7.9 C
Copenhagen
søndag 9. november 2025

Hotel Vejlefjord er kåret som Jyllands bedste hotel – og udvider spauniverset med nye oplevelser

0

BUSINESS. Hotel Vejlefjord kan igen kalde sig Jyllands bedste hotel. For tredje gang har hotellet modtaget prisen ved Danish Travel Award, hvor vinderen findes på baggrund af en brugerundersøgelse udført af Epinion.

Prisen vækker stor stolthed hos hotellets direktør Flemming Jakobsen, der fremhæver både medarbejdernes engagement og den løbende udvikling af hotellets wellnessunivers.

»Jeg er utrolig stolt af vores entusiastiske team, der hver dag skaber arbejdsglæde og trivsel – noget, der smitter direkte af på gæsterne. Prisen kan også ses som et resultat af, at vi løbende udvikler vores wellnessudbud efter gæsternes ønsker, og nu glæder vi os til at åbne vores nyeste skud på stammen,« siger han.

Det nyeste skud på stammen er et 60 kvadratmeter stort Thalasso Spa, hvor gæsterne kan flyde vægtløse i varmt saltvand under åben himmel. Det nye spaområde erstatter hotellets tidligere indendørs saltvandsbassin, som lukkes for at beskytte bygningens konstruktion mod saltdampe. Investeringen på fire millioner kroner skal imødekomme de 60.000 årlige gæsters ønske om dybere, stressdæmpende oplevelser.

»Thalasso Spa er blandt vores mest besøgte faciliteter, og det hænger sammen med den måde, vi lever på i dag. Spagæsterne søger mere end et kort pusterum. De vil helt ned i kroppen og slippe tankerne. I modsætning til en seng er man vægtløs i saltvandet, uden tryk på kroppen. Det giver en dybere form for genopladning, hvor et kvarter kan føles som flere timers søvn,« siger Flemming Jakobsen.

En forskningsartikel i Scientific Reports fra 2024 viser, at en times flydeterapi i saltvand reducerer træthed, spændinger og angst signifikant mere end traditionel hvile i rolige omgivelser.

Wellness midt i naturen

Det nye udendørs spa bliver placeret midt i skoven, omgivet af marehalm og naturmaterialer. Glasvægge reflekterer lyset og gør det muligt at nyde udsigten året rundt.

»Vi oplever stor efterspørgsel på udendørs faciliteter. Spagæsterne vil bringes helt tæt på naturen og kan i bassinet flyde og følge årstidernes rytme – fra lysegrønne forårsskud til efterårsblade og sne. På frostklare dage vil det varme saltvand og den kolde luft skabe en sansemættet kontrast,« siger Flemming Jakobsen.

En investering i fremtidens spaoplevelser

Udvidelsen af Thalasso Spa er kun begyndelsen på en større plan. I løbet af 2025 vil Hotel Vejlefjord investere yderligere op mod ti millioner kroner i at udvide spauniverset med flere nye oplevelser.

»Vi vil give gæsterne en dybere spaoplevelse i et helt rum dedikeret til fordybelse. De nye spaudbud er inspireret af spa-traditioner fra udlandet og inkluderer Caldarium, som er et varmt afslapningsrum, Hamam, der er et klassisk tyrkisk dampbad, og Rasul, hvor man oplever lerbad med varme og damp,« fortæller han.

Med de kommende investeringer realiserer hotellet en mangeårig ambition om at være blandt Europas førende spadestinationer.

»Vi realiserer en mangeårig drøm om at blive et af de få spahoteller med op mod 20 forskellige aktiviteter og et udbud, der placerer os i den europæiske superliga. Målet er at imødekomme spagæsternes voksende behov for at fordybe sig i wellness på mange forskellige måder,« siger Flemming Jakobsen.

Hotel Vejlefjord, der ligger omgivet af skov og fjord, har siden åbningen for over 100 år siden været kendt for sine rekreative rammer og sit historiske kurbad. Med de nye investeringer er ambitionen klar – at fortsætte med at være Jyllands bedste hotel og samtidig sætte nye standarder for dansk wellness.

Fredericia skal turde tænke som Sydney

0

KULTUR. Mens debatten om Fredericia Musicalteaters fysiske rammer ruller, melder erhvervsmand og byrådskandidat for Liberal Alliance, Poul Rand, sig ind i samtalen med et markant forslag. Han har både tegninger, beregninger og visioner klar til det, han kalder et kulturhus i verdensklasse – et projekt, der ifølge ham ikke skal ses som en udgift, men som en investering i fremtiden.

»Fredericia har historisk været Danmarks port til verden. Nu har vi chancen for at gøre byen til porten til kulturen,« siger Poul Rand og læner sig frem med overbevisning. »Et kulturhus i verdensklasse er ikke et luksusprojekt – det er en langsigtet investering, som vil skabe arbejdspladser, liv og identitet i bymidten.«

Et hus, der skal bygge byen op

For Poul Rand handler det om mere end en ny bygning. Han ser et kulturhus som et omdrejningspunkt for hele byens fremtidige udvikling – et sted, hvor erhverv, kultur, turisme og byliv smelter sammen.

