5.9 C
Copenhagen
søndag 14. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Himmelvendte øjne og korslagte arme

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter måneders skærpet tilsyn og gentagenende kritik af forholdene på Kobbelgården er en lukning nu en reel mulighed. Alligevel har nogle politikere udtrykt overraskelse over situationens alvor. Det undrer flere i byrådet, der mener, at varslerne har været tydelige længe.

For medarbejdere, beboere og pårørende skaber usikkerheden frustration. Mens kommunen fortsat holder døren åben for, at bostedet måske kan reddes, mener flere, at det mest sandsynlige er en lukning – og at de berørte bør forberedes på konsekvenserne i stedet for at blive holdt hen i uvished.

– Hvis man som politiker er overrasket over, at tilsynet nu vil lukke Kobbelgården, så har man ikke læst de dokumenter, vi har fået præsenteret i udvalget, grundigt nok. Der har været skærpet tilsyn i 12 måneder, og hver gang tilsynet har besøgt stedet, er kritikken kun blevet skærpet. Derfor har jeg ikke været i tvivl om, at det var den vej, det gik, siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:

– Det er selvfølgelig en meget alvorlig situation, særligt for medarbejderne, beboerne og de pårørende, som bliver hårdt ramt. Jeg ved godt, at kommunen understreger, at en lukning ikke er sikker, men de berørte fortjener at få at vide, at det mest sandsynlige scenarie er en lukning. De bør præsenteres for de muligheder, der følger med, i stedet for at fastholde en usikkerhed omkring, hvorvidt stedet lukker. Jeg tror ikke nødvendigvis, det skaber større tryghed.

Problemerne på Kobbelgården 3 er langt fra nye. Allerede kort efter indvielsen for 11,5 år siden blev der rejst kritik af både de fysiske rammer og beboersammensætningen. Gennem årene har flere politikere fået henvendelser fra pårørende, der har advaret om de samme udfordringer, som tilsynet nu igen påpeger.

At få rettet op på forholdene på få måneder virker urealistisk, når det ikke er lykkedes gennem mere end et årti. Samtidig står bostedet i en af sine sværeste perioder, hvor rekruttering af personale i forvejen er en stor udfordring. At finde kvalificerede medarbejdere til et sted, der risikerer lukning, gør opgaven endnu mere vanskelig.

– Kobbelgården 3 har haft udfordringer, siden stedet blev bygget og indviet for 11,5 år siden. Jeg har siddet i Senior- og Socialudvalget i over 11 år, så da jeg trådte ind i udvalget første gang, var Kobbelgården 3 kun få måneder gammelt. Jeg har fulgt sagen tæt lige siden, og det er stort set de samme udfordringer, der bliver påpeget i dag som dengang. Dengang var det pårørende, der henvendte sig til mig – og sikkert også til andre politikere – for at gøre opmærksom på problemerne. Kritikken handlede blandt andet om de fysiske rammer og en for bred beboersammensætning, siger Cecilie Roed Schultz og uddyber:

– Disse problemer er fortsat, og nu har tilsynet også påpeget præcis de samme forhold samt en række yderligere mangler. Jeg har svært ved at se, hvordan vi skulle kunne rette op på det hele på få måneder, når det ikke er lykkedes gennem mere end et årti. Særligt fordi de kommende måneder formentlig bliver de sværeste nogensinde at skabe kvalitet i. Det er i forvejen en udfordring at rekruttere personale på dette område, og at tiltrække medarbejdere til et sted, der er lukningstruet, ser jeg ikke som realistisk.

Beslutningen om Kobbelgårdens fremtid nærmer sig, men ifølge flere politikere mangler der stadig klare svar på de økonomiske konsekvenser og mulige scenarier. På et udvalgsmøde blev hverken en eventuel lukning eller de økonomiske aspekter præsenteret som en del af dagsordenen – noget, der har skabt frustration blandt flere medlemmer.

Fokus er naturligvis på beboere, medarbejdere og pårørende, slår Cecilie Roed Schultz fast, men for hende er det afgørende at have et klart overblik over økonomien og de praktiske konsekvenser. Hun advarer samtidig mod at fastholde en uvished omkring lukningen, da det kan gøre situationen endnu mere usikker for de berørte.

