Frisættelsen har skabt ny tilgang til ældrepleje – nu skal den udbredes

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I tre år har Middelfart Kommune været en del af et forsøg, hvor staten har givet friere rammer til at udvikle ældreplejen. En ny evaluering fra VIVE viser nu, at frisættelsen har haft en positiv effekt på både borgernes oplevelse af plejen og medarbejdernes arbejdsglæde. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser resultaterne som et vidnesbyrd om, at fleksibilitet og tillid kan gøre en afgørende forskel.

“Det har frigivet en enorm energi”

Middelfart Kommune har sammen med Viborg og Langeland Kommuner deltaget i frisættelsen, der har givet frihed fra nationale og kommunale regler på ældreområdet. For borgmester Johannes Lundsfryd er konklusionen klar: Det har været en succes.

– Jeg har været tæt på og talt med rigtig mange mennesker de senere år. Både medarbejdere, pårørende og ældre. Jeg har været ude på plejehjem og i hjemmeplejen, og jeg har oplevet, at det har frigivet en enorm energi hos medarbejdere og ledere. En lyst til at prøve ting af, stille spørgsmålstegn og sige: Er der noget, vi kan gøre endnu bedre?, siger han.

Evalueringen fra VIVE viser, at frisættelsen har givet medarbejderne bedre muligheder for at tage initiativ og anvende deres faglighed. Ifølge rapporten oplever medarbejdere i Middelfart, Langeland og Viborg Kommuner, at de har fået mere autonomi i deres arbejde, hvilket har styrket både deres engagement og arbejdsglæde. For borgmesteren er det en vigtig pointe.

– Det at kunne bruge sin faglighed som medarbejder er jo selve årsagen til, at man søgte ind i det fag, man arbejder i. Hvis vi så samtidig kan give dem mulighed for at udnytte den faglighed i endnu højere grad, bliver det meget tilfredsstillende. Det handler også om ikke at føle sig overvåget, men at turde tage ansvar. Hvor en SOSU-hjælper tidligere måske ville vente på en sygeplejerske, siger de nu: “Jeg ved faktisk godt, hvad der skal gøres, og jeg tager ansvar for det.” Det er godt for medarbejderen, og det er godt for borgere, understreger han.

Forandringen ligger i kulturen, ikke i paragrafferne

I Middelfart har frisættelsen givet medarbejderne større frihed til at planlægge plejen, hvilket blandt andet har ført til faste ugentlige arrangementer på plejehjemmet. Her samles beboere fra nærliggende ældreboliger til kaffe og kage i selskab med frivillige og personale – et initiativ, som ifølge evalueringen både styrker fællesskabet og øger livskvaliteten blandt de ældre.

For borgmesteren at se har frisættelsen i lige så høj grad været et spørgsmål om kulturforandring som om ændringer i lovgivningen. Han understreger, at den egentlige forandring ikke har været en større reguleringsmæssig frihed, men snarere en ledelsesmæssig og faglig bevægelse, hvor medarbejderne har fået mere tillid og mulighed for at tage initiativer, som kaffeselskab i hverdagen.

– Det, der har betydet noget for Middelfart Kommune, er først og fremmest, at der har været fokus på det. Hvis man ser på, hvor mange reelle frihedsgrader vi har fået, har vi ikke haft særligt mange flere, end vi havde i forvejen. Det har først og fremmest handlet om kultur og ledelse, og det er det, der flytter verden. Mere end strukturer og lovgivning i hvert fald på ældreområdet, påpeger han.

Fra forsøgsordning til fast kultur

Borgmesteren ser også en værdi i, at erfaringerne fra Middelfart nu kan bruges bredere i den kommende ældrereform. Men han mener ikke, at andre kommuner skal vente på reformen, før de gør noget.

– Jeg tror, de kan lære, at man bare skal gøre det. Man behøver ikke at sidde og vente på, at der kommer frisættelse og ny lovgivning. Man kan sagtens arbejde med en kultur, der skaber større faglig frihed for medarbejderne og større tilfredshed for borgerne. De to ting kan sagtens gå hånd i hånd.

For Johannes Lundsfryd har den største læring i frisættelsen netop ligget i medarbejdernes og borgernes erfaringer. Derfor har det også været en klar prioritet for ham at komme rundt og opleve frisættelsen i praksis. 

