18.4 C
Copenhagen
torsdag 17. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Venstre afviser lusk i ny lokalplan for “Det Nye Sølyst”

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen for Det Nye Sølyst har der været beskyldninger om urent trav. Flere kritikere har sat spørgsmålstegn ved forløbet op til beslutningen i Nyborg Byråd, men Venstre afviser blankt, at der skulle være foregået noget usædvanligt.

Venstres Søren Svendsen slår fast, at der ikke har været skjulte aftaler bag projektet, men at det har været en naturlig proces at undersøge mulighederne, inden byrådet skulle tage stilling.

– Det er blevet et fantastisk område, det vil jeg gerne sige en gang til. Der er ikke noget lusk i, at der var nogen, der havde lavet tegninger, før det blev endeligt vedtaget. Selvfølgelig har vi haft kontakt med byggeriet, som har henvendt sig og spurgt, om vi overhovedet var interesserede i noget som helst, og om de kunne komme videre med projektet, siger han.

Han understreger, at det ville være uhensigtsmæssigt at tage en sag i byrådet, hvis det på forhånd stod klart, at der ikke var opbakning til at fortsætte arbejdet.

– Når nogen kommer og spørger, om vi er interesserede i at gå videre med et projekt, tager vi selvfølgelig et møde med dem. Det ville jo være frygteligt, hvis nogen gerne ville noget i Nyborg, og vi så bare sagde, at vi ikke ville mødes med dem. Sådan spiller klaveret jo ikke, tilføjer han.

Tidligere modstand og ny godkendelse

Projektet om boliger ved Sølyst har tidligere været afvist i Teknik- og Miljøudvalget, men efter en ny drøftelse fremsat af Socialdemokratiet og Venstre blev det igen sat på dagsordenen. Med et flertal på 17 stemmer mod 8 blev udarbejdelsen af en ny lokalplan vedtaget i december.

Byggeriet indebærer opførelsen af to boligblokke på 3-6 etager samt en omfattende kystsikring. Projektet har mødt kritik for at ændre byens visuelle udtryk og for potentielt at bryde med tidligere beslutninger om bevaring af området.

Miljøhensyn og fremtidige skridt

Søren Svendsen adresserede også bekymringer om forurening i havneområdet.

– Når vi spørger til hele havneområdet, får vi at vide, at de mest forurenede områder stammer fra dengang, man bombede hele Agernæs under krigen. Men vores vand dernede har vi haft rigtig fint i tre år i træk, så vi kan snart tillade os at sætte det blå badeflag op, hvis ikke man bliver betragtet som tosset, siger han.

Med vedtagelsen af lokalplanarbejdet skal projektet nu igennem en proces med borgerinddragelse, miljøvurdering og offentlig høring, inden byggeriet eventuelt kan realiseres.

Alvorlige kritikpunkter mod Kobbelgården i ny tilsynsrapport

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En ny tilsynsrapport fra Socialtilsyn Syd tegner et bekymrende billede af forholdene på det socialpædagogiske botilbud Kobbelgården. I rapporten peger Socialtilsyn Syd på en række alvorlige problematikker, der berører både borgernes trivsel, medarbejdernes kompetencer og tilbuddets ledelse.

Socialtilsyn Syd konkluderer blandt andet, at Kobbelgården i flere tilfælde ikke lever op til kravene om at respektere borgernes værdighed og integritet. Det påpeges, at tilbuddets indsatser ikke i tilstrækkelig grad understøtter borgernes selv- og medbestemmelse.

En anden kritik går på, at Kobbelgården ikke gør nok for at forebygge magtanvendelser i det daglige arbejde. Ifølge tilsynet er der mangler i den pædagogiske tilgang, som betyder, at samspillet med borgerne ikke i tilstrækkelig grad mindsker risikoen for magtanvendelser.

De fysiske rammer på Kobbelgården får også hård kritik. Socialtilsyn Syd vurderer, at faciliteterne ikke i tilstrækkeligt omfang understøtter borgernes udvikling eller imødekommer deres særlige behov, herunder behov for skærmning og lydmæssige tilpasninger.

