POLITIK. Regionsrådet har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der i løbet af 2026 skal udarbejde en politik og en handleplan for børn og unge som patienter og pårørende. Samtidig er Bettina Eriksen fra Liberal Alliance udpeget som formand for udvalget.
Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar, hvor der var enighed om både udvalgets nedsættelse og formandskabet. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og er midlertidigt nedsat for 2026 som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter regionsrådsvalget i november.
Baggrunden for udvalget er et ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der enten selv er patienter eller pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. Når sygdom rammer tidligt i livet, eller når børn og unge står tæt på alvorlig sygdom i familien, stiller det særlige krav til sundhedsvæsenets rammer og tilgang.
Bettina Eriksen peger på, at børn og unge har andre behov end voksne patienter.
»Børn og unge er ikke patienter som alle andre. De har særlige ønsker og behov i forhold til både behandling og ophold på sygehuset – det kan være ønsket om tøj, der passer, eller behovet for balancen mellem ungdomsliv og kliniske kontroller, hjælp til at navigere med forældres ændrede roller i mødet med lægerne, også når barnet bliver ældre. Børn og unge stiller krav og forventer at blive taget alvorligt. Derfor er det meget positivt, at vi nu får en politik og handleplan, der tager udgangspunkt i deres behov. Jeg ser meget frem til arbejdet,« siger hun.
Udvalget skal arbejde frem mod at skabe en fælles regional tilgang til børn og unge som patienter og pårørende på tværs af sygehusene. I regionens budgetaftale for 2026 er der allerede afsat politisk opmærksomhed til området med fokus på både fysisk og mental sundhed samt bedre sammenhæng i patientforløb.
Der er samtidig et særligt politisk ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der er pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg eller går bort.
»Sygdom og død er stadig tabubelagt for mange, og det rammer især børn og unge, der er pårørende. Det er svært nok for voksne at stå med sorgen og afmagten, men børn og unge har i lige så høj grad brug for en hånd i ryggen og nogen at tale med om deres tanker og følelser i forbindelse med skelsættende livsbegivenheder. Derfor vil vi som udvalg i det kommende år arbejde for at sikre bedre hjælp til børn og unge, der har alvorligt syge søskende eller forældre, eller som mister et familiemedlem,« siger Bettina Eriksen.
Ud over formanden består udvalget af næstformand Anne Fabricius fra Socialdemokratiet samt yderligere syv regionsrådsmedlemmer på tværs af partierne. I arbejdet skal udvalget blandt andet inddrage sygehusenes ungepaneler, som består af unge med kroniske eller langvarige sygdomme.
Udvalget skal afholde fire møder i løbet af 2026 og forventes at aflevere et udkast til både politik og handleplan til regionsrådets behandling ved årets udgang.
SPORT. Når DIF DM-ugen til sommer vender tilbage til Herning, bliver det med både fødselsdag og rekord i bagagen. Eventet fejrer femårsjubilæum og kan samtidig præsentere det mest omfattende program til dato med danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene.
Det betyder, at publikum i løbet af ugen kan opleve konkurrencer i mere end 80 discipliner, og samlet set bliver der kåret omkring 135 danmarksmestre. Dermed bliver jubilæumsudgaven den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest.
Siden den første DM-uge i 2022 har ambitionen været at samle mesterskaber på tværs af idrætsgrene og skabe nye rammer for, hvordan sport opleves. Ifølge Danmarks Idrætsforbund har netop nærheden mellem publikum og atleter været en bærende idé. DIF’s formand Hans Natorp siger »Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen.«
Han peger samtidig på, at den store opbakning fra publikum også forpligter. »Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år.«
Herning er igen værtsby for eventet, og kommunen ser frem til at byde både atleter og tilskuere velkommen. Borgmester Dorte West forventer, at stemningen fra sidst gentager sig. Hun siger »Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år.«
Programmet byder både på velkendte sportsgrene som cykling, beachvolley og dans samt en række debutanter. Blandt de nye navne på DM-ugens scene er baseball5, floorball i både 3 mod 3 og paraudgave, fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning. Samtidig bliver der også gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot.
