18.5 C
Copenhagen
mandag 28. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Thorsten Fries storspiller – bedst i ligaen på straffekast

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Thorsten Fries fortsætter med at levere store præstationer for Fredericia Håndboldklub. Fredag mod Sønderjyske var han igen en afgørende faktor, da han stod med en redningsprocent på 39,29 procent og samtidig leverede en præstation, der nu sender ham op på ligaens bedste redningsprocent på straffekast.

Fries snuppede tre ud af fire straffekast i sejren på 32-26, og dermed har han nu en samlet redningsprocent på 40,1 procent på straffekast i denne sæson. Det er den bedste statistik blandt alle keepere i ligaen, der har stået overfor mere end ti forsøg.

Hans statistik på straffekast lyder nu på 13 redninger på 32 forsøg, hvilket placerer ham foran selv Niklas Landin, der er næstbedst med seks redninger på 15 forsøg.

Plads på rundens hold

Den stærke præstation mod Sønderjyske har nu også kastet en plads af sig på rundens hold i herreligaen.

Hele tre af Fries’ redninger kom fra straffekast, hvilket var med til at holde Sønderjyske nede på 26 scoringer – det laveste antal mål af et hold i hele spillerunden. Samlet set fik Fries en MEP-score på 3,20, hvilket understreger hans solide indsats.

Rundens hold – spillerunde 18

Målmand:
Thorsten Fries, FHK – 39 procent redninger, tre straffekast-redninger (MEP: 3,20)

Venstre fløj:
Rasmus Madsbøll, Nordsjælland – 7 mål på 7 forsøg, 1 erobring, tilkæmpet straffekast (MEP: 5,97)

Venstre back:
Marcus Midtgaard, Mors-Thy – 6 mål, 6 assists, 1 tilkæmpet straffekast, 1 erobring (MEP: 5,62)

Stregspiller:
Kristian Krag Ørsted, Grindsted – 6 mål på 7 forsøg, 1 assist (MEP: 4,15)

Playmaker:
Thomas Arnoldsen, Aalborg – 8 mål, 5 assists, 1 tilkæmpet straffekast, 1 blokeret skud (MEP: 6,19)

Højre back:
Hjalte Lykke, GOG – 6 mål, 7 assists, 2 tilkæmpede straffekast (MEP: 5,99)

Højre fløj:
Mikkel Lang, Skanderborg AGF – 5 mål på 5 forsøg, 1 assist, 1 erobring, 1 tilkæmpet straffekast (MEP: 4,32)

Se her hvad Thorsten Fries sagde efter kampen:

Fredericias lægevagt har patienter hver dag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lægevagten i Fredericia er en fast del af det syddanske sundhedsvæsen og bruges flittigt. Sammenlignet med andre steder i regionen har Fredericia en stabil patienttilstrømning, og der er sjældent dage uden aktivitet. Alligevel er der plads til flere patienter i åbningstiden. Men hvordan fungerer ordningen i praksis, og hvad betyder den for borgerne? Det har vi talt med Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, om.

– Jeg synes, det ser godt ud, og selvfølgelig svinger antallet af patienter på de forskellige konsultationssteder. Men hvis vi kigger på Fredericia, så ser tallene rigtig fine ud. De viser, at lægevagten bliver brugt – ikke helt fuldt ud – der er plads til tre-fire ekstra patienter i åbningstiden. Så den bliver ikke brugt fuldt ud, men den ligger rigtig, rigtig fint, indleder Pernelle Jensen.

Fredericias lægevagt er en af de mest stabile i regionen

Fredericia er et af de steder i regionen, hvor lægevagten har patienter næsten dagligt. Ifølge formanden er det ikke tilfældet alle steder – nogle konsultationer oplever dage uden besøg, men Fredericia skiller sig ud.

– Tallene viser, at der er rigtig god lokal opbakning. Vi ser kun ganske få dage uden patienter, og ‘lukket’ er måske et forkert ord, men Fredericia har næsten altid aktivitet. Andre steder er der dage uden besøg, men det er ikke tilfældet her, forklarer Pernelle Jensen.

Åbningstiderne i Fredericia følger samme model som i andre byer, og der er ikke gjort noget særligt for at tiltrække patienter. Lægevagten har åbent fra kl. 10-11 og 20-21 i weekenden, mens der på hverdage er åbent fra 20-21.

– Det er de samme åbningstider som andre steder. Lægen sidder ikke bare her og venter, for der er ikke patienter nok til det. De kører sygebesøg og stopper i Fredericia som en del af deres rute. Her ser de de patienter, der er, og fortsætter derefter videre, siger Pernelle Jensen.

En væsentlig del af lægevagtsordningen er netop de mange sygebesøg, som lægerne foretager mellem konsultationerne. Det er også årsagen til, at åbningstiderne er, som de er.

– PLO har fastlagt åbningstiderne, så de passer ind i lægernes kørerute. De ser patienter i eget hjem, hvis de er for syge til at komme ind på konsultationen. Det gør det svært at ændre tidsrummene, fordi systemet er tilpasset deres besøg.

En velfungerende nattelægevagt

Ud over dag- og aftenkonsultationerne fungerer nattelægevagten også godt, påpeger formanden. Her er der mulighed for telefonisk kontakt, sygebesøg og konsultationer på de åbne lægevagter, og ordningen lever op til servicemålene.

– Det går rigtig godt med nattelægevagten. De lever op til servicemålene – både på telefon, sygebesøg og muligheden for at komme ind i konsultationsstederne. Der er selvfølgelig færre åbne konsultationer om natten, men de gør det godt, og der er stor tilfredshed, siger hun.

En særlig optimering i nattelægevagten er samarbejdet med ST-redderne, som assisterer lægerne under sygebesøg. Noget, Pernelle Jensen selv oplevede som praktikant i nattelægevagten.

– En af de ting, jeg så, da jeg var i praktik i nattelægevagten, er, at der er en ST-redder, en sygetransportredder, der kører bilen for lægen. Det betyder, at lægen kan sidde og arbejde undervejs mellem besøgene – forberede sig til næste patient og skrive journalnotater. Og ST-redderen hjælper også, når lægen er ude hos patienten. De har tasken på ryggen og kan finde det udstyr, lægen beder om. Det er faktisk et rigtig godt samarbejde, fortæller hun.

Et tilbud med potentiale

Selvom lægevagten i Fredericia bliver brugt flittigt, er der stadig kapacitet til flere patienter i åbningstiden. Ifølge Pernelle Jensen viser tallene dog allerede nu, at borgerne bakker op om ordningen, og at lægevagten er en vigtig del af det lokale sundhedsvæsen.

– Det er glædeligt, at så mange benytter sig af lægevagten. Vi holder øje med udviklingen, og hvis efterspørgslen stiger, vil vi tage en dialog med PLO om, hvordan vi kan tilpasse kapaciteten. Men lige nu ser det rigtig fint ud, siger hun afsluttende.

Kritiseret investeringsbank trækker i trådene for ADP’s mulige grønne milliardprojekt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er fornyet fokus på ADP A/S, der driver erhvervshavnene i Fredericia og Nyborg, efter det er blevet afsløret, at investeringsbanken Carnegie er blevet hyret til at hjælpe selskabet med at finde en ekstern investor. Ifølge Insidebusiness, som har refereret anonyme kilder, sigter ADP A/S mod at hente over 1 milliard kroner fra investorer til aktiviteter inden for Power-to-X og transport af CO2.

Carnegie er en velkendt aktør på den nordiske finansscene og har tidligere været involveret i større finansielle transaktioner. Banken tilbyder rådgivning og kapitalforvaltning til både private og institutionelle investorer og har spillet en central rolle i flere store opkøb og investeringer i regionen. Dog har Carnegie også været genstand for negativ opmærksomhed i medierne.

I flere tilfælde har Carnegie været kritiseret for deres rolle i store finansielle transaktioner. Blandt andet har de været involveret i den omdiskuterede Carnegie-rapporten fra 2018, der blev kritiseret for manglende gennemsigtighed og for at have spillet en rolle i at skubbe investorerne til at træffe beslutninger uden fuld information. Derudover blev de kritiseret i forbindelse med deres rådgivning til Carnegie Securities i 2019, da flere investorer hævdede, at banken havde udnyttet deres position til at fremme deres egne interesser frem for at beskytte investorernes.

Selvom Carnegie har afvist kritik og understreget deres rolle som uafhængig rådgiver, har disse sager været med til at skabe et negativt billede af banken i offentligheden. Denne baggrund gør det relevant at stille spørgsmål ved, hvilken indflydelse Carnegie vil få i et eventuelt salg af ADP A/S eller en investering i deres datterselskab ADP Energy Infrastructure, som er oprettet med fokus på grøn omstilling og infrastruktur.

Rygterne om et muligt salg begyndte at cirkulere, da journalister fra Børsen henvendte sig til flere byrådsmedlemmer i Fredericia, herunder Karsten Byrgesen, som udtalte, at han blev kontaktet af medier, men som byrådsmedlem ikke havde fået nogen information om et muligt salg af havneselskabet. Flere andre byrådsmedlemmer, herunder viceborgmester Susanne Eilersen, har bekræftet, at de også blev kontaktet, men de har afvist at kommentere på rygterne om et salg.

Fredericia AVISEN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra ADP A/S’ CEO, Rune D. Rasmussen.

Medie: Havneselskab søger en milliard kroner fra eksterne investorer

Televirksomhed genopstår efter konkurs

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I januar 2025 blev televirksomhederne KM Telecom og KM ConneX ramt af konkurs, men nu er der kommet en positiv udvikling. Virksomhederne, der blandt andet arbejder med udbygning og opdatering af mobilnetværk, indendørs mobildækning og dataindsamling til ESG-formål, er på vej til at genopstå.

Michael Hermansen, der stod bag KM Telecom og KM ConneX, udtrykker stor glæde over, at der er fundet en løsning, som kan føre virksomheden videre i næsten samme form som tidligere.

– Vi er så glade for, at det kan lykkes os at sikre nogle af arbejdspladserne. Vi er utrolig glade for de medarbejdere, der har lyst til at tage med os. Men vi er naturligvis også rigtig kede af, at det ikke har været muligt at bevare alle arbejdspladserne, siger Michael Hermansen til LokalNyt Middelfart.

Virksomhederne var tidligere udfordret af økonomiske problemer, især relateret til investeringer på det belgiske marked. Hermansen har tidligere forklaret, at konkursen ikke skyldtes den danske forretning, men derimod udfordringerne med en kontrakt, der var vanskelig at komme ud af.

– Det er ikke vores danske forretning, der er årsagen til konkursen, men derimod vores investeringer i det belgiske marked, hvor vi har været bundet af en kontrakt, vi ikke kunne komme ud af. Vi arbejdede til det sidste på at finde en løsning og troede også på, at det kunne lykkes, men sådan skulle det desværre ikke være denne gang. De, der kender mig, ved, at jeg vil gøre alt for, at vi rejser os igen så hurtigt som muligt, har han tidligere udtalt til Fredericia AVISEN.

I den nye konstruktion, der er sat i værk for at sikre virksomhedens fremtid, er Tonny Vinding Møller fra Middelfart kommet ombord som investor. Hermansen ser optimistisk på fremtiden og håber på at kunne fortsætte arbejdet med sine medarbejdere og kunder.

Denne genopstandelse giver både håb for de ansatte, der har haft mulighed for at blive en del af den nye struktur, samt for virksomhedens kunder, der kan forvente fortsat service og udvikling indenfor mobilnetværk og teknologi.

Trods de vanskelige tider viser genopstarten af KM Telecom og KM ConneX, at det er muligt at komme tilbage på benene, selv efter en konkurs. Virksomhederne er klar til at fortsætte arbejdet og tilpasse sig de udfordringer, de har mødt i den seneste periode.

KM Telecom er gået konkurs – ejer starter nyt selskab

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

Af
Poul Rand
-
0

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

Dansk Golden League-trup med mange nye ansigter

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Landstræner Jesper Jensen har givet plads til en række nye spillere i truppen, som skal spille Golden League i Holland i starten af marts.

Det er med fokus på fremtidens landshold, at landstræner Jesper Jensen i dag har sat navn på de 18 spillere, som skal med til Golden League i Holland fra den 6. til den 9. marts.

Jesper Jensen, der til sommer stopper som dansk landstræner, lægger ikke skjul på, at det har været en speciel opgave at skulle udtage en trup med fremtidsperspektiver, som han ikke selv skal føre ud i livet på den lange bane.

– Vi har for lang tid siden meldt ud til klubberne, at til denne samling ville vi gerne se nye spillere an. Både fordi vi har nogle talentfulde spillere, som skal have lov til at snuse til landsholdet, men også fordi, vi har nogle spillere, som skal have en pause efter tre slutrunder på de seneste 13 måneder, siger Jesper Jensen.

Det betyder, at kendte ansigter, som Mie Højlund, Helena Elver, Trine Østergaard og mange flere ikke skal med til Holland. Til gengæld er der comeback til Louise Burgaard, mens andre rutinerede som Anne Mette Hansen og Mette Tranborg stadig er med i truppen.

– Vi vil gerne vise de nye, hvad landsholdet er og det kræver, at nogle af dem med mange kampe i rygsækken er til stede. På den måde kan de give deres erfaringer videre, og vi sikrer, at der bliver taget godt imod de nye spillere. Vi glæder os til at se dem på landsholdet og mærke, hvad de kan bidrage med, siger Jesper Jensen.

Landstræneren understreger samtidig, at ingen af dem som ikke er udtaget denne gang, skal tro, at de ikke længere er i spil til landsholdet.

– Den her trup er et forsøg på at kigge ud i fremtiden og forberede nogle talentfulde spillere på en forhåbentlig lang landsholdskarriere, siger landstræneren.

Håndboldkvinderne møder ind til landsholdsamling mandag den 3. marts i København. Onsdag den 5. marts flyver holdet til Holland, hvor der venter følgende kampe i Golden League:

6. marts kl. 21.00 Danmark – Norge
7. marts kl. 16.00 Holland – Danmark
8. marts kl. 13.30 Polen – Danmark

Kampene kan ses på TV2’s kanaler og platforme.

Truppen til Golden League:

Målvogtere
Anna Kristensen, Team Esbjerg
Amalie Milling, Team Esbjerg

Fløjspillere
Emilie Ytting Pedersen, København Håndbold
Anna Grundtvig, Odense Håndbold
Line Mai Hougaard, Ikast Håndbold

Stregspillere
Kaja Kamp, Team Esbjerg
Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold
Karen Klokker, Silkeborg Voel
Stine Eiberg, Nykøbing Falster Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz
Michala Møller, Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Györ
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Sarah Paulsen, Sønderjyske
Louise Burgaard, Odense Håndbold
Helene Kindberg, København Håndbold
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Clara Bang, Skanderborg Håndbold

Liberal Alliance på vej i byrådet: Historisk gennembrud

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Liberal Alliance er i dag ikke repræsenteret i byrådet i Fredericia. Men tendensen på det landspolitiske har været fremgang til partiet, og det vil ofte kunne påvirke de lokale resultater. Samtidig kan en forandring af mandaterne betyde nye konstellationer eller politiske retninger for byen. Hvis det står til læserne, vil det ifølge læserafstemningen i januar betyde, at Liberal Alliance skal ind og deltage i byrådsarbejdet.

Partiet står til to mandater og kan dermed blive en del af et samlet borgerligt flertal. Læsermålingen er ikke videnskabelig, men en indikation for hvordan læserne reagerer på den aktuelle, politiske situation. Alligevel er det en interessant indikator for de politisk interesserede i Fredericia. Spidskandidat Christian Jørgensen ser da også resultatet som en bekræftelse af partiets position som et liberalt alternativ i byrådet:

– Som spidskandidat for Liberal Alliance er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, at vi allerede på dette tidlige tidspunkt i valgkampen ligger til at få to mandater i Fredericia Byråd hos læserne. Det er jo historisk, fordi Liberal Alliance aldrig tidligere har været repræsenteret, siger Jørgensen.

Han understreger, at partiet arbejder for en mere erhvervsvenlig og økonomisk fri politik, som han mener, har manglet i byrådet de seneste år.

– Det bekræfter os i, at vi er på rette vej, og at vi er det reelle, borgerlige, liberale alternativ til det, der foregår derinde nu. Vi glæder os over, at der tegner sig konturerne af et blåt flertal, så vi kan udvide vores indflydelse. Målet er at få en mere borgerorienteret og erhvervsorienteret økonomisk politik, der kan gøre Fredericia Byråd mere dynamisk og give det en friere rolle end den fastlåsthed, der har præget de sidste fire år. Fokus har mere været på udskiftninger, magtkampe og afskedigelser end på en positiv udvikling i kommunen, siger Christian Jørgensen.

Ønsker et tydeligt liberalt aftryk

Jørgensen ser Liberal Alliance som en vigtig brik i en borgerlig konstellation, men han understreger, at partiet vil arbejde for en tydeligere liberal linje.

– Hvad vi har set på det seneste, er, at DF, Konservative og Venstre har lavet budgetforlig med SF og Enhedslisten. Det kan være et strategisk klogt valg, set i lyset af Socialdemokratiets udfordringer, men for Liberal Alliance er det ikke den vej, vi ønsker at gå. Vi vil sikre, at der sættes klare, blå liberale aftryk på den politik, et borgerligt flertal kommer til at føre efter valget, siger Christian Jørgensen.

Jørgensen lægger ikke skjul på, at partiet har ambitioner, både for valgkampen og for den retning, byrådet skal tage fremover.

. Hvis disse ting holder stik, er vi glade for at komme ind, og vi er glade for at tage del i en valgkamp og for at være en del af det blå flertal. Men vi har også ambitioner, fortæller Christian Jørgensen.

Nye partier i byrådet

Hvis afstemningens resultater afspejler den reelle vælgeropbakning, vil Fredericia Byråd få nye partier i form af Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne. Der er dog tale om en læsermåling. Et valg afgøres ved stemmeurerne.

Bredstrup-Pjedsted Hallen og Bøgeskovhallen får støtte til nødvendige forbedringer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia har godkendt støtte til to projekter, der er afgørende for at opretholde og forbedre de lokale idrætsfaciliteter. Bredstrup-Pjedsted Hallen får tildelt halvdelen af den ansøgte støtte til udskiftning af en defekt fedtudskiller, mens Bøgeskovhallen modtager støtte til ombygning af to omklædningsrum til et aktivitetsrum, som skal imødekomme den øgede efterspørgsel på lokale til udlejning.

Bredstrup-Pjedsted Hallen har i længere tid kæmpet med en defekt fedtudskiller, som er lovpligtig i et industrikøkken. Fedtudskilleren blev installeret, da hallen blev bygget i 1980, men den er nu blevet ubrugelig og kan ikke længere forhindre, at fedt og urenheder fra køkkenet ender i kloaksystemet. Dette er både ulovligt og kan belaste kloaksystemet, hvilket gør det nødvendigt at få en ny fedtudskiller installeret.

Kultur- og Idrætsudvalget har besluttet at støtte Bredstrup-Pjedsted Hallen med 31.100 kr., hvilket er halvdelen af det ansøgte beløb på 62.200 kr. Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Peder Tind (V), forklarer, at beslutningen blev truffet ud fra et ønske om at sikre, at hallen fortsat kan opretholde lovlig drift og fortsat tilbyde aktiviteter for lokalbefolkningen.

– Vi har valgt at støtte denne ansøgning, da det er vigtigt at sikre, at hallen kan opretholde et funktionelt køkken og samtidig følge de gældende regler, siger Tind.

Tind fremhæver også, at hallen er en vigtig del af lokalsamfundet, og at vedligeholdelse af faciliteterne er afgørende for, at hallen kan fortsætte sin drift uden afbrydelser.

Bøgeskovhallen: Ombygning for at imødekomme øget efterspørgsel

Samtidig ansøger Bøgeskovhallen om støtte til et projekt, der sigter mod at øge kapaciteten af aktivitetslokaler til udlejning. Hallen ønsker at omdanne to af sine omklædningsrum til et aktivitetsrum, der kan bruges af foreninger og andre grupper. Baggrunden for ansøgningen er den stigende efterspørgsel efter aktiviteter i hallen, især fra Lillebælt Kampsport, som har oplevet en markant vækst i antallet af medlemmer. Fra 2020 til 2023 er medlemstallet i foreningen steget fra 67 til 135 medlemmer, og dette har skabt behov for flere lokaler til træning og aktiviteter.

Bøgeskovhallen har ansøgt om 175.000 kr. til renovering og ombygning af de to omklædningsrum, hvilket vil gøre det muligt at tilbyde et multianvendeligt aktivitetsrum, der kan bruges af flere foreninger og grupper. Tind understreger, at dette projekt er nødvendigt for at imødekomme den øgede efterspørgsel og sikre, at hallen fortsat kan tilbyde gode faciliteter for de lokale foreninger. “Dette projekt er vigtigt for at kunne tilbyde de nødvendige lokaler og give foreningerne de bedste muligheder for at udvikle sig,” siger Tind.

Økonomiske konsekvenser og fremtidig udvikling

Samlet set har Kultur- og Idrætsudvalget bevilget støtte til de to projekter, som vil have en positiv indvirkning på hallernes funktionalitet og den daglige drift. Bredstrup-Pjedsted Hallen modtager 31.100 kr. til udskiftning af fedtudskiller, og Bøgeskovhallen får tildelt støtte på 175.000 kr. til ombygning af omklædningsrum. De økonomiske konsekvenser for kommunen vil have en samlet effekt efter moms på 656.876 kr.

Tind påpeger, at det er vigtigt at fortsætte med at investere i lokale faciliteter, da de spiller en central rolle i at skabe aktivitet og fællesskab i kommunen.

– Det er vigtigt, at vi fortsætter med at støtte disse projekter, da de har stor betydning for vores lokale foreninger og for, at borgerne i Fredericia kan få adgang til de nødvendige faciliteter, siger han.

Nye trawlfri zoner giver store muligheder for Naturpark Lillebælt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt ser med stor tilfredshed på regeringens udspil om at etablere store, sammenhængende trawlfri zoner i danske farvande. Dette tiltag vil ikke alene forbedre havmiljøet, men også skabe nye muligheder for både biodiversitet, naturoplevelser og bæredygtig turisme i Danmarks største marine naturpark.

– Beskyttelsen af havbunden er afgørende for at genskabe balancen i økosystemet i Lillebælt. De trawlfri zoner vil bidrage til at genoprette havbunden og skabe bedre levevilkår for bundlevende organismer, fisk og marsvin. Vi ser dette som et vigtigt skridt mod en rigere og mere modstandsdygtig natur i Lillebælt. Derudover vil det gavne truede arter, der er afhængige af sunde marine habitater, udtaler Jacob Nielsen (Middelfart), medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt.

Større naturoplevelser og turismeudvikling

Med en sundere havbund og et rigere havmiljø vil Naturpark Lillebælt kunne udvide sine tilbud inden for naturoplevelser.

– Dykning, lystfiskeri og hvalsafari vil kunne nyde godt af den forbedrede biodiversitet, og vi ser et stort potentiale i at udvikle nye oplevelser, der samtidig understøtter en bæredygtig anvendelse af havet. Samtidig vil flere og sundere fiskebestande komme de lokale fiskere til gode, hvilket kan skabe en positiv økonomisk effekt for erhvervet, samtidig med at fiskeæg og larver kan spredes fra farvandet mellem Langeland og Als, hvor der trawles en del i dag, til den nordlige del af bæltet og naturparken, forklarer Jørn Chemnitz (Kolding), medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt.

Regenerativ turisme og lokalt samarbejde

Naturpark Lillebælt arbejder allerede aktivt med at fremme regenerativ turisme, hvor turismeaktiviteter bidrager positivt til naturen. De nye trawlfri zoner vil styrke denne indsats ved at forbedre de naturlige ressourcer, som turismen bygger på.

– Vi ser dette som en oplagt mulighed for at styrke det lokale samarbejde omkring en bæredygtig fremtid. Naturpark Lillebælt er en naturpark skabt af fællesskab, og vi vil arbejde for, at denne nye udvikling bliver en gevinst for både naturen, lokalsamfundet og erhvervslivet. Vi vil samtidig gå i dialog med relevante interessenter for at sikre en helhedsorienteret forvaltning af Lillebælt, hvor beskyttelse og bæredygtig udnyttelse går hånd i hånd, slutter John Nyborg (Fredericia), formand for Naturpark Lillebælt.

Trekantområdets turismesamarbejde sætter markedsføringen på pause efter Ryanairs exit

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Destination Trekantområdet har valgt at sætte markedsføringskampagnerne i Italien og Frankrig på pause efter Ryanairs beslutning om at lukke sin base i Billund og aflyse alle flyvninger fra den 1. april.

Ifølge direktøren for Destination Trekantområdet, Martin Perregaard-Bitsch, blev det nødvendigt at revidere turismeindsatsen, da Ryanair tidligere fløj direkte til Billund fra netop Italien og Frankrig. I et interview med DR forklarer Perregaard-Bitsch, at det ikke giver mening at fortsætte markedsføringen i disse lande, før situationen er afklaret.

– Vi havde nogle aktiviteter planlagt især i Italien og Frankrig, som var nogle af de ruter, Ryanair fløj på. Det har jeg lige sat på pause, til vi finder ud af, om ruterne kommer op igen, og hvad vi eventuelt skal gøre ved det, udtaler Perregaard-Bitsch til DR.

Som en alternativ strategi vil Destination Trekantområdet overveje at flytte reklameindsatserne til nye markeder. En mulighed kunne være at fokusere mere på Spanien, som et resultat af den nye rute fra Billund til Barcelona, som Vueling åbner til juni.

– Så kan det være, at vi vil flytte nogle af pengene fra Italien til Spanien, hvor Barcelona-ruten nu kommer op at køre igen, siger Perregaard-Bitsch.

På trods af de ændrede rejsemønstre og tilpasninger i markedsføringen, er der ikke nogen større bekymring for en langsigtet negativ indvirkning på turismen i Trekantområdet. Perregaard-Bitsch påpeger, at 90 procent af turisterne, der besøger området, kommer fra nærliggende lande som Tyskland, Holland og Skandinavien.

Ryanair lukker Billund-base og stopper ruter fra Aalborg som følge af regeringens luftfartsskat
1...565758...113Side 57 af 113
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER