Danmark risikerer at misse solcellemål – lokale kommuner bagud

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KLIMA. Det går trægt med at få sat solceller op i Danmark. Et år efter at regeringen i maj 2024 lancerede en ambitiøs strategi om at tidoble landets solcellekapacitet, ser det nemlig ud til, at Danmark langt fra når målet.

Regeringens mål er at udvide kapaciteten fra cirka 2 GW til hele 20 GW inden 2030, men ifølge en ny analyse fra cleantech-virksomheden 1KOMMA5° Danmark er der lang vej endnu.

Det forklarer David Sätterman, der er CEO i 1KOMMA5° Danmark & Sverige:

»Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet.«

Aktuelle tal fra Energistyrelsen viser, at Danmark i dag kun har nået knap 22 procent af det samlede mål med omkring 4,3 GW installeret kapacitet. Dermed mangler stadig omkring 15,7 GW – svarende til næsten 45.000 fodboldbaner med solceller.

Ser man lokalt på Trekantområdet og nabokommunerne, er der store forskelle på, hvor langt man er kommet med regeringens mål. Mens Vejen Kommune imponerer med hele 113,7 procent af målet allerede opnået, halter Fredericia bagefter.

Fredericia Kommune har blot nået 5,8 procent af sit mål. Med kommunens indbyggertal svarer det til en målsætning på omkring 176.000 kW solcellekapacitet, men her ligger kommunen i øjeblikket på kun godt 10.000 kW.

Middelfart klarer sig lidt bedre med 20,3 procent af målet nået, mens Kolding med 13,1 procent også har lang vej igen. Til gengæld skiller Vejle sig positivt ud med næsten 55 procent af målet allerede nået, svarende til over 224.000 kW solcellekapacitet.

Billund Kommune, der ligeledes ligger i nærområdet, er også godt med og ligger på 73,4 procent af sit mål.

Ifølge David Sätterman skyldes forskellene i høj grad kommunale barrierer som lokalplaner og manglende økonomiske incitamenter på landsplan.

»I Sverige tilbyder de langt højere tilskud. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt giver 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores naboer,« siger han.

Han efterlyser derfor, at politikerne gør mere for at understøtte udbygningen med solceller i Danmark.

»Det går simpelthen for langsomt, hvis vi skal nå solcellemålet inden 2030 – og i det større billede ramme målet for Parisaftalen,« lyder det fra Sätterman.

På landsplan ligger Aabenraa Kommune i top med hele 162,6 procent af sit mål nået.

Se den fulde liste og tallene her.

Bombetrussel mod TV 2 i Odense – politet har afspærret området

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. TV 2’s hovedsæde på Kvægtorvet i Odense er her torsdag formiddag blevet evakueret på grund af en bombetrussel. Det oplyser TV 2 Nyheder.

Truslen blev modtaget via mail omkring klokken 10.00. Politiet blev omgående alarmeret, hvorefter alle medarbejdere blev bedt om straks at forlade bygningerne.

»Omkring klokken 10 indløb der en bombetrussel mod TV 2’s hovedsæde i Odense. Det blev selvfølgelig meldt til politiet, og politiet valgte derefter at evakuere hele Kvægtorvet,« siger TV 2’s journalist Svend-Vilhelm Mikkelsen til TV 2 Nyheder.

Fyns Politi bekræfter hændelsen på det sociale medie X, hvor de skriver følgende:

»I forbindelse med bombetrussel mod TV 2 på Rugårdsvej i Odense har vi afspærret Rugårdsvej. Find alternative ruter.«

Omkring klokken 12.30 oplyser politiet desuden, at man nu har sendt sprængstofhunde ind for at gennemsøge hele bygningen.

»Vi har ikke en tidshorisont, men det kommer til at tage mindst en time. Rugårdsvej vil fortsat være afspærret,« lyder det i en opdatering fra Fyns Politi.

Samtidig forsøger politiet at klarlægge, hvorfra mailen med bombetruslen er blevet sendt.

Ifølge en medarbejder på stedet, som TV 2 har talt med, tog politiet situationen meget alvorligt og bad medarbejderne om at søge langt væk fra Kvægtorvet.

Medarbejderne modtog også et varsel via SMS, hvori der stod:

»KVÆGTORVET – BOMBETRUSSEL. Forlad bygningen ad nærmeste sikre udvej. Følg politiets anvisninger.«

TV 2 understreger, at de fortsat kan udkomme, da de også har en afdeling i København, som ikke er berørt af evakueringen.

Rugårdsvej er normalt en travlt trafikeret vej i Odense, og politiet opfordrer bilister til at finde alternative ruter, indtil situationen er afklaret.

Nets afslører årsag til betalingskaos: »Sjælden komponentfejl«

Af
Andreas Andreassen
-
0

FINANS. I flere timer lørdag aften oplevede tusindvis af danskere, at betalingskortene svigtede i butikker, på festivaler og ved betalingsanlæg som Storebæltsbroen.

Nu melder Nets omsider ud med årsagen til det omfattende nedbrud, der skabte problemer landet over.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nets skyldtes nedbruddet en »sjælden komponentfejl« i virksomhedens bagvedliggende infrastruktur, som bliver håndteret af en unavngiven global partner. Fejlen var så alvorlig, at Nets’ backup-system, der normalt skal træde til i tilfælde af nedbrud, heller ikke virkede.

»Vi blev ramt af en komponentfejl af en sjælden karakter, som hverken vi eller vores leverandør har set før, og som gjorde os ude af stand til hurtigt at genetablere normal drift,« siger Allan Bonke, landechef hos Nets, i pressemeddelelsen.

Nets understreger samtidig, at nedbruddet ikke skyldtes et cyberangreb.

Uafsluttede betalinger skabte problemer

Lørdagens nedbrud varede fra cirka klokken 19 til 22 og fik store konsekvenser for både bilister og festivalgæster.

Bilister på Storebæltsbroen strandede i lange køer, fordi betalingssystemerne var ude af drift. Samtidig blev festivaler som Grøn Koncert hårdt ramt, da gæster ikke kunne betale for mad, drikkevarer og andre varer.

Nogle restauranter oplevede endda at måtte lade kunderne gå med ubetalte regninger, fordi kortbetalingerne ikke fungerede, oplyser DR Nyheder.

Nets erkender også i pressemeddelelsen, at flere kunder efterføgende har oplevet fejltrækninger eller reservationer af beløb, som de ikke har brugt. Problemerne er ifølge Nets ved at blive løst i tæt samarbejde med datacentraler og banker.

»Disse hændelser er ved at blive håndteret og løst,« oplyser Nets ifølge DR Nyheder.

Tiltag for at undgå gentagelser

Nets er nu gået i gang med at indføre nye sikkerhedstiltag, som skal forhindre lignende problemer i fremtiden. Ét af tiltagene indebærer en udvidelse af muligheden for offline betaling, der hidtil kun har været tilgængelig med fysiske Dankort.

»Hændelsen i lørdags viste, at denne procedure ikke er forankret blandt en række kunder,« erkender Nets i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Den nye offline-løsning skal implementeres bredere – særligt i supermarkeder og apoteker, der betragtes som kritiske for forsyningen af basale varer.

Erhvervsministeriet har bedt Finanstilsynet om at få Nets til at redegøre nærmere for hændelsesforløbet, og hvordan selskabets beredskabsplaner ser ud.

Ifølge Ritzau har Nets – der siden 2020 har været ejet af den italienske betalingskoncern Nexi – en markedsandel i Danmark på op mod 80 procent inden for kortbetalinger.

Nye trafikregler giver 17-årige mere ansvar: »De fleste unge er mere klar, end vi tror«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

TRAFIK. Det handler om ansvar, erfaring og en helt særlig balancegang mellem tillid og regler. Fra starten af juli fik 17-årige bilister i Danmark muligheden for at køre alene i dagtimerne mellem klokken 05 og 20, og det har naturligt nok sat gang i debatten. Men hvor nogle frygter, at unge bilister ikke er modne nok til at håndtere friheden, ser Allan Windeballe, indehaver af Fredericia Køreskole, anderledes optimistisk på sagen.

»Jeg synes faktisk, at langt de fleste unge er meget bevidste om, at erfaring ikke automatisk følger med kørekortet. Den skal man selv ud at hente,« fortæller Allan Windeballe, der dagligt oplever, hvordan hans elever både er spændte og samtidig ydmyge, når de for første gang sætter sig alene bag rattet.

De nye regler betyder, at 17-årige må køre alene i et tidsrum, hvor trafikken typisk er tæt. Men når klokken passerer 20, kræver lovgivningen stadig en ledsager med minimum fem års kørekorterfaring og en alder på mindst 24 år. Allan ser det som en god løsning, der rammer en fornuftig balance mellem unge bilisters behov for frihed og samfundets krav om sikkerhed.

»Jeg mener godt, man kan give unge dét ansvar. Skulle der være enkelte, som ikke kan håndtere det, må man selvfølgelig reagere på det. Men langt de fleste unge tager virkelig godt imod det ansvar, der følger med kørekortet,« siger Allan Windeballe.

Han tilføjer med et smil, at »der jo altid vil være nogle få, der ødelægger det for de mange,« men understreger hurtigt, at hans oplevelse med de unge mennesker, han sender ud i trafikken, overvejende er positiv.

»Jeg har elever, der står med kørekortet i hånden og næsten ryster på hovedet af, at de nu pludselig selv skal ud på vejen. Men reglerne sidder der, og når først de kommer ud og får kilometer i dækkene, lærer de hurtigt at omsætte teorien til praksis,« siger han.

Netop overgangen fra teorilokalets trygge rammer til selv at sidde bag rattet kan være udfordrende – både for eleverne og deres familier. Her mener Allan Windeballe, at forældrene spiller en helt afgørende rolle. De kan nemlig bidrage med støtte og sparring, når de unge bilister skal finde deres egne ben i trafikken. I mange familier bliver kørekortet således startskuddet på en vigtig samtale om ansvar, frihed og forventninger. Ofte vælger forældrene at sætte rammer for de første køreture, så overgangen til den nye frihed sker i et roligt tempo.

»Jeg oplever, at mange elever selv ønsker den tryghed, som de første ture med forældrene giver. Det åbner op for gode snakke om, hvilke forventninger familien har, når bilen lånes ud,« forklarer han.

Den åbne dialog i familien har ifølge Allan klare fordele. Ud over at skabe tydelige spilleregler giver samtalen også de unge bilister en større forståelse for det ansvar, der følger med kørekortet. Mange føler sig derfor langt bedre forberedt på trafikkens udfordringer, mens forældrene samtidig oplever færre bekymringer, når familiens yngste første gang kører afsted alene.

Men det er ikke kun gode samtaler, der skal på plads hjemme i stuerne, understreger Allan Windeballe. Forældrene har også et vigtigt ansvar, når det kommer til de praktiske forhold omkring bilen – især forsikringen, som mange måske ikke tænker på med det samme.

»Hvis man har en 17-årig, der lige har fået kørekort, er det ekstremt vigtigt at kontakte sit forsikringsselskab og finde ud af, hvad der gælder. Hos nogle selskaber er selvrisikoen eksempelvis dobbelt, når en ung bilist låner bilen. Det skal man have styr på, så ingen kommer i klemme,« siger han og opfordrer kraftigt til, at man gør sit forarbejde grundigt. På den måde undgår familien, at den første tid med en ny bilist bliver unødvendigt dyr eller kompliceret, hvis uheldet er ude.

Når først det praktiske er på plads, handler det ifølge Allan Windeballe primært om at få erfaring. Derfor ser han optimistisk på den betydning, som regelændringen kan få for de unges udvikling som bilister. Jo flere kilometer, man får på tælleren, desto bedre bliver man bag rattet, lyder vurderingen fra den erfarne kørelærer.

»Jeg er generelt positivt indstillet og har stor tillid til, at folk gør deres bedste. Erfaring gør én til en bedre bilist, og jeg oplever faktisk, at vores unge elever ofte kører markant pænere end mange af de mere erfarne bilister, vi møder derude,« siger han med et lille grin og tilføjer efter en kort pause:

»Så jeg tror bestemt, at de nye regler på længere sigt vil give os nogle rigtig dygtige bilister.«

Et vigtigt råd, han ofte gentager over for eleverne, er at bevare roen i trafikken. Det lyder måske enkelt, men ifølge Allan er det alfa og omega for nye bilister.

»Er du i tvivl om en situation, så sæt farten ned, hold hovedet koldt og tag beslutningerne stille og roligt. Rutinen kommer med tiden, men indtil da handler det om at gøre tingene med omtanke. Når vi kører skolevogn, sænker vi altid farten lidt ekstra i svingene. Sådan noget skal man huske,« forklarer han.

Samtidig har Allan også en direkte opfordring til de mere erfarne bilister, når de møder unge, der måske stadig er lidt tøvende i trafikken.

»Husk nu at tilgive andres fejl. Selv en kørelærer kan begå fejl i trafikken, og ingen er fejlfri. Hold hovedet koldt, og vær ekstra tålmodig, især når du ser en ung bilist bag rattet,« siger han med et smil.

For Allan Windeballe handler det nemlig ikke kun om at gøre unge til sikre bilister. Det handler i høj grad også om at give dem en frihed, der gør deres hverdag lettere og mindre kompliceret. Derfor er han ikke i tvivl om, at de nye regler kan få stor betydning for mange unge i Fredericia, især når det handler om at skabe mere mobilitet i en travl hverdag.

»Der er stor forskel på, om man skal tage bussen for at nå til fodbold eller håndbold, eller om man kan tage en bil direkte hjem efter skole og derefter komme videre til træning eller fritidsjob. Mange unge er pressede, og den øgede mobilitet gør hverdagen lidt nemmere,« siger han.

Han fremhæver samtidig, at Fredericia med gratis busser allerede har taget gode skridt mod at sikre mobilitet, men at friheden ved selv at kunne køre bil giver endnu flere muligheder.

»Jeg er stor fan af gratis busser i Fredericia. Men hvis muligheden for selv at køre bil betyder, at unge lettere kan nå rundt mellem skole, fritidsjob og sport, så ser jeg det kun som positivt. Vi skal skabe rammer, der gør, at unge kan trives og nå det hele,« slutter Allan Windeballe.

Så selvom nogle måske tøver ved tanken om 17-årige bag rattet, så er budskabet fra Fredericia Køreskole klart og tydeligt. Friheden skal bruges med omtanke, og tilliden til de unge er stor. Som Allan Windeballe siger det med et glimt i øjet »De skal nok klare den.«

Udsolgt kirke klar til De tre kongelige tenorer: »Det her er ikke hverdagskost«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Opera-arier, klassiske toner og danske sange af højeste kaliber. Det bliver rammen, når Middelfart Kirke onsdag den 30. juli slår dørene op til en udsolgt koncert med De tre kongelige tenorer. Koncerten, der arrangeres som optakt til Middelfart Jazzfestival, har tydeligvis ramt en nerve hos publikum, for billetterne er revet væk.

»Det er ikke hver dag i Middelfart, at vi har De tre kongelige tenorer til at komme og synge. Det sker faktisk sjældent – især i den genre. Så det er nok lidt det, som folk har reageret på. Det er ikke hverdagskost,« lyder det fra Bent Frandsen, næstformand i Middelfart Jazzfestival og en kendt ildsjæl i det lokale kulturliv.

De tre tenorer består af de erfarne operasangere Sune Hjerrild, Peter Steen Andersen og Lucas Noerbel, som sammen med pianisten Knud Rasmussen og gæstesopranen Signe Sneh byder publikum på en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Kombinationen af klassiske arier og et strejf af cabaret har vist sig at være en vinderformel.

Sidste år eksperimenterede festivalen med sangerinden Ann-Mette Elten, som med stor succes optrådte med både danske slagere og lettere operatoner. Succesen gav Bent Frandsen og resten af jazzfestivalens arrangører mod på at prøve kræfter med endnu mere opera og klassisk musik i år.

»Sidste år fik vi rigtig god respons på det klassiske element, og derfor ville vi gerne gå lidt længere ned ad den vej. De, der kommer til koncerten, kan glæde sig til en unik blanding af opera og cabaret – noget, vi bestemt ikke oplever hver dag her i byen,« forklarer Bent Frandsen begejstret.

At koncerten så hurtigt kunne melde udsolgt, kom dog alligevel en smule bag på ham.

»Vi havde måske ikke helt regnet med, at billetterne ville forsvinde så hurtigt, men det er jo fantastisk, når vi laver noget anderledes, at publikum virkelig tager godt imod det,« siger han.

Når talen falder på De tre kongelige tenorer, fremhæver Bent Frandsen især gruppens evne til at appellere bredt med deres særlige kombination af humor, charme og musikalitet. Tenorernes evne til at formidle klassisk musik på en både elegant og uhøjtidelig måde gør, at publikum strømmer til fra både Middelfart, Fredericia og Kolding.

»Jeg tror, navnet ’De tre kongelige tenorer’ trækker i sig selv. Det emmer lidt af noget spansk og italiensk, og det er noget, folk gerne vil opleve. Desuden har de jo turneret i hele landet, så der er en del, der kender dem i forvejen,« siger Bent Frandsen og tilføjer med et lille glimt i øjet, at »i den genre er jeg måske ikke selv den stærkeste, men publikum er virkelig glade.«

Koncerten i kirkerummet spiller også en vigtig rolle for oplevelsen. Det er ifølge Bent Frandsen ikke altid lige let at få lov at afholde koncerter i kirken, så derfor er glæden ekstra stor, når det lykkes. Samtidig fremhæver han, at akustikken i Middelfart Kirke er særlig velegnet til den slags arrangementer.

»Det bliver fantastisk flot med en smuk lyd og en imponerende kulisse. Det passer helt perfekt til netop denne type koncert,« vurderer han begejstret.

At billetsalget er gået så godt, betyder også meget for resten af Middelfart Jazzfestival, som De tre kongelige tenorer er en vigtig del af. Festivalen skal hvert år samle penge ind gennem enkelte betalingsarrangementer, og overskuddet herfra går direkte til de gratis koncerter, som finder sted i festivalens øvrige dage.

»Det giver os mere sikkerhed, at koncerten allerede er udsolgt. Vi laver det her om onsdagen for netop at skabe et økonomisk fundament for jazzfestivalen. Det samme gælder vores arrangement ’Tosset Torsdag’, som godt nok ikke har så meget med jazz at gøre, men som også er en måde at sikre festivalens økonomi på,« forklarer næstformanden.

Stemningen i Middelfart er i det hele taget god i øjeblikket. Byen har netop været vært for det store sejlskibstræf Fyn Rundt, hvor historiske træskibe lagde til kaj og fyldte havnen med liv. Ifølge Bent Frandsen giver de mange arrangementer i byen tilsammen en fantastisk sommerstemning.

»Vi havde en rigtig god aften med de gamle sejlskibe, og vi nåede vores forventninger til omsætningen, selvom nogle måske holdt sig væk af frygt for regnen. Men der var masser af liv og en virkelig hyggelig stemning på havnen, og vi har fået ros hele vejen rundt. Faktisk synes jeg, det er et af de bedst afviklede sejlskibstræf, vi har haft. Alt det betyder jo også, at vi står økonomisk stærkere, når vi nu tager hul på selve jazzfestivalen, hvor der er gratis adgang torsdag, fredag og lørdag,« siger han tilfreds.

Når De tre kongelige tenorer således indtager Middelfart Kirke, markerer de starten på endnu en uge fyldt med musik, liv og glæde i byen ved Lillebælt. En sommeroplevelse, som med Bent Frandsens egne ord bliver »fantastisk flot.«

Når mediernes ord vælter ud af proportioner

Af
Andreas Andreassen
-
0

LEDER. Mandag udsendte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et varsel af typen kategori 3, som ifølge deres skala betyder »meget farligt vejr«. Varslet gjaldt kraftig regn i dele af landet, særligt Sydsjælland og Lolland-Falster, hvor regnmængderne ganske vist var store – visse steder over 160 millimeter på få dage.

Men er ordvalget »meget farligt vejr« virkelig på sin plads, når vi taler om kraftige sommerregnbyger i Danmark?

Når vi medier – og herunder også vores egne redaktioner – ukritisk viderebringer dramatiske betegnelser som »meget farligt vejr«, sender vi en klar besked til læserne om, at situationen er akut, truende og potentielt livsfarlig. Men selvom kraftige regnmængder bestemt kan skabe store gener – oversvømmelser af veje, kældre under vand og åer, der går over bredderne – er det sjældent, at situationen reelt truer menneskeliv.

Og netop derfor er vores ordvalg så vigtigt. Ord er aldrig bare ord. De skaber virkelighed og kan i sig selv være med til at øge bekymringen hos borgerne. Især blandt ældre eller særligt sårbare borgere, der hurtigt kan opleve unødig frygt og bekymring, når varslerne fra myndigheder og medier bliver overdrevne eller dramatiske.

Når vi ser nærmere på historiske data fra DMI, Miljøstyrelsen og andre klimainstanser, fremgår det, at Danmark ganske rigtigt oplever mere nedbør, end vi gjorde for 50 eller 100 år siden. Antallet af skybrud er steget markant, og vi skal vænne os til kraftigere og mere intense nedbørshændelser i fremtiden. Men disse fakta bør ikke føre til, at vi som medier ukritisk gentager betegnelser som »meget farligt vejr«, der i årtier har været reserveret til naturfænomener med reel risiko for liv og helbred – storme, tornadoer og ekstreme vindforhold.

Vi skal ikke spille hellige. Også vi har viderebragt DMIs dramatiske ord. Men når vi medier vælger at løbe med på overdrevne betegnelser fra myndighederne, øger vi måske antallet af klik, delinger og læsere, men vi risikerer samtidig at skabe en overdreven frygtkultur, som ikke er i proportion med virkeligheden.

Derfor vil vi på vores medier fremadrettet være endnu mere opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer om vejret. Det betyder ikke, at vi ikke skal informere borgerne tydeligt, grundigt og ansvarligt. Tværtimod. Vi vil fortsat sikre, at vores læsere får den nødvendige viden, så de kan tage deres forholdsregler.

Men lad os gemme de dramatiske ord til de dage, hvor der er reel fare for liv og helbred. For mediernes vigtigste opgave er fortsat at skabe klarhed – ikke frygt. Lad os derfor tænke os godt om, inden vi lader ordene løbe af med os.

Pas på, hvor du træder: Regnvandet kan være fyldt med skadelige bakterier

Af
Redaktionen
-
0

SUNDHED. Massive mængder regn, der de seneste døgn har ramt store dele af Danmark, har fået Styrelsen for Patientsikkerhed til at udsende en klar advarsel.

De store regnskyl skaber risiko for oversvømmelser, der kan føre kloakvand med sundhedsskadelige bakterier og vira med sig ind i danskernes hjem.

»Bliver man ramt af oversvømmelse, skal man være særligt opmærksom på, om man kommer i kontakt med kloakvand,« lyder advarslen fra Anne Hempel-Jørgensen, overlæge og sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge overlægen indeholder kloakvand bakterier, vira og mikroorganismer fra mennesker og rotters afføring, og det giver øget risiko for infektioner.

»Det kan betyde risiko for infektioner og gener fra mave, tarm og åndedrætsorganer,« forklarer Anne Hempel-Jørgensen.

Hun råder derfor til, at man hurtigt fjerner vand og fugt i boligen for at forebygge skimmelsvamp. Hvis der er tale om overfladevand eller regnvand i kælderen eller andre dele af boligen, kan man nøjes med at tørre op og rengøre med vand og sæbe.

Men er man ramt af kloakvand eller kloakslam, skal man passe særligt på og beskytte sig grundigt med værnemidler som gummistøvler og langskaftede gummihandsker. Kloakvandet må aldrig komme i kontakt med huden, øjnene eller munden.

»Tøj, der bruges til oprydningsarbejdet, skal vaskes ved så høj temperatur som muligt – helst over 80 grader,« lyder anbefalingen fra Anne Hempel-Jørgensen.

Haven kan også blive ramt

Også i haven skal man være ekstra på vagt, hvis slam eller sediment efter oversvømmelse har lagt sig på græsplænen eller andre områder. Selvom risikoen her generelt er mindre, gælder stadig strikse hygiejniske regler.

»Du skal undgå at få rester af slam eller sediment på huden, i øjne eller mund, og huske grundig håndvask og skift af fodtøj, når du går indendørs. Du bør undgå at lade børn lege på nyligt forurenet jord,« siger Anne Hempel-Jørgensen, der samtidig beroliger med, at forureningen typisk forsvinder af sig selv efter nogle uger eller få måneder.

Myndigheder og kommuner kan kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed med sundhedsfaglige spørgsmål relateret til oversvømmelserne, mens borgere bør henvende sig til egen læge eller vagtlæge ved bekymringer omkring helbredet.

Styrelsen opfordrer samtidig til, at man følger rådene om forsigtighed og i tvivlstilfælde søger vejledning hos rengøringsfirmaer eller ens forsikringsselskab.

Danskerne frygter nyt inflationsmareridt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FINANS. Privatøkonomien er blevet bedre hos mange danskere efter flere år med høj inflation og stigende renter. Alligevel frygter en stor del af befolkningen nu, at inflationen igen skal vende tilbage med fuld styrke.

En ny analyse fra Finans Danmark viser, at selvom den økonomiske situation er forbedret betydeligt siden inflationskrisen toppede sidste år, er bekymringerne langt fra forsvundet.

Presset på privatøkonomien er lettet. I dag er det omtrent hver syvende dansker, der oplever deres økonomi som presset. Sidste år var det næsten hver femte. Men der er fortsat et stykke vej endnu, før vi når tilbage til situationen før inflations- og rentechokket ramte.

»Dansk økonomi har vist sig robust med god vækst, fortsat stigende beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Det er en af hovedårsagerne til, at lønniveauet er steget betydeligt over de seneste tre år – så meget, at lønningerne på det private arbejdsmarked nu har indhentet de seneste års store prisstigninger. Mange oplever altså at have genvundet deres købekraft efter nogle år, hvor den har været stærkt udfordret,« siger Niels Arne Dam fra Finans Danmark.

Trump-effekten rammer danskernes tillid

På trods af den positive udvikling er danskernes forbrugertillid igen begyndt at falde efter Donald Trumps valgsejr ved det amerikanske præsidentvalg sidste år. Særligt risikoen for stigende priser og renter bekymrer, og ifølge Finans Danmarks analyse er det især inflationen, som stadig spøger hos befolkningen.

»Det er nyt. Før inflationskrisen ramte os i 2022, har vi ikke set, at forbrugerne bliver bekymrede for deres egen økonomi, selvom der er modvind i samfundsøkonomien,« siger Niels Arne Dam.

Inden 2022 opfattede danskerne økonomien som stabil med lave renter og lav inflation. Men de seneste år har ændret folks opfattelse markant, og især valget af Trump har skabt stor usikkerhed om fremtiden.

»Det tyder på, at danskerne er bekymrede for, at den nye, mere usikre virkelighed, vi står i, vil føre til højere inflation og renter, som de for nylig oplevede under inflationskrisen. Store stigninger i forbrugerpriserne rammer jo alle,« siger Niels Arne Dam.

Danskerne overvurderer inflationen

En af forklaringerne på danskernes vedvarende bekymring er ifølge Finans Danmark, at mange oplever inflationen højere, end den reelt er. Danskerne husker stadig priserne på dagligvarer fra for 3-4 år siden, og det får dem til at overvurdere prisstigningerne i dagligdagen.

I analysen fremgår det også, at næsten halvdelen af danskerne angiver Donald Trump og hans politiske beslutninger som en central bekymring. Derudover fylder usikkerheden omkring Ruslands hybride krigsførelse i Europa og øgede udgifter til forsvar også en del.

Selvom danskernes privatøkonomi er blevet bedre, er der altså stadig lang vej til den tryghed, som mange oplevede før inflationen for alvor satte ind. Og med Trumps valgsejr i USA er usikkerheden nu igen blevet en væsentlig faktor i danskernes økonomiske hverdag.

FHK’s europæiske modstandere er klar – se kampdatoerne her

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub står foran endnu en spændende sæson i EHF European League, og nu ligger kampdatoerne fast. Holdet, der i sidste uge blev placeret i Gruppe G, kan se frem til mindst ét nordisk lokalbrag samt et svært møde i Østeuropa.

Fredagens lodtrækning gav FHK selskab af slovakiske Tatran Prešov, en modstander med stor international erfaring. Derudover venter vinderen af opgøret mellem tyske TSV Hannover-Burgdorf og HC Alkaloid fra Nordmakedonien, samt et svensk hold – enten IK Sävehof eller HK Malmö.

Kampene bliver spillet som dobbeltopgør, hjemme og ude. Første kamp finder sted tirsdag den 14. oktober i Middelfart Sparekasse Arena, hvor modstanderen er vinderen af opgøret mellem Hannover og HC Alkaloid.

Ugen efter rejser FHK til Sverige, hvor enten IK Sävehof eller HK Malmö venter. Derefter går turen mod øst, hvor det den 11. november bliver alvor mod Tatran Prešov i Slovakiet. Ugen efter kommer slovakkerne til Fredericia, inden det igen gælder en udebanetur mod enten Tyskland eller Nordmakedonien den 25. november.

Gruppespillet afsluttes hjemme i Fredericia tirsdag den 2. december mod enten IK Sävehof eller HK Malmö.

I Fredericia ser man frem til opgaven, og klubben glæder sig især til hjemmekampene, hvor Middelfart Sparekasse Arena igen bliver centrum for store europæiske håndboldaftener. FHK skriver således selv på deres hjemmeside:

»Arenaen er vores base i både ligaen og Europa, og vi glæder os til at tage imod de europæiske modstandere på hjemmebanen i Fredericia.«

Inden gruppespillet begynder, afvikles kvalifikationskampene fra slutningen af august til starten af september. Først derefter vil FHK endeligt kende sine modstandere.

Kølig sommertrend smelter fredericianernes hjerter: »Jeg har ikke oplevet noget lignende«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FORBRUGER. Sommeren har sine egne veje, lunefulde som vejret og mærkelige som menneskets tilbøjeligheder til at købe apparater, vi måske ikke engang anede, at vi manglede. Hvem husker ikke fortidens små moderigtige luner som sodastream-maskinen, brødbagemaskinen eller for den sags skyld den smålegendariske elektriske kniv, der alle pludselig og nærmest uforklarligt blev allemandseje? I år har en tilsvarende bølge af velvære og nostalgi ramt, og det gælder også i Fredericia. Her skal sommerens store hit ikke findes i de gængse kategorier som gasgrill, robotplæneklippere eller oppustelige badebassiner, men derimod i en maskine, der bringer farverige minder frem hos enhver med en barndom placeret i 80’erne og 90’erne.

Det handler nemlig om slushicemaskinen, der med sin kølige elegance og sit simple, men alligevel lækre koncept har taget isenkræmmerne med storm. Hos Fredericia Isenkram på Vejlevej står indehaver Daniel Sohrt Huusmann midt i denne uventede begejstringsbølge og kan knap nok få armene ned over sommerens søde succes.

»Det har været sommerens helt store trend. Det må man klart sige. Hvis der er noget, der stikker ud hos os i år, så er det vores slushicemaskiner,« siger Daniel med en begejstring, der næsten er til at smage.

Han fortæller, hvordan maskinerne tidligere har været noget, man måske lejede til børnefødselsdage, byfester eller andre større arrangementer. Her stod slushicemaskinen på lånt tid og var en flygtig glæde, reserveret til enkelte særlige begivenheder. Men i dag har den fundet vej til folks egne køkkenborde i en størrelse og til en pris, hvor stort set alle kan være med. Pludselig summer og brummer maskinen tilfreds i de private hjem med sin uimodståelige blanding af farverig sirup og fintknust is, mens familien samles omkring det moderne alter for sommerlig selvforkælelse.

»Det er convenienceforbrugerne, der slår til, og det er et behov, som opstår nærmest ud af ingenting,« siger Daniel og tilføjer, at præcis det samme skete med ismaskiner som Ninja CREAMi for et halvt år siden.

Som isenkræmmeren fortæller, handler det især om maskinens appel til bekvemmelighed, hvor man ikke længere behøver stå i kø ved strandens iskiosk for at få sit kølige sukkerkick – man producerer det blot selv hjemme på køkkenbordet, og den lille luksus bliver til en hverdagsting i takt med temperaturen, der stiger udenfor.

At sommeren 2025 har budt på strålende solskin i visse perioder, har da også kun skubbet yderligere til kundernes villighed til at gøre plads til endnu et apparat i hjemmet. For som Daniel konstaterer, skabte sidste uges varme sommerdage perfekte betingelser for de spontane indkøb, hvor idé og handling næsten smelter sammen.

»Når folk går ind i en butik og har det varmt, så virker tanken om en iskold slushicemaskine jo helt fantastisk. Så vi har skullet være hurtige for at følge med efterspørgslen,« fortæller han med et lille smil i stemmen, der antyder, at dette trods alt er et luksusproblem, han gerne lever med.

Men det lunefulde danske sommervejr viser sig også denne uge fra sin mindre gavmilde side, nu hvor regnen har taget over, og temperaturen er faldet. Denne vekselvirkning mellem højtryk og lavtryk har betydet, at Daniel gennem hele sommeren har befundet sig i lidt af en logistisk linedans. Han skal sørge for at have nok maskiner på lager til de varme perioder, uden samtidig at ende med en overflod, når vejrguderne pludselig skifter mening og kundernes impulser afkøles som denne uge.

»Det er klart, at slushicemaskinen er meget vejrafhængig. Når temperaturen stiger, stiger vores salg tilsvarende hurtigt. Det er jo et ægte impulskøb,« siger han og ler lidt.

Den særligt populære model i år hedder Seeger, og den har fået ekstra opmærksomhed på grund af sin funktionelle alsidighed. Det handler nemlig ikke kun om den klassiske slushice, men også om muligheden for at lave milkshakes og hjemmelavede iskaffer. Dermed er maskinen rykket fra bare at være en sjov sommerting til nu at være et multifunktionelt køkkenredskab, der både dækker familiens praktiske behov og giver plads til små gastronomiske eksperimenter.

»Seeger-modellen ligger rigtig godt i pris, og så kan den altså noget ekstra. Det tiltaler virkelig folk,« fortæller Daniel, som med sin lange erfaring i isenkrambranchen hurtigt kan spotte en nyklassiker på lang afstand. Han forklarer, hvordan kunderne i dag ikke kun ønsker hurtige løsninger, men også søger en oplevelse og en følelse af kvalitet, når de investerer i et nyt apparat. For Daniel handler det om, at forbrugerne ganske enkelt vil have noget for pengene, og gerne lidt mere, end de måske forventede.

Spørger man ham om årsagen til maskinens store popularitet, tøver han derfor heller ikke et øjeblik med at pege på kundernes voksende interesse for kvalitet og deres lyst til at nørde med tingene hjemme i køkkenet. Slushicemaskinen har, præcis som sous-vide og avancerede espressomaskiner gjorde det for få år siden, fundet en plads som en del af hverdagslivets små kreative fornøjelser.

»Kunderne vil jo gerne gå op i tingene, de køber. Der skal helst være noget at nørde med, noget man kan finjustere eller lave på nye måder. Så folk er også villige til at lægge lidt flere penge på bordet, hvis de føler, de får kvalitet,« forklarer han.

Slushicemaskinens popularitet siger dog ifølge Daniel også noget mere generelt om fredericianernes aktuelle købelyst. For det er ikke kun køkkenapparater, der har ramt plet hos kunderne denne sommer. Også havemøbler, parasoller og sågar nye Hollywood-makeupspejle med telefonholder har fundet vej til byens hjem. Og selv om produkterne umiddelbart spænder bredt, ser Daniel en klar fællesnævner: Kvalitet, holdbarhed og glæden ved ting, der kan skabe fornøjelse i mere end blot én enkelt sæson.

»Vi er jo glade for ting, der kan bruges i flere år. Vores teaktræsmøbler er for eksempel meget populære, fordi man kan bruge dem år efter år. Det samme gælder vores parasoller, hvor kunderne også gerne betaler lidt mere for en bedre kvalitet,« forklarer han og understreger, at kunderne i stigende grad prioriterer kvalitet og muligheden for selv at skabe små øjeblikke af luksus derhjemme.

Men selv om kunderne tydeligvis værdsætter holdbarhed og kvalitet, indrømmer Daniel Huusmann gerne, at denne sommer alligevel har været helt speciel. Faktisk kan han ikke huske, at butikken tidligere har oplevet en vare i samme prisklasse, der er blevet revet ned af hylderne i samme omfang, som slushicemaskinen er blevet det denne sommer.

»Hvis man skal tage slushicemaskinen, så tror jeg ikke, at jeg nogensinde kan huske et produkt, vi har kunnet sælge så mange af på så kort tid i den prisklasse,« fortæller isenkræmmeren.

For Daniel handler det imens om langt mere end bare salgstal. Det handler om glæden ved at se, hvordan noget så enkelt som en frossen drik kan skabe fællesskab og gode stunder. Derfor har han da også selv maskinen kørende ude i butikken hele tiden.

»Vi har haft folk inde, mens vi har prøvet alt muligt af i maskinen. Fra cola og kakaomilkshake til æblenektar. Man kan nærmest sige, at maskinen er blevet en lille attraktion herude. Så ja, vi hygger os faktisk med det,« afslutter Daniel, igen med et smil i stemmen, der næsten er lige så sødt som en slushice i sommervarmen.

1...666768...178Side 67 af 178