17.9 C
Copenhagen
fredag 25. juli 2025

Novo Nordisk øger omsætningen med 25% – solid vækst i 2024

0

Novo Nordisk har præsenteret sit årsregnskab for 2024, hvor selskabet fortsætter sin imponerende vækst. Omsætningen steg med 25% i danske kroner til 290,4 mia. kr., mens væksten i faste valutakurser (CER) var 26%. Driftsresultatet fulgte samme mønster og steg med 25% til 128,3 mia. kr.

Salget i Nordamerika steg med 30%, mens International Operations oplevede en vækst på 17% i danske kroner (19% CER). Den primære drivkraft bag væksten var selskabets behandlinger inden for diabetes og fedme, hvor omsætningen steg 26% til 271,8 mia. kr.

• GLP-1 diabetesbehandlinger voksede med 21% (22% CER)

• Fedmebehandlinger steg markant med 56% til 65,1 mia. kr. (57% CER)

• Sjældne sygdomme oplevede en vækst på 9%

Fremskridt inden for forskning

Novo Nordisk har også opnået vigtige resultater i sin forskning og udvikling. Blandt andet viste CagriSema en overlegen vægttabs-effekt på 22,7% i REDEFINE 1-studiet, mens Semaglutid 7,2 mg resulterede i et vægttab på 20,7% i STEP UP-forsøget. Derudover blev en fase 1b/2a-studie med amycretin gennemført med succes.

Opkøb af Catalent-selskaber afsluttet

I december 2024 afsluttede Novo Nordisk sin overtagelse af tre produktionsanlæg fra Catalent, en del af en større aftale, hvor Novo Holdings købte Catalent. Opkøbet skal understøtte virksomhedens fremtidige produktionskapacitet.

Udsigter for 2025

For det kommende år forventer Novo Nordisk:

• Omsætningsvækst på 16-24% (CER)

• Driftsresultatvækst på 19-27% (CER)

• Vækst i danske kroner forventes at være 3-5 procentpoint højere

Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 27. marts 2025 foreslå et slutudbytte på 7,90 kr. pr. aktie, hvilket bringer det samlede udbytte for 2024 op på 11,40 kr. pr. aktie – en stigning på 21%.

Lars Fruergaard Jørgensen: “Vi er meget tilfredse”

Novo Nordisks CEO Lars Fruergaard Jørgensen fremhæver virksomhedens stærke udvikling:

– Vi er meget tilfredse med 2024, hvor vores vækst på 26% betyder, at mere end 45 millioner mennesker nu drager fordel af vores behandlinger. Vi har samtidig afsluttet opkøbet af tre Catalent-fabrikker og gjort væsentlige fremskridt i vores forskningspipeline, særligt inden for fedmeområdet. I 2025 vil vi fortsat have fokus på kommerciel eksekvering, udvikling af vores tidlige og sene forskningsprojekter samt udvidelse af vores produktionskapacitet.

Novo Nordisk afholder en earnings call den 5. februar kl. 13.00 CET, hvor investorer kan lytte med via selskabets hjemmeside under ‘Investors’.

Om Novo Nordisk

Novo Nordisk blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Danmark. Selskabet arbejder for at bekæmpe alvorlige kroniske sygdomme og har cirka 76.300 ansatte i 80 lande. Novo Nordisk’s B-aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Novo-B), og selskabets ADR’er handles på New York Stock Exchange (NVO).

Ny rapport: Frisættelse af kommuner har løftet kvaliteten og arbejdsglæden i ældreplejen

0

I 2021 blev tre kommuner sat fri fra særlige nationale og kommunale regler på ældreområdet. Det har medført større arbejdsglæde blandt medarbejderne, og at den enkelte ældres behov er kommet i centrum, viser en ny evaluering fra VIVE.

Et samlet kvalitetsløft af ældreplejen, mere fokus på den enkelte ældres ønsker og behov samt større arbejdsglæde blandt medarbejderne. Det er nogle af konklusionerne på ældreområdet i en netop offentliggjort rapport fra VIVE, der evaluerer effekterne af de såkaldte velfærdsaftaler i forsøgskommunerne.

I 2021 indgik den daværende regering velfærdsaftaler med syv kommuner på henholdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Langeland, Middelfart og Viborg Kommune har taget del i forsøget på ældreområdet. Det betyder, at de tre kommuner har været sat fri fra statslig lovgivning inden for få, væsentlige hegnspæle. Som en del af velfærdsaftalerne har kommunerne også forpligtet sig til at frisætte sig fra lokale regler og krav.

Nu viser VIVE’s evaluering, at der har været positive effekter for både den oplevede kvalitet for borgerne og for medarbejdernes arbejdsglæde.

– Et ældreliv med livsglæde ser forskelligt ud fra menneske til menneske. Derfor skal vi have en ældrepleje, der sætter borgeren i centrum og giver plads til forskellighed. Jeg er rigtig glad for, at man i Langeland, Middelfart og Viborg har haft gavn af frisættelsen. De gode erfaringer fra forsøgskommunerne giver vigtig viden om, at vi med ældrereformen er på rette vej. Ambitionen med reformen er netop at give alle landets kommuner frihed til bedre at kunne indrette ældreplejen, som det passer dem bedst lokalt. Nu skal vi lære af de gode erfaringer fra de frisatte kommuner, siger Ældreminister Mette Kierkgaard.

Mere selvbestemmelse og social kontakt

Medarbejdere og ledere i Langeland, Middelfart og Viborg Kommune oplever generelt, at der er sket et samlet kvalitetsløft i forhold til borgerne i forsøgsperioden. Medarbejderne har især bedre mulighed for at kunne understøtte de ældres personlige pleje, selvbestemmelse og ønsker til aktiviteter og social kontakt.

I Middelfart har forsøgsordningen blandt andet givet medarbejderne mulighed for at afholde en ugentlig fest med kaffe og kage for beboerne i et område med mange ældreboliger. Arrangementet, der finder sted på det lokale plejehjem med hjælp fra frivillige kræfter, har haft til formål at styrke fællesskabet blandt beboerne.

I Viborg Kommune arbejder man blandt andet med at skabe mere ro og værdighed omkring den sidste tid for beboerne på kommunens plejehjem. Som noget nyt afprøver medarbejderne en såkaldt tryghedstrolley, der kan indeholde praktiske remedier, afspille musik og rumme ønskerne for begravelse eller bisættelse.

– Forsøgsordningen viser, at både borgere og medarbejdere har glæde af frisættelsen. Borgerne får en bedre ældrepleje, når de sættes i centrum, og medarbejderne oplever større arbejdsglæde, når vi udviser dem tillid til, at de kan bruge deres faglighed. Jeg tror, at virkelig mange kommuner i deres omstilling til en ny helhedspleje med faste teams kan lade sig inspirere af forsøgskommunerne, fortæller Mette Kierkgaard.

Om velfærdsaftalerne:

S-regeringen indgik i 2021 velfærdsaftaler i syv kommuner på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet gældende i perioden 2021-2024. Velfærdsaftalerne er senere blevet forlænget til 2025.
For Langeland, Middelfart og Viborg Kommune betyder det, at de kan fortsætte med velfærdsaftalelovgivningen frem til ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025.
På dagtilbudsområdet er der indgået aftaler med kommunerne Helsingør og Rebild, mens aftalerne på folkeskoleområdet omfatter Esbjerg og Holbæk Kommune.

Nye byggegrunde på vej i Grindsted

0

Vil du bo på en af de 22 nye grunde, som Billund Kommune netop har udbudt på Stemmeværket og Engvandingen i Morsbøl Søpark i Grindsted? Så kan du byde frem til fredag den 28. februar 2025 kl. 12.00.

Billund Kommune udbyder nu 22 grunde i Grindsted, som ligger tæt på både by og natur.

– Vores byer er stærke sammen og hver for sig. Grindsted er som kommunens største by blandt andet kendetegnet ved smukke naturoplevelser, et rigt foreningsliv og en stærk kulturarv. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilbyde nye byggegrunde i Morsbøl Søpark, hvor der er plads til forskellige familietyper og boformer. Det bliver et mangfoldigt boligområde midt i naturen, hvor fællesskaber på tværs kan øge livskvaliteten, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.  

Området bliver etableret i mindre klynger af byggegrunde. Der vil også være mulighed for at opføre rækkehuse og punkthuse i op til 2 etager mod Engsøen. Det er målet, at Grindsted skal kunne tilbyde et varieret udbud af byggegrunde og flere typer af boliger for at tilgodese flere målgrupper.

I første etape bliver stamvejen Morsbøl Allé samt de to boliglommer Engvandingen og Stemmeværket etableret. Derudover bliver der etableret rekreativ natur omkring boliglommerne med stikobling til eksisterende stinet. 

Billund Kommune har haft udsolgt af byggegrunde i Grindsted siden januar 2022. Cirka 100 personer står på en interesseliste klar til at høre, når grundene kommer i udbud. Det kan være alt for interesserede købere, naboer, ejendomsmæglere og byggefirmaer.

Fakta

  • De nye byggegrunde på Engvandingen og Stemmeværket bliver små nabofællesskaber bestående af 11 grunde i hver boliglomme.
  • Grundene varierer i størrelse mellem 953 m2 og 1.093 m2.
  • Beplantningen fremhæver den præcise cirkelform, hvor enkeltstående træer markerer skel og danner en indercirkel omkring fællesarealet i midten.
  • I Engvandingen mod nord planter vi hvidtjørn, mens det mod syd i Stemmeværket er hæg, der plantes. Både hvidtjørnen og hægen blomstrer med sine hvid-rosa blomster, når foråret melder sin ankomst i maj-juni til glæde for såvel mennesker som fugle og insekter.
  • Billund Kommune har desuden planer om at udbyde henholdsvis 8 grunde i Hejnsvig og 51 grunde i Billund i løbet af 2025.

Er du interesseret i at byde på byggegrundene i Grindsted?

Du kan læse mere og byde via dette link senest den 28. februar 2025 kl. 12.00.


Afviser skibe, der arbejder i strid med sanktioner

0

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har fremsendt en række spørgsmål til de danske værfter, som udfører arbejde for FMI, for at afklare, om værfterne servicerer den russiske skyggeflåde. Det fynske værft Fayard bakker op om FMI’s undersøgelse og har nu indsendt sit svar.

FAYARD er et af de værfter, Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har aktuelle kontrakter med, og derfor har FAYARD nu indsendt sine svar til FMI’s undersøgelse, der skal afdække konkrete sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med den russiske skyggeflåde.

FAYARD servicerer ikke skibe, der er er del af en russisk skyggeflåde, og i svarene understreger FAYARD, at værftet foretager løbende kontrol af alle skibe, der anmoder om at blive serviceret på værftet.

– Vi bakker fuldt op om undersøgelsen fra FMI, da det er vigtigt at sikre, at ingen værfter deltager i aktiviteter med den russiske skyggeflåde, siger Kristian Andersen, COO hos FAYARD.

– Hos FAYARD afviser vi skibe fra den russiske skyggeflåde. Vi foretager løbende risikovurderinger og afviser forespørgsler, hvor vi vurderer, at der er risiko for, at skibene bryder eller omgår sanktioner, fortsætter han.     

FAYARD servicerer blandt andet LNG-tankskibe, som sejler med LNG fra Yamal LNG-anlægget i Sabetta, Rusland, gennem faste ruter til europæiske terminaler i Spanien, Belgien og Frankrig, inden de serviceres på værftet i Munkebo, Odense Havn, før det returnerer til ruten.

Disse LNG-tankskibe er ikke en del af en russisk skyggeflåde, og LNG fra Yamal-anlægget er ikke sanktioneret i de seneste 15 sanktionspakker, hvoraf den seneste er vedtaget i december 2024, da EU har vurderet, at russisk gas fortsat spiller en central rolle for at opretholde den europæiske energiforsyning og sikre stabile energipriser.

– Fayard bakker naturligvis op om EU’s prioriteter, og støtter EU’s plan for udfasningen af russisk gas, understreger Kristian Andersen.

DI: Forsvaret skal finansieres forsvarligt

0

Verden er forandret, og derfor er det nødvendigt at investere mere i forsvar og sikkerhed. For at finansiere det skal Danmark øge reformtempoet, effektivisere det offentlige med 1 % om året, styrke erhvervslivet og få flere i arbejde, lyder det nu fra Dansk Industri.

Verden er et helt andet sted end for bare få år siden. Det betyder, vi er tættere på at skulle bruge fem procent end to procent af bnp på forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen, og derfor mener Dansk Industri (DI), at det er på høje tid at se på, hvordan økonomien skal hænge sammen.

– Verden, som vi kender den, er forandret. Der er krig i Europa, og verden er mere turbulent end længe. Politisk uro og geopolitiske spændinger sætter dagsordenen, og derfor kan vi heller ikke i Danmark tage vores sikkerhed for givet, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

– Vi har været vant til, at andre tog et stort ansvar for vores sikkerhed, men nu er det helt nødvendigt, at vi gør mere selv. Derfor er der grund til at styrke forsvaret, og det bakker vi helt op om i erhvervslivet. Men det kommer også med en regning. En stor regning, siger DI-direktøren.

– Det er sandhedens time for de ansvarlige politikere. Vi har en stærk økonomi og et godt velfærdssamfund, men vi kan ikke længere forvente, at vi kan få alting og have råd til det hele. Det koster noget at være tryg, og det kræver meget skarpe prioriteringer.

– Derfor er det nødvendigt at fortsætte reformkursen. Det er det, der sikrer vores samfund og vores fremtid, og nu er kravet til ambitioner og hastighed af reformerne blot blevet endnu højere.

Nej til en krigsskat
For løsningen er ikke en krigsskat, understreger Lars Sandahl Sørensen.

– Vi siger nej til en krigsskat. Det vil give mindre aktivitet i vores samfund, mindre udvikling, mindre vækst og færre arbejdspladser, og det bliver meget hurtigt en negativ spiral.

Med de nuværende meldinger fra statsministeren vil forsvarsudgifterne stige til mindst 3,5 procent af BNP. Den ekstra 1,5 procent vil koste 45 mia. kr. ekstra.

– For at dække den regning vil det offentlige skulle effektivisere med op mod en procent om året de næste 10 år. I det private effektiviserer vi typisk med tre-fem procent om året og endda mere i krisetider, så en procent i det offentlige bør være muligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Et effektiviseringskrav på en procent om året i 10 år vil ifølge DI’s beregninger kunne tilvejebringe mere end 65 mia. kr. i 2035.

Vi skal være konkurrencedygtige
DI’s topchef peger på, at særligt den offentlige administration og bureaukratiet er vokset markant de senere år.

– Lige meget om du er børnehaveleder eller hospitalsleder er det blevet meget kompliceret og meget regeltungt, så det er blevet en hel jungle. Vi er nødt til at indrette os enklere og smartere og bruge de digitale muligheder langt mere, så den offentlige sektor kan blive mere effektiv.

Lars Sandahl Sørensen siger, at der også fortsat skal være økonomi til den grønne omstilling, øget digitalisering og klimasikring.

– Derfor er vi også nødt til at investere i at have konkurrencedygtige virksomheder og flere i arbejde, så vi på den måde kan være med til at betale den voksende regning, forklarer han.

– Vi skal sikre, at danske virksomheder fortsat er konkurrencedygtige. Ellers går det for alvor ud over finansieringen af velfærden, og alt det vi ønsker os og forventer af vores samfund.

Fra konkurs til markedsleder med solid bundlinje

0

Fredericia-virksomheden Byens Rens ApS har oplevet en markant vækst og er nu Danmarks største renseri. Med en omsætningsstigning på mere end 40% og en bundlinjeforbedring på 56% har virksomheden for alvor slået sit comeback fast.

For få år siden var situationen en anden. Ejer Ricky Kenbjerg oplevede en konkurs, men har formået at genrejse virksomheden, der i dag drives med en sund økonomi og stærk markedsposition.

Byens Rens har de seneste måneder øget antallet af ansatte og har nu 68 medarbejdere – en stigning fra 60 i august. Virksomhedens vækst er drevet af en stærk tilstedeværelse på Sjælland samt en volumen, der gør det muligt at udnytte den topmoderne produktion.

– Vi har vundet 800 firmakunder i træk og har aldrig tabt til en konkurrent endnu, så vores koncept om ‘Jysk kvalitet på den Københavner-nemme måde’ må virke, lyder det Ricky Kenbjerg.

Trods de stærke resultater er der fortsat potentiale for forbedringer. Byens Rens bruger i dag 7 millioner kroner på distribution, men her vurderes der at være mulighed for optimering, hvilket kan styrke bundlinjen yderligere.

Flere tendenser i markedet understøtter virksomhedens vækst:

• Cirkulær økonomi er i fokus, særligt blandt yngre forbrugere, der efterspørger bæredygtige løsninger.

• Convenience-kulturen gør rensning til et oplagt alternativ til at købe nyt.

• Økonomisk bevidste forbrugere, især i Jylland, vælger i stigende grad at rense deres tøj fremfor at investere i nyt.

Strategi: “Mere for Flere”

Fremadrettet vil Byens Rens fortsætte sin aggressive vækststrategi. “Mere for Flere” er virksomhedens mantra, der handler om at komme endnu tættere på kunderne og fortsætte den stærke kundeekspansion.

Byens Rens ApS har hjemme på Jupitervej 7 i Fredericia og tegnes af direktør Ricky Kenbjerg, der også ejer 100 procent af virksomheden.

Regnskabsresultater for Byens Rens ApS

Byens Rens ApS har i 2024 oplevet en markant forbedring af sin økonomiske situation. Virksomheden præsenterer en bruttofortjeneste på 10,89 mio. kr., hvilket er en stigning fra 8,59 mio. kr. i 2023.

Driftsresultatet lander på 1,18 mio. kr., hvilket er en forbedring fra 812.858 kr. året før. Resultatet før skat er steget til 1,09 mio. kr., mens årets resultat efter skat ender på 855.448 kr. – en vækst fra 548.744 kr. i 2023.

Virksomhedens egenkapital er styrket væsentligt og udgør 1,44 mio. kr. ved årets udgang mod 588.744 kr. året før. Samtidig har Byens Rens valgt at udbetale et ordinært udbytte på 175.000 kr., hvilket ikke var tilfældet i 2023.

På omkostningssiden har Byens Rens distributionsomkostninger på 6,61 mio. kr., hvilket afspejler det høje aktivitetsniveau. Administrationsomkostningerne er steget til 3,04 mio. kr., hvilket kan tilskrives væksten i forretningen.

Virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser er reduceret fra 2,85 mio. kr. i 2023 til 2,55 mio. kr. i 2024.

Samlet set viser regnskabet en stærk økonomisk udvikling for Byens Rens ApS, der nu står med en sund bundlinje og et styrket kapitalgrundlag til at understøtte fremtidig vækst.

Byprofiler stiller skarpt på tre styrkepositioner for Billund Kommune

0

Tre styrkepositioner kendetegner Billund Kommunes byer på tværs: Lokal stolthed og handlekraftige fællesskaber, et godt børne- og ungeliv samt turismeudvikling og stærke oplevelser. Det er blandt konklusionerne i en række byprofiler for kommunens syv største byer, som kommunalbestyrelsen netop har godkendt.

Der blev nikket hele vejen rundt, da kommunalbestyrelsen tirsdag aften godkendte byprofilerne for Billund Kommunes syv største byer; Grindsted, Billund, Sønder Omme, Vorbasse, Hejnsvig, Filskov og Stenderup-Krogager.

For hvad er den enkelte by kendt for? Hvad drømmer byens borgere om? Og hvad kendetegner kommunen på tværs af byerne? Det satte Billund Kommune sig for at undersøge i tæt samarbejde med borgerne og andre aktører, hvilket har resulteret i en række byprofiler for kommunens syv største byer.

De nu godkendte byprofiler peger på tre styrkepositioner, som går igen i byerne, og hvor der er et særligt udviklingspotentiale for at løfte byerne enkeltvis og samlet set de kommende år. De tre områder er lokal stolthed og handlekraftige fællesskaber, et godt børne- og ungeliv samt turismeudvikling og stærke oplevelser.

Borgmester Stephanie Storbank ser et stort potentiale i de nye byprofiler.

– Jeg er glad for, at vi nu står med syv byprofiler, som viser os, hvad vi allerede gør godt i vores byer, og hvor vi med fordel kan fokusere vores indsatser de kommende år for at løfte byerne yderligere. Jeg håber også, at byprofilerne kan bidrage til, at der opstår flere samarbejder på tværs af byerne, så vi styrker sammenhængskraften i vores kommune, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.  

Bag byprofilerne ligger et politisk ønske om at skabe det bedst mulige grundlag for samarbejde på tværs af byer, kommune og samarbejdspartnere. Billund Kommune inviterer derfor til et borgermøde i løbet af sommeren, som samler borgere og aktører fra kommunens byer på tværs.

Tæt samarbejde bag byprofilerne

I arbejdet med at udarbejde byprofilerne har der været en grundig proces, hvor landdistriktsråd, lokalråd, borgere, kommunalpolitikere og mange andre aktører har været involveret.

Der har blandt andet været afholdt et borgermøde og syv profilcaféer – én i hver by – hvor borgere har haft mulighed for at sætte ord på, hvad de mener kendetegner netop deres by. Derudover er der udpeget ambassadører fra de syv byer, som har interviewet 46 af deres medborgere.

– Vores byer er stærke – sammen og hver for sig. Og jeg er enormt glad for den store opbakning, der har været, så vi sammen er nået i mål med byprofilerne. Det stemmer godt overens med den lokale stolthed og de handlekraftige fællesskaber, jeg som borgmester oplever alle steder, jeg kommer. Frivillige kræfter skaber nemlig noget godt for hinanden i alle vores byer. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle borgere, som har engageret sig i arbejdet med at udvikle byprofilerne. Det lokale kendskab er uvurderligt, og jeg sætter meget stor pris på det gode samarbejde, fortæller borgmester Stephanie Storbank.

Det glæder Johan Andersen, der er formand for Billund Landdistriktsråd, at landdistriktsråd, lokalråd og borgere har været med fra start til slut i processen.

– Det har virkelig været opløftende at mærke, hvordan vi er blevet inviteret med helt ind i maskinrummet, og det understreger bare, at det ikke er kommunens projekt alene, men et fælles projekt, som vi føler et stort medejerskab over. Det, tror jeg, er det allerbedste udgangspunkt for det videre arbejde, hvor jeg håber, at vi kan styrke samarbejdet på tværs af byerne, udtaler Johan Andersen, formand for Billund Landdistriktsråd.

Læs mere om byprofilerne på Billund Kommunes hjemmeside.

Fakta: De tværgående styrkepositioner med udviklingspotentiale

Det tredje og sidste udviklingsspor er turisme, som ifølge byprofilerne har potentiale til at styrke alle byerne både individuelt og som en samlet enhed. Hver by kan udvikle sine egne unikke attraktioner eller oplevelser, der tiltrækker danske og internationale besøgende – hvad end det er historiske steder, naturoplevelser, kunstudstillinger eller temaparker. Et tæt samarbejde mellem byerne og aktører omkring byerne vil desuden kunne skabe en sammenhængende turismeoplevelse gennem fælles markedsføringskampagner og koordinerede initiativer.

Byprofilerne peger på, at en af de mest markante styrker i de syv byer er de lokale fællesskaber, der særligt er til stede i de mindre byer. Her har borgerne samlet sig omkring fællesskabsinitiativer, der styrker sammenholdet og den lokale stolthed i byen. Samtidig peger byprofilerne på, at det vil være gavnligt i Grindsted og Billund, hvis erfaringerne fra de mindre byer kan bruges til at styrke fællesskabet i de to byer. Derudover vurderes det, at den lokale identitet kan styrkes yderligere ved at fremhæve byernes unikke historie, kultur og traditioner, mens det er vigtigt at samle borgerne omkring fællesskabsaktiviteterne og få de yngre generationer med for at fremtidssikre fællesskaberne.

Et godt børne- og ungeliv er et vigtigt fokusområde for Billund Kommune som hjemsted for Børnenes Hovedstad, hvor der er et rigt udbud af fritidstilbud, ligesom børn og unge får mulighed for medindflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Ifølge byprofilerne kan kommunens fokus på børne- og ungelivet blive endnu stærkere, hvilket vil løfte byerne individuelt, skabe sammenhæng samt fastholde og tiltrække flere borgere.

Kong Frederik sender kondolence til Sverige – officielle flagdage aflyses

0

Hans Majestæt Kong Frederik har i dag sendt en personlig kondolence til Sveriges konge, Carl XVI Gustaf, efter det tragiske skuddrama på en skole i Örebro. I brevet udtrykker Kong Frederik sin dybe forfærdelse og berørthed over hændelsen og sender sine varmeste tanker og dybeste medfølelse til den svenske konge og hele det svenske folk.

I respekt for ofrene er det i samråd med Kongehuset besluttet, at der ikke flages officielt i anledning af Hendes Majestæt Dronning Marys fødselsdag onsdag den 5. februar 2025. Ligeledes vil flagningen være aflyst torsdag den 6. februar, hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie fylder år.

Beslutningen er truffet for at vise sympati med de berørte og understrege det stærke bånd mellem Danmark og Sverige i en svær stund.

Dødsfald Middelfart den 4. februar 2025

0

Lilly Johanne Knudsen

Anne-Lise Frederiksen
1936 – 2025

Elinor Pilgaard
1939 – 2025

Dødsfald Fredericia den 4. februar 2025

0

Otto Bjerring Christensen
1940 – 2025

Karen Marie Pedersen
1935 – 2025

Jonna Kramer Laursen
1944 – 2025

Jonny Julius Christiansen
1946 – 2025

Sonja Irene Mortensen
1931 – 2025