19.2 C
Copenhagen
onsdag 9. juli 2025

Fredericia Havn kan spare skatteyderne for over 500 millioner

0

Udenrigsministeriet har lagt sig fast på en placering i Københavns Nordhavn til UNICEFs kommende varelager, men en ny analyse fra Kraka Economics konkluderer, at det vil være markant billigere at flytte projektet ud i landet. Alternativer som Fredericia Havn, Aalborg Havn og Kalundborg Havn kunne ifølge analysen spare staten op mod 559 millioner kroner over 30 år.

Beslutningen om at placere lageret i Nordhavn er truffet uden en forudgående udbudsrunde, hvilket har udløst kritik fra flere sider. Krakas direktør, Peter Mogensen, kalder det uacceptabelt, at regeringen ikke har undersøgt andre løsninger.

– Det her byggeprojekt bør stoppes og prøves af i et åbent udbud, hvor Nordhavn så selvfølgelig også kan byde. Vi har sort på hvidt, at samfundet kan spare op mod en halv milliard kroner ved at se ud over København, siger Mogensen til Ekstra Bladet.

Ifølge Krakas analyse er Nordhavn langt den dyreste løsning. Med en årlig grundlejepris på 277 kr. pr. kvadratmeter ligger den næsten tre gange højere end alternativerne i Aalborg, Fredericia eller Kalundborg, hvor lejeprisen er 100 kr. pr. kvadratmeter.

Løkke kaldt i samråd

Prisen på projektet er desuden steget markant. Oprindeligt var det budgetteret til 2,6 milliarder kroner, men ifølge et svar fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Folketinget i december 2024 er prisen nu vokset til 3,2 milliarder kroner. Det har fået Danmarksdemokraternes finansordfører, Dennis Flydtkjær, til at kalde udenrigsministeren i samråd.

– Jeg synes, det lyder utroligt dyrt og som noget, man kunne gøre billigere andre steder i landet. Det er jo udviklingsbistanden, pengene går fra. Meningen er vel, at de penge skal gå til nødhjælp og ikke en dyr husleje i København, har Flydtkjær tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Udenrigsministeriet fastholder, at en placering i København har været præmissen hele vejen igennem, og at UNICEF aldrig har udtrykt ønske om en anden løsning.

ADP: Taulov Dry Port et stærkt alternativ

Mens Kraka-analysen anbefaler tre alternative placeringer, peger ADP’s CEO, Rune D. Rasmussen, specifikt på Taulov Dry Port ved Fredericia som en optimal lokation for UNICEFs lagerfaciliteter.

– Jeg har respekt for den forståelse, UNICEF og regeringen har med hinanden om, at kontorfaciliteterne skal ligge ved FN Byen i København. Men det er i både UNICEFs og Danmarks interesse at afsøge en anden placering af lagerfaciliteterne. Kraka-analysen viser, at der er flere andre steder i Danmark, hvor det er muligt at etablere mere økonomisk bæredygtige lagerfaciliteter med bedre forudsætninger for fremtidssikring og forsyningssikkerhed, siger Rasmussen i en pressemeddelelse.

Han peger på Taulov Dry Ports strategiske placering tæt på Fredericia Havn, motorvejsnettet og jernbanen som en stærk fordel.

– Ved at placere de nye lagerfaciliteter uden for København imødekommes forudsætningerne for forsyningssikkerheden bedst muligt. Her er Taulov Dry Port blandt alternativerne til en konkurrencedygtig placering af lageret i København. Taulov Dry Port er i direkte sammenhæng til containerhavnen i Fredericia og er derudover koblet op på jernbanenettet, placeret på Danmarks motorvejskryds mellem E45 og E20 og i direkte relation til Billund Lufthavn. Samtidig forventer jeg, at opførelse af lagerfaciliteter i Taulov Dry Port vil medføre betydelige besparelser, der kan anvendes til UNICEFs indsats for udsatte børn og unge, slutter Rune D. Rasmussen.

FHK-profil ville meget gerne være blevet i klubben

0

Fredericia Håndboldklub står overfor en forandring til næste sæson, da den cubanske spiller Reinier Taboada bekræfter, at han ikke fortsætter i klubben efter denne sæson. Han ville gerne være blevet, da han finder både klubben og danske liga for attraktiv, men sådan skulle det ikke være.

Taboada, der har kontraktudløb til sommer, bekræfter det i et interview med TV 2 SPORT i forbindelse med transmissionen af TMS Ringsted – FHK.