Hvordan byens rum helt konkret bliver taget i brug under DM-ugen, bliver først offentliggjort tættere på afviklingen. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med specialforbundene, frivillige, værtsbyen Herning og Danmarks Radio.
POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der skal styrke og udvikle det dansk-tyske samarbejde. Samtidig er Mette Bossen Linnet fra Venstre udpeget som regionens særlige repræsentant på området og bliver dermed formand for det nye udvalg.
Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og blev aftalt som en del af konstitueringsaftalen efter regionsrådsvalget i november. Med nedsættelsen ønsker regionsrådet at samle og styrke det overordnede politiske arbejde med det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland.
Som grænseregion har Region Syddanmark ifølge regionsrådet en særlig mulighed for at videreudvikle samarbejdet på tværs af grænsen og udnytte de potentialer, der ligger i fælles initiativer inden for blandt andet erhverv, uddannelse, kultur og mobilitet.
Mette Bossen Linnet ser frem til opgaven, som hun beskriver som både personlig og vigtig for landsdelen.
»Som tøndring har grænselandet og det grænseoverskridende samarbejde altid været en naturlig del af mit liv, og det er et vigtigt emne for det sønderjyske område. Jeg glæder mig til at tage hul på arbejdet, men er også ydmyg over for opgaven. Meget i det grænseoverskridende samarbejde fungerer heldigvis godt, og meget er blevet bedre bare i min levetid. Samtidig ved jeg godt, at når man arbejder på tværs af landegrænser, kultur, sprog, velfærdssystemer osv., så kræver det stor tålmodighed og vedholdenhed at skabe resultater. For mig er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvor vi kommer fra, men samtidig arbejder for, at det dansk-tyske samarbejde også er relevant i nutiden for de nye generationer,« siger hun.
Udvalget får også fokus på den kulturelle dimension af samarbejdet. Ifølge Mette Bossen Linnet spiller kultur og mellemfolkelige relationer en afgørende rolle for det gode forhold mellem Danmark og Tyskland.
»Den fredelige sameksistens mellem Danmark og Tyskland er bl.a. et resultat af gensidig forståelse og respekt for hinandens kulturer og baggrund. I en usikker verden er det endnu vigtigere, at vi taler sammen og forstår hinanden. Her skaber det mellemfolkelige og kulturelle samvær stor værdi og kan være gode trædesten i mange andre sammenhænge,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at regionen i budgettet for 2026 har afsat 500.000 kroner til at undersøge muligheden for at etablere en dansk-tysk kulturfestival.
»Derfor synes jeg også, at ideen om at fremme en dansk-tysk kulturfestival er en god ide. Vi har i budget 2026 allerede afsat 500.000 kr. til at undersøge, om der er grundlag for at skabe sådan en festival, og jeg har noteret mig, at der er mange aktører, der har støttet idéen. Jeg glæder mig til sammen med gode samarbejdspartnere at undersøge nærmere, hvordan vi kan komme videre med ideen,« siger hun.
Det nye udvalg skal blandt andet arbejde med regionens strategiske samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, mulighederne i EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark, samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig samt dialogen med mindretallenes organisationer i grænselandet.
Ud over Mette Bossen Linnet består udvalget af regionsrådsformand Bo Libergren samt Poul Erik Jensen og Kim Lund. Udvalget skal mødes to til fire gange årligt og afrapportere én gang om året til regionsrådet.
POLITIK. Danmark og Kina har taget endnu et skridt mod en mere klimavenlig global skibsfart. Tirsdag har erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi underskrevet en ny samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne maritime teknologier.
Aftalen blev underskrevet i Beijing og markerer en styrkelse af det i forvejen tætte maritime samarbejde mellem de to lande. Målet er at fremme udviklingen af grønne løsninger i skibsfarten og bidrage til at reducere udledningen fra verdens flåder.
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov bygger aftalen videre på Danmarks lange tradition inden for international skibsfart og grøn teknologi. Han siger »Danmark har i generationer banet vejen for international skibsfart. Den danske maritime industri er helt fremme på grønne teknologier, og vi har store ambitioner om at styrke den grønne omstilling af skibsfarten.«
Han peger samtidig på, at aftalen både styrker samarbejdet med Kina og sender et signal internationalt. »Med denne aftale sætter vi yderligere handling bag ordene og understreger vores tætte, maritime partnerskab med Kina. Samtidig sender vi et klart signal til resten af verden om, at vi tager den grønne omstilling alvorligt.«
Samarbejdet skal blandt andet styrke dialogen og udviklingen af grønne maritime teknologier inden for rammerne af Den Internationale Maritime Organisation. Initiativerne skal samtidig bidrage til at nedbringe skibes udledninger og fremme brugen af mere klimavenlig skibsteknologi.
