Det kollektive overfor det overdrevne individuelle

Af
Niels Martin Vind
-
0

Jeg er liberal, men ikke så liberal at alt skal tilpasses den enkelte. Her er jeg nødt til at tilsætte mit liberale verdenssyn et borgerligt dannelsesideal, hvor hensynet til fællesskabet står over hensynet til at gøre hvad man har lyst til. Nogle forskere ynder at snakke om præstationssamfundet, hvor der stilles for mange krav til de unge. Jeg mener ikke, at de krav som uddannelsessystemet og jeg som underviser stiller til de unge er urimelige. Vi vil gerne have, at de unge deltager aktivt i undervisningen, holder oplæg for klassen etc.

Jeg ser aktiv deltagelse fra eleverne som et nødvendigt bidrag til fællesskabet. Et klassefællesskab kræver at eleverne byder ind. Det gælder både socialt, hvor det er svært at kræve et fedt fællesskab, hvis man ikke selv gør noget for det. Men det gælder også i undervisningen, hvor det er umuligt at lave spændende læringsøvelser hvis eleverne ikke byder ind. Ellers ender det hurtigt i tavleundervisning og passivt gruppearbejde.

Vi undgår præstationer, til gengæld lærer eleverne ikke så meget. Jeg mener det er vigtigt, vi møder mennesker med positive krav og forventninger. Her møder man fx fra SF´s Jacob Mark den modsatte position om, at der skal ”ro på”. ”Ro på” til at være på sociale medier eller hvad? Det er ikke synd for de unge, at der bliver stillet krav til dem. I min optik er det netop tydelige krav og rammer, der skaber ro i et barns og en teenagers tankemylder. Jeg ser folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med forældrene som ansvarlige for en god borgerlig dannelse med en insisteren på, at vi alle skal passe vores ting og opføre os ordentligt. Det kaldes af nogle præstationssamfundet. Jeg ser det som nødvendigt for at man kan begå sig privat i sine relationer og kollektivt i foreningslivet og på arbejdsmarkedet.

Niels Martin Vind, underviser og byrådsmedlem for Venstre i Fredericia

Gedeskæg familieoplevelse

Af
Jørgen Vesterlund Jensen
-
0

Jeg havde den glæde at få mulighed for at have tre børnebørn med i teatret til Fredericia Musical Teaters familiemusical: De Tre Bukke Bruse. En yderst energisk, morsom og musikalsk oplevelse for os alle fire – genialt gennemtænkt og gennemført – som vi på hver vores måde vil huske længe.

De tre bukke bruse – som musical

Åbenbart her en skandinavisk premiere på Stiles og Drewes musical byggende på det gamle norske folkeeventyr, hvor Mads Æbeløe Nielsen igen igen igen har oversat til dansk – og krydret med humor og eftertanke.

Denne animistiske fortælling, hvor eventyrvæsenerne har følelser, sprog og vilje, har flere varianter. De fleste kender den gængse historie, og det er nok den, jeg har læst flest gange for børn og børnebørn. Kan den udenad og har af og til ønsket, at den blev sendt ud på overdrevet… Men den har med denne fortolkning fået tilført nyt, som gør at den godt må komme tilbage over broen.

Som i mange eventyr er handlingsbroen udtryk for, at man skal ud hjemmefra og med hoved, snilde, livsmod og styrke overleve en udfordring og vende trygt tilbage.

Børnebørnene

Med forventningens glæde trippede vi alle fire ind i den spændende foyer, hvor der var nok at kikke på. Flere så på mig og tænkte tydeligt: Formår han nu at styre ungerne?! Bordene var fyldte med børn og støttende voksne, så vi tog ikke færdigfarvede masker med hjem, men fik da fotograferet de to gange tre bukke bruse på den dekorative bro.

Så op i salen, som overraskende var store sal. Nu skulle alt i gang. Sad alle nu med udsyn til scenen? Tak til den yderst venlige mand på rækken bag os, der, da vi ikke havde tripp-trapp-stole med, hurtigt hentede sædeforhøjninger, så de jo ikke så høje børn bedre kunne se.

Nu sker det. Showtime.

Viggo (4 år)

Min datter var på forhånd noget nervøs over, hvordan det måtte gå. Det var første gang, han var med i Fredericia Teater – men ikke sidste! Den lille meget selvstændige herre kunne sagtens have udbrudt: Det her gider jeg ikke!

MEN. Trods sygdom op til ville han af sted (fra København), og han var fra start fuldstændigt fokuseret med konstant blik mod scenen. Jeg har aldrig før iagttaget min sidemand så meget under en forestilling. Det var spændende og lykkeligt. Han lo højlydt talrige gange undervejs, også når andre i salen ikke lo. En enkelt gang, da trolden hørte mellemste Bukke Bruse, Sunny på broen, kom begge hænder op til ørerne, da det var uhyggeligt første gang. Han levede sig fuldstændig ind i historien. 

Efter forestillingen ville han dog ikke have en ballon, som børnene velvilligt blev tilbudt: Den bliver bare væk! Bitter erfaring?

Da han senere skulle give stjerner, kom alle ti fingre op. Hmm. Det er jo nok ikke konceptet, men udtryk for glæde og begejstring.

Vera (8 år)

Hun ville løbende fortælle mig, hvad der nu skulle ske. En form for nervøsitet, for det var jo også lidt uhyggeligt, men også for at få tryghed.

Vera blev, ligesom som jeg, nok overrasket at slutningen, som ikke helt var skruet sammen som den, vi kendte og forventede.

Nete (9 år)

Den meget kropsbevidste pige ønsker lige nu at blive danser for Medina eller Tessa. Så da vi alle skulle danse, var det lige hende. 

Uden forhåndspåvirkning spurgte jeg hende efter forestillingen: Hvordan var det så? Svar: Fremragende!

Den ”gamle” mor-/farfar

Er dette en seriøs anmeldelse, hvor man indsigtsfuld beskriver det kunstneriske produkt uden for meget om sig selv.? Næppe. Dette var min familieoplevelse. Og jeg er sikker på, at De Tre Bukke Bruse har gødet jorden, så ungerne er at finde blandt publikum i fremtiden. Måske oven i købet på scenen.

Et velspillende orkester med David TøllbøllMortensen i spidsen akkompagnerede de dejlige lystige sange, hvor ”Mads, Sunny og Baby” og ikke mindst ”Græsset er altid grønnere” blev hængende i hovedet længe efter.

De velsyngende og velsteppende performerecharmerer os gennem hele forestillingen. 

Lille Bukke Bruse (Baby) – Kathrine Lemmeke Madsen – er en rigtig ”sødde”.

Mellemste Bukke Bruse (Sunny) – Dina Fie Lorentzen – er den eftertænksomme.

Store Bukke Bruse (Mads) – Søren Torpegaard Lund – er fyldt med ungdommens halvnaive verdensmesterattitude.

Men med denne håbefulde livbekræftende indstilling: at vover man noget, vinder man også noget. Med denne optimisme kommer man hel igennem svære ting i livet.

Lille Hyrde-Heidi – Mille Lambert – er den friske distræte hyrde, der ikke altid har styr på gederne, da hun fordyber sig dybt i bøgerne.

Trolden (samt mor til Hyrde-Heide) – Cecilie Thiim – er teatralsk på den fede måde, når hun folder sig ud. Både uhyggelig og tindrende morsom. Heldigvis står grådighed til sidst for fald.

Alle på scenen kan deres kram!

Desuden skal alle bag produktion og design applauderes. Især er Lotte Martine Blichfeldts kostumer pragtfulde. 

Børnene ville give topkarakterer. Jeg vil give fem stjerner. Lidt svært at komme helt i top, som en stor (længere) musical med tårevældende hymner og kæmpeeffekter.

For på trods af overdrævet upædagogisk forkælelse er det jo i sidste ende jo mig, der bestemmer!

Spiller frem til 2. marts i Fredericia, men spreder også glæde indimellem i både Aarhus og Aalborg.

PS Når jeg fremover kommer forbi Mads Ged ved Madsbyparken, vil jeg itone: Der er altid meget grønnere…

Familieafdelingen i Fredericia: Økonomisk ansvarlighed og fokus på forebyggelse er nødvendigt

Af
Sune Nørgaard Jakobsen
-
0

Familieafdelingen i Fredericia står i en økonomisk og faglig krise. I årevis har budgettet sprængt alle rammer, og i 2025 er vi nu oppe på en ekstraordinær anmodning om 40 millioner kroner oveni det allerede pressede budget. Men hvor går disse penge hen? Hvilke resultater får vi for de enorme summer, der postes i afdelingen? Og vigtigst af alt: Gør vi det rigtige for de udsatte børn og familier?

Børn- og Ungeudvalget blev i 2024 sat til 217 millioner kroner, men reduceret til 204 millioner kroner i 2025. Alligevel kommer Familieafdelingen med en håndsrækning og beder om endnu flere penge. Denne praksis kan ikke fortsætte! Vi kan ikke have en afdeling, der gang på gang overforbruger og regner med, at skatteborgerne bare skal betale regningen. Det er mangel på økonomisk ansvarlighed, og det er respektløst over for borgerne i Fredericia.

Når vi ser på anbringelser af børn og unge, er det påfaldende, hvor lidt fokus der er på forebyggelse. Hvorfor ender så mange børn uden for hjemmet? Har vi udtømt alle muligheder for at støtte familierne, før vi træffer den drastiske beslutning at anbringe et barn? Jeg er slet ikke i tvivl om, at sagsbehandlingen i Fredericia er præget af tilfældigheder og en alt for lemfældig brug af anbringelser som førstevalg frem for sidste udvej.

Ankestyrelsen har tidligere kritiseret Fredericia Kommune for manglende kvalitet i sagsbehandlingen. Task Forcen, der har hjulpet kommunen de sidste to år, har peget på alvorlige problemer med lovoverholdelse og struktureret sagsbehandling. Alligevel ser vi ikke markante forbedringer – kun flere anbringelser og stigende budgetter. Det er ganske enkelt uacceptabelt.

Jeg har tidligere luftet min bekymring over den manglende økonomiske styring, og jeg mener ikke, at vi skal ikke fortsætte med at poste millioner i en afdeling, der ikke leverer tilfredsstillende resultater.
Vi har brug for en gennemgribende undersøgelse af, hvordan ressourcerne bruges, og om vi får mest muligt ud af vores penge.

Familieafdelingen i Fredericia er på afveje. Vi har brug for et system, hvor forebyggelse prioriteres, hvor sagsbehandling foregår efter loven, og hvor skatteborgernes penge forvaltes med respekt. Jeg vil som kommende kandidat til KV25 kæmpe for en ansvarlig og gennemsigtig familiepolitik – for børnene, familierne og skatteborgerne i Fredericia.

Billige, almene boliger, hvorfor ikke i Fredericia

Af
Hans Thomassen
-
0

Det er utroligt, at vi har Boligkontoret i Fredericia. Men det er meget lidt nyt boligbyggeri de foretager hverken i omegnsbyerne og nu også i Fredericia by.

Nu bygger de igen de private investorer og selskaber. flere steder i Erritsø, og om lidt også i Skærbæk igen.. Og også i vore omegnsbyer er der blevet bygget de senere år, Taulov, Skærbæk, Erritsø, og nu er Egeskov og Bredstrup også på vej. Men hvorfor er det kun private selskaber og investorer? Almene boliger er billigere, der er velordnede forhold, beboerdemokrati, og måske også en større sikkerhed for at huslejen ikke bare stiger.

Boligforeningen er da ikke bange for at fremhæve, hvor vigtigt det er at tiltrække borgere til vores kommune. Men hvorfor vil kommunen og boligforeningen ikke være med til at løfte den opgave. Når vi spørger borgerne i omegnsbyerne hvor de skal flytte hen, når de får solgt deres villa, er svaret ofte, Fredericia, Børkop eller Middelfart, for der er jo ikke ledige, almene boliger i de mindre byer, og ingen bliver bygget.

Tænk sig hvilken betydning det vil få, hvis der var lejeboliger, for mange vil gerne blive boende i lokalområdet, og dermed også understøtte livet i de mindre omegnsbyer, og kan understøtte virksomheder, butikker, skoler og institutioner, og dermed også gøre det attraktivt for lokalbefolkningen.

Er det ikke en opgave de burde løfte sammen med kommunen.?? Eller er det blot fordi det er nemmere at gå og renovere og istandsatte de bestående boliger inde i Fredericia.

Men kan de lejes ud.? Ja i Skærup, hvor der er langt til alting, blev der for nogle år siden bygget 55 lejeboliger, de var lejet ud før de var færdige.

I Middelfart kommune har man netop bygget ialt 14 lejeboliger i Føns (300 indbyggere og Harndrup 600 imdbyggere,langt de fleste er udlejet bl.a. til tidligere borgere som gerne vil blive boende, og borgere der flytter retur. .
Nu har samme almene boligforening i samarbejde med kommunen, lyst til at investerer yderligere ca. 60 millioner for at bygge ca 28 boliger i Gelsted.

Altsammen byer som vi i omegnsbyerne, indbyggermæssigt, sagtens kan hamle op med. De bygger fordi der er behov for billigere husleje, ordnede boligforhold, samt til understøttelse af lokalsamfundet i forhold til forretninger, skole, og institutioner m.v. og med mulighed for at lokale håndværkere også kunne få opgaver..

Hvornår har Boligkontoret lavet et alment byggeri i en af omegnsbyerne?? Og for så vidt også i Fredericia. Og hvorfor kun dyre private boliger.

Har vi ikke også behov for at støtte de mindre omegnsbyer i Fredericia, så de kan vokse sig stærkere og større??.

Et argument mere er hellere få et alment Boligforening til at bygge lejebolig både fordi de er billigere og de øvrige ting jeg har anført.
Men ikke mindst fordi vi p.t. oplever flere boligbyggerier dårligt og billigt udført med kollaps – jeg tænker på Nyborg og Odense forleden. En tendens er også i tider hvor det går stærkt at der forefindes meget billigt og sjusket byggeri med deraf følgende gener for lejerne.

Ja mange spørgsmål presser sig på?? Hvorfor ikke i Fredericia???

Kvinder i politik: Cecilie Roed Schultz om sin vej til byrådet og kampen for børnefamilier

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia AVISEN lancerer en ny artikelserie i dette valgår, hvor vi sætter fokus på kvinder i politik i Fredericia Byråd. Serien giver et indblik i de personlige historier, erfaringer og udfordringer, de kvindelige politikere har mødt på deres vej ind i lokalpolitik. Første artikel i serien handler om Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, der har været en del af Fredericia Byråd siden 2013.

Cecilie Roed Schultz har været politisk engageret, siden hun var teenager. Men hendes indtræden i lokalpolitik blev først en realitet, da hun som nybagt mor flyttede fra København til Fredericia. Her oplevede hun en kommune, der ikke fungerede på samme måde som hovedstaden, særligt når det gjaldt børnefamilier.

– Jeg har været politisk aktiv siden mine teenageår, så det at engagere mig politisk var ikke fremmed for mig. Men konkret handlede det om, at jeg flyttede fra København til Fredericia, hvor jeg oplevede en markant forskel på forholdene for børnefamilier. Jeg var gravid med mit andet barn, og vi havde et barn, der begyndte i børnehave. Det var meget anderledes end det, vi var vant til i København. Kommunen fungerede på en anden måde, end jeg havde oplevet tidligere, og det blev meget tydeligt, da jeg selv fik børn, fortæller Cecilie Roed Schultz.

Hun begyndte at interessere sig for kommunens beslutninger og de ændringer, der var på vej inden for skole- og institutionsområdet. – Jeg begyndte at interessere mig for kommunens beslutninger, især fordi vi stod overfor ændringer som skoledistriktsmodeller, nedlæggelse af skoler og reduktion af specialskolepladser. Jeg syntes, det var fuldstændig vanvittigt. Jeg havde nogle klare holdninger og følte, at de ikke blev repræsenteret. Der var ikke ret mange med små børn i byrådet, ikke ret mange kvinder og slet ikke nogen med erfaringer som mine.

For Cecilie var det en gradvis proces at komme ind i politik. Hun begyndte i forældrerådet og tog møder med politikere for at forsøge at få indflydelse. Men det føltes ikke som nok. Efter flere opfordringer fra Enhedslisten stillede hun op og blev valgt ind i byrådet i 2013 – kun ét år efter at have fået sit yngste barn.

– Jeg ville egentlig helst have ventet lidt, men jeg følte, at det hastede med at tage de kampe, jeg brændte for, siger hun.

Udfordringer som kvinde i politik

At være kvinde i politik med små børn var ikke uden udfordringer. Cecilie oplevede hurtigt, at hendes køn og livssituation blev genstand for kommentarer.

– Lige så snart det blev offentligt, at jeg stillede op, begyndte kommentarerne. Jeg samlede lidt på dem i starten for at få et overblik. Det var meget voldsomt, især når man er et privat menneske, som ikke har været vant til at dele sit liv offentligt. Pludselig havde folk mange meninger om mig, blandt andet at jeg burde blive hjemme og passe mine børn, hvis jeg var så bekymret for dem. Den slags kommentarer siger man aldrig til en mand.

Men for Cecilie var det vigtigt at stå fast og vise, at hendes engagement ikke kun handlede om hendes egne børn, men om at skabe bedre vilkår for alle børnefamilier i kommunen. Hun ville også gerne bidrage bredt til kommunens udvikling, blandt andet gennem byudviklingsprojekter i Teknisk Udvalg.

De unges og kvinders rolle i byrådet

Cecilie Roed Schultz var en af de yngste, da hun blev valgt ind, men efterhånden som andre yngre politikere er stoppet, er hun nu den yngste i byrådet – selvom hun nærmer sig 40 år.

– Det var lidt af et kulturchok. Der var flere unge, der blev valgt ind samtidig, og det var rigtig godt, men desværre stoppede de hurtigt igen. Nu er jeg selv den yngste i byrådet, selvom jeg nærmer mig 40. Det synes jeg er ærgerligt, for der er perspektiver, som unge kan bidrage med, og som ikke bliver repræsenteret, hvis de ikke er der. På samme måde er det vigtigt, at der er flere kvinder i byrådet. Én kvinde kan ikke repræsentere alle kvinder. Vi har brug for forskellige typer, baggrunde og erfaringer – både blandt kvinder og mænd.

Da denne byrådsperiode begyndte, var der kun syv kvinder ud af 21 medlemmer, og Cecilie mener, det er for lidt.

– Det optimale er en ligelig fordeling. Det er ret symptomatisk, at kvinder ofte står længere nede på partilisterne end mænd. Når mænd stopper i byrådet, giver det plads til dem længere nede på listen, men det er stadig en udfordring. Jeg er glad for, at vi i mit parti har prioriteret kvinder højt på listen. Ved sidste valg stillede vi med mig og en anden kvinde som spidskandidater. Det handlede ikke kun om køn eller alder, men om at vi havde kvalifikationerne.

Cecilie oplever stadig, at kvinder skal bevise deres værd mere end mænd, men hun ser det som en vigtig kamp at fortsætte.

– Det føles nogle gange, som om debatten fremstiller det sådan. Som om mænd automatisk er dygtige, mens kvinder skal bevise, at de også kan noget. Men mange af de dygtigste i byrådet er kvinder. De arbejder hårdt, er gode til dialog og forhandling, og de mestrer kompromiser. Det er ærgerligt, at kvinder ofte skal forsvare deres plads, som om de kun er valgt ind på grund af deres køn.

For Cecilie handler det om at skabe bedre repræsentation og vise, at kvinder kan gøre en forskel – ikke kun i politik, men også som rollemodeller i andre dele af samfundet.

– Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsætter med at fokusere på at få flere kvinder ind i politik – ikke bare for at opnå en ligelig fordeling, men for at få forskellige perspektiver repræsenteret. Samtidig skal vi også huske på, at der er mange kvindelige rollemodeller, som måske ikke nødvendigvis står forrest i medierne. De engagerer sig i bestyrelser, ungdomsorganisationer og andre steder, hvor de gør en kæmpe forskel.

Direktøransættelse i Fredericia går om

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune skal igen ud i en rekrutteringsrunde for at finde en ny direktør for teknik, klima og kultur, efter at den oprindelige ansættelse mislykkedes. René Olesen, der i efteråret sagde op fra stillingen, blev aldrig erstattet, og rekruteringsbureauet Komponent har ikke været i stand til at finde tilstrækkeligt kvalificerede kandidater. Derfor går kommunen nu en runde til og håber på flere ansøgere.

René Olesen valgte at sige op som direktør for teknik, klima og kultur i Fredericia efter en periode med stor kritik af den tekniske forvaltning. Flere sager i kommunen havde været omdrejningspunkt for debat, men Olesen har selv understreget, at hans beslutning om at forlade stillingen ikke var direkte relateret til kritikken. Der er stadig usikkerhed om, hvorvidt de omtalte sager spillede en rolle i hans opsigelse, da den konkrete årsag til hans fratrædelse ikke er blevet offentliggjort. Det har dog ikke ændret på, at kommunen nu står overfor en udfordring med at finde en ny direktør, der kan videreføre arbejdet i en forvaltning, der har været under lup i den seneste tid.

Nu er det tid til at ansætte en ny direktør, og det har byrådets partier indflydelse på. Alle byrådets partier er repræsenteret i ansættelsesudvalget, men én af de tidligere medlemmer, løsgænger Karsten Byrgesen, har valgt at takke nej til at deltage i anden runde af ansættelsen. Byrgesen har kritiseret hele processen og påpeger, at den er blevet alt for kompleks og langstrakt.

– Der er alt for mange mennesker involveret i ansættelsen af en mulig direktør. Den proces, der er lagt frem, er så lang, at man skal finde en arbejdsuge til det. Jeg har nævnt det overfor kommunen – man gør det alt for komplekst og bøvlet, siger Byrgesen.

Han understreger, at han har mange års erfaring som leder og ikke har været involveret i ansættelsen af folk i sin karriere.

– Jeg har haft chefer i 42 år og 7 måneder i hæren. Jeg har ikke ansat en eneste af dem, men har haft et godt samarbejde med dem, der var ansat. Jeg synes, det er overkompliceret, og det er noget, jeg gerne vil afvente, forklarer Byrgesen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, er enig med Karsten Byrgesen i pointen med, at der sidder for mange med i ansættelsesudvalget. Hun har dog valgt at være med ombord.

– Det har jeg brug for, da det er en direktør jeg skal kunne arbejde tæt sammen med, og for at have indflydelse på det er en jeg kan samarbejde godt med, er jeg med, siger Eilersen.

Det er endnu ikke muligt at få bekræftet, hvordan Komponent vil blive honoreret for deres arbejde, nu hvor stillingen skal opslås igen. Fredericia AVISEN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kommunaldirektør Thomas Jaap om, hvordan bureauet kompenseres for den mislykkede ansættelsesrunde.

Folketingsmedlem vil nedlægge ministerier

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I et stærkt opgør med den nuværende regerings politik foreslår Liberal Alliances folketingsmedlem, Helena Artmann Andresen, at Danmark skal skære ned på antallet af ministerier. Ifølge Artmann Andresen er der ikke behov for de 25 ministerier, som Danmark har i dag. Det fortæller hun i et interview med SydAVISEN.

På kun ti år er antallet steget med otte, og den tidligere struktur med 17 ministre, som Danmark fungerede fint med i 2015, virker nu som en forgangsperiode.

– Jeg synes, det sender et signal til borgerne, at regeringen opretter ministerier som for eksempel Beredskabsministeriet, uden at det virker klart, hvad ministeriet egentlig skal stå for. Der er også et stort fokus på byråkrati. Det er for mig vildt, at der for hver syvende folketingsmedlem er en minister, siger Artmann.

I et Facebook-opslag, der har vakt stor opmærksomhed, påpeger Artmann Andresen, at flere ministerier betyder flere embedsmænd, flere kommunikationsfolk og dermed mere spild af skattekroner, uden at det resulterer i reel forbedring for borgerne.

– Vi skal skære ned på det politiske overforbrug. Der mangler ikke penge i staten, der mangler fornuft, understreger hun.

Foreslåede nedlæggelser og sammenlægninger

Artmann Andresen er tydelig i sine forslag om at nedlægge flere ministerier, herunder Digitaliseringsministeriet og Ældreministeriet.

– Digitaliseringsministeriet er overflødigt – opgaverne ligger allerede i andre ministerier. Det samme gælder Ældreministeriet, for en ekstra minister giver ikke nødvendigvis bedre ældrepleje, siger hun og peger på, at det er et klart eksempel på, hvordan ministerier oprettes, men uden at de giver konkret værdi for borgerne.

Hun foreslår også at sammenlægge flere ministerier, herunder Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.

– Tre ministerier for ét område? Det er helt unødvendigt, mener Artmann Andresen.

Hun understreger, at sammenlægninger vil skabe mere effektivitet, hvilket er i tråd med hendes fokus på at reducere bureaukrati.

– Når vi samler ministerierne, kan vi opnå en mere effektiv ledelse, der sparer penge og ressourcer. Det vil samtidig mindske den administrative byrde, der i øjeblikket hæmmer både virksomheder og vækst, siger Helena Artmann Andresen.

Stigende administration og dens konsekvenser

Et af de største problemer, som Artmann Andresen ser i den nuværende struktur, er den hastige stigning i den offentlige administration.

– Under Mette Frederiksen er der ansat 14.000 flere administrative medarbejdere i det offentlige. Det betyder, at næsten hver femte medarbejder i staten nu er ansat i offentlig administration. Siden 2017 er udgifterne til statslig administration steget med 11,2 milliarder kroner. Det er penge, der kunne være brugt bedre, påpeger hun.

For Artmann Andresen er den største konsekvens af denne udvikling, at den skaber store byrder for vækst og virksomheder.

– De står overfor alt for mange administrative krav, som hæmmer deres mulighed for at vokse og skabe arbejdspladser. Der skal være et klart fokus på det praktiske arbejde og ikke på at opbygge endnu flere administrative poster, siger hun.

Klar strategi og ansvar

På trods af kritikken af den nuværende struktur understreger Artmann Andresen, at det ikke blot handler om at fjerne ministerier, men at der skal være en klar strategi for, hvordan regeringen kan fortsætte effektivt med færre ministerier.

– Det handler om at effektivisere, reducere ministerierne og dermed bruge færre skattekroner. Jeg mener, det vil være godt for både regeringen og Folketinget at tage ansvar og starte med at ændre noget selv, slutter Helena Artmann Andresen hun og afslutter med et håb om, at ændringerne vil føre til mere fokus på det, der virkelig betyder noget for borgerne.

Med sine forslag om at nedlægge og sammenlægge ministerier håber Artmann Andresen og Liberal Alliance at kunne ændre den politiske kultur i Danmark og sætte fokus på at bruge ressourcerne der, hvor de virkelig gør en forskel.

Fokus på bosætning og tiltrækning af unge familier

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia har oplevet en beskeden vækst på 131 nye indbyggere i det seneste år, ifølge opgørelser fra Danmarks Statistik. Det betyder, at byen nu har 52.616 indbyggere. Selvom udviklingen er positiv, er der stadig et stykke vej til at nå Fredericia Kommunes ambitiøse bosætningsmål for 2033, som blandt andet indebærer, at kommunen skal have 55.000 borgere og en tilflytningsprocent på minimum 5,2 procent.

Medlem af Bosætnings- og Turismeudvalget Niels Martin Vind (V), ser den beskedne vækst som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at der skal sættes yderligere ind for at nå målene.

– Vi har kæmpet med det hele vejen, og det var netop derfor, at udvalget blev oprettet – for at få mere fokus på området, end vi havde før, hvor turisme, kultur og idræt var samlet under ét. Ved at have et udvalg, der kun har bosætning som sin primære opgave, får vi større fokus, siger Vind.

Han fremhæver, at en central del af den videre indsats handler om at gøre Fredericia til et attraktivt sted for unge familier, især dem, der har børn, der endnu ikke er startet i skole.

– Vi mener, at Fredericias skoler bør være mere tilgængelige for både virksomheder og børnefamilier. Der er især potentiale i at tiltrække børnefamilier, hvor børnene endnu ikke er startet i skole, da de er nemmere at flytte til en ny kommune, forklarer Vind.

I lyset af de langsigtede mål, som blandt andet omfatter en stigning på 5 procent i antallet af børn under 6 år, er der blevet ansat en bosætningskonsulent i Business Fredericia for at styrke arbejdet med at tiltrække flere borgere.

– Det er positivt, at det lykkes, og jeg er glad for, at vi ser en udvikling, der også vil vokse, hvilket giver os mulighed for at accelerere indsatsen. Vi er stadig et stykke fra vores mål, men vi er på rette vej, og vi skal fortsætte med at sætte mere energi ind, siger Niels Martin Vind.

En del af strategien for at tiltrække flere til byen er at fortælle Fredericias positive historie, både ved at fremhæve de mange muligheder, som byen tilbyder, og ved at understrege de initiativer og projekter, der er med til at skabe et dynamisk og attraktivt lokalsamfund, hvor både nye borgere og eksisterende indbyggere kan trives og bidrage til byens vækst.

– Det handler om at fortælle den gode historie. Vi skal være stolte af det, vi kan opnå. Initiativer som Royal One er med til at skabe gode historier om os og vise, hvad vi står for, tilføjer Niels Martin Vind.

Udfordringerne i forhold til at tiltrække unge familier og samtidig tage højde for den stigende andel af ældre borgere i kommunen er ikke små.

– Vi er nødt til at gøre Fredericia attraktiv for børnefamilier, og det er en central del af vores plan. Det handler ikke kun om at få flere skatteindtægter, men også om at skabe muligheder for, at folk kan blive en del af samfundet. Flere mennesker betyder, at vi kan gøre det bedre på mange fronter, siger Vind.

Bosætningsmålene er ambitiøse, men med et stærkt fokus på både kommunikation, infrastruktur og tiltrækning af unge familier er der håb om, at Fredericia vil kunne opnå den vækst, der er nødvendig for at skabe en bæredygtig fremtid for kommunen.

Badeland er et hit i vinterferien

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I vinterferien er Fredericias badeland blevet en livline for alle, der ønsker at slippe væk fra den bidende vinterkulde. Efter et års renovering har badelandet, der ligger i Fredericia Idrætscenter, åbnet dørene igen i efteråret 2024 – og interessen har været intet mindre end eksplosiv.

Når vinteren bider, søger folk efter varme. Og hvor er det bedre at finde den end i et opvarmet badeland, hvor man kan svømme rundt i varme bassiner, mens det er bidende koldt udenfor? Efter den store renovering, der har gjort badelandet tidssvarende og moderne, samt udbedret fejl og mangler, har interessen generelt været stor, og det er den specielt i vinterferien. Leder af Madsbyparken, der dækker blandt andet badelandet, er der meget stor interesse for at komme ind i det moderne badeland.

– Vi har virkelig travlt i øjeblikket. Folk søger indendørs, og vi mærker, at efterspørgslen er stor, siger Jacob Falkenby.

Badelandet har, for at kunne håndtere den massive tilstrømning, indført en venteliste via SMS – en løsning, der hurtigt har vist sig at være effektiv. I stedet for at stå i lange køer, kan gæsterne nu få besked, når det er deres tur til at hoppe i vandet.

– Det har fungeret rigtig godt. Vi kan holde ventetiden på et rimeligt niveau, og det har været en stor lettelse for folk, der måske ikke vil stå her og vente, fortæller Jacob Falkenby.

Og det er ikke småt, det drejer sig om. I de travleste perioder, som er omkring formiddagen, står folk faktisk på venteliste for at komme ind i badelandet. For dem, der ikke har booket tid på forhånd, kan ventetiden være op til en time. Heldigvis er det ikke nødvendigt at vente længe – for når klokken bliver 12, falder ventetiden markant.

– Det er virkelig blevet populært, og folk er villige til at vente. Det er klart, at vi står overfor en god periode her. Badelandet er et fristed i vinterkulden – en slags oase, der trækker folk til, siger Jacob Falkenby.

Så mens kulden er ved at bide sig fast i Fredericia, er det klart: Badelandet er den varme flugt, som mange har længtes efter. Det er ikke kun et sted for sjov og leg, men også en påmindelse om, at selv i den koldeste tid på året, kan man finde varme – både i vandet og i fællesskabet.

Business Fredericia hylder iværksættere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Business Fredericia har i flere år arbejdet målrettet for at støtte og fremme iværksætterkulturen i byen. I 2021 indstiftede de Iværksætterprisen, og prisen er nu blevet en vigtig anerkendelse for lokale iværksættere, der har gjort en ekstraordinær indsats indenfor deres felt. I 2025 uddeles prisen for fjerde gang, og Business Fredericia har allerede sat fokus på at hylde de iværksættere, der skiller sig ud ved at tænke i nye baner og skabe vækst i byen.

Chefkonsulent i Business Fredericia, Stephen Bihl, er den drivende kraft bag idéen til Iværksætterprisen.

– Jeg foreslog idéen til vores bestyrelse, og de syntes, det var en god idé. De opstillede derfor nogle kriterier. Fokusset har været på bæredygtighed og cirkulær økonomi. Selvom man ikke kan opfylde alle krav, kan vi være med til at støtte de start-ups, der arbejder med disse principper, siger Bihl.

Prisen er blevet et vigtigt redskab til at synliggøre de virksomheder, der gør en forskel i Fredericia, og som samtidig bidrager til at inspirere andre iværksættere til at tænke innovativt og bæredygtigt, hvilket understøtter både den lokale økonomi og byens vækst på længere sigt.

– Vi prøver at sætte gang i det, så folk bliver opmærksomme på det. For eksempel, sidste år vandt Brugte Ski, og de har formået at få et fantastisk gennembrud, tilføjer Bihl.

Restaurant Ene er et andet eksempel på en iværksætter, der har taget en kalkuleret chance og vundet prisen, efter at de modigt valgte at flytte deres restaurant til Kanalbyen, hvilket har givet dem en solid position i et nyt og voksende område i Fredericia.

– De tog chancen og flyttede restauranten ned i Kanalbyen som nogen af de første. Det kræver mod at åbne en forretning i et nyt område, og det er ikke noget, alle tør. Men de har virkelig fået kunder og etableret sig godt, siger Bihl og understreger, at det er imponerende, hvordan de har skabt succes i et relativt nyt område.

Iværksætterprisen uddeles hvert år ved Business Fredericias generalforsamling, som i år finder sted den 13. marts 2025. Prisen går til en virksomhed eller iværksætter, der er hjemmehørende i postnummer 7000 og har et CVR-nummer, der maksimalt er fem år gammelt. Modtageren af prisen får et diplom, et kunstværk af en lokal kunstner samt et kontant beløb på 5.000 kroner.

Kriterierne for Iværksætterprisen inkluderer vækst i både omsætning og antal arbejdspladser, samt en vilje til at tænke bæredygtighed, cirkulær økonomi og CSR ind i virksomheden. Det er ikke nødvendigt at opfylde alle kriterier, men virksomheder, der er synlige i Business Fredericias netværk og fungerer som rollemodeller for andre iværksættere, har en fordel i udvælgelsen.

– Vores mål er at hylde dem, der virkelig gør en forskel i Fredericia. Iværksætterne, der har modet til at tage chancen og skabe noget nyt. Det er dem, der driver væksten og skaber nye arbejdspladser, afslutter Bihl.

Indstillinger på kandidater til Iværksætterprisen kan sendes til Business Fredericia frem til den 23. februar 2025. Med prisen ønsker Business Fredericia at sætte fokus på de iværksættere, der gør en forskel for byens udvikling og inspirerer andre til at følge deres eksempel.

1...126127128...186Side 127 af 186