SUNDHED. Flere og flere danskere går hjem fra tandlægen uden den behandling, de har brug for. Ikke fordi de ikke ønsker den, men simpelthen fordi privatøkonomien ikke kan bære prisen.
Det oplyser Tandlægeforeningen onsdag i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker.
På landsplan oplever hele 72 procent af tandlægerne, at patienter ugentligt eller oftere siger nej til nødvendig behandling på grund af økonomien. I Region Syddanmark er tallet 69 procent.
Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt dybt bekymret over udviklingen. Han kalder tallene for »stærkt bekymrende« og peger på den stigende ulighed i sundhedsvæsenet.
»Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,« siger Torben Schønwaldt.
Risikerer alvorlige tandproblemer
Ifølge tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik går hver tredje dansker i forvejen ikke regelmæssigt til tandlægen, og kombineret med at flere takker nej til behandling, kan det give alvorlige konsekvenser, forklarer formanden.
– Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. Når patienter rent faktisk dukker op, men alligevel ikke kan betale, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, påpeger han.
Politikerne må træde til
Problemet rammer især pensionister, lavindkomstgrupper, kronisk syge og socialt udsatte hårdt, og ifølge Tandlægeforeningen er der opstået et A- og B-hold inden for dansk tandsundhed.
Derfor opfordrer Torben Schønwaldt nu politikerne til at reagere og øge tilskuddet til tandlægebesøg:
– Jeg håber, at politikerne både vil se på den samlede økonomiske ramme og på egenbetalingen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen. Der er brug for et markant løft, hvis vi fortsat skal have en høj tandsundhed i Danmark, understreger formanden.
Ifølge undersøgelsen fra Tandlægeforeningen er problemet størst i Region Midtjylland, mens Region Syddanmark placerer sig tæt på landsgennemsnittet med 69 procent af tandlægerne, som jævnligt oplever, at patienterne siger nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager.
FORSVARET. Afsløringer om en uacceptabel omgangstone og en kultur præget af eksklusion og seksuelle krænkelser har de senere år udfordret Forsvarets omdømme. Nu dokumenterer en ny omfattende undersøgelse fra videnscentret KVINFO, at problemerne stadig eksisterer i Hærens arbejdsmiljø.
Rapporten viser, at Hæren har en stærk fællesskabsfølelse, men at denne fællesskabsfølelse langtfra inkluderer alle. Undersøgelsen, der er gennemført på opdrag fra Hærkommandoen, afdækker således en række barrierer for både rekruttering og fastholdelse af ansatte fra minoritetsgrupper.
KVINFO har i undersøgelsen indsamlet svar fra 4.197 ansatte – både værnepligtige og fastansatte på alle niveauer – og tegner dermed det hidtil mest detaljerede billede af køn, minoriteter og kultur i Hæren.
Ifølge rapporten oplever især kvinder, etniske minoriteter, yngre ansatte og værnepligtige en omgangstone, der ofte er ekskluderende og for mange går over grænsen til det krænkende. Eksempelvis svarer hele 43 procent af kvinderne i Hæren, at de oplever humoren som direkte nedsættende, mens blot 26 procent af mændene siger det samme.
Samtidig beskriver hele 55 procent af de kvindelige værnepligtige, at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller direkte chikane i løbet af deres tid i Hæren.
Rapportens beskrivelse af omgangstonen er klar: tonen er grov, og kommentarer med racistiske, sexistiske og homofobiske undertoner bliver ofte betragtet som en del af arbejdskulturen. Det har den konsekvens, at mange ansatte føler sig tvunget til at ændre eller tilpasse deres egen adfærd for overhovedet at kunne være en del af fællesskabet.
Henriette Laursen, direktør i KVINFO, kalder det både »modigt« og »nødvendigt«, at Hæren nu åbent anerkender og adresserer problemerne. KVINFO-direktøren påpeger samtidig, at Hærens stærke fællesskabsfølelse udgør et vigtigt fundament at bygge videre på, hvis kulturen skal ændres til det bedre.
Kræver et opgør med den grove tone
Rapporten indeholder flere anbefalinger, som Hærens ledelse ifølge KVINFO bør følge, hvis man vil skabe en mere inkluderende kultur. Her peger videnscentret blandt andet på, at alle ledere i Hæren skal gennemgå obligatorisk uddannelse i trivsel og inkluderende ledelse, og at ansvaret for værnepligtiges trivsel skal lægges tydeligt hos mere erfarne fastansatte.
En af rapportens centrale anbefalinger er, at man i Hæren gør endeligt op med den opfattelse, at grov og nedladende omgangstone blot er »en del af pakken«. Det er en kulturændring, som ifølge KVINFO også vil styrke trivslen og samarbejdet blandt majoriteten af ansatte, og ikke alene gavne minoriteterne.
KVINFO peger også på nødvendigheden af at gentænke en ofte hørt frase som ”der findes kun ét køn i Forsvaret – og det er soldat”. Ifølge rapporten er der brug for en ny tilgang, hvor man anerkender, at der findes mange måder at være soldat på.
Tvivl om karriere i Hæren
Samtidig dokumenterer undersøgelsen en udbredt tvivl hos mange ansatte om deres fremtidige karrieremuligheder i Hæren. Omkring en tredjedel af medarbejdere på manuelt niveau og mellemlederniveau overvejer aktivt at forlade Hæren, enten for en civil karriere eller uddannelse. Det skyldes blandt andet oplevelsen af en utilstrækkelig løn, manglende anerkendelse og for få karrieremuligheder.
Dette viser ifølge KVINFO behovet for også at forbedre vilkårene og mulighederne for ansatte generelt, så både rekruttering og fastholdelse af medarbejdere kan forbedres.
Undersøgelsen vil nu danne grundlag for nye tiltag og initiativer i hele Hæren, også lokalt på Ryes Kaserne, hvor man ligeledes har taget rapportens resultater til efterretning, fortæller oberst Henrik Graven Nielsen. Her vil ledelsen og en særlig nedsat styregruppe gennemgå konklusionerne grundigt og udarbejde en lokal handleplan, der skal føre til konkrete initiativer.
KENDTE. Når Anders And & Co. den 24. april lander i butikkerne, bliver det med en velkendt vejlenser i en hovedrolle. Sanger og sangskriver Malte Ebert træder nemlig ind i tegneseriens univers under navnet Malte Næbert, hvor han skal forsøge at give Bjørne-banden en tiltrængt lektion i sang og musik.
Malte Ebert, der har opnået stor popularitet med sine hits, humor og ikke mindst sit guldbelagte alias Gulddreng, skifter nu scenen ud med et krydstogtskib i historien Havets øje. Her er den tonedøve Bjørne-bande kommet på dybt vand, da de mister verdens største blå diamant ombord på skibet “Den Azurblå Horisont”. Diamanten ender fejlagtigt som præmie i amatør-sangkonkurrencen “Sange til søs”, og det er nu op til Malte Næbert at sikre banden sejren – og diamanten.
En bid af Andebys nyeste sangcoach, Malte Næbert. Illustration: Story House Egmont/Disney
Barndomsdrøm bliver virkelighed
For Malte Ebert selv er det en både nostalgisk og absurd oplevelse at blive en del af det Andeby-univers, som fyldte meget i barndommen.
»Jeg har læst virkelig mange Anders And-blade og Jumbobøger som barn – det var noget af det bedste, jeg vidste. Så at se mig selv som en karakter i det univers, jeg elskede så højt, er helt vildt stort! Det er både nostalgisk og absurd på den bedste måde. Og navnet ‘Malte Næbert’ er sgu ret godt fundet på,« siger Malte Ebert til HAVE Kommunikation og fortsætter:
»Hvis jeg som 10-årig havde fået dét blad i hænderne, havde jeg 100% tabt undernæbet og været pavestolt. Det her føles som at få et postkort fra barndommen – bare med mig selv på forsiden!«
En tradition med danske verdensstjerner
Malte Ebert er langt fra den første danske kendis, der har fundet vej til Andebys gader og stræder.
Illustration: Story House Egmont/Disney
Tidligere har blandt andre Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki og Rasmus Seebach fået deres egen plads i bladet. Redaktør for Anders And-bladet, Svend Skytte, ser Malte Eberts debut som en oplagt tilføjelse til denne tradition:
»Malte har en smittende energi og et glimt i øjet, der passer perfekt ind i vores univers. Han favner både børn og voksne, og så har han en selvironi, der gør det sjovt at lege med hans figur i en tegneserie!« siger han.
Illustration: Story House Egmont/Disney
Ud over at optræde som mentor for Bjørne-banden, pryder Malte Ebert også forsiden på bladet, der altså udkommer den 24. april.
Aktuel med album – dog uden Bjørne-banden på kor
Ved siden af eventyret i Anders And er Malte Ebert aktuelt albumaktuel med udgivelsen Alle veje fører hjem. Bjørne-banden er dog ikke inviteret med som kor på udgivelsen, understreger Ebert.
Anders And & Co. nr. 17 med Malte Ebert – alias Malte Næbert – kan købes fra torsdag den 24. april.
POLITIK. Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, langer nu hårdt ud efter regeringen og Socialdemokratiet, som tirsdag lægger op til at hæve pensionsalderen til 70 år. Det vil i så fald være den højeste pensionsalder i Europa.
På sin Facebook-side retter Dragsted skarp kritik mod regeringen, som ifølge ham viser »en total mangel på respekt« for almindelige arbejdende danskere, der nu skal vente endnu længere på at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
»Politikere, som selv sidder i magtfulde, fleksible job med flotte lønninger og lukrative pensionsordninger, svinger pisken over danskerne, som nu får stjålet endnu et godt pensionsår,« skriver Dragsted, der især er skuffet over Socialdemokratiets kurs i pensionsspørgsmålet.
Han anklager Socialdemokratiet for at tale rødt, men handle blåt, og minder om, at statsminister Mette Frederiksen selv tidligere har udtrykt kritik af stigende pensionsalder.
»Selvom du måske har hørt noget om, at Mette Frederiksen er kritisk over for den stigende pensionsalder, ja, så kommer hun, sammen med hele Socialdemokratiets folketingsgruppe, til at stemme ja til at hæve din pensionsalder til 70 år,« lyder det fra Pelle Dragsted, som kalder beslutningen for »rådden«.
Han sætter desuden sagen på spidsen med et eksempel fra toppen af erhvervslivet, hvor en direktør fra Tryg gik på pension som blot 51-årig.
»Alle de mennesker, som ikke er stenrige direktører, men som knokler med at skabe værdierne i samfundet, kan jo ikke bare hoppe på pension som 51-årige,« skriver Dragsted, og understreger behovet for en rimelig pensionsalder for almindelige danskere.
Dragsted langer også hårdt ud efter, at regeringen samtidig hæver pensionsalderen for nedslidte og dem med de hårdeste job – herunder personer på Arne-pension og seniorpension.
»Du hørte rigtigt. De sætter pensionsalderen op for dem med de hårdeste job, for nedslidte, for alle dem, vi lige har lavet en mere retfærdig pensionsalder for. Det er ærligt talt for råddent,« fastslår Dragsted.
Enhedslisten vil derfor stemme nej til forslaget om at hæve pensionsalderen til 70 år og kræver en ny politisk retning, hvor almindelige danskere sikres ret til en værdig alderdom.
»Alle i Danmark fortjener en retfærdig pension og en god alderdom – ikke kun direktørerne,« lyder det afsluttende fra Pelle Dragsted.