Medarbejdernes kompetencer er et andet centralt kritikpunkt i rapporten. Socialtilsyn Syd fremhæver, at flere medarbejdere mangler opdateret viden om tilbuddets målsætning og målgruppe, og at de heller ikke formår at anvende faglig viden i praksis. Det vurderes desuden, at nogle medarbejdere ikke tydeligt demonstrerer de nødvendige faglige, relationelle og personlige kompetencer.

Ledelsen på Kobbelgården bliver ligeledes kritiseret for ikke at sikre en tilstrækkelig kompetent drift af tilbuddet. Ifølge rapporten formår ledelsen ikke i tilstrækkelig grad at sikre, at borgerne har den nødvendige kontakt til personale med relevante kvalifikationer. Det påpeges også, at der ikke er sikret tilstrækkelig adgang til kompetent personale i borgernes hverdag.

Socialtilsyn Syd vurderer, at Kobbelgården ikke i tilstrækkelig grad arbejder systematisk med faglige tilgange og metoder. Tilbuddet mangler dokumentation og vidensopbygning, som er afgørende for at kunne tilpasse og optimere indsatserne. Dette medfører, at det er vanskeligt at sandsynliggøre, at tilbuddets indsats skaber positive og forventede resultater for borgerne.

Rapporten kritiserer også Kobbelgårdens metoder, som vurderes at have begrænset kvalitet i forhold til at sikre borgernes trivsel. Samlet set peger Socialtilsyn Syd på, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad arbejder målrettet eller dokumenterer resultaterne af deres arbejde.

Den samlede vurdering fra Socialtilsyn Syd er, at Kobbelgården har betydelige udfordringer med både ledelse, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og indsatsens effekt. Det understreges, at tilbuddets kvalitet er begrænset, og at der er behov for omfattende forbedringer for at sikre borgernes trivsel og udvikling.

Rapporten efterlader et klart budskab: Der er et akut behov for handling på Kobbelgården, hvis stedet skal leve op til kravene og sikre en værdig og effektiv indsats for borgerne.

Stor debat om ny lokalplan i Nyborg: “Det Nye Sølyst” vedtaget med flertal

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Udarbejdelsen af en ny lokalplan for boligbebyggelsen Det Nye Sølyst blev et omdiskuteret punkt i Nyborg Byråd. På trods af modstand fra flere sider blev lokalplanen vedtaget med 17 stemmer for og 8 imod. Projektet, der indebærer opførelsen af to nye boligbyggerier ved Sølyst, har skabt debat om både arkitektur, kulturarv og byens udvikling.

Tidligere i år afviste Teknik- og Miljøudvalget projektet både i marts og juni, men Venstre og Socialdemokratiet ønskede en ny drøftelse. Derfor blev sagen sat på byrådets dagsorden i december, hvor et flertal besluttede at igangsætte lokalplansarbejdet.

Projektet indebærer opførelse af to hvide bygninger på 3-6 etager med en samlet bygningsmasse på 6.750 m². Der etableres 75 boliger, fordelt på lejeboliger og ejerboliger, hvor alle får udsigt over Nyborg Fjord.

Vision for området

Venstre har været en af de stærkeste fortalere for projektet, og partiets byrådsmedlem Søren Svendsen understregede, at projektet både styrker Nyborg økonomisk, kulturelt og miljømæssigt.

– Vi i Venstre er meget begejstrede for det potentiale, som Sølyst-projektet repræsenterer. Det er en visionær udvikling, der balancerer respekt for fortiden med nutidens behov, samtidig med at det skaber et harmonisk byområde, der hylder Nyborgs maritime identitet, sagde han.

Svendsen fremhævede desuden projektets fokus på kystsikring, landskabsarkitektur og klimamæssige løsninger samt de nye offentlige arealer, der skal gøre området attraktivt for både borgere og turister.

Bekymringer om kulturarv og byens identitet

Trods opbakning fra flertallet har projektet mødt kritik. Modstandere peger på, at byggeriet ikke harmonerer med byens historiske udtryk, og at de nye boligblokke vil ændre byens skyline markant. Flere har også påpeget, at projektet afviger fra den eksisterende lokalplan, som oprindeligt havde fokus på at bevare Sølyst.

Hvad sker der nu?

