7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

0

SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.

Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.

Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:

  1. Danmarksmester
  2. Grundspilsvinder
  3. DM-sølvvinder
  4. Pokalmester
  5. Grundspils nummer 2
  6. DM-bronzevinder
  7. Grundspils nummer 3
  8. Grundspils nummer 4
  9. Grundspils nummer 5

Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.

Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.

FC Fredericia henter målmand fra Premier League

0

SPORT. FC Fredericia kan præsentere en markant forstærkning på målmandsposten. Klubben har nemlig sikret sig underskriften fra den fransk-engelske keeper Etienne Green, der kommer fra Burnley FC i Premier League.

Green er født i Colchester i England, men opvokset i Frankrig, hvor han siden 2009 har været en del af Saint-Étiennes ungdomsakademi. Han fik sin debut i Ligue 1 i april 2021, en kamp der blev mindeværdig, da han både holdt buret rent og reddede et straffespark. Siden nåede han over 35 kampe i den franske topliga, før turen gik videre til Burnley, som han i seneste sæson var med til at rykke op i Premier League.

Den 191 centimeter høje målmand har desuden erfaring fra det engelske U21-landshold og ser nu frem til at tørne ud for FC Fredericia.

»Jeg er virkelig, virkelig glad. Det har været nogle gode dage med snakke med Fredericia, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Det, jeg ser mest frem til, er at komme ud på banen og levere. Det er det vigtigste for mig« siger Etienne Green.

Han fortæller, at han allerede har fulgt klubben på afstand. »Jeg har fulgt klubben lidt på sociale medier, og jeg har set gode resultater og engagerede fans. Det gør bare, at jeg glæder mig endnu mere til at komme i gang her i FC Fredericia« siger han.

Sportschef Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det er en signing, der vækker stolthed i klubben. »Vi er meget stolte af, at vi har kunnet tiltrække og skrive kontrakt med en spiller, der har erfaring fra en Premier League klub i England og Ligue 1 i Frankrig. Det er en stor signing for FC Fredericia, og vi glæder os til at se Etienne i aktion. Med ham på plads har vi nu igen et komplet målmandsteam, hvor tre stærke keepere skal tage kampen op mod hinanden« siger han.

Pedersen fremhæver især Green som en målmand i en god alder. »Etienne kommer med en solid erfaring fra den bedste franske række, hvilket vidner om et højt niveau. Han er 25 år og står dermed i en rigtig god alder for en målmand. Vi forventer, at hans erfaring og kvaliteter vil komme både ham selv og FC Fredericia til gode« siger han.

Etienne Green har sin første arbejdsdag i klubben i morgen, og FC Fredericia ser frem til at præsentere den nye målmand for hele byen.

Hannerupløbet samlede igen Fredericia i skovens grønne rammer

0

EVENT. Når man står på pladsen ved Hannerup Skov en sensommeraften, forstår man, hvorfor Hannerupløbet er blevet en institution i Fredericia. Tirsdag den 26. august blev løbet afviklet endnu en gang, og med omkring 1350 deltagere var det præcis den folkefest, arrangørerne havde håbet på.

Løbsleder og næstformand i Fredericia Løbeklub, Jørgen Mollerup, smiler, da han ser tilbage på aftenen. »Det var en meget positiv oplevelse, som det jo plejer at være. Vi er alle sammen meget glade og positive« fortæller han.

Han understreger, at det hele klappede fra start til slut. »Både i forhold til deltagerantallet og stemningen på pladsen og ude på ruterne var det endnu en gang en stor succes« siger han.

Glade børn, musik og fællesskab

Noget af det, der gør Hannerupløbet særligt, er bredden i aktiviteterne. Børneløbet og handicabløbet er for mange det rørende højdepunkt, og her er det ikke bare tiderne, men glæden, der tæller. »De glade smil vi får tilbage på det løb, vi arrangerer, det er det, som giver os gejst til at fortsætte. Når de små børn eller deltagerne i handicabløbet kommer i mål, så giver det hele mening« siger Jørgen Mollerup.

I år var der også levende musik på pladsen. Musiker Monika Bigum satte stemningen med guitar og sang, hvilket blev modtaget med begejstring. »Det var dejligt, at der var levende musik på pladsen. Sådan noget baggrundsmusik gør bare oplevelsen endnu bedre« fortæller han.

Og der var masser af aktivitet for børnene. Fredericia Løbeklub havde skabt et aktivitetsområde, som blev flittigt brugt hele aftenen. For mange var det netop kombinationen af motion, leg og fællesskab, der gjorde Hannerupløbet til noget særligt.

Skoven som kulisse

Hannerup Skov er mere end bare et sted at løbe. For mange deltagere er naturen en væsentlig del af oplevelsen. »Det at vi har vores løb i en så flot skov gør det til en unik oplevelse. Der er mange førstegangsløbere, som bagefter fortæller, hvor positivt overrasket de er. De synes, det er flot og godt arrangeret, selvom det selvfølgelig er lidt udfordrende, når det går op og ned hele tiden« siger Jørgen Mollerup.

Frivillige bærer løbet

At samle mere end tusind løbere og tilskuere kræver en enorm indsats. Arbejdet begynder længe før startskuddet lyder. »Det er et arbejde, der går gennem hele året. Allerede nu har vi åbnet for tilmelding til næste år, og vi har tanker i spil om, hvad vi skal gøre anderledes. Men det er jo et kæmpe holdarbejde. Vi var nok 50-60 medlemmer fra klubben, der var aktive på pladsen i år« fortæller han.

De frivillige er ifølge løbslederen selve fundamentet. »Uden dem kan det ikke lade sig gøre. Det betyder alt, at de kommer med lyst og med et smil. Det gør hele forskellen« siger han.

En del af Fredericias DNA

For mange er Hannerupløbet blevet en tradition, og næste år er der en særlig grund til at fejre. »Hannerupløbet er jo nærmest en institution i Fredericia. Næste år markerer vi 50-års jubilæum, siden løbet startede i 1976. Det bliver en stor fest, og vi håber at kunne samle op mod 2000 deltagere« siger Jørgen Mollerup.

Løbet er ikke blot en fest for byen, men også en vigtig del af klubbens økonomi. Indtægterne fra arrangementet er med til at sikre, at Fredericia Løbeklub kan drive sin daglige aktivitet.

Fremtiden

Målet er klart. Hannerupløbet skal fortsætte med at være et løb for hele byen, et løb hvor man kan mødes på tværs af alder og niveau. »Vi har potentiale til mere. Næste år kunne jeg godt tænke mig, at vi når 2000 deltagere. Men ellers er vi meget glade for det niveau, det er på. Det er et fint niveau for os« siger Jørgen Mollerup.

Og hvis han skal beskrive Hannerupløbet 2025 med tre ord, er han ikke i tvivl. »Succes, glæde og fællesskab« siger han.

Det er ord, der rammer præcis det, man oplever, når man står midt på pladsen i Hannerup Skov en sensommeraften i august.

26-årige Mille Holm er ny købmand i REMA 1000 i Strib

0

BUSINESS. Når Mille Holm træder ind i butikken i Strib, er det ikke bare som en medarbejder, men som købmand og ansvarlig for det hele. Hun er kun 26 år, men allerede nu står hun i spidsen for sin egen REMA 1000. For hende er det ikke bare et arbejde, men opfyldelsen af en drøm, hun har haft i mange år.

»Det er jo sådan en drøm, der er blevet til virkelighed. Det er noget, jeg har arbejdet på længe« fortæller hun med et smil, da vi møder hende i butikken.

Rejsen dertil begyndte tilbage i 2015, hvor hun som 16-årig fik sit første fritidsjob i en REMA 1000 i Fredericia. Dengang var ambitionerne ikke større end at tjene lidt ekstra ved siden af skolen. Men som hun selv siger, tog tingene hurtigt fart.

»Jeg startede som ungarbejder og blev senere lukkeansvarlig, da jeg fyldte 18. Jeg troede egentlig, det var det i REMA. Jeg tog til USA som au pair, kom hjem og ville være sygeplejerske. Men så ramte corona, og jeg kunne mærke, at det ikke var vejen for mig. I stedet fik jeg en elevstilling gennem en butikschef, jeg kendte, og så tog det fart derfra« fortæller hun.

Fra elevforløbet gik turen videre til en butik i Kolding, hvor hun blev souschef. Efter to og et halvt år stod hun klar til at rykke endnu et skridt op. Da muligheden bød sig i Strib, tøvede hun ikke. »Jeg sagde bare højt til min regionschef, at det kunne jeg godt tænke mig, og så blev det min butik« siger hun.

At være så ung og alligevel have ansvaret for en hel butik kan virke overvældende. Men Mille Holm er klar. Hun vil sætte sit præg på REMA 1000 i Strib, samtidig med at hun respekterer, at butikken er en del af lokalsamfundet og allerede har sine faste kunder.

»Jeg vil gerne ind og selvfølgelig være mig, men også være det Strib har brug for. Det skal ikke føles som en stor omvæltning, men kunderne skal kunne mærke, at der også kommer et lille præg fra mig« siger hun.

Hun lægger vægt på nærvær, både i butikken og i det omkringliggende samfund. »Det betyder alt at være en del af lokalsamfundet. Det er jo det, der afgør, om kunderne handler hos mig eller ej. Så jo mere jeg kan engagere mig og være synlig, jo mere føler kunderne også, at det er deres butik« siger hun og tilføjer, at hun især vil bruge sin interesse for sport til at skabe forbindelser i byen.

Samtidig har hun et klart fokus på medarbejdernes trivsel. »De betyder alt. Jeg kan ikke gøre det selv. Hvis vi har det godt sammen, og hvis vi udstråler glæde til kunderne, så spreder det sig. Jeg vil gerne have, at vi bliver en butik, som folk i byen taler om som et godt sted både at handle og at arbejde« siger hun.

Mille Holm overtager medarbejderne fra den tidligere købmand og har allerede ansat en ny salgsassistent. Hun vil i den kommende tid mærke efter, om holdet skal suppleres med flere. Men hendes første mål er klart: at falde til og blive accepteret i Strib.

»Det første år handler om at falde på plads. Jeg forstår godt, at kunderne også lige skal vænne sig til en ny købmand, og det skal vi finde ud af sammen. Jeg vil gerne vise, at jeg er her for dem« siger hun.

Når hun ser længere frem, er ambitionen ikke til at tage fejl af. »Om fem år ser jeg en butik, der trives virkelig godt og er i fremdrift. Ikke bare min REMA, men hele Stribs REMA« siger hun.

For Mille Holm handler købmandsdrømmen ikke kun om varer på hylderne og tal på bundlinjen. Det handler om at skabe en butik, hvor kunderne føler sig hjemme, og hvor medarbejderne trives. »Jeg håber, at kunderne vil sige, at det er en pæn butik med de varer, de skal bruge, og at jeg er en købmand, der behandler mit personale ordentligt. Jeg vil gerne gå den ekstra mil for at give folk en god oplevelse« siger hun.

Og med den indstilling er Stribs nye købmand mere end klar til at skrive sit kapitel i historien om REMA 1000.

Kun tre sosu-elever fik kontrakt i Fredericia – udvalgsformand kalder tallene bemærkelsesværdige

0

POLITIK. På papiret lyder det simpelt. Danmark mangler tusindvis af social- og sundhedsmedarbejdere, og manglen bliver kun større i årene frem. I Fredericia alene vurderes behovet at være næsten 30 procent flere hænder end i dag. Alligevel sidder elever på Social- og Sundhedsskolen FVH i Fredericia og kigger på hinanden over bordene, mens kontrakterne glimrer ved deres fravær.

Ud af 24 elever på grundforløb 2 har kun tre fået en ansættelse i kommunen. Resten er henvist til SU og en mere usikker fremtid.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. Det kunne de,« har skolens direktør Jacob Bro forklaret. Han pegede samtidig på, at forskellen betyder noget konkret for eleverne, både økonomisk og for deres motivation til at gennemføre uddannelsen.

Det er i den sammenhæng, formanden for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv fra Socialdemokratiet, er blevet konfronteret med tallene.

»Det er da bemærkelsesværdigt, at det kun er tre ud af 24, der har fået plads. Det vil jeg tage op allerede i dag og spørge ind til. Vi må have en oversigt over, hvorfor det ser sådan ud,« siger han.

Han understreger, at han ikke har haft tallene foran sig, men anerkender, at situationen kræver handling.

På spørgsmålet om, hvad konsekvensen kan være, hvis unge sosu-elever oplever, at der ikke er plads til dem i kommunen, svarer han tøvende.

»Det kan selvfølgelig have konsekvenser, hvis de søger andre steder hen og ikke får et job her. Spørgsmålet er, om det er fordi der ikke er plads til dem, eller fordi de søger noget andet end det, vi kan tilbyde. Men uanset hvad, så skal vi ind og se på det,« siger han.

Der ligger en vis famlen i svarene, for bag ordene gemmer sig en strukturel udfordring. På den ene side melder politikere og forvaltning om mangel på medarbejdere. På den anden side oplever eleverne en barriere allerede fra start, fordi de ikke får en kontrakt.

Jacob Bro fra sosu-skolen har tidligere forklaret, at det betyder noget helt konkret for elevernes motivation. Elever med kontrakt gennemfører i højere grad deres uddannelse, fordi de føler sig som en del af et arbejdsfællesskab. Uden kontrakt sidder man tilbage med SU og en fornemmelse af at være på prøve.

David Gulløv vil ikke afvise, at økonomi kan spille ind, men han insisterer på, at det i princippet ikke bør være årsagen.

»Der er jo midler sat af til elever. Derfor burde det ikke være et spørgsmål om penge, selvom det selvfølgelig kan have en effekt. Jeg vil hellere undersøge de konkrete årsager, end jeg vil gætte. Vi skal ikke skyde med spredehagl, for så rammer vi forbi. Vi skal finde ud af, hvorfor det er sådan,« siger han.

At situationen ikke kun handler om Fredericia, gør billedet endnu tydeligere. Næsten halvdelen af alle grundforløb 2-elever på sosu-skolen i Fredericia, Vejle og Horsens står uden kontrakt. Det er en tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke ændres.

»Man kan sige, at uanset hvad, så vil vi jo gerne have, at vi alle har et fælles ansvar for at sikre, at der er lærepladser og udviklingsmuligheder for vores unge mennesker. Det vil vi gerne have, at de private gør, og så skal det offentlige selvfølgelig også tage sin del af det. Det ansvar skal vi løfte,« siger David Gulløv.

Han lover samtidig afslutningsvis, at sagen vil blive taget videre politisk.

Milliardudbud om CO₂-fangst går videre til næste fase

0

BUSINESS. Energistyrelsen har nu afsluttet den første del af det store milliardudbud om fangst og lagring af CO₂. Fristen for indledende bud udløb tirsdag den 26. august, og otte budgivere er gået videre i processen om at få del i den såkaldte CCS-pulje på 28,7 milliarder kroner.

»CO₂-fangst og -lagring er et vigtigt værktøj til at afhjælpe klimaudfordringerne og nå de danske klimamål. For hvert ton CO₂, vi ikke udleder til atmosfæren, mindsker vi Danmarks klimapåvirkning. Perspektiverne er enorme, og derfor er det glædeligt, at der stadig er stor interesse for at deltage i udbuddet. Der er fortsat et stykke vej til, at der ligger endelige og bindende bud i postkassen, men i dag var endnu en milepæl på vejen dertil« siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

I maj offentliggjorde styrelsen navnene på de ti selskaber, der var blevet prækvalificeret til at søge puljen. Udvælgelsen skete på baggrund af selskabernes erfaringer med CO₂-fangst og -lagring samt større anlægsprojekter. Hvilke af de prækvalificerede selskaber, der har afgivet indledende bud, bliver ikke oplyst, da processen fortsat pågår.

De endelige bud skal afleveres senest den 17. december 2025. Først herefter afgøres det, hvilke selskaber der får kontrakterne. Energistyrelsen forventer at kunne tildele de første kontrakter i april 2026.

Støtten fra CCS-puljen udbetales pr. lagret ton CO₂. Det betyder, at der først kan komme penge fra staten, når det er dokumenteret, at CO₂’en faktisk er lagret i undergrunden. Selve fangsten skal foregå i Danmark for at tælle i det danske klimaregnskab, mens lagringen kan ske enten i Danmark eller i udlandet.

Udmøntningen af CCS-puljen kræver, at EU-Kommissionen godkender ordningen som statsstøtte.

Konkurrencerådet griber ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet

0

BUSINESS. Konkurrencerådet har sat betingelser for Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet. Rådet kunne ikke uden videre godkende fusionen, fordi der var risiko for, at konkurrencen i Trekantområdet ville blive begrænset, og at kunderne derfor ville komme til at betale mere for bredbånd og tv.

Norlys har som følge af indgrebet valgt at lade en anden udbyder levere tv og bredbånd til syv antenneforeninger i Trekantområdet. Det fjerner de betænkeligheder, Konkurrencerådet havde, og rådet har nu givet sin godkendelse.

Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, siger

»Det har været nødvendigt at gribe ind i fusionen mellem Norlys og Ewii Fibernet af hensyn til slutbrugerne. Et meget stort antal kunder i Ewiis område har hidtil kunnet købe bredbånd og tv leveret via Ewiis fibernet eller købe det fra Norlys via antenneforeningernes coax-net. Uden indgrebet ville fusionen betyde risiko for prisstigninger til kunder på begge net. Fusionen kunne kun godkendes, hvis Norlys fjernede risikoen for, at konkurrencen mellem fiber- og coax-nettene blev begrænset. Det har Norlys valgt at gøre ved at forpligte sig til at sikre, at antenneforeningerne får en anden leverandør af bredbånd og tv end Norlys. På et tidspunkt kan nogle kunder derfor blive nødt til at skifte mailadresse og modem.«

Norlys Fibernet A/S, der nu skifter navn til Sinal A/S, overtager Ewii Fibernet A/S på betingelse af, at Norlys ikke får hel eller delvis indflydelse på de aktiviteter, der angår de syv antenneforeninger i en periode herefter.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Ewii Fibernet hidtil givet husstande i Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejen kommuner to muligheder. De kunne enten købe bredbånd og tv via Ewii Fibernets fibernet eller via coax-nettet gennem deres antenneforening, hvor Norlys var eneleverandør.

Styrelsens undersøgelser viser, at uden indgrebet ville fusionen have skabt risiko for, at priserne steg eller vilkårene blev forringet for omkring 135.000 slutkunder i Ewiis område. Det gælder især kunder, der ønsker en fastnetforbindelse og ikke kan fravælge Norlys, fordi selskabet uden indgrebet både ville eje fibernettet og samtidig være eneleverandør til antenneforeningerne.

Godkendelsen betyder, at fusionen først kan gennemføres, når Norlys har indgået aftaler med nye leverandører til de syv antenneforeninger eller har aftalt et førtidigt ophør af samarbejdet.

Ewii Fibernet ejer og driver fiberinfrastruktur i Trekantområdet, mens Norlys ejer fiberinfrastruktur, der dækker omkring 875.000 husstande i Danmark, primært i Jylland. Norlys driver desuden coax-net i hele landet og sælger bredbånd, tv og fastnettelefoni til både slutkunder og antenneforeninger.

Kvinde i 30’erne på spil i flere tricktyverier på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi havde hænderne fulde i går, hvor døgnrapporten byder på alt fra tricktyverier og indbrud til spiritus- og narkokørsel.

I Middelfart blev der i weekenden begået indbrud på A. C. Hansens Allé. Her havde gerningsmanden skaffet sig adgang gennem en dør. Blandt de stjålne effekter var et musikanlæg, og anmelder har endnu ikke det fulde overblik.

I Faaborg-Midtfyn Kommune meldes om flere hændelser. På Hågerupvej i Faaborg blev der natten til tirsdag brudt ind gennem et vindue, hvorfra der blev stjålet forskelligt elværktøj. Senere på dagen blev en beboer på Rødhøjsvej i Kværndrup udsat for et tricktyveri. Mens anmelderen opholdt sig i haven, og en anden person befandt sig i huset, blev der stjålet kontanter fra en pung. Vidner beskrev gerningspersonen som en kvinde i alderen 30-35 år, cirka 170 cm høj, almindelig af bygning og med mellemlangt, lyst hår. Hun bar en brun t-shirt og medbragte en vandflaske.

Også i Kerteminde Kommune har indbrudstyve været på spil. På Dalsgårdsvej i Rynkeby skete et indbrud gennem en dør, hvorfra der blev stjålet sølvtøj. På Røjrupvej i Langeskov er der ligeledes meldt om indbrud. Her er indstigningsmåden ikke kendt, men blandt de stjålne genstande var værktøj, herunder en betonblander.

Odense har igen fyldt godt i politiets rapport. På Østre Stationsvej blev der den 23. august stjålet en pung med kontanter og kort, som nåede at blive misbrugt en enkelt gang, før det blev spærret. Natten til tirsdag standsede politiet en 32-årig mand på Sdr. Boulevard, der kørte bil med nummerplader, mens han var påvirket af alkohol over det tilladte. På Østre Stationsvej blev en 34-årig kvinde fra Aarhus Kommune tirsdag eftermiddag bortvist fra toget og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da hun var kraftigt spirituspåvirket, aggressiv og råbende mod de øvrige passagerer.

På Pilevej i Odense V standsede politiet tirsdag aften en 33-årig mand fra Assens Kommune. Han kørte med en alkoholpromille over det tilladte og var samtidig i besiddelse af en kniv. Kort efter, på Blangstedgårdsvej i Odense SØ, blev en 21-årig mand fra Odense Kommune anholdt. Han kørte bil uden gyldigt kørekort, blev testet positiv for euforiserende stoffer og var desuden i besiddelse af narkotika.

Senere på aftenen i Biskorup Havekoloni i Odense NØ blev en 36-årig mand fra Odense sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, efter at politiet under visitation fandt to poser narkotika på ham.

I Gudme i Svendborg Kommune blev en række beboere udsat for tricktyveri tirsdag eftermiddag. På Postvænget opsøgte en ukendt kvinde en forurettet under påskud af at ville fylde en vandflaske. Kvinden stjal kontanter og beskrives som i 30’erne, med lyst langt hår sat op i en hestehale, iført hvid t-shirt og mørke bukser og med en mørk skuldertaske. Politiet oplyser, at kvinden også var på spil hos to andre beboere i samme område, hvor hun udførte tilsvarende tyverier.

Næstformand i senior- og socialudvalget vil have klarhed om manglende kontrakter til sosu-elever

0

POLITIK. Når Social- og Sundhedsskolen i Fredericia gør status over sine grundforløbselever, står et paradoks tydeligt frem. På den ene side melder kommunen igen og igen ud, at der mangler hænder i ældreplejen. På den anden side sidder elever på skolens gange uden kontrakt og uden sikkerhed for, at de kan starte deres uddannelse i samarbejde med den kommune, de fleste af dem bor i.

Ud af 24 elever på grundforløb 2 i Fredericia er det blot tre, der har fået en ansættelse. Tallene har vakt opsigt, for hvordan hænger det sammen, når prognoserne viser, at Fredericia i de kommende år får brug for næsten 30 procent flere medarbejdere i plejesektoren end i dag.

Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, tøver ikke med at kalde tallene påfaldende.

»Det er noget, jeg tidligere har spurgt ind til ved forvaltningen, og det vil jeg gøre igen. For hvis Social- og Sundhedsskolens elever har en oplevelse af, at der ikke er pladser nok, og de samtidig bliver afvist ude i plejen, så kan det da godt undre, hvad det skyldes. Det må vi have undersøgt,« siger hun.

Hun understreger, at hun løbende får orienteringer om stillinger, der bliver slået op og besat, men at det ikke nødvendigvis matcher de unge under uddannelse. Alligevel mener hun, at tallene kalder på en forklaring.

»Hvis man som arbejdsgiver står og mangler stillinger, og der samtidig er elever på sosu-skolen, som gerne vil ud, men ikke synes, de bliver tilbudt noget, så må vi have klarlagt hvorfor. Det er da påfaldende,« siger hun.

Risiko for at miste de unge

Spørgsmålet er ikke kun et talspil. For konsekvenserne kan række langt ud over skolens mure. Hvis de unge oplever, at de ikke kan få en plads i Fredericia, kan de med rette se sig om efter muligheder i andre kommuner.

»Jeg tror da, at de søger andre steder hen. Det er meget naturligt. Jeg vil da helst beholde dem i Fredericia, men hvis pladserne ikke er her, så søger man selvfølgelig ud. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg ikke kunne få lov at arbejde med det, jeg er uddannet til. Derfor skal vi da også gøre alt, hvad vi kan for at holde på dem,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun vil dog ikke pege på økonomien som den oplagte forklaring. »Det tør jeg ikke udtale mig om, for det skal jeg have flere oplysninger om,« siger hun.

I stedet peger hun på kapacitet og rammer. Det kræver ressourcer at have praktikanter, men det fritager ikke kommunen for ansvar.

»Det kræver jo noget at have praktikanter ind, men det skal man kunne som arbejdsgiver. Jeg er selv arbejdsgiver, og jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne tage en praktikant ind. Selvfølgelig kræver det en indsats og et overskud, men det skal man kunne. Og kan vi det ikke, så må vi ind og se på, hvorfor. Er det tiden, der mangler, eller de fornødne rammer. For jeg synes, det er drønærgerligt, hvis vi ikke kan tilbyde de unge en plads,« siger hun.

En fælles opgave

For næstformanden handler spørgsmålet i sidste ende om ansvar. Hun lægger vægt på, at kommunen skal være ekstra vågen på netop de områder, hvor presset er størst.

»Grundlæggende ser vi meget gerne, at der er så mange elever som muligt i kommunen, og det gælder selvfølgelig også på ældreområdet. Når vi ved, at der er mangel på ressourcer, så skal vi være ekstra opmærksomme på at tage elever ind. Det skal vi ikke kun gøre, fordi der er mangel, men fordi vi skylder de unge at give dem mulighed for at komme ind og få erfaring. Det er jo dem, vi skal satse på i fremtiden. Når de er færdiguddannet, skal de kunne gå ud og få et job,« siger hun.

Hun åbner samtidig for, at kommunen må styrke dialogen med både skole og forvaltning, så der bliver skabt bedre løsninger.

»Jeg vil gerne være med til at facilitere samtaler og dialog. Hvis der er barrierer, må vi åbne dørene,« slutter hun.

Tallene fra Fredericia står imens ikke alene. På tværs af sosu-skolens afdelinger i Fredericia, Vejle og Horsens oplever næsten halvdelen af grundforløbseleverne at starte uden kontrakt. Direktør Jacob Bro har tidligere advaret om, at det svækker både motivation og chancen for at gennemføre uddannelsen.

Min kinesiske mareridtsbil

I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet, en Citroen C3 Aircross, var ude at køre, blev jeg ”opgraderet” til et monster af en bil. Den havde en venderadius som en mindre lastbil og var tudegrim forfra, så jeg gættede på, at den måtte være kinesisk. Det var den også, en Omoda 5 Premium B

Bilen er ikke sikker. Den høje køler øger nemlig risikoen for, at børn, der bliver påkørt, dør af det.

Bilen var så stor, at jeg måtte have hjælp af min fotograf, hver gang jeg skulle parkere under trange forhold, fx i en hotelgarage.

Det tog os nogen tid at finde ud af, hvordan man fik monsteret til at køre. Der var automatgear, men det var ikke indrettet som i europæiske biler. Der var en uendelig mængde elektronik i den, der gjorde alting meget svært, og der var ingen instruktionsbog.

Det var et lydmæssigt mareridt at køre i den. Vi kørte 1700 km, og stort set hvert eneste minut bimlede og bamlede det, ofte adskillige gange. Kling-kling-kling sagde det, og det lykkedes os aldrig at finde ud af hvorfor. Eller bilen hvæsede ad os, nærmest som et dårligt bilhorn fra 1950, gentagne gange, hvis antal heller ikke gav nogen mening. Det kunne være 4, 14 eller sågar 24 gange, undertiden afsluttet med et enkeltstående ekstra båt, ligesom når en hund har gøet ad os og lige med et sidste bjæf markerer, at den mener det alvorligt.

Mærkeligt nok kom der ingen advarselslyde, når jeg kom meget tæt på en mur, når jeg parkerede.

Jeg fik konstant at vide, hvor stor en idiot, jeg var. Selvom jeg kørte eksemplarisk og overholdet fartgrænserne, kom der ofte skilte op på tavlen foran mig, fx dette:

”You have been distracted for a long time. Please focus on the driving!” Beskeden var åbenlyst forkert. Engang fik jeg den smidt i hovedet efter at have kørt to hundrede meter, hvilket jo ikke er lang tid.

Der var også ”Focus on the road ahead”, hvilket er en tåbelig besked at give folk, der har kørekort.

Jeg gik på Internettet for at finde ud af, hvorfor lydene kom, men fandt kun lovprisninger af denne rædselsfulde bil, den absolut værste, vi nogensinde har sat vores ben i. Den er helt uden for kategori, som de siger om de værste bjerge i Tour de France.

Da vi et sted ventede på, at porten gik op til en hotelgarage, gik det helt galt. Jeg gik ud for at trykke på en knap til porten, og da jeg kom tilbage, var bilen totalt låst. Jeg kunne hverken køre frem eller tilbage. Vi prøvede alle mulige knapper og indstillinger, men kom ingen vegne. En spanier bagved, der også skulle ned i kælderen, blev ved med at dytte af os, selvom jeg havde forklaret ham, at bilen ikke kunne køre, og det kunne hans dytteri jo ikke rette op på.

Efter meget lang tid kom der et skilt op, der forsvandt så hurtigt igen, at jeg knap nok nåede at læse det, men det var noget med en sikkerhedssele. Vi tog selerne på, og hokus pokus, nu kunne vi liste ned i garagen. For pokker da. Man bruger da ikke sele for at køre 1-2 km i timen ned i en garage.

Når man låste bilen, kunne man ikke gå tilbage og tjekke, om den nu også var låst, for når man nærmede sig, låste den automatisk op igen.

Vi kunne næsten heller ikke komme ind i bagagerummet og lukke det igen. Der sad en knap et sted i bilen, og en anden knap på klappen for at lukke den igen.

Når man gik ud af bilen, klæbede T-shirten til ryggen, fordi bilsæderne var beklædt med plastik. Når man stillede sig et par meter bag ved bilen, svingede sidespejlene ud, og efter kort tid svingede de ind igen. Og så ud igen, mens jeg stadig stod bomstille. Det gav heller ikke nogen mening.

Selve kørslen var et gigantisk mareridt. Engang hvor jeg skulle overhale en lastbil og havde lagt an til at skifte kørebane, lavede uhyret en katastrofeopbremsning, fra 100 km/t til 60 km/t, uden nogen som helst gyldig grund. En anden gang bremsede den kraftigt op, fordi der holdt en bil i nødsporet, hvilket også var åndssvagt, da min kørebane var helt fri.

Andre gange satte den hastigheden ned med 10 km/t midt i en overhaling eller 100 m før, jeg nærmede mig en lastbil. Det var også totalt absurdt. Og hele tiden, mange gang i minuttet, rev uhyret i rattet, så jeg måtte bringe bilen på ret kurs igen. Den var øjensynlig programmeret sådan, at hvis man afveg fra den kurs, bilen syntes, man skulle køre, bare med nogle få centimeter, så flåede den i rattet.

Rigtige mænd har ikke behov for at have en barnepige i bilen. Den knap, jeg savnede allermest, var: ”Stop all warning sounds.” Og hvem ved. Måske lyttede de med på vores samtaler ovre i Kina, som jo er et totalt overvågningssamfund, hvor Big Brother ser dig hele tiden og giver point, hvis du opfører dig ordentligt.

Behold kinesiske biler, hvor de hører hjemme: I Kina.