Mens sneen driver: Interesse for FC Fredericia-profil fra Holland

0

Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.

Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.

Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.

I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.

Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.

Støt AVISEN – bliv medlem

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

0

SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.

Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.

Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.

»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.

Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.

»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.

Ny aftale strammer op efter alvorlig sag i Vejen

0

POLITIK. En ny politisk aftale sætter en stopper for kommunernes mulighed for at anbringe børn og unge på ikke-godkendte sociale tilbud. Aftalen er et direkte svar på den alvorlige sag fra Vejen, hvor en 14-årig dreng med autisme og psykiatriske diagnoser blev anbragt på et ikke-godkendt bosted.

Sagen har ifølge politikerne tydeliggjort et alvorligt hul i lovgivningen, som kunne føre til svigt af nogle af de mest sårbare børn. Det har nu ført til politisk handling, hvor anbringelser fremover skal ske inden for godkendte rammer og underlagt socialtilsyn, også i akutte situationer.

»Det, vi har set i Vejen-sagen, er dybt rystende. Et barn er blevet svigtet af et system, der skulle have passet på ham. Det her må simpelthen ikke kunne ske, og derfor er jeg glad for, at vi nu lukker det hul i lovgivningen,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Med aftalen afskaffes kommunernes mulighed for at benytte ikke-godkendte tilbud. Samtidig indføres en ny akutmodel, der skal sikre, at kommunerne fortsat kan handle hurtigt, uden at kvalitet og ansvar sættes over styr.

»Med aftalen fjerner vi muligheden for at placere sårbare børn og voksne steder, hvor der ikke er godkendelse. Samtidig indfører vi en ny akutmodel, så kommuner stadig kan handle hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvar,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Den nye model betyder, at både offentlige og private tilbud kan blive forhåndsgodkendt til akutte anbringelser i op til 12 uger, også uden for deres normale godkendelsesramme. Dermed skal der ifølge aftalepartierne være bedre balance mellem hurtig indsats og faglig kvalitet.

For Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at erfaringerne fra Vejen fører til konkrete ændringer.

»For mig er det afgørende, at vi lærer af de fejl, der er begået. Her i Sydjylland har vi set konsekvenserne, når systemet svigter. Det skal vi simpelthen bare gøre alt for at undgå. Punktum,« siger han.

Aftalen rummer også en række øvrige initiativer, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale tilbud samt sikre bedre kontrol med ejere, ledelser og økonomi på området. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

0

SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.

På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.

I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.

Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.

TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.

En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.

Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.

Ny formand vil forstå tallene først: »Før vi ændrer systemet, skal vi forstå menneskene«

0

POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Det er de tal, der de seneste dage har udløst politiske reaktioner på tværs af byrådet, og som nu også er landet på bordet hos John Nyborg, ny formand for Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalget.

For John Nyborg er forskellen tydelig. Men tallene kalder ifølge ham ikke på hurtige konklusioner. »Når man ser på tallene, er der i hvert fald en markant forskel. Men så skal vi også kigge på, hvad årsagen er. Hvad er det for nogle former for offentlig forsørgelse, der er tale om? Der er stor forskel på, hvad det er,« siger han.

Som ny formand lægger han ikke skjul på, at han endnu ikke er inde i alle detaljer. Netop derfor mener han, at første skridt ikke er at ændre kurs, men at forstå den. »Det er det, vi skal kigge ind i. Og så skal vi kigge på, hvilke metoder vi skal bruge. Det bliver min opgave de næste fire år.«

Et meningsfuldt liv

For John Nyborg handler beskæftigelse ikke udelukkende om fuldtidsjob eller uddannelse. Det handler i lige så høj grad om fællesskab og om at skabe rammer, mennesker kan fungere i. »Et meningsfuldt liv er lige så meget et fællesskab som en uddannelse eller en arbejdsgivning. Og for vores vedkommende skal arbejdsgivningen bare køres på den rette måde og med de rette tilbud.«

Han peger på, at mange af de borgere, der i dag er på offentlig forsørgelse, befinder sig i komplekse livssituationer, hvor det ikke nødvendigvis er nok blot at pege på et job. »De mennesker, der er blevet sat i en situation, hvor de har brug for offentlig forsørgelse, har brug for noget andet. Spørgsmålet er, om vi kan skabe noget sammen med dem, så de også bliver mere proaktive i deres eget liv.«