Med vedtagelsen af lokalplansarbejdet begynder en længere proces, der omfatter miljøvurdering, offentlig høring og en eventuel tilretning af planen baseret på borgerinddragelse.

Projektet er en del af en bredere udviklingsstrategi for Nyborg, hvor både tilflytning og private investeringer spiller en central rolle. Spørgsmålet er nu, om projektet vil leve op til ambitionerne om at forene fortidens værdier med fremtidens vækst.

Folkeskolens timebank: Ny lovgivning skaber mulighed for lokal prioritering

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra skoleåret 2025/2026 træder den nye timebank i folkeskolen i kraft. Det sker som en del af aftalen om Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse, der blev vedtaget af Folketinget den 12. december 2024. Timebanken skal give skolerne større frihed til at prioritere ressourcerne lokalt, men samtidig vil en række elementer fra den nuværende understøttende undervisning blive videreført.

Timebanken består af ressourcer, som skolerne kan anvende efter lokale behov. Midlerne kan blandt andet bruges til at styrke undervisningskvaliteten gennem to-voksenordning, co-teaching og holddeling, eller til initiativer i fritidstilbuddene. Derudover kan skolerne prioritere kompetenceudvikling, undervisningsmaterialer eller trivselsfremmende indsatser.

Dog vil skolerne være forpligtet til at bruge en del af midlerne på specifikke områder:

• Styrket indsats for fagligt udfordrede elever i dansk og matematik

• Klassens tid

• Obligatoriske screeninger som ordblindetest og test for høj begavelse

Ressourcerne i timebanken erstatter den nuværende understøttende undervisning, men der tilføres ikke nye midler.

Skoleugen fastholdes i 2025/2026

For at sikre en smidig overgang til den nye struktur foreslår forvaltningen, at de nuværende rammer for skoledagens længde bevares i det første år med timebanken. Det betyder, at eleverne fortsat som minimum skal have fem lektioner dagligt, og at skolerne stadig kan ansøge om afkortning af skoledagen.

Forvaltningen vurderer, at en fast overgangsperiode vil give skolerne mulighed for at planlægge implementeringen af timebanken uden at skabe unødig forstyrrelse i skoleåret. Inden udgangen af 2025/2026 vil Byrådet drøfte de fremadrettede rammer for skoledagens længde.

Økonomien bag ændringerne

Ifølge Koncernøkonomi forventes udgifterne til timebanken at balancere med besparelserne fra afskaffelsen af UUV (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Der er dermed ikke behov for yderligere finansiering i kommunens budget for perioden 2025-2028.

Borgmester: Fokus på fleksibilitet og lokal prioritering

Borgmester Knud Erik Langhof (C) fremhæver, at timebanken giver skolerne større frihed til at tilpasse ressourcerne lokalt.

– Timebanken giver mulighed for, at skolerne kan prioritere ressourcerne, så de passer til deres behov, samtidig med at vi fastholder nogle grundlæggende elementer, der sikrer kvalitet og trivsel, siger han.

Han understreger, at forslaget fra børne- og uddannelsesdirektøren lægger op til en balanceret tilgang, hvor skolerne bevarer fleksibiliteten, men hvor der stadig er en fælles retning for folkeskolens udvikling i kommunen.

Med timebanken skal folkeskolen tilpasse sig en mere fleksibel model, hvor den lokale frihed vægtes højt, men hvor der stadig er centrale krav til kvalitet og undervisningsstandarder.

Viceborgmester kritiserer nyt boligprojekt: “Går imod Nyborgs kulturarv”

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Et nyt boligprojekt på Sølyst har skabt politisk debat i Nyborg Byråd. Viceborgmester Michael Gertsen retter en skarp kritik af planerne om at ændre lokalplanen for området, så der kan opføres to boligblokke i seks etager.

Ifølge Gertsen blev den nuværende lokalplan vedtaget i 2014 med klare betingelser for, hvordan området må udvikles.

– Vi har en lokalplan, der giver mulighed for at bygge, men under forudsætning af, at Sølyst bevares, og at nye bygninger respekterer kulturarven. Sølyst er bevaringsværdig, og der gælder et forbud mod nedrivning, siger han.

