23.2 C
Copenhagen
mandag 28. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kvinder ønsker sig smykker til Valentinsdag, mænd ønsker sig ingenting

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I dag er det Valentinsdag, og for mange par betyder det en dag med romantik, blomster og gaver. Men hvad ønsker danskerne sig egentlig på kærlighedens mærkedag? Ifølge en ny undersøgelse fra Ønskeskyen er der en klar tendens: Kvinder har ønsker – mænd har ikke.

Smykker topper kvindernes ønskelister

Ønskeskyen, der har over tre millioner brugere i Danmark, har analyseret tusindvis af ønskelister oprettet op til Valentinsdag. Ifølge dataen er smykker det mest populære ønske blandt danske kvinder. På de næste pladser følger hårprodukter og bamser.

Og tendensen går igen i hele Skandinavien. Både svenske og norske kvinder har smykker på deres top tre, men hvor danske og svenske kvinder primært ønsker sig smykker i prisklassen 100-200 kroner, er norske kvinder lige det mere krævende. Ifølge Ønskeskyens analyse ønsker norske kvinder sig smykker til omkring 900 danske kroner, mens det mest ønskede ønske i Norge er en foundation til cirka 300 kroner.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen i en pressemeddelse.

Mænd opretter ikke ønskelister

Mens kvinder flittigt opretter ønskelister, er billedet et andet for mænd. Ifølge Ønskeskyens data er antallet af mænd, der registrerer specifikke ønsker til Valentinsdag, så lavt, at de ikke indgår i analysen.

– Vi ved, at Valentinsdag ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her. Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er blevet Valentinsdag, påpeger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag vinder frem i Danmark

Selvom Valentinsdag ikke traditionelt har været en dag, hvor danskerne i stor stil giver gaver, er der tegn på, at flere markerer dagen. 

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til i dag ved eks. at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave til Valentinsdag, siger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag har rødder i en katolsk tradition til minde om Sankt Valentin, men i dag forbindes dagen primært med romantik og gaver. For dem, der stadig mangler en gave, viser Ønskeskyens data, at smykker er et sikkert valg – i hvert fald hvis gaven er til en kvinde.

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.

Stabil udvikling i efternavneskift

Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.

Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.

Også flere kvinder ændrer fornavn

Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.

Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.

Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne

Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.

For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.

Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.

Ti år efter terrorangrebet ved Krudttønden: SF’s retsordfører efterlyser en plan for ofrene

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I dag markerer tiårsdagen for terrorangrebet i København, hvor to personer mistede livet ved Krudttønden og synagogen. Samtidig er det 20 år siden Seest-katastrofen, der rystede Kolding. Men trods de tragiske begivenheder mangler Danmark fortsat en plan for, hvordan ofre for terror og voldsomme hændelser skal hjælpes.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen retter nu en skarp kritik af regeringen for ikke at have sikret en samlet indsats for ofre og deres familier.

– Det er helt uacceptabelt, at regeringen endnu ikke har handlet og fulgt op på det her. Terrorofre og ofre for voldsomme begivenheder som Seest-katastrofen, skyderiet i Field’s og deres familier står stadig alene med deres traumer. Det er uværdigt. Når regeringen sådan nøler, er det ofrene, der betaler prisen, siger Karina Lorentzen.

Politisk stilstand trods flertal

SF stillede i 2022 et beslutningsforslag i Folketinget, der pålagde regeringen at undersøge, hvad det ville koste at sikre terrorofre rettigheder, der allerede er fastsat i EU-direktiver. Fordi Danmark står udenfor retsforbeholdet, er de ikke implementeret herhjemme.

Da skuddramaet i Field’s ramte Danmark i 2022, lovede statsministeren hjælp til de berørte. Men ifølge Karina Lorentzen har virkeligheden vist sig at være en anden.

– Vi har set, hvordan Norge tog ved lære af Utøya-tragedien og etablerede et velfungerende beredskab for terrorofre. Hvorfor kan vi ikke gøre det samme i Danmark? spørger SF’s retsordfører.

Hun peger også på Seest-katastrofen i 2004, hvor myndighederne efterfølgende måtte hente ekspertise udefra for at kunne hjælpe de ramte.

– Men de er glemt nu, fordi der ingen vidensopsamling har været, så vi ikke er bedre rustet i dag end dengang, påpeger hun.

Opmærksomhed efter svenske skoleskyderier

Karina Lorentzen fremhæver også det nylige skoleskyderi i Sverige som en påmindelse om behovet for et velforberedt beredskab. Ifølge hende bør de tragiske begivenheder – herunder tiårsdagen for terrorangrebet i København – give regeringen anledning til at handle.

Baggrunden for kritikken er blandt andet en kronik i Jyllands-Posten, som Karina Lorentzen har skrevet sammen med Pia Toftdal, direktør for Finn Nørgaard Foreningen, og professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi på SDU, hvori de argumenterer for, at Danmark ikke længere kan vente med at sikre en systematisk indsats for ofre og pårørende.

Ifølge Karina Lorentzen bør regeringen nu tage ansvar og sikre en plan, der kan træde i kraft, når katastrofen rammer.

Borgerdialogmøde på mandag i Herslev

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Herslev har været et omdrejningspunkt i den seneste debat om mulige VE-anlæg i Fredericia, som fremgår af den nyligt udsendte kommuneplan. Projektet har skabt stærke reaktioner blandt byens borgere, og mange har udtrykt bekymring over de potentielle konsekvenser for lokalområdet. For at imødekomme disse bekymringer afholdes der nu et borgerdialogmøde, som finder sted på mandag fra kl. 19:00-21:00 i Herslev Forsamlingshus.

Kommuneplanen, som inkluderer mulighedszoner for VE-anlæg, er i høring frem til den 1. april 2025, og Nyborg understreger, at beslutningerne omkring VE-anlæggene har været undervejs i flere udvalg i lang tid. Det var dog først, da sagen nåede byrådet, at borgerne for alvor blev opmærksomme på dem.

– Beslutningerne har været undervejs længe i de relevante udvalg, men det var først i byrådet, at borgerne blev opmærksomme på dem. Det handler om, hvordan vi kommunikerer. Vi skal sikre, at det er klart for borgerne, at det er byrådet, der træffer de endelige beslutninger. Jeg mener, det er muligt at inddrage borgerne før byrådets behandling, men det er vigtigt, at vi gør det på en måde, der er både klar og præcis, siger formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg (A).

Han anerkender, at den manglende opmærksomhed fra borgernes side indtil nu kunne have været undgået, hvis kommunikationen fra starten havde været tydeligere og mere målrettet, så borgerne havde haft en klar forståelse af projektets omfang og betydning fra begyndelsen.

– Jeg tror, at når beslutningen først bliver konkret, så er det det, folk fokuserer på. Derfor er det vigtigt at være nøje med, hvordan vi præsenterer tingene, og hvad vi siger. Det er noget, vi skal være opmærksomme på, forklarer Nyborg.

Nyborg understreger, at det er positivt, at borgerne nu engagerer sig i sagen, da deres deltagelse og bekymringer giver byrådet en vigtig indsigt i, hvordan projektet bliver opfattet lokalt, og hvordan man bedst kan imødekomme de bekymringer, der måtte opstå i processen.

– Det er godt, at folk engagerer sig. Det hjælper os med at blive klogere på situationen, og vi skal tage deres bekymringer alvorligt. Ting kan ændre sig undervejs, og det er vigtigt at huske på, at dialogen er en dynamisk proces, siger han.

Borgerdialogmødet i Herslev bliver en vigtig lejlighed for byrådet at høre borgernes synspunkter, før der træffes endelige beslutninger om VE-anlæggene. Nyborg ser frem til at få indblik i borgernes holdninger og understreger, at deres input vil være værdifuldt for den videre proces.

Borgmester Christian Bro ser optimistisk på fremtiden

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia har for nylig set en stigning på 131 indbyggere, og kommunen er på vej mod at nå sine ambitiøse vækstmål. Borgmester Christian Bro (A) er positiv, men understreger, at der er flere skridt, der skal tages for at sikre fremtidig vækst. Med lanceringen af en ny bosætningsstrategi og ansættelsen af en bosætningskonsulent i Business Fredericia ser Bro frem til, at flere vil vælge Fredericia som hjem.

Fredericia har sat ambitiøse mål for befolkningstilvækst frem mod 2033. Målet er at nå 55.000 indbyggere, en stigning på omkring 2.400 personer, og samtidig sikre en vækst blandt de yngre generationer med 5 procent flere børn under 6 år. Kommunen har også sat fokus på at reducere fraflytningen, så den maksimale fraflytningsprocent ikke overstiger 4,4, samtidig med at tilflytningen skal nå minimum 5,2 procent. Disse mål er en del af en langsigtet plan, hvor både boligsituation, arbejdsmarked og infrastruktur skal spille sammen for at skabe et attraktivt tilbud for både nye borgere og virksomheder.

– Jeg er selvfølgelig glad for stigningen. Vi har talt om, at det går godt i kommunen, både når det gælder bosætning og tilflytning, så det er ekstra positivt, at vi lige har lanceret en bosætningsstrategi. Det giver os et rigtig godt udgangspunkt at arbejde med, siger han og understreger, at kommunen endnu ikke har implementeret alle tiltag.

– Med lanceringen af bosætningsstrategien forventer vi, at flere vil vælge Fredericia de kommende år. Vi har valgt ikke at hænge fast i fortiden, og det er vi glade for, fortæller Bro.

Fredericia arbejder målrettet på at tiltrække både borgere og virksomheder, og Bro ser de fremtidige mål som realistiske.

– Der er planer for udviklingen, både i Kanalbyen og Nørrebrogade, og også nogle udstykninger i Fredericia og Ullerup. Jeg tror på, at det er muligt, siger borgmesteren.

Bro understreger vigtigheden af at tiltrække både virksomheder og deres medarbejdere.

– Det handler om at få medarbejderne til at bo i Fredericia, så de ikke pendler til andre byer. For børnefamilier er det vigtigt at etablere sig her, fordi byen tilbyder både en god arbejdsmarkedssituation og fordele for familien. Nye virksomheder er også nødvendige, og deres medarbejdere skal føle sig som en del af Fredericia, forklarer han.

Han påpeger, at det er vigtigt at se på de mange muligheder, Fredericia har at byde på, og hvordan disse kan udnyttes til at skabe vækst og tiltrække både nye borgere og virksomheder, der kan bidrage til byens udvikling på både kort og lang sigt.

– Vi skal ikke være for negativt indstillede. I stedet kan vi ændre perspektivet og fokusere på de muligheder, der ligger foran os, siger Bro og nævner blandt andet mange strande i området, der kan tiltrække borgere.

– Vi behøver ikke kun at fremhæve Østerstrand, men vi har også Skærbæk, Bøgeskovstrand og Trelde-Næs. Det er noget, vi har, og som ikke mange kommuner i Danmark kan tilbyde, understreger han.

Bro fortæller også, at der er lavet en undersøgelse, der viser, hvad der tiltrækker folk til kommunen, især unge og børnefamilier.

– En kvalificeret undersøgelse har vist, at tilgængelig og god natur faktisk topper listen. Det er noget, vi kan bruge til at gøre Fredericia endnu mere attraktiv, slutter Christian Bro.

Næstformand kritiserer manglende kommunikation om trafikale ændringer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Næstformand i Teknisk Udvalg, Karsten Byrgesen (løsgænger), er klar i sin kritik af den manglende information til borgerne om de nyligt indførte trafikændringer i Nørre Voldgade og Kongensgade i Fredericia. Ændringerne, der skete pludseligt, har givet stor debat efterfølgende.

Byrgesen understreger han, at det er helt uacceptabelt, at de berørte borgere ikke har fået ordentlig besked på forhånd.-

– Selvfølgelig skal man informere de berørte borgere. Det er simpelthen ikke godt nok, at de bliver taget på sengen, når der laves ændringer i trafikken. Det gælder både for dem, der bor i området, og for dem, der færdes der dagligt, som for eksempel pædagogerne og forældrene til børnene i Gades Gård, siger Byrgesen, som selv har fremhævet vigtigheden af klar kommunikation flere gange på udvalgsmøder.

Byrgesen påpeger, at det ikke kun er politikernes ansvar at sikre god kommunikation, men at forvaltningen også spiller en central rolle.

– Det handler ikke nødvendigvis om, at vi skal være enige eller uenige i en beslutning, men om hvordan vi kommunikerer den. Vi kan ikke bare træffe beslutninger og implementere dem over natten uden at sikre, at borgerne er informerede og ved, hvad der sker og hvornår, siger han.

Ifølge Byrgesen er det afgørende, at alle involverede parter, både politikere og forvaltningen, arbejder sammen for at sikre, at kommunikationen er klar og rettidig.

– Vi kan ikke overlade kommunikationen til et enkelt led. Det er et fælles ansvar, og vi skal sikre, at borgerne ikke kun bliver informeret om, hvad der sker, men også om hvorfor ændringerne sker, og hvordan de vil blive påvirket, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen understreger, at effektiv kommunikation ikke kun handler om at formidle beslutninger, men også om at sikre, at borgerne forstår baggrunden og formålet med ændringerne.

– Det er vigtigt, at vi ikke bare præsenterer borgerne for en given beslutning og siger, ‘sådan er det’. Vi skal have en klar strategi for, hvordan vi gør tingene, og det skal være tydeligt for borgerne, hvorfor ændringerne sker, og hvordan de vil blive påvirket, slutter Karsten Byrgesen.

Pædagogisk leder frygter for trafiksikkerheden

Borgmester vil fortsætte vækstrejsen med Middelfart

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart har i de senere år set en stabil og positiv befolkningstilvækst. Med 160 flere indbyggere i 2024 er kommunen blevet en af de få i Danmark, der oplever vækst, mens flere nabokommuner som Assens og Nordfyn kæmper med faldende tal.

Ifølge Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), er denne vækst et resultat af en langvarig og målrettet indsats, som har fokuseret på både boligmæssig udvikling og markedsføring af kommunens kvaliteter.

-. Vi har arbejdet målrettet med bosætning i mange år, særligt siden 2017. Vores fokus har været at sikre, at der bygges tilstrækkeligt med boliger. Det handler både om planlægning og lokal forvaltning, samt en systematisk markedsføring af de kvaliteter, vi har, og hvad vores by tilbyder,” forklarer Lundsfryd. Kommunen har især arbejdet intensivt med at udvikle Midtbyen og bymidten, for at skabe et attraktivt og funktionelt bymiljø, der appellerer til både nye og eksisterende borgere.

Lundsfryd påpeger, at én af de største udfordringer for mindre byer som Middelfart er at fastholde ungdomslivet.

– Middelfart er en by af en størrelse, der gør det svært at fastholde et ungdomsliv, hvilket er et problem, mange byer omkring os kender til. Her har vi arbejdet systematisk for at tiltrække flere borgere og skabe vækst, siger han. En øget befolkning betyder også flere skatteindtægter, som understøtter den lokale velfærd, hvilket gør Middelfart til et endnu mere attraktivt sted at bo.

Siden 2019 har kommunen været nødt til at hæve boligbudgettet, og i 2024 vil det være mere end 200.000 kroner større end i 2019.

– Når der kommer flere borgere til kommunen, betyder det også flere, der kan deltage i klubber og foreninger, hvilket er godt for kulturlivet og den lokale økonomi, siger Lundsfryd og fremhæver den positive effekt på både lokale butikker, restauranter og erhvervslivet. Flere borgere bidrager altså til en voksende og dynamisk by.

Middelfart rundede for et par år siden 40.000 indbyggere, og kommunen har nu sat sig nye vækstmål. Lundsfryd understreger dog, at væksten skal ske i et fornuftigt tempo.

– Vi har justeret vores strategi for byudvikling. Tidligere har vi arbejdet med at udvikle i lag, især i områder som Falstersgadekvarteret, hvor der har været stor tilstrømning. Nu ser vi på, hvordan vi kan udvikle byen på en mere målrettet måde, forklarer han.

Geografisk er Middelfart godt placeret, og Lundsfryd fremhæver byens størrelse som en styrke. Men han understreger, at det kræver flere borgere at opretholde væksten på lang sigt.

– Derfor fokuserer vi på at bygge opad i stedet for at sprede os ud. Vi arbejder på at udvikle områder som fx ved Trådværket, hvor vi ser et stort potentiale, afslutter han.

Middelfart er attraktiv at flytte til

Se FHK-keepers tre verdensklasseredninger på helt fri Gidsel

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sebastian Frandsen leverede en uforglemmelig indsats i målet, da FHK spillede mod Füchse Berlin i Champions League. Den danske keeper havde flere vilde redninger, der satte tydeligt præg på kampen, og særligt i første halvleg var han i stand til at stoppe Mathias Gidsel på hele tre store frie chancer.

Sebastian Frandsen leverede en uforglemmelig indsats i målet, da FHK spillede mod Füchse Berlin i Champions League. Den danske keeper havde flere vilde redninger, der satte tydeligt præg på kampen, og særligt i første halvleg var han i stand til at stoppe Mathias Gidsel på hele tre store frie chancer. Det er ikke ofte, man ser Gidsel brænde så klare muligheder, og det understregede, hvilken imponerende præstation Frandsen leverede i Berlin. Redningerne, som kan ses i en video i artiklen, beviser hans klasse og evne til at holde FHK tæt på det tyske storhold i den første halvdel af kampen.

Selvom Berlin sluttede med at vinde 36-29, var opgøret langt tættere, indtil de sidste fem minutter, hvor FHK, som så mange gange før, ikke kunne holde trit med den enorme kvalitet, Berlin besidder. FHK kom godt fra start og var i front med både 5-2 og 8-5, hvor Frandsens redninger og et solidt forsvar gav FHK det nødvendige momentum. Men med tiden fandt Berlin deres rytme, og især Lasse Andersson kom til at spille en afgørende rolle.

FHK kæmpede og kæmpe og lagde sig ikke ned. Ved pausen var stillingen 19-15 til Berlin og et comeback virkede urealistisk, men FHK modbeviste det og gav Berlin kamp til stregen. De hang på til 30-28, selvom det flere gange i anden halvleg lignede, at filmen var ved at knække for fredericianerne.

Det skete i slutminutterne, hvor Berlin trak fra og vandt med 36-29 efter en kamp, som FHK havde stor ære af, og som blandt andet vil blive husket for Sebastian Frandsens magiske redninger, hvor han pillede en helt fri Mathias Gidsel ikke færre end tre gange i løbet af første halvleg.

Redningerne kan ses i videoen her:

Vild FHK-start kunne ikke stoppe Füchse Berlin

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der var spænding til det sidste, men et mirakel i Berlin blev aldrig en realitet. Fredericia Håndboldklub leverede ellers en mere end godkendt indsats i Champions League-kampen mod Füchse Berlin og pressede de tyske giganter, men med fem minutter igen var det tydeligt, at opgaven var for stor. Berlin trak sig sejrrigt ud af opgøret med 36-29.

FHK kom stormende fra start i den tyske hovedstad. På trods af, at de var oppe mod et af de stærkeste hold i turneringen, lagde de fra land med en imponerende energi og præcision. Allerede tidligt var de i front med 5-2 og senere 8-5, og det var tydeligt, at FHK var klar til at give Berlin kamp til stregen. De danske gæster spillede en ultraoffensiv forsvarsstil, der satte Berlin under pres. Især målvogteren Sebastian Frandsen og den centrale forsvarsspiller Reinier Taboada spillede en afgørende rolle i den stærke start. Forsvaret virkede tæt, og Berlin kunne ikke finde den rette løsning på det høje pres.

FHK’s defensive opstilling var en af kampens helt store styrker. Træner Gudmundur Gudmundson havde tydeligvis arbejdet med at dække Berlin i nærmest halvbanepres, og det fik det tyske hold til at svinge i deres angrebsspil. Berlin havde svært ved at finde rytme, og FHK kunne derfor holde dem på et fornuftigt afstand. Det var en modig strategi, og den viste sig effektiv i den tidlige fase af opgøret. FHK skabte problemer for Berlin, som ellers plejer at dominere i Champions League.

Men som kampen skred frem, fandt Berlin et modspil. Lasse Andersson, der var kampens store profiler profil med 12 mål, begyndte at tage styringen for Berlin. Han viste sig ustoppelig, og langsomt begyndte Berlin at få kontrol over kampen. Samtidig kæmpede Mathias Gidsel med sit spil. Den danske stjerne var ikke skarp i første halvleg, og han havde flere store afbrændere mod FHK’s målvogter Sebastian Frandsen. Men Gidsel lader sig sjældent påvirke, og han vendte skuffelsen, da han stadig kunne notere sig for otte mål i kampen.

Med Gidsel som en konstant trussel i angrebet og en forsvarspost, der stadig fungerede godt, holdt FHK sig tæt på Berlin. Kampen var spændende og tæt indtil 12-12, hvor stillingen var helt åben. Men fra stillingen 14-13 tog Berlin over, og med et veludført angrebsspil kunne de trække fra og få en solid pauseføring på 18-14.

Men troen på miraklet var ikke død. FHK viste stor vilje i begyndelsen af anden halvleg. Da Thorsten Fries blev skiftet ind i målet, begyndte han at spille en afgørende rolle. Fries stod som en levende plankeværk og hjalp med at lukke Berlin ned i den periode. Det var i denne fase, at FHK virkelig gav håb om, at de kunne få vendt kampen. De reducerede til 20-19, og det var tæt på at blive en ny åbning. Stillingen var tæt hele vejen frem til 22-21, og FHK hang i.

Som så ofte før mod topmodstand, blev de små fejl dyre. Berlin fik momentum og kunne trække fra igen. Fra 22-21 blev stillingen hurtigt 29-24, og det lignede, at FHK’s kræfter var ved at slippe op. Alligevel viste FHK, at de ikke var færdige. De kæmpede sig tilbage. Forsvaret fik et ekstra skub frem, og Einar Olafsson leverede flere vigtige bolderobringer, der gav håb om et comeback. FHK kom op på 30-28, og det var tættere på, end man kunne have drømt om. Men der var ikke nok tid til at gøre alvorlig skade på Berlin.

Der var brændte chancer, og de var dyrt betalt. To straffekast blev misset – et af Kasper Palmar og et af Sebastian Henneberg – og det satte en stopper for FHK’s drøm om at hente en overraskende sejr. Den serbiske keeper, Dejan Milosavljev, spillede en stor rolle for Berlin. Han reddede både Palmar og Henneberg, og i slutningen af kampen kunne han selv score i tomt mål, da FHK var nødt til at satse alt med at spille syv mod seks.

Slutresultatet 36-29 gav Berlin sejren, men FHK forlod ikke kampen uden hæder. De havde kæmpet heroisk mod et af Europas bedste hold, og deres præstation viste, at de kan bide fra sig. Det var en kamp, hvor taktikken fungerede, men hvor detaljerne til sidst fik afgørende betydning.

FHK er med nederlaget stadig på sidstepladsen i Champions League-gruppen, hvor Berlin kæmper for at få andenpladsen. Næste gang FHK skal i aktion er på onsdag, hvor Paris venter i den prestigefyldte turnering.

Følg kørerlæreren gennem Nørre Voldgades nye trafikregler

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I forbindelse med den nye omstridte ensretning på Nørre Voldgade, har Fredericia AVISEN haft mulighed for at få en køretur med kørerlærer Allan Windeballe fra Fredericia Køreskole. Han har vist, hvordan man som bilist skal navigere strækningen, der nu er blevet ensrettet.

Nørre Voldgade er blevet ensrettet fra stykket ved Nørre Port og ned til Kongensgade. Den sidste del af gaden, der tidligere har været åbent i begge retninger, er nu en “cykelgade”, og det er nu ikke længere tilladt at køre mod Østerstrand. Bilister skal i stedet følge den nye rute, som leder dem ned ad Kongensgade.

Kommer man fra Øster Voldgade og skal videre ad Nørre Voldgade, bliver man ledt ned ad den ensrettede strækning. Her er der blevet etableret skråparkering, som gør det lettere at parkere. Vigtigt at bemærke er, at der er tale om en cykelgade, hvilket betyder, at den anbefalede hastighed for biler er begrænset til 30 km/t.

Når man når punktet ved Kongensgade, bliver bilisterne bedt om at dreje og må ikke fortsætte ligeud. Den nye trafikstruktur har forvirret nogle, og derfor er det vigtigt for bilister at være opmærksomme på de nye skiltninger og vejafmærkninger, som er blevet sat op.

1...555657...113Side 56 af 113
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER