeg kommer med 37 års erfaring i Tøjeksperten. Jeg har haft butik i Grindsted, og jeg har arbejdet meget sammen med Thomas. Vi har sådan set den samme profil af butikker,« fortæller Kent Christensen.

Han er med andre ord ikke landet i Middelfart som en fremmed. Tværtimod har han i årtier været en del af kædens indre maskinrum, både som selvstændig butiksejer og som leder. I Grindsted drev han sin egen forretning, indtil den måtte lukke som følge af byggeri, og siden har han haft ti måneder i Kolding Storcenter, hvor han igen stod midt i hverdagen med kunder, varer og drift. Da Thomas Andersen stoppede i Middelfart, var det derfor ikke et åbent spørgsmål i organisationen, hvem der kunne løfte opgaven videre. Erfaringen, profilen og forståelsen for netop denne type butik pegede hurtigt i én retning. »Ledelsen syntes, at da Thomas stoppede, så ville jeg jo være det perfekte match for butikken her,« fortæller den nye butiksbestyrer.

Og netop i mødet med hverdagen på gulvet står det hurtigt klart, at Kent Christensen ikke lader sig definere af afstand eller postnummer. Selv bor han fortsat i Grindsted og pendler dagligt til Middelfart, men for ham er det ikke noget, der fylder. Snarere en praktisk detalje i en hverdag, hvor relationerne betyder langt mere end antallet af kilometer. »Jeg bor i Grindsted og kører hertil hver dag. Det er jo ingen problemer, nu har jeg jo vænnet mig til at køre til Kolding,« siger han med et smil.

For Kent Christensen handler detailhandel ikke om, hvor man kommer fra, men om hvordan man er til stede. Om evnen til at læse rummet, forstå kunderne og møde dem i øjenhøjde, også når samtalen ikke kun handler om skjortestørrelser og pasform. Og den del har han allerede mærket i sine første dage i Middelfart. »Det er gået helt fantastisk. Kunderne har budt mig velkommen og været meget hjertelige. De vil butikken – og mig – og det er jeg dybt taknemmelig for.«

Han lægger ikke skjul på, at han vidste, hvad han sagde ja til. Middelfart var ikke ukendt territorium, men en by, han allerede havde en fornemmelse for, både som handelsby og som sted. »Jeg kendte jo butikken. Den her hyggelige bybutik er fantastisk, og Middelfart er jo bare en rigtig god handelsby. Jeg har været her som turist før og ved, hvad byen kan.«

Alligevel følger der forventninger med, når man træder ind i en butik, der i årtier har haft det samme ansigt udadtil. Thomas Andersen har været synonym med Tøjeksperten i Middelfart, kendt for sin energi, sin synlighed og sin måde at være købmand på. Men hvor andre måske ville se det som en udfordring, ser Kent Christensen i stedet et fælles udgangspunkt. »Der ligner vi jo meget hinanden. Vi ved godt, at det er den enkelte person på den lokale plads, der skal gøre forskellen i en bybutik. Det havde Thomas været garant for, og det har jeg også været i Grindsted. Det håber jeg selvfølgelig også, at jeg kan blive her.«

Derfor ser Kent Christensen heller ikke sin erfaring som noget, der skal tones ned. I hans øjne handler ledelse i en bybutik ikke om alder for alderens skyld, men om forståelse. For mennesker, for situationer og for det tempo, hverdagen har, når døren går op, og kunderne træder ind. »Man kunne godt sætte en 25-årig knægt ind som butiksbestyrer her, men det ville ikke være det rigtige. Det skal være en lidt mere moden alder, så man er på øjenhøjde med det kundegrundlag, vi har her i butikken.«

Blikket er samtidig rettet fremad. 2026 bliver Kent Christensens første fulde år i Middelfart, og han ser det som et år med muligheder, hvor der ikke skal bygges fra bunden, men videre på et solidt fundament. »For mig at se bliver det rigtig godt. Butikken står på et rigtig godt fundament, og Tøjeksperten som kæde går helt fantastisk godt. Det er noget, man skal løfte videre her også.«

Når han taler om fremtiden, gør han det med et naturligt blik for både struktur og indhold. For koncepter, sortiment og brands fylder – men aldrig uden mennesket for enden af disken, bemærker han. »Vi har masser af ting bagved, der kan hjælpe os. Jeg ved, hvad vi vil, og hvad vi står for i Tøjeksperten. Jeg kommer med hele min bagage af viden, både om produkter og om drift.« Og selv efter et langt arbejdsliv er energien ikke blevet mindre. Tværtimod oplever han det som et privilegium stadig at få ansvar og opbakning. »Jeg er 62, og hold da op, baglandet tror stadig på mig. Det er fedt. Det er virkelig fedt at opleve.«

Også uden for butikken har fællesskabet altid fyldt meget. Gennem mange år har Kent Christensen været aktiv i foreningslivet i Grindsted, både som formand og som drivkraft i lokale sammenhænge. Den erfaring tager han med sig til Middelfart, uden store armbevægelser, men med en naturlig lyst til at bidrage. »Jeg har været meget involveret i foreningslivet. Ikke fordi jeg nødvendigvis skal deltage med det samme, men jeg bidrager gerne.«

Dermed fortsætter Tøjeksperten i Middelfart i et spor, kunderne genkender, som en bybutik med nærvær, erfaring og personlig betjening. Med en ny mand på gulvet, men med den samme grundlæggende forståelse af, hvad der får en butik til at leve.

Uheld i glat føre og lommetyveri prægede døgnrapporten i Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 5. januar registreret en række hændelser på tværs af politikredsen, hvor særligt indbrud, færdselsuheld i glat føre og sager om narkokørsel fylder.

I Middelfart blev der anmeldt lommetyveri på Algade, hvor en forurettet fik stjålet et brilleetui med solbriller samt kontanter. Samme kommune havde flere færdselsuheld. I Asperup blev en bil ramt af en lastbil på Vestermarken, hvor en person sad fastklemt. Personen var ikke i kritisk tilstand. På Bogensevej mistede en bilist herredømmet i glat føre, kom over i modsatte kørebane og ramte en modkørende bil. Der skete betydelige materielle skader, men ingen personskade. Endnu et sammenstød fandt sted på Hønnerupvej ved Harndrup, hvor en bilist påkørte to forankørende biler. Også her uden personskade.

I Faaborg-Midtfyn blev en 36-årig mand sigtet for at føre bil, selv om han testede positiv for euforiserende stoffer, efter en standsning på Dømmestrupvej i Årslev.

Nyborg havde et færdselsuheld på Hjulbyvej, hvor to biler var involveret. Der er ikke meldt om personskade.

I Odense blev der anmeldt to indbrud. På Slagkrogen i Odense SØ vågnede en beboer, da gerningsmanden tændte lyset i soveværelset. Gerningsmanden flygtede, og der foreligger intet signalement. På Holstedvej i Odense V er et vindue blevet brudt op, men gerningsmanden kan være blevet skræmt væk, og der er umiddelbart ikke stjålet noget. Derudover blev en 25-årig mand fra Horsens Kommune sigtet for narkokørsel på Ejbygade, efter han testede positiv for euforiserende stoffer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 5. januar 2026.

AVISEN er åben for alle. AVISEN Premium er et aktivt valg for dem, der vil mere.

Naturvejleder gør status efter ulve-weekend i Fredericia: Ulv bekræftet – men også forveksling med hund

Af
Andreas Andreassen
-
0

En observeret ulv i Fredericia i weekenden satte gang i massiv opmærksomhed, hundredvis af henvendelser og flere myndighedsreaktioner. Mandag blev der samtidig slået alarm om et stort dyr ved en skole – som viste sig at være en hund. Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune gør nu status og slår fast: Der var en ulv i området, men ikke dér, hvor mange troede.

Det begyndte i weekenden med billeder og observationer af et stort dyr i Fredericia-området. En ulv. Observationerne blev delt på sociale medier, og et opslag alene trak omkring 1.600 kommentarer. Siden fulgte dækning i både lokale og landsdækkende medier.

Mandag formiddag kulminerede opmærksomheden, da der kom en melding om et ulvelignende dyr ved en skole og en børnehave i byen. Elever blev sendt ind, og politiet blev tilkaldt.

Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune har mandag brugt det meste af dagen på at gøre status efter weekendens ulveobservationer og den efterfølgende forveksling med en hund.

Men her var der tale om to forskellige hændelser.

Det understreger naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, der mandag brugte det meste af dagen på at håndtere henvendelser, interviews og koordinering.

»Der blev observeret en ulv i weekenden, og det er korrekt. Den observation er efterfølgende blevet bekræftet af ulveeksperter. Men den episode, der mandag skabte alarm ved skole og børnehave, viste sig at være en stor hund,« siger han.

Mandagens alarm: Hund – ikke ulv

Ifølge Bjarne Christensen blev han ringet op mandag formiddag af skoledirektøren, der fortalte, at der var observeret et stort dyr på skolens område. Af hensyn til børnenes sikkerhed blev eleverne sendt ind.

»Jeg tog derud sammen med en afdelingsleder. Da vi går over sportspladsen, kommer der pludselig et stort dyr løbende meget tæt forbi os. Det gav da et chok, fordi vi ikke havde set det komme,« fortæller han.

Dyret bevægede sig mod børnehavens område, og på det tidspunkt var der fortsat usikkerhed om, hvorvidt det kunne være en ulv.

»Det ville simpelthen ikke være acceptabelt, hvis et fritgående rovdyr bevægede sig rundt ved en børnehave. Derfor ringede jeg til politiet,« siger Bjarne Christensen.

Politiet kom hurtigt frem og afspærrede området. Kort efter blev det klarlagt, at der var tale om en hund – en stor hund, men en hund – som ejeren efterfølgende kom og hentede.

»Jeg tog bagefter hjem og sammenlignede billeder fra sociale medier med de billeder, jeg selv havde taget. Og der var ingen tvivl: Det var ikke den samme som ulven fra weekenden,« siger han.

Ulven fra weekenden er bekræftet

Forvirringen opstod, fordi to hændelser lå tæt på hinanden i tid og sted. Men ifølge naturvejlederen er der ikke tvivl om, at der faktisk var en ulv i Fredericia i weekenden.

»Den ulv, der blev set i weekenden, har jeg fået bekræftet af nogle af de mest erfarne ulvefolk, vi har i Danmark. Det var en ulv,« siger Bjarne Christensen.

Ulven er blevet observeret flere steder, men der er ikke tale om et dyr, der har slået sig ned i området.

»Ulve kan bevæge sig meget langt. Op mod en maraton på et døgn. Så det er helt normalt, at den er her den ene dag og væk igen den næste. Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv etablerer territorium her,« forklarer han.

Annonce

Stor opmærksomhed – også for naturvejlederen

Sagen har udløst massiv opmærksomhed. Ud over lokale medier har både landsdækkende aviser, tv og radio kontaktet kommunen. Mandag eftermiddag skulle Bjarne Christensen også videre til P4 Trekantens dækning.

»Jeg har brugt stort set hele dagen på det her. Det sidste interview var her sidst på eftermiddagen,« siger han med et grin.

Han oplever interessen som forståelig – men understreger vigtigheden af at holde hovedet koldt.

»Ulve er nysgerrige, men de er ikke aggressive over for mennesker. Man skal forholde sig roligt, holde afstand og ikke forsøge at komme tæt på. Har man husdyr, skal de ikke gå frit. Så sker der som regel ikke mere.«

Status mandag aften er derfor klar: Der var en ulv i Fredericia i weekenden. Mandagens alarm ved skole og børnehave skyldtes en hund.

»Det er vigtigt at få skilt de to ting ad, så der ikke opstår unødig frygt. Ulven har været her på visit – og er sandsynligvis allerede videre,« siger Bjarne Christensen.

Kommunen vil fortsat følge situationen og opfordrer borgere til at melde observationer ind – men også til at være opmærksomme på, at store hunde og ulve let kan forveksles på afstand.

AVISEN er åben for alle. AVISEN Premium er et aktivt valg for dem, der vil mere.

To nye borgmestre til kongelig nytårskur: »Man føler, man er en del af noget større«

Af
Andreas Andreassen
-
0

KONGEHUSET. To rookies fra Lillebælt i kjole og hvidt og hvide handsker. En lejet butterfly, man ikke lige kan finde, et tøjskift i KL-huset og en kort briefing om, hvor man står, når kongeparret træder ind.

Mandag den 5. januar 2026 blev en dag, Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, og Anders Møllegård (V), ny borgmester i Middelfart, kommer til at huske længe. Ikke kun fordi de for første gang trådte ind i en kongelig nytårskur som borgmestre, men fordi de gjorde det sammen, skulder ved skulder, som to nye i rollen og med en oplevelse, der både var højtidelig og overraskende menneskelig.

For med det nye kongelige initiativ, hvor alle landets borgmestre for første gang var inviteret til nytårskur, blev der pludselig åbnet en dør til et rum, de fleste kun kender fra tv. Og da de to borgmestre satte sig i bilen mod København allerede dagen før, var det ikke kun program og praktiske detaljer, der fyldte. »Der var ikke mange sekunder, hvor der ikke blev sagt nogle ord i går, fordi vi er begge to meget har meget på hjerte og masser af idéer og tanker,« siger Peder Tind. Og Anders Møllegård nikker genkendende til det, han kalder en køretur for to rookies, hvor stemningen var høj, og en smule nervøs. »Vi skulle være sikre på, at vi havde det hele med. Handsker og sko og manchetknapper,« fortæller han. For bag den nationale, kongelige ramme gemte der sig noget mere enkelt, nemlig to nye borgmestre, der gerne ville repræsentere deres kommuner ordentligt, og som lige inden de trådte ind i det historiske rum, stod og hjalp hinanden med knapper, snøringer og butterfly.

Peder Tind måtte starte allerede i weekenden, da dresscoden ikke er noget, man bare lige har hængende på bøjlen. »Opgaven var jo at finde kjole og hvidt, og det har jeg valgt at leje,« siger han og fortæller, at turen til Aarhus for at hente tøjet blev til en familiedag med et smut forbi Moesgaard Museum.

Anders Møllegård løste det på den lokale måde. Det begyndte i Ejby hos den lokale tøjmand, hvor han viste et billede af dresscoden og fik resten serveret. »Så bestilte han det hjem, og vi fik det passet ind, så det sad helt fint også med de hvide handsker,« smiler han.

Borgmestre fra Trekantområdet mødtes i kjole og hvidt ved Amalienborg, da kongeparret for første gang inviterede alle landets borgmestre til nytårskur.

Det lyder måske som små detaljer. Men i en politisk virkelighed, hvor borgmestre ofte bliver beskrevet med store ord og store beslutninger, er det de små ting, der viser, hvor nyt det hele er, hvor meget, der skal læres, og hvor meget, der kan vindes ved at have nogen at læne sig op ad. For mens borgmestre fra hele landet mødtes i København, opstod der ifølge Peder Tind et fællesskab, der rakte ud over høflige nik i foyeren.

»Vi hjalp jo hinanden med at knappe knapperne, få spændt op i ryggen og styr på butterfly’en. Det var en meget fin oplevelse, hvor Middelfart hjælper Fredericia, og Kolding hjælper Vejle,« siger han. Og så kom den klassiske lille nervøsitet, der opstår, når man skal noget vigtigt. »Vi var også lidt nervøse for at glemme noget, et par sko eller en butterfly,« siger Peder Tind og fortæller om formiddagen, hvor han pludselig ikke kunne finde sin butterfly. »Jeg tænkte bare, åh nej, er den væk. Men jeg fandt den til sidst i min inderlomme,« siger borgmesteren og griner.

Netop den fornemmelse var også årsagen til, at de valgte at tage af sted allerede dagen før. Ikke for at gøre en stor sag ud af det, men for at være på plads, når dagen begyndte. Køreturen til København gav tid til både refleksion og snak om det, der venter. »Det var en køretur til København, hvor vi fik vendt verdenssituationen på den ene side af bæltet og på den anden side af bæltet. Og jeg ser meget personligt frem til at arbejde sammen med Anders,« bemærker Peder Tind.

Han lægger ikke skjul på, at dagen også blev en anledning til at tale om det, der kommer efter ceremonien, her samarbejdet. Ikke bare i højtider og symboler, men i konkret politik. »Som kommuner tror jeg, at vi har potentiale til endnu mere samarbejde. Derfor forventer jeg også, at vi i den kommende tid får sat et møde op mellem os og vores to kommunaldirektører, om hvordan kan vi styrke samarbejdet over bæltet.«

Hos Anders Møllegård fylder det samme perspektiv, men han beskriver det også som noget, der allerede er i gang – at to nye borgmestre kan understøtte hinanden, fordi de står i samme situation. »Det er bare dejligt at dele det med en, der sidder i samme position som mig.«

Selve dagen begyndte, som store dage ofte gør. Tidligt, stille og med en fornemmelse af, at der er noget, der ikke helt ligner hverdagen på rådhuset. »Vi startede med morgenmad sammen med to andre gode kollegaer, og så kørte vi ind til KL-huset, hvor vi havde vores famøse tøjskift,« fortæller Anders Møllegård. Det er her, hverdagslogistikken bliver til statsceremoni. Her møder man de andre borgmestre, får kort besked om etikette og forløb og bliver kørt videre mod Amalienborg. »Vi blev briefet, mødte de andre borgmestre og blev derefter kørt ind til kongehuset,« siger han.

Spørgsmålet er så, hvad det gør ved et menneske – og ved en borgmester – at stå der som officiel repræsentant for sin kommune. For Anders Møllegård er det en storhed, der binder sig til noget, han mener, både kommunerne og kongehuset slår på: fællesskaber. »Jeg synes, det er dejligt, at man har fået en invitation til at komme derind som noget nyt. Det handler om fællesskaber, og her står vi som et fællesskab, hele Danmark med 98 kommuner, der er inviteret med borgmestre, og vi møder et kongehus, som også slår meget på fællesskaber,« siger han.

Peder Tind sætter ord på den dobbelthed, mange vil kunne genkende, når man bliver inviteret ind i noget, der både er højtideligt og langt fra hverdagen. »Det er jo både stolthed og ydmyghed. Når kongehuset inviterer, bliver man stolt, og man bliver ydmyg,« siger han. For ham føles dagen også som en markering af, at en ny politisk sæson begynder – næsten som første arbejdsdag, bare på den største scene. »Man kan næsten sige, at det er første dag i det nye hverv, at starte med nytårskur på Amalienborg. Det bliver næsten ikke større,« smiler han.

I audiensen, fortæller de, fik alle lov til at hilse på både kongen og dronningen. En oplevelse, der for Anders Møllegård var både stor og lidt angstprovokerende, netop fordi det er første gang. »Det er stort og lidt angstprovokerende, fordi man ikke har prøvet sådan noget før. Vi er jo trods alt bare lokale,« siger han. Den fornemmelse rammer ifølge borgmesteren noget centralt i kommunalpolitik. At man kan være øverste politiske leder i sin kommune og samtidig føle sig meget lokal, når man træder ind i et rum, der emmer af historie og national betydning.

For Peder Tind var mødet med kongeparret ikke helt nyt. Han har tidligere mødt kongen i forbindelse med Royal Run og husker især dagen, hvor Fredericia tog imod. »Jeg husker tilbage på, da jeg stod nede på Cirkelbroen og bød kongen velkommen til Fredericia,« siger han og tilføjer, at han håber på flere møder i fremtiden. Samtidig sender han et venligt blik i retning af sin borgmesterkollega ved siden af sig. »Jeg ved jo, at Anders skal være vært for Royal Run i år i Middelfart.«

Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, foran Amalienborg i sneen forud for årets nytårskur hos kongeparret.

Når man spørger dem, hvordan de vil forklare dagen til en borger hjemme i Middelfart eller Fredericia, kommer svarene ikke som store royale analyser. De kommer som en fortælling om at starte et nyt år og gå ind i et arbejde med et stort ansvar. »Man får en fælles lykønskning fra kongehuset og deres respekt og opbakning til, at man går ind i noget, der er et stort arbejde, fordi vi har et stort ansvar som borgmestre for vores kommuner,« siger Anders Møllegård.

Han peger også på folkeligheden i, at kongehuset åbner op og inviterer kommunerne indenfor. »Det handler om at vise, at man er folkelig. Det er også det, kongehuset gør, når de lukker op for os, så vi kan komme ind og være en del af det på lige fod med andre,« siger han.

Peder Tind lægger en anden nuance på, her taknemmelighed. At dagen også bliver en anledning til at minde hinanden om, hvor privilegeret et land Danmark er, og at man ikke tager trygheden og velfærden for givet. »At vi udviser taknemmelighed over for hinanden som borgmestre og kommuner og bliver mindet om, hvor privilegeret et land vi i virkeligheden er. »Man føler, man er en del af noget større,« siger han.

Måske er det også det, der bliver tilbage, når kjole og hvidt igen hænger på bøjlen, og dagene vender tilbage til dagsordener, møder og hverdagsbeslutninger. At der en gang imellem opstår et øjeblik, hvor borgmestre fra 98 kommuner står samlet, hilser hinanden, hilser på kongeparret og begynder året med samme håndtryk. Når Peder Tind ser tilbage på dagen, er det akkurat stemningen, han fremhæver og den historiske markør i at være med første gang. »Den gode stemning. Det var utrolig opløftende og positivt at deltage i den første nytårskur for borgmestre,« siger han

Og så kommer den linje, som enhver ny begyndelse næsten håber på at få sagt højt, længe før noget for alvor kan kaldes en tradition. »Det er jo forhåbentlig startskuddet til flere nytårskure. Vi får lov til at være med første gang, og det synes jeg er meget historisk. Det er noget, man kan se tilbage på om 30 år med stolthed,« bemærker borgmesteren.

For Anders Møllegård handler det om mødet på tværs. Borgmestre, der vil deres kommuner det bedste, men også Danmark det bedste. Og et fællesskab, han tror, han vil huske længe. »Det vigtigste for mig er fællesskabet, og at vi kan se, at vi står sammen som kommuner og vil det bedste for hele Danmark,« slutter han.

Det blev en dag for to nye borgmestre fra kommuner ved Lillebælt, sat ind i en ny kongelig ramme og præget af både højtidelighed, nervøsitet, grin og de små detaljer – som en forsvunden butterfly og oplevelsen af for første gang at træde ind i et rum, man ellers kun kender udefra.

Hverdagen begyndte i sne: »Vi salter og rydder i fuld gang«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

VEJRET. Snefnuggene dalede ned over Middelfart og store dele af Trekantområdet mandag morgen, hvor mange for første gang efter juleferien var på vej tilbage til hverdagen. For nogle betød det en langsommere start på dagen, børns begejstring og hvide tage i villakvartererne. For Entreprenørafdelingen i Middelfart Kommune betød det derimod fuld gang i maskineriet – længe før de fleste vækkeure ringede.

»Vi startede klokken fire i nat,« fortæller Torben Christensen fra Entreprenørafdelingen, der har ansvaret for kommunens vintertjeneste.

Sneen satte hurtigt dagsordenen for arbejdet. Først handlede det om salt, senere om decideret snerydning. »Det begyndte som mere saltning, men så blev det ved med at sne, og på et tidspunkt lå der så meget, at vi blev nødt til at begynde at skrabe,« siger han.

Ifølge Torben Christensen var det omkring morgentimerne, at sneen for alvor tog til. »Der begyndte at ligge så meget sne, at vi simpelthen måtte skifte strategi og få det skrabet væk, så folk kan komme sikkert ud og ind,« fortæller han.

På de glatte veje og stier er det ikke småting, der bliver sat i gang. Når Entreprenørafdelingen kun salter, er omkring 22 mand i arbejde. Men når sneen falder tættere, bliver bemandingen skruet markant op. »Hvis der kommer mere snevejr, så er vi omkring 15 ekstra oveni. Så vi er cirka 37-40 mand i gang, når det kører for fuldt tryk,« forklarer han.

Målet er at holde veje og stier så sikre som muligt og samtidig minimere risikoen for uheld. »Nu skraber vi alt det, vi kan komme til, og så giver vi det en omgang salt bagefter. Det handler om at holde det nede, så der ikke er nogen, der falder og kommer galt af sted,« siger Torben Christensen.

Arbejdet stopper heller ikke med dagslyset. Vintertjenesten forventer allerede at være i gang igen tidligt næste morgen. »Saltet er gennemgående hele tiden. Vi starter igen klokken fire i morgen, hvor vi regner med at salte igen,« siger han.

Samtidig minder kommunen om, at ansvaret i snevejret ikke kun ligger hos vintertjenesten. På kommunens hjemmeside understreges det, at også borgerne har en pligt: »Husk, at du som grundejer har pligt til at rydde sne og foretage glatførebekæmpelse på fortov og sti ud for din ejendom.«

Imens lægger sneen sig stille over byen og giver vinterstemning i gaderne. For de fleste betyder det lidt ekstra tid om morgenen og måske et smil over de hvide tage, mens Entreprenørafdelingen sørger for, at hverdagen kan glide videre. Også når den starter med sne under fødderne.

1...232425...178Side 24 af 178