– Jeg har ikke noget valg. Klubben vil ikke have mig længere. Så jeg har ikke noget valg, jeg er nødt til at forlade Fredericia, sagde Taboada til tv-stationen.

Da han blev spurgt, om han gerne ville blive i FHK, lyder svaret fra Taboada:

– Ja, det var ikke min beslutning. Jeg må finde en ny klub.

Samtidig slog cubaneren i interviewet fast, at den danske liga er meget attraktiv for udenlandske spillere. Fredericia AVISEN har forholdt den fredericianske klubs direktør, Thomas Renneberg-Larsen citaterne fra Taboada, men han vil ikke kommentere på sagen.

– Jeg har ikke nogen kommentar til hans udtalelse, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Taboada siger direkte, at han ikke fortsætter i FHK. Kan du bekræfte det?

– Jeg kommenterer ikke på spilleraftaler, hverken den ene eller anden vej, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Hvornår melder FHK noget ud om Tabodas fremtid?

– Jeg har ikke nogen kommentarer til noget omkring det, lyder svaret fra Thomas Renneberg-Larsen.

Selvom FHK ikke ønsker at bekræfte det, tyder alt nu på, at Taboada er på vej væk fra Fredericia. Ifølge Fredericia AVISENs oplysninger er Taboada på vej til den portugisiske storklub Benfica, men ingen af parterne har bekræftet dette på nuværende tidspunkt.

Det ser dog ud til, at FHK ikke planlægger at erstatte Taboada med en stor profil til næste sæson. Ifølge Fredericia AVISENs kilder er truppen som udgangspunkt allerede på plads.

Der er store forhåbninger om, at det svenske stortalent Pelle Segertoft kan tage en stor rolle, når han komme til klubben, og på sigt måske blive endnu bedre end Taboada. Derudover er Mads Kjeldgaard, som har haft en mindre rolle i denne sæson, også ventet at spille en større rolle næste sæson.

En anden spiller, der vender tilbage til FHK, er Arnor Vidarsson, som efter planen returnerer fra hans udlån i 2. Bundesliga-klubben Bergischer. FHK håber også på, at Malthe Hejsel, en af de unge talenter, vil udvikle sig og få mere spilletid på liganiveau i den kommende sæson.

Men det bliver altså uden Reinier Taboada, at næste sæsons trup kommer til at forme sig. I hvert fald, hvis man skal tro cubaneren selv, som nu bekræfter, at han forlader FHK.

Jon Batiste indtager DR’s koncertsal i 2025

0

Oplev Jon Batiste live 18. juni 2025 når han bringer sine innovative fortolkninger af Beethoven til scenen i DR Koncerthuset, Koncertsalen.

Den femdobbelte Grammy Award-vindende og Oscar-vindende sanger, sangskriver og komponist Jon Batiste, har revolutioneret musikverdenen med sin innovative tilgang til både klassisk og moderne musik. Hans seneste album-udgivelse, ’Beethoven Blues (Batiste Piano Series, Vol. 1)’, er et banebrydende projekt, der blev udgivet i november 2024 via Verve Records/Interscope. Albummet markerer starten på hans nye solo piano-serie, hvor han fortolker nogle af Beethovens mest ikoniske værker og genfortolker dem gennem sin egen unikke linse, samtidig med at han bevarer ånd og følelse fra blues-genren.

Med ’Beethoven Blues’ udvider Batiste sin musikalske horisont og fortsætter med at omfavne et bredt genre-spektrum, som han har gjort gennem hele sin karriere. Projektet afspejler hans budskab om åben inklusivitet, som han har været en stærk fortaler for i sin musik. Albummet viser hans evne til at blande klassiske kompositioner med jazz, blues og andre moderne elementer, hvilket skaber en tidløs lyd, der appellerer til et globalt publikum.

• Billetpris/gebyr: PL1 650 (40). PL2 550 (40).

• Billetsalg starter fredag 14. marts 2025 kl. 10:00 via livenation.dk og drkoncerthuset.dk

• Live Nation pre-sale starter torsdag 13. marts 2025 kl. 10:00 via livenation.dk for nyhedsbrevsmodtagere

• Mobile-only billetter

• Begrænsning på 8 billetter pr. køb

Om Jon Batiste

Jon Batiste er en sanger, komponist og pianist, der har vundet flere priser, herunder fem Grammy Awards og en Oscar for sin musik til Disney/Pixar’s ’SOUL’. Kendt for sin unikke blanding af jazz, blues, klassisk musik og moderne lyd, har Batiste gjort sig bemærket både som solokunstner og som bandleder for ’The Late Show with Stephen Colbert’ fra 2015 til 2022.

Karakterbog: FHK-spillerne skuffede

0

FHK leverede en skuffende indsats i nederlaget mod TMS Ringsted, hvor brændte chancer og manglende skarphed blev afgørende. Her følger karaktererne til spillerne og cheftræner Gudmundur Gudmundsson efter kampen.

FHK tabte 30-25 til TMS Ringsted efter at have været bagud med 16-12 ved pausen. Her kommer vores bedømmelse af spillerne og trænerens præstation:

Sebastian Frandsen – 7
Var tilbage efter en knæskade og gjorde det overordnet fint med en redningsprocent på 34,21 %. Dog reddede han intet i de sidste ti minutter, hvilket blev dyrt.

Rasmus Storm – UB
Spillede ikke.

Martin Bisgaard – 02
Brændte flere store chancer, hvilket ikke er godt nok. Har ellers været velspillende, senest med ti mål i Champions League mod Sporting.

Frederik Jægerum – UB
Spillede ikke.

Reinier Taboada – 02
To mål på fem skud og fire tekniske fejl. Cubaneren, der forlader FHK til sommer, har vist langt bedre niveau tidligere. Et af de brændte skud var en helt fri chance i slutfasen.

Mads Kjeldgaard – 7
Dækkede op i midterforsvaret det meste af anden halvleg, hvilket han gjorde solidt. Ydermere bankede han tre skud i mål på fire forsøg.

Sebastian Henneberg – UB
Kom kun ind for at tage to straffekast, som han scorede sikkert på.

William Moberg – 4
Startede svagt, men spillede sig op i anden halvleg og var en af grundene til, at FHK kom tæt på.

Jonas Kruse – 02
Kom på banen i midten af første halvleg, men havde svært ved at sætte angrebene op. Manglede idéer, og hans afslutninger var svage.

Anders Martinusen – 7
Spillede det meste af kampen på et stabilt niveau. Lavede seks mål på ni forsøg og tilkæmpede sig tre straffekast.

Kasper Palmar – 00
Antallet af mål snyder. Lavede fem mål på straffekast, men brændte til gengæld også tre. Det blev afgørende i en tæt kamp.

Fredrik Mossestad – 4
Var tilbage efter sygdom og leverede tre mål på fire forsøg.

Anton Flitenborg – UB
Spillede ikke nok til bedømmelse.

Einar Olafsson – 4
Forsvaret hang slet ikke sammen i første halvleg, og det var blandt andet hans ansvar.

Evgeni Pevnov – 02
En usædvanlig usikker indsats af tyskeren, som ellers normalt er garant for solidt spil. Brændte to ud af tre afslutninger og var ikke god i forsvaret.

Nikolaj A. Nielsen – 4
Spillede i anden halvleg, da FHK gik over til syv mod seks. Fik blandt andet trukket et straffekast.

Træner

Gudmundur Gudmundsson – 02
For anden udekamp i træk i ligaen kom FHK slet ikke ud af startblokken. Det falder blandt andet tilbage på træneren. Holdt også for stædigt fast i Palmar som straffekastskytte, selvom han havde en svær aften.

Nu kan kommuner indmelde arealer til nye industriparker i Danmark

0

For at give produktionsdanmark et rygstød skal der etableres nye industriparker rundt i landet. Og nu kan interesserede kommuner indmelde arealer, der kan blive til nye industriparker. Der sigtes mod at udpege fem industriparker.

Tempo er blevet en afgørende konkurrenceparameter for produktionsvirksomheder. Og går der for lang tid fra en investeringsbeslutning er truffet til spaden kan komme i jorden, så risikerer Danmark at blive valgt fra, når produktionsvirksomheder skal beslutte, hvor de vil etablere nye produktionsfaciliteter.  

Det har været en væsentlig udfordring for industrien herhjemme, som regeringen nu tager livtag med ved at udpege fem nye industriparker. Målet med industriparkerne er, at de har den nødvendige infrastruktur til at kunne drive produktion i stor skala, og at virksomhederne her hurtigt kan komme i gang, hvis de gerne vil investere i Danmark.

Og fra i dag kan interesserede kommuner indmelde arealer, som kan huse en af de nye industriparker.  