SPORT. FC Fredericia tog et vigtigt skridt nærmere Superligaen tirsdag aften, da de slog Esbjerg med 2-0 på udebane. Sejren betyder, at fredericianerne nu har syv points forspring ned til AC Horsens på tredjepladsen.
Fredericia kom foran efter en magisk scoring af Gustav Marcussen, og trods hårdt Esbjerg-pres i anden halvleg, holdt Fredericia stand – ikke mindst takket være en pragtpræstation fra målmand Valdemar Birksø.
Her er vores karakterer fra kampen:
Valdemar Birksø (12 – Man of the Match): Fantastisk kamp af Birksø, som viste sin klasse med flere flotte redninger – især en mirakuløs refleksredning på et hovedstød, der kunne have ændret kampen.
Anders Dahl (4): Arbejdede fint kampen igennem, men missede en enorm chance for at lukke opgøret tidligere.
Jeppe Kudsk (7): Solid og sikker præstation i midterforsvaret, hvor han stod fast under Esbjergs pres.
Frederik Rieper (4): Startede stærkt, men faldt lidt i niveau efter pausen og var tæt på at koste en scoring med usikre indgreb.
Svenn Crone (7): Stærk indsats af Crone, der viste ro og rutine i den vanskelige fase af anden halvleg.
Felix Winther (4): Var god til at tilføre fysik på midtbanen, selvom han havde udfordringer med at holde på bolden.
Daniel Kristjansson (4): Ramte ikke sit sædvanlige tekniske niveau og tabte for mange bolde i anden halvleg.
Jakob Jessen (7): God præstation offensivt, hvor han skabte muligheder og var involveret i flere farlige situationer, indtil han blev skiftet ud.
Emilio Simonsen (4): Startede fint ud efter sin skadespause, men blev anonym efter pausen og faldt i niveau.
Gustav Marcussen (12): Igen afgørende med en scoring af høj, høj klasse. En nøglefigur i Fredericias jagt på oprykning.
Patrick Egelund (4): Stor arbejdsindsats, men manglede at skabe de store offensive muligheder.
Indskiftere:
Agon Mucolli (7): Kom ind med energi og bidrog offensivt. Tæt på at komme på scoringstavlen.
Moses Opondo (7): Scorede det afgørende 2-0-mål som indskifter og viste kvalitet i en afgørende situation.
William Madsen (4): Var med til at stabilisere midtbanen i en svær fase af kampen. Meldte sig ind i kampen om startpladser.
Jonathan Lindekilde (UB): Spillede ikke nok.
Oscar Buch (UB): Spillede ikke nok.
Cheftræner Michael Hansen (10): Roterede klogt i startopstillingen og foretog vigtige udskiftninger tidligt i anden halvleg, da Esbjerg pressede mest på. En taktisk stærk indsats fra sidelinjen.
UDDANNELSE. De fleste kender nok begrebet skolebibliotek fra deres egen skoletid. Men siden 2014 har det haft navnet ‘pædagogisk læringscenter’ – forkortet PLC. Et navn, der ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) både er uforståeligt og elitært.
I en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet foreslår ministeren derfor at vende tilbage til det mere folkelige navn ‘skolebibliotek’.
– Hvor mange elever og forældre ved overhovedet, hvad et pædagogisk læringscenter er for noget? Og helt uforståeligt bliver det, når det forkortes PLC. Hvad vi kalder skolens fag, lokaler og funktioner er ikke ligegyldigt. Det har en selvstændig værdi at undgå elitære og indforståede begreber og gøre det muligt for enhver at deltage i samtalen om skolens hverdag, siger Mattias Tesfaye.
Ifølge ministeriet vil navneændringen ikke ændre på funktionerne i skolebiblioteket, som blandt andet fortsat skal stille undervisningsmidler og bøger til rådighed og samarbejde med de lokale folkebiblioteker.
Samtidig foreslår ministeren at fjerne den nuværende bekendtgørelse om pædagogiske læringscentre og i stedet skrive skolebibliotekernes opgaver direkte ind i folkeskoleloven.
Forslaget vil blive sendt i offentlig høring inden længe, og planen er, at lovforslaget fremsættes i Folketinget i oktober.
Region Syddanmark har fået del i regeringens midler til at styrke indsatsen for børn og unge med psykiatriske udfordringer. Opgaven er tydelig: Vi skal nedbringe den alt for lange ventetid. Til det formål har vi modtaget et engangstilskud på 32 mio. kr., som skal anvendes i 2025. Derfor skal vi i gang med at få pengene til at gøre gavn for børn og unge, og det skal være nu.
Forvaltningen har foreslået flere konstruktive tiltag, såsom merarbejdsaftaler med det faste personale, oprettelsen af en friklinik på Grindsted Sygehus og et forsøgsprojekt med en regionsklinik til udredning af ADHD. Det er alt sammen gode forslag, som styrker vores offentlige tilbud, og som kan sættes i gang med det samme.
Men her støder vi på en udfordring: Et flertal i regionsrådet ønsker at bruge 5,5 mio. kr. på en aftale med en privat udbyder. Det er vi imod – fordi det ikke er klogt.
Erfaringen viser, at private løsninger ofte er dyrere end det offentlige alternativ. Og vi risikerer, at det er vores dygtige personale i det offentlige, som flytter til det private, og så er vi lige vidt. Samtidig kræver det tid og ressourcer at gennemføre et udbud, og inden det er afsluttet, er året måske gået. Vi risikerer dermed at bruge tiden på papirarbejde, mens børn og unge fortsat venter. Dertil kommer, at der er dokumenterede kvalitetsproblemer hos flere private aktører. Styrelsen for Patientsikkerhed har aktuelt fokus på netop dette område. Det bør vi tage alvorligt.
Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker ikke at spille hasard med børn og unges psykiatriske behandling. Vi ønsker høj kvalitet og flest mulige behandlinger for pengene, det mener vi, sker bedst og hurtigst ved at øge kapaciteten i vores egen psykiatri.
Ja, det er svært at rekruttere psykiatere. Men vi kan ansætte sygeplejersker, socialrådgivere, SOSU’er og specialuddannede psykologer, som kan bidrage væsentligt til udredningen. De kan ikke ordinere medicin, men det er heldigvis ikke nødvendigt i alle tilfælde.
Vi må ikke lade presset for hurtige løsninger føre os ud i usikre eksperimenter med private aktører. Vi har midlerne, vi har idéerne – og vi har travlt. Børn og unge i mistrivsel skal have hjælp nu, ikke næste år. Derfor siger vi klart nej til at bruge pengene på private klinikker – og ja til konkrete, offentlige løsninger med høj faglighed og hurtig handling.
POLITIK. Da Niels Flemming Hansen sidste år på denne tid kæmpede sig gennem en intens valgkamp, var han stadig folketingspolitiker for Det Konservative Folkeparti. Men en varm juniaften skiftede hans livsbane pludselig retning, da stemmerne var talt op: Han var blevet valgt til Europa-Parlamentet. Nu, knap et år senere, har han for alvor fået Bruxelles ind under huden – og det er en oplevelse, der har sat sig dybe spor både fagligt og personligt.
»På det helt personlige plan har det været mærkeligt. Jeg gik fra at have ti folketingskollegaer, som jeg var sammen med i krig og kærlighed i Det Konservative Folkeparti, til pludselig at være den, der sad alene som ’udenrigsafdelingen’ i Bruxelles,« fortæller Niels Flemming Hansen, da vi møder ham til en snak om hans første år som medlem af Europa-Parlamentet.
Skiftet fra det traditionsrige Christiansborg til EU-Parlamentet i Bruxelles var både konkret og symbolsk. Christiansborgs storslåede gange og historiske malerier blev med ét afløst af sterile korridorer i glas og beton, der mest af alt mindede ham om et konferencecenter.
»Første gang jeg trådte ind i parlamentet, tænkte jeg, at det var som at gå ind i Bella Centeret. Der var ikke det historiske og æstetiske islæt, som jeg havde været vant til fra Christiansborg. Det var en kæmpe forskel,« siger han med et smil, der røber en blanding af skepsis og humor.
Men netop i det sterile og lidt fremmede miljø opstod hurtigt en helt ny arbejdsglæde. For modsat Christiansborg, hvor han fik stillet bolig, kontor og medarbejdere til rådighed med det samme, måtte han i Bruxelles begynde helt fra bunden. Han og hans medarbejder Ulrika sad i starten på en café i parlamentet, indtil de kunne låne skriveborde hos en svensk kollega, der ikke var blevet genvalgt.
»Vi sad der på caféen og begyndte straks at netværke med vores svenske og baltiske kolleger. Det blev en meget speciel pioneroplevelse, næsten som at starte en ny virksomhed op. Pludselig havde jeg en fornemmelse af, at vi byggede noget helt fra grunden,« forklarer han.
Den pionerånd gav hurtigt resultater. Niels Flemming Hansen ønskede specifikt at arbejde med industri og grøn omstilling, områder han havde stor erfaring med hjemmefra. Men at få præcis de poster, man ønsker sig, er ikke en selvfølge i et parlament med over 700 medlemmer, hvor positionerne forhandles benhårdt.
»Vi fandt hurtigt ud af, at der var en svensk kollega, Thomas fra Moderaterne, der ønskede en næstformandspost. Samtidig ville jeg gerne sidde i industri- og energiudvalget, ITRE. Vi satte os sammen og byggede en lille alliance med baltiske, hollandske og finske kolleger. Til sidst havde vi en gruppe på 30 mennesker, og pludselig kunne vi gå til partiformanden, Manfred Weber, og få vores ønsker igennem. Det lykkedes faktisk næsten 100 procent.«
Efter denne begyndelse følte Niels Flemming Hansen sig hjemme. Det politiske arbejde i EU viste sig dog hurtigt at være anderledes end det, han kendte fra Christiansborg. Diskussionsrunderne var større, de politiske alliancer mere komplicerede, og forberedelsen til hvert møde krævede en helt anden dybde.
»Man lærer virkelig at gøre sit hjemmearbejde. Når du sidder i en gruppe på 180 mennesker, så kan du ikke bare sætte dig ned og forvente, at tingene går din vej. Du skal være ekstremt velforberedt. Du skal vide præcis, hvad du vil, og have styr på dine argumenter,« siger han alvorligt og understreger, at han i dag bruger mange timer på forberedelser, før han overhovedet træder ind i mødelokalet.
Foruden grøn omstilling arbejder Hansen også med EU’s industripolitik, forsvarsområdet og biosolutions, der er særligt vigtigt for danske virksomheder. Særligt forsvaret har været et område, hvor han har følt, at han kunne bidrage med sin viden fra tiden som formand for Folketingets Forsvarsudvalg.
»Jeg oplevede, at det virkelig gav mening at trække på min tidligere erfaring. Da der skulle skrives et vigtigt papir om europæisk forsvar, sendte jeg det ud til de danske virksomheder og organisationer, jeg kendte hjemmefra. Den respons, jeg fik tilbage, endte faktisk med at blive EU-Parlamentets officielle linje. Det var en stor tilfredsstillelse,« fortæller han med tydelig stolthed.
Hansen ved godt, at EU-politik for mange danskere kan virke fjernt og komplekst. Han har derfor gjort en særlig indsats for at gøre sit arbejde forståeligt for almindelige mennesker, blandt andet ved at være meget aktiv på sociale medier.