Aftalen vurderes at have et betydeligt potentiale for den danske maritime sektor. Kina står for mere end halvdelen af verdens ordrer på nye skibe, og i 2024 lød den danske eksport af maritime varer og serviceydelser til Kina på 3,1 milliarder kroner.
Den nye samarbejdsaftale viderefører en tidligere aftale, som blev indgået under erhvervsministerens besøg i Kina i 2023. Det maritime samarbejde mellem Danmark og Kina går endnu længere tilbage og blev første gang formaliseret i 1974, da de to lande indgik en bilateral aftale om maritim transport.
POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har nedsat et nyt særligt rådgivende udvalg, der skal arbejde med den kommende epx-reform, og samtidig er Susanne Dyreborg fra Danmarksdemokraterne udpeget som formand.
Baggrunden er en national aftale fra februar 2025, der baner vejen for en ny gymnasieuddannelse frem mod 2030. Reformen indebærer en markant omlægning af uddannelseslandskabet, hvor både den kommunale 10. klasse og hf udfases, mens den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx oprettes. I den proces får regionerne en central rolle, særligt når det gælder lokal dialog og planlægning.
På regionsrådsmødet den 26. januar 2026 blev det derfor besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, som i løbet af 2026 skal arbejde med den regionale del af udrulningen af epx. Udvalget skal blandt andet forholde sig til, hvordan reformen påvirker de syddanske uddannelsesinstitutioner, og hvordan uddannelsen bedst placeres i regionen.
Udvalget består af ni medlemmer fra regionsrådet og skal fungere som rådgiver for det samlede regionsråd. Opgaverne spænder fra dialog med uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til udarbejdelse af analyser og bidrag til den fremtidige regionale uddannelsesstrategi.
Susanne Dyreborg ser frem til opgaven og peger på, at reformen rummer nye muligheder for unge i regionen. Hun siger »Epx-reformen er et spændende skridt mod en ny type gymnasieuddannelse, der giver de unge et mere praktisk orienteret alternativ til det nuværende gymnasium, og hvor de kan tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl og opleve et stærkt ungdomsmiljø. Udvalget vil være med til at igangsætte en god udrulning af reformen her i Region Syddanmark.«
Hun fremhæver samtidig, at regionen får en vigtig rolle i de lokale drøftelser om, hvor uddannelsen skal placeres, så der både tages hensyn til unges transportafstand og til uddannelsens faglige og økonomiske bæredygtighed. »Jeg ser frem til at lede det rådgivende udvalg og bidrage til dette betydningsfulde udviklingsarbejde, som har potentiale til at styrke uddannelsesområdet og skabe nye muligheder for unge i regionen.«
Udvalgets arbejde løber frem til udgangen af 2026, hvorefter det automatisk ophører. Herefter overgår opgaverne til Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse samt regionsrådet. Det rådgivende udvalg har ikke selvstændig beslutningskompetence, men skal alene komme med anbefalinger.
Ud over formanden består udvalget af repræsentanter fra flere partier i regionsrådet, herunder Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne.
Der er målmandsaftener, hvor rytmen sidder fra første bold, og så er der de aftener, hvor kampen langsomt skal spilles i gang – ikke bare for holdet, men også for den sidste skanse. Mod Tyskland begyndte det for Danmark i den sidste kategori. De første tyske afslutninger fandt vej forbi, og efter syv forsøg stod Emil Nielsen med én redning. Ikke alarmerende i sig selv, men nok til at give en fornemmelse af, at det ikke var en aften, hvor alt kom af sig selv.
Alligevel blev kampen ikke formet af den start. Tværtimod. Som minutterne gik, ændrede dynamikken sig. Afslutningerne blev læst tidligere, bevægelserne foran ham mere genkendelige, og i takt med at Danmark fik bedre greb om det defensive arbejde, voksede målmandsindsatsen med. Kampen endte med en redningsprocent på 35 – et tal, der dækker over en præstation, som først og fremmest handlede om at finde fodfæste undervejs.
Efter kampen var det netop helheden, der fyldte mest for Emil Nielsen. Ikke tallene, men resultatet – og modstanden.
»Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at vi vinder. Jeg synes, at tyskerne spiller godt. Jeg synes, det er et godt hold.«
Han vender hurtigt blikket mod kampens udvikling og peger på forskellen mellem de to halvlege. Ikke som kritik, men som konstatering.
»Jeg er rigtig tilfreds med specielt anden halvleg. Jeg synes, første halvleg kunne vi måske lidt… ja, vi skulle måske have været lidt bedre til at løbe af.«
For Emil Nielsen var udfordringen dog ikke kun taktisk. Også fysisk og mentalt var optakten anderledes end normalt. Han beskriver en fornemmelse af ikke helt at være dér, hvor han gerne ville være, da kampen blev fløjtet i gang.
»Jeg følte bare ikke, at jeg var der 100 procent inden kampstart.«
Det var ikke noget, der forhindrede ham i at spille, men nok til, at kampen skulle findes frem i stedet for bare at komme.
»Det er ikke noget, der gjorde, at jeg var påvirket på den måde.«
I den proces blev rammerne en faktor. Ikke som forklaring, men som medspiller.
»Så er det godt, at vi har 15.000 i ryggen, som kan give en lidt energi.«
At komme skævt fra start er et vilkår for målmandsposten. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvordan man reagerer på det – især i en kamp, hvor konsekvensen er en plads i EM-semifinalen.
»Jeg var overhovedet ikke tilfreds med at starte med én redning på otte skud.«
Derfor betød det også noget for ham, at kampen ændrede karakter, og at han selv blev en del af vendingen.
»Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fik kommet tilbage og fik reddet nogle bolde efterfølgende.«
Han peger samtidig på kvaliteten i modstanden som en del af forklaringen på den vanskelige start.
»Jeg synes også, at tyskerne er nogle utrolig dygtige skytter og nogle utrolig dygtige spillere.«
Og erkender, at der var behov for justering.
»Jeg skulle måske lige omstille mig.«
Selv efter en sejr, der sikrer Danmark en plads blandt de sidste fire, er der dog ingen selvtilfredshed. Emil Nielsen taler åbent om de bolde, han stadig gerne vil gøre mere ved.
»Jeg synes også, at jeg har nogle bolde, jeg godt kan gøre mere ved. Der er plads til forbedringer.«
Det er netop de marginaler, han tager med sig videre.
»Det satser vi på, at jeg kan tage med til semifinalen.«
Sejren over Tyskland skal også ses i lyset af det sted, Danmark kom fra. Nederlaget til Portugal ændrede hele præmissen for mellemrunden og efterlod holdet uden point – og uden spillerum.
»Hvis jeg havde fået at vide efter Portugal-kampen, at vi stod her nu, havde jeg ikke troet på det.«
I stedet blev opgaven gjort mere enkel og mere brutal.
»Vi har set de næste fire kampe efter Portugal som finaler allesammen.«
Derfor er der også lettelse i stemmen, når han taler om situationen nu.
»Vi er sindssygt glade, og vi skal også have lov til at være glade.«
Presset har været til at tage og føle på.
»Det var selvfølgelig presset efter, vi tabte til Portugal.«
Men ifølge målmanden har reaktionen været den rigtige.
»Jeg synes virkelig, at vi er i vores rolle og har spillet rigtig godt de sidste tre kampe.«
Erfaringen spiller ind. Emil Nielsen trækker paralleller til EM for to år siden, hvor et lignende scenarie endte anderledes.
»Vi stod i samme scenarie for to år siden til EM, hvor vi tabte til Slovenien, og det skal vi ikke gøre igen.«
Derfor handler det nu ikke om at spekulere for langt frem.
»Det vigtigste er, at vi tager noget selvtillid med.«
Danmark er i EM-semifinalen. Ikke fordi alt var perfekt fra start, men fordi holdet – og målmanden – fandt deres niveau, mens kampen stadig var åben.