– Vi er i produktionsdanmarks årti. Tempo er grundstenen, så vores industri i også fremtiden er en afgørende motor for væksten og beskæftigelsen i Danmark. Derfor skal vi forsvare og forstærke industrien. Det er helt afgørende, at vi fjerner de benspænd, som stikker en kæp i hjulet på industriens udvikling. Med industriparkerne gøder vi jorden for de virksomheder, som gerne vil investere og skabe nye produktionsarbejdspladser i vores land. Det er et stort skridt mod fremtidssikringen af danske jobs og vækst i hele landet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– Vi skal skabe et Danmark i bedre balance. Det kræver flere produktionsarbejdspladser uden for de største byer. Med industriparkerne vil vi skabe bedre rammer for, at der kan komme mere vækst og flere job i hele landet til gavn for bosætning og udvikling, siger By,- land og kirkeminister Morten Dahlin.

– En konkurrencedygtig dansk industri og produktion er afgørende for den grønne omstilling. Derfor er det godt nyt, at kommunerne nu kan indmelde mulige arealer, der kan blive til industriparker. Samtidig er vækst og arbejdspladser også en vigtig drivkraft for grøn udvikling, så det er en klar gevinst hele vejen rundt, at vi giver industrien bedre rammer og muligheder, siger klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard.

Udpegningen af industriparker sker i forlængelse af aftale om rød løber for produktionsvirksomheder, der blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget i november 2024. Ud over udpegningen af industriparker i Danmark, indeholder aftalen også oprettelse af en one-stop-shop for produktionsvirksomheder, der skal hjælpe virksomheder i hele Danmark med hurtigere at få godkendt etablering af større produktionsanlæg. 

Indmeldelsen af arealer til industriparker sker via en ansøgningsportal. Kommunerne kan indmelde arealer til industriparker fra 10. marts 2025 – 15. maj 2025. Der gennemføres en kommune- og erhvervsdialog samt en statslig screening af arealerne. Regeringen og aftalepartierne vil tage stilling til udpegning af nye industriparker inden udgangen af 2025.

Tidligere landstræner fyret i 1. divisionsklub

0

Den tidligere kvindelandstræner i håndbold, Klavs Bruun Jørgensen, er blevet fyret i Team Sydhavsøerne.

Team Sydhavsøerne har valgt at stoppe samarbejdet med cheftræner Klavs Bruun Jørgensen og assistenttræner Jakob Green. Beslutningen kommer efter en periode med svigtende resultater, hvor holdet har tabt 11 af de seneste 13 kampe og befinder sig ét point over nedrykningsstregen i 1. division.

Klubbens ledelse fremhæver, at de to trænere har leveret en stor indsats og har været vellidt i organisationen, men vurderer, at spillertruppen har brug for ny energi i den afgørende fase af sæsonen.

– Vi kan ikke sætte en finger på engagementet, og begge trænere har været vellidt blandt spillere, personale og partnere. Det er to meget kompetente trænere og gode mennesker, som vi tager afsked med. Vi kan kun takke for en meget dedikeret indsats gennem de sidste to sæsoner, lyder det fra klubben i en meddelelse.

Til at overtage ansvaret for holdet har Team Sydhavsøerne hentet en velkendt profil tilbage. Jimmy Albrechtsen, der tidligere har stået i spidsen for klubben i to omgange, er ansat som cheftræner for resten af sæsonen. Albrechtsen har senest været træner for TIK Taastrup i 2. division samt HMH’s U15-drenge.

Den nye cheftræner får til opgave at sikre overlevelse i 1. division, hvor holdet har fire kampe tilbage samt en pokalkamp i Santander Cup mod netop TIK Taastrup.

– Vi er klar over, at det er en svær opgave, vi stiller Jimmy, men vi tror på, at han, spillerne og alle omkring holdet kan levere de præstationer, der skal til for at sikre os en plads i 1. division i næste sæson, meddeler klubben.

Trekantområdet Danmarks bestyrelse besøger København

0

Trekantområdet Danmarks bestyrelse tager torsdag til fredag på en fælles tur til København. Formålet med turen er at få ny inspiration og viden fra bl.a. et pensionsselskab, FN Byen, to ministre og en brancheorganisation.

Med en verden i forandring har bestyrelsen i Trekantområdet Danmark besluttet at besøge en række af de aktører, som kigger ind i forandringerne for at høre, hvad de forventer sig af fremtiden – både på den korte og den lange bane.

