Det danske speditørfirma Leman, med hovedkontor i Taulov samt afdelinger i Aalborg og Greve, har meddelt, at de fyrer 30 medarbejdere fordelt på de tre lokationer. Denne beslutning er en del af virksomhedens strategi for at tilpasse sig aktuelle markedsforhold, skriver Mobilitywatch.
Leman, der blev grundlagt i 1900, er en af Danmarks største aktører inden for spedition og transport, med aktiviteter, der spænder fra vejtransport og luftfragt til søfragt. Med over 500 medarbejdere i Danmark og filialer i flere lande, herunder Island, Sverige, Norge, Finland, England, USA, Mexico, Kina, Taiwan og Vietnam, har Leman et stærkt globalt netværk. Virksomheden råder over 65.000 m2 terminalareal og et verdensomspændende agentnet med cirka 200 egne import- og eksportruter.
Beslutningen om at fyre medarbejdere er dog et hårdt skridt for virksomheden, der gennem årene har haft en stabil vækst. Selvom fyringerne ikke præciseres nærmere, understreger Leman, at de er nødvendige for at sikre virksomhedens fortsatte succes i en turbulent markedssituation. Fyret personale vil blive afskediget på de respektive lokationer i Taulov, Aalborg og Greve.
Fyringerne viser den udfordrende tid, mange virksomheder står overfor, især inden for spedition og transport, som er underlagt store markedsudsving og logistiske udfordringer.
Tirsdag formiddag var 175 elever fra Fredericia Gymnasium samlet i multisalens røde stole for at høre Karoline Thomsen fortælle om sin tid som frivillig i den amerikanske præsidentvalgkamp. Den 25-årige dansk-amerikanske kandidat i international politik havde været tilknyttet Kamala Harris’ kampagne og rejst fra kyst til kyst i USA. Hendes oplevelser gav eleverne et sjældent indblik i, hvordan en valgkamp forløber på den anden side af Atlanten.
Fra idé til aktivist
For Karoline Thomsen begyndte eventyret med en liste over de få amerikanske kontakter, hun havde.
– Jeg skrev til dem og sagde: ‘Hej, jeg vil gerne komme og arbejde med en kampagne, hvad skal man gøre for at komme i gang?’ fortalte hun og beskrev, hvordan hjælpen hurtigt kom fra en tidligere udvekslingsven.
– Andrew sagde: ‘Ej, hvor fedt, her er de første fem personer, du skal kontakte.’ Det var perfekt.
Få dage efter sin ankomst til Washington D.C. var Karoline Thomsen i gang med at banke på døre i nabostaten Virginia for kandidaten Eugene Lindværen.
– Vi fik en liste med adresser, vi skulle banke på, og så gik vi videre, som en slags Jehovah’s Witness-style, forklarede hun med et smil.
Erfaringerne med dør-til-dør-kampagner var både udfordrende og øjenåbnende.
– Det var til tider svært, fordi mange ikke åbnede døren, eller de var ikke interesserede i at tale politik. Men der var også nogle, der gerne ville snakke, sagde hun og nævnte en kvinde, der ville bede til Gud om vejledning, før hun besluttede, hvem hun skulle stemme på.
Demokrater og republikanere
Eleverne havde forberedt spørgsmål til foredraget, her spurgte Alfred, om Karoline Thomsen havde opsøgt folk med andre politiske holdninger.
– Det er et godt spørgsmål, svarede hun.
– Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke ville føre kampagne for Trump eller nogen republikanere, men jeg ville gerne møde unge republikanere eller deltage i en fest med lokale republikanere – et sted, hvor jeg kunne møde dem på én gang.
Karoline Thomsen forklarede dog, at det ofte var svært at finde republikanske grupper via sociale medier, hvor mange opslag viste sig at være inaktive. I stedet stødte hun på republikanske vælgere i dagligdags situationer.
– Jeg har haft en Trump-hat på et par gange, og der var flere gange, hvor nogen kom op til mig og begyndte at diskutere politik. Jeg tænkte, wow, det er min heldige dag, sagde hun.
Hun delte også sine observationer om forskelle i kampagnestrategier.
– Jeg lærte hurtigt, at republikanerne har en anden kultur. I stedet for at banke på dørene og tale direkte med vælgerne, betaler de folk for at gøre det. Deres kernevælgere er også generelt mere tilbøjelige til at møde op og stemme, forklarede Karoline Thomsen.
Forskellige kulturer, samme mål
Foredraget skulle ende med at give eleverne et tydeligt billede af, hvordan amerikanske valg adskiller sig fra danske. I USA går man ikke på gaden og deler valgmateriale ud på samme måde som herhjemme, og valgkampen er ofte præget af en mere direkte indsats for at mobilisere vælgerne.
Karoline Thomsen afsluttede med at understrege, at hendes mål var at dele det, man ikke kan læse om på DR eller andre nyhedsplatforme.
– Jeg tænkte, at det, jeg kan fortælle, er grundlæggende, hvordan en kampagne forløber. Hvad laver man i en kampagne? Hvilke aktiviteter er der? Hvorfor er folk frivillige? Og hvad siger man til dem, når man møder dem?
For eleverne blev det en lærerig dag, der satte perspektiv på både det amerikanske samfund og de metoder, der bruges for at få vælgere til at deltage i demokratiet.
I 2023 blev der solgt mere end 42 millioner vikartimer i Danmark, svarende til næsten 22.000 årsværk, ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Af disse vikartimer var størstedelen relateret til det social- og sundhedsområde, som alene udgjorde næsten 15 millioner timer.
Social- og sundhedssektoren fører
Virksomheder indenfor arbejdsformidling, der beskæftiger mindst 20 personer, solgte i alt 42 millioner vikartimer i 2023. Den største andel af disse vikartimer fandt sted i social- og sundhedsområdet, der tegnede sig for næsten 15 millioner timer. Produktionssektoren, som omfatter maskinarbejdere og maskinoperatører i industrien, fulgte med knap 8 millioner solgte vikartimer.
Ingeniørvirksomheder dominerer byggebranchen
Indenfor rådgivende ingeniørvirksomheder og teknisk rådgivning, som også omfatter virksomheder med mindst 20 ansatte, nåede omsætningen i 2023 næsten 52 milliarder kroner. Serviceydelser relateret til bygge- og anlægsopgaver udgjorde den største andel, med over 18 milliarder kroner. Heraf kom 10,5 milliarder fra ingeniørtjenester i forbindelse med byggeopgaver, mens anlægsopgaver udgjorde 5,5 milliarder. Ingeniørtjenester indenfor energiområdet, herunder vedvarende energi og energiplanlægning, lå på omkring 9,5 milliarder kroner.
Dansk IT-sektor når 111 milliarder kroner
IT-servicevirksomheder med mindst 20 ansatte så i 2023 en imponerende omsætning på i alt 111 milliarder kroner. Her var det især computerprogrammering og IT-konsulentbistand, der trak læsset, med henholdsvis 26 og 24 milliarder kroner i omsætning. Under kategorien computerprogrammering udgjorde udviklingen af applikationer og computer software en væsentlig del, og i alt blev der omsat for næsten 22 milliarder kroner på udvikling og salg af software, herunder også computerspil og applikationer.
Tallet for omsætning indenfor salg af licenser og software var markant, da licenssalget alene indbragte over 13 milliarder kroner.
Onsdag aften blev der sat fokus på “at arbejde sammen”, da Business Fredericia afholdt sin årlige nytårskur i de stemningsfulde rammer i Eksercerhuset. Over 500 deltagere fra erhvervslivet, kulturlivet og den politiske verden mødte op for at netværke, høre om årets højdepunkter og hylde lokale præstationer.
Konferencieren Lars Mølsted bød velkommen med charme og lyden af Frank Sinatra, mens gæsterne allerede ved indgangen blev budt velkommen af musikalsk underholdning. Borgmester Christian Bro åbnede aftenen med en personlig beretning om Fredericias udvikling:
– Jeg har virkelig glædet mig til denne samling, og det skal I ikke være et sekund i tvivl om. Hver gang vi samles her i Eksercerhuset, er det en stor fornøjelse. Og vi skal ikke glemme, at Eksercerhuset er en af de fantastiske ting, vi fik ud af coronaen. Det kan vi virkelig glæde os over.
Christian Bro.
Borgmesteren delte sine refleksioner om 2024 og fremhævede nogle af de store begivenheder, der har præget året:
– Fredericia står virkelig stærkt. Den blomstring og de højdepunkter, vi har set, har vi for alvor oplevet i 2024. Hvad står øverst på min liste? Royal Run. Det var simpelthen den mest fantastiske begivenhed, fæstningsbyen nogensinde har lagt kulisse til. Det var et perfekt gennemført arrangement for både borgerne og de mange gæster, sagde Bro.
Han adresserede også udfordringerne ved at balancere byens vækst og nødvendige vedligeholdelsesprojekter:
– Som borgmester byder mit arbejde på mange højdepunkter. Det er lidt som i haven – det er ikke kun plantning og høst, der tæller. Der skal også gøres en indsats, arbejdes og vedligeholdes. På samme måde skal byen også holdes ved lige. Men store begivenheder som dem, vi havde sidste år, kan ikke kombineres med opkrævning af fortov og vejarbejde, sagde Bro.
Blandt de projekter, der blev fremhævet, var åbningen af Fredericias Streetbastion, et nyt samlingspunkt for unge, der dyrker parkour og andre kreative aktiviteter. Borgmesteren understregede vigtigheden af at skabe steder for de unge:
– Streetbastionen er blevet et fantastisk samlingspunkt for unge, hvor de kan udfolde sig kreativt og dyrke deres interesser. Det er denne slags projekter, der viser, hvad vi kan opnå sammen, sagde han.
Et år præget af vækst og grøn omstilling
Bent Jensen, formand for Business Fredericia.
Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, tog over og satte fokus på byens erhvervsmæssige resultater. Han fremhævede ADP’s rolle som en katalysator for vækst og innovation:
– Med udvidelsen af Taulov Dry Port og vores rolle i den grønne omstilling cementerer vi Fredericia som et logistikknudepunkt i Europa. Det er mere end bare infrastruktur; det er en strategisk investering i fremtidens erhvervsliv, sagde han.
Jensen fremhævede også ADP’s samarbejde med PFA Pension og multimodale løsninger som eksempler på bæredygtig udvikling. Han sagde:
– ADP’s visioner og handlinger viser, hvordan man kan kombinere tradition med fornyelse, og hvordan havnene i Fredericia og Taulov Dry Port sammen kan være motoren for den moderne, grønne omstilling, forklarede Bent Jensen.
Ud over havneudvidelserne blev det kommende CCS-partnerskab, der har fokus på CO2-lagring, trukket frem som et innovativt initiativ. Jensen understregede betydningen af dette for hele regionen:
– Det er en gamechanger for Fredericia. Vi er i gang med at etablere faciliteter, der ikke kun reducerer vores egne udledninger, men også hjælper nabolandene med at nå deres klimamål, sagde Jensen.
Fredericia Erhvervspris 2024 til CJ A/S
Spænding i salen, da erhvervsprisen blev uddelt.
Aftenens højdepunkt var afsløringen af Fredericia Erhvervspris 2024. Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, annoncerede vinderne blandt de nominerede, der inkluderede prominente virksomheder som Monjasa A/S og Zantio IT. Prisen gik til CJ A/S, som blev anerkendt for deres vedvarende vækst og bidrag til lokalsamfundet:
– CJ A/S har i fjerde kvartal af 2024 opnået status som succesvirksomhed og er et bevis på, at vækst og bæredygtige resultater kan gå hånd i hånd. Deres engagement i lokalsamfundet og fokus på medarbejdertrivsel er forbilledligt, sagde Drejer.
Kristian Bendix Drejer.
CEO Jonatan Smetana takkede i en videohilsen fra New Zealand:
– Denne pris er en hyldest til vores medarbejdere og det lokale erhvervsliv i Fredericia. Vi er stolte over at være en del af denne by, hvor mulighederne er mange, og hvor vi kan vokse sammen. Det er også en påmindelse om, at vores succes bygger på dygtige mennesker og gode samarbejder.
Hans Jørgen Ebbesen.
