17.4 C
Copenhagen
torsdag 24. juli 2025

Sct. Georgs Gilderne, et fællesskab for livet

0

Trods sine nu snart 90 år er der en ung sjæl i Sct. Georgs Gilderne. Sct. Georgs Gilderne er et stærkt fællesskab, hvor gamle spejderdyders værdier stadig lever. Bevægelsen, der blev stiftet i 1933, har udviklet sig med tiden, men dens grundlæggende principper om kammeratskab, ansvar og engagement i samfundet er stadig i centrum. Sct. Georges i Fredericia, 1. Gilde blev stiftet den 8. februar 1935 som det første gilde i Fredericia og er derfor modergilde for 2. Gilde og 3. Gilde., det unge fællesskab nu fylder 90 år. 

Alderen er blot et tal, sjælen i gilderne er stadig ung!

Gennem årtierne har gilderne ydet humanitær hjælp, støttet spejderarbejdet og bevaret traditioner, der binder generationer sammen. Selv i en moderne verden formår gilderne at forene gamle dyder med nye tiltag, hvilket gør dem relevante for både tidligere spejdere og nye medlemmer. Med en stærk vilje til at fortsætte deres arbejde er Sct. Georgs Gilderne ikke blot en bevægelse med en lang historie, men en organisation, der stadig har meget at give. 

Sct. Georges Gilderne har generationer været et vigtigt fællesskab for tidligere spejdere, hvor man kan fortsætte med at gøre en forskel, selv efter den aktive spejdertid er ovre. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet. I en verden, hvor fællesskab og traditioner ofte bliver glemt i jagten på det moderne, står Sct. Georgs Gilderne som et fyrtårn af sammenhold, engagement og spejderånd. Et fyrtårn for de der ønsker at fortsætte med at gøre en forskel, både for spejderbevægelsen og for samfundet som helhed.

Kort opsummering af Sct. Georgs Gildernes historie.

Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i København den 24. april 1933 og i Aabenraa den 12. december 1933. Bevægelsen voksede hurtigt og spredte sig til hele Danmark, med Slagelse som modergilde for flere nye gilder. Gilderne samler tidligere spejdere i et fællesskab baseret på spejderværdier og kammeratskab.

I begyndelsen var der debat om kvinders optagelse, men fra 1942 blev det op til hvert gilde. Gilderne har gennem tiden ydet stor hjælp til samfundet, bl.a. gennem bloddonorkorpset, ferieophold for børn og støtte til spejderarbejde. Under krigen spillede gilderne en aktiv rolle i hjælpearbejde og senere i etableringen af internationale spejderfællesskaber. Gilderne har udviklet sig gennem årtierne med fokus på fællesskab, humanitært arbejde og støtte til spejderbevægelsen, samtidig med at de har tilpasset sig tidens udfordringer.

Sct. Georgs Gilderne i Fredericia har rødder, der strækker sig 90 år tilbage i tiden. Den første gildemester, Sofus Kjær, satte fundamentet for det, der i dag er et aktivt og engageret fællesskab. Oprindeligt var gildet en naturlig forlængelse af spejderbevægelsen, men det har siden udviklet sig til en organisation, der rækker langt ud over spejderlivet.

I takt med, at spejdergrupper voksede, blev gildet opdelt, og i Fredericia findes nu flere gilder med forskellige fokusområder. Nogle er for både mænd og kvinder, mens andre, som 2. Fredericia Gilde, har holdt fast i at være et mandsgilde.

Men uanset forskellene, er fællesskab og engagement kernen i alt, hvad gilderne foretager sig.

Gilderne er struktureret i mindre grupper, kaldet “gilder”, som har deres egen ledelse. En typisk gille har:

En gillemester, der fungerer som leder.

En gillekansler, der administrerer arbejdet.

En gilleskatmester, der styrer økonomien.

Der er tradition for fem årlige møder, hvor medlemmerne samles og diskuterer kommende aktiviteter. En del af disse møder er ceremonielle, mens andre fokuserer på konkrete projekter.

I gilderne handler det ikke kun om frivilligt arbejde, det handler også om at være en del af noget større. Gilderne mødes regelmæssigt, hvor de holder ceremonielle samlinger og diskuterer fremtidige projekter. Derudover er medlemmerne inddelt i grupper, der mødes privat en gang om måneden for at styrke fællesskabet. “Vi har en løsning på alt,” lyder det ofte blandt gildebrødrene, en påmindelse om, at sammen kan man altid finde en vej frem.

Selvom Sct. Georgs Gilderne ikke længere er direkte en del af spejderlivet, er forbindelsen stadig stærk. Når spejderne afholder natløb, står gildebrødrene klar på posterne hele natten for at hjælpe og vejlede. Når spejdergrupperne har brug for økonomisk støtte, bidrager gilderne gennem deres gavekonto, som finansieres af frivillige aktiviteter som parkeringsvagter ved Royal Run eller ved at dele flyers ud.

Gilderne har også hjulpet med at renovere spejderhytter og støttet spejderledere, der ønsker at fortsætte deres engagement i spejderbevægelsen.

Men gilderne handler ikke kun om spejdere, de har en stor passion for humanitært arbejde. Medlemmerne engagerer sig i:

Stafet for Livet – en årlig indsats for at samle penge til kræftforskning.

Dans med demente – et projekt, hvor gildebrødrene skaber glæde for mennesker med demens gennem musik og dans.

Velgørenhedsudflugter – hvor ældre og udsatte får muligheden for at komme på ture, som de ellers ikke ville have haft adgang til.

Støtte til natteravnene og andre organisationer, der skaber tryghed i lokalsamfundet.

Gilderne står også for at arrangere julearrangementer for demensramte og deres pårørende, hvor hygge, samvær og traditioner går hånd i hånd.

Ud over det frivillige arbejde er det sociale fællesskab i gilderne en uvurderlig gave. Når man bliver medlem, bliver man en del af en gruppe, der deler oplevelser, hjælper hinanden og holder traditionerne i hævd. ”Vi starter altid med en fællesspisning,” siger en af gildebrødrene. ”Om det så er til en julefrokost eller en friluftsdag, så er hyggen det vigtigste.” Medlemmerne mødes også årligt til teaterforestillinger, sommerudflugter og andre arrangementer, der skaber stærke bånd mellem gildebrødrene.

Fremtiden for gilderne? Som mange andre frivillige organisationer står gilderne over for en udfordring: Hvordan får vi yngre generationer med? De fleste medlemmer er 60+, og mens det betyder en enorm erfaring og stabilitet, er det også vigtigt at tiltrække nye ansigter.

Derfor arbejder gilderne på at modernisere deres aktiviteter, gøre det lettere for nye medlemmer at engagere sig og skabe endnu stærkere samarbejder med spejderne.

“Man skal selv træde frem og gøre noget først,” lyder en af de klassiske bemærkninger i gilderne. Og det er netop den holdning, der har gjort Sct. Georgs Gilderne til et af de mest solide frivillige fællesskaber i Danmark.

Forandringer og udfordringer er ikke nyt. Gilderne har gennemgået flere generationsskifter, hvilket har gjort det nødvendigt at tænke nyt. Der er en stigende udfordring med at tiltrække yngre medlemmer. Mange af de oprindelige traditioner holdes dog stadig i hævd, selvom frivilligt arbejde generelt er blevet sværere at organisere.

I takt med, at nye tider kræver nye initiativer, har gilderne også involveret sig i mere moderne former for frivillighed, fx digital fundraising, samarbejde med lokale skoler og nye måder at rekruttere frivillige på. Trods udfordringer med generationsskifte og frivillighed i en moderne tid, fortsætter gilderne med at udvikle sig og bevare deres centrale rolle i både spejderbevægelsen og lokalsamfundet.

Nutid og fremtid? I dag er Sct. Georges Gilderne fortsat en stærk organisation, der skaber værdi både for spejderbevægelsen og for samfundet. Der arbejdes løbende på at modernisere aktiviteterne, så de tiltrækker nye medlemmer, samtidig med at de gamle værdier fastholdes.

Blandt de seneste initiativer er blandt andet:

Et stærkere samarbejde med lokale efterskoler for at engagere unge.

Deltagelse i sociale projekter, hvor gilderne hjælper udsatte grupper i samfundet.

Mere fleksible medlemsformer, så yngre generationer lettere kan engagere sig.

Bliv en del af gilderne. Er du tidligere spejder, eller har du en interesse i frivilligt arbejde og fællesskab? Så er Sct. Georgs Gilderne måske noget for dig. Her er plads til alle, der ønsker at gøre en forskel, samtidig med at de bliver en del af et stærkt fællesskab.

I gilderne er der ingen problemer, der er for store, kun løsninger, der venter på at blive fundet.

Den største magtdemonstration i håndboldens historie

0

Danmark har haft mange store øjeblikke i international håndbold. EM-triumfen i 2008 markerede begyndelsen på en ny æra, OL-guldet i 2016 cementerede nationens status, og tre VM-titler i træk fra 2019 til 2023 satte en ny standard. Men det, vi netop har været vidne til, overgår alt.

Ved VM 2025 leverede det danske landshold den mest komplette præstation i sportens historie. Intet andet hold har vundet en slutrunde med en så overbevisende margin. Danmarks mindste sejr var på seks mål – både i en kamp, hvor de bevidst tog foden af speederen mod Tjekkiet i mellemrunden, og i en finale, hvor de mod Kroatien var foran med ti mål, før kampen reelt var afgjort. Det var ikke bare en sejr, det var en ydmygelse af verdenseliten.

Håndboldhistorien har set dominerende perioder. Rumænien i 1960’erne og 70’erne, Sverige under Bengt “Bengan” Johansson i 90’erne og 00’erne, og ikke mindst Frankrigs Les Experts, der i mere end et årti var sportens referencepunkt. Frankrigs store spillere som Nikola Karabatic og Thierry Omeyer satte barren højt – men det, Danmark leverede ved dette VM, var på et andet niveau.

For første gang nogensinde har et landshold præsteret et slutrunde-forløb, hvor der på intet tidspunkt var reel spænding om udfaldet. Danmark satte standarden fra første fløjt og gjorde det uden at være afhængige af en enkelt spiller.

Og det er netop her, det danske hold overgår tidligere storheder. Hvor Rumæniens storhedstid var bygget op omkring et system i en tid, hvor sporten var mindre udviklet, og hvor Sverige og Frankrigs dominans afhang af generationer med en håndfuld stjerner, har Danmark skabt en hel trup af verdensklassespillere.

At Danmark kunne præstere på dette niveau i den første slutrunde efter Niklas Landin og Mikkel Hansens farvel, gør præstationen endnu mere exceptionel. To af håndboldhistoriens største skikkelser har i over et årti været rygraden på det danske landshold, men i stedet for at opleve et generationsskifte med fald i niveau, har holdet taget et skridt op.

Simon Pytlick og Mathias Gidsel har for længst bevist, at de er verdensstjerner, men VM 2025 markerede en ny virkelighed: De er ikke bare verdensklasse – de er sportens nye referencepunkter. Emil Nielsen har på målvogterposten taget arven op efter Landin med en autoritet, der ellers kun ses hos sportens største. Og i bredden har Danmark spillere, der ville være superstjerner på ethvert andet landshold.

Der var ingen slinger i valsen. Ingen marginale sejre. Ingen øjeblikke af tvivl. Danmark vandt ikke blot – de dominerede.