»Jeg har fra starten haft det som mål at gøre EU-politik forståeligt. Når mine praktikanter skriver tekster, måler vi altid lix-tallet. Er det for højt, ryger teksten simpelthen ud. Folk skal kunne forstå, hvad vi laver hernede.«
Og EU-politikken har vist sig endnu mere betydningsfuld, end han havde forestillet sig:
»EU er simpelthen større og vigtigere, end jeg havde regnet med. Jeg var jo formand for Europaudvalget hjemme, men først nu kan jeg virkelig se, hvor meget det betyder i danskernes hverdag. Vi taler om alt fra bilpolitik og grøn omstilling til investeringer, der skaber lokale arbejdspladser.«
Et konkret eksempel på EU’s lokale betydning er Fredericia Havn, der med hjælp fra EU fik tildelt 50 millioner kroner til udvikling. Den slags investeringer i lokale projekter gør en konkret forskel, understreger han.
Når Niels Flemming Hansen kigger frem mod den kommende tid, er hans fokus især på at forenkle EU. Han arbejder på en stor simplificeringsreform, der skal gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at søge midler i EU.
»Det vil få konkret betydning allerede i 2027. Der er ingen grund til, at EU skal være så bureaukratisk, som det ofte opfattes. Jo mere enkelt, jo tættere kan vi komme på borgerne, og det er det, vi alle har brug for,« siger han med overbevisning.
Efter næsten et år i Bruxelles har Niels Flemming Hansen fundet sit ståsted. Han savner stadig de gamle kollegaer på Christiansborg, men føler samtidig, at han i EU-Parlamentet virkelig kan gøre en forskel. Og det er han ikke færdig med endnu:
»Nu ved jeg, hvor meget EU betyder. Nu handler det om at få danskerne med, så vi sammen kan få indflydelse på fremtiden.«
NEKROLOG. Tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og mangeårig sognepræst i Tjele, Nørre Vinge og Viborg Domsogn, Christian Langballe, er gået bort i en alder af 58 år efter længere tids kræftsygdom.
Christian Langballe sov stille ind lørdag den 19. april, oplyser hans hustru, Lone Langballe, til TV Midtvest. Hun fortæller, at han ved sin bortgang var omgivet af familien, herunder deres tre døtre, svigerbørn og børnebørn.
Langballe blev første gang valgt til Folketinget i 2011. Han var søn af Jesper Langballe, som i en årrække også repræsenterede Dansk Folkeparti på Christiansborg og markerede sig særligt i debatter om integration og udlændingepolitik sammen med sin fætter Søren Krarup.
Christian Langballe bisættes fra Viborg Domkirke tirsdag den 29. april.
SPORT. Fredericia Håndboldklub leverede søndag aften en pragtkamp i slutspillets første opgør, da Bjerringbro-Silkeborg blev slået stort med 36-25 i JYSK Arena foran 1.745 tilskuere.
Det var et yderst veloplagt fredericiansk mandskab, der påskedag åbnede ballet i slutspillets puljespil. Fredericia HK ankom til Silkeborg med et enkelt point med sig fra grundspillet, mens værterne fra BSH stod uden point. Men det var også det tætteste, hjemmeholdet kom på gæsterne denne søndag aften.
Starten af kampen var ellers jævnbyrdig med en del nervøse aktioner fra begge hold. Bjerringbro-Silkeborg åbnede scoringen efter halvandet minut ved veteranen Morten Olsen, men Fredericia HK fandt hurtigt rytmen. Mads Kjeldgaard og Anders Kragh Martinusen trådte i karakter med mål og assists, og hurtigt fik gæsterne skabt et lille hul til 4-1 efter syv minutter.
BSH forsøgte desperat at vende kampen med syv mod seks-spil, men det udnyttede fredericianerne gang på gang. Flere gange lykkedes det FHK at score i tomt mål, blandt andet leverede målmand Sebastian Frandsen en fuldtræffer, som fik de omkring 100 medrejsende Fredericia-fans til at gå i ekstase.
Taboada med cubansk magi
Helt afgørende for kampens udvikling blev cubanske Reinier Taboada, der kom på banen midtvejs i første halvleg. Han leverede en helt ekstraordinær præstation med syv scoringer på syv forsøg inden pausen. Han endte kampen med hele ti mål, selvom han ikke spillede fuld tid – en præstation, der fik gæsternes fans til at råbe »Four more years!« og taktfast synge hans navn.
FHK rykkede fra 6-6 til 11-6 på få minutter efter Taboadas entré. Trods enkelte reduceringer fra BSH, der især havde store problemer med tekniske fejl – ikke mindst fra stjernen Morten Olsen – kunne gæsterne gå til pause med en solid føring på 17-11.
En regulær magtdemonstration efter pausen
Efter pausen fortsatte FHK med at dominere begivenhederne. Selv om værterne reducerede kort efter pausen til 17-12, var der aldrig reelt spænding om resultatet. Fredericia Håndboldklub holdt tempoet oppe og viste en enestående disciplin og energi i alle faser af spillet.
Anders Kragh Martinusen, Mads Kjeldgaard og Evgeni Pevnov viste stærke præstationer både offensivt og defensivt, mens William Andersson Moberg også meldte sig på banen med vigtige scoringer. Sebastian Frandsen fortsatte sit stærke spil i målet og nappede blandt andet et straffekast fra Guðmundur Bragi Ástþórsson, der ellers havde været sikkerheden selv fra syvmeterpletten.
Jo længere kampen skred frem, desto mere afklaret blev FHK’s sejr. Bjerringbro-Silkeborg kunne ikke dæmme op for fredericianernes høje tempo og offensive bredde, og selv da gæsterne gik ned i gear mod slutningen, var sejren aldrig truet.
En festlig aften for fansene
Kampen blev også en glædelig begivenhed for Kasper Young, der efter en alvorlig meningitissygdom var tilbage i hallen sammen med holdkammeraterne, selvom han først ventes spilleklar efter sommerpausen. Også Sebastian Henneberg fulgte kampen fra sidelinjen – ikke skadet, men sat af holdet. Det fortalte han selv.
FHK-fansene, herunder de medrejsende Ultras, styrede hallen med sange og kampråb og kunne til sidst fejre den overlegne sejr med sange som »Boogie Woogie« og drillerier rettet mod hjemmeholdet, som eksempelvis: »I er ringere end Grindsted!«
Med sejren på hele 36-25 mod et stærkt BSH-mandskab leverede Fredericia HK en imponerende magtdemonstration og lagde dermed optimalt fra land i slutspillet. FHK står nu stærkt i kampen om at komme videre mod semifinalen med 3 point, kun ét point efter GOG, der lørdag vandt deres kamp mod TTH Holstebro med 34-27.
Næste opgave for FHK er søndag den 27. april på hjemmebane i Middelfart Sparekasse Arena mod TTH Holstebro – en kamp, der uden tvivl bliver endnu et vigtigt skridt mod en mulig semifinaleplads.
Med søndagens sejr har Fredericia Håndboldklub sendt et stærkt signal til konkurrenterne i slutspillet. Drømmen om medaljer lever i bedste velgående.
Målscorere for FHK:
Reinier Taboada (10 mål)
William Andersson Moberg (6 mål)
Anders Kragh Martinusen (5 mål)
Mads Kjeldgaard (5 mål)
Evgeni Pevnov (4 mål)
Einar Ólafsson (3 mål)
Martin Bisgaard (2 mål)
Sebastian Frandsen (1 mål)
Kampens resultat: Bjerringbro-Silkeborg – Fredericia HK 25-36 (11-17) Tilskuere: 1745