Hans Jørgen Ebbesen, der modtog prisen på vegne af CJ A/S, annoncerede, at prisen på 10.000 kroner ville blive fordoblet og doneret til Fredericia Unikke Idrætsforening:
– Vi er glade for at kunne give tilbage til lokalsamfundet, som har betydet så meget for os. Vi håber, at denne donation vil gøre en forskel for de mennesker, der har brug for det mest, sagde han.
Dermed slutter CJ A/S sig nu til rækken af virksomheder, der tidligere har modtaget Fredericias Erhvervspris. Blandt de tidligere vindere finder man ADP, Hansen El A/S, Quorning Boats , DLG, Kentaur, Restaurant Ti Trin Ned, Fredericia Shipping og Process Engineering. Denne prisrækkefølge afspejler bredden og dybden i Fredericias erhvervsliv, hvor forskellige brancher markerer sig med exceptionelle resultater og innovation
Tartan Pub i Vejle, der har været en fast del af byens værtshusmiljø i 50 år, er gået konkurs. Ved dekret den 15. januar 2025 har Retten i Kolding taget Tartan Pub ApS under konkursbehandling. Virksomheden, der har haft adresse på Dæmningen 40 i Vejle, blev begæret under konkursbehandling den 14. januar 2025.
Tartan Pub ApS blev stiftet i 2019 og har siden da kæmpet med økonomiske udfordringer. I årene siden virksomhedens opstart har værtshuset løbende haft underskud. I 2019 rapporterede Tartan Pub et underskud på 378.000 kroner, og underskuddet voksede yderligere i 2020 til 815.000 kroner. I 2021 var underskuddet 297.000 kroner, mens det i 2022 blev reduceret til 34.000 kroner. I 2023 blev et underskud på 94.000 kroner noteret.
Virksomheden har haft svært ved at vende den økonomiske udvikling, og nu er Tartan Pub, som har været et populært samlingspunkt for både lokale og besøgende i mange år, under konkursbehandling. Kurator for sagen er advokat Bjarne Lindrum Petersen.
Niels Martin Vind (V), der sidder i Business Fredericias bestyrelse som politisk repræsentant og i Bosætnings- og Turismeudvalget, glæder sig over det nye hotelprojekt i Fredericia. Han ser det som en god løsning, men understreger, at der er behov for flere hoteller både langs motorvejen og i byens centrum.
– Jeg synes, det er en god løsning. Jeg har samme holdning som tidligere – der er både behov for hoteller langs motorvejen, da det segment har brug for det, men vi har også brug for flere hoteller inde i byen. Jeg vil selvfølgelig gerne have så mange som muligt placeret inden for voldene, så de kan benytte vores faciliteter og opleve byens tilbud, siger Niels Martin Vind.
Han påpeger, at der er behov for hoteller, der appellerer til forskellige målgrupper, og at det nye hotel, der placeres nær motorvejen, vil imødekomme efterspørgslen fra dem, der har brug for en praktisk og nemt tilgængelig overnatning.
– Men der er også dem, som har behov for en placering tættere på motorvejen. Heldigvis mener jeg ikke, at det er et problem. Jeg støtter de anvendelser, der er på området, siger han.
Plads til både motorvejshoteller og byhoteller
Niels Martin Vind fremhæver, at der er plads til begge typer hoteller – dem ved motorvejen og dem i bymidten. Han understreger, at hotellet nær motorvejen er ideelt for dem, der bor længere ude, og at det giver nem adgang til Fredericia by.
– Som Kristian Drejer har nævnt, er der plads til begge dele. Hotellet, der er placeret ved motorvejen, fungerer godt for dem, der bor længere ude. De kan nemt køre ind til byen, og det er en fantastisk nyhed. Men det betyder ikke, at vi ikke skal fortsætte med at udvikle flere hoteller i byen,siger Niels Martin Vind med henvisning til erhvervsdirektøren som tidligere har påpeget, at Fredericia har brug for både hoteller, der henvender sig til dem, der har behov for en nem adgang til motorvejen, og hoteller i bymidten, som tiltrækker andre typer gæster.
Muligheder i Kanalbyen og behov for flere hoteller
Der er også andre muligheder for at etablere hoteller i Fredericia, mener Niels Martin Vind. Han peger på Kanalbyen som et område, der kan være interessant for hotelinvestorer.
– Der er også muligheden for at benytte lokalbyen, så hvis man ønsker at lave et hotel i Kanalbyen. Jeg ser det som en rigtig god nyhed, men det er også vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med de andre planer, siger han.
Vind understreger, at Fredericia har et stort potentiale som turist- og erhvervsby, og at der er behov for flere hoteller, der kan tiltrække forskellige typer gæster. Analyser viser, at der er forskellige segmenter, som vil benytte sig af forskellige typer hoteller.
– Analyserne viser jo, at der er forskellige segmenter, som vil benytte sig af forskellige typer hoteller, og derfor er det vigtigt at have en bred tilgang, afslutter Niels Martin Vind.
Byrådsmedlem for SF i Fredericia, Connie Maybrith Eden, har besluttet sig for ikke at genopstille til byrådet ved det kommende valg. Oprindeligt havde hun intentioner om at genopstille, men nu har hun valgt at trække sig.
– Det er rigtigt, at jeg ikke genopstiller, men det skyldes ikke kun, at jeg har været syg. Jeg har heldigvis folk omkring mig, som kan tage over og løfte opgaven, siger Connie Eden, som understreger, at hun føler sig tilfreds med det arbejde, hun har udført i byrådet. Hun har dog ikke længere lyst til at fortsætte og føler ikke, at det er hendes vej frem.
Ved sidste valg blev Connie Eden, som tidligere ikke havde været spidskandidat, kastet ind i rollen, da den daværende spidskandidat, Sune Nørgaard Jakobsen, trak sig. På trods af den pludselige opgave var hun glad for at træde til og har været taknemmelig for sin tid i byrådet.
Selvom hendes beslutning om at trække sig ikke kun skyldes hendes sygdom, har det haft en effekt på hendes valg. – Når man har været igennem noget, der får én til at stoppe op og reflektere, påvirker det ens beslutning. Byrådsarbejde kan være svært, når man ikke er helt på toppen fysisk, men det handler om at finde det, man selv ønsker, forklarer hun.
Connie Eden understreger dog, at hun stadig ønsker at være aktiv i samfundet og har planer om at engagere sig på andre måder i fremtiden. – Jeg har lyst til at rejse, lave andre ting og engagere mig i nye sammenhænge, siger hun.
Når det kommer til SF’s fremtid og den positive udvikling, partiet ser på landsplan, siger Connie Eden, at det måske er en god idé at stoppe, mens partiet er på toppen.
– Vi er i en god position, men det er også vigtigt at sikre, at vi har et stærkt hold. Jeg føler, det er tid til at overlade stafetten til dem, der har mulighed for at føre det videre, afslutter hun.
KIF Kolding hentede tidligere i januar den svenske bagspiller Viktor Ahlstrand, men han er nu blevet skadet og er ude resten af sæsonen.
Skaden opstod i en træningskamp mod TM Tønder i sidste uge, og nærmere undersøgelser har nu vist, at Ahlstrand er ude resten af sæsonen. Det oplyser klubbens fysioterapeut, Anders Bruhn:
– Viktor blev skadet i vores træningskamp mod TM Tønder, hvor han i et ind spring lander skævt på sit højre ben. En MR-scanning i fredags har desværre vist en større meniskskade som gør at han ikke kommer i spil i denne sæson. Det er en hård nyhed for både Viktor og resten af klubben, men vi vil naturligvis stå klar til at hjælpe ham igennem hele genoptræningsforløbet.
Til gengæld råder KIF Kolding igen over Benjamin Pedersen, der er kommet sig over en skade han pådrog sig tilbage i oktober. Han deltager nu fuldt i træningen. Det er endnu ikke tilfældet for Tobias Ellebæk, som forventes klar igen i slutningen af februar.
I januar 2015 tog Simon Buhl Jensen det store skridt og startede Zantio IT. Efter 10 år kan han nu se tilbage på en vild rejse, hvor virksomheden er vokset eksplosivt, og han har udviklet sig fra selvstændig IT-konsulent til leder af en virksomhed med næsten 30 ansatte. Fra en simpel drøm på Østerstrand til at blive en nøglespiller på IT-markedet er det blevet til en rejse, fyldt med op- og nedture.
For 10 år siden står en yngre udgave af Simon Buhl Jensen på Østerstrand. Han er parkeret i sin VW Passat. Der er kommet firmalogo på, og historien er, at han er klar til at besøge kunderne og kører rundt. 10 år senere byder Simon Buhl Jensen velkommen til virksomhedens domicil på Karetmagervej, hvor to store skilte lyser bygningen og den kolde januar op.
– Jeg kan tydeligt huske, da jeg stod på Østerstrand for 10 år siden og drømte om at blive selvstændig. Jeg kunne ikke have forestillet mig, hvor hurtigt det ville gå, siger Simon, når han ser tilbage på sin rejse. En rejse, der har budt på mange udfordringer, især de sidste fem år.
– De sidste fem år er gået så hurtigt, at jeg ikke har haft tid til at tænke på det. Det er først, når man kigger tilbage, at man ser, hvor meget vi har opnået. Når du har travlt hver dag, mærker du ikke, hvor hurtigt det går, tilføjer Simon Buhl Jensen.
Væksten har ikke været uden sine udfordringer, især i de år, hvor corona satte sine spor.
– Coronaårene var en stor udfordring, og vi var på et tidspunkt ved at miste fokus. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Bevægede vi os overhovedet fremad? Og så kunne jeg se, at vi stadig var på rette vej. Det var først bagefter, at det hele gav mening, forklarer Simon.
Det har været en transformation ikke kun for virksomheden, men også for Simon selv. Fra at være den glødende IT-mand og konsulent, der tog ud til kunder, har han nu overgået til en lederrolle, hvor han ikke længere har hænderne i de daglige opgaver.
– Jeg er gået fra at være IT-mand til leder. Det har været en kæmpe omvæltning. Især sidste år, hvor jeg følte, at jeg ikke gav nogen værdi. Jeg var i gang med at finde ud af, hvor jeg skulle være henne i virksomheden, siger han og understreger, at det var på Caminoen, at han fandt den nødvendige ro til at genfinde sig selv som leder og menneske. For Simon handler det nu om at sætte projekter i gang, evaluere og derefter tage næste skridt.
– Jeg starter projekter, ser på dem, hjælper til, hvis nødvendigt, og kører videre. Vi har et løbende fokus på at forbedre, hvad vi gør, siger han. Denne tilgang har været afgørende i de sidste fem år, hvor Zantio IT har vokset sig større og større.
Med væksten er der også kommet flere medarbejdere, og Simon har set sig nødsaget til at ændre sin tilgang til rekruttering og ledelse. I dag er det ikke længere kun hans mavefornemmelse, der styrer beslutningerne.
– De første år var det ren mavefornemmelse, når vi ansatte folk. Men nu er vi blevet så store, at vi har brug for en mere professionel tilgang. Vi har fået en CEO, og vi har struktureret onboarding-processer, så alle bliver godt taget imod, siger han.
Zantio IT har aldrig været en virksomhed, der satte sig på store kontorer og fancy pakker. I stedet har Simon og hans team fokuseret på det, der virkelig betyder noget: et godt arbejdsmiljø og stærk trivsel.
– Vi har altid været drevet af at skabe en god arbejdsplads, hvor vi kan arbejde effektivt og samtidig have det sjovt. Det er vores kultur, og det afspejler sig i vores trivsel. Vi har haft en trivselundersøgelse, og vi ligger på 96% tilfredshed, siger han med stolthed. Virksomhedens kultur er præget af et stærkt fællesskab, hvor medarbejderne virkelig løfter i flok.
– Vi har et miljø, hvor vi tager ansvar for hinanden. Hvis en kollega har en svær periode, hjælper vi hinanden. Det er noget, vi virkelig værdsætter her, forklarer Simon.
Zantio IT har set stor vækst de sidste par år, og Simon er ikke bange for at sætte ambitiøse mål.
– Mit mål er at nå 50 ansatte. Det har jeg altid sagt. Jeg synes, at det er den gyldne grænse for en virksomhed, hvor du stadig er agil og hurtigt kan træffe beslutninger. Men det er klart, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vi bevarer den kultur, vi har bygget op, siger han.
Virksomheden har aldrig været afhængig af aggressiv markedsføring eller salg. I stedet er det mund-til-mund og et stærkt netværk, der har drevet deres vækst.
– Vi har aldrig arbejdet med telemarketing eller cold canvas. Det er den service, vi tilbyder, der får kunderne til at blive hos os og anbefale os videre, siger Simon. Det er denne filosofi, der har gjort Zantio IT til en anerkendt spiller i IT-branchen i almindelighed og i særdeleshed hos veterinærbranchen, og den er noget, Simon er meget stolt af. I 2024 ser Zantio IT på nye muligheder, både på det danske marked og i udlandet.
– Vi er allerede begyndt at supportere tyske kunder, og vi har planer om at udvide yderligere i Europa. Det er spændende, og vi glæder os til de nye udfordringer, afslutter Simon.
Simon Buhl Jensens rejse fra at være en selvstændig IT-konsulent til at lede en vækstvirksomhed har været alt andet end let, men han har formået at bygge en kultur, der har gjort Zantio IT til en succes. Og måske er det kun begyndelsen på en endnu større fremtid for virksomheden og den mand, der steg ud af sin VW Passat på Østerstrand for 10 år siden.
Regeringen har lanceret en omfattende plan for at forstærke politiets arbejde mod den voksende bandekriminalitet og andre alvorlige forbrydelser. Ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet afsættes der i finansloven for 2025 en tryghedsramme på 500 millioner kroner årligt frem til 2028. En del af disse midler skal målrettes indsatsen mod bander, der organiserer kriminalitet via krypterede beskedtjenester.
Kampen mod digitale bander intensiveres
Af de afsatte midler tilføres Københavns Politi 80 millioner kroner årligt for at styrke efterforskningen. Pengene skal bruges til at oprette specialiserede efterforskningsgrupper med 35 nye årsværk, der skal fokusere på organiserede kriminelle, som udbyder alvorlig kriminalitet gennem digitale platforme. Samtidig styrkes National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) med 10 årsværk og avancerede it-værktøjer, der kan give politiet bedre adgang til de krypterede netværk, banderne anvender.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver, at det er afgørende at tilpasse politiets indsats til den udviklende kriminalitet:
– Vi har bl.a. været vidner til, at afstumpede bandekriminelle på digitale tjenester hyrer unge fra Sverige til at begå alvorlige forbrydelser i Danmark. Det tager regeringen dybt alvorligt, og det er afgørende, at politiet har de nødvendige ressourcer til at bekæmpe kriminalitet, når den udvikler sig i nye retninger, udtaler Hummelgaard.
Han tilføjer, at indsatsen blandt andet skal sikre, at banderne mærker politiets tilstedeværelse, også når de forsøger at skjule sig bag krypterede medier.
Større fokus på politiets robusthed
Derudover afsætter regeringen yderligere 110 millioner kroner til en generel robustgørelse af politiet i 2025. Ifølge Justitsministeriet er denne investering nødvendig som følge af det øgede trusselsbillede, der blandt andet skyldes Ruslands invasion af Ukraine og konflikten i Mellemøsten.
Disse midler skal sikre en øget politimæssig tilstedeværelse, håndtere stigende it-udgifter og forhindre nedskæringer i antallet af civilt ansatte i politikredsene.
Flere ressourcer til politiet og anklagemyndigheden
I alt afsættes 85 millioner kroner ekstra til politiet og anklagemyndigheden for at støtte deres arbejde og opretholde en stabil bemanding. Justitsministeriet forventer, at disse tiltag vil føre til en stigning i antallet af politibetjente i 2025.
Tryghedsrammen på 500 millioner kroner årligt udgør en stor del af regeringens plan for at øge sikkerheden i Danmark. Ifølge Justitsministeriet vil politiet og anklagemyndigheden få tildelt en betydelig del af midlerne for at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet og håndtere de nye udfordringer, der følger med udviklingen i kriminalitetsbilledet.
