3.2 C
Copenhagen
tirsdag 3. marts 2026

Kolding IF henter forsvarsforstærkning

0

Kolding IF kan nu præsentere 24-årige Mads Bager som ny spiller i truppen. Den venstrebenede forsvarsspiller slutter sig øjeblikkeligt til holdets træningslejr i Tyrkiet.

Bager kommer til klubben med ledererfaring og en fast plads fra Sandnes Ulf, hvor han i den seneste sæson spillede 30 kampe for den tidligere Eliteserieklub. Nu fortsætter han karrieren i Kolding IF, og det ser han frem til:

– Efter min tid i Norge skulle jeg finde ud af, hvad næste skridt i min karriere skulle være. Allerede tidligt kunne jeg mærke interessen fra Kolding, og efter en god dialog med klubben var jeg ikke i tvivl. Projektet virker spændende, og spillestilen passer mig godt, så det var et oplagt valg. Nu glæder jeg mig til at komme i gang og vise, hvad jeg kan bidrage med.

Inden opholdet i Sandnes Ulf var Mads Bager en markant profil i Skive IK, hvor han også bar anførerbindet. Hans præstationer på Hancock Arena førte til et skifte til norsk fodbold i januar 2024.

Head of Football i Kolding IF, Niklas Nürnberg, ser frem til samarbejdet:

– Mads er en spiller, vi har fulgt længe, både fra hans tid i Skive og via Jacob Dehns kendskab til ham. Vi glæder os til at se, hvordan han indgår i vores miljø og konkurrerer om pladserne i startopstillingen.

Mads Bager har allerede taget hul på sin første tid i klubben, og Kolding IF-fans kan se ham i aktion, når holdet møder Vendsyssel FF i en testkamp den 14. februar kl. 12:00 på Metropolis Arena.

Ja – kvinder er vigtige i lokalpolitik

0

Det har en enorm betydning for demokratiet, at der er kandidater, der stiller sig til rådighed i lokalpolitik. Og ja, der er brug for flere – også kvinder – der har lyst til at engagere sig i politik, for det skaber flere gode perspektiver i de politiske beslutninger.

For Det Konservative Folkeparti er det et kæmpe privilegie, at vi har en lang række stærke kandidater – også kvinder, der har valgt at engagere sig i politik, fordi det er forudsætningen for et velfungerende demokrati. 

Derfor har den mandlige chefredaktør for Fredericia Dagblad helt ret, når han skriver, at kvinder er vigtige i politik. Ærgerligt er det dog, at samme chefredaktør ikke har flere nuancer med og får orienteret sig bedre i det politiske landskab, hvor der står både kvinder og unge kandidater, som er engageret i det politiske arbejde, og som ikke bør overses som rollemodeller.

I Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe er der 8 kvinder og 3 mænd. I det nuværende Fredericia byråd er der 9 kvinder ud af de 21 byrådsmedlemmer. Om det er godt nok kan altid diskuteres, men det er vel tæt på en god balance, når vi taler om køn.

For Det Konservative Folkeparti handler det hovedsaligt om, at vi får flere til at engagere sig i politik, og det gælder også kvinder. For i sidste ende er det væsentligste, at der skabes så meget diversitet som muligt, og at det er politikken og muligheden for indflydelse, der motiverer. Og her kan både kvinder og mænd være rollemodeller med forskellige perspektiver og værdier. 

En af de vigtige nuancer er, at man ikke er rollemodel alene på grund af sit køn. Man er rollemodel, fordi der er noget i det man gør, som kan inspirere og motivere andre til at engagere sig i politik. Og det er uanset hvem man er. 

For Det Konservative byrådsmedlem Kirsten Hassing har den nu afdøde tidligere partiformand Søren Pape Poulsen været et stærkt forbillede, der har motiveret til at engagere sig i politik. Søren Pape har været et stærkt forbillede med sin tilgang til politik, og har i høj grad inspireret Kirsten i forhold til at gøre politik mere værdibaseret. Samtidig finder Kirsten meget inspiration hos de unge, der er engageret i den lokale ungdomspolitiske forening. 

Sara Houssain Salame er nyudnævnt næstformand i Konservativ Ungdom, og har bl.a. set et forbillede i det konservative byrådsmedlem Kirsten Hassing, som har formidlet det politiske arbejde på en motiverende måde, og som har inspireret hende til at gå ind i lokalpolitik. Sara er også blevet motiveret af den tidligere kvindelige formand for Konservative Ungdom i Fredericia, der som formand for ungdomsafdelingen har været en tydelig frontfigur og vist vejen for andre unge ind i politik. 

Hertil kommer, at Det Konservative Folkeparti har en formidabel kvindelig rollemodel i partiformand Mona Juul. Mona kan inspirere mange – ikke kun kvinder – til at engagere sig i politik. 

Det er alle sammen rollemodeller, som er værd at fremhæve, og der er sikkert mange flere – også kvindelige rollemodeller, som kan motivere andre til at gå ind i politik, så dem bør medierne heller ikke overse.

Så ja, kvinder er vigtige også når det handler om politik, og i Det Konservative Folkeparti ser vi gerne endnu flere der melder sig ind i de politiske partier, stiller op som kandidat eller på anden vis engagerer sig i politik – også kvinder. Fordi det er diversiteten, der styrker demokratiet. 

Socialdemokratiets Marina City-exit er et skridt tilbage for Kolding

0

Socialdemokratiet i Kolding ønsker at trække støtten til det storstilede Marina City-projekt, der har været under udvikling i næsten ti år. Det sker på baggrund af stigende omkostninger og et ønske om at prioritere ressourcerne anderledes. Venstres gruppeformand og borgmesterkandidat, Jakob Ville, er stærkt kritisk over for beslutningen.

Projektet om en ny stor marina i Kolding har længe været et centralt element i kommunens planer for havneområdet. Men nu vil Socialdemokratiet sætte en stopper for projektet og i stedet rette fokus mod udviklingen af Kolding C.

– Vi vil alle gerne en grønnere bymidte og mere liv, og derfor skal vi bygge bynært. Vi skal presse på for gode boliger på Riberdyb og Holmsminde og skabe en grøn bydel, siger Socialdemokratiets spidskandidat, Birgitte Munk Grunnet.

Hun peger på, at projektet er blevet markant dyrere, end det oprindeligt var planlagt.

– Det seneste bud er, at projektet ikke længere koster cirka 400 millioner kroner, men 700 millioner kroner, og der er kun dig og mig til at betale, siger hun.

Socialdemokratiets ønske er derfor at stoppe Marina City-projektet og i stedet styrke udviklingen af Kolding C med fokus på bæredygtighed og bynær udvikling.

Ville: “Et skridt tilbage”

Beslutningen møder modstand fra Venstre, der sammen med Dansk Folkeparti, SF og Konservative fortsat bakker op om Marina City.

– Det er et projekt, der har været under udvikling i næsten ti år, og som allerede har kostet Kolding Kommune mellem 80 og 100 millioner kroner. Det er et skridt tilbage i udviklingen af vores by, og det vil jeg ikke stå passivt og se på, siger Jakob Ville.

Han understreger, at Venstre ønsker at stå fast på de store investeringer, der kan løfte Kolding som by.

– Jeg vil gerne anerkende, at der er mange gode mennesker, som virkelig har gjort sig tanker om vores bys fremtid – også dem, der bakker op om De Radikales og Socialdemokratiets forslag. Men vi skal ikke være bange for at investere i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi holder fast i Marina City, siger han.

Med Socialdemokratiets udmelding ser det ud til, at byrådet kan stå over for en skarp politisk debat om Koldings udviklingsprioriteter.

VB vandt sikkert

0

Vejle Boldklub leverede en solid indsats og vandt 4-0 over georgiske FC Dinamo Batumi i holdets anden træningskamp under opholdet i Belek. Emmanouilidis åbnede scoringen, mens Gammelgaard bidrog med to mål og en assist. Ngbakoto scorede også i en kamp, hvor German Onugkha fik et vellykket comeback.

Cheftræner Mihai Teja ændrede på flere positioner i startopstillingen og gik fra en 4-3-3 til en 4-4-2. VB begyndte kampen afventende, men stod bedre defensivt end i den foregående kamp mod Paksi FC. De første chancer tilfaldt Anders K. Jacobsen og Emmanouilidis, mens Tobias Haahr i målet afværgede georgiernes sporadiske forsøg.

Kort før pausen brød Vejle for alvor igennem. Hetemi fandt Emmanouilidis i feltet, og grækeren scorede sikkert til 1-0. Selvom Batumi forsøgte at presse mod halvlegens slutning, lukkede VB defensiven godt af og gik til pause med føringen intakt.

Til anden halvleg skiftede VB hele holdet, og det satte straks sit præg på kampen. Holdet dominerede boldbesiddelsen og satte Batumi under pres. Efter en flot opspilssituation fandt Duin en fri Gammelgaard, der sikkert sparkede 2-0-målet ind.

Gammelgaard var også afgørende ved 3-0-scoringen, hvor han afdriblede sin direkte oppasser og lagde et præcist indlæg til Ngbakoto, der headede bolden i nettet. Kampens sidste scoring faldt i overtiden, da Duin fandt Gammelgaard, der med et præcist venstrebensspark cementerede sejren.

VB-defensiven tillod kun få chancer i anden halvleg, og Gundelund og Flø lukkede effektivt ned for Batumis offensiv. Kampen var en klar forbedring efter nederlaget mod Paksi FC, og sejren vidner om et Vejle-hold, der er ved at finde formen.

Holdet runder træningslejren af med en testkamp mod østrigske SV Ried på fredag.

Første romerske hjelm fundet i Danmark – opdaget ved udvidelse af E45

0

En romersk hjelm er for første gang blevet fundet på dansk jord. Hjelmfragmenterne, der stammer fra den yngre jernalder, blev opdaget af VejleMuseernes arkæologer ved en udgravning i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 nær Løsning Søndermark i Hedensted Kommune. Fundet føjer nye detaljer til den omfattende våbenofring, som for nylig blev udvalgt til Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets arkæologiske fund.

Det oplyser Vejlemuseerne i en ny udmelding onsdag.

Unikt fund fra Romerriget

Hjelmfragmenterne består af en nakkeplade og en dekoreret kindplade fra en romersk kamhjelm fra det 4. århundrede. Ifølge VejleMuseerne er der tale om den tidligste hjelm af jern fundet i Danmark og samtidig den eneste romerske hjelm, der er registreret inden for landets grænser.

Ved første øjekast var det ikke klart, hvad de to jernplader stammede fra. Men ved hjælp af røntgenundersøgelser blev det afsløret, at der var tale om en ekstremt sjælden romersk hjelm. Lignende fund er tidligere gjort i Thorsbjerg Mose i Slesvig samt i Sydsverige og på Gotland, men aldrig før i Danmark.

Røntgenfoto af nakke- og kindplade fra romersk hjelm. Bemærk de fine dekorationer på kindpladen til højre. Foto: VejleMuseerne

– Da fundet blev offentliggjort i november 2024 spredte historien sig i løbet af få dage til medier i hele verden, og i en kort periode var den lille jyske by Løsning mere omtalt i verdenspressen, end København, oplyser VejleMuseerne.

Hjelm blev bevidst ødelagt før ofringen

Arkæologerne mener, at hjelmen oprindeligt har været en del af en større krigsbytteofring, hvor våben og udstyr fra en besejret hær blev destrueret og deponeret. I denne periode af jernalderen blev våben og hærudstyr sjældent nedlagt i hel tilstand – lansespidser blev skilt fra stager, sværdklinger fra sværdgreb, og genstande blev fordelt mellem de krigsførende parter.

Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring. Foto: VejleMuseerne

– Lansespidser skilles fra stager, sværdklinger fra sværdgreb og udstyr destrueres og deles ud mellem parterne der har deltaget i krigshandlinger. Den fraværende kindplade og hjelmkalot er derfor sandsynligvis blevet fordelt ud til en anden part, forklarer arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen.

Han mener, at de manglende genstande sandsynligvis er blevet fordelt til en anden part i krigshandlingerne.

Hvordan endte en romersk hjelm i Jylland?

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvordan en romersk hjelm er havnet i det germanske Jylland, langt fra Romerrigets grænser. Ifølge Elias Witte Thomasen kan hjelmen enten have tilhørt en germansk hærleder, der har tjent i Romerrigets hjælpetropper (auxilia), eller være blevet plyndret fra en romersk legionær under træfninger nær imperiets nordlige grænse.

– I sin egen ret, og i samspil med de øvrige deponeringer af våben- og hærudstyr på lokaliteten, udgør hjelmen dermed et væsentligt bidrag til forståelsen af jernalderens militære elite, så vel som kontakten til den magtfulde nabo mod syd – Romerriget, uddyber VejleMuseerne yderligere.

Våbenofring afslører omfattende militære aktiviteter

Den romerske hjelm er blot én af mange bemærkelsesværdige genstande fundet i våbenofringen ved Løsning Søndermark. Blandt fundene er 119 lanser og spyd, otte sværd, fem knive, tre pilespidser og en økse. Derudover er der gjort fund af en ringbrynje, fragmenter af mindst to edsringe eller halsringe samt et bidsel og dele af et signalhorn. Ud over krigsudstyret er der også fundet store mængder keramik, flint og andre genstande, der viser, at området har været beboet gennem flere tusinde år.

Dronefoto af udgravningen ved Løsning Søndermark, E45. Foto: VejleMuseerne

Fundet bekræfter vigtigheden af arkæologiske undersøgelser

Udgravningen ved Løsning Søndermark er en del af de større forundersøgelser i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45. Ifølge Christian Juel, museumsinspektør og leder af arkæologiafdelingen på VejleMuseerne, viser fundet, hvor meget ny viden systematiske arkæologiske undersøgelser kan give.

– Udgravningerne har givet et unikt 16 kilometer langt kig ind i Hedensteds fortid, lige fra ældre stenalder for 10.000 år siden, over middelalderen og frem til nutiden. – Og det er en fantastisk mulighed for at blive klogere på vores fælles historie, siger han.

Se hjelmen på Kulturmuseet i Vejle

Fra lørdag den 8. februar 2025 kan dele af fundet, herunder pladerne fra den romerske hjelm, ses på Kulturmuseet i Vejle. Udstillingen vil være åben indtil påsken 2025, og der er gratis adgang.

Kvinder i politik: Anette Hyre Jensen (S)

0

Fredericia AVISEN fortsætter serien Kvinder i politik, hvor vi i valgåret taler med byrådets kvindelige medlemmer om deres erfaringer, udfordringer og motivation for at gå ind i politik. I dag møder vi Anette Hyre Jensen fra Socialdemokratiet, som fortæller om sin vej ind i byrådet, sine oplevelser som kvinde i politik og sine tanker om ligestilling.

For Anette Hyre Jensen startede det hele med en utilfredshed over forholdene i Fredericias jobcenter.

– Jeg gik ind i politik, fordi jeg var med i en gruppe, der hed ‘I klemme i Fredericia’. På det tidspunkt syntes jeg ikke, at Jobcentret fungerede optimalt, og jeg mente, at det ikke hjalp de svageste borgere i Fredericia godt nok. Jeg tænkte, at jeg måske kunne få lov til at gøre en forskel ved at pege på de steder, hvor der burde ske forandringer. Det var faktisk derfor, jeg valgte at stille op, fortæller Anette.

Om at være kvinde i politik

Som kvinde i politik kan der være særlige udfordringer og forventninger, men Anette Hyre Jensen har ikke selv oplevet store problemer.

– Jeg kan godt se, at det nogle gange virker, som om der er flest mænd, der får bestemte udvalgsposter, men jeg tænker også, at det ofte hænger sammen med interesseområder. Mange kvinder vælger måske mere naturligt de ‘blødere’ områder, mens mænd går efter andre typer udvalg. Det synes jeg egentlig er naturligt, forklarer hun.

På spørgsmålet om hun selv har oplevet ubehagelige kommentarer eller forskelsbehandling, er svaret klart.

– Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg føler, at jeg er blevet behandlet med respekt. Selvfølgelig kender vi alle de såkaldte ‘internetkrigere’, men jeg har ikke selv oplevet, at det har været et problem. Og hvis jeg skulle få en dum kommentar, så svarer jeg igen. Jeg synes generelt, at det hele har været på et fornuftigt niveau.

Behov for flere kvinder i politik

Ved det seneste valg var der kun syv kvinder ud af de 21 medlemmer i Fredericias byråd. Anette Hyre Jensen mener, at det er vigtigt med en bred repræsentation, men hun peger også på nogle af de udfordringer, der kan afholde kvinder fra at stille op.

– Jeg tror, det kan have noget at gøre med, hvordan kandidaterne står på listerne. Placeringen kan have betydning, selvom det ikke nødvendigvis er bevidst. Men jeg synes, det er vigtigt med flere kvinder i politik – og i vores byråd. Det handler om at have en bred repræsentation, både når det kommer til køn, alder og baggrund. Jeg kunne godt tænke mig at se flere unge – både mænd og kvinder – komme ind. Jeg har altid tænkt, at et byråd skal afspejle befolkningen. Det gælder både faglig baggrund og livserfaring.

Hun mener også, at tidsfaktoren kan spille en rolle for kvinder.

– Det kunne måske handle om tid og prioriteringer. Kvinder tænker måske mere på at balancere familielivet med andre forpligtelser, især hvis de har børn. Men jeg synes, vi er kommet langt i forhold til ligestilling, og jeg tror faktisk, at hvis en kvinde gerne vil gå ind i politik, så har hun mulighederne for det.

Politik kræver lyst og engagement

Anette understreger dog, at det vigtigste er, at lysten og engagementet er til stede.

– Jeg mener, at man kun skal gå ind i politik, hvis man har lyst til det. Jeg synes ikke, at vi nødvendigvis skal lave lister med en lige fordeling af mænd og kvinder, hvis der ikke er kvinder, der ønsker at stille op. Man skal ikke presses til det, hvis man ikke brænder for det.

For Anette Hyre Jensen handler politik om at gøre en forskel, uanset køn. Hendes engagement og fokus på borgernes vilkår er det, der driver hende i arbejdet i byrådet.

Bil i flammer i Fredericia

0

TrekantBrand rykkede tidligt onsdag morgen ud til en bilbrand på Friggsvej i Fredericia. Ved ankomsten stod flammerne op fra køretøjet, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen.

Ifølge de første meldinger var der ingen personer i bilen, da branden brød ud. Brandfolkene arbejder stadig på stedet for at sikre, at ilden er fuldstændigt slukket og for at undersøge brandårsagen.

DMI advarer om tæt tåge i nat og i morgen tidlig

0

Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.

Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.

Tåge, regn og rimglatte veje

Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.

I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.

Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.

Forbered dig på morgentrafikken

Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Nationale tal stiger, men Fredericia Gymnasium holder udviklingen i ro

0

Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser, at antallet af elever på ungdomsuddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er steget med hele 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 var der cirka 40.000 elever, der fik ekstra hjælp til at klare deres uddannelse. Denne udvikling ser dog anderledes ud på Fredericia Gymnasium, de år hvor rektor Jørgen Lassen har været ansat på Fredericia Gymnasium.

– Jeg synes ikke, at antallet af elever, der har brug for støtte, er steget mærkbart i den periode, jeg har været på gymnasiet, men det er stadig ret stort, og fordoblet inden for de sidste 10 år, siger han og fremhæver gymnasiets omfattende setup, der inkluderer socialpædagog, psykolog, læsevejleder, ordblindevejleder og studievejleder.

Ifølge Jørgen Lassen har gymnasiet haft succes med at holde udviklingen i ro ved at prioritere målrettet brug af SPS-støtte, der blandt andet dækker elever med diagnoser som ADHD og autisme.

– På landsplan er antallet af elever, der får støtte, jo steget med 48 procent over de sidste fire år, det er også tilfældet hos os, men de sidste to-tre år er det ikke steget her på skolen. Det skyldes blandt andet, at vi har fået færre elever og at vi har godt styr på vores SPS-støtte. Selvom den ikke kan finansiere alt, dækker den en stor del af den støtte vi søger for elever med forskellige diagnoser.

Ressourcerne kan blive presset

Selvom Fredericia Gymnasium har haft succes med at håndtere støttebehovet, anerkender Jørgen Lassen de økonomiske udfordringer, som udviklingen kan medføre, hvis behovet stiger yderligere.

– Det store spørgsmål er, hvad man gør, hvis behovet fortsætter med at stige. Jeg hørte indslaget i morges, og det er klart, at hvis vi skal finansiere det alene gennem undervisningstaxameter, bygningstaxameter og færdiggørelsestaxameter, så bliver vi udfordret. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække de midler, siger han.

Skal støttemidler prioriteres anderledes?

På Fredericia Gymnasium har man arbejdet målrettet med at strukturere støtten, så den bedst muligt imødekommer elevernes behov. Jørgen Lassen påpeger imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan skoler anvender specialpædagogiske midler. Han blev spurgt, om det burde være et krav, at flere skoler arbejder mere målrettet med støtten:

– Den måde, man bruger de specialpædagogiske støttemidler på, varierer meget fra sted til sted. Om det burde være et krav for alle skoler at have lignende ressourcer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er vigtigt, at der er socialpædagogisk støtte og en didaktisk tilgang uanset, hvor man er, siger rektoren afsluttende.

På landsplan har støtten vist sig at mindske frafald og hæve elevernes faglige niveau, ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Men udfordringen med at finansiere hjælpen fylder stadig på uddannelsesinstitutionerne.

Støttebehov stiger på landsplan – HTX Lillebælt mærker også presset

0

På ungdomsuddannelserne stiger antallet af elever, der har brug for specialpædagogisk støtte, markant. Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser en stigning på 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 fik cirka 40.000 elever ekstra hjælp, svarende til én ud af ni på gymnasierne og én ud af seks på erhvervsskolerne.

Den udvikling mærkes også på HTX Lillebælt, hvor rektor Lars Hansen ser en tydelig stigning i antallet af elever med diagnoser som angst, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.

– Vi har også oplevet de udfordringer, der er blevet nævnt, men vi håndterer dem ved at få støtte fra ministeriet til at løse dem. Vi bruger den støtte til at tilbyde vejledning til eleverne, selvom vi må erkende, at den støtte ikke er tilstrækkelig. Det dækker ikke den fulde omkostning, siger Lars Hansen.

Selvom HTX Lillebælt ikke har set en stigning på niveau med landsgennemsnittet, er tendensen stadig at se. Lars Hansen forklarer, at diagnoser som angst og autismespektrumforstyrrelser fylder mere, mens velkendte udfordringer som ordblindhed har været håndteret i længere tid.

Økonomiske udfordringer for skolerne

Den specialpædagogiske støtte finansieres delvist gennem midler fra ministeriet, men Lars Hansen peger på, at de tildelte ressourcer langt fra er tilstrækkelige til at dække de faktiske omkostninger.

– Den støtte, vi får, er langt mindre end det, vi egentlig har brug for. Den specialpædagogiske støtte er steget med 48 procent, og selvom vi ikke ser den helt så drastisk, er der også en stigning hos os. Hvis vi ser på det, svarer det til, at én ud af ni elever på gymnasiet får hjælp, siger han og tilføjer, at elevernes behov kan variere meget.

HTX Lillebælt forsøger at imødekomme udfordringen ved at fange eleverne tidligt, allerede inden de starter på skolen.

– Vi gør en indsats for at fange eleverne så tidligt som muligt, helst inden de starter hos os. Hvis de angiver i deres ansøgning, at de har behov for støtte, forsøger vi at iværksætte de nødvendige tiltag, så de er klar fra første dag på deres uddannelse, forklarer Lars Hansen.

Støtten giver resultater, men der er behov for nytænkning

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har specialpædagogisk støtte en veldokumenteret effekt. Den bidrager til at reducere frafaldet og løfte elevernes faglige niveau. Alligevel står spørgsmålet om, hvordan støtten bedst organiseres og finansieres, stadig højt på dagsordenen hos uddannelsesinstitutionerne.

På trods af de økonomiske udfordringer understreger Lars Hansen afslutningsvis, at støtten til eleverne er en essentiel investering i deres fremtid.

– Og nej, vi afviser ikke elever, fordi de har angst, autisme eller andre diagnoser. Vi hjælper dem derimod på rette vej og sikrer, at de får den nødvendige støtte.