Bestyrelsen i Trekantområdet Danmark udgøres af de syv borgmestre fra Trekantområdet: Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen Kommune. For borgmestrene handler turen til København om altid at holde sig opdateret med både regionale, nationale og internationale spørgsmål – både ift. politik, erhverv og økonomi.

– Jeg er glad for, at både minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fundet tid i deres kalendere og vil fortælle om, hvad det er for udfordringer, de står med her i 2025 og længere ud i fremtiden. Samtidig får vi et godt indblik i, hvad man i FN og i pensionskasserne tænker om den geopolitiske udvikling, som vi oplever i øjeblikket, forklarer bestyrelsesformanden for Trekantområdet Danmark, Jens Ejner Christensen.

På de to dages besøg i København indleder borgmestrene med et besøg i FN Byen. Herfra går turen videre til Sampension, hvor selskabets aktiechef vil forsøge at kigge i krystalkuglen og give et bud på den økonomiske udvikling for 2025 og fremefter.

Herefter tager bestyrelsen på et besøg hos Parken Sport & Entertainment, hvor der vil være oplæg om den forretnings- og eventstrategi, som selskabet arbejder med.

Fredag indledes med et besøg i Ministeriet for Grøn Trepart, og herfra går turen videre til Industriens Hus, hvor underdirektøren for erhvervsudvikling og direktøren for DI Transport vil orientere om logistik, infrastruktur samt regional og national erhvervsudvikling.

Sidste punkt på programmet er et besøg i Udenrigsministeriet, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager imod. Herefter tager bestyrelsen tilbage til deres respektive kommuner.

– Det bliver et par travle dage, men med et spændende program, hvor jeg er overbevist om, at vi kan få noget interessant viden, som vi kan tage med hjem og bruge i vores arbejde med at gøre Trekantområdet endnu stærkere, siger Jens Ejner Christensen.

Et andet perspektiv på Randers-sagen: psykiatrien er i dyb krise

Foto: AVISEN

Den 3. februar skrev Karin Liltorp, MF (M), i et læserbrev i Randers Amtsavis om sagen på psykiatrisk afdeling C i Randers. Hun mener, det er en heksejagt, der har afsløreret dybe problemer i både mediernes dækning og i psykiatrien, og at virkeligheden er langt fra

de katastrofale scenarier, som DR og andre medier har solgt til offentligheden.

Jeg har længe haft en tilsvarende mistanke. I slutningen af november efterspurgte Anders Heissel fra DR Nyheder andre syn på sagen end dem, der havde været fremme. Jeg skrev til ham, at jeg havde gode grunde til at formode, at det var gået helt galt i udredningen af denne sag, og at jeg i øvrigt kendte hovedpersonen.

Anders svarede, at mit navn var blevet nævnt af flere, han havde talt med. Jeg sendte ham en meget oplysende artikel af journalist Gitte Rebsdorf fra Psykiatriavisen fra 1. december, ”Psykiatrien rummer større skandaler end den fra Randers,” hvor hun skriver om den fyrede overlæge og spørger: ”Men hvori består hans forbrydelse og hvad med alle de andre skandaler i psykiatrien? Er journalister nyttige idioter for en stand af psykiatere med tætte forbindelser til industrien?”

Jeg har læst mange psykiatriske patientjournaler, og jeg har aldrig set nogen, hvor jeg ikke fandt graverende lægefejl, i flere tilfælde i en sådan grad, at patienten kom i livsfare. Men det hører vi jo ikke noget om. Jeg skal derfor minde om, at psykofarmaka er den tredje hyppigste dødsårsag, og det er der mange grunde til.

For eksempel får patienter med psykoser altid antipsykotika, selvom de er så farlige, at de slår 2 ud af 100 demente patienter ihjel efter bare 10 ugers behandling. Vi ved ikke, hvor mange unge, de slår ihjel, fordi de forsøg, der er lavet ved skizofreni, øger dødsrisikoen i placebogruppen. Patienterne var allerede i behandling, før de blev randomiseret, hvilket øger dødeligheden, bla. på grund af selvmord, idet de patienter, der kommer over på placebo, ofte får uudholdelige ophørssymptomer.

Mange unge dør, når de får antipsykotika. I en norsk undersøgelse, hvor patienterne kun var 29 år gamle i gennemsnit, døde 12% inden for 10 år. Denne store overdødelighed skyldes ikke udelukkende, men i høj grad, medicinen.

I 2006 advarede Sundhedsstyrelsen imod at kombinere antipsykotika med benzodiazepiner, fordi det øger dødeligheden med 50-65%. Men hvad ser vi så i journalerne? Stort set alle patienter med en psykose får et eller flere antipsykotika og også benzodiazepiner.