»Vi må turde tænke stort. Det koster penge at tjene penge. Når vi bygger kultur i verdensklasse, skal vi ikke fedte med løsningerne, men bygge ordentligt fra starten – solidt, funktionelt og smukt. Det er langt billigere i længden end at lappe på halvgode løsninger, som hverken løfter byen eller giver værdi for borgerne,« siger han.

Ifølge Rands egne beregninger kan projektet realiseres inden for et anlægsbudget på mellem 600 millioner og én milliard kroner – og uden at blive en belastning for kommunekassen.

»Det lyder som mange penge, men det er faktisk ikke urealistisk. Et professionelt drevet kulturhus vil skabe overskud fra dag ét – ikke nødvendigvis på scenen alene, men i det samlede byøkonomiske kredsløb. Gæster, artister og turister bruger penge på overnatninger, caféer, restauranter, detailhandel og transport. Det betyder mere omsætning, flere arbejdspladser og flere skattekroner, også uden for kulturhusets egne vægge.«

En investering, ikke en udgift

Rand argumenterer for, at et moderne kulturhus kan drives på en måde, der kombinerer bæredygtighed med forretningsforståelse.

»Driftsmæssigt vil et energieffektivt og kommercielt orienteret kulturhus kunne generere stabile indtægter, så der er plads til både kultur, erhverv og events. Med den rette selskabsstruktur kan huset betale af på sin egen prioritetsgæld – i stedet for at være en tung byrde for kommunen. Men det kræver, at kommunen tør investere,« siger han.

Han peger på, at investeringer i kultur ikke kun skaber oplevelser, men økonomisk vækst.

»Det her handler om at forstå kultur som erhvervspolitik. Et kulturhus er ikke bare et sted for musik og teater – det er en motor for turisme, bosætning og byudvikling. Vi skal turde bygge noget, der tiltrækker folk, skaber stolthed og sætter Fredericia på landkortet igen,« siger Poul Rand.

Fredericia som Danmarks kulturby ved vandet

Visionen er ambitiøs. Poul Rand ser for sig et kulturhus placeret ved havnen – et arkitektonisk pejlemærke, der binder byen og vandet sammen.

»Forestil dig, at du sejler ind i Fredericia fra Lillebælt en sommeraften. Solen står lavt over Fyn, og vandet glimter som flydende sølv. På venstre hånd ligger Trelde Næs, og lige fremme toner Fredericias havn frem – ikke kun som en industrihavn, men som et kulturelt fyrtårn, hvor musik, teater og liv folder sig ud mod vandet. Det kunne være Sydney. Men det er Fredericia – hvis vi tør,« siger han.

Han peger på Sydney som et forbillede – ikke i størrelse, men i tankegang.

»I Sydney blev Operahuset engang kaldt for dyrt, vovet og unødvendigt. I dag er det en af verdens mest rentable kulturinvesteringer – ikke kun fordi folk går i opera, men fordi hele byen lever af den fortælling, bygningen skabte. Fredericia kan gøre det samme – i vores skala,« siger han.

Et kulturhus ved havnen kan ifølge Rand blive den moderne pendant til fæstningen – et nyt symbol på Fredericia som by.

»Et kulturhus kan blive vores tids fæstning. Et sted, hvor kultur og erhverv mødes, og hvor sejlere, turister, kunstnere og lokale samles i et levende havnemiljø. Sejlturismen er allerede voksende i Danmark, og hver gæst i lystbådehavnen bruger i gennemsnit mellem 800 og 1.200 kroner i døgnet. Kombiner det med krydstogtskibe, hvor ét skib kan bringe 2.000 gæster til byen på en dag – og så begynder regnestykket at give mening,« siger han.

Mod kræver vilje – og vision

For Poul Rand er pointen klar. Det handler ikke kun om mursten, men om mod.

»Fredericia kan blive Lillebælts Sydney – stedet hvor kultur møder kyst, og hvor vi viser verden, at en mindre by med store ambitioner godt kan skabe noget, der varer i generationer. Det handler ikke kun om bygninger, men om identitet og vilje,« siger han.

Han anerkender, at projektet vil kræve betydelige investeringer, men mener, at det vil betale sig.
»Ja, det bliver dyrt. Men hvis vi bygger det rigtigt første gang – ikke nødvendigvis med dyre arkitekter, men med visionære mennesker – så vil kulturen betale regningen, og byen høste frugten. Det kræver politisk mod, en professionel bestyrelse, økonomisk ansvarlighed og en erkendelse af, at man ikke kan spare sig til storhed,« siger han.

Rand smiler, da han til sidst ser ud over havnen, hvor kranerne stadig vidner om Fredericias industrielle arv.
»Fredericia har altid været en by, der byggede på mod og initiativ. Nu er det på tide, at vi gør det igen – men denne gang bygger vi på kultur. Et kulturhus i verdensklasse er ikke en udgift. Det er en forretning – og en fremtidig stolthed for hele Fredericia,« siger Poul Rand.

EFTERLYSNING
Vi søger visioner, idéer og udviklingstanker fra alle kandidater til KV25. Send dine bud på, hvordan vi styrker byliv, velfærd, erhverv og kultur – kort og konkret eller som længere oplæg. Mail til redaktion@sydavisen.dk.

Jonas Kruse før Hannover-kampen: Vi skal spille med gejst og vilje

0

SPORT. Når Fredericia Håndboldklub tirsdag aften tager imod tyske TSV Hannover-Burgdorf i Middelfart Sparekasse ARENA, bliver det med respekt for modstanderen – men også med troen på egne evner. Playmakeren Jonas Kruse ser frem til en aften med intensitet, fysik og hjemmebanestemning.

»Det bliver en spændende kamp mod et hold med høj klasse. Alle hold i Bundesligaen er gode, så vi regner med en svær kamp. Men det bliver også en kamp, hvor vi glæder os til at spille europæisk håndbold på hjemmebane og forhåbentlig få en god start,« siger Jonas Kruse.

Han kender til tyskernes styrker – især deres tunge fysik og stærke stregspil.

»De har en stor fysik, og det kommer til at give os noget at arbejde med i både forsvar og angreb. De har nogle store gutter i midterblokken, som bliver svære at komme forbi. Så vi skal stå godt på fødderne og undgå at lave fejl,« siger han.

For FHK bliver nøglen at holde fast i strukturen og udvise den fight, som holdet har bygget op gennem sæsonen.

»Der skal være gejst og vilje i hallen. Hannover har mere erfaring end os på papiret, men vi skal ud og vise, at vi kan matche dem på energi og disciplin. De skal ikke have lov til at spille for meget til stregen, og vi skal undgå, at de får de der små frikast hele tiden. Det er detaljerne, der afgør sådan en kamp,« siger Jonas Kruse.

Op til kampen har FHK haft fokus på netop de tyske styrker og forberedt sig på at lukke de farlige rum.
»Vi har kigget meget på deres stregspil og deres afslutninger. Vi har arbejdet med, hvordan vi skal møde dem højt og tage initiativet i forsvaret. Det handler om at stå kompakt og presse dem til at tage de svære løsninger,« siger han.

At møde et bundesligahold på hjemmebane er noget, spillerne ser frem til med stolthed.

»Det er altid fedt at spille de store kampe mod de store hold. Det er en kæmpe oplevelse at spille europæisk håndbold, og det giver os en chance for at vise os frem på et højt niveau. Sådan nogle kampe giver energi, og man kan mærke, at hele holdet glæder sig,« siger Jonas Kruse.

Truppen er klar, og stemningen er i top.

»Der er smil på læberne og stor tro på os selv. Vi har haft en god periode, hvor vi hele tiden bliver bedre, og når vi spiller på hjemmebane, går vi altid efter at vinde. Vi skal ud og bygge videre på den bølge, vi er på lige nu,« siger han.

Til de mange fans, der forventes at fylde arenaen tirsdag aften, har han en klar besked.

»Jeg håber, publikum får lov til at se en kamp med masser af gejst, fight og glæde. Vi er på vej i den rigtige retning, og jeg tror, at vi kan tage endnu et skridt frem i morgen. Det bliver en aften, hvor alt kan ske,« siger Jonas Kruse.

Fremtid i Fokus gav os styr på livet – og troen på os selv

0

De var unge, mødre og på vej til at miste grebet om hverdagen. Økonomien sejlede, planerne gled ud mellem fingrene, og troen på fremtiden var svær at holde fast i. Men så fik de et opkald, der skulle ændre alt.

I dag står Sofie og Laura med styr på livet, uddannelse og økonomi – og med en tro på sig selv, de aldrig før har haft. Vejen dertil gik gennem Fremtid i Fokus, et kommunalt forløb i Fredericia, der hjælper unge med at finde retning, struktur og håb i en hverdag, der før føltes som ét langt kaos.

De to unge kvinder, vi har talt med, ønsker at være anonyme, men deres identitet er kendt af redaktionen. I artiklen kalder vi dem Sofie og Laura. For Sofie og Laura blev et forløb i projektet Fremtid i Fokus et vendepunkt. Begge er i dag i uddannelse, har styr på økonomien og føler, at de endelig står på et solidt fundament – men sådan har det ikke altid været.

»Før Fremtid i Fokus manglede jeg fuldstændig struktur i min hverdag. Jeg havde svært ved at holde overblikket over økonomien, og når der kom penge ind, forsvandt de lige så hurtigt igen. Det var ikke, fordi jeg var dårlig til at tage ansvar, jeg vidste bare ikke, hvordan man gjorde. Sidste måned ventede jeg på hver en krone,« fortæller Sofie.

Laura nikker genkendende. Hun flyttede hjemmefra som 18-årig uden netværk, familie eller støtte.

»Jeg stod helt alene. Jeg havde ikke nogen, der kunne hjælpe mig med at finde vej i alt det praktiske – job, bolig, økonomi. Det blev bare fra den ene lejlighed til den anden, og jeg havde svært ved at holde fast i noget. Jeg var træt, stresset og havde ikke overblik over noget som helst,« fortæller hun.

Da de to unge kvinder blev en del af Fremtid i Fokus, var det gennem et opkald fra Morten, en pædagog, de kendte fra deres skoletid. Han fortalte, at kommunen skulle starte et nyt tilbud målrettet unge mellem 18 og 25 år, der havde brug for støtte til at finde en retning i livet.

»Morten ringede og spurgte, om vi ville være med. Vi kendte ham i forvejen, og vi vidste, at han altid har været der for os – også efter vi blev myndige. Han sagde, at de skulle starte et forløb, der skulle hjælpe unge voksne med at finde fodfæste, og vi sagde ja med det samme,« fortæller Sofie.

De blev en del af det første hold i projektet, hvor alt stadig var nyt, og hvor metoderne blev udviklet undervejs. I begyndelsen bestod dagene af samtaler, hvor man sammen lagde planer for, hvordan man kunne få styr på økonomien, skoledagen og hverdagen.

»Vi startede med at snakke om, hvad der fyldte mest. For mig handlede det om at få styr på pengene og lære, hvordan man lægger et budget. For Laura var det mere det med at få skabt struktur og ro i hverdagen,« siger Sofie.

At blive udfordret – og set

Fremtid i Fokus var ikke kun samtaler og papirer. Der blev også arbejdet med tillid, fællesskab og mod. Deltagerne kom blandt andet på en tur med klatring, samarbejdsøvelser og overnatning i naturen – noget, ingen af dem havde prøvet før.

»Jeg havde ikke regnet med, at vi skulle ud i naturen, men det gav rigtig god mening. Jeg har angst, og det der med at skulle klatre og stole på andre var grænseoverskridende – men også en øjenåbner. Det handlede om at turde stole på nogen igen,« fortæller Laura.

Fællesskabet blev en vigtig del af forløbet. De to kvinder beskriver det som et sted, hvor man ikke blev dømt, men mødt i øjenhøjde.
»Vi kendte nogle af de andre i starten, men det var et fællesskab, hvor man hurtigt lærte hinanden at kende. Vi kom fra forskellige baggrunde, men vi stod lidt det samme sted. Det betød meget, at man kunne spejle sig i andre, der også kæmpede for at finde vej,« siger Sofie.

I Fremtid i Fokus får hver deltager tilknyttet en kontaktperson – enten Morten eller Rasmus – som kan hjælpe med alt fra samtaler til praktiske udfordringer. De to unge kvinder fortæller, hvordan den støtte blev afgørende.

»Man får deres private nummer, så man altid kan ringe, hvis der er noget. De kan tage med til lægen, hjælpe med møder eller bare snakke, hvis man har en dårlig dag. Jeg har haft Morten med til møder, hvor jeg ikke selv turde gå alene. Det betyder så meget, at de bliver ved med at være der,« fortæller Laura.

Sofie nikker. »De giver ikke op. Hvis du ikke lige får svaret, så ringer de igen. Og det er ikke bare et job for dem – de gør det, fordi de vil os det godt. Det mærker man,« siger hun.

En ny begyndelse

I dag har de begge fået styr på økonomien og fundet en vej videre i livet. Sofie læser til sygeplejerske, og Laura er i gang med procesoperatøruddannelsen.

»Jeg har fået troen på, at jeg kan nå mine mål. Før tænkte jeg tit, at det hele blev for svært, og så gav jeg op. Nu ved jeg, at jeg godt kan, selv hvis der kommer bump på vejen,« siger Sofie.

Laura tilføjer: »Jeg bruger stadig de budgetter, vi lavede dengang. Det giver overblik. Det giver ro. Der er styr på tingene nu.«

Begge kvinder er i dag mentorer for de nye deltagere i Fremtid i Fokus. De deltager i møder, observerer forløbet og giver råd videre.
»Det føles godt at kunne give noget tilbage. Vi ved, hvordan det føles at stå dér, hvor man ikke kan se en vej frem. Så hvis vi kan hjælpe bare én person videre, så giver det mening,« siger Laura.

Når de to unge kvinder bliver spurgt, hvad de gerne vil sige til andre, der står i samme situation, er svaret klart:

»Vær ærlig og åben. Hvis du vil have hjælp, så får du den – men du skal også turde tage imod den. De kan ikke læse dine tanker. Og så skal du holde fast. Det kan være hårdt, men det er det værd. For en dag vågner du og opdager, at du har fået styr på det,« siger Sofie.

Laura nikker. »Det er okay at få hjælp. Faktisk er det det klogeste, man kan gøre. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg havde været i dag, hvis jeg ikke havde gjort det.«

Fremtid i Fokus er i dag et fast tilbud i Fredericia Kommune under Fredericia Fritid. På det seneste hold var 72 procent af deltagerne i job eller uddannelse, da forløbet sluttede. Tre måneder senere var det 100 procent.

For Sofie og Laura er tallene ikke bare statistik – de er et bevis på, at et lille fællesskab og en håndsrækning kan ændre alt.

Fredericia drømmer om et nyt teater – Susanne Eilersen håber på fonde og fornyelse

0

POLITIK. Når en ny dansk musical får premiere i København med Fredericia Musicalteater som medproducent, vækker det både stolthed og længsel i den by, der stadig bærer titlen som Danmarks musicalhovedstad. For i Fredericia er kærligheden til scenekunsten dybt forankret, og ifølge byrådsmedlem Susanne Eilersen (O) er det kun naturligt, at de kreative kræfter stadig udspringer herfra – men også, at det vækker tanker om, hvad byen mangler.

»Jeg synes, det er en rigtig god nyhed, at der skal laves sådan en musical, og at det også er med kræfter fra Fredericia, der er indover. Vi er jo musicalbyen med uddannelser og det hele, så det er jo rigtig godt, at det stadig udspringer herfra. Det synes jeg er fantastisk,« siger hun.

Hun smiler, men tøver et øjeblik, som om begejstringen alligevel rummer en bittersød klang. For bag stoltheden ligger erkendelsen af, at Fredericia ikke længere har de fysiske rammer til at løfte en produktion af internationalt format.

»Drømmen ville jo have været, at den skulle have premiere i Fredericia. Det kunne jeg godt have tænkt mig. Men jeg er også godt klar over, at i øjeblikket har vi ikke et teater, der kan bære sådan en opsætning. Det har vi desværre ikke,« siger hun.

Det er en sætning, der får lov til at hænge i luften. For i en by, hvor musicalen nærmest har været en del af identiteten, føles det næsten som et paradoks, at ambitionerne overstiger murenes bæreevne.

»Jeg håber, at den store opmærksomhed, som jeg tror, den her musical får, og det faktum at den også skal gå ud i verden, måske kan vække interessen hos nogle fonde. Det kunne være begyndelsen på et nyt eventyr, hvor vi får bygget et nyt teater i Fredericia. Gerne et helt kulturhus, hvor også vores Musicalakademi kan være, for deres rammer er også slidte og gamle,« siger hun.

Hun læner sig tilbage, og blikket bliver beslutsomt. »Kommunen har ikke økonomi til selv at bygge sådan et teater. Det har vi ikke. Men vi har tidligere haft idéen på tegnebrættet – et fyrtårn nede i Kanalbyen – og det synes jeg, vi skal kigge på igen. Hvis fonde skal være interesserede, så skal kommunen også selv være aktiv. Det tror jeg godt, man kan finde ud af. Men vi har brug for nogen, der vil være med. Det her kan måske være springbrættet,« siger hun.

For Susanne Eilersen handler det ikke kun om mursten og sceneteknik. Det handler om at give Fredericia et kulturelt løft, der kan mærkes langt ud over kommunegrænsen.

»Hvis vi får sådan et nyt teater lagt sammen med vores musicaluddannelse, så vil det virkelig manifestere, at musical er Fredericia. Det vil give os mange trin op ad stigen som kulturby. Det har nogle års udsigter, det ved jeg godt, men det her kan være første døråbning. Vi ligger jo midt i landet, og det giver mening, at det store musicalteater ligger her,« siger hun.

Hun har set byen vokse op omkring musicaltraditionen og været med på rejsen, fra da Fredericia Musicalteater fik status som paragraf 5-teater på Christiansborg, til de store produktioner, der bragte internationale samarbejder til byen. Hun husker Disney-produktionerne, der fyldte scenen, og de aftener, hvor salen sitrede af energi.

»Vi kan jo godt fagligt og håndværksmæssigt. Det er bygningen, der ikke længere kan klare de megastore opsætninger. Det er gamle rammer, og de tunge produktioner kræver noget andet. Når man skal have en så stor premiere, skal man også kunne rumme lidt flere gæster. Så det kræver nogle nye muligheder, men måske også nogle investorer, der kan se det for sig,« siger hun.

Hun kender Fredericia Teater indefra og ud – både dets styrker og dets skrøbelighed. Derfor bliver hendes stemme lavere, da hun taler om, hvad der skal til for at bygge noget nyt.

»Jeg har jo været med til hele rejsen, hvor teateret blev et paragraf 5-teater. Jeg kunne godt håbe, at vi kan udbygge den rejse med et nyt, fantastisk spillested. Det synes jeg, vi skal kigge ind i. Og det kan jeg også høre, at flere i byrådet synes. Det handler om at tage det næste skridt, måske sammen med nogle fonde, der kan se sig selv i det. Det vil jeg i hvert fald gerne arbejde for,« siger hun.

Det er et håb, der står på skuldrene af en by, der allerede har bevist, hvad den kan. Fredericia har leveret både talenter og forestillinger, der har sat varige spor i dansk musicalhistorie. Nu mangler kun rammerne, der kan bære drømmen videre.

»Fredericia har hjerte, tradition og vilje. Nu skal vi finde de kræfter, der kan sikre, at vi også i fremtiden kan kalde os Danmarks musicalhovedstad,« siger Susanne Eilersen.

Og måske begynder næste kapitel netop her – med en musical, der blev født i Fredericia, men tog sin første store premiere et andet sted, som en påmindelse om, at drømme nogle gange må tage en omvej, før de vender hjem.

Disse hold mødes i kvindernes pokalkvartfinaler

0

SPORT. Der er trukket lod til kvartfinalerne i kvindernes pokalturnering, og feltet er nu klar til de afgørende kampe, der skal finde de fire hold, som spiller sig videre til Final4 i slutningen af året.

Lodtrækningen, der fandt sted her til formiddag, bød på flere spændende opgør mellem nogle af landets største klubber:

Viborg HK – Nykøbing Falster Håndbold

Sønderjyske Kvindehåndbold – Odense Håndbold

Team Esbjerg – Horsens Håndbold Elite

København Håndbold – Ikast Håndbold

Kvartfinalerne spilles den 28. og 29. oktober, mens det præcise kampprogram offentliggøres snarest.

De fire vindere kvalificerer sig til Final4, som i år bliver afviklet i Odense den 29. og 30. december – og der er dermed udsigt til et brag af en håndboldafslutning på 2025.

Opgørene byder både på klassiske rivalopgør og potentielle overraskelser. Favoritter som Odense Håndbold, Team Esbjerg og Ikast Håndbold må dog forvente hård modstand, når alt er på spil i kampen om pokaltitlen.

To bilister sigtet for at køre uden kørekort

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har i løbet af søndagen standset to bilister i Kolding, der begge kørte uden gyldigt kørekort. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Klokken 12.30 blev en 32-årig mand fra Kolding standset på Stålvej. Han havde ikke førerret til bilen og blev sigtet for dette.

Kort efter, klokken 12.58, standsede en anden patrulje en bil på Stejlbjergvej.

»Her viste det sig, at føreren – en 57-årig mand fra Kolding – heller ikke havde gyldigt kørekort. Han blev ligeledes sigtet,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Begge sager behandles nu videre af politiet. Der var intet på døgnrapporten fra Fredericia.

Palle Dahl: Fredericia Musicalteater er en trækplaster, man ikke kan købe for penge

0

KULTUR. Byrådsmedlem fra Danmarksdemokraterne, Palle Dahl kendte ikke til nyheden om, at Fredericia Musicalteater skal være med i udviklingen af den kommende Aqua The Musical. Men da han hører det, tøver han ikke med at slå fast, hvor stor betydning musicalteatret har for byen.

»For Fredericia betyder det alt. Vi har jo fulgt teaterets udvikling tæt, og det er en kæmpe trækplaster for kommunen. Det kan du ikke købe for penge. Folk kommer fra nær og fjern for at besøge Fredericia på grund af musicalteatret,« siger han.

Han peger på, at Fredericia Musicalteater ikke kun har kulturel værdi, men også økonomisk betydning for kommunen.
»Det har været vigtigt for byen, at teatret har fået plads på finansloven. Det giver os et stærkt fundament til at fortsætte den udvikling, og det har enorm effekt på både kultur og erhverv,« siger han.

Selvom Aqua The Musical skal spille i København, mener Palle Dahl, at Fredericia sagtens kan rumme en produktion af den kaliber.
»Fredericia kan godt løfte det. Vi har set, hvordan tidligere opsætninger har været på et niveau, der kan måle sig med alt i landet. Vores musicalteater er i verdensklasse, og vi skal fortsætte med at bygge på den styrke,« siger han.

Han indrømmer dog, at han gerne vil vide mere om beslutningen om at lægge premieren i København.
»Det kommer lidt bag på mig, at den ikke skal spille her. Jeg har ikke hørt noget om det. Men jeg vil da spørge ind til det næste gang, jeg taler med Thomas Bay. Det er da stort, at de skal være med til at udvikle Aqua The Musical, og så må vi jo høre, hvorfor den ikke får premiere i Fredericia,« siger Palle Dahl med et smil.

For ham er der ingen tvivl om, at Fredericia Musicalteater er en af kommunens stærkeste kulturelle drivkræfter.
»Teatret skaber liv, omsætning og stolthed i byen. Det er noget, der rækker langt ud over scenen. Det betyder alt for Fredericia,« siger han.

Sydjysk rallyhold kører sig til sølv i Danmarksmesterskabet

0

SPORT. Et ungt sydjysk rallyhold har imponeret i årets danmarksmesterskab. 19-årige Jacob Pallesen fra Egtved og hans erfarne codriver Sarah Haulrik fra Fredericia har kørt sig til en fornem andenplads i RC5-klassen efter weekendens finaleløb, Rally Stoholm.

For bare et halvt år siden tog Jacob Pallesen beslutningen om at rykke op i det danske mesterskab og investerede i en ny Renault Clio i rallytrim til RC5-klassen. Det viste sig at være et sats, der bar frugt.

I en sæson, hvor flere rutinerede kørere har kæmpet om topplaceringerne, lykkedes det duoen at sikre sig en stærk slutplacering. Og i Dansk Super Rally, der er det officielle DIF-mesterskab på tværs af alle bilklasser, endte de som nummer seks – et resultat, der langt overstiger forventningerne for et debutanthold.

»Rally Stoholm gav os nye udfordringer i form af grus og mørkekørsel, og vi havde god fart i bilen, men vi kørte sikkert for at komme i mål og blive nr. 2 i mesterskabet. Jeg har haft et virkelig godt samarbejde med Sarah i årets løb, hun er en meget erfaren codriver, som giver mig ro og tryghed på hastighedsprøverne,« siger Jacob Pallesen.

Også Sarah Haulrik glæder sig over samarbejdet og resultaterne.

»Det var et super fedt løb med udfordrende prøver. Jacob har stor dedikation og indlæringsevne, og han udnytter bilen meget fint. Vi kørte lidt taktisk, for vi skulle have vores mesterskabspoint og en hel bil med i mål,« fortæller hun.

Med sølvmedaljen i bagagen er holdet allerede i gang med at planlægge næste sæson. De to fortsætter samarbejdet i 2026, hvor ambitionerne rækker ud over de danske landeveje.

»Bilen er næsten ny, og vi kører videre i den, men vil køre mere i udlandet for at få større udfordringer og mere rutine på de store hastighedsprøver der. Men vi deltager også i Dansk Super Rally,« lover Jacob Pallesen.

Med årets resultater har Pallesen og Haulrik etableret sig som et af de mest lovende rallymandskaber i Danmark – et ungt talent og en rutineret co-driver, der tilsammen har fundet en fart og en rytme, der peger direkte mod fremtiden.

Trapholt nomineret til international ICOM-pris for fællesskabt kunst

0

KULTUR. Når man træder ind på Trapholt, møder man et museum, der insisterer på at være noget mere end et sted, man går hen for at kigge. Det er et sted, man tager del i. Et sted, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene, men leves, mærkes og skabes sammen. Nu får museet international anerkendelse for netop det arbejde.

Trapholt er blevet shortlistet til den nystiftede ICOM Award for Sustainable Development Practice in Museums, der uddeles af FNs internationale museumssammenslutning, International Council of Museums (ICOM). Prisen hædrer museer verden over, der sætter nye standarder for, hvordan kulturinstitutioner kan arbejde med bæredygtighed og social forandring.

Ud af 130 projekter fra 60 lande har juryen udvalgt 25 kandidater, og Trapholt er blandt de få, der er nomineret i kategorien People – en kategori, der hylder museer, som skaber konkrete forandringer for mennesker og fællesskaber.

Direktør Karen Grøn kalder nomineringen en stærk anerkendelse af museets mangeårige indsats for at engagere borgere gennem kunstnerisk samskabelse.

»Vi er stolte over, at Trapholt endnu en gang bliver anerkendt for vores arbejde med fællesskabte kunstprojekter – særligt i dette stærke, internationale felt blandt 130 museer fordelt over hele kloden. Vores erfaring er, at fællesskabte værker viser, hvordan kunst og museer på helt nye og inddragende måder kan åbne for vigtige samtaler på tværs af samfundet,« siger hun.

Kunst som fællesskab og forandring

Trapholt er nomineret på baggrund af sit arbejde med fællesskabte kunstværker, hvor op til tusind mennesker har været en del af skabelsesprocessen. Blandt de seneste projekter er Dataspejlet, skabt af kunstneren Astrid Skibsted i 2023.

Projektet involverede 630 deltagere fra hele Danmark – fra skoleelever og pensionister til udsatte borgere fra 34 væresteder – og satte fokus på vores digitale fodspor og privatlivets grænser. Gennem en unik kombination af teknologi, håndværk og samtale blev personlige data omdannet til et monumentalt kunstværk.

»I Dataspejlet blev deltagerne inviteret til at hente deres egne data fra Facebook og Google. Ved hjælp af en algoritme blev dataene omsat til cirkelmønstre, som igen blev brugt som skabeloner for broderier. Hver deltager fik sit eget unikke mønster, som blev broderet i farver defineret af kunstneren,« fortæller Karen Grøn.

Resultatet blev et seks meter højt værk bestående af 630 individuelle broderier og 16 vævede paneler. Et digitalt aftryk forvandlet til noget menneskeligt. Noget langsomt og håndgribeligt. Noget, der lod deltagerne tage ejerskab over en del af deres egen digitale historie.

»Kernen i Trapholts fællesskabte kunstværker er, at vi fokuserer på menneskers ressourcer frem for deres mangler. Alle kan noget. Alle har noget at give. Gennem håndværket skaber vi et rum, hvor mennesker med vidt forskellige forudsætninger kan mødes, tale sammen og opleve, at de er en del af noget større,« siger Karen Grøn.

Kunst med målbare resultater

Dataspejlet er ikke kun blevet et kunstnerisk værk – det er blevet et forskningsobjekt i sig selv. Systematiske evalueringer viser, at projektet havde markant effekt på deltagerne.

86 procent oplevede, at projektet skabte nye refleksioner om data og privatliv.
87 procent mente, at museet blev mere tilgængeligt og mangfoldigt.
88 procent følte en styrket samhørighed, og 92 procent oplevede, at deres kreative kompetencer blev styrket.

For 96 procent gav projektet en følelse af, at de som almindelige mennesker havde fået adgang til at udtrykke sig gennem kunst.

Tallene viser, at museet formår at omsætte sine værdier til virkelighed. For her handler det ikke om at tale om inklusion – men om at skabe den.

Kunst, der bygger broer

Trapholt har i en årrække arbejdet med at åbne museets rum for dem, der sjældent går på museum. Projekterne har involveret kvinder på krisecentre, borgere med psykiske udfordringer, seniorer, skoleelever og lokale håndarbejdskredse. Hver gang med udgangspunkt i det, Karen Grøn kalder »det fælles stof«.

»Når man skaber noget med hænderne, falder barriererne. Samtalerne bliver lettere. Og pludselig sidder mennesker, der aldrig ville have mødt hinanden, side om side og taler om livet, værdighed og dataetik, mens de broderer. Det er det smukke ved fællesskabte værker – de er både kunst og samtale på én gang.«

Trapholts tilgang har gjort museet til et internationalt forbillede for, hvordan kunstinstitutioner kan arbejde med social bæredygtighed. Det er ikke tilfældigt, at nomineringen kommer i kategorien People – for på Trapholt er mennesker selve udgangspunktet.

»Vi ser det som en del af vores ansvar at engagere og løfte mennesker gennem kunst. Ikke ved at pege på problemer, men ved at skabe muligheder. Det handler om at vise, hvad mennesker kan, når de får plads til at udfolde sig,« siger Karen Grøn.

Fra Kolding til verden

Selvom Trapholt har base i Kolding, er det et museum med international rækkevidde. Med sin nominerede case er museet placeret side om side med institutioner fra metropoler som London, New York og Tokyo.

Men Trapholt er stadig tro mod sine rødder. Museet er et produkt af dansk designtradition, nordisk sanselighed og en stærk tro på fællesskabets kraft.

Når vinderne af ICOM Awards offentliggøres i Dubai i november, står Trapholt på skuldrene af et projekt, der har forenet hundreder af hænder og tanker. Uanset udfaldet er nomineringen i sig selv en sejr.

»At blive shortlistet i selskab med nogle af verdens mest visionære museer viser, at vi kan noget særligt i Danmark. Det viser, at kunst og fællesskab ikke kun er noget, vi taler om – det er noget, vi gør,« siger Karen Grøn.

Et museum, der insisterer på håb

Trapholt har de seneste år markeret sig som et af de mest nyskabende museer i Norden. Med projekter som Skabt sammen, Verden for mine fødder og nu Dataspejlet har museet vist, at kunst kan være en social kraft.

Nomineringen til ICOM Awards er derfor ikke kun en hæder – men et vidnesbyrd om, at det er muligt at skabe kunst, der både rører og forandrer.

På Trapholt handler kunst ikke kun om æstetik, men om empati. Om at samle i stedet for at dele.

»Kunst kan meget mere, end vi tror. Den kan åbne mennesker. Den kan skabe forbindelser mellem os. Og den kan minde os om, at vi allesammen er en del af det samme mønster – præcis som broderierne i Dataspejlet,« siger Karen Grøn.

Om Trapholt vinder prisen i Dubai, ved ingen endnu. Men én ting er sikker: Museet fra Kolding har allerede vist verden, at kunst kan være en vej til både fællesskab og forandring.