Frankrigs Les Experts ændrede håndboldens fysik med deres eksplosive og taktisk disciplinerede spil. Sverige perfektionerede kollektivt samspil og taktisk intelligens. Danmark anno 2025 har taget det bedste fra begge skoler og løftet det til et niveau, vi aldrig har set før.

Det danske spil er en kombination af lynhurtige angreb, en bunnsolid defensiv og et målvogterspil, der matcher sportens største. Holdet evner at presse tempoet til et punkt, hvor modstanderne knækker, samtidig med at de taktisk kan justere og kontrollere kampen efter behov.

Den evne til at spille på flere forskellige måder – og gøre det bedre end alle andre – er det, der adskiller dette danske hold fra tidligere storhedstider.

Når historien om denne generation skal skrives, vil VM 2025 stå som kulminationen på den største magtdemonstration nogensinde. Men det mest skræmmende for konkurrenterne er, at det ikke ser ud til at være en enlig svale.

De etablerede stjerner er stadig unge, og nye talenter står klar i køen. Danmark har ikke blot skabt et storhold – de har skabt en ny æra.

Håndboldens fremtid har en ny reference: Danmark.

Byrådsmedlem fremviser dokumentation for falske anklager

0

Danmarksdemokratens byrådsmedlem, Jonas René Jensen, har givet tilladelse til at dele, hvad han kalder, vigtige beviser, der tilbageviser påstandene om et dårligt arbejdsmiljø i Middelfart Kommune.

E-mails mellem Jonas René Jensen og borgmester Johannes Lundsfryd Jensen(S), viser, at der ikke er blevet oprettet nogen arbejdsmiljøsager i forvaltningens system, som involverer Jonas René Jensen eller andre byrådsmedlemmer.

I en række e-mails, som Jonas René Jensen har delt med Middelfart AVISEN, fremgår det, at den påståede arbejdsmiljøsag ikke eksistere i kommunens systemer. E-mailen er fra den 30. oktober 2024.

– Du kan godt få indsigt i, hvad der evt. er journaliseret om dig i arbejdsmiljøsager – altså hvor en medarbejder finder dig bruge et sprogbrug i tale eller skrift, der påvirker medarbejderen arbejdsmiljø negativt. Du får det hurtigst muligt, men der er også mange andre vigtige opgaver at varetage. Desuden skal der bruges en del tid på at vurdere, hvilke informationer, du har krav på, og hvilke du ikke skal have, skriver borgmesteren i e-mailen.

Den 5. november 2024 sendte borgmesteren endnu en e-mail, hvor han understregede, at der ikke var oprettet nogen arbejdsmiljøsager, men han fastholdt, at det var hans ansvar at varetage spørgsmål fra byrådsmedlemmer i en periode for at sikre et bedre arbejdsmiljø i forvaltningen:

– Som svar på dine henvendelser om arbejdsmiljøsager og journalisering kan jeg oplyse, at forvaltningen nu har gennemgået arbejdsmiljøsystemet. Der er p.t. ingen arbejdsmiljøindberetninger fra medarbejdere foranlediget af din eller andre byrådsmedlemmers ageren.

Ifølge Jonas René Jensen sker undervejs en af de mest kontroversielle beslutninger i sagen, da borgmesterens beslutter, at alle spørgsmål fra byrådsmedlemmer fremover skulle sendes direkte til ham. Denne beslutning blev bekræftet i en e-mail den 8. oktober 2024, hvor borgmesteren skriver:

– Jeg har besluttet, at alle spørgsmål fra Byrådsmedlemmer skal stiles til mig, og jeg vil svare efter bedste evne. Der blev spurgt til, om ændringer i kutymer kræver en politisk beslutning. Dette blev bekræftet.

Denne ændring i proceduren har skabt stor debat, da mange byrådsmedlemmer mener, at den politiske beslutning om at centralisere kommunikationen via borgmesteren hindrer effektivt arbejde og skaber unødvendig politisering af forvaltningens opgaver. Jonas René Jensen har kritiseret beslutningen og hævdet, at den ikke blev truffet på et formelt politisk grundlag, og at den reelt misbruger borgmesterens magtposition.

I en e-mail fra 5. november 2024 understregede Jonas René Jensen, at han ikke havde forventet at finde nogen arbejdsmiljøsager mod sig selv eller andre byrådsmedlemmer og udtrykte sin undren over borgmesterens udtalelser:

– Jeg er da glad for at høre at der ikke nogen arbejdsmiljøsager på mig eller andre byrådsmedlemmer. Og helt ærligt, det havde jeg nu heller ikke forventet, siger han i dag.

Jonas René Jensen har også anmodet om fuld indsigt i, hvordan forvaltningen har journaliseret kritiske spørgsmål fra byrådsmedlemmer. I en e-mail sendt den 8. oktober 2024, skriver han:

– Jeg vil gerne have fuld sagsindsigt i hvordan den her journaliserings praksis er i forhold til når noget stiller kritiske spørgsmål som mine fra byrådet af, siger han.

Emnet blev behandlet på et byrådsmøde mandag, hvor DanmarksDemokraterne og Enhedslisten fremsatte et forslag om at tilbagevise beskyldningerne om et dårligt arbejdsmiljø. Forslaget, der blev støttet af Jonas René Jensen og Lasse Schmücker, understregede, at der ikke var beviser for arbejdsmiljøsager mod nogen byrådsmedlemmer. På mødet blev det dog afvist med flertal, da borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og flere medlemmer af byrådet fastholdt, at ændringer i kommunikationen var nødvendige for at sikre et bedre arbejdsmiljø.

I forlængelse af byrådsmødet udtalte Lasse Schmücker, at han var skuffet over resultatet, da han mente, at de fremlagte beviser, herunder mails og aktindsigter, klart viste, at der ikke havde været nogen dokumenterede arbejdsmiljøsager. Selvom forslaget blev nedstemt, fortsætter debatten om, hvordan spørgsmål mellem byrådsmedlemmer og forvaltningen bør håndteres fremover.

