Skatteministeren sender en stor tak: Danske selskaber betalte over 100 milliarder i selskabsskat

Af
Thea Dyhrberg
-
0

For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.

Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.

– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.

Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag

En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.

– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.

Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.

Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet

De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.

Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.

Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.

Selskabsskatten på et historisk højt niveau

Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.

Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.

De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.

Ryanair lukker Billund-base og stopper ruter fra Aalborg som følge af regeringens luftfartsskat

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Ryanair lukker sin base i Billund og stopper samtidig alle ruter til og fra Aalborg fra udgangen af marts 2025. Beslutningen kommer ifølge flyselskabet som en reaktion på regeringens beslutning om at indføre en ny luftfartsskat på op til 50 kroner per afgående passager fra januar 2025. Det skriver Ryanair i en pressemeddelelse fredag.

Lukningen betyder, at Danmark mister 1,7 millioner flysæder, 32 ruter og to fly i sommertrafikken 2025, da Ryanair i stedet vil flytte kapacitet til andre EU-lande uden en tilsvarende skat.

Ifølge Ryanair er Danmark et af de få EU-lande, der endnu ikke har genvundet sin flytrafik fra før coronapandemien, og den nye skat vil ifølge selskabet skade landets konkurrenceevne yderligere.

– Vi er meget skuffede over at måtte meddele lukningen af vores base i Billund og vores operationer i Aalborg fra slutningen af marts, men vi har ikke haft andre valgmuligheder efter den danske regerings kortsigtede beslutning om at indføre en skadelig luftfartsskat fra januar 2025, udtaler en talsmand for Ryanair i pressemeddelelsen. Citaterne er oversat fra engelsk.

Ryanair kritiserer luftfartsskat

I pressemeddelelsen fremhæver Ryanair, at andre EU-lande som Sverige, Italien og Ungarn har valgt at fjerne deres luftfartsskatter for at fremme vækst, turisme og arbejdspladser.

– Ryanair er det eneste store flyselskab, der vokser i Europa, og omkostninger er den vigtigste faktor, når vi beslutter, hvor vi skal placere fly og vækst. Desværre gør denne luftfartsskat Danmark – især regionalt – håbløst ukompetitivt sammenlignet med andre EU-lande, der afskaffer luftfartsskatterne for at stimulere vækst, lyder det videre fra Ryanair.

Selskabet mener, at skatten vil få negative konsekvenser for Danmarks økonomiske vækst, især i de regionale lufthavne, hvor lavprisflyvninger spiller en stor rolle.

– Danmarks konkurrenceevne, trafik, job og økonomi vil lide uoprettelig skade – især i de regionale lufthavne, hvor de er afhængige af effektiv, lavprisflyvning. Denne kapacitet (1,7 millioner sæder, 32 ruter og to fly) vil blive omfordelt til billigere lufthavne i andre dele af Ryanairs omfattende netværk, siger talsmanden i pressemeddelelsen.

Personale tilbydes stillinger andre steder

Som følge af lukningen er Ryanairs Billund-baserede piloter og kabinepersonale blevet informeret og tilbydes i stedet lignende stillinger på andre Ryanair-baser.

Ryanair havde ifølge selskabet investeret 200 millioner dollars i sin base i Billund, som nu lukkes. Flyselskabet kritiserer samtidig Billund Lufthavn for ikke at have indgået en “konkurrencedygtig langsigtet aftale”.

Ryanairs udmelding kommer kort efter, at regeringen har bekræftet, at den nye luftfartsskat træder i kraft fra januar 2025. Skatten blev vedtaget i forbindelse med en politisk aftale om at reducere luftfartens klimaaftryk.

Så mange penge investerer ADP i Hanstholm Havn

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det er nu officielt, at Fredericia Kommune, der er medejer af Associated Danish Ports (ADP), ikke alene baserede sig på kommunens egne juridiske kræfter, men også inddrog advokatfirmaet Bech-Bruun i forbindelse med ADP’s overtagelse af Hanstholm Havn. Aftalen, der allerede er trådt i kraft, betyder, at ADP som koncern har udvidet sin havneportefølje med en tredje havn, ud over Fredericia og Nyborg.

Opgaven for Bech-Bruun bestod i at gennemgå de juridiske forhold vedrørende ADP’s investering og de finansielle vilkår i den nyetablerede konstruktion, Hanstholm Havn A/S. Ved at inddrage ekstern bistand ønskede Fredericia Kommune at sikre, at alle aspekter af aftalen var juridisk i orden, og at ADP’s model for den fremtidige drift var i fuld overensstemmelse med lovgivningen og kommunens ejerinteresser.

Fredericia Kommune har som medejer af ADP et særligt ansvar for at sikre, at koncernens strategiske investeringer holder sig inden for de gældende rammer. Ifølge det nu offentliggjorte materiale har Bech-Bruun vurderet, at overtagelsen af Hanstholm Havn er organiseret, som ADP har oplyst fra start, og at konstruktionen lever op til de nødvendige krav.

Aftalens grundlæggende elementer omfatter blandt andet, at Thisted Kommune bibeholder den eksisterende gæld i KommuneKredit, mens ADP investerer 63 mio. kr. over fem år. Samtidig får ADP en aktieandel på 51 procent i det nye havneselskab, mens Thisted Kommune beholder 49 procent. Denne model er blandt andet inspireret af ADP’s samarbejde med pensionsselskabet PFA i Taulov Dry Port A/S ved Fredericia.

Med tilføjelsen af Hanstholm Havn udvider ADP nu sine aktiviteter betydeligt. Hanstholm Havn har et stærkt udgangspunkt inden for fiskeri, men rummer også muligheder for udvikling inden for godshåndtering, offshore og grøn omstilling. Overtagelsen markerer dermed et nyt kapitel for havnen, som blev kommunal i 2023 og længe har haft behov for en mere robust økonomisk struktur.

For Fredericia Kommune, der selv ejer en del af ADP, er det vigtigt, at koncernen drives på et solidt finansielt og juridisk grundlag. Ved at lade Bech-Bruun gennemgå aftalen ønskede kommunen at opnå ekstra sikkerhed for, at den nye investering i Hanstholm Havn både er i tråd med gældende regler og med kommunens overordnede forventning om fortsat vækst og samarbejde mellem havnene i Fredericia, Nyborg og Hanstholm.

Dermed står det nu klart, at både ADP og Thisted Kommune får grønt lys til at fortsætte det fælles havneselskab, Hanstholm Havn A/S, uden juridiske forbehold. Fra og med 1. august 2025 vil Hanstholm Havn således ikke længere være kommunalt drevet, men vil i stedet indgå som en integreret del af ADP-koncernen.

Fredericia fravalgt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Regeringens brintrørsudspil prioriterer Esbjerg, Vejen og den dansk-tyske grænse, men udelader Fredericia fra den første fase af en ny national brintinfrastruktur. Det vækker bekymring hos Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance, der frygter, at beslutningen kan svække både Danmarks forsyningssikkerhed og de grønne brintambitioner.

I Fredericia ligger Danmarks næststørste brintfabrik og et af landets to raffinaderier, som producerer og leverer brændstoffer til hele Vestdanmark. Anlægget spiller en central rolle for forsvaret, beredskabet og civilsamfundet. Alligevel er byen ikke en del af regeringens plan for en kommende brintrørsinfrastruktur, og det kan få konsekvenser, mener Anders Frandsen, bestyrelsesformand for Triangle Energy Alliance.

– At forbigå Fredericia sender et forkert signal til de udenlandske investorer, og man risikerer at sætte forsyningssikkerheden i den vestlige del af Danmark på spil. Fredericia er vigtig, hvis man vil etablere en ambitiøs dansk brintproduktion, og derfor er det afgørende, at byen tænkes ind i den videre proces, siger han.

Han påpeger, at en forlængelse af brintrøret fra Vejen til Fredericia kun kræver en ekstra strækning på omkring 40 kilometer – en forholdsvis beskeden investering i det samlede projekt.

Også Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, undrer sig over regeringens beslutning. Han fremhæver, at Trekantområdet har været indstillet på en gradvis udbygning og havde accepteret, at Fredericia først skulle kobles på i en senere fase.

– Vi havde nikket til, at opbygningen af brintrørsinfrastrukturen skulle starte i Esbjerg, vi har også accepteret en realisering i 2030/2031, og vi har endda været indforståede med, at Fredericia først kommer med i en fase 2. Det eneste, vi bad om, var en garanti for, at røret på et senere tidspunkt ville nå til Fredericia – men det kunne vi ikke få, siger han.

Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance håber nu, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er klar til at tage en ny dialog om en fremtidig udvidelse af rørføringen.

– Vi er sikre på, at regeringen gerne vil i mål med en ambitiøs dansk brintproduktion – men det kræver, at Fredericia meget snart bliver inddraget i infrastrukturen. Vi vil gerne fortsætte dialogen uden ophold, for i sidste ende er vi fælles om at have grønne brint-ambitioner. Vi er blot ikke enige om, hvordan vi når dertil bedst og hurtigst, siger Anders Frandsen og Jens Ejner Christensen.

Forbruger Europa deler deres råd til at undgå bøder på skiferien

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mange danskere sætter sig hvert år bag rattet for at køre mod sneklædte alpetoppe og skarpe løjper i Europa. Men uden den rette forberedelse kan skiferien hurtigt blive dyrere end forventet. Forbruger Europa Danmark advarer om, at selv små fejl kan resultere i bøder, hvis man ikke overholder de lokale færdselsregler og miljøzoner.

Reglerne varierer fra land til land

Hastighedsgrænser, krav til dæk og påbud om kørelys er blot nogle af de forhold, der kan være anderledes i udlandet sammenlignet med Danmark. I flere europæiske lande er der også miljøzoner, hvor det kræver en særlig tilladelse at køre ind.

– Selv små fejl kan koste dyrt, når du kører i udlandet. Og det er dit ansvar som bilist at kende de lokale krav, uanset om du kører i din egen bil eller lejer en bil. I Forbruger Europa ser vi mange tilfælde, hvor danskere har fået regninger, fordi de fx ikke har haft det rette udstyr i bilen, eller ikke har betalt for at køre på en bestemt vej. Med lidt planlægning kan du få en køretur uden uforudsete udgifter, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.

Krav om mærkater og miljøzonetilladelser

Flere europæiske lande, herunder Tyskland, Frankrig, Belgien og Italien, har miljøzoner, hvor bilister skal have en gyldig tilladelse for at køre. I Østrig og Schweiz kan det være nødvendigt at have et specielt mærkat i forruden, som scannes på motorveje og betalingsveje. Men det kan give problemer, selv hvis reglerne er fulgt.

– Forbruger Europa har en del sager med rejsende, der har haft et mærkat i bilen, men alligevel har fået bøder. Derfor er det vigtigt, at du altid gemmer kvitteringer fra dine betalinger af vejafgifterne, lyder advarslen fra Forbruger Europa.

Bøder kan blive sendt direkte til bilejeren, hvis de lokale myndigheder opdager en overtrædelse. Hvis bilen er lejet, bliver udlejningsfirmaet kontaktet, og det kan føre til ekstra omkostninger for føreren.

– Det kan blive ekstra dyrt, hvis du bryder reglerne i en lejebil. Udlejningsfirmaer kan tage et administrationsgebyr for at videregive dine oplysninger, påpeger Lars Arent.

Sådan undgår du bøder på køreturen

Forbruger Europa har udarbejdet en række konkrete råd til bilister, der vil undgå bøder på køreturen gennem Europa. Først og fremmest bør man tjekke færdselsreglerne i de enkelte lande, da krav til hastighed, dæk og lygter varierer, og FDM tilbyder vejledninger, der kan hjælpe med at skabe overblik. Det er også vigtigt at sikre sig de nødvendige miljøzonetilladelser på forhånd, da flere lande kræver registrering eller køb af klistermærker for at køre i byområder. Derudover bør man være opmærksom på vejskilte, som ofte er på lokalsprog og kan variere selv inden for samme land. Endelig anbefales det at dokumentere alle aftaler med biludlejningsfirmaer ved at gemme lejekontrakten og eventuel dokumentation for gebyrer, så man undgår uventede ekstraomkostninger.

Med den rette forberedelse kan skiferien forløbe uden uforudsete udgifter, og rejsende kan fokusere på sneklædte bjerge frem for bøder i postkassen.

I dag udbetales forhøjet ældrecheck til 300.000 pensionister med de laveste indtægter

Af
Andreas Andreassen
-
0

Cirka 300.000 pensionister med de laveste indtægter modtager i dag den årlige ældrecheck fra Udbetaling Danmark. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i november at forhøje checken med op til 5.800 kr., så den i 2025 kommer til at være på op til 25.700 kr.

Forhøjelsen af ældrechecken er den største i de seneste godt 10 år, og formålet er at give en målrettet økonomisk håndsrækning til de pensionister, der har mindst.

– Det betyder meget for mig, at vores ældre borgere – særligt de 300.000 pensionister som har mindst – får en værdig alderdom. Nu kommer der en økonomisk håndsrækning efter nogle hårde år med rekordhøj inflation. Det betyder forhåbentlig lidt færre økonomiske bekymringer, når man står over køledisken i supermarkedet, eller når regninger skal betales, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Udover, at ældrechecken stiger, vil alle folkepensionister opleve en stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, da ydelserne årligt reguleres med afsæt i lønstigningerne på det private arbejdsmarked.

Regeringen har desuden afskaffet modregningen for ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension, ligesom regeringen har afskaffet modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for folkepensionisters egen arbejdsindkomst.

Baggrund
Enlige modtagere af ældrechecken vil i 2025 modtage op til 25.200 kr. mere i den samlede folkepensionsydelse sammenlignet med 2022.

Generelt er folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for enlige steget med ca. 6.000 kr. i 2024 (2024-pl) og ca. 7.000 kr. i 2025 (2025-pl).

Modtagere af ældrechecken og deres samlever/ægtefælle har en lav indtægt og må ikke have en likvid formue på over 103.100 kr. (2025). I 2024 udgjorde ydelsen maksimalt 19.900 kroner.

Med forhøjelsen vil den samlede ældrecheck være på op til 25.700 kr. i 2025. Størrelsen på checken afhænger af pensionistens øvrige økonomiske forhold (den personlige tillægsprocent). Ældrechecken udbetales én gang om året og er skattepligtig.

Ørsted siger farvel til topchef

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den danske energigigant Ørsted får ny topchef. Mads Nipper træder tilbage som koncernchef og administrerende direktør, og fra den 1. februar overtager Rasmus Errboe posten.

Det oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.

Rasmus Errboe har været en del af Ørsted i 13 år og har senest fungeret som viceadministrerende direktør og kommerciel direktør. Nu får han ansvaret for at styre selskabet gennem en tid, hvor både Ørsted og den grønne energisektor møder udfordringer.

– Ørsted har et stærkt fundament med unikke kompetencer, og jeg ser frem til at lede den transformation, der er nødvendig for at navigere i den modvind, som Ørsted og vores branche står over for, siger Rasmus Errboe.

Mads Nipper, der har stået i spidsen for Ørsted siden januar 2021, forlader dermed selskabet efter tre år som topchef.

Nybrud i dansk havnehistorie: ADP bliver medejer af Hanstholm Havn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Thisted Kommune og Associated Danish Ports A/S (ADP) har indgået aftale om fælles ejerskab af Hanstholm Havn. ADP får aktiemajoriteten.

Fra 1. august 2025 er Hanstholm Havn ikke længere en kommunal havn i Thisted Kommune. Den dato træder aftalen om en konsolidering mellem et af de største havneselskaber i Danmark, ADP, og Thisted Kommune nemlig i kraft gennem selskabet Hanstholm Havn A/S.

Samarbejdet har til formål at styrke havnens samlede konkurrencekraft og udvikle potentialerne på Hanstholm Havn. ADP har siden dannelsen i år 2000 drevet havnene i Fredericia og Nyborg, og koncernen ser store udviklingsmuligheder og synergier i udvidelsen af sin havneportefølje.

– Hanstholm Havn har et stort potentiale for at blive en sund økonomisk havn igen. Det er en havn med en stærk identitet og mange nye forretningsmuligheder, som vi glæder os til at arbejde med. Jeg er sikker på, at det her samarbejde vil blive værdifuldt for både ADP og Thy, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP i forbindelse med nyheden.

På borgmesterkontoret i Thisted glæder Niels Jørgen Pedersen (V) sig også over aftalen. Siden havnen i januar 2023 blev kommunal, har målet været at finde en ny ejerstrategi, som både kunne sikre drift og udvikling:

– At drive en kommunal havn giver udfordringer rent kommercielt, derfor har vi de sidste to år arbejdet målrettet mod en anden selskabsform. Det kommer nu til at ske med den nye ejerstruktur, som jeg er sikker på, bliver en succes. Hanstholm Havn har en lang historie, hvor den i alle årene har været et stort aktiv for lokalområdet. Med det nye samarbejde med ADP, er jeg sikker på, vi kan accelerere udviklingen af Hanstholm Havn til gavn for hele lokalområdet, siger Niels Jørgen Pedersen.

Havne kan spille hinanden gode

ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan skabe synergier og udvikle nye forretningsområder på tværs af Danmark. De nuværende tre havne, Fredericia, Nyborg og Hanstholm, og deres individuelle kompetencer og forskellige geografiske lokationer giver mulighed for spændende samarbejder.

De tre er nemlig hver især vigtige knudepunkter for samhandel og forsyningskæder i Danmark, og med fælles ejerskab under ADP-koncernen er havnene også med til at styrke konkurrenceevnen i et internationalt perspektiv og gør ADP til den væsentligste aktør i den danske havnesektor.

– Kernen i ADP er at konsolidere og skabe strategiske samarbejder på tværs af havne. Vi er gode til at udvikle og drive havne, og her har vi ambitioner om meget mere. Vi har en stor tro på, at Hanstholm Havn kan indlede en ny storhedstid og glæder os til at udforske forretningspotentialer, der kan få havnen til at stå stærkere. Samtidig er vi overbeviste om, at synergierne mellem Nyborg, Fredericia og Hanstholm vil gavne vores kunder og på et mere overordnet niveau også understøtte Danmark som import- og eksportnation, siger Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP.

En styrkelse af organisation

Ejerne bag ADP er Fredericia og Nyborg Kommuner. Borgmestrene i de to kommuner hilser den nye medspiller velkommen i ADP:

– I Fredericia kender vi ADP som en havnekoncern, der i høj grad værdsætter ordentlighed, og at der er styr på butikken, og jeg ved, at ADP er kommet med en række forslag og tiltag, der kan bringe Hanstholm Havn tilbage til sin storhedstid. Det vil også komme Fredericias borgere til gavn, siger Christian Bro, borgmester (S), Fredericia Kommune og næstformand i ADP.

– Nyborg Kommune hilser Hanstholm Havn og Thisted Kommune velkommen som en stærk samarbejdspartner, og vi ser frem til, at vores erfaringer fra blandt andet Nyborg Havn kan komme Thy til gavn. Derfor siger vi også velkommen til Hanstholm i Nyborg Kommune, udtaler Kenneth Muhs, borgmester (V), Nyborg Kommune.

Ejerfordelingen i det nye selskab Hanstholm Havn A/S er 51 procent til ADP og 49 procent til Thisted Kommune.

Faktabokse

Fakta om Associated Danish Ports, ADP

  • Koncernen, ADP A/S, er etableret i år 2000 med havnene i Nyborg og Fredericia og de respektive kommuner som ejere
  • ADP’s vision er at drive og eje havne, der sammen kan udnytte hinandens potentialer og skabe synergier, som kan udforske og udvikle nye forretningsområder
  • ADP-havnene har unikke beliggenheder og er med deres internationale standarder vigtige knudepunkter for samhandel og opretholdelse af forsyningskæderne i Danmark
  • Fredericia Havn er Danmarks næststørste containerhavn med et stort opland for containergods og god opkobling til europæiske og globale markeder
  • Nyborg Havn ligger strategisk placeret tæt på den internationale dybvandsrute i Storebælt og som et vigtigt transportknudepunkt til det danske motorvejs- og jernbanenet
  • Sammen med pensionsselskabet PFA ejer ADP desuden transport og logistikknudepunktet Taulov Dry Port ved Fredericia

Fakta om Hanstholm Havn

  • Hanstholm Havn er en af Danmarks yngste havne
  • Siden indvielsen i 1967 har den spillet en central rolle i dansk og europæisk fiskeri
  • Havnen huser en af Europas førende fiskeriauktioner, som årligt omsætter ca. 40.000 tons fisk
  • I 2020 stod en stor udvidelse færdig. Den styrkede besejlingsforholdene og udvidede havnen med et nyt bassin og nye arealer, der har skabt mulighed for at udvikle forretninger inden for især godshåndtering, offshore og grøn omstilling
  • I 2023 blev Hanstholm Havn kommunal efter en årrække som selvstyrehavn

Kølig fredag med glatte veje

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredagen starter med et skiftende vejrbillede over Danmark. I de tidlige morgentimer kan der lokalt dannes tågebanker, og i de sydlige egne vil der først på dagen være skyet med spredte byger, der enkelte steder kan falde som slud eller tøsne. Mod nord vil solen til gengæld få bedre fat, og i løbet af dagen ventes lidt eller nogen sol i store dele af landet. Bygerne aftager gradvist i løbet af eftermiddagen, inden solen går ned mellem kl. 16.30 og 17.00.

Fredag aften og natten til lørdag byder på vekslende skydække, generelt tørt vejr, men med risiko for stedvis tågedannelse. Temperaturerne falder til mellem -2 og +3 grader, mens vinden forbliver svag til jævn fra nordvest.

Rolig weekend i vente

Weekenden bliver præget af et højtryk, der bringer stabilt og forholdsvis roligt vejr med sig. Både lørdag og søndag er der mulighed for at få solen at se, men perioder med skydække vil også forekomme. Enkelte steder kan der falde lidt nedbør, men ikke i mængder, der vil være målelige.

Temperaturerne når i dagtimerne op mellem 3 og 7 grader, mens nattemperaturerne flere steder vil bevæge sig under frysepunktet.

Koldfront på vej i næste uge?

Det rolige vejr ser ud til at fortsætte ind i næste uge, men prognoserne peger på, at en svag koldfront vil passere landet onsdag. Dette kan blive begyndelsen på en mere kølig periode med lavere temperaturer og muligvis mere ustadigt vejr.

Vej- og føremelding

På statsvejene meldes der om normale forhold efter årstiden. Dog kan der lokalt være glatte veje, især i de tidlige morgentimer.

I Odense og Vejle er der saltet på vejklasse 2, mens vejklasse 3 meldes glat på udsatte steder. Bilister opfordres til at være opmærksomme på eventuelle glatte veje i morgentimerne, særligt på mindre befærdede strækninger.

Kilde: DMI og Trafikken.dk

Historisk stærk økonomi i bagerbranchen – BKD opfordrer bankerne til at støtte unge iværksættere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Danske bagere og konditorer har gennem de seneste ti år oplevet en væsentlig økonomisk fremgang. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at soliditetsgraden i branchen er steget fra 11 procent i 2012 til 32 procent i 2022. Ifølge brancheforeningen BKD (Tidligere Bager- og Konditormestre i Danmark) er det et tegn på, at virksomhederne i højere grad finansierer sig selv og har reduceret afhængigheden af gæld.

Udviklingen har nu fået BKD til at rette en appel til bankerne. Ifølge foreningens administrerende direktør, Henrik Mühlendorph, er det tid til at genoverveje de stramme krav, som mange unge iværksættere i branchen møder, når de søger finansiering.

– Branchen har bevist, at solid økonomistyring og innovation betaler sig. Det er på tide, at bankerne anerkender denne udvikling og genovervejer deres ofte lidt for automatiserede afslag til unge iværksættere, siger Henrik Mühlendorph.

Udviklingen i den gennemsnitlige soliditetsgrad blandt danske bagere og konditorer fra 2012 til 2022, baseret på data fra Danmarks Statistik og præsenteret af BKD.

Fra konkurser til økonomisk stabilitet

Bagerbranchen har tidligere været presset af høje konkurstal og en lav tillid fra bankernes side. Men den økonomiske udvikling har vendt sig til det bedre, og i dag er virksomhederne langt bedre rustet til at modstå økonomiske udsving. Ifølge BKD skyldes fremgangen blandt andet bedre økonomistyring, højere omsætning og en større grad af egenfinansiering. Foreningen påpeger derfor, at med den nuværende økonomiske stabilitet, er det vigtigt at give de unge iværksættere de rette redskaber for at sikre fortsat vækst.

– Unge iværksættere er fremtiden for vores branche, men vi må give dem de rigtige redskaber. Det inkluderer adgang til finansiering. Med den soliditetsgrad, vi ser i dag, er risikoen markant reduceret for bankerne. Derfor bør det være mere attraktivt at investere i nye talenter med stor virkelyst, siger Henrik Mühlendorph.

BKD: Bankerne bør følge med bagerbranchens fremgang

BKD opfordrer i en pressemeddelse bankerne til at anerkende den positive udvikling i bagerbranchen. Den stigende soliditetsgrad betyder ifølge foreningen, at virksomhederne i dag har en stærkere økonomisk rygrad, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere økonomiske udfordringer. Foreningen påpeger, at denne stabilitet bør lette adgangen til finansiering, så både generationsskifter og nye initiativer i branchen kan realiseres.

Brancheforeningen ønsker afslutningsvis at understrege, at bankerne nu bør rette deres opmærksomhed mod at investere i de unge talenter, der skal forme fremtidens bager- og konditorerhverv.

1...138139140...176Side 139 af 176