En arbejderby med særlige vilkår

Når talen falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger over landsgennemsnittet, peger John Nyborg på byens historie og struktur, som et vilkår. »Vi har altid været det, man kalder en arbejderby. Det betyder, at vi har haft mange ufaglærte jobs. Og det betyder også, at nogle mennesker bliver slidte hurtigere og er mere sårbare på arbejdsmarkedet.«

Ifølge ham er det en del af forklaringen på, at Fredericia rammes anderledes end nogle af de større bykommuner. Men det er samtidig et område, hvor der er mulighed for at gøre en forskel. »Det kan vi gøre noget ved, også sammen med erhvervslivet. Vi skal kigge på, hvad der ligger bag tallene, og hvilke tilbud vi kan give de mennesker. Og så sammen med erhvervslivet finde ud af, hvilke arbejdstilbud og hvilke uddannelser der giver mening.«

Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placerer sig tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger John Nyborg en mere afdæmpet tilgang. »Jeg har altid været lidt mindre bekymret for de der benchmarkinger. Det handler meget om, hvordan man læser tallene.« For ham er fokus ikke, hvem Fredericia sammenlignes med, men hvad tallene bruges til. »Selvfølgelig har vi en opgave. Det er klart. Og det er noget, jeg vil tage på os.«

At den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse også har økonomiske konsekvenser for kommunen, er John Nyborg ikke i tvivl om. Men han advarer mod at lade økonomien blive det vigtigste parameter. »Det er jo, hvad vi har udgifter på. Men det vigtigste er, hvad der forandrer et menneskeliv i en positiv retning.« For ham hænger social indsats og økonomi sammen over et langt livsforløb. »Hvis vi får folk de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, har det også en positiv effekt på kommunens økonomi, og ikke mindst på borgernes egen.«

Et formandsansvar

På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, afviser John Nyborg ikke tidligere beslutninger. »Politisk tror jeg faktisk, man har haft de rigtige tanker.«

Til gengæld peger han på behovet for at se kritisk på værktøjerne og driften. »Det er nok mere indsatserne, handlingerne og den drift, vi har haft, som vi kommer til at kigge på i det nye udvalg.« Som ny formand er han også klar til at tage ansvaret. »Det skal jeg gerne gøre som formand.«

Ser han fem år frem, er ambitionen klar, men nøgtern. »Tallene skulle jo gerne være tættere på landsplan.« Samtidig understreger han, at manglende målopfyldelse ikke nødvendigvis er lig med fiasko. »Hvis vi ikke når derned, kan der være en årsag. Derfor vil jeg gerne længere ind bag tallene og se, hvad det er, vi egentlig ser.«

For John Nyborg handler beskæftigelsesområdet i sidste ende om retning, og ikke hurtige sejre, bemærker han. »Det er her, man kan forandre et liv til et bedre liv. Og det forpligter.«

Snefygning rammer fortsat Fyn – hård frost bider i Jylland

0

DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt Bornholm. Samtidig varsles der markant koldere vejr i Jylland, hvor temperaturerne natten til søndag flere steder kan falde til mellem 10 og 15 graders frost.

Ifølge DMI blæser det fortsat med jævn til hård vind fra øst og nordøst over dele af landet. På Fyn er det især kombinationen af vind og løs sne, der giver risiko for snefygning, mens vinden i løbet af dagen ventes at aftage gradvist.

»Snefygningsvarsler kræver både tilstrækkelig vind og sne, og selv om varslet ikke dækker alle områder ens, kan der lokalt fortsat forekomme snefygning også uden for de mest udsatte zoner,« oplyser DMI.

På Fyn, herunder i Middelfart, betyder de lokale variationer i vindstyrke og snemængder, at forholdene kan skifte hurtigt. Dagen begynder mange steder med skyet vejr, men i løbet af lørdagen ventes der opklaringer og perioder med sol, i takt med at vinden aftager.

I Jylland bliver vejret derimod præget af markant hårdere frost, især i de indre egne. Her kan temperaturerne stedvis falde til mellem minus 10 og minus 15 grader, og lokalt endnu lavere. Den klare luft kan desuden give risiko for rimtåge enkelte steder.

DMI følger udviklingen tæt og opdaterer varslerne efter behov. Trafikanter i både Fyn og Jylland opfordres til at holde sig orienteret om de aktuelle vejr- og vejforhold, da snefygning, frost og varierende sigtbarhed kan give udfordringer på vejene.

Lokal ejendomsmægler hædret med landsdækkende pris: »Det kan ikke helt bundfælde sig«

BUSINESS. Da landets ejendomsmæglere og profiler på sociale medier var samlet til Mæglerakademiets Awardshow, endte en af aftenens mest markante priser i Fredericia.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen blev kåret som Årets Mægler på Facebook – en pris, der gives til den virksomhed i branchen, som i årets løb har formået at skabe størst synlighed, engagement og gennemslagskraft på platformen. For Almedin Lukovic, daglig leder og partner hos John Frandsen i Fredericia, var reaktionen præget af både glæde og overraskelse. »Det kan ikke helt bundfælde sig, og jeg er ret målløs,« indleder den glade ejendomsmægler.

Virksomheden var nomineret i flere kategorier ved awardshowet, hvor branchen hyldede ejendomsmæglere fra hele landet, som har markeret sig på sociale medier. »Vi er blevet nomineret i flere kategorier. Men den her, den vandt vi, og det er kæmpestort,« fortæller Almedin Lukovic og tilføjer, at de også var nomineret som årets profil på TikTok.

Selve øjeblikket, hvor prisen blev uddelt, kom bag imens noget på ham. »Jeg stod bare og klappede. Og så siger min sidemakker: ’Det er dig, du skal op.’ Det var ikke lige sunket ind,« fortæller han. At netop Facebook-prisen tilfaldt virksomheden, gør anerkendelsen ekstra betydningsfuld, forklarer han. Platformen er nemlig fortsat omdrejningspunktet i deres digitale tilstedeværelse. »Facebook er vores primære platform på de sociale medier. Vi er også på TikTok og Instagram, så vi har hele paletten, men Facebook er stadig vores vigtigste kanal.«

Viden frem for salgsråb

Når Almedin Lukovic selv skal forklare, hvad der har gjort virksomhedens tilstedeværelse på Facebook prisværdig, peger han ikke på én enkelt kampagne eller et smart greb. I stedet peger han på en konsekvent tilgang, her at bruge sociale medier til at give viden frem for at råbe salg. »Når vi laver Facebook-annoncering og opslag, forsøger jeg at skabe noget viden. Det kan være om en bolig: Hvorfor skal man købe den her bolig? Hvad med skole, indkøb, stand, muligheder for at bygge ud, bebyggelsesprocent, så der kommer noget faglighed ind,« siger han.

Glæden var tydelig, da ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen modtog prisen som Årets Mægler på Facebook ved Mæglerakademiets Awardshow.

Ifølge Almedin Lukovic ligger forskellen akkurat dér i valget mellem at sælge et produkt eller at rådgive mennesker, der står over for en af livets største beslutninger. »Der er forskel på, om du sælger et produkt. Men vi vil gerne rådgive, og det er der, forskellen er.« Derfor består indholdet på Facebook ikke kun af boliger til salg, men også af konkrete og lavpraktiske råd til både sælgere og købere. Over for sælgerne handler det ofte om de små detaljer, der kan gøre en stor forskel, når en bolig skal præsenteres. »Husk nu at få fejet indkørslen. Få nogle planter væk fra vinduerne, så der kan komme lys ind. Det forbedrer nogle af de små ting i en rapport, som kan klares for relativt små omkostninger.«

Over for køberne – især unge førstegangskøbere – handler det på samme måde om at skabe klarhed og retning i boligjagten. »Jeg møder tit unge mennesker, der siger: ’Vi skal have en bolig, og vi ved ikke helt, hvad vi vil, så vi kigger bare lige nu.’ Så prøver jeg at pege dem ind på, hvad det er, de faktisk skal kigge efter,« siger han. Hans råd bliver ofte kogt ned til fire grundlæggende parametre: beliggenhed, størrelse, stand og pris. »Hvis beliggenheden ikke er rigtig, så lad være med at se huset. Hvis størrelsen ikke passer, så lad være. Hvis det er for dyrt, så lad være. Og hvis standen er for dårlig i forhold til jeres ønsker, så lad være. På den måde får vi færre, men rigtige, fremvisninger,« bemærker Almedin Lukovic.

Med Fredericia i fortællingen

Ifølge Almedin Lukovic handler en stor del af gennemslagskraften på sociale medier om, at modtagerne kan mærke, hvem der står bag indholdet. »Vi vil gerne være jordnære. Den måde, jeg taler på i videoerne, er også den måde, jeg taler på privat. Det er det komplette menneske, man møder. Vi prøver at være originale og være os selv,« siger ejendomsmægleren.

Samtidig spiller det lokale en central rolle. Som ejendomsmægler i Fredericia er byen, omgivelserne og hverdagslivet en naturlig del af fortællingen, som Almedin Lukovic fremhæver med stor begejstring. »Det er faktisk ikke svært at lave god annoncering i Fredericia. Vi har en dejlig natur, glade og positive mennesker og en pæn by. Der er rigtig meget at fortælle om, når man skal forklare, hvorfor man skal bo her,« smiler han.

For at kunne formidle den fortælling bedst muligt har virksomheden også investeret målrettet i kvaliteten af sit indhold. »Vi har vores egen videomand og vores egen drone. Vi har investeret mere i det – absolut,« fortæller Almedin Lukovic.

En blåstempling fra branchen

Prisen har særlig betydning, fordi den kommer fra en branche, hvor konkurrencen om synlighed og opmærksomhed er benhård. Derfor ser Almedin Lukovic kåringen som en klar blåstempling af den samlede indsats. »Den her pris fortæller, at vi bliver blåstemplet af branchen. Der har været mæglere fra hele landet, og jeg har fået at vide, at over 3.000 videoer er blevet gennemgået og vurderet. Det er lige fra Nordsjælland til Sønderjylland – hele Danmark.«

Ifølge Almedin Lukovic spiller kundernes anbefalinger en afgørende rolle i den vurdering. Ikke som tal alene, men som udtryk for relationer og tillid. »Hvis man går ind og ser på, hvor mange anbefalinger vi har på Facebook, så er der ikke nogen, der kommer i nærheden. Men det er jo også svært at få folk til at anbefale en virksomhed offentligt, hvis oplevelsen ikke har gjort indtryk,« siger han. Han sammenligner det med hverdagsforbrug. »Det er jo ikke sådan, at man køber et par sko og bagefter går ind og skriver, at det var god kundeservice. Så man må røre nogle mennesker, være tæt på dem og skabe et samarbejde.«

Netop derfor ændrer prisen ikke kursen for ejendomsmægleren i Fredericia. Tværtimod bekræfter den den tilgang, de allerede arbejder efter. »Jeg kan bruge prisen til at blive ved med at gøre det, som jeg godt kan lide: at sælge boliger og fortælle om de boliger, man kan købe i vores forretning,« slutter den stolte Almedin Lukovic.

Royal Run ruller ud i hele kommunen før løbsdagen: »Alle kan være med«

EVENTS. Royal Run i Middelfart begynder ikke først 2. pinsedag. Allerede på lørdag den 10. januar bliver startskuddet lydt i Strib, når Middelfart Kommune inviterer til det første af i alt fem ’Træn Med’-arrangementer, der hen over foråret skal samle borgere i hele kommunen om bevægelse, fællesskab og ikke mindst Royal Run-stemning.

»Det handler selvfølgelig om dem, der har et startnummer og gerne vil i form frem mod Royal Run. Men det handler mindst lige så meget om alle dem, der ikke har fået et startnummer, og som bare har lyst til at komme ud og røre sig og være en del af fællesskabet,« siger Steen Møller, kultur- og fritidschef i Middelfart Kommune.

En gang om måneden – hele kommunen rundt

’Træn Med’-arrangementerne bliver afholdt anden weekend i hver måned og fordeler sig geografisk over hele kommunen. Efter premieren i Strib følger Brenderup i februar, Gelsted i marts, Ejby i april og Nørre Aaby i maj. »Vi vil gerne have Royal Run ud i hele kommunen og ikke kun gøre det til noget, der foregår i Middelfart by på selve løbsdagen. Det her er en måde, hvor alle kan være med, uanset om man løber hurtigt, går langsomt eller aldrig har prøvet noget lignende før,« siger Steen Møller.

Konceptet er enkelt. Hvert sted er der en rute – her en mile på 1,6 kilometer – som man kan gå eller løbe, lige så mange gange man har lyst. »Man kan stoppe efter én omgang, men man kan også tage ruten ti gange og få 16 kilometer i benene. Det er helt op til form og humør den dag,« forklarer han.

I Strib starter arrangementet klokken 10 ved bådhavnen, og det er borgmesteren, der skyder dagen i gang. Der er ingen tilmelding – man møder bare op. »Man kan blive lige så længe, man har lyst. Det er klart, at der er mest gang i den omkring startområdet, hvor vi pynter op og prøver at skabe en Royal Run-stemning,« siger Steen Møller.

Royal Run-stemning – også uden billet

Selvom der ikke bliver tale om en stor startportal som på selve Royal Run-dagen, vil deltagerne alligevel kunne mærke, at det er en særlig anledning. »Vi bruger det materiale og den merchandise, vi har, så det er tydeligt, at det er en Royal Run-aktivitet. Det skal føles festligt og genkendeligt, også selvom man ikke står med et startnummer,« siger han. Netop dét er ifølge kultur- og fritidschefen hele pointen. »Royal Run er meget mere end motionsfesten 2. pinsedag. Det er starten på en bevægelse i vores lokalområder. Og alle kan være med i den bevægelse – også dem, der ikke skal løbe eller gå med de kongelige.«

Mere end fem arrangementer

De fem ’Træn Med’-arrangementer er kun toppen af isbjerget. Parallelt arbejder kommunen sammen med lokale foreninger, skoler og institutioner om en lang række mindre aktiviteter frem mod den 25. maj.

»Der er foreninger, skoler og plejehjem, som også har budt ind med aktiviteter, og dem vil vi gerne understøtte. Alt sammen for at styrke fællesskaberne og få mere bevægelse ind i hverdagen – uanset om man ikke bevæger sig så meget i dag, eller om man allerede er godt i gang,« siger Steen Møller.

Datoer og detaljer for de kommende ’Træn Med’-arrangementer bliver løbende meldt ud, og tidspunktet kan variere fra by til by. »Man skal bare holde sig lidt opdateret. Det skal vi nok sørge for at melde tydeligt ud,« slutter kultur- og fritidschefen.

Lokal iværksætter er kommet i globalt selskab: »Det giver os adgang til viden og partnere«

BUSINESS. Efter velkomsttaler og strategiske ambitioner blev det i Port House i Fredericia hurtigt konkret. På få minutter præsenterede de deltagende virksomheder deres løsninger – teknologier, der hver især skal bidrage til at gøre datacentre mere bæredygtige, mere energieffektive og mindre ressourcekrævende.

Blandt deltagerne er amerikanske AirJoule, som arbejder med at udnytte overskudsvarmen fra datacentre til at producere drikkevand. Teknologien skal både kunne bruges i selve driften og komme lokalsamfund til gavn. »Når datacentre vokser, vokser også behovet for vand. Vores løsning gør det muligt at bruge den varme, centrene allerede producerer, til at skabe mere vand og samtidig øge energieffektiviteten,« lød det i præsentationen. Virksomheden håber at kunne gennemføre et pilotprojekt i Fredericia.

Den tyske startup NeoCarbon arbejder med direkte CO₂-fangst. Ved hjælp af spildvarme fra datacentre kan virksomheden både fjerne CO₂ permanent fra atmosfæren og udvinde vand fra luften. »Datacentre har store mængder overskudsvarme og ambitiøse klimamål. Vores teknologi kan bruge den varme til reel CO₂-fjernelse,« sagde virksomheden, der ser Fredericia som sit første internationale teststed.

Flere af startupsene fokuserer på energilagring og bedre udnyttelse af energi. ShipTown har udviklet et brintbaseret batteri, der kan lagre strøm som brint og levere den tilbage til datacentrene, når behovet opstår. Løsningen kan fungere som grøn backup-energi, men også som et redskab til at reducere driftsomkostninger og levere balancering til elnettet.

Samtidig præsenterede Zero Entropy en teknologi, der omdanner spildenergi fra køle- og varmepumpesystemer til elektricitet, som kan genbruges direkte i systemet. En anden virksomhed arbejder med kobberbaserede flowbatterier til langtidsholdbar energilagring – et alternativ til lithium, der kan understøtte overgangen til mere vedvarende energi i en branche med meget højt elforbrug.

Lokal startup i internationalt felt

For Marie Vedel er deltagelsen i Net Zero Start-up Hub særlig. Hun er nemlig fra Fredericia, og samtidig en del af det internationale startup-felt. »Datacenterindustrien er enormt spændende, men også lidt en black box for os. Det er en helt anden type industri, hvor man skal forstå både de tekniske krav, sikkerhedsniveauet og hvordan man overhovedet kommer ind og sælger sin løsning,« siger hun.

Netop derfor ser hun forløbet som en stor mulighed. »Det giver os adgang til viden, partnere og et team omkring os, som vi ellers ville have svært ved at nå. Samtidig er det virkelig værdifuldt at være sammen med andre startups, der står med mange af de samme udfordringer, selvom vores produkter er forskellige.« Ifølge Marie Vedel er der også allerede opstået et fællesskab mellem virksomhederne. »Man kommer tættere på hinanden og lærer at bruge hinanden. Det handler både om udvikling og om det at være startup. Jeg glæder mig meget til de næste samlinger og tiden imellem dem.«

Der er planlagt tre fælles samlinger i forløbet, suppleret af løbende sparring og samarbejde. Målet er, at idéer og prototyper hurtigere kan blive til løsninger, der kan testes og anvendes i praksis – i Fredericia og videre ud i den internationale datacenterindustri.

Ny borgmester byder internationale grønne startups velkommen

BUSINESS. Internationale iværksættere og repræsentanter fra globale teknologivirksomheder var torsdag samlet i Port House i Fredericia, da Net Zero Start-up Hub officielt blev åbnet. Hubben samler grønne startups fra både Danmark og udlandet i et internationalt inkubationsforløb med fokus på bæredygtige løsninger til datacentre og digital infrastruktur. Ved åbningen stod byens nye borgmester Peder Tind for velkomsten.

»Datacenterindustrien er en af de hurtigst voksende sektorer globalt. Den hastige udvikling inden for blandt andet kunstig intelligens giver store muligheder, men stiller også enorme krav til energiforbruget,« sagde borgmesteren ved åbningen af Net Zero Start-up Hub i Fredericia.

Netop derfor er det, ifølge Peder Tind, afgørende, at der udvikles nye løsninger – og at de ikke forbliver på tegnebrættet. »Den grønne omstilling skal omsættes til virkelige, praktiske løsninger. Ikke bare tanker på papir, men løsninger, der kan bruges i praksis,« lød det fra borgmesteren.

Fredericia som platform

Net Zero Start-up Hub er et internationalt inkubationsforløb for grønne startups, der arbejder med løsninger til datacentre, energisystemer og digital infrastruktur. Forløbet er en del af Net Zero Innovation Hub for Data Centers og har base i Fredericia.

Ifølge Peder Tind er placeringen ikke tilfældig. Han pegede på, at Fredericia både rummer Googles datacenter og en høj koncentration af energi- og infrastrukturvirksomheder – og samtidig spiller en rolle i større energiprojekter i både Danmark og Nordeuropa. »Det afspejler den særlige position, Fredericia har, når det gælder energisystemer – ikke kun nationalt, men også i en nordisk og nordeuropæisk sammenhæng,« sagde han.

Borgmesteren fremhævede samtidig, at det gør ham stolt, at globale virksomheder som Google, Microsoft, Danfoss og Schneider Electric har valgt at engagere sig i et innovationssamarbejde med europæisk perspektiv og med base i Fredericia.

Internationale startups i Fredericia

Ved åbningen blev seks grønne startups fra Danmark, USA, Tyskland og Finland budt velkommen til forløbet. Virksomhederne arbejder med forskellige teknologier inden for blandt andet energioptimering, CO₂-reduktion og bæredygtig digital infrastruktur. »Vi vil være en platform, der hjælper jer på rejsen. Et sted, hvor innovation sker i tæt samarbejde med industrien, og hvor globale ambitioner møder lokale styrker,« sagde Peder Tind i sin velkomst.

For borgmesteren handler satsningen ikke alene om at være vært for et internationalt projekt, men om at skabe rammer, hvor nye løsninger kan udvikles i samspil med eksisterende virksomheder og energiinfrastruktur. »Det er præcis den rolle, vi ønsker for Fredericia,« lød det afslutningsvis, før han endnu en gang bød deltagerne velkommen til byen.