AVISEN har efter byrådsmødet været i kontakt med Johannes Lundsfryd i forhold til ovenstående mails. Lundsfryd henviser i den forbindelse til byrådsmødet, hvor han sagde:

– Det er en sag, som hviler på et forkert grundlag, med en række tvivlsomme postulater, som er formuleret i et groft og mistillidsskabende sprogbrug. Og det er desværre ikke første gang. Som øverste daglige leder af forvaltningen og byrådet har jeg et ansvar for at skærme kommunens ansatte og byrådsmedlemmer bedst muligt mod den type kommunikation. Jeg har ikke hjemmel til at forhindre nogen i at være grove. Jeg har heller ikke hjemmel til at forhindre nogen i at kontakte medarbejdere og ledere. Men jeg kan selv påtage mig ansvaret for at besvare de henvendelser, der måtte komme. Det gør jeg for at minimere gener og risikoen for at skabe et dårligt arbejdsmiljø hos de pågældende medarbejdere og i byrådet. Det er mit ansvar. Og det tager jeg på mig.

– Alle byrådsmedlemmer har naturligvis stadig fri mulighed for at stille spørgsmål og for at få svar. I henhold til kommunalstyrelsesloven § 31, stk. 3, er borgmesteren øverste daglige leder af forvaltningen, hvilket blandt andet indebærer, at alle henvendelser fra byrådsmedlemmer som udgangspunkt skal foregå via borgmesteren eller med dennes samtykke. Borgmesterens beføjelser og ansvar som øverste daglige leder er udtrykkeligt fastsat i loven, og byrådet kan ikke gøre indgreb i det. Jeg vurderer på den baggrund, at det vil stride mod kommunalstyrelsesloven at vedtage forslaget og vil opfordre til – også af den grund – at stemme imod. Jeg vil desuden opfordre til at fokusere på politik og på resultater. Forslaget betragter jeg som et misbrug af byrådets tid, og det er ikke rimeligt at bringe byrådet i en position, hvor vi skal tage stilling til den slags beskyldninger, som forslaget er udtryk for.

Flere indbrud i Syd- og Sønderjylland trods laveste niveau i 50 år

0

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik og Bo Trygt viser, at antallet af indbrud i private hjem i 2024 er det laveste på landsplan i 50 år. I Syd- og Sønderjylland er udviklingen dog mere blandet, hvor nogle kommuner oplever en stigning, mens andre ser store fald.

Samlet set er antallet af indbrud i regionen steget med fem procent fra 2023 til 2024.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bo Trygt tirsdag.

Kolding Kommune er den eneste i regionen, hvor antallet af indbrud er steget siden 2019. Med 474 indbrud i 2024 – en stigning på 44 procent i forhold til året før – har Kolding nu det højeste antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Syd- og Sønderjylland. Niveauet ligger på 494, hvilket er langt over regionsgennemsnittet.

Udviklingen skiller sig markant ud fra resten af regionen, hvor de fleste kommuner har oplevet et fald i indbrudstal over en femårig periode. I Tønder, der har set det største fald, er antallet af indbrud næsten halveret siden 2019.

Fald i Fredericia, men stadig højt niveau

I Fredericia er udviklingen anderledes. Med 159 indbrud i 2024 er antallet faldet med 19 procent i forhold til året før. Set over en længere periode er faldet endnu mere markant – i 2019 blev der registreret 282 indbrud i Fredericia, hvilket betyder, at niveauet i dag er 44 procent lavere end for fem år siden. Selvom Fredericia har oplevet et positivt fald, ligger kommunen dog stadig i den høje ende af skalaen med 302 indbrud pr. 100.000 indbyggere, hvilket er over regionsgennemsnittet, og på niveau med Vejle. 

Store forskelle i regionen

Mens Kolding ligger højest, er Fanø den sikreste kommune i regionen. Kun to indbrud blev registreret i 2024, hvilket giver en indbrudsrate på 61 pr. 100.000 indbyggere. Også Sønderborg ligger lavt med 123 indbrud, svarende til 166 pr. 100.000 indbyggere.

I Varde har man set den største procentvise stigning med 126 indbrud i 2024, en stigning på 50 procent fra året før. Tønder har derimod haft den største nedgang, hvor antallet af indbrud er faldet med 35 procent fra 2023 til 2024.

Bo Trygt: “Det er vigtigt at fortsætte indsatsen”

Selvom antallet af indbrud i Danmark er det laveste i 50 år, påpeger Bo Trygt, at der fortsat er behov for en fælles indsats for at bekæmpe kriminaliteten.

– Vi er nået rigtig langt med at forebygge indbrud i Danmark, hvilket er et resultat af en fælles indsats både nationalt, regionalt og lokalt. Fra landspolitisk side arbejdes der bl.a. på et digitalt register over stjålne genstande, der skal gøre det svært for indbrudstyve og hælere at afsætte deres varer, og både kommunalt og i landets politikredse er der stor fokus på indbrudsforebyggelse, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt.

Samtidig oplever organisationen en øget interesse for forebyggelse blandt beboere og grundejerforeninger.

– Også ude i landets boligkvarterer oplever vi en stor interesse for at forebygge indbrud. Vores Bo trygt-korps, der består af eksperter, som tager rundt til grundejerforeninger, vejlaug og andre forsamlinger for at give gode råd og hjælpe med indbrudsforebyggelse i lokalområdet, har travlt, siger hun.

Trods det historisk lave antal indbrud har Danmark stadig en højere indbrudsrate end vores nabolande.

– 14.405 indbrud er det laveste antal indbrud i mere end 50 år, hvilket er utrolig glædeligt. Men når det er sagt, sker der fortsat alt for mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Et indbrud er meget ubehageligt for dem, det går ud over, og det er samtidig kilde til utryghed – både hos ofrene, i nabolaget og generelt. Derfor skal vi fortsat arbejde for at bekæmpe indbrud, siger Britt Wendelboe.

På landsplan blev der i 2024 altså anmeldt 14.405 indbrud, hvilket er en lille nedgang fra 2023, hvor tallet var 14.844. For ti år siden lå tallet på over 36.000. Bo Trygt peger på nabohjælp, bedre sikring af boliger og øget samarbejde mellem politi og kommuner som vigtige faktorer i den positive udvikling.

Odenses skjulte vikingeborg bliver synlig

0

Odenses historiske vikingeborg, Nonnebakken, bliver nu trukket frem i lyset. Med en samlet bevilling på 26,1 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Odense Kommune skal den skjulte ringborg gøres synlig i bybilledet.

Nonnebakken er en af Danmarks fem ringborge, der sidste år blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Men i modsætning til de øvrige borge har den været næsten usynlig i byens udvikling. Det bliver der nu gjort noget ved.

Nonnebakken som historisk hjørnesten i Odense

Borgmester Peter Rahbæk Juel ser projektet som en vigtig løftestang for Odenses historiske identitet.

– Med fondenes flotte bidrag til at synliggøre Nonnebakken får Odense styrket den stærke fortælling om vikingerne som en del af byens DNA, siger han og fremhæver, at placeringen midt i byen understreger Odenses strategiske betydning, både dengang og i dag.

Projektet indebærer blandt andet, at ringborgens vold markeres med brede bånd i cortenstål, som bliver synlige ved Odd Fellow Logen og langs Hunderupvej. En bronzemodel af borgen vil blive opstillet i en nærliggende park, og på Giersings Realskole får elever mulighed for at lege på en rekonstruktion af en del af borgens forsvarsværk.

En fortælling, der bliver lettere at forstå

By- og kulturrådmand Søren Windell understreger, at Nonnebakken længe har været svær at få øje på, men at projektet nu gør en vigtig del af byens historie tilgængelig for borgerne.

– En stor tak til A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden for at gøre det muligt at formidle en historie i Odense, som er så vigtig, men som har været vanskelig at se og forstå. Det glæder mig også, at projektet skabes i et stærkt samarbejde mellem partnere i byen, siger han og tilføjer, at han ser frem til at se projektet blive til virkelighed.

Ifølge Museum Odenses direktør, Henrik Harnow, er projektet et kulminationspunkt efter flere års arbejde med at anerkende vikingeborgen som verdensarv.

– Med fondenes bevilling får byen nu mulighed for at synliggøre en uhyre vigtig del af Odenses historie – vores eneste verdensarvsmonument. Museet og kommunen har gennem en årrække arbejdet målrettet for at opnå status som verdensarv, og det var kronen på mange års arbejde med udgravninger og undersøgelser, da Nonnebakken endelig opnåede verdensarvsstatus i september 2023, siger han.

Han tilføjer, at museet fortsat har store planer for formidlingen af vikingetidens Odense i de kommende år.

Projekt afsluttes i 2026

Nonnebakken blev opført omkring år 980 af Harald Blåtand som en del af rigets forsvar og er en af fem beskyttede danske ringborge. Arkitekt Erik Brandt Dam, der har erfaring med formidling af kulturarv, står bag projektet, som forventes afsluttet i efteråret 2026.

Justitsminister indkalder til nyt møde om fodbolduro

0

Onsdag den 5. februar samles justitsminister Peter Hummelgaard med en række af fodboldens største aktører og politiet i Parken. Målet er at drøfte nye tiltag, der skal dæmme op for vold og uro i forbindelse med fodboldkampe.

Mødet kommer som en opfølgning på et tidligere møde den 12. september 2024 og den løbende dialog om emnet. Med mindre end to uger til forårssæsonens start i Superligaen ønsker justitsministeren at forbedre indsatsen mod de episoder, som han kalder “fuldstændig uacceptable scener”.

Justitsministeren ser alvorligt på volden i fodboldens verden

I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet understreger Peter Hummelgaard, at han ser alvorligt på problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe:

– I efterårssæsonen var vi igen vidner til nogle af de mørkeste sider af fodbolden. Voldstosser skabte gentagne gange fuldstændig uacceptable scener i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Man skal kunne gå trygt til fodbold uden frygt for at blive udsat for vold, trusler og hærværk. Den opførsel skal simpelthen ændres. Derfor ser jeg frem til at mødes med fodboldens aktører for at fortsætte drøftelserne om, hvilke nye værktøjer, der skal tages i brug for at kunne lukke ned for urolighederne.

Fodboldens aktører samles for at drøfte løsninger

Foruden justitsministeren deltager blandt andre Divisionsforeningen, DBU, repræsentanter fra flere superligaklubber, fanorganisationer og Rigspolitiet.

Der er endnu ikke meldt konkrete tiltag ud, men mødet skal være med til at afklare, hvilke værktøjer der kan tages i brug for at håndtere fodboldurolighederne fremover.

Kæmpe guldfest på Rådhuspladsen

0

Mandag eftermiddag blev København forvandlet til en kold, men kærlig, håndboldkatedral, da de danske håndboldherrer vendte hjem som fire-dobbelte verdensmestre. Solen strålede indtil mørket faldt på – der var det håndboldspillerne, der strålede af stolthed.

Det var en bedrift, ingen andre har leveret så suverænt før. Derfor var det ingen overraskelse, at Rådhuspladsen var fyldt til bristepunktet med fans, flag og en følelse af fællesskab, der kan få selv bidende frostgrader til at smelte. Som et ekko fra de store håndboldarenaer lød ordet “forevigt” fra det populære Volbeat-hit i baggrunden – ikke som en fysisk lyd, men som en fælles stemning, der emmede af stolthed. For denne præstation var én, der for alvor bliver stående, forevigt.

All-Star-Event-Partners på AVISEN til dagens fejring i København.

Allerede fra eftermiddagen var spændingen til at tage og føle på. Landsholdet ankom i Københavns Lufthavn klokken 15:10, og selvom spillerne netop havde vundet deres fjerde verdensmesterskab, blev der vist ingen nåde i lufthavnen, når det kom til bagageudlevering. I en scene, der næsten kunne være taget fra en hverdagssatirisk komedie, stod de nyslåede gulddrenge længe og ventede på deres kufferter. Fans, der håbede på at snige sig til et glimt eller en selfie, måtte konstatere, at triumfer ikke nødvendigvis giver fordele i den praktiske, men flotte solskins-mandag i København.

Samtidig var Rådhuspladsen ved at fyldes op. Selvom uret endnu ikke var nået ret meget over middag, og kuldegraderne bed sig fast i kinderne, begyndte store og små at stimle sammen. De fleste var iklædt dynejakker, halstørklæder og strikhuer med røde/hvide farver. Og mens forventningen om en festlig lydkulisse voksede, var der ingen musik at varme sig på. Noget så simpelt som en højttaler med Volbeats “Forevigt” eller en klassisk håndbold-jingel glimrede ved sit fravær, hvilket dog ikke slog stemningen ud. Forventningen og glæden over den historiske sejr stod malet i alle ansigter.

Kongelig ankomst og en ventende folkemængde

Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.

Omkring Rådhuspladsen spredte rygterne sig: “Hvor er de? Er bussen på vej? Hvornår kommer de?” Men det første officielle tegn på, at fejringen var på trapperne, var, da vært Jimmy Bøjgaard gik på scenen. Han formåede med det samme at løfte den ellers stille stemning. Det var, som om den kolde betonplads blev omdannet til en slags forsinket kæmpefan-zone. Med sin mikrofon kunne Bøjgaard endelig give kulden baghjul og guide publikum igennem eftermiddagens program.

Kongen vinker ud til folket, der svarede retur med jubelråb. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.

Kort tid efter gjorde H.K.H. Kong Frederik sin indtræden, hvilket med ét fik klapsalverne til at genlyde mellem Rådhusets mure. På mange måder virkede det både højtideligt og folkeligt på samme tid – et særligt dansk miks af kongelig elegance og folkelig håndboldglæde. Med overborgmester Lars Weiss og kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved sin side var grundstenen for den officielle del af fejringen lagt. Nu manglede blot hovedpersonerne selv: De danske VM-helte, der kom kørende i bus fra lufthavnen.

Håndboldheltene samler familie op undervejs

Men der skulle gå lidt endnu, før heltene nåede frem. For på vejen mod Rådhuspladsen holdt bussen ind ved et hotel for at samle spillernes familier op. Det er trods alt ikke kun spillerne, der har ofret blod, sved og tårer for den suveræne VM-sejr, men også deres pårørende, der har fulgt med fra tribuner eller hjemme i stuerne. Og som mange fans nok vil give dem ret i: Hvilken hyldest ville det være uden dem?

Netop dét mellemstop medførte dog endnu længere ventetid for folket, der stadig stod i den bidende kulde. Humøret holdt sig dog forbløffende højt, og rygterne vil vide, at nogle fans spontant begyndte at nynne, klappe og endda synge brudstykker af “Forevigt” for at holde varmen og gejsten oppe. Der blev skålet i medbragte kaffekopper, og snakken gik om søndagens imponerende finalekamp, hvor spillerne havde fejet al modstand af banen. Man kunne høre ord som “suverænt” og “historiens bedste præstation” gå igen overalt.

Spillerbussen rammer Rådhuspladsen

Der blev vinket, da spillerne steg ud af bussen. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.

Da bussen endelig drejede ind på Rådhuspladsen klokken omkring 16:50 – et kvarter forsinket i forhold til den planlagte ankomst – steg jublen til et niveau, der fik selv rådhusklokkerne til at blegne. Kald det en forsinkelse, en omvej eller bare ekstra spændingsopbygning: Faktum er, at det næsten føltes som en forløsning, da den store bus kom til syne, og man endelig fik øje på de stolte helte i rødt og hvidt.

Først ud af bussen var anfører Magnus Saugstrup, som uden tøven styrede mod en lille forhøjning, hvor han placerede den eftertragtede VM-pokal. I en lidt sjov og spontan gestus hoppede han på den foran den jublende menneskemængde, der med det samme kvitterede med klapsalver og hujen. Det var et øjeblik, der føltes helt symbolsk for håndboldherrernes mesterskab: ubekymret, energisk og fyldt med en genuin glæde, som man næsten kunne ta’ og føle på. Derefter fulgte spiller efter spiller, der lod sig hylde på samme manér, hver gang med store smil og sejrsråb.

Den formelle del bag Rådhusets mure

DRs hold så med på skærmene. Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen.

Efter de udendørs klapsalver blev det tid til den mere formelle del af ceremonien inde på Københavns Rådhus. Her bød overborgmester Lars Weiss, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, H.K.H. Kong Frederik og konstitueret formand for Dansk Håndbold, Jan Kampman, velkommen. I en række korte taler understregede de Danmarks unikke håndboldkultur, der altid formår at samle nationen, uanset om kampene spilles i Herning, Oslo eller længere ud i verden.

Det var en stolt og højstemt hyldest til et landshold, der for tredje gang i træk har hentet VM-guld hjem – og som nu i alt har fire VM-titler. Her lagde talerne også vægt på, hvordan denne sport ikke kun skaber store øjeblikke på banen, men også danner grobund for fællesskaber og foreningsliv i hele landet. Det blev rost, at håndbolden fortsat er en sportsgren, hvor forældre kører børn til træning i haller med linoleumsgulve, og hvor frivillige trænere skaber rammerne for nye, kommende stjerner.

Fem spillere ad gangen – og et gensyn med folket

Gidsel, Gidsel, Gidsel og Nikolaj, Nikolaj, Nikolaj råbte folket. Og de fik, hvad de ønskede. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen

Efter den officielle velkomst blev balkonen inddraget i fejringen. Fem spillere ad gangen trådte ud og vinkede ned til den massive folkemængde, der blev stående trods kulde og efterhånden mørkere himmel. Rådhuspladsen eksploderede i klapsalver, heppen og en syndflod af blitz fra fansenes mobilkameraer, da spillerne stolt fremviste guldet. Selvom der ikke var musik, var det, som om “Forevigt” fra Volbeat alligevel summede i luften – lige under overfladen af det hele – og mindede alle om, at denne triumf var noget særligt, der ville sætte sig fast i hukommelsen.

For hver gruppe, der viste sig, blev der taget imod med nye jubelscener, og på den måde fik alle spillerne, én for én, et helt personligt øjeblik med publikum. Fra stregspillere til målmænd, fra højrefløje til venstrefløje – alle fik de en dåse af den kærlighed, som danskerne så gerne deler ud, når heltene leverer noget så sjældent som total håndbolddominans.

Anførerens taknemmelighed

Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen

Herefter var turen kommet til anfører Magnus Saugstrup, der holdt en takketale, der ramte lige i hjertekulen på de forsamlede:

– Tak til jer, der har meldt op i dag. Det her, det er en vanvittig oplevelse for os. Og vi husker det her meget mere, end vi husker sejren i går. Det er det her, der bliver guldigristninger. Og tak fordi I kom med. Tak til dem, der var i Herning, i Oslo, hjemme i stuerne. Vi sætter en kæmpe stor pris på, at I gider at følge med i det, vi laver. Og i det, vi synes, det er sjovt. Så ja, tak.”

Med disse ord kastede han lys over, at selvom finalekampen naturligvis var højdepunktet sportsligt set, så er det netop fællesskabet med danskerne, der gør oplevelsen fuldkommen for spillerne. Det er stunder som denne, på en isnende kold Rådhusplads, hvor sportens betydning for både spillere og fans virkelig rammer én. Det er en slags “guldigristning”, man aldrig vil glemme – en delt erindring om noget spektakulært.

Landstrænerens hyldest til sporten og Danmark

Tusindevis så på. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen

På samme måde tog landstræner Nikolaj Jacobsen ordet og viste både ydmyghed og stolthed:

– Jeg vil også starte som Magnus med at sige et stort stort tak til alle jer, der er med i dag. Det her er en fantastisk oplevelse at få lov til at opleve. I skal være klar over, at I står her i dag. Det gør jeg og ikke mindst mine spillere. Vi kommer til at elske vores håndboldsport og elsker vores lille land endnu mere, end vi gør i forvejen. For vi er med til at give os sådan en oplevelse.
Det er helt fantastisk, hvad vores fantastiske sport kan.

– Og det er ikke kun håndbold. Vores fantastiske foreningsliv kan være med til at udvikle og give en masse udvikling. Og få nogle mennesker nogle trygge steder at kunne gå hen. Det er vi stolte over, at vi kan være med til at bidrage til. Og så er vi også stolte over, at vi kan stå her og fejre vores fjerde verdensmesterskab sammen med jer. Så tydeligt tydeligt tak for at I er kommet. Det er lige for alle spillerne at sige kæmpe tak. Vi er helt igen fantastiske. Husk at passe godt på hinanden. Smil til verden, så smiler den også til dig.

Ordene var et velfortjent skulderklap til de mange frivillige kræfter, der arbejder for håndboldsporten landet over – fra lilleputspillere, der øver sig på at kaste en bold korrekt, til veteraner, der stadig deltager i motionskampe i lokale foreninger.

Fejringen, der vil blive husket “forevigt”

Foto: AVISEN / Patrick Viborg Andersen

Med talerne rundede man en historisk dag af på fornemmeste vis. Den danske flagskibssport, håndbold, havde leveret en VM-sejr af en størrelse, man sjældent har set magen til. Og selvom solen for længst var på vej ned bag Københavns tage, kunne ingen tage gløden fra hverken spillere eller publikum.

For lige dér, på Rådhuspladsen, med DK’s rådhus som bagtæppe og en bragende kulde, der trods alt ikke var kold nok til at slukke begejstringen, stod det helt klart, at denne sejr er én, der vil leve længe. I en sport, hvor Volbeats “Forevigt” ofte brager ud af højttalerne i afgørende øjeblikke, var den symbolik ikke til at overse: Det her er en triumf, der binder nation og hold sammen i en fælles historie, som for evigt vil kunne kalde det største smil frem på både spillernes og fansenes læber.

I dagene fremover vil man nok kunne høre sejrsbrølet genlyde på skoler, i håndboldhaller og i de små hjem. “Forevigt” vil få en ny klang, hver gang den spilles: Den vil minde os om det øjeblik, hvor Danmark stod sammen og holdt en kæmpe fest trods januar-kulde, alt for lang ventetid i lufthavnen og forsinkede busser. Og præcis sådan slutter eventyret – med et rungende “Forevigt!”, der vidner om, at denne VM-triumf på forunderlig vis både er nutid og fremtid.

For evigt vil denne bedrift have en plads i dansk idrætshistorie, og for evigt vil vi huske den kolde Rådhusplads, hvor en ny guldalder blev fejret under rødt og hvidt. Sådan skal en guldfest skæres – med både kongelig ankomst, poprock-referencer, glade helte og fans, der aldrig lod sig kue af hverken kulde eller forsinkelser. Og netop dér ligger håndboldens sande kerne: at skabe en samhørighed, der rækker langt ud over spilletid og slutresultater, ja, helt ud i evigheden.

Der var stor jubel, da den 25-årige Mathias Gidsel bevægede sig til folkemængden og løftede pokalen. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen.

Socialdemokratiet mister støtte i rød blok efter nyt valgforbund

0

SF og Radikale Venstre har valgt at indgå et teknisk valgforbund udenom Socialdemokratiet i Fredericia. Beslutningen overrasker John Nyborg (S), men han håber fortsat på et godt samarbejde frem mod valget.

Meldingen om, at Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre er fundet sammen i et valgforbund til kommunalvalget i Fredericia i november, vækker ikke bekymring hos Socialdemokratiets gruppeformand i Fredericia Kommune, John Erik Nyborg. Der er længe til valget endnu, slår han fast.

– Jeg tænker, at det er fint for dem, kan man sige. Jeg ville gerne have lavet valgforbund med dem, men sådan er det. Det udspringer nok af, hvordan situationen har været, men der er lang tid til valget endnu. Lad os se, om vi ikke kan finde nogle fælles værdisager og et godt værdifællesskab at arbejde sammen om, siger han.

John Nyborg mener samtidig, at partierne stadig har meget til fælles og forventer, at samarbejdet fortsætter på flere områder.

– Vi står for mange af de samme ting, og det her er jo starten på en valgkamp. Jeg tror sagtens, vi kan mødes om noget af det her, og jeg vil i hvert fald gerne have et godt samarbejde med de partier, der vil samarbejde med os. De har truffet den her beslutning nu, og det må vi jo arbejde med. For mig er målet at få nogle gode møder med dem – det er vi ikke i gang med endnu, men det er opgaven, siger John Erik Nyborg.

Radikale Venstre skifter retning

Radikale Venstre har tidligere været et tæt samarbejdsparti for Socialdemokratiet, men denne gang har partiet valgt en anden vej.

– De orienterede mig venligt i går aftes, sent på aftenen, så jeg var kun lige blevet klar over det. Jeg synes, det er ærgerligt – skal vi ikke bare være ærlige omkring det. Det må jeg sige, men sådan er politik jo også, siger John Erik Nyborg.

Men det får han ikke til at give op. Han ser dog stadig muligheder for at finde fælles løsninger.

– Jeg tror stadig, vi kommer til at arbejde sammen om at finde en fornuftig tilgang til samarbejde. Mon ikke det lykkes? Og jeg vil gerne gentage, at der er lang tid til valget, så måske finder vi undervejs nogle muligheder for at samarbejde.

Grundejerne skal selv stå for vedligeholdelse

0

Flere veje i Fredericia Kommune vil fremover skifte status fra offentlige til private veje. Det betyder, at ansvaret for vedligeholdelse og drift overgår til grundejerne. Ifølge formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), er det en del af den implementering af vejklassificering, som kommunen har arbejdet med i flere år.

Fredericia Kommune er startet implementeringen af at gøre veje i kommunen private. Det betyder, at kommunen slipper ansvaret.

– Det betyder, at nogle af dem, der tidligere har fået udgifterne dækket, nu oplever en ændring. Overgangen fra offentlige til private veje er en del af det, vi tidligere har arbejdet med i vores vejkatalog. Nu begynder vi at implementere det, og det betyder, at visse veje bliver omfattet af denne proces, forklarer John Nyborg.

Han understreger, at det vigtigste i denne proces er, at overdragelsen sker på en ordentlig måde, så de berørte grundejere får den nødvendige støtte og vejledning.

– Det vigtige i denne klassificering af veje – altså overgangen fra offentlige til private veje – er, at ansvaret overdrages til ejerne af vejen. Det betyder, at grundejerne skal organisere sig, enten i vejlag eller grundejerforeninger, så de kan begynde at spare op til fremtidig vedligeholdelse,” siger han og tilføjer: “Derudover skal vi sikre, at overdragelsen sker på en ordentlig måde.

Dialog og vejledning er afgørende

For at sikre en glidende overgang vil kommunen prioritere dialog med de berørte borgere og tilbyde vejledning.

– Der skal også være en god dialog omkring det – hvad kan vi hjælpe med i form af vejledninger, hvordan etablerer man et vejlag, og hvad indebærer overdragelsen? Det er det, denne proces handler om, siger John Nyborg.

For grundejerne betyder det, at de selv skal stå for fremtidig vedligeholdelse af vejene, herunder snerydning, reparationer og asfaltering.

Når en vej bliver privat, betyder det, at grundejerne selv skal stå for vedligeholdelsen gennem den forening, der fremover varetager vejens drift. Det gælder eksempelvis snerydning, asfaltering og andre driftsopgaver

Fredericia Kommune vil løbende informere om, hvilke veje der bliver omfattet af den nye klassificering, og hvordan borgere bedst kan forberede sig på ændringerne.

Borgerne bliver inddraget i navngivningsproces

0

Fredericia Kommune går nu i gang med en proces, hvor borgerne får mulighed for at komme med forslag til navngivning af broer. Ifølge formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg (S), bliver det en åben og inddragende proces, hvor borgernes input vægtes højt.

– Vi går ind i en proces, hvor borgerne bliver inddraget. Det betyder, at vi efterspørger gode forslag og derefter nedsætter en gruppe, der vurderer, hvilke forslag der kan anvendes. Det, det handler om, er, at vi godkender de navne, der er nævnt i sagsindstillingen, forklarer John Nyborg.

Ud over borgernes forslag vil to politiske repræsentanter blive udpeget af gruppeformandsgruppen, som skal beslutte, hvilke politikere og udvalg der skal involveres i processen. Der lægges op til, at sagen hører under Teknisk Udvalg, da broernes navngivning er en del af det tekniske område.

– Jeg forventer, at det bliver en åben og ærlig proces, hvor borgerne bliver inddraget. Det er en god måde at sikre medbestemmelse i en sag, der får betydning. Og broerne er jo et vartegn for byen, siger John Nyborg.

Fredericia Kommune vil senere melde ud, hvordan borgerne konkret kan bidrage med navneforslag.