TrekantBrand rykkede tidligt onsdag morgen ud til en bilbrand på Friggsvej i Fredericia. Ved ankomsten stod flammerne op fra køretøjet, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over situationen.
Ifølge de første meldinger var der ingen personer i bilen, da branden brød ud. Brandfolkene arbejder stadig på stedet for at sikre, at ilden er fuldstændigt slukket og for at undersøge brandårsagen.
Der er risiko for tæt tåge fra tirsdag kl. 22:40 til onsdag kl. 08:00, oplyser DMI. Sigtbarheden kan komme under 100 meter, og det kan skabe udfordringer for trafikken i de tidlige morgentimer.
Den milde og fugtige luft, som præger vejrsituationen, giver gode betingelser for tågedannelse. Ifølge DMI er risikoen for tæt tåge størst i de centrale og nordlige dele af landet, men præcis hvor udbredt tågen bliver, er stadig usikkert.
Tåge, regn og rimglatte veje
Tirsdag byder på mildt og mest tørt vejr med lidt eller nogen sol, men skyer vil gradvist tage over, og enkelte steder kan der falde lidt regn.
I nat vil Danmark befinde sig mellem to lavtryk, et over Nordsøen og et andet, der bevæger sig op over Østersøen. Dette vil resultere i mest skyet vejr med regn eller byger i den vestlige del af landet, mens Bornholm kan forvente udbredt regn.
Temperaturen forbliver over frysepunktet, men skulle der opstå huller i skydækket, kan det lokalt føre til rimglatte veje.
Forbered dig på morgentrafikken
Bilister og andre trafikanter opfordres til at være ekstra opmærksomme i nat og i morgen tidlig, hvor sigtbarheden kan være kraftigt reduceret. Tæt tåge kræver lavere hastigheder og ekstra forsigtighed på vejene.
Kilde: DMI og Trafikken.dk
Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser, at antallet af elever på ungdomsuddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS), er steget med hele 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 var der cirka 40.000 elever, der fik ekstra hjælp til at klare deres uddannelse. Denne udvikling ser dog anderledes ud på Fredericia Gymnasium, de år hvor rektor Jørgen Lassen har været ansat på Fredericia Gymnasium.
– Jeg synes ikke, at antallet af elever, der har brug for støtte, er steget mærkbart i den periode, jeg har været på gymnasiet, men det er stadig ret stort, og fordoblet inden for de sidste 10 år, siger han og fremhæver gymnasiets omfattende setup, der inkluderer socialpædagog, psykolog, læsevejleder, ordblindevejleder og studievejleder.
Ifølge Jørgen Lassen har gymnasiet haft succes med at holde udviklingen i ro ved at prioritere målrettet brug af SPS-støtte, der blandt andet dækker elever med diagnoser som ADHD og autisme.
– På landsplan er antallet af elever, der får støtte, jo steget med 48 procent over de sidste fire år, det er også tilfældet hos os, men de sidste to-tre år er det ikke steget her på skolen. Det skyldes blandt andet, at vi har fået færre elever og at vi har godt styr på vores SPS-støtte. Selvom den ikke kan finansiere alt, dækker den en stor del af den støtte vi søger for elever med forskellige diagnoser.
Selvom Fredericia Gymnasium har haft succes med at håndtere støttebehovet, anerkender Jørgen Lassen de økonomiske udfordringer, som udviklingen kan medføre, hvis behovet stiger yderligere.
– Det store spørgsmål er, hvad man gør, hvis behovet fortsætter med at stige. Jeg hørte indslaget i morges, og det er klart, at hvis vi skal finansiere det alene gennem undervisningstaxameter, bygningstaxameter og færdiggørelsestaxameter, så bliver vi udfordret. Der er grænser for, hvor langt vi kan strække de midler, siger han.
På Fredericia Gymnasium har man arbejdet målrettet med at strukturere støtten, så den bedst muligt imødekommer elevernes behov. Jørgen Lassen påpeger imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan skoler anvender specialpædagogiske midler. Han blev spurgt, om det burde være et krav, at flere skoler arbejder mere målrettet med støtten:
– Den måde, man bruger de specialpædagogiske støttemidler på, varierer meget fra sted til sted. Om det burde være et krav for alle skoler at have lignende ressourcer, ved jeg ikke, men jeg tror, det er vigtigt, at der er socialpædagogisk støtte og en didaktisk tilgang uanset, hvor man er, siger rektoren afsluttende.
På landsplan har støtten vist sig at mindske frafald og hæve elevernes faglige niveau, ifølge en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Men udfordringen med at finansiere hjælpen fylder stadig på uddannelsesinstitutionerne.
På ungdomsuddannelserne stiger antallet af elever, der har brug for specialpædagogisk støtte, markant. Nye tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) viser en stigning på 48 procent på landsplan over de seneste fire år. I 2023 fik cirka 40.000 elever ekstra hjælp, svarende til én ud af ni på gymnasierne og én ud af seks på erhvervsskolerne.
Den udvikling mærkes også på HTX Lillebælt, hvor rektor Lars Hansen ser en tydelig stigning i antallet af elever med diagnoser som angst, ADHD og autismespektrumforstyrrelser.
– Vi har også oplevet de udfordringer, der er blevet nævnt, men vi håndterer dem ved at få støtte fra ministeriet til at løse dem. Vi bruger den støtte til at tilbyde vejledning til eleverne, selvom vi må erkende, at den støtte ikke er tilstrækkelig. Det dækker ikke den fulde omkostning, siger Lars Hansen.
Selvom HTX Lillebælt ikke har set en stigning på niveau med landsgennemsnittet, er tendensen stadig at se. Lars Hansen forklarer, at diagnoser som angst og autismespektrumforstyrrelser fylder mere, mens velkendte udfordringer som ordblindhed har været håndteret i længere tid.
Den specialpædagogiske støtte finansieres delvist gennem midler fra ministeriet, men Lars Hansen peger på, at de tildelte ressourcer langt fra er tilstrækkelige til at dække de faktiske omkostninger.
– Den støtte, vi får, er langt mindre end det, vi egentlig har brug for. Den specialpædagogiske støtte er steget med 48 procent, og selvom vi ikke ser den helt så drastisk, er der også en stigning hos os. Hvis vi ser på det, svarer det til, at én ud af ni elever på gymnasiet får hjælp, siger han og tilføjer, at elevernes behov kan variere meget.
HTX Lillebælt forsøger at imødekomme udfordringen ved at fange eleverne tidligt, allerede inden de starter på skolen.
– Vi gør en indsats for at fange eleverne så tidligt som muligt, helst inden de starter hos os. Hvis de angiver i deres ansøgning, at de har behov for støtte, forsøger vi at iværksætte de nødvendige tiltag, så de er klar fra første dag på deres uddannelse, forklarer Lars Hansen.
Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har specialpædagogisk støtte en veldokumenteret effekt. Den bidrager til at reducere frafaldet og løfte elevernes faglige niveau. Alligevel står spørgsmålet om, hvordan støtten bedst organiseres og finansieres, stadig højt på dagsordenen hos uddannelsesinstitutionerne.
På trods af de økonomiske udfordringer understreger Lars Hansen afslutningsvis, at støtten til eleverne er en essentiel investering i deres fremtid.
– Og nej, vi afviser ikke elever, fordi de har angst, autisme eller andre diagnoser. Vi hjælper dem derimod på rette vej og sikrer, at de får den nødvendige støtte.
Byrådet i Nyborg har modtaget et åbent brev fra borgergruppen “Svigtet i Nyborg”, som retter skarp kritik mod socialafdelingen. Kritikpunkterne falder i kølvandet på en uvildig rapport fra december 2023, der afslørede alvorlige brud på loven og omfattende svigt i flere hundrede børnesager. Ifølge borgergruppen er problemerne dog langt fra løst.
Kritikpunkter fra borgerne
Brevet beskriver en række fortsatte udfordringer, som borgerne oplever i deres møde med socialafdelingen. Blandt hovedpunkterne fremhæves:
• Hyppige udskiftninger blandt sagsbehandlere, hvor familier kan opleve at have seks til otte forskellige sagsbehandlere på et år, uden at blive informeret om skiftene.
• Behandlingsfrister, der konstant overskrides, og aktindsigt, der trækker ud i månedsvis.
• Dokumenter og vigtige papirer, der forsvinder sporløst, og møder, der aflyses med kort varsel – nogle gange uden besked til borgerne.
• En oplevelse af arrogant og nedgørende behandling fra socialafdelingen, hvor borgere føler sig overset og reduceret til “blot et nummer”.
• Aftaler, der indgås uden forældres inddragelse, og et fortsat fravær af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
I brevet konkluderer borgergruppen:
“Det er børnene, der betaler prisen. Både de ramte børn og deres søskende. Det er et gigantisk svigt.”
Kritik fra Socialministeriet og Ankestyrelsen
Nyborg Kommunes sociale problemer er ikke nye. Efter afsløringerne i 2023 har kommunen afleveret fire redegørelser til Socialministeriet, som i efteråret 2024 kaldte forholdene for “yderst kritisable”. Ankestyrelsen har desuden meldt ud, at man overvejer at rejse en tilsynssag mod kommunen og har bedt Nyborg Byråd om at dokumentere effekten af de iværksatte tiltag.
Borgernes frustration fortsætter
Til trods for de mange redegørelser og opmærksomheden fra både ministeriet og Ankestyrelsen oplever borgergruppen, at der stadig ikke er sket væsentlige forbedringer. De beskriver sagsbehandlingen som kaotisk, usammenhængende og præget af manglende respekt for de berørte familier. Ifølge brevet mangler der en reel indsats for at rette op på de alvorlige fejl og undgå, at flere børn og familier lider unødvendigt.
Det står nu klart, at både kommunen og de ansvarlige myndigheder er under pres for at vise konkrete resultater og genoprette tilliden til socialafdelingen i Nyborg.
Nyborg Kommune har godkendt en ny beredskabsplan, som skal styrke kommunens krisestyring og beredskab fremover. Planen, der er udarbejdet i samarbejde med Beredskab Fyn, følger kravene i beredskabslovens § 25 og skal sikre, at kommunen er rustet til at håndtere uforudsete situationer og kriser.
Den nye beredskabsplan er resultatet af en længere proces, der begyndte i august 2022. Beredskab Fyn indledte revisionen af den generelle beredskabsplan med fokus på sårbarheder, blandt andet inden for energiforsyning, og hvordan kommunerne bedst kan tilpasse deres beredskab. Undervejs har der været workshops og møder med både kommunale aktører og den lokale beredskabsstab i Fyns Politi, hvor temaer som krisekommunikation og anvendelsen af fælles krisestyringssystemer har været i fokus.
Planen blev i efteråret 2024 præsenteret som et udkast, der efterfølgende er blevet justeret ud fra kommunernes bemærkninger. Blandt andet er flowdiagrammer og beskrivelser af anvendelsen af krisestyringssystemet blevet tilpasset for at sikre en mere nuanceret og brugervenlig tilgang.
Borgmester: Krisestyring er vigtigere end nogensinde
Borgmester Kenneth Muhs understreger vigtigheden af både at vedtage og implementere en stærk krisestyringsplan:
“Kommunerne, ligesom andre offentlige myndigheder, har behov for at lave beredskabsplaner og krisestyring. Spørgsmålet er, hvordan vi skruer det sammen, så det fungerer bedst muligt. Den generelle beredskabsplan er blevet forelagt og opdateret, så vi sikrer, at vores krisestyringsplan, den kommunale del, er i overensstemmelse med den.”
Han tilføjer, at arbejdet ikke stopper ved godkendelsen:
“Men det handler ikke kun om at beslutte en krisestyringsplan – det er også vigtigt at implementere den, gennemføre øvelser og justere undervejs. Der er supplerende delplaner, action cards og andre elementer, som er en central del af planen. I den verden, vi lever i, bliver det her arbejde kun endnu vigtigere fremover.”
Vejen frem: Implementering og træning
Efter godkendelsen af planen vil Beredskab Fyn i samarbejde med ejerkommunerne fokusere på implementeringen. Det omfatter blandt andet udarbejdelse af supplerende delplaner og action cards, samt træning og uddannelse i brugen af planen. Lokale behov og ønsker vil blive inddraget, så aktiviteterne kan tilpasses den enkelte kommune.
Den nye beredskabsplan markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre Nyborg Kommune og resten af Fyn bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer.
Folketinget har implementeret en ny lov som led i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, der blandt andet giver kommuner frihed til at afkorte skoledagen fra august 2025. Med denne ændring åbnes der også mulighed for at flytte midler fra skoleområdet til fritidsområdet, herunder SFO’er, men i Nyborg Kommune har administrationen indstillet, at dette ikke skal ske. Byrådet står nu overfor en afgørende beslutning.
Skolerne i Nyborg Kommune står til at beholde midlerne
I Nyborg Kommune har folkeskolerne allerede i flere år haft kortere skoledage, da muligheden for at omlægge understøttende undervisning til andre undervisningsformål har været benyttet. Dette har medført en længere åbningstid i SFO’erne, og administrationen vurderer derfor, at behovet for yderligere midler til SFO er begrænset.
“Vi har i mange år ikke haft understøttende undervisning, og det betyder, at vi allerede har haft en udvidet SFO-tid,” forklarer Suzette Frovin (F), der understreger, at pengene i realiteten allerede er disponeret. “De midler, vi taler om, er allerede brugt, uanset om vi kalder det en timebank eller ej.”
Fokus på undervisningskvalitet
Ifølge den nye aftale skal skolernes timebank blandt andet sikre bedre indsatser for de fagligt mest udfordrede elever og tilbyde ressourcer til eksempelvis to-lærerordninger, små hold og co-teaching. Administrationen vurderer, at ressourcerne gør størst gavn ved at blive på skoleområdet og dermed styrke undervisningen fremfor at blive flyttet til fritidsområdet.
Direktionen i Nyborg Kommune har derfor indstillet, at der ikke skal flyttes budget fra skole til SFO, selvom skoledagene formelt set forkortes yderligere fra august 2025.
En teknisk, men vigtig beslutning
Suzette Frovin anerkender, at sagens tekniske karakter kan være udfordrende at forstå for borgerne.
“Jeg kan godt forstå, hvis man bliver lidt forvirret, når man læser sagsfremstillingen, for det her er sådan et dejligt, lidt teknisk Christiansborg-stykke arbejde. Det handler om noget med en timebank og at flytte rundt på nogle timer,” siger hun. “Når vi tager det op som en solobehandling her hos os, er det, fordi vi for mange år siden gav skolerne mulighed for at omlægge det, der i den gamle 2013-reform hed understøttende undervisning, til andre undervisningsformål – for eksempel to-lærerordninger.”
Baggrund for beslutningen
Ifølge de nye regler kan kommunerne flytte op til 2,5 millioner kroner fra skoleområdet til fritidsområdet i Nyborg Kommune. Disse midler kunne bruges til at dække merudgifter til længere åbningstid i SFO’erne som følge af de kortere skoledage. Men med den allerede eksisterende ordning, hvor skoledagene er blevet afkortet, vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at flytte yderligere midler.
Økonomiske konsekvenser
Kommunen er blevet tildelt DUT-midler som en del af aftalen, hvilket skal finansiere de nye tiltag i folkeskolens kvalitetsprogram. For Nyborg Kommune betyder det tilførsel af 0,952 mio. kr. i 2025, stigende til 3,864 mio. kr. i 2028. Midlerne er allerede øremærket til skoleområdet og indgår i det vedtagne budget for 2025.
En beslutning om prioritering
Med beslutningen om at lade midlerne blive på skoleområdet ønsker kommunen at prioritere undervisningskvaliteten fremfor at øge ressourcerne til fritidsområdet. Dette skal sikre, at eleverne får den bedst mulige undervisning, samtidig med at SFO’erne fortsætter med at levere et højt serviceniveau.
Nyborg Byråd ventes at træffe den endelige beslutning i den kommende tid.
Mads Greve er tilbage, hvor det hele startede. I Middelfarts klubhus hænger hans OB-trøje som en del af klubbens stolte historie – ved siden af Christian Eriksens og Rasmus Falks. Nu er Greve tilbage i sin barndomsklub efter et ophold i Vendsyssel, og han har én klar målsætning: at skrive historie ved at hjælpe Middelfart til oprykning.
Til et arrangement med klubbens sponsorer lagde Mads Greve ikke skjul på sin ambition. Han er ikke blot vendt hjem for at nyde sin karrieres afslutning – han er klar til at gøre en forskel både på og uden for banen.
Vil give erfaringen videre
– Jeg vil bidrage med alt det, jeg har lært, både på og uden for banen. Jeg har lyst til at give så meget af mig selv som muligt. Som ung spiller har man meget fokus på sig selv og sine egne præstationer, men nu handler det også om at hjælpe andre og give noget af det, man har lært, tilbage, forklarede han.
For Mads Greve er det lige så meget en holdindsats som individuelle præstationer, der vil være afgørende i foråret.
– Jo, selvfølgelig vil jeg forsøge at bidrage positivt og arbejde på at holde et højt bundniveau, så vi undgår for mange svipsere. Det handler om at finde de ekstra procenter og præstere lidt over evne, og det kan man især gøre ved at have et stærkt sammenhold, hvilket jeg hurtigt har mærket, at der er i truppen.
Drømmen om at skrive historie
Greve understregede, at hjemkomsten ikke er en afslutning, men derimod en ny begyndelse med et klart mål.
– Det er ikke sådan, at jeg bare skal hjem og slappe af. Jeg har en drøm om at være med til at skrive historie her til sommer. Det er også det, der var prikken over i’et i forhold til at komme hjem. Vi har gode muligheder, men det kræver hårdt arbejde.
Selvom Greves OB-trøje hænger i klubhuset som en påmindelse om hans rejse, indrømmer han, at den ikke helt kan konkurrere med de andre lokale legender.
– Jeg har også lagt mærke til, at min OB-trøje hænger i klubhuset. Det er Goske, der allerede har gjort opmærksom på det, så jeg behøver ikke selv nævne det. Men den blegner lidt i forhold til de andre trøjer som Eriksen og Falks.
Ambitionerne er høje
For Mads Greve og Middelfart Boldklub venter der en hård kamp i foråret. Med både fuldtids- og deltidsprofessionelle hold i rækken er oprykning ingen let opgave, men troen på projektet er stor.
– Vi ved, det ikke bliver let, og at vi skal overhale nogen – der er jo hold, der er fuldtidsprofessionelle og deltids. Men jeg kan mærke, at vi arbejder hårdt, og der er gode muligheder, hvis vi holder sammen og bliver ved med at presse os selv, afsluttede han.
Med Mads Greve som en del af holdet og en trup, der er klar til at kæmpe, bliver foråret spændende for Middelfart Boldklub og deres fans.
Den længe ventede fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn ser ud til at være tæt på at blive offentliggjort. Tirsdag aften blev sagen behandlet i byrådsmøder i Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, og i Nyborg Kommune, der er medejer af ADP.
I sidste uge blev fusionen ifølge AVISENs oplysninger allerede godkendt af et flertal i Fredericia Byråd. Fredericia er hovedaktionær i ADP og har dermed en afgørende rolle i beslutningen.
I Thisted figurerede fusionen som et lukket punkt under titlen “Hanstholm Havn”. I Nyborg Byråd blev sagen behandlet under punktet “Selskabsforhold”, en titel der også blev brugt i Fredericia Byråd. Det understreger den fortrolighed, der har omgivet fusionsforhandlingerne.
Sagen har tidligere været drøftet i økonomiudvalgene i de involverede kommuner, før den er nået frem til de respektive byråd. De økonomiske og strategiske overvejelser bag fusionen er afgørende for kommunernes endelige beslutning.
Fusionen mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at styrke begge havne, både økonomisk og strategisk, men konkrete detaljer om aftalen er endnu ikke blevet offentliggjort. Det forventes, at der kommer en officiel udmelding inden for kort tid.
ADP A/S, der har base i Fredericia og driver havneaktiviteter i Fredericia, Nyborg og Middelfart, ser en mulig fusion med Hanstholm Havn som en måde at udvide sine aktiviteter og styrke sine positioner inden for både gods- og fiskerihåndtering. For Hanstholm Havn kan fusionen betyde adgang til større ressourcer og nye markeder.
Kommunernes godkendelse er sidste skridt i processen, og der følges nu spændt med i, om fusionen bliver en realitet.
CEO i ADP A/S, Rune D. Rasmussen, har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.
Kolding IF’s forsvarsspiller Christian Enemark er ikke rejst med holdet på træningslejr, og det står nu klart, at klubben er indstillet på at lade ham skifte gratis. Ifølge klubbens head of football, Niklas Nürnberg, har beslutningen været undervejs i noget tid.
– Situationen er den, at vi hentede Christian som en spiller, der skulle spille så godt som fast, men vi må også være ærlige her og sige, at man kan se på antallet af indkasserede mål, at konkurrencen er skærpet, og konstellationerne fra sidste sæson bare er svære at bryde, siger Niklas Nürnberg.
Christian Enemark blev hentet til Kolding IF med forventningen om at spille en central rolle i forsvaret. Men ifølge Niklas Nürnberg er det nu blevet tydeligt, at den nye træners vurdering af holdets opstilling gør det svært for Enemark at få den spilletid, han ønsker.
– Med det perspektiv er det ikke hverken Christians eller vores hensigt, at han skal vente på at få spilletid og dermed blot være backup. Vi har set hinanden an i et halvt år, hvor han har fået en del minutter, men den nye træner mener ikke, at han kan give ham en rolle, der er tilfredsstillende, forklarer Nürnberg.
Christian Enemark har derfor fået grønt lys til at finde en ny klub, og Kolding IF vil ikke stille sig i vejen for et skifte.
– Han har fået lov til at finde en løsning, hvor vi ikke stiller os i vejen for et skifte,” slutter Nürnberg.
Det står derfor klart, at Christian Enemark, som fortsat er under kontrakt med Kolding IF, kan forlade klubben gratis, hvis en anden klub ønsker at hente ham.