– Jeg har været i så godt humør, hver gang jeg har været rundt. Vi har så dygtige medarbejdere, og når jeg taler med borgere og hører om deres udfordringer og den hjælp, de får, så er det livsbekræftende. Det lukker gabet mellem de politiske beslutninger og den virkelige virkelighed, der findes derude, siger han.

“Kunsten bliver at holde fast i det”

Selvom frisættelsen på ældreområdet har været en succes, understreger Johannes Lundsfryd Jensen også, at den største udfordring nu bliver at forankre den nye kultur og sikre, at de positive forandringer ikke ebber ud over tid.

– Man kan godt gøre det i en periode, men kunsten bliver at holde fast i det. Derfor har vi fra starten sagt, at det her ikke er et projekt, der løber i et par år og så skal tilbage til noget andet bagefter. Det her skal være en blivende forandring, og det har vi sagt fra dag ét.

Derfor kunne han også fortælle, at kommunen nu har rettet blikket mod at udbrede erfaringerne til andre velfærdsområder.

– Vi har haft en dialog med daginstitutionerne, bestyrelser og ledere, og vi er enige om, at det nok bliver det næste store område, hvor vi ruller det her ud. Det er en måde at holde fast i den nye organisationskultur og sikre, at den ikke kun gælder på ældreområdet, men på alle vores velfærdsområder, siger Johannes Lundsfryd Jensen.

Borgmesteren understreger, at kommunen har gennemført mere end 100 konkrete initiativer i ældreplejen, og at erfaringerne herfra skal brede sig. Nogle tiltag har ikke fungeret efter hensigten, og ifølge ham er det lige så vigtigt at erkende og justere dem. Han mener, at dette kun har været muligt takket være de medarbejdere, der har taget ansvar undervejs.

– Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har så hamrende dygtige medarbejdere, der tager ansvar hver eneste dag. Det har de gjort før, og det gør de stadig – for nogens vedkommende bare på en lidt ny måde. Det er en fornøjelse at opleve, afslutter han.

Et rummeligt aktivitetshus

Af
Anders Møllegaard
-
0

Venstres byrådsgruppe i Middelfart Kommune er meget optaget af, hvilke nyskabelser borgerne selv ser et behov for i vores kommune. Vi er i den forbindelse flere gange stødt på et ønske og behov for et aktivitetshus. For at få indblik i, hvad sådan et aktivitetshus kunne indeholde, har vi kigget over bæltet til Depotgården i Fredericia. Depotgården er et kreativt tilbud med utallige arbejdende værksteder, hvor alle byens borgere kan komme, og her kan de arbejde med forskellige slags traditionelle fag og håndværk. Der er udover de mange værksteder også et café-tilbud.

Stedet er, på nær nogle få administrative ansatte, drevet af nogle energiske frivillige, som tovholdere på de forskellige værksteder. Økonomien er den, at kommunen varetager driften og vedligeholdelsen af bygningerne, mens al inventar og maskiner er finanseret via fonde og et årligt bruger-kontingent. Derudover betaler den enkelte bruger for egne materialer, samt et symbolsk beløb for brugsretten af de benyttede maskiner, ovn eller lignende.

Stedet rummer også demente, veteraner og PTSD ramte. Folk som andre steder, måske har svært ved at indgå i et almindeligt arbejdsliv, men som stadig ønsker meningsfuldt indhold i dagligdagen. En hverdag som kun er tålelig, hvis de er aktive, og utålelig når inaktivitet driver de sorte tanker frem. Et aktivitetshus kan lige netop være det, de har brug for.

Hvis et aktivitetshus, drevet af kommunens mange frivillige, både kan tilgodese en bred aldersgruppe, give indhold samt være et socialt mødested for kommunens borgere, ja så vil Venstreda næsten sige, hvad venter vi på?  Lokaliteten ligger også lige for, da det kommendeFrivillighedshus på P.W. Tuxensvej, rummer en kælder med netop rum til værksteder og håndarbejder. 

I Venstre vil vi rigtig gerne arbejde videre med vores forslag i Social- og Sundhedsudvalget, så der ligger en økonomisk ramme klar, når der forhandles budget 2. halvår af 2025. 

Anders Møllegaard, borgmesterkandidat for Venstre, på vegne af Venstres byrådsgruppe.

Stort varmeproblem rammer Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Flere områder i Fredericia oplever i øjeblikket problemer med varmeforsyningen på grund af tekniske udfordringer på varmecentralen. Ifølge en melding fra forsyningsselskabet forventes situationen at være normaliseret igen onsdag den 5. februar kl. 20.

Beboere i de berørte områder opfordres til at være opmærksomme på temperaturændringer i hjemmet og eventuelt tage forholdsregler, hvis forsyningen ikke genetableres som forventet.

Der er endnu ikke nærmere oplysninger om de præcise tekniske problemer på varmecentralen, men selskabet arbejder på en løsning. Flere borgere har allerede givet udtryk for frustration over situationen, særligt i en periode med lave temperaturer.

Forsyningsselskabet opfordrer til, at man holder sig opdateret via deres kommunikationskanaler, hvor der løbende vil blive informeret om status på arbejdet.

De berørte områder i Fredericia inkluderer blandt andet:

Nederballegårdsvej, Agatvænget, Agerleddet, Agerparken, Agertoften, Ametystvænget, Anneksvænget, Ballesvej, Bjerregårdsvej, Blytækkervej, Blåhøj, Blåkjærsvej, Brahesborgvej, Brovadvej, Bruskvej, Bundgårdsvej, Byhaven, Bykrogen, Bytoften, Byvangen, Carl Roses Vej, Dalagerv, Dalsvinget, Dalvangen, Damsbovej, Damsbovænget, Egebæksvej, Ekkodalen, Engtoften, Erritsø Bygade, Erritsø Engvej, Erritsøgårdsvej, Erritsø Kirkevej, Erritsø Mosevej, Erritsø Møllebanke, Fredericiavej, Gartnervænget, Gl. Landevej, Grønkjærsvej, Grønne marken, Gråkjærsvænget, Gørtlervej, Herredsvej, Holmansvej, Holmbjerggårdsvej, Holtebakken, Holtegårdsvej, Hvidkjærsvej, Hækkelunden, Højmosevej, Håndværkervej, Jadevænget, Jomfruvej, Kampmannsvej, Kildebakken, Kildeparken, Kildeskoven, Kildevænget, Kærmosevej, Landlystvej, Langesøvej, Limen, Lundagervej, Lundbakken, Lunddalvej, Lundtoften, Løvagervej, Mosegårdsvej, Møllebo Allé, Møllebovænget, Nyhavevej, Opalvænget, Prins Christians Kvarter, Bassesvej, Rubinvej, Røde Banke, Rød kjærsvej, Rønnebækgårdsvej, Safirvej, Sandbakken, Sanddal Bakke, Sanddal Engvej, Sanddalparken, Sanddal Strandsti, Sanddalvej, Sauersvej, Sigsbjergvej, Skovagervænget, Smedegårdsvej, Snaremosevej, Snoghøj Landevej, Stensgårdsvej, Strandagervænget, Strandkrogen, Strevelinsvej, Stævnebogårdsvej, Søbakken, Sølystparken, Sølystvej, Søskendevej, Teknikervej, Toftegårdsvej, Tonne Kjærsvej, Topasvænget, Tværvej, Ussinggårdsvej, Vandmøllegårdsvej, Vandværksvej, Vangevej, Vinkildegårdsvej, Østergårdsvej.

To fra Fredericia blandt Liberal Alliances folketingskandidater

Af
Andreas Andreassen
-
0

Liberal Alliance i Fredericia vil styrke sin tilstedeværelse i landsdækkende politik med hele to lokale folketingskandidater i Storkreds Syd. Christian Jørgensen og Helene Lykke er blandt partiets ti kandidater i kredsen og går til valg med et fokus på frihed, ansvar og økonomisk vækst.

Hvorfor hele to kandidater fra Fredericia. Det spørgsmål melder sig nu, hvor Liberal Alliance har præsenteret 10 kandidater i Syddanmark.

– Det er positivt, at vi nu har to kandidater fra Fredericia, der kan repræsentere både byen og de liberale værdier på Christiansborg. Både Christian og Helene er stærke profiler, der står for en klar linje, siger Poul Rand, lokalformand og byrådskandidat for Liberal Alliance i Fredericia.

Christian Jørgensen har en baggrund i bankverdenen og politik og vil arbejde for lavere skat, færre reguleringer og bedre rammevilkår for erhvervslivet. Helene Lykke har fokus på personlig frihed, effektivisering af den offentlige sektor og større valgfrihed for borgerne.

Helene Lykke og Poul Rand. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen

Begge kandidater lægger vægt på økonomisk ansvarlighed og mindre bureaukrati som centrale temaer i deres valgkamp.

– Vi mener, at Danmark har brug for en konsekvent liberal stemme i Folketinget, der sikrer bedre vilkår for både borgere og virksomheder, lyder det fra de to kandidater i pressemeddelelsen onsdag eftermiddag.

Ingen udebanefans til derbys mellem Brøndby IF og F.C. København resten af sæsonen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Justitsminister Peter Hummelgaard har sammen med fodboldens aktører og politiet præsenteret en række nye tiltag, der skal håndtere de uroproblemer, der har præget dansk fodbold de seneste sæsoner. Strakskarantæner, deling af overvågningsbilleder og investeringer i kamerateknologi skal sikre, at ballademagere fjernes hurtigere fra stadionerne. Derudover står det nu klart, at der ikke vil være udebanefans til de resterende opgør mellem Brøndby IF og F.C. København i denne sæson.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse onsdag efter et møde i Parken tidligere på dagen.

Politiet får mulighed for at udstede strakskarantæne – klubber kan dele videooptagelser

Et af hovedtiltagene i justitsministerens udspil er en ny mulighed for politiet at udstede en strakskarantæne. Det betyder, at personer, der eksempelvis har begået vold eller hærværk i forbindelse med en fodboldkamp, kan forbydes adgang til stadion, mens deres sag behandles.

– Det er komplet meningsløst, at man kan rasere en beværtning eller en butik tæt på stadion dagen inden en fodboldkamp, og så møde op på stadion dagen efter, som om intet var hændt, påpeger justitsminister Peter Hummelgaard og tilføjer:  

– Derfor foreslår vi, at der skal kunne gives en strakskarantæne, og at klubberne skal have mulighed for at dele tv-overvågning af disse fodboldtosser med hinanden.

Foruden strakskarantæner vil fodboldklubberne fremover få mulighed for at dele overvågningsmateriale med hinanden under visse betingelser. Formålet er at sikre, at kendte uromagere ikke blot flytter problemerne fra én tribune til en anden.

Ansigtsgenkendelse rulles ud i Superligaen

Flere klubber har allerede investeret i avanceret overvågningsteknologi for at forbedre sikkerheden. Både Brøndby IF og F.C. København har fået tilladelse til at bruge ansigtsgenkendelse og har opgraderet deres kamerasystemer betydeligt. Divisionsforeningen har desuden ansøgt Datatilsynet om at rulle ansigtsgenkendelse ud til samtlige Superliga-klubber.

– Vi har investeret et stort millionbeløb i at installere ansigtsgenkendelse i Parken, siger CEO i F.C. København, Jacob Lauesen. 

– For at systemet skal fungere, kræver det, at mange flere bliver registreret i hooliganregistret. Ministerens initiativer bidrager til lige netop dette, og derfor bakker vi fuldt ud op om de lovændringer, der lægges op til, fortsætter han.

Også i Brøndby IF fortæller man, at der er foretaget betydelige investeringer for at øge sikkerheden til klubbens kampe, og at der har været en en konstruktiv dialog med Justitsministeriet og myndighederne, hvor der er bred enighed om, at en lille gruppe uromagere ikke skal ødelægge oplevelsen for de mange.

– Vi ønsker, at dem, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, tildeles karantæner, så de ikke får adgang til stadion, fremhæver Brøndby IF’s administrerende direktør Ole Palmå.

Udebane-fanforbud i resten af sæsonen

Divisionsforeningen har desuden fastslået, at opgørene mellem Brøndby IF og F.C. København i resten af sæsonen vil blive spillet uden udebanefans. Det sker som led i arbejdet med at reducere risikoen for konfrontationer både på og udenfor stadion.

– Jeg mener i den forbindelse også, at det er en klog beslutning fra Divisionsforeningens side, at kampe mellem Brøndby IF og FCK vil spilles uden udebanefans i resten af sæsonen. Kampen mod hooliganismen kommer til at fortsætte, og vi stopper ikke, før det igen er roligt og trygt at være på stadion, siger justitsminister Peter Hummelgaard.

Ny straframme for forulempelse af stadionpersonale og politi

Et andet initiativ, der blev drøftet på mødet, er skærpede konsekvenser for forulempelse af politi og personale på eller udenfor stadion. Ifølge Divisionsforeningen vil en sådan adfærd fremover medføre minimum to års klubkarantæne. I grove tilfælde kan straffen øges til fire års karantæne. Derudover vil overtrædere modtage en afgift på enten 5.000 eller 10.000 kroner.

– De initiativer ministeren vælger at sætte i gang allerførst er utrolig velvalgte, fordi de lige præcis sigter på, at vi kan identificere de personer med skadelig opførsel på og udenfor stadion – og kan målrette vores indsats mod dem. Det hænger rigtig godt sammen med en etablering af ansigtsgenkendelse hos alle 3F Superliga klubber, siger Divisionsforeningens formand Claus Thomsen.

Lovforslag på vej i Folketinget

Justitsministeriet forventer at fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling, der skal implementere tiltagene om strakskarantæne og deling af overvågningsmateriale. Derudover vil der senere på året blive præsenteret yderligere initiativer i kampen mod hooliganisme.

På mødet deltog repræsentanter fra klubberne, fans, Divisionsforeningen, DBU og politiet.

Vinterferien påvirker ikke trafikken – men risiko for tæt trafik fredag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Vejdirektoratet forventer, at trafikken i vinterferien i uge 7 og 8 vil forløbe uden væsentlige problemer. Dog kan fredag den 7. februar blive en undtagelse, da udrejsetrafikken falder sammen med myldretiden i de større byer.

– Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Fra klokken 14.00 til 18.00 kan der opstå tæt trafik ud af de større byer, og bilister rådes til at køre uden for dette tidsrum for at undgå kødannelser.

Ferietrafik spredt over flere dage

Vinterferien betyder, at mange danskere rejser mod sneklædte destinationer i nord og syd, mens andre søger varmen under sydens sol eller tager på ferie i Danmark. Ifølge Vejdirektoratet betyder de forskellige rejsemål og ferieformer, at trafikken fordeler sig over flere dage og i flere retninger, hvilket er med til at mindske risikoen for store trafikale udfordringer.

Fredag den 7. februar kan blandingen af udrejsetrafik og myldretid give ekstra mange biler på vejene. Grafik: Vejdirektoratet

Hold øje med trafikken og vejret

Selvom Vejdirektoratet ikke forventer større problemer, kan uheld eller dårligt vejr skabe forsinkelser. Derfor anbefaler de bilister at tjekke trafikinfo.dk inden afrejse for at få opdateret information om eventuelle hændelser, der kan påvirke rejsen.

Gode råd til bilister

For at gøre rejsen så gnidningsfri som muligt, giver Vejdirektoratet følgende anbefalinger:

• Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, hvis muligt.

• Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

• Vær opmærksom på vejrudsigten og kør efter forholdene.

• Pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

• Medbring tæpper, vand og en skovl i tilfælde af dårlige vejrforhold.

• Lyt til P4 Trafik undervejs for live-opdateringer.

Planlæg din tur og undgå kø

Bilister, der skal afsted på vinterferie, anbefales at planlægge deres afgangstidspunkt nøje for at undgå de værste trafikpropper – særligt fredag den 7. februar. Resten af vinterferien forventes at forløbe uden større forstyrrelser på de danske veje.

USA afviser tre millioner pakker om dagen – EU tøver stadig

Af
Andreas Andreassen
-
0

USA har taget et markant skridt i kampen mod ureguleret e-handel fra Kina og Hongkong. Op mod tre millioner pakker dagligt bliver nu afvist, efter at en stor del af de tidligere toldfrie forsendelser er blevet pålagt afgifter. Tiltaget sker på baggrund af et dekret underskrevet af tidligere præsident Donald Trump. I Fredericia håber, Daniel Diness Andersen fra Temashop, at politikerne snart skrider til handling.

I EU halter man bagefter, og virksomheder oplever fortsat massiv konkurrence fra billige kinesiske webshops, der omgår moms og told. CEO i Temashop, Daniel Diness Andersen, er frustreret over, at Danmark og EU endnu ikke har taget affære:

– Det er nok det mest effektive, jeg har set til dato i USA. De har fjernet smuthullet, hvor pakker kunne gå gratis ind, og indtil EU er klar til at gøre det samme, så må man jo afvise dem. Det er en reel handling i stedet for snak.

Billig import presser danske virksomheder

Ifølge Daniel Diness Andersen har problemet ramt danske virksomheder hårdt, og han ser tydelige konsekvenser i sin egen branche:

– Vi har måttet skære 20 procent af vores medarbejdere. Det sker over hele linjen, fordi vi står i en unfair konkurrencesituation. Vi betaler moms, afgifter og sikrer, at vores produkter overholder lovgivningen. Imens kan Temu og Shein sende varer direkte til forbrugerne uden de samme krav.

Han mener, at løsningen er klar:

– Man kan ikke bare sidde og vente til 2027 eller 2028, hvor den nye toldreform skulle træde i kraft. Det er alt for sent. Hvis vi vil bevare arbejdspladser og sikre statens indtægter, så skal vi gøre noget nu – præcis som USA har gjort.

Et stort problem med den uregulerede import er, at toldmyndighederne reelt ikke kan kontrollere de mange millioner pakker, der ankommer til Europa. Daniel Diness Andersen henviser til en tysk dokumentar, der afslørede, hvordan varer systematisk opdeles i flere pakker for at snyde bagatelgrænsen på 150 euro:

– Toldmyndighederne åbner kun en brøkdel af pakkerne, men når de gør, finder de gang på gang kopivarer, ulovlige produkter og fiktivt lave værdier. Det er jo helt åbenlyst, at de her virksomheder forsøger at snyde sig udenom reglerne. Men alligevel får de lov at fortsætte.

EU tøver – branchen kræver handling

For Daniel Diness Andersen og mange andre i branchen er problemet ikke kun tabte arbejdspladser og skæv konkurrence – det handler også om, at staten mister enorme beløb i moms og afgifter, som kunne have været brugt på velfærd og forsvar:

– Når vi snakker om, at vi mangler penge til forsvar og velfærd, så er det jo helt åndssvagt, at vi samtidig lader milliarder af kroner forsvinde ud af kassen. I stedet for at lægge mere skat på danskerne kunne man jo bare sørge for, at de her virksomheder betaler det, de skal.

Han efterlyser en langt mere offensiv strategi fra EU’s side:

– Man kunne gøre som med elbilerne og lægge en midlertidig told på. Hvis vi gjorde det på pakkerne fra Østen, så ville vi sikre, at alt blev fortoldet korrekt. Det ville lukke hullet i systemet og samtidig sikre, at vi ikke taber endnu flere arbejdspladser.

Fortsætter EU med at vente?

USA har allerede handlet, og for danske virksomheder er spørgsmålet nu, hvor længe EU vil tøve.

– Vi har ventet i årevis, og nu mister vi virksomheder og arbejdspladser på grund af den her unfair konkurrence. Jeg håber virkelig, at politikerne forstår alvoren, inden det er for sent, slutter Daniel Diness Andersen.

Håndboldfeber: Over to millioner så VM-finalen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn var søndag aften stillet ind på håndbold, da Danmark vandt VM-guld med finalesejr over Kroatien.

Der blev skrevet håndboldhistorie, da Danmark som første nation nogensinde på tværs af kønnene kunne juble over at have vundet VM-guld fire gange i træk.

Den bedrift skabte også håndboldfeber blandt danskerne, og imponerende 2.115.540 seere fulgte i gennemsnit finalen mod Kroatien, der blev sendt både på DR og TV 2. Det viser tal fra Above Sports.

Det tal er endnu højere end for VM-finalen i 2023, som begge kanaler også samsendte. Dengang fulgte 2.107.000 med.

Hele 91,7 procent af alle tændte fjernsyn i tidsrummet for kampen var stillet ind på håndbold. Den såkaldte share.

– Det er bare helt vilde tal, som viser præcis, hvad store sportsoplevelser kan. De samler os på tværs af alder, baggrund og politisk observans. Giver os noget, vi sammen kan være stolte om og følge begejstret med i.

– Det fællesskab tror jeg er enormt vigtigt i en tid, hvor vi ellers lever vores liv mere og mere individuelt. Og den imponerende modtagelse på Rådhuspladsen vidner jo også om den enorme opbakning, som håndbolden oplever. Det gør os så glade og stolte, siger Heino Knudsen, adm. direktør i DanskHåndbold.

Semifinalen mod Portugal i fredags samlede 1,7 millioner seere på DR. Til sammenligning havde det mest sete program på dansk tv i 2023 1.495.000 seere. Det var i øvrigt også med Håndboldherrerne på programmet.

 I sidste uge var 15 af de 17 mest sete programmer på dansk tv håndbold. Enten kampe eller op- og nedtakter. Kun X Factor og Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed klemte sig ind på listen som henholdsvis nummer 9 og 12, viser en opgørelse fra analyseinstituttet Nielsen.

I alt havde Danmarks ni kampe under VM et gennemsnit på 1.366.000 seere.

Seertal for VM i herrehåndbold 2025

Kilde: Above Sports

Danmark vs. Algeriet (DR)

Seertal: 1.143.000

Danmark vs. Tunesien (TV 2)

Seertal: 1.022.000

Danmark vs. Italien (DR)

Seertal: 1.270.000

Danmark vs. Tyskland (TV 2)

Seertal: 1.213.000

Danmark vs. Schweiz (DR)

Seertal: 1.349.560

Danmark vs. Tjekkiet (TV 2)

Seertal: 1.137.650

Danmark vs. Brasilien (TV 2)

Seertal: 1.344.770

Danmark vs. Portugal (DR)

Seertal: 1.699.070

Share: 85,55 %

Danmark vs. Kroatien (DR + TV 2)

Seertal: 2.115.540

DR: 935.800

TV 2: 1.179.740

Share: 91,7 %

Novo Nordisk øger omsætningen med 25% – solid vækst i 2024

Af
Andreas Andreassen
-
0

Novo Nordisk har præsenteret sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet fortsætter sin imponerende vækst. Omsætningen steg med 25% i danske kroner til 290,4 mia. kr., mens væksten i faste valutakurser (CER) var 26%. Driftsresultatet fulgte samme mønster og steg med 25% til 128,3 mia. kr.

Salget i Nordamerika steg med 30%, mens International Operations oplevede en vækst på 17% i danske kroner (19% CER). Den primære drivkraft bag væksten var selskabets behandlinger inden for diabetes og fedme, hvor omsætningen steg 26% til 271,8 mia. kr.

• GLP-1 diabetesbehandlinger voksede med 21% (22% CER)

• Fedmebehandlinger steg markant med 56% til 65,1 mia. kr. (57% CER)

• Sjældne sygdomme oplevede en vækst på 9%

Fremskridt inden for forskning

Novo Nordisk har også opnået vigtige resultater i sin forskning og udvikling. Blandt andet viste CagriSema en overlegen vægttabs-effekt på 22,7% i REDEFINE 1-studiet, mens Semaglutid 7,2 mg resulterede i et vægttab på 20,7% i STEP UP-forsøget. Derudover blev en fase 1b/2a-studie med amycretin gennemført med succes.

Opkøb af Catalent-selskaber afsluttet

I december 2024 afsluttede Novo Nordisk sin overtagelse af tre produktionsanlæg fra Catalent, en del af en større aftale, hvor Novo Holdings købte Catalent. Opkøbet skal understøtte virksomhedens fremtidige produktionskapacitet.

Udsigter for 2025

For det kommende år forventer Novo Nordisk:

• Omsætningsvækst på 16-24% (CER)

• Driftsresultatvækst på 19-27% (CER)

• Vækst i danske kroner forventes at være 3-5 procentpoint højere

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 27. marts 2025 foreslå et slutudbytte på 7,90 kr. pr. aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2024 op på 11,40 kr. pr. aktie – en stigning på 21%.

Lars Fruergaard Jørgensen: “Vi er meget tilfredse”

Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver virksomhedens stærke udvikling:

– Vi er meget tilfredse med 2024, hvor vores vækst på 26% betyder, at mere end 45 millioner mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Vi har samtidig afsluttet opkøbet af tre Catalent-fabrikker og gjort væsentlige fremskridt i vores forskningspipeline, særligt inden for fedmeområdet. I 2025 vil vi fortsat have fokus på kommerciel eksekvering, udvikling af vores tidlige og sene forskningsprojekter samt udvidelse af vores produktionskapacitet.

Novo Nordisk afholder en earnings call den 5. februar kl. 13.00 CET, hvor investorer kan lytte med via selskabets hjemmeside under ‘Investors’.

Om Novo Nordisk

Novo Nordisk blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Danmark. Selskabet arbejder for at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og har cirka 76.300 ansatte i 80 lande. Novo Nordisk’s B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Novo-B), og selskabets ADR’er handles på New York Stock Exchange (NVO).

Ny rapport: Frisættelse af kommuner har løftet kvaliteten og arbejdsglæden i ældreplejen

Af
Andreas Andreassen
-
0

I 2021 blev tre kommuner sat fri fra særlige nationale og kommunale regler på ældreområdet. Det har medført større arbejdsglæde blandt medarbejderne, og at den enkelte ældres behov er kommet i centrum, viser en ny evaluering fra VIVE.

Et samlet kvalitetsløft af ældreplejen, mere fokus på den enkelte ældres ønsker og behov samt større arbejdsglæde blandt medarbejderne. Det er nogle af konklusionerne på ældreområdet i en netop offentliggjort rapport fra VIVE, der evaluerer effekterne af de såkaldte velfærdsaftaler i forsøgskommunerne.

I 2021 indgik den daværende regering velfærdsaftaler med syv kommuner på henholdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Langeland, Middelfart og Viborg Kommune har taget del i forsøget på ældreområdet. Det betyder, at de tre kommuner har været sat fri fra statslig lovgivning inden for få, væsentlige hegnspæle. Som en del af velfærdsaftalerne har kommunerne også forpligtet sig til at frisætte sig fra lokale regler og krav.

Nu viser VIVE’s evaluering, at der har været positive effekter for både den oplevede kvalitet for borgerne og for medarbejdernes arbejdsglæde.

– Et ældreliv med livsglæde ser forskelligt ud fra menneske til menneske. Derfor skal vi have en ældrepleje, der sætter borgeren i centrum og giver plads til forskellighed. Jeg er rigtig glad for, at man i Langeland, Middelfart og Viborg har haft gavn af frisættelsen. De gode erfaringer fra forsøgskommunerne giver vigtig viden om, at vi med ældrereformen er på rette vej. Ambitionen med reformen er netop at give alle landets kommuner frihed til bedre at kunne indrette ældreplejen, som det passer dem bedst lokalt. Nu skal vi lære af de gode erfaringer fra de frisatte kommuner, siger Ældreminister Mette Kierkgaard.

Mere selvbestemmelse og social kontakt

Medarbejdere og ledere i Langeland, Middelfart og Viborg Kommune oplever generelt, at der er sket et samlet kvalitetsløft i forhold til borgerne i forsøgsperioden. Medarbejderne har især bedre mulighed for at kunne understøtte de ældres personlige pleje, selvbestemmelse og ønsker til aktiviteter og social kontakt.

I Middelfart har forsøgsordningen blandt andet givet medarbejderne mulighed for at afholde en ugentlig fest med kaffe og kage for beboerne i et område med mange ældreboliger. Arrangementet, der finder sted på det lokale plejehjem med hjælp fra frivillige kræfter, har haft til formål at styrke fællesskabet blandt beboerne.

I Viborg Kommune arbejder man blandt andet med at skabe mere ro og værdighed omkring den sidste tid for beboerne på kommunens plejehjem. Som noget nyt afprøver medarbejderne en såkaldt tryghedstrolley, der kan indeholde praktiske remedier, afspille musik og rumme ønskerne for begravelse eller bisættelse.

– Forsøgsordningen viser, at både borgere og medarbejdere har glæde af frisættelsen. Borgerne får en bedre ældrepleje, når de sættes i centrum, og medarbejderne oplever større arbejdsglæde, når vi udviser dem tillid til, at de kan bruge deres faglighed. Jeg tror, at virkelig mange kommuner i deres omstilling til en ny helhedspleje med faste teams kan lade sig inspirere af forsøgskommunerne, fortæller Mette Kierkgaard.

Om velfærdsaftalerne:

S-regeringen indgik i 2021 velfærdsaftaler i syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet gældende i perioden 2021-2024. Velfærdsaftalerne er senere blevet forlænget til 2025.
For Langeland, Middelfart og Viborg Kommune betyder det, at de kan fortsætte med velfærdsaftalelovgivningen frem til ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025.
På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg og Holbæk Kommune.

1...131132133...177Side 132 af 177