– Jeg er skuffet. Vi havde møde i udvalget her til morgen, men vi blev hverken præsenteret for lukningsscenarier eller de økonomiske konsekvenser for kommunen. Først da jeg spurgte ind til det, blev det tilføjet til dagsordenen for udvalgsmødet i morgen. Det overrasker mig, at formandskabet ikke på forhånd har sørget for, at det var en del af dagsordenen i dag eller i morgen, for det har stor betydning, hvad dette potentielt kan komme til at koste kommunen, siger Cecilie Roed Schultz og tilføjer:

– Jeg er klar over, at det vigtigste lige nu er at tage hånd om beboerne, medarbejderne og de pårørende. Men for os, der har ansvaret for at sikre kommunens økonomi og finde de nødvendige midler, er det afgørende at kende de forskellige scenarier og muligheder. Det gælder også for de berørte parter, som fortjener at få indsigt i de mest sandsynlige fremtidsperspektiver. Jeg synes, det er problematisk, hvis man kun kommunikerer, at stedet måske ikke lukker. Min vurdering er, at en lukning er det mest sandsynlige, og i så fald bør de berørte også informeres om, hvilke muligheder der så er.

Set med dine briller, hvem bærer det politiske ansvar for, at man er havnet her?

– Vi bærer i høj grad det politiske ansvar i udvalget, men det er et uheldigt tidspunkt for et formandsskifte. Det er naturligvis helt legitimt at træde ud af byrådet, når man har behov for det, og min bemærkning er derfor ikke en kritik af, at Søren Larsen har valgt at trække sig. Men det første, jeg sagde til borgmester Christian Bro, da jeg blev informeret om Søren Larsens udtræden, var, at netop på baggrund af Kobbelgårdens situation var det afgørende at udpege en formand med dyb indsigt i området og denne sag. Det handler ikke om de næste fire år, men om det kommende år, hvor denne sag vil fylde rigtig meget. Derfor ærgrer det mig, at borgmesteren ikke lyttede til det. Det er ikke for at trække en gammel diskussion frem igen, men det var netop en af årsagerne til, at jeg tilbød mig selv som formand. Ikke fordi jeg troede, det ville blive en let opgave, men fordi jeg mente, at sagen fortjente det. Jeg må bare sige, at jeg ikke er imponeret over den måde, sagen er blevet håndteret på efterfølgende – men det er, som det er.

Gennem længere tid har flere medlemmer af udvalget været i kontakt med både nuværende og tidligere medarbejdere samt pårørende, der har delt deres bekymringer om forholdene på Kobbelgården. Gang på gang er disse bekymringer blevet bragt op i udvalget, men ifølge Cecilie Roed Schultz er de ofte blevet mødt med skepsis, korslagte arme og himmelvendte øjne. Selv da tilsynet skærpede sin kontrol, var det en kamp at få problemerne taget alvorligt.

– Vi er flere i udvalget, der gennem længere tid har haft kontakt med både nuværende og tidligere medarbejdere samt pårørende. Vi har gentagne gange rejst vores bekymringer i udvalget på baggrund af de ting, vi har fået fortalt. Men generelt er vi blevet mødt med skepsis, korslagte arme og himmelvendte øjne. Det har derfor været en svær sag at få taget alvorligt – selv efter, at der blev indført skærpet tilsyn, siger Cecilie Roed Schultz.

– Jeg føler virkelig, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, men med den melding, der nu er kommet, kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at føle, at jeg ikke har gjort nok. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har forsøgt, fortsætter hun, meget berørt af situationen. Set i lyset af udviklingen, mener hun dog godt, at man kunne have gjort det anderledes:

– Det er let nok nu at ændre på den oprindelige plan, men jeg tænker, at jeg burde have været bedre til at få de personer, der henvendte sig til mig, bragt direkte i dialog med udvalget, i stedet for kun at formidle deres budskaber gennem mig. Vi burde have afholdt møder, hvor medarbejdere, tidligere medarbejdere og pårørende – måske på separate møder – kunne have delt deres bekymringer direkte med udvalgets medlemmer uden ledelsens tilstedeværelse. For det er naturligvis vanskeligt for medarbejdere at udtale sig frit, når ledelsen lytter med. Vi kunne have skabt en bedre ramme for, at deres stemmer blev hørt, siger Cecilie Roed Schultz og tilføjer:

– Særligt Susanne Eilersen og jeg har forsøgt at viderebringe de bekymringer, vi hver især har fået henvendelser om – og det har ikke engang været fra de samme personer. Alligevel har vi hørt stort set de samme ting. Når vi på udvalgsmøderne delte de henvendelser, vi fik, var det tydeligt, at der var et mønster. Men som mindretal i udvalget har vi ikke haft den politiske magt til at trumfe beslutninger igennem.

Når man har fulgt Kobbelgården siden starten, så er man ikke overrasket, men man ændrer holdninger undervejs til, hvad der kan være løsningen for stedet.