Han understreger, at lokalplanen harmonerer med kommunens strategi for kulturarv, som blandt andet er fastlagt i en nyligt færdiggjort kulturarvsmasterplan.

– Den masterplan er en samlet oversigt over kommunens værdifulde bygninger og beskriver, hvordan vi bedst kan sikre en ordentlig bevaring. Det fremlagte projekt går stik imod den tilgang, siger Gertsen.

Kritik af projektets arkitektur og miljøpåvirkning

Viceborgmesteren er desuden kritisk over for det arkitektoniske udtryk i det foreslåede byggeri.

– Smag og behag er forskellige, og jeg er ikke arkitektuddannet, men jeg må konstatere, at projektet på ingen måde harmonerer med kvarterets udtryk. Flere har givet udtryk for, at det ligner noget fra Dubai og går imod det brand, vi forsøger at skabe for Nyborg som en gammel købstad og kongeby, siger han.

Gertsen påpeger også de miljømæssige konsekvenser ved at rive ned og bygge nyt i stedet for at renovere.

– Nybyggeri sætter store negative klimaaftryk, men det er desværre ikke et tema, der fylder meget politisk i Nyborg Kommune, siger han.

Lang proces og øget pres på forvaltningen

Hvis en ny lokalplan vedtages, vil det ifølge Gertsen kræve en omfattende sagsbehandling, som kan trække ud i flere år.

– Forvaltningen oplyser, at en sådan proces normalt kan tage et til to år, før bygherren kan stikke spaden i jorden. Det betyder, at andre lokalplaner og opgaver risikerer at blive nedprioriteret, og det er ikke usandsynligt, at der vil skulle ansættes ekstra personale for at håndtere opgaven, siger han.

Byrådet står dermed over for en principiel diskussion om, hvorvidt udviklingen af Sølyst skal ske gennem nybyggeri eller ved at fastholde den eksisterende lokalplan og fokusere på bevaring.

Kolding IF henter forsvarsforstærkning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kolding IF kan nu præsentere 24-årige Mads Bager som ny spiller i truppen. Den venstrebenede forsvarsspiller slutter sig øjeblikkeligt til holdets træningslejr i Tyrkiet.

Bager kommer til klubben med ledererfaring og en fast plads fra Sandnes Ulf, hvor han i den seneste sæson spillede 30 kampe for den tidligere Eliteserieklub. Nu fortsætter han karrieren i Kolding IF, og det ser han frem til:

– Efter min tid i Norge skulle jeg finde ud af, hvad næste skridt i min karriere skulle være. Allerede tidligt kunne jeg mærke interessen fra Kolding, og efter en god dialog med klubben var jeg ikke i tvivl. Projektet virker spændende, og spillestilen passer mig godt, så det var et oplagt valg. Nu glæder jeg mig til at komme i gang og vise, hvad jeg kan bidrage med.

Inden opholdet i Sandnes Ulf var Mads Bager en markant profil i Skive IK, hvor han også bar anførerbindet. Hans præstationer på Hancock Arena førte til et skifte til norsk fodbold i januar 2024.

Head of Football i Kolding IF, Niklas Nürnberg, ser frem til samarbejdet:

– Mads er en spiller, vi har fulgt længe, både fra hans tid i Skive og via Jacob Dehns kendskab til ham. Vi glæder os til at se, hvordan han indgår i vores miljø og konkurrerer om pladserne i startopstillingen.

Mads Bager har allerede taget hul på sin første tid i klubben, og Kolding IF-fans kan se ham i aktion, når holdet møder Vendsyssel FF i en testkamp den 14. februar kl. 12:00 på Metropolis Arena.

Ja – kvinder er vigtige i lokalpolitik

Af
Kirsten Hassing Nielsen
-
0

Det har en enorm betydning for demokratiet, at der er kandidater, der stiller sig til rådighed i lokalpolitik. Og ja, der er brug for flere – også kvinder – der har lyst til at engagere sig i politik, for det skaber flere gode perspektiver i de politiske beslutninger.

For Det Konservative Folkeparti er det et kæmpe privilegie, at vi har en lang række stærke kandidater – også kvinder, der har valgt at engagere sig i politik, fordi det er forudsætningen for et velfungerende demokrati. 

Derfor har den mandlige chefredaktør for Fredericia Dagblad helt ret, når han skriver, at kvinder er vigtige i politik. Ærgerligt er det dog, at samme chefredaktør ikke har flere nuancer med og får orienteret sig bedre i det politiske landskab, hvor der står både kvinder og unge kandidater, som er engageret i det politiske arbejde, og som ikke bør overses som rollemodeller.

I Det Konservative Folkepartis folketingsgruppe er der 8 kvinder og 3 mænd. I det nuværende Fredericia byråd er der 9 kvinder ud af de 21 byrådsmedlemmer. Om det er godt nok kan altid diskuteres, men det er vel tæt på en god balance, når vi taler om køn.

For Det Konservative Folkeparti handler det hovedsaligt om, at vi får flere til at engagere sig i politik, og det gælder også kvinder. For i sidste ende er det væsentligste, at der skabes så meget diversitet som muligt, og at det er politikken og muligheden for indflydelse, der motiverer. Og her kan både kvinder og mænd være rollemodeller med forskellige perspektiver og værdier. 

En af de vigtige nuancer er, at man ikke er rollemodel alene på grund af sit køn. Man er rollemodel, fordi der er noget i det man gør, som kan inspirere og motivere andre til at engagere sig i politik. Og det er uanset hvem man er. 

For Det Konservative byrådsmedlem Kirsten Hassing har den nu afdøde tidligere partiformand Søren Pape Poulsen været et stærkt forbillede, der har motiveret til at engagere sig i politik. Søren Pape har været et stærkt forbillede med sin tilgang til politik, og har i høj grad inspireret Kirsten i forhold til at gøre politik mere værdibaseret. Samtidig finder Kirsten meget inspiration hos de unge, der er engageret i den lokale ungdomspolitiske forening. 

Sara Houssain Salame er nyudnævnt næstformand i Konservativ Ungdom, og har bl.a. set et forbillede i det konservative byrådsmedlem Kirsten Hassing, som har formidlet det politiske arbejde på en motiverende måde, og som har inspireret hende til at gå ind i lokalpolitik. Sara er også blevet motiveret af den tidligere kvindelige formand for Konservative Ungdom i Fredericia, der som formand for ungdomsafdelingen har været en tydelig frontfigur og vist vejen for andre unge ind i politik. 

Hertil kommer, at Det Konservative Folkeparti har en formidabel kvindelig rollemodel i partiformand Mona Juul. Mona kan inspirere mange – ikke kun kvinder – til at engagere sig i politik. 

Det er alle sammen rollemodeller, som er værd at fremhæve, og der er sikkert mange flere – også kvindelige rollemodeller, som kan motivere andre til at gå ind i politik, så dem bør medierne heller ikke overse.

Så ja, kvinder er vigtige også når det handler om politik, og i Det Konservative Folkeparti ser vi gerne endnu flere der melder sig ind i de politiske partier, stiller op som kandidat eller på anden vis engagerer sig i politik – også kvinder. Fordi det er diversiteten, der styrker demokratiet. 

Socialdemokratiets Marina City-exit er et skridt tilbage for Kolding

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Socialdemokratiet i Kolding ønsker at trække støtten til det storstilede Marina City-projekt, der har været under udvikling i næsten ti år. Det sker på baggrund af stigende omkostninger og et ønske om at prioritere ressourcerne anderledes. Venstres gruppeformand og borgmesterkandidat, Jakob Ville, er stærkt kritisk over for beslutningen.

Projektet om en ny stor marina i Kolding har længe været et centralt element i kommunens planer for havneområdet. Men nu vil Socialdemokratiet sætte en stopper for projektet og i stedet rette fokus mod udviklingen af Kolding C.

– Vi vil alle gerne en grønnere bymidte og mere liv, og derfor skal vi bygge bynært. Vi skal presse på for gode boliger på Riberdyb og Holmsminde og skabe en grøn bydel, siger Socialdemokratiets spidskandidat, Birgitte Munk Grunnet.

Hun peger på, at projektet er blevet markant dyrere, end det oprindeligt var planlagt.

– Det seneste bud er, at projektet ikke længere koster cirka 400 millioner kroner, men 700 millioner kroner, og der er kun dig og mig til at betale, siger hun.

Socialdemokratiets ønske er derfor at stoppe Marina City-projektet og i stedet styrke udviklingen af Kolding C med fokus på bæredygtighed og bynær udvikling.

Ville: “Et skridt tilbage”

Beslutningen møder modstand fra Venstre, der sammen med Dansk Folkeparti, SF og Konservative fortsat bakker op om Marina City.

– Det er et projekt, der har været under udvikling i næsten ti år, og som allerede har kostet Kolding Kommune mellem 80 og 100 millioner kroner. Det er et skridt tilbage i udviklingen af vores by, og det vil jeg ikke stå passivt og se på, siger Jakob Ville.

Han understreger, at Venstre ønsker at stå fast på de store investeringer, der kan løfte Kolding som by.

– Jeg vil gerne anerkende, at der er mange gode mennesker, som virkelig har gjort sig tanker om vores bys fremtid – også dem, der bakker op om De Radikales og Socialdemokratiets forslag. Men vi skal ikke være bange for at investere i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi holder fast i Marina City, siger han.

Med Socialdemokratiets udmelding ser det ud til, at byrådet kan stå over for en skarp politisk debat om Koldings udviklingsprioriteter.

VB vandt sikkert

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vejle Boldklub leverede en solid indsats og vandt 4-0 over georgiske FC Dinamo Batumi i holdets anden træningskamp under opholdet i Belek. Emmanouilidis åbnede scoringen, mens Gammelgaard bidrog med to mål og en assist. Ngbakoto scorede også i en kamp, hvor German Onugkha fik et vellykket comeback.

Cheftræner Mihai Teja ændrede på flere positioner i startopstillingen og gik fra en 4-3-3 til en 4-4-2. VB begyndte kampen afventende, men stod bedre defensivt end i den foregående kamp mod Paksi FC. De første chancer tilfaldt Anders K. Jacobsen og Emmanouilidis, mens Tobias Haahr i målet afværgede georgiernes sporadiske forsøg.

Kort før pausen brød Vejle for alvor igennem. Hetemi fandt Emmanouilidis i feltet, og grækeren scorede sikkert til 1-0. Selvom Batumi forsøgte at presse mod halvlegens slutning, lukkede VB defensiven godt af og gik til pause med føringen intakt.

Til anden halvleg skiftede VB hele holdet, og det satte straks sit præg på kampen. Holdet dominerede boldbesiddelsen og satte Batumi under pres. Efter en flot opspilssituation fandt Duin en fri Gammelgaard, der sikkert sparkede 2-0-målet ind.

Gammelgaard var også afgørende ved 3-0-scoringen, hvor han afdriblede sin direkte oppasser og lagde et præcist indlæg til Ngbakoto, der headede bolden i nettet. Kampens sidste scoring faldt i overtiden, da Duin fandt Gammelgaard, der med et præcist venstrebensspark cementerede sejren.

VB-defensiven tillod kun få chancer i anden halvleg, og Gundelund og Flø lukkede effektivt ned for Batumis offensiv. Kampen var en klar forbedring efter nederlaget mod Paksi FC, og sejren vidner om et Vejle-hold, der er ved at finde formen.

Holdet runder træningslejren af med en testkamp mod østrigske SV Ried på fredag.

Første romerske hjelm fundet i Danmark – opdaget ved udvidelse af E45

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En romersk hjelm er for første gang blevet fundet på dansk jord. Hjelmfragmenterne, der stammer fra den yngre jernalder, blev opdaget af VejleMuseernes arkæologer ved en udgravning i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45 nær Løsning Søndermark i Hedensted Kommune. Fundet føjer nye detaljer til den omfattende våbenofring, som for nylig blev udvalgt til Slots- og Kulturstyrelsens liste over årets arkæologiske fund.

Det oplyser Vejlemuseerne i en ny udmelding onsdag.

Unikt fund fra Romerriget

Hjelmfragmenterne består af en nakkeplade og en dekoreret kindplade fra en romersk kamhjelm fra det 4. århundrede. Ifølge VejleMuseerne er der tale om den tidligste hjelm af jern fundet i Danmark og samtidig den eneste romerske hjelm, der er registreret inden for landets grænser.

Ved første øjekast var det ikke klart, hvad de to jernplader stammede fra. Men ved hjælp af røntgenundersøgelser blev det afsløret, at der var tale om en ekstremt sjælden romersk hjelm. Lignende fund er tidligere gjort i Thorsbjerg Mose i Slesvig samt i Sydsverige og på Gotland, men aldrig før i Danmark.

Røntgenfoto af nakke- og kindplade fra romersk hjelm. Bemærk de fine dekorationer på kindpladen til højre. Foto: VejleMuseerne

– Da fundet blev offentliggjort i november 2024 spredte historien sig i løbet af få dage til medier i hele verden, og i en kort periode var den lille jyske by Løsning mere omtalt i verdenspressen, end København, oplyser VejleMuseerne.

Hjelm blev bevidst ødelagt før ofringen

Arkæologerne mener, at hjelmen oprindeligt har været en del af en større krigsbytteofring, hvor våben og udstyr fra en besejret hær blev destrueret og deponeret. I denne periode af jernalderen blev våben og hærudstyr sjældent nedlagt i hel tilstand – lansespidser blev skilt fra stager, sværdklinger fra sværdgreb, og genstande blev fordelt mellem de krigsførende parter.

Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring. Foto: VejleMuseerne

– Lansespidser skilles fra stager, sværdklinger fra sværdgreb og udstyr destrueres og deles ud mellem parterne der har deltaget i krigshandlinger. Den fraværende kindplade og hjelmkalot er derfor sandsynligvis blevet fordelt ud til en anden part, forklarer arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen.

Han mener, at de manglende genstande sandsynligvis er blevet fordelt til en anden part i krigshandlingerne.

Hvordan endte en romersk hjelm i Jylland?

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvordan en romersk hjelm er havnet i det germanske Jylland, langt fra Romerrigets grænser. Ifølge Elias Witte Thomasen kan hjelmen enten have tilhørt en germansk hærleder, der har tjent i Romerrigets hjælpetropper (auxilia), eller være blevet plyndret fra en romersk legionær under træfninger nær imperiets nordlige grænse.

– I sin egen ret, og i samspil med de øvrige deponeringer af våben- og hærudstyr på lokaliteten, udgør hjelmen dermed et væsentligt bidrag til forståelsen af jernalderens militære elite, så vel som kontakten til den magtfulde nabo mod syd – Romerriget, uddyber VejleMuseerne yderligere.

Våbenofring afslører omfattende militære aktiviteter

Den romerske hjelm er blot én af mange bemærkelsesværdige genstande fundet i våbenofringen ved Løsning Søndermark. Blandt fundene er 119 lanser og spyd, otte sværd, fem knive, tre pilespidser og en økse. Derudover er der gjort fund af en ringbrynje, fragmenter af mindst to edsringe eller halsringe samt et bidsel og dele af et signalhorn. Ud over krigsudstyret er der også fundet store mængder keramik, flint og andre genstande, der viser, at området har været beboet gennem flere tusinde år.

Dronefoto af udgravningen ved Løsning Søndermark, E45. Foto: VejleMuseerne

Fundet bekræfter vigtigheden af arkæologiske undersøgelser

Udgravningen ved Løsning Søndermark er en del af de større forundersøgelser i forbindelse med udvidelsen af motorvej E45. Ifølge Christian Juel, museumsinspektør og leder af arkæologiafdelingen på VejleMuseerne, viser fundet, hvor meget ny viden systematiske arkæologiske undersøgelser kan give.

– Udgravningerne har givet et unikt 16 kilometer langt kig ind i Hedensteds fortid, lige fra ældre stenalder for 10.000 år siden, over middelalderen og frem til nutiden. – Og det er en fantastisk mulighed for at blive klogere på vores fælles historie, siger han.

Se hjelmen på Kulturmuseet i Vejle

Fra lørdag den 8. februar 2025 kan dele af fundet, herunder pladerne fra den romerske hjelm, ses på Kulturmuseet i Vejle. Udstillingen vil være åben indtil påsken 2025, og der er gratis adgang.

1...737475...109Side 74 af 109
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER