Danmark besejrede Spanien 36–31 i Jyske Bank Boxen efter en stærk anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller, og sejren cementerede dansk kontrol i mellemrunden.

Fortet stod ikke bare fast denne aften i Jyske Bank Boxen. Det voksede.

Danmarks 36–31-sejr over Spanien blev kulminationen på en mellemrunde, hvor rytmen, autoriteten og troen vendte tilbage. Det var en kamp, der begyndte med dansk dominans uden fuldt udbytte, bevægede sig gennem kaos og kendelser og endte i en anden halvleg, hvor Emil Nielsen rejste sig som kampens urokkelige midtpunkt, og hvor Danmark ganske enkelt trak fra.

Spanien slog først til ved Imanol Garciandia, men det svar, der fulgte, satte tonen. Simon Pytlick bragede Danmark i gang, Emil Jakobsen fulgte op, og allerede tidligt var der fornemmelsen af et dansk hold, der havde besluttet sig for at tage styringen. Emil Nielsen åbnede stabilt i målet, Johan Hansen scorede fra spids vinkel, og da Pytlick kanonerede Danmark på 4–1, begyndte Boxen for alvor at koge.

Spanien forsøgte at svare igen med straffekast og individuelle aktioner. Garciandia blev ved med at drille, Marcos Fis reducerede fra pletten, men hver gang Spanien fandt et lille hul, blev det lukket igen. Emil Nielsen pillede et straffekast med nærmest provokerende lethed, Mathias Gidsel blev smadret i duellerne og rejste sig igen, og Emil Jakobsen udnyttede endnu et straffekast, selv om der ikke fulgte nogen spansk udvisning med.

Danmark fik hul på overtalsspillet. Magnus Landin blev spillet fri i syv mod fem, Gidsel løb legende let igennem, og Pytlick brændte banen af med sin fjerde scoring til 11–7. Alligevel var der noget uforløst over første halvleg. Rasmus Lauge blev uskarp, Spanien fik reduceret på langskud, og trods dansk overtag stod der kun 16–14 ved pausen. Danmark havde været klart bedst – men forskellen på banen var større end forskellen på tavlen.

Efter pausen forsøgte Spanien at ændre billedet med straffekast og fysisk spil. Danmark svarede igen ved at skrue op. Emil Jakobsen scorede, Kirkeløkke kom ind og dækkede backen i forsvaret, og Emil Nielsen begyndte for alvor at dominere kampen. Da Spanien udlignede til 17–17 for første gang siden 0–0, tog Danmark straks grebet tilbage. Kirkeløkke svarede igen, Andersson samlede sin egen retur op og scorede, og Gidsel hamrede en kontra i nettet, mens Spanien rasede over en spiller, der lå i det danske felt.

Midt i anden halvleg eksploderede kampen. Video, udvisninger og buh-råb bølgede gennem hallen. Emil Bergholt blev sendt ud, et dansk mål blev annulleret, og Nikolaj Jacobsen fik gult kort, mens han pegede mod storskærmen og spurgte, hvad hans spillere overhovedet kunne gøre anderledes. Det kaos var Spanien ikke i stand til at udnytte.

Tværtimod.

Emil Nielsen leverede en dobbeltredning, blev skudt i hovedet og rejste sig igen. Han pillede endnu et straffekast, mens Jakobsen scorede sit sjette, og ved 21–17 var der ond stemning – på den gode måde. Spanien reducerede kortvarigt, men Danmark rykkede. Først Nielsen, så Kirkeløkke. 24–18 efter 41 minutter og spansk timeout.

Herfra var det et spørgsmål om tid. Kirkeløkke fortsatte sit show fra fløjen, fem på fem, trak udvisninger og spillede med en sikkerhed, der understregede bredden i det danske hold. Emil Bergholt scorede fra stregen, Gidsel legede sig til endnu en scoring, og da Nikolaj Jacobsen tog timeout ved 31–24, var det for at samle tropperne – ikke for at redde noget.

Spanien forsøgte med straffekast og fysisk pres, men Sergey Hernández kunne ikke holde Danmark væk. Jakobsen misbrugte ganske vist et straffekast, Johan Hansen blev stoppet fra pletten, men det ændrede ikke retningen. Pytlick blev smadret ned og trak endnu et straffekast, Hoxer sprang højt og scorede spektakulært, og Jakobsen fik sin hævn med sit ottende mål.

I slutfasen bøjede Nikolaj Jacobsen sin egen regel. Pytlick og Gidsel fik luft, Lasse Møller kom på banen, og hele Boxen rejste sig for Emil Nielsen, der reddede igen og igen og blev udnævnt til kampens spiller. 36–31 stod der, da uret løb ud.

Det var ikke bare en sejr. Det var en markering. Fortet stod – og denne gang uden sprækker.