Antipsykotika burde slet ikke bruges. Hvis patienten trænger til at falde til ro, virker benzodiazepiner hurtigere, og antipsykotika har – trods navnet – ingen specifikke virkninger på psykoser. Virkningen er endda så dårlig, at den er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning ifølge psykiaterne selv. Jeg har ofte spurgt patienterne om, hvad de ville foretrække, næste gang de fik en psykose. De har alle sammen sagt, at de ville have et benzodiazepin, men det får de næsten aldrig, uden at de også får et antipsykotikum.

Det går igen i journalerne, at psykiaterne ikke har forstand på at stoppe med psykofarmaka. De trapper dem ofte så hurtigt ud, at nogle af patienterne tror, de er blevet vanvittige. De får ikke den tanke, at det kunne være en skadevirkning af medicinen.

Psykiatrien er i dyb krise. Min nyeste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, starter således (i dansk oversættelse):

”Vi har en mental sundhedskrise. De eksisterende tilgange, der fokuserer på medicin, virker ikke. I Storbritannien er antallet af personer, der ikke kan fungere på grund af en psykisk lidelse, næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i livslængde mellem mennesker med alvorlige psykiske problemer og resten af befolkningen er fordoblet. WHO og FN har derfor for nylig opfordret til systematiske reformer med vægt på psykosociale tiltag. I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på en psykiatrisk afdeling ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været muligt. Som jeg skal påvise i denne bog, er psykosociale interventioner klart bedre end medicin. Hvorfor kan folk så ikke få det?”

Kliniske retningslinjer for brug af psykofarmaka er meget misvisende og afspejler i høj grad medicinalindustriens alt for store indflydelse. Det gør lærebøgerne også. Jeg har læst de fem psykiatriske lærebøger, der oftest bruges af danske studerende. Min bog om dette, ”Critical Psychiatry Textbook”, kan også hentes gratis på min hjemmeside. Den er så populær blandt kritiske psykiatere, at de har oversat den til spansk ganske gratis.

Meget af det, der står i lærebøgerne og i guidelines, er i modstrid med videnskaben og direkte skadeligt for patienterne. Når man bruger sådanne kilder til at finde ud af, om den fyrede overlæges embedsførelse i Randers kan anfægtes, kan det kun gå galt. Han lagde jo vægt på at bruge medicin så lidt som muligt, og havde ovenikøbet indrettet et tvangsfrit afsnit, hvor patienterne kunne frabede sig at blive behandlet med psykofarmaka.

Vi har hørt om en patient, der begik selvmord efter at være blevet udskrevet fra afdeling C, og de efterladte fik erstatning. Jeg bad om aktindsigt hos Patienterstatningen, men det kunne jeg ikke få. Sagen er blevet udlagt som om, at det er den fyrede overlæges skyld, men det var ikke hans patient, og desværre kan vi jo ikke forhindre, at patienterne af og til begår selvmord. Men vi kan nedsætte risikoen markant, hvis vi undgår at bruge psykofarmaka, især antidepressiva, der fordobler ikke bare risikoen for selvmord, men også selvmord, både hos børn og voksne. Alligvel anbefaler såkaldte selvmordseksperter antidepressiva til patienter, der er selvmordstruede. Det vidner om et sygt speciale. Studier i mange lande har vist, at når man indfører selvmordsforebyggende foranstaltninger, så stiger selvmordene!

I 2017 forsøgte psykiater Jan Vestergaard at få et to timer langt symposium om benzodiazepiner på programmet til Dansk Psykiatrisk Selskabs årsmøde i Nyborg i marts 2018 (se min nyeste bog). Selvom mødet varede fire dage med parallelsessioner, meddelte bestyrelsen, at der ikke var plads. Symposiet skulle handle om afhængighed og abstinenser, og jeg skulle efter planen tale om abstinenser generelt, også for depressionspiller og andre psykofarmaka.

Jeg ringede til konferencehotellet i Nyborg, bestilte et lokale, og afholdt et symposium om udtrapning af psykofarmaka for psykiaterne om formiddagen, sammen med en af mine pd.d.-studerende, der forskede i udtrapning, som vi gentog om eftermiddagen.

Symposierne var gratis, men professor i klinisk mikrobiologi, Niels Høiby, valgt af Liberal Alliance som regionsrådsmedlem i hovedstaden, blandede sig i vores altruistiske initiativ, som jo ellers ikke havde noget med bakterier at gøre. Han rejste et politisk spørgsmål, hvor han påstod, at jeg havde brugt forskningspenge til private formål. Dette var en grov løgn, hvilket Rigshospitalet pure havde tilbagevist (se min gratis bog, ”The decline and fall of the Cochrane empire”). Løgnene om min embedsførelse var fabrikeret af en yderst anløben journalist, Kristian Lund, som udgiver medicinalindustrifinansierede gratisblade, og derfor ønskede at komme mig til livs.

Høiby bemærkede, at jeg havde skrevetb en bog om brug af psykofarmaka, og at jeg gennemførte kurser for at få patienter til at aftrappe brugen af psykofarmaka. Han spurgte, om Rigshospitalets direktion og Hovedstadsregionen, evt. i samarbejde med Sundhedsfagligt råd for Psykiatri, fagligt havde meldt ud til regionens psykiatere, praktiserende speciallæger i psykiatri og alment praktiserende læger, om man ”støtter eller tager afstand fra Cochrane Centerets direktørs ovenfor beskrevne aktiviteter vedrørende brug af psykofarmaka”.

Regionen svarede, at Hovedstadens Psykiatri havde informeret alle regionens centre om mine aktiviteter, og at de forholdt sig kritisk til mit symposium – som de i øvrigt ikke anede noget som helst om. Vi meddelte i Ugeskrift for Læger, at flere psykiatere havde opfordret os til at holde et kursus om udtrapning af psykofarmaka, og at ”En af psykiatriens allerstørste udfordringer er, at flere hundrede tusinde danskere er i behandling med psykofarmaka. Mange af disse patienter ville få et bedre liv, hvis de blev trappet ud, og rigtig mange ønsker det, men kan ikke få professionel hjælp til det.”

Vi imødekom et behov, psykiaterne ikke ønskede at imødekomme, og symposierne var en succes. Den mest erfarne psykiater i lokalet var overordentligt positiv.

Men de yngre psykiaterne var blevet advaret af deres lægechefer imod at deltage. Det er klart. Det kunne jo blive svært for dem selv, når deres kolleger kom tilbage og stillede gode spørgsmål om, hvorfor patienterne skulle være i behandling i årevis eller i årtier i stedet for at blive trappet ud og få en bedre tilværelse.

Dette er skræmmende og viser, at psykiatrien er en religiøs kult og ikke en videnskabelig disciplin. I videnskaben er vi opsat på at lytte til nye forskningsresultater og andre synsvinkler, som gør os klogere.

Den fyrede overlæge og hans medoverlæge deltog i vores symposium. Deres fokus på at bruge mindre medicin og tvang end andre psykiatere gør gik så godt, at de, i modsætning til alle andre steder, havde ledige sengepladser. Jeg har argumenteret for, at tvang i psykiatrien i henhold til international ret er en forbrydelse imod menneskeheden, der skal afskaffes, hvilket FNs handicapkonvention også tilråder.

Men da Randers-overlægerne ville fortælle om deres metoder og resultater i Region Midtjyllands Psykiatri, var man skam ikke interesseret. De skulle ikke have lov til at anfægte psykiatriens evige mantra: Send flere penge.

Jeg kender ikke Randers-sagen i detaljer, men tror, den er både tragisk og uretfærdig. Det eneste rimelige ville være, at uvildige forskere udtog et antal journaler fra andre psykiatriske afdelinger for at finde ud af, om det nu også er rigtigt, at afdeling C havde en lavere faglig standard end andre afdelinger. Ud fra mit kendskab til psykiatrien ville jeg forvente, at det stod værre til andre steder. Men det kommer naturligvis ikke til at ske. Det kunne jo medføre, at hele psykiatrien ville falde til jorden med et kæmpe brag. Så er det meget mere bekvemt at skyde budbringeren og fortsætte business as usual.

I alle lande, hvor forholdet har været undersøgt, har det vist sig, at jo mere psykofarmaka, man bruger, jo flere af patienterne kommer på førtidspension. Forbruget af psykofarmaka skal reduceres drastisk, men det er de toneangivende psykiatere ikke interesseret i.

Alle steder, hvor pionerer har påvist, at de får meget bedre resultater ved at undgå at bruge psykofarmaka, i Randers, Norge, Sverige og USA, er det lykkedes for de medicin-fokuserede psykiatere og deres organisationer at få disse initiativer stoppet.

Det må høre op. Vi kan alle se, at psykiatrien er i dyb krise, og at det bare bliver værre for patienterne, jo flere penge man tilfører den traditionelle psykiatri. Randers er blevet kritiseret for mangelfuld journalføring. Men måske foretrak lægerne at bruge mere tid på patienterne end på papirarbejdet?

Karin Liltorp skrev, at hun havde været i kontakt med DR for at påpege deres ensidige dækning af Randers-sagen og manglen på kritiske spørgsmål: ”Svaret var nedslående: ’Der er ingen psykiatere, der tør stå frem.’ Hvorfor? Fordi frygten for repressalier åbenbart er så stor, at fagfolk ikke tør sige fra.”

Til alle jer, der vil det rigtige, men ikke tør: Kom ud af busken, så I kan se jer selv i øjnene om aftenen. Hvis I står sammen, kan I blive stærke.

Mand fra Fredericia Kommune fremstilles i grundlovsforhør for vidnetrusler og vold

0

En 46-årig mand fra Fredericia Kommune bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.30 ved Retten i Kolding. Manden er sigtet for både vidnetrusler og vold, og anklagemyndigheden har anmodet om, at retsmødet bliver afholdt for lukkede døre.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie, X.

Der er endnu ikke offentliggjort yderligere detaljer om sagen.

Nye tal: 90 procent af udenlandske netbutikker i EU angiver ikke dansk moms korrekt

0

Når danskere køber varer og ydelser fra udenlandske netbutikker i EU, kontroller Skattestyrelsen, om butikkerne har betalt korrekt moms i Danmark. Nye tal viser, at i ni ud af ti tilfælde af kontrollerne har virksomhederne ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Siden 2020 har det betydet, at der er udsendt opkrævninger for en kvart milliard kroner til udenlandske netbutikker.

Modetøj, skønhedsprodukter, elektronik, medicin og streamingydelser.

Danske forbrugere køber i stigende grad et væld af forskellige varer og ydelser i udenlandske netbutikker. Og her er det virksomhedens ansvar at sørge for, at der afregnes korrekt moms til den danske stat i forlængelse af danskernes køb over nettet. Men Skattestyrelsens kontroller viser, at en stor del af de udenlandske netbutikker i EU ikke angiver moms korrekt.

En ny opgørelse beretter således om, at ud af 1.500 momskontroller af udenlandske netbutikker i EU siden 2020 har Skattestyrelsen fundet, at i ni ud af ti tilfælde har virksomheden ikke afregnet korrekt moms i Danmark. Det har ført til, at Skattestyrelsen har udsendt opkrævninger for 250 mio. kr. til udenlandske netbutikker.

– Det duer ikke, at udenlandske netbutikker snyder på vægten, når det kommer til at betale moms af de varer, de sælger i Danmark. Der skal selvfølgelig være lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske netbutikker. Derfor er det vigtigt, at Skattestyrelsens målrettede kontroller af de udenlandske netbutikker er så effektive. Det kontrolarbejde er nemlig med til at sikre, at der bliver udsendt opkrævninger til de virksomheder, som ikke har betalt det, de skal, siger skatteminister Rasmus Stoklund.

Opkrævninger for en kvart milliard kroner

Kontrollen af udenlandske virksomheders momsregistrering er en del af de danske skattemyndigheders indsats over for grænseoverskridende handel. Og siden 2018 har Skattestyrelsen haft tilladelse fra Skatterådet til at gennemføre kontrollen af udenlandske netbutikker momsregistrering.

Ved kontrollerne undersøger Skattestyrelsen, om de udenlandske virksomheder modtager betalinger fra danske forbrugere. Hvis betalingskortoplysningerne tyder på, at virksomhederne burde være registreret i Danmark, kan Skattestyrelsen udtage virksomheden til kontrol. Skattestyrelsen har netop fået ny tilladelse fra Skatterådet til at indhente betalingskortoplysninger og bruge dem i styrelsens kontrol.

I perioden fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen gennemført mere end 1.500 kontroller af udenlandske netbutikker. Alene i 2024 gennemførte styrelsen knap 400 kontroller. Hvis Skattestyrelsens kontrol viser, at en virksomhed har solgt varer eller elektroniske ydelser til danske forbrugere uden at være momsregistreret i Danmark, udsender Skattestyrelsen efterfølgende en opkrævning på den skyldige moms til virksomheden. Siden 2020 har kontrollerne på området ført til udsendte opkrævninger for 250 millioner kroner.