Danmark slog Tyskland 31–26 i Jyske Bank Boxen og spillede sig i EM-semifinalen efter en kontrolleret anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller.
Fortet stod igen – og denne gang med en port direkte ind i semifinalen.
Danmark spillede sig blandt EM’s sidste fire med en sejr på 31–26 over Tyskland i en Jyske Bank Boxen, der langsomt rejste sig i takt med, at kampen gled over i dansk kontrol. Det var ikke en kamp, der blev afgjort i et ryk, men én hvor tålmodighed, taktiske greb og et målmandsspil i absolut topklasse langsomt trak tænderne ud på tyskerne.
Allerede fra første minut var der intensitet. Mathias Gidsel bragede Danmark i front, men Tyskland svarede hurtigt igen via straffekast og fysisk pres i det danske forsvar. Emil Nielsen havde svære betingelser i åbningen, og tyskerne fik både straffe og gennembrud, men Danmark stod imod. Gidsel scorede igen, Lauge løb hurtigmidte, og Magnus Saugstrup blev spillet fri, mens Boxen allerede efter få minutter kogte.
Midt i halvlegen begyndte balancen at tippe. Emil Nielsen tog flere afgørende redninger, blandt andet på Juri Knorr, og Niclas Kirkeløkke viste iskoldhed fra fløjen, selv om han egentlig var placeret der af taktiske hensyn. Pytlick kom på tavlen i overtal, Gidsel fortsatte sin aggressive tilgang mod større modstandere, og Danmark fik skabt et lille hul. Ved 11–8 efter 20 minutter var der for første gang luft i kampen.
Tyskland hang dog på. Grgic løsnede missiler udefra, Späth tog et par vigtige redninger, og Pytlick kæmpede med sin effektivitet. Alligevel gik Danmark til pause foran 13–12, efter en halvleg hvor forskellen lå mere i fornemmelsen end på tavlen. Danmark havde momentum, men kampen var langt fra afgjort.
Efter pausen ændrede billedet sig gradvist. Danmark justerede offensivt med Gidsel som playmaker, Hoxer på højre back og Kirkeløkke fastholdt på fløjen. Det gav bedre flow, selv om de første minutter var præget af brændte chancer og en periode på otte minutter uden dansk scoring. Späth stod varmt, men det gjorde Emil Nielsen også, som blandt andet tog en fri afslutning fra Rune Dahmke.
Vendepunktet kom midt i anden halvleg. Udvisninger begyndte at falde ud til dansk fordel, Kirkeløkke trak straffekast, og Emil Jakobsen omsatte sikkert. Pytlick fandt endelig rytmen og scorede på både gennembrud og kontra, mens Gidsel brød sin egen lille måltørke. Ved 17–14 efter 40 minutter tog tyskerne timeout, men grebet var allerede ved at glide.
Herefter trak Danmark fra. Emil Nielsen stod frem med redning nummer ni, ti, elleve og tolv, Gidsel bragede bolden i nettet til 19–15, og Kirkeløkke scorede endnu en gang fra en spids vinkel, der ikke tilgav fejl. Da Pytlick løb kontra og gjorde det til 23–16, fulgte et tysk krisemøde, men svaret udeblev.
I slutfasen blev det kontrolleret. Danmark gik i syv mod seks, roterede i opstillingen og spillede tiden klogt. Hoxer meldte sig ind med kanonskud, Pytlick leverede en vild anden halvleg og nåede op på otte mål, og Boxen rejste sig, da sejren blev tydelig. Emil Nielsen blev efter kampen kåret til kampens spiller, efter 14 redninger og en præstation, der bar Danmark gennem de afgørende faser.
31–26 stod der, da uret løb ud. Danmark er i semifinalen – ikke på grund af én stor periode, men fordi strukturen holdt, justeringerne sad, og fordi fortet igen viste sig umuligt at indtage, når kampene spidser til.
Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på onsdag mod Norge.
GASTRONOMI. Der er stadig noget, der mangler, når man træder ind ad døren ved Ved Kanalen. Ikke fordi stedet er ufærdigt på den forkerte måde, men fordi det befinder sig i den fase, hvor beslutninger stadig bliver taget, mens dagene går. Et bord står klar, et andet mangler sin endelige plads, og i køkkenet er der både aktivitet og ventetid på samme tid. Det er sådan, det ser ud, når et sted er tæt på at åbne, men endnu ikke helt er landet.
Det er også derfor, tidspunktet føles rigtigt at vende tilbage.
Ved Kanalen er snart klar til at slå dørene op, og denne gang med en tydeligere idé om, hvad stedet skal være i hverdagen. Ikke alene som et særligt sted til særlige aftener, men som et sted, man faktisk kan bruge, også når det bare er en onsdag, og man ikke har lyst til at gøre et stort nummer ud af det.
Ved Kanalen ligger midt i Kanalbyen, hvor hverdagen snart rykker ind. Foto: Fredericia AVISEN
Malthe Bruun Nielsen er det ansigt, mange vil møde, når stedet åbner. Han har været med før, men står nu mere tydeligt frem i rollen og taler åbent om, hvorfor der er blevet justeret på både retning og ambition. »Vi prøver at lave det til en bistro, hvor det hele er mere uformelt og lettere at gå til. Et sted, hvor man ikke nødvendigvis skal planlægge besøget i god tid, men bare kan komme forbi,« siger han.
Det er ikke sagt med afstand til det, der var, men med erfaring. Erfaringen af, at et koncept godt kan fungere på tallerkenen og stadig være svært at få til at hænge sammen i hverdagen, især hvis besøget kræver planlægning og en særlig anledning. »Jeg ved godt, at det har været svært hernede i en periode,« fortæller han nøgternt.
Erkendelsen kom ikke som et chok, men gradvist, gennem samtaler med folk i området. Med naboer og med gæster, der egentlig gerne ville stedet, men som ikke altid følte, at det passede ind i deres hverdag. »Vi har mødt mange, der bor her i nærheden, som sagde, at det var lidt for dyrt, eller at det simpelthen blev noget, man kun gjorde en gang imellem,« fortæller han. Derfor handler skiftet ikke om at skrue ned for kvaliteten, men om at skrue ned for forpligtelsen. Om at gøre det lettere at kigge forbi, også uden at det behøver være en hel aften. »Det kunne også fungere som en lille vinbar, hvor man ikke nødvendigvis behøver at komme og spise. Man kan godt komme ind for et glas, sidde lidt og gå igen,« siger han.
Stigen er stadig fremme, mens de sidste justeringer bliver lavet. Foto: Fredericia AVISEN
Indretningen afspejler den tanke. Sofaen og lænestolen er ikke sat ind for at være smarte, men for at signalere, at tempoet gerne må være lavere, og at det er i orden at blive siddende lidt længere. »Vi har egentlig talt om det som et klubhus,« smiler Malthe. Ikke et klubhus i traditionel forstand, men et sted, hvor man kommer igen, hvor ansigter bliver genkendelige, og hvor det ikke føles fremmed at vende tilbage.
Skiftet har dog ikke kun handlet om rummet og gæsterne, men i lige så høj grad om køkkenet og den måde, der bliver arbejdet på. For Malthe har det ikke været et spørgsmål om at justere et menukort eller finde nye retter, men om at give slip på en del af det håndværk, han selv er formet af.
Hvis han skal pege på én detalje, der indkapsler forandringen, er det pincetten. »Jeg er jo glad for mine pincetter, så for mig har det betydet, at jeg i hvert fald i en periode skal lægge dem lidt væk og arbejde på en anden måde,« siger han.
Pincetten har været et redskab for præcision og kontrol, for den sidste justering, som først giver mening, når alt andet allerede er fast. At lægge den væk er derfor ikke et opgør med ambitionen, men en erkendelse af, at ambitionen skal bruges anderledes. »Det betyder ikke, at vi aldrig kommer til at stramme op igen. Vi kommer stadig til at have specialaftener engang imellem, hvor jeg godt kan finde på at hive pincetten frem,« fortæller han.
Der er stadig en del arbejde tilbage, før alt falder på plads i Ved Kanalen, fortæller Malthe Bruun Nielsen. Foto: Fredericia AVISEN
Men i hverdagen er det noget andet, der skal fylde. Mad, der kan holde til gentagelse, og retter, man kan vende tilbage til, uden at det mister sin værdi, bare fordi man har været der før. Når han ser tilbage på beslutningen, er forklaringen enkel. »Jeg tror simpelthen ikke, at stedet kunne bære det gamle koncept i længden,« siger han og tilføjer, at beslutningen i dag føles rigtig. »Det føles helt rigtigt.«
Efterhånden som samtalen bevæger sig videre, glider fokus væk fra koncepter og over på det mere jordnære. På menneskene. På hverdagen. På det, der først viser sig, når et sted begynder at blive brugt igen og igen.
Han taler om køkkenet som et fælles arbejdsrum, ikke kun som et sted, hvor maden bliver lavet, men som et sted, hvor tempo og relationer skal kunne holde i længden. »Der opstår et fællesskab, både blandt personalet og blandt stamgæsterne, som jeg faktisk ikke havde oplevet før, jeg startede i faget,« siger han.
Indretningen er stadig i bevægelse frem mod åbningen. Foto: Fredericia AVISEN
Det er den erfaring, han tager med sig ind i det nye Ved Kanalen. Tanken om, at et sted først fungerer for alvor, når relationerne begynder at gentage sig, og når ansigter ikke længere føles nye, men velkendte.
I køkkenet betyder det mad, der får lov at tage sig tid. Brasserieretter og simremad, hvor smagen bygges op over timer frem for minutter, og fisk og skaldyr, som giver sig selv ved kanalen og passer ind i både stedet og rytmen. »Vi holder også fast i smørrebrød til frokost, fordi det simpelthen er sjovt at lave, og fordi det fungerer i hverdagen,« fortæller han.
Kokkeelev Emre Basoda blander sig også undervejs, da snakken falder på, hvad der skal adskille Ved Kanalen fra andre steder i byen, og han peger især på håndværket og måden, de vil arbejde på i hverdagen. »Vi har ikke nogen snydveje. Vi tager det hele fra bunden af og serverer noget ærligt lækkert mad,« smiler han.
Også aftenen er tænkt mere åben end før. Man kan komme for én ret, for et glas vin, eller blive hængende, hvis det er den type aften. »Det bliver mere alsidigt og mere for alle, uden at det bliver ligegyldigt,« forklarer Malthe.
Små noter og huskelister fylder stadig mere end menukortet. Foto: Fredericia AVISEN
Noget har dog allerede overrasket ham, nemlig den interesse, stedet har mødt, også før dørene er åbnet. »Jeg tror, det, der har overrasket mig mest, er, hvor meget folk faktisk går op i det, og hvor mange der har henvendt sig og sagt, at de glæder sig.«
Når han ser et år frem, handler drømmene ikke om store ord eller nye koncepter, men om gentagelse og genkendelse. »Jeg håber, der kommer mange stamgæster, og at det bliver et sted, hvor folk har lyst til at komme tilbage igen, også uden at det behøver være noget særligt hver gang,« siger han. Og succeskriteriet er stadig det samme. »Hvis folk går herfra og er lidt gladere end i går, så har det været en succes.«
Ved Kanalen åbner ikke med løfter om noget ekstraordinært, men med en ambition om at være der, blive brugt og finde sin plads i hverdagen.
Endnu en EM-dag, endnu et brag. Klokken 20:30 tager Danmark imod Tyskland i den tredje mellemrundekamp i Jyske Bank Boxen. Kampen kan her følges live i tekst.
Middelfart vil ikke længere måles på, hvor mange turister der kommer gennem byen. I stedet skal fremtidens turisme skabe værdi for dem, der bor her – og for dem, der vælger at besøge byen med tid, nysgerrighed og respekt for stedet.
Det er den grundlæggende tanke i VisitMiddelfarts nye strategi frem mod 2030. En strategi, der markerer et tydeligt kursskifte i måden, Middelfart vil arbejde med turisme, byudvikling og branding på. Hvor mange destinationer konkurrerer om synlighed, events og volumen, vælger Middelfart bevidst en anden vej. Strategien lægger op til færre, men bedre oplevelser – og til en turisme, der er tæt forbundet med byens hverdagsliv, natur og lokale fællesskaber.
Det er ikke blot et spørgsmål om markedsføring, men om hvilken by Middelfart ønsker at være. Et centralt greb i strategien er, at turismen ikke må udvikles løsrevet fra hverdagen i byen. Tværtimod skal den understøtte den.
Oplevelser, arrangementer og initiativer skal give mening for borgerne – ikke kun for besøgende. Turister betragtes som gæster i byen, ikke som kunder, der skal forbruges mest muligt.
Det betyder blandt andet, at VisitMiddelfart fremover vil være mere selektiv i forhold til, hvilke projekter og aktiviteter der prioriteres. Initiativer, der alene handler om at trække mange mennesker til på kort tid, får lavere prioritet end oplevelser, der skaber langsigtet værdi.
Ifølge strategien er en levende bymidte, fungerende hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber forudsætningen for, at turisme overhovedet giver mening.
Strategien markerer også et opgør med klassisk destinationsmarkedsføring. VisitMiddelfart vil ikke længere sælge byen med glatte slogans, superlativer og standardbilleder. I stedet skal fortællingen tage udgangspunkt i det ægte, det sanselige og det uperfekte.
Det kan være langsomme naturoplevelser ved Lillebælt, små kulturelle formater, hverdagsøjeblikke eller stemninger, der ikke nødvendigvis kan planlægges i detaljer.
Strategien taler om at vise byen frem, som den er – ikke som man gerne vil have, den skal se ud. Fortællingen skal være ærlig og genkendelig for dem, der bor her, og meningsfuld for dem, der besøger.
Naturen spiller en central rolle i strategien, men på en anden måde end traditionel naturturisme. Lillebælt, kysten og landskabet omkring Middelfart skal ikke blot være baggrund for selfies eller hurtige besøg. Naturen skal opleves med tid, ro og nærvær.
Strategien lægger op til små formater, guidede oplevelser og aktiviteter, der inviterer til fordybelse frem for hastighed. Naturen ses som en aktiv medspiller i oplevelsen – ikke blot som en seværdighed.
Det betyder også, at man vil arbejde mere med årstider, stilhed og gentagelige formater, der kan vende tilbage uden at slide på omgivelserne.
Erhvervslivet får en ny rolle
For hoteller, restauranter, butikker og oplevelsesaktører betyder strategien også nye forventninger. VisitMiddelfart lægger op til, at medlemskab ikke blot handler om synlighed, men om aktiv deltagelse i byens udvikling. Aktører, der ønsker at være en del af fællesskabet, skal bidrage til helheden og arbejde i tråd med strategiens værdier.
Det handler ikke om eksklusion, men om prioritering. Ressourcer skal bruges dér, hvor de skaber størst værdi – både økonomisk, kulturelt og socialt.
Samtidig peger strategien på, at turisme kan være en løftestang for detailhandel, byliv og bosætning, hvis den tænkes sammen med byens øvrige udvikling.
Strategien lægger ikke skjul på, at Middelfart fravælger masseturisme. Byen ønsker ikke at konkurrere på volumen eller på store, kopierbare events, der lige så godt kunne finde sted andre steder. I stedet vil Middelfart udvikle sin egen profil – baseret på lokal identitet, natur og fællesskab.
Det er et valg, der også indebærer fravalg. Ikke alle projekter skal gennemføres. Ikke alle idéer skal realiseres. Og ikke alle gæster er nødvendigvis de rigtige gæster.
Men ifølge strategien er det netop denne tydelighed, der på sigt kan gøre Middelfart mere attraktiv – både som besøgsby og som sted at bo. Et gennemgående tema i strategien er, at turisme ikke er en isoleret disciplin, men et fælles ansvar.
VisitMiddelfart vil arbejde tættere sammen med kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere for at sikre, at udviklingen sker med lokal opbakning og ejerskab.
Strategien lægger op til mere dialog, flere partnerskaber og større åbenhed om prioriteringer og fravalg. Målet er ikke hurtige resultater, men en langsigtet udvikling, hvor Middelfart forbliver et sted med plads til både hverdag og gæster.
Med Strategi 2030 sender VisitMiddelfart et klart signal: Turisme skal ikke ændre byen – den skal passe ind i den. Og i Middelfart starter udviklingen ikke med gæsterne, men med dem, der allerede er her.