– Måske kunne det have ændret noget, hvis de berørte personer selv havde fået mulighed for at tale direkte til udvalget. Men selv da de gik til pressen, ændrede det ikke markant på holdningen i udvalget – heller ikke efter, at der blev indført skærpet tilsyn. Jeg tror, der har været en stærk tro på, at vi nok skulle rette op på problemerne, siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:

– Men når man har fulgt Kobbelgården i 11,5 år og ser de samme problemer gentage sig igen og igen, så får man et andet billede af situationen, end hvis man hører om den for første gang. Da jeg første gang blev præsenteret for problemerne, tænkte jeg nok også, at det måtte kunne fikses. Derfor har vi også af flere omgange afsat betydelige midler til at forbedre de fysiske rammer.

Enhedslisten sagde fra til forvaltningen, da man ville sende flere millioner af sted til renovering.

– Men da forvaltningen foreslog at afsætte et stort millionbeløb igen for at forsøge at renovere sig ud af problemerne, sagde Enhedslisten fra. Vi troede ikke længere på, at det ville lykkes – uanset hvad vi gjorde. Derfor fik vi i stedet afsat midler til en analyse af, hvad bygningen kunne bruges til, hvis bostedet blev lukket. Det blev en del af budgetforliget, som vi fik igennem sammen med de øvrige forligspartier. Jeg mener, at der i visse partier længe har været en erkendelse af, at udviklingen gik i retning af en lukning, og at det bedste for beboerne ville være at finde andre rammer, siger Cecilie Roed Schultz.

Beboersammensætningen skal ændres og enhederne skal være mindre. Det er eneste mulighed nu, mener Cecilie Roed Schultz.

– Der er ingen tvivl om, at en af de største udfordringer er, at beboergruppen er alt for bred, samtidig med at rammerne ikke er egnede til det. Det er ærgerligt, når man har bygget noget, der skulle være creme de la creme, og dengang blev besluttet som en virkelig god løsning af politikerne. Men det har det bare ikke været – og det har det ikke været fra starten, siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:

– Stedet er for stort til en så bred beboergruppe, og det gør det også svært at tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer. Mange fagpersoner er specialiserede og har erfaring med bestemte beboergrupper, men det er vanskeligt at være ekspert i alle de typer beboere, der bor samme sted, når sammensætningen er så bred. Det begrænser muligheden for at opretholde en høj kvalitet, fordi medarbejdere med særlig viden om bestemte grupper har haft meget få at sparre med. Det har også været en stor udfordring at have for eksempel en infantil autist, der ikke har noget sprog og er meget lydsensitiv, boende sammen med en beboer med Downs syndrom, der elsker at spille høj børnemusik hele tiden. Det er nogle grupper, der simpelthen ikke fungerer godt sammen. For mig ville den bedste løsning være at etablere mindre enheder forskellige steder, opdelt efter diagnoser og behov – måske også efter alder.

– Flere pårørende har påpeget, at der kunne skabes en mere plejehjemslignende struktur, fordi flere af beboerne heldigvis lever længere end tidligere. Nogle kommer til at bo sådan et sted hele livet, og det kunne derfor give mening at tilpasse rammerne derefter. Jeg tror, at en opdeling af beboergruppen kunne være en vej til at højne kvaliteten markant. Det er netop dét, jeg gerne vil arbejde på hurtigst muligt. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi først skal tage fat på det, fordi vi bliver tvunget til at lukke stedet – et scenarie, der er ret sandsynligt. Jeg ville langt hellere have taget fat på denne opgave, fordi vi fagligt og politisk havde besluttet, at det var det bedste for beboerne, siger hun og slutter:

– Men nu er det på denne baggrund, det sker, og derfor mener jeg, at vi bør handle hurtigt. Det kan virke som en hurtig beslutning, men jeg foretrækker at rive plastret af og komme videre med en løsning, vi ved er bedre for beboerne, frem for at kæmpe med lappeløsninger på noget, der aldrig – tror jeg – bliver rigtig godt.

Læs også

Politiker tvivler på en løsning

Bravida indgår millionaftale med Energinet om vedligeholdelse af offshoreanlæg

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Bravida har indgået en ny aftale med Energinet, der har base i Fredericia, om vedligeholdelse og eftersyn af grøn infrastruktur på otte offshoreanlæg placeret rundt om i Danmark. Aftalen har en værdi på op til 94 millioner kroner og løber i op til otte år.

Det oplyser Bravida i en pressemeddelelse.

Offshoreanlæggene opsamler strøm fra havvindmølleparker og transformerer den til et højere spændingsniveau, så den kan sendes videre gennem transmissionsnettet. Vedligeholdelsen omfatter højspændingssystemer, sekundære elektriske systemer, køl og ventilation samt sprinklere.

– Vi glæder os over, at vi igen skal bidrage til at styrke den grønne omstilling. Vi har allerede et rigtig godt samarbejde med Energinet på andre projekter, men det særlige ved dette udbud har været, at tildelingskriterierne i høj grad baserede sig på erfaring og kompetencer. Derfor er jeg stolt af, at vi har vundet dette store offshoreprojekt. Det beviser endnu en gang, at vi er en stærk og værdsat samarbejdspartner på store og avancerede infrastrukturprojekter, siger Ole Høgh, direktør for Region Infrastruktur i Bravida Danmark ifølge pressemeddelelsen.

Arbejdet indebærer en særlig kompleksitet, da det foregår på vandet og kræver nøje planlægning. Adgangen til offshoreplatformene sker med helikopter eller båd, og medarbejderne skal løbende gennemføre specialiserede kurser for at arbejde på offshoreanlæg.

Bravida har allerede erfaring med opgaver for Energinet og har blandt andet stået for vedligeholdelse af transformerstationer på land i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland/Hovedstaden. Senest har Bravida også indgået aftale med Energinet om nedtagning og skrotning af højspændingsmaster og luftledninger i Vestjylland.

Efter skandalesager: Tilsyn vil lukke Kobbelgården

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Socialtilsyn Syd påtænker at trække godkendelsen for Kobbelgården 3, men kommunen vil kæmpe for at bevare Kobbelgården som bosted.

Det, der begyndte som en artikelserie i Fredericia AVISEN, hvor pårørende stod frem og berettede om kritisable forhold, har nu ført til, at Socialtilsyn Syd vil lukke stedet.

Fredericia Kommune har modtaget en agterskrivelse fra Socialtilsyn Syd om, at tilsynet påtænker at trække godkendelsen af Kobbelgaarden 3. En agterskrivelse er ikke en endelig afgørelse.

Tilsynet baserer sin beslutning på en vurdering af, at Kobbelgaarden 3 ikke i tilstrækkelig grad opfylder kvalitetskravene efter Lov om socialtilsyn, og ikke indenfor en overskuelig tidshorisont kan genoprette kvaliteten til det nødvendige niveau.

Hvis Socialtilsynet ender med at træffe denne afgørelse, betyder det, at Kobbelgaarden 3 efter tre måneder vil blive fjernet fra Tilbudsportalen, og at der ikke kan visiteres nye beboere ind på Kobbelgaarden 3. Umiddelbart har det her og nu ikke betydning for beboerne og medarbejderne på Kobbelgaarden 3, da beoerne fortsat skal have den hjælp og støtte, som de er visiteret til.

– Det allervigtigste er, at vores mest udsatte borgere får den omsorg og støtte, de har brug for. Jeg er dog ked af, at de fremskridt vi har gjort, ikke er at se i agterskrivelsen. Den seneste kvalitetsrapport viste, at vi var på rette vej, men bestemt ikke i mål. Tilsynet har nu vurderet, at det ikke har været tilstrækkeligt. Det er en rigtig beklagelig situation. For at undgå unødig utryghed og bekymring blandt beboerne og deres pårørende har vi brug for at overveje, hvad de rigtige næste skridt er. Vi holder selvfølgelig både beboerne, deres pårørende og vores medarbejdere tæt orienteret i den videre proces, siger Mette Heidemann, direktør for Unge, Voksen og Senior.

Bostedet Kobbelgaarden 3 har det seneste år været underlagt et skærpet tilsyn, så tilsynets beslutning kommer ikke helt bag på formanden for Senior- og Socialudvalget David Gulløv.

– Vi har i Senior- og Socialudvalget hele tiden været bevidste om, at tilsynet kunne træffe denne beslutning. Jeg havde dog håbet, at vi var kommet tættere på målet, men det tager bare lang tid at ændre en kultur. Vi vil fortsat kæmpe for beboerne på Kobbelgaarden 3, og jeg forventer, at vi på vores udvalgsmøde den 18. februar bliver præsenteret for, hvilke muligheder vi nu har. Men vi skal have tænkt os godt om, inden vi træffer en endelig beslutning, for det her handler især om udsatte borgere, men også om medarbejdere i kommunen, siger udvalgsformand David Gulløv.

Fakta

Det er en såkaldt agterskrivelse, Fredericia Kommune har modtaget. Agterskrivelsen er en partshøring, hvor Fredericia Kommune har mulighed for at komme med nyt i sagen. Næste skridt er, at Fredericia Kommune i slutningen af februar 2025 deltager i et såkaldt partshøringsmøde med Socialtilsyn Syd, hvor tilsynet kan uddybe deres påtænkte afgørelse, og kommunen kan komme med input til den. Først herefter træffer Socialtilsyn Syd en afgørelse med en klagefrist på fire uger. Det vil sige, at Fredericia Kommune har fire uger til at beslutte, om man vil klage over afgørelsen.

Beboernes ophold på Kobbelgaarden 3 bliver i første omgang ikke påvirket af den aktuelle situation, og de vil modtage hjælp og støtte som hidtil, indtil Socialtilsynet har truffet en endelig afgørelse.
Dermed bliver medarbejdernes situation heller ikke i første omgang påvirket. De skal fortsat møde på arbejde som hidtil og levere hjælp og støtte til beboerne.
 

Der vil fortsat, og med yderligere initiativer, blive arbejdet på at styrke kvaliteten for beboerne.

Fredericia Kommune inviterer henholdsvis medarbejdere og pårørende til orienteringsmøde i uge 8.

Forsinkelser og færre tog mellem Fredericia og Aarhus H

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rejsende mellem Fredericia og Aarhus H må væbne sig med tålmodighed mandag formiddag. En signalfejl i Aarhus tidligere på dagen har ført til ændringer i togtrafikken, og der forventes forsinkelser og aflysninger frem til cirka kl. 13.

InterCity-togene, der normalt kører mellem Aarhus H og Esbjerg, er aflyst på strækningen mellem Aarhus H og Fredericia. Passagerer opfordres til at holde sig opdateret via DSB’s trafikinformation for alternative rejsemuligheder.

Der er blevet længere mellem busserne på Fyn

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.

I 2010 kørte de kommunale busser 11.055 timer på vejene i Kerteminde Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 7.276. Et fald på 34 procent. I Middelfart er 22 procent af timerne i køreplanen forsvundet siden 2010, mens det i Svendborg gælder 13 procent.

I Odense er antallet af busser på vejene faldet med 23 procent fra 214.597 timer til 164.180 i perioden, men det skyldes blandt andet, at letbanen er åbnet.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Flere steder er mulighederne for at tage kollektiv transport så begrænsede, at det ikke er muligt at have en hverdag  med job, børn og fritidsaktiviteter, hvis man ikke har bil. Og det gør det svært for vores lokale virksomheder at tiltrække medarbejdere og lærlinge uden bil, siger vicebestyrelsesleder Steen Johansen, DI Fyn.  

I Odense har 43 procent af familierne ikke bil. I Svendborg, Nyborg og Langeland er det omkring 30 procent. Mens det gælder mellem 22 og 25 procent af familierne i Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyns kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.

– Mange af vores virksomheder ligger udenfor de større byer, og vi rekrutterer medarbejdere og lærlinge fra et stort opland. Når mange potentielle medarbejdere ikke har bil, er det derfor afgørende med velfungerende kollektiv transport. Jeg håber, at det er en øjenåbner for vores lokale politikere, og at de vil prioritere bedre kollektiv transport i næste valgperiode, siger Steen Johansen.  

Siden 2010 er buskørslen faldet med i 17 procent i gennemsnit i de fynske kommuner. I f.eks. Kerteminde, Middelfart og Assens gælder det, at der kun er meget begrænset buskørsel udover den lovpligtige skolebuskørsel. Når der stadig er busser på vejene, skyldes det, at Region Syddanmark betaler for et mindre antal busruter. Den del af buskørslen er dog også faldet.

Tommy Rachlitz Nielsen og Det Konservative Folkepartis målsætninger for Fredericia i 2025:

Af
Erik Schwensen
-
0
Tommy Rachlitz Nielsen under Tv-interviewet den 13. februar 2025.
Tommy Rachlitz Nielsen under Tv-interviewet den 13. februar 2025.

I dette Tv-interview giver Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Fredericia et indblik i, hvor de Konservative står netop nu og fremhæver fire centrale områder for partiets arbejde i løbet af 2025: økonomisk stabilitet, forbedringer på skole- og børneområdet, en værdig ældrepleje, samt den grønne omstilling.

Tommy Rachlitz Nielsen peger blandt andet på, at ” Så står vi et sted, hvor de Konservative lige har holdt generalsamling og opstillingsmøde. Vi har fået sat første del af holdet til kommunalvalget, og det ser rigtig, rigtig lovende ud. Vi er et sted, hvor vi føler, at der er mange, der bakker op om os.”

Han understreger behovet for at få økonomien i balance og undgå budgetoverskridelser, så kommunen ikke skal dække underskud med besparelser. Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at ”En af hjørnestenene er jo økonomien. Vi har brug for at komme igennem et år, hvor vi får balance i tingene. Hvor økonomien ikke skrider på de specialiserede områder og for eksempel på skoleområdet, som vi har set det tidligere. Vi har brug for, at der begynder at komme en stabilitet i vores økonomi. Så vi bedre kan forudsige tingene. Og vi rent faktisk kan bruge pengene på det, de er afsat til, i stedet for at skal løbe og slukke ildebranden hele tiden. Det er kernepolitik for os.”

På folkeskoleområdet ønsker Konservative et kvalitetsløft og er kritiske over for øget inklusion, som KL har foreslået. Her udtrykker Tommy Rachlitz Nielsen, at ”Et af de helt vigtige områder, det er skole- og børneområdet. Det har mildest talt sejlet i en årrække på skoleområdet. Vi har brug for at præstere en langt bedre folkeskole, hvis vi skal i mål som børnefamiliens første valg.” Han peger også på, at ”Vi skal klart hæve trivslen i folkeskolen. Der er simpelthen for mange, der går og har det dårligt.” og tilføjer blandt andet, at ” Inklusion er ikke vejen frem til bedre trivsel i folkeskolen. Det vil jeg gerne gøre helt klart. Det er ikke konservativ politik.” ”Vi er simpelthen nødt til at tage bedre hånd om vores børn og unge.”

På seniorområdet er målet at styrke plejetilbuddene, og partiet ønsker etablering af et friplejehjem for at sikre ældre bedre valgmuligheder. Her udtaler Tommy Rachlitzh Nielsen blandt andet, at ” Der er ingen tvivl om, at de konservative kunne godt tænke sig, at vi fik et friplejehjem i Fredericia. Friplejehjem er vores tilbud til de ældre om frit valg. Man har frit valg mellem alt muligt hele livet. Det synes jeg også, man skal have, når man bliver ældre.”

Inden for grøn omstilling kritiserer han regeringens beslutning om at føre brintrøret uden om Fredericia og kalder det en “katastrofal beslutning”. Han ser et stort behov for at koble Crossbridge Energy på rørnettet for at understøtte den grønne omstilling. Derudover ønsker de Konservative mere skovrejsning, flere grønne områder og et tættere samarbejde med borgerne om at skabe nye naturtiltag.

Afslutningsvis ser Tommy Rachlitz Nielsen frem mod kommunalvalget i 2025, hvor målet er et borgerligt flertal og en ny borgmester fra blå blok – og gerne en konservativ borgmester.

Se og lytte med på hele Tv-interviewet via linket nedenfor, hvor Tommy Rachlitz Nielsen dykker endnu mere ned i målsætningerne i 2025 for Det Konservative Folkeparti i Fredericia.

Der er blevet længere mellem busserne i Trekantområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Fredericia, Kolding og Vejle, faldet med cirka 24.800 timer, samtidig med at cirka 30 procent af familierne i de tre kommuner ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, mener DI Trekantområdet.

I 2010 kørte de kommunale busser 105.546 timer på vejene i Vejle Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 94.797. Et fald på 10 procent. Samme udvikling ses i Kolding, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, siden 2010 også er faldet med 10 procent fra 97.390 timer til 87.685. I Fredericia er ni procent af timerne i køreplanen forsvundet.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Der er mange virksomheder i Trekantområdet, som har travlt, og som hele tiden har brug for nye eller flere medarbejdere. Kollektiv transport er vigtig for at kunne tiltrække den nødvendige arbejdskraft. De færreste bor lige ved siden af arbejdspladsen, så enten kræver det en bil, eller at bussen kører ofte nok til, at køreplanen kan få en hverdag med f.eks. børn, der skal hentes og til gymnastik, til at gå op med at skulle til og fra arbejde. Og samtidig er det jo langt fra alle, der har bil, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet.

I Fredericia har 32 procent af familierne ikke bil. I Kolding og Vejle er det henholdsvis 29 og 28 procent, som lever uden bil, viser tal fra Danmarks Statistik.

– Når omkring en tredjedel ikke har bil, så kræver det god kollektiv transport, hvis de skal vælge en arbejdsplads i Trekantområdet frem for i en anden by. Vores lokale virksomheder ansætter jo medarbejdere fra hele Trekantområdet og endnu længere væk, ligesom de også ansætter lærlinge og unge, der gerne vil have et fritidsjob. Det er vigtigt, at det ikke er besværligt at komme på arbejde, når man ikke har en bil, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen og tilføjer:

– Samtidig er der i forvejen masser af trængsel på vores veje, og hvis busforbindelserne og dækningen er gode, så kan det for mange være et attraktivt alternativ til at sidde i kø på E45.

I perioden 2010 til 2024 er antallet af timer, som Fredericia, Kolding og Vejle kommuner i gennemsnit prioriterer busserne skal køre, faldet med næsten 10 procent.

– Der kommer mange nye borgere til kommunerne i Trekantområdet, og det er vigtigt for virksomhederne. Flere borgere betyder jo samtidig et øget behov for transport. Derfor er det en helt forkert vej, når kommunerne sender færre busser på vejene. Det er skidt for både virksomhederne, medarbejderne og øger trængslen på vejnettet, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, DI Trekantområdet, og tilføjer:

– Der er kommunalvalg senere på året, og jeg vil opfordre politikerne til at prioritere bedre kollektiv transport i fremtiden. Den nuværende udvikling med færre busser er uholdbar.

Der er blevet længere mellem busserne i Sydjylland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de syd- og sønderjyske landeveje, faldet med cirka 107.000 timer. Konsekvenserne af færre busafgange mærkes særligt i Vejen, Varde og Sønderborg, hvor cirka 25 procent af familierne ikke har bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Sønderjylland.

I 2010 kørte de kommunale busser 26.650 timer på vejene i Vejen Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 10.026. Et fald på 62 procent. Samme udvikling ses i Varde, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, er faldet med 54 procent fra 28.199 timer i 2010 til 12.817 i 2024. I Sønderborg er 28 procent af timerne i køreplanen forsvundet, mens det i Haderslev og Tønder gælder lidt under 25 procent.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

– Det er en skidt udvikling for vores lokalområde. Virksomhederne rekrutterer medarbejdere fra hele det syd- og sønderjyske område, men det er blevet sværere, når bussen mange steder ikke længere er en mulighed. Det bør ikke være afgørende for ansættelsen, om medarbejderen har en bil til rådighed eller ej. Bare fordi vi befinder os i Jylland, betyder det ikke, at alle har en bil. Der er flere, der er afhængige af, at bussen kan få dem til og fra arbejde, siger bestyrelsesleder Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

I Esbjerg, Fredericia, Sønderborg og Kolding har cirka 30 procent af familierne ikke bil. I Vejle, Tønder og Haderslev er det over 25 procent, som lever uden bil. I Aabenraa, Vejen, Varde og Billund har over 20 procent af familierne ingen bil ifølge Danmarks Statistik.

– Vi bliver nødt til at have bedre kollektiv transport. Vores kommuner strækker sig over arealmæssigt store områder, hvor cyklen eller knallerten ikke altid er en mulighed. Kommunerne foreslår Flextur som en transportløsning. Det kan måske fungere, hvis man skal i sommerhus, men ikke i hverdagen, hvor familielivet skal hænge sammen,  siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland, og uddyber:

– For de unge er det afgørende at have adgang til pålidelig kollektiv transport. Det handler ikke kun om at komme til og fra skole eller arbejdspladsen, hvor de er lærling eller har fritidsjob. Det handler også om at kunne deltage i fritidsaktiviteter. Uden bussernes hjælp risikerer vi at begrænse deres muligheder.

I en rundspørge fra Dansk Industri blandt virksomhedsledere i Region Syddanmark, svarer 68 procent, at kollektiv transport har betydning for deres muligheder for at rekruttere medarbejdere. Men i perioden 2010 til 2024 er buskørslen i de Syd- og Sønderjyske kommuner i gennemsnit faldet med mere end 16 procent.

– Tallene er ikke til at tage fejl af. Der er blevet meget længere mellem busserne, og dermed bliver mobiliteten forringet. Det er hverken god erhvervspolitik eller bosætningspolitik. Jeg vil gerne sende en opfordring til kommunalpolitikerne om at prioritere bedre kollektiv transport i den kommende valgperiode. Den nuværende situation er ikke bæredygtig for vores region, siger Torben Pedersen, DI Sønderjylland.

Ugen koldstarter og slutter lunt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag morgen byder på en iskold start i store dele af landet. Temperaturen svinger mellem 6 og 13 graders frost, og ved 05.50-tiden var det koldest i Isenvad.

Selvom solen i dag kommer til at skinne fra en næsten skyfri himmel, når temperaturerne i dagtimerne kun lige over frysepunktet. Nordjylland står til at få de luneste temperaturer med op til 3 graders varme, mens resten af landet må indstille sig på en dag i frostgrader.

Det kolde vejr skaber også udfordringer på vejene. Sne og islag har gjort kørebaner glatte flere steder, og også fodgængere og cyklister bør være ekstra opmærksomme. Et godt råd er at tage sig god tid om morgenen og være særlig opmærksom i trafikken.

Den klare frost fortsætter frem til torsdag, hvor et skifte i vejret er på vej. Fronter og lunere luftmasser fra sydvest begynder at presse sig ind over Danmark, hvilket betyder mere skyet vejr og perioder med regn. Inden ugen er omme, kan temperaturerne flere steder nå op over 10 grader, hvilket markerer en markant lun afslutning på en uge, der startede i frostens tegn.

Kilde: DMI

Kvinder i politik: Kirsten Hassing Nielsen om engagement, repræsentation og rollemodeller

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I Fredericia AVISENs nye serie Kvinder i politik sætter vi fokus på byrådets kvindelige medlemmer. Serien undersøger deres oplevelser og syn på arbejdet i politik, og hvordan vi kan fremme repræsentationen af kvinder. Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti er denne gang i fokus. Hun reflekterer over sin vej ind i politik, vigtigheden af at engagere sig lokalt og de udfordringer, kvinder kan opleve på deres politiske rejse.

For Kirsten Hassing Nielsen har lokalpolitik altid været en naturlig drivkraft.

– Jeg har særligt været motiveret af lokalpolitik, fordi jeg synes, det er her, man har de bedste muligheder for at gøre sin indflydelse gældende. Det er her, vi kan bedrive hverdagspolitik, være tæt på borgerne og virkelig være en del af hverdagen. Det er det, der interesserer mig, fortæller hun.

Selvom det politiske landskab kan virke udfordrende for nye, havde Kirsten ingen betænkeligheder ved at kaste sig ud i det. For hende handler det om at tage springet og finde sin vej i politik.

– Jeg tror, det handler om, at man nogle gange bare må kaste sig ud i det. Man kan aldrig vide 100% på forhånd, hvad det indebærer, men jeg har ikke haft betænkeligheder. Selvfølgelig er der ting, der er vigtige at få snakket igennem, inden man går ind i politik,” siger Kirsten og understreger vigtigheden af at tale med erfarne kræfter: “Det er vigtigt, at man får talt det igennem med sin partigruppe og dem, der har erfaring. Hvis man har lyst til at gøre en forskel og påvirke den hverdag, man er en del af, så skal man engagere sig. Man skal melde sig ind i et parti, stille op og prøve det af. Det kan give utrolig meget energi, selvom det selvfølgelig også kræver tid. Men det er noget, man som regel finder ud af at kombinere med sit familieliv.

Betydningen af rollemodeller og positiv fokus

Kirsten Hassing Nielsen ser en stærk forbindelse mellem politik og det at være rollemodel. Hun peger på, at kvinder, der går forrest, kan inspirere andre til at følge samme vej, selvom der også er udfordringer.

– Når vi taler om, hvad der fylder i medierne – alt fra sager om chikane til de krav, politikere bliver mødt med – så kan det godt afholde nogle fra at gå ind i politik. Specielt kvinder. Jeg kunne godt ønske mig, at der var mere fokus på det positive ved politik. Kvinder skal kunne se, at det både er muligt at få det til at fungere tidsmæssigt, og at det giver mening at have en stemme, der tæller, siger hun og fremhæver betydningen af, at politikere viser, hvordan det kan lade sig gøre.

Selvom Kirsten selv har oplevet enkelte ubehagelige episoder, er det ikke noget, der fylder i hendes politiske arbejde.

– Jo, det har jeg oplevet et par gange, men det kan man jo opleve i mange sammenhænge. Det er ikke noget, der har påvirket min lyst til at være aktiv, forklarer hun.

Ser man på fordelingen i byrådet, er der stadig ikke lige mange mænd og kvinder, men ifølge Kirsten er udviklingen positiv.

– Jeg har faktisk lige talt det op. Vi er ni kvinder ud af 21 i byrådet. Det er tæt på halvdelen, og det synes jeg egentlig er en fornuftig balance. Men hvis vi kigger på det tidligere byråd, var det kun syv kvinder. Det kan man selvfølgelig altid diskutere, om det er nok. Jeg mener, det er vigtigt med en bred repræsentation – også når det handler om køn, siger hun og understreger, at repræsentation ikke kun handler om køn, men også om forskellige perspektiver og baggrunde.

Kirsten peger på, at mange kvinder kan være tilbageholdende med at gå ind i politik på grund af bekymringer omkring tid og balance mellem arbejde og familieliv. Men hun opfordrer til at fokusere på de muligheder og fordele, der ligger i det politiske arbejde.

– Det kan også være, at politik nogle gange fremstår tungt og præget af en ukonstruktiv dialog. Det kan måske afholde nogen, men det er vigtigt at fokusere på det positive. Vi skal også huske, at rollemodeller ikke nødvendigvis er dem, der står forrest i medierne. Der er mange kvindelige rollemodeller, som engagerer sig på andre måder – for eksempel i bestyrelsesarbejde eller gennem ungdomsorganisationer. Her i Fredericia har vi en stærk ungdomsorganisation, og vores nyudnævnte næstformand er også kvinde. Det viser, at der er kvinder, der engagerer sig på mange niveauer.

Kirsten afslutter med at understrege, at køn alene ikke er en kvalifikation.

– At være mand eller kvinde gør ikke i sig selv nogen til en bedre politiker. Man kan være en rollemodel uanset køn, og det er ens kompetencer og indsats, der tæller.

Fredericia AVISENs serie Kvinder i politik fortsætter, hvor vi taler med flere af byrådets kvindelige politikere om deres oplevelser, udfordringer og visioner for fremtiden.

Kvinder i politik: Pernelle Jensen sætter fokus på børn, familier og en god tone
1...868788...148Side 87 af 148
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER