SPORT. Da FC Fredericia annoncerede tilgangen af Svenn Crone, var det med forventninger om rutine, kvalitet og lederskab. Men selv de mest optimistiske fans og iagttagere kunne næppe have forestillet sig, hvor markant et aftryk den 28-årige venstre back ville sætte fra første fløjt. Tre kampe er det indtil videre blevet til – mod Kolding, OB og AC Horsens – og Crone har i dem alle demonstreret, at han er noget helt særligt. Ikke bare i forhold til FC Fredericia, men i forhold til hele NordicBet Ligaen.
Crone fik debut den 29. marts i hjemmekampen mod Kolding, og selvom han kom med minimal kamptræning i benene, sprang han direkte ind i startopstillingen – og har ikke set sig tilbage siden. Siden da har FC Fredericia vundet alle tre kampe, og det er ikke en tilfældighed. For mens sejre sjældent kan tilskrives én enkelt spiller, er det svært at overse Crone-effekten.
Det er ikke fordi hans forgænger på venstre back, Daniel Kristjansson, har været en svaghed. Kristjansson har gjort det solidt og er en alsidig spiller. Men med Crone får Fredericia noget andet. Noget mere. Noget bedre. En spiller, der er vant til tempoet og fysikken i Superligaen – og som har erfaring fra et højere niveau, både hjemme og ude. Crone har tidligere tørnet ud for Brøndby, Lyngby og Silkeborg, og har også spillet i norsk topfodbold for FK Jerv. Det kan mærkes.
Crone tilfører holdet et aggressivt pres i genpresset, en fremadrettet dynamik og en taktisk modenhed, der har gjort Fredericias venstreside til en reel styrke. Han er ikke bare en back, der holder sin side – han er en tovejsspiller med autoritet. I kampene mod OB og Horsens – to hold med Superligaerfaring og større budgetter – har han matchet modstanderne fysisk, taktisk og teknisk. Og mere til.
Det er tydeligt, at Crone kommer med en mentalitet, som er vant til at spille under højere pres, og som ikke lader sig mærke af de forventninger, der følger med at være et tophold. Han har et drive og en tilstedeværelse, der smitter af på holdkammeraterne. Hans førsteberøringer er sikre, han tager gode beslutninger på bolden, og han skaber overtalssituationer i offensiven – alt sammen noget, der løfter hele venstresiden.
Crone er lige nu symbolet på det, FC Fredericia forsøger at bygge: et hold, der tør drømme stort. Et hold, der ikke bare deltager i oprykningsspillet, men som vil vinde det. Og han er måske netop den spiller, der kan blive kronen på værket – den brik, der får det hele til at hænge sammen. Med hans tilstedeværelse er Fredericia ikke bare stærkere på venstre back – de er stærkere som hold.
Det er også bemærkelsesværdigt, at Crone er faldet så hurtigt til i en klub, hvor mange spillere skal bruge tid på at finde rytmen. At levere på det niveau fra dag ét er uhørt – og det siger alt om hans professionelle tilgang og sportslige niveau. Det er ganske enkelt ikke set i nyere tid i FC Fredericia, at en spiller går ind og sætter så markant et aftryk fra starten.
Med syv kampe tilbage i oprykningsspillet står Fredericia med en reel mulighed for at nå Superligaen. Hvis det lykkes, vil der være mange faktorer bag – men Svenn Crones bidrag vil være blandt de mest synlige og afgørende. For lige nu rider han på en bølge, der er sjælden for en klub af Fredericias størrelse. Og det er ikke overdrevet at sige, at han har taget byen – og holdet – med storm.
KONGEHUSET. I dag fejrer Danmark en helt særlig fødselsdag, når Hendes Majestæt Dronning Margrethe II fylder 85 år. Dermed rundes endnu en milepæl i et liv, der har været præget af pligttro tjeneste, kulturelt engagement og nærværende kontakt med befolkningen. Gennem mere end fem årtier som Danmarks monark har Dronningen formået at blive en samlende figur og en afholdt repræsentant for landet – både herhjemme og i udlandet.
Dronning Margrethe i Fredericia ved 175 års jubilæet mellem 5-6. juli. Foto: AVISEN
Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid blev født den 16. april 1940, blot en uge efter, at Danmark blev besat under Anden Verdenskrig. Allerede fra barnsben stod det klart, at hendes liv ville blive alt andet end almindeligt. Hun voksede op som ældste datter af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid, og i takt med sin opvækst blev hun mere og mere bevidst om det ansvar, der ventede.
Margrethes vej til tronen var imidlertid ikke ligefrem. Indtil 1953 kunne kvinder ikke arve tronen i Danmark, men med en grundlovsændring sikredes hendes plads i arvefølgen. Fra den dag stod det klart, at Danmark ville få sin første kvindelige regent siden Margrete I, som regerede over de nordiske riger i middelalderen.
Foto: Museum Fredericia
Dronningen overtog tronen efter sin fars død den 14. januar 1972. Den kun 31-årige monark gjorde straks indtryk med sin stærke karakter og sikre tale, og fra første dag stod det klart, at hun ville føre monarkiet videre med både respekt for traditionerne og åbenhed over for modernisering.
En passioneret kunstner og kulturpersonlighed
En væsentlig del af Dronning Margrethes store popularitet skyldes hendes tydelige passion for kunst og kultur. Ud over sin rolle som statsoverhoved er hun en anerkendt kunstner, illustrator, scenograf og designer. Dronningen har illustreret flere bøger, skabt kostumer og scenografi til balletforestillinger, og hun har i en menneskealder arbejdet ihærdigt for at bevare og styrke Danmarks kulturhistoriske arv.
Hendes alsidighed og dygtighed er bemærkelsesværdig, og hendes kunstneriske virke har gjort hende kendt og respekteret langt ud over landets grænser. Også hendes interesse for arkæologi, historie og håndarbejde har vist danskerne en dybere side af regenten, der altid har søgt at dele sin fascination for historien og dens fortællinger med sin befolkning.
En folkelig dronning
Dronning Margrethe er samtidig blevet kendt som en folkelig regent. Hendes jordnære måde at omgås sine undersåtter på og hendes humoristiske tilgang til livet har gjort hende særdeles populær. Når hun hvert år holder sin nytårstale, følger nationen med, og hendes budskaber om fællesskab, solidaritet og ansvar har stor gennemslagskraft.
Særligt under de seneste år, hvor Danmark har gennemgået store forandringer, har Dronningen været en vigtig stabiliserende faktor. Under coronapandemien i 2020 henvendte hun sig direkte til befolkningen med et stærkt og varmt budskab: »Hold sammen ved at holde afstand«. Det viste igen hendes unikke evne til at forbinde sig med danskerne i både gode og svære tider.
Et historisk generationsskifte i kongehuset
I 2024 traf Dronning Margrethe en historisk beslutning, da hun overlod stadig flere af sine officielle pligter til Kronprins Frederik. Det skete efter mange års grundig overvejelse og forberedelse. Kronprinsen, der gennem hele livet er blevet oplært til sin fremtidige rolle, har således fået mulighed for at tage et stort skridt fremad i rollen som kommende regent.
Ved den lejlighed sagde Dronningen:
»Det er med tillid og stolthed, at jeg lader Kronprinsen få stadig større ansvar. Han er klar til opgaven, og jeg ved, at Danmark vil være i gode hænder.«
Trods dette generationsskifte har Dronningen på ingen måde trukket sig helt tilbage. Hun deltager fortsat i udvalgte officielle arrangementer, hvor hun med sit engagement og nærvær understreger sit dybe bånd til landet og dets historie.
Særlige minder fra Fredericia og Middelfart
Dronning Margrethe har også haft et nært forhold til både Fredericia og Middelfart gennem sine mange år på tronen. Ved flere lejligheder har hun besøgt begge byer, og møderne med borgerne har hver gang været varme og hjertelige.
I Fredericia har Dronningen udtrykt en særlig interesse for byens historiske fæstningsværker og den vigtige rolle, Fredericia spillede i dansk militærhistorie. Hendes besøg ved Landsoldaten og fæstningsanlægget blev i sin tid modtaget med stor begejstring fra byens borgere.
Også Middelfart har nydt godt af monarkens besøg, hvor især indvielsen af CLAY Keramikmuseum i 2015 står frem som et særligt minde. Museet har siden nydt godt af den opmærksomhed, som besøget fra Dronningen medførte, og hendes begejstring for Middelfarts kulturelle initiativer har sat sit tydelige præg på byen.
»CLAY Keramikmuseum er et smukt eksempel på, hvordan Middelfart har formået at skabe et levende kulturcentrum,« sagde Dronningen ved lejligheden.
En fødselsdag der fejres landet over
I dag fejres Dronning Margrethes 85-års fødselsdag med arrangementer og festivitas i hele Danmark. Men det er ikke kun en hyldest til en regent – det er også en hyldest til en person, som har formået at balancere det officielle med det personlige, og som med sit engagement og sin menneskelighed har vundet danskernes hjerter gennem et langt liv i nationens tjeneste.
Fredericia AVISEN og Middelfart AVISEN ønsker Hendes Majestæt Dronningen hjerteligt tillykke med fødselsdagen.
KONGEHUSET. 19-årige Emilie Y Chieng Rogild fra Kolding deltager i dag, tirsdag den 15. april, i Prinsesse Isabellas store 18-års fødselsdagsfejring på Det Kongelige Teater i København. Nu kan du se den smukke kjole, som er skræddersyet specielt til lejligheden af Fredericias lokale kjoleskrædder Gitte Dahlhus fra Gitte Dahlhus Design i Erritsø.
Kjolen har Emilie været med til selv at designe fra bunden, og processen har været både spændende og kreativ for både hende og kjoleskrædderen.
»Jeg har personligt altid gået meget op i mode, så at få lov til at være med i hele processen var fantastisk,« fortæller Emilie.
Kjolen er blevet en elegant og helt unik sag, der passer perfekt til det royale arrangement. Nu kan du også se den smukke kjole i artiklen her – se videoen nedenfor:
AVISEN ønsker Emilie en fantastisk festlig aften!
Læs mere om kjolen og hele den spændende proces bag den her:
SPORT. Onsdag aften klokken 18.30 gælder det endnu et vigtigt opgør i oprykningsspillet, når FC Fredericia gæster Hvidovre på Pro Ventilation Arena.
De to tidligere møder i sæsonen er begge endt med snævre 1-0-sejre til Hvidovre, og direktør Stig Pedersen forventer endnu en tæt kamp.
»Jeg synes egentlig, at de sidste to kampe, vi har spillet mod dem i den her sæson, har været fuldstændig tætte. De har bare vundet 1-0. Og det er jo sådan kampene er på det her niveau – små marginaler. Det bliver det også i morgen,« siger han.
Hvidovre, der i seneste runde vandt 3-1 over Kolding, kommer med en rutineret trup og stor erfaring fra 1. division – noget, som ifølge Stig Pedersen adskiller dem fra Fredericia.
»Vi har det yngste hold, og de har måske det ældste. Det bliver ung mod gammel. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det bliver lettere eller sværere. Det er et rutineret hold, med dygtige spillere som Makienok og Spelmann. Deres normale omdrejningspunkt, Anders Stenov, har karantæne, og det kan måske få betydning,« vurderer han.
Fredericia befinder sig aktuelt på andenpladsen, seks point foran AC Horsens. Stig Pedersen understreger, at holdet har fokus på én kamp ad gangen.
»Lige nu fokuserer vi 100% på den næste kamp. Det store billede kan ændre sig hurtigt. Vi kan være langt foran Horsens efter påsken – eller vi kan være helt tæt. Men vi er i et væsentligt bedre sted nu, end vi var for fire uger siden.«
Han peger blandt andet på, at holdet har fået flere spillere tilbage fra skader.
»Vi havde ikke nogen særlig god opstart. Vi var lidt ramt – Bøndergaard blev skadet, og Emilio og Egelund var ikke med i opstarten. Men nu er de tilbage, og det gør en stor forskel. På den måde er der ikke så mange undskyldninger for ikke at levere.«
At der begynder at blive talt om Superliga i og omkring Fredericia – blandt andet i en klumme af Morten Bruun hos TV 2 – tager Stig Pedersen med ro:
»Vi kan da også drømme om det, og det skal vi have lov til. Vi har selv bragt os i den her situation, og vi har ligget på andenpladsen i rigtig lang tid. Selvfølgelig fylder det noget – men vi ved også, hvor hurtigt sport kan vende. Så vi tager én kamp ad gangen og ser, hvor langt det rækker.«
FC Fredericia går ind til opgøret med en stærk stime og masser af selvtillid efter seneste 5-1-sejr over Horsens. Kampen mod Hvidovre fløjtes i gang onsdag kl. 18.30, og AVISEN liveopdaterer fra opgøret.
POLITIK. Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at nedsætte en ny kriminalitetsforebyggelseskommission. Kommissionen skal undersøge, hvordan kriminalitet blandt børn og unge bedst kan forebygges, samt sætte særligt fokus på vold og overgreb i hjemmet og betydningen af etniske minoritetsmiljøer for kriminalitetsbilledet i Danmark.
Beslutningen sker som led i den politiske aftale ”Bandepakke IV – Trygge nabolag i hele Danmark”, som regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Justitsminister Peter Hummelgaard har udpeget Torben Tranæs som formand for kommissionen, der nu begynder sit arbejde. Justitsministeren udtaler i forbindelse med lanceringen af kommissionens arbejde:
– Ingen børn fødes kriminelle. Som velfærdssamfund har vi ansvar for at sikre, at vores børn og unge ikke ender i en kriminel løbebane. Derfor er der repræsentanter fra et bredt udsnit af vores velfærdinstitutioner i kommissionen, som blandt andet skal komme med konkrete anbefalinger til den tidlige forebyggende indsats. Vi kan ikke bryde den kriminelle fødekæde med straf alene. Hvis vi reelt vil have nedbragt kriminaliteten i vores samfund, skal vi også forebygge.
Også SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der har base i Kolding, glæder sig over, at kriminalitetsforebyggelse nu får den nødvendige opmærksomhed:
– Det var vigtigt for SF, at vi fik nedsat en forebyggelseskommission som led i forhandlingerne om bandepakken, fordi vi endnu ikke har knækket koden til, hvordan vi stopper deres tiltrækningskraft overfor unge. For os handler det om, at vi får bedre redskaber til at forebygge og stoppe en kriminel løbebane, både for den unges, men også for samfundets skyld, siger Karina Lorentzen.
Vold i hjemmet og ungdomskriminalitet vækker bekymring
Baggrunden for kommissionens arbejde er blandt andet en række tal, der tegner et billede af udfordringer i forhold til børn, unge og kriminalitet.
Tal fra organisationen Børns Vilkår viser blandt andet, at næsten hver femte elev i 8. klasse har oplevet fysisk vold fra deres forældre i løbet af det seneste år. Samtidig har næsten hver fjerde været udsat for psykisk vold.
Også udviklingen i bande- og rockerkriminaliteten skaber bekymring. Knap halvdelen af registrerede bandemedlemmer er under 25 år, og gennemsnitsalderen blandt dem er kun 26 år.
Kommissionens anbefalinger ventes med spænding blandt politikerne på Christiansborg, der håber på konkrete tiltag til at vende udviklingen på området.
SUNDHED. Livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, som bliver helt udryddet i Danmark. Det konkluderer eksperter fra Kræftens Bekæmpelse i en ny statusartikel, der netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
Eksperterne bag undersøgelsen vurderer, at allerede inden år 2040 kan sygdommen være så sjælden i Danmark, at den reelt er elimineret som kræftform. Hvis dette sker, bliver det første gang nogensinde, at en kræftform helt forsvinder herhjemme.
– Det er jo fuldstændig enestående, at vi kan stå her i dag og sige, at vi kan udrydde en kræfttype inden for en relativ kort tidshorisont, siger Janne Bigaard, overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
I 1960’erne var livmoderhalskræft den tredje hyppigste kræftform for kvinder, men i dag er den nummer 13.
Danmark tæt på WHO-mål
Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret, at livmoderhalskræft betragtes som elimineret, når færre end fire kvinder per 100.000 rammes om året. Danmark nærmer sig allerede nu dette mål.
– Danmark kan være blandt de første lande i Europa, der eliminerer livmoderhalskræft, understreger Janne Bigaard.
Hun peger samtidig på den høje tilslutning til HPV-vaccinationen, hvor hele 89 procent af alle 12-årige piger og drenge allerede får den første ud af de to HPV-vaccinationer. Her er Danmark blot ét procentpoint fra målet på 90 procent.
Screeningen halter en smule efter
Til gengæld ser eksperterne udfordringer i at få flere kvinder til at deltage i screeningsprogrammet. Her er målet, at mindst 70 procent skal deltage regelmæssigt, men lige nu ligger deltagelsen på omkring 60 procent.
Ifølge Janne Bigaard er det vigtigt, at myndighederne griber ind, hvis tallene ikke forbedres:
– Hvis det skal lykkes at udrydde livmoderhalskræft, kræver det, at myndighederne holder øje med udviklingen og sætter ind, hvor tilslutningen til vaccination og screening er for lav. Vi ved f.eks., at der er sociale og etniske forskelle i, hvem der tager imod tilbuddene, forklarer Janne Bigaard.
Nye metoder skal løfte deltagelsen
Et af de tiltag, som eksperterne tror kan gøre en stor forskel, er hjemmeprøver. Med en hjemmeprøve kan kvinder selv tage en virusprøve hjemme i private rammer og sende den afsted med posten til et laboratorium.
Forsøg har allerede vist, at flere kvinder, som normalt ikke benytter sig af screeningsundersøgelsen hos lægen, faktisk benytter sig af tilbuddet om at tage prøven hjemme.
Hvis endnu flere kvinder tager imod dette tilbud, kan Danmark rykke endnu tættere på målet om at ingen kvinder i Danmark skal blive syge eller dø af livmoderhalskræft, afslutter Kræftens Bekæmpelse.
KULTUR. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har nu sat gang i afstemningen om, hvad der skal repræsentere Danmark på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Sammen med kulturikonerne Ghita Nørby og Søren Ryge har ministeren udvalgt 20 bud ud af næsten 10.000 forslag indsendt af danskerne.
De 20 bud, der nu kan stemmes på, spænder bredt fra hygge, smørrebrød og håndbold til kolonihaver, pølsevogne og højskoler. Forslagene er valgt med hjælp fra Det Kongelige Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.
Danskerne kan afgive deres stemme på folkehøringen.dk frem til den 14. maj. De fem forslag med flest stemmer vil blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Optagelsen er første skridt mod en ansøgning om at få dansk kulturarv anerkendt på UNESCOs prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.
»Danmark er fyldt med fantastisk levende kulturarv, traditioner og håndværk. Derfor har det også været svært at få listen ned på 20 bud, men nu er det op til danskerne at bestemme vinderne. Alle 20 bud burde næsten stryge direkte ind på UNESCOs liste, men jeg har kun én stemme. Jeg vil ikke røbe mine favoritter, men hvor enestående ville det ikke være, at håndbolden, som samler så mange danskere i hallerne, kunne blive anerkendt som en dansk opfindelse? Eller hvis alle vores pølsevogne med et flot skilt kunne vise alle med en ristet i hånden, at det, du spiser, er dansk kulturarv og ikke ligegyldig fastfood? Eller højskolerne, efterskolerne eller noget helt tredje. Heldigvis er det ikke mig, der bestemmer – det gør danskerne. Jeg glæder mig helt ekstremt til at følge afstemningen,« siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Her er de 20 forslag:
Andelsbevægelsen
Bournonville-ballet
Cykelkultur
Dannebrog og dets flagtraditioner
Efterskoler
Foreningsliv
Forsamlingshuskultur
Fællessang
H.C. Andersens eventyr
Hygge
Højskoler
Håndbold
Kolonihaver
Pølsevogne
Revy
Røgerier
Sankthans
Smørrebrød
Tillidssamfundet
Wienerbrød
Hvad er immateriel kulturarv?
UNESCOs liste over immateriel kulturarv indeholder eksempler på levende traditioner, færdigheder og skikke, der videregives fra generation til generation. Det kan være madkultur, håndværk eller ceremonier. Formålet med listen er at bevare og videreføre den kultur, mennesker udøver i hverdagen, og som er en vigtig del af vores fælles identitet.
MENNESKER. En tidlig morgen i slutningen af marts pakkede Flemming Vesterlund fra Trelde bilen, som han havde gjort så mange gange før. Men denne gang var indholdet anderledes. I stedet for den sædvanlige bagage til en familieferie eller en arbejdsrelateret tur, blev bilen fyldt med hjertestartere, brandslukkere, medicinsk udstyr, kanyler, bleer og støttestrømper – hjælp, der potentielt kunne redde liv. Kursen var sat mod Ukraine, og formålet med rejsen var klart: at hjælpe en befolkning og et land, der hver dag kæmper en barsk kamp mod den russiske invasion.
Flemming er 51 år, selvstændig ingeniør og bosiddende i et helt almindeligt parcelhus med sin kone og datter. Livet i Trelde udenfor Fredericia er trygt og stabilt, milevidt fra den virkelighed, der dagligt toner frem i nyhederne fra Kyiv, Kharkiv og Mariupol. Men tanken om ikke at gøre noget blev efterhånden uudholdelig. Jo mere han læste, så og hørte, jo stærkere blev følelsen af, at han måtte handle.
»Jeg kunne ikke holde ud ikke at gøre noget. Det lyder måske højtravende, men verden forandrer sig lige nu. Den frie verden bliver truet fra øst og nu også fra vest efter et valg i USA. Jeg følte mig simpelthen nødt til at gøre noget,« siger Flemming Vesterlund med en alvor i stemmen, mens han reflekterer over den beslutning, der sendte ham på en over tusind kilometer lang køretur tværs gennem Europa med kurs mod en krigszone.
Flemming derhjemme foran sin pakkede bil, fyldt med hjertestartere, brandslukkere og medicinsk udstyr. Alt sammen på vej til Ukraine. Foto: Privatfoto
Beslutningen kom ikke let. I månederne inden havde Flemming mærket en stigende uro ved at følge nyhederne fra frontlinjen i Ukraine. Han havde forsøgt at slukke for fjernsynet, lukke øjnene for billederne af ødelagte byer og civile i smerte, men det hjalp ikke. Han vidste, at verden befandt sig ved en korsvej, og at historien netop nu blev skrevet. Han ville ikke sidde tilbage med følelsen af passivitet, når han om nogle år skulle forklare sig selv og måske sin datter, hvad han gjorde, da Europas frihed blev truet på ny.
»Jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde noget nu, ville jeg ikke kunne se mig selv i øjnene om fem eller ti år. Derfor følte jeg mig nødt til at gøre et eller andet,« fortæller Flemming.
Med dén tanke pakkede han bilen, tog afsked med familien og satte sig bag rattet.
En bil, der kan redde liv
Rejsen gik mod Kyiv i en konvoj af 12 biler, der roligt og målrettet skar sig gennem Europa mod øst. Det var ikke en helt almindelig bilkolonne. Hver eneste af bilerne var doneret gennem den danske forening Biler til Ukraine, som siden krigens begyndelse har sendt knap 600 køretøjer afsted mod den ukrainske frontlinje. Bag hver enkelt bil ligger en historie om danskere, der har doneret penge, materiel og tid. Bilerne fyldes til bristepunktet med livsvigtigt udstyr, som Flemmings, og leveres til lokale frivillige organisationer i Ukraine, som viderefordeler dem til militæret.
For Flemming blev alvoren for alvor tydelig, da han krydsede grænsen fra det trygge Polen ind i det krigsramte Ukraine. En oplevelse, han sent vil glemme.
»Det var først, da vi krydsede grænsen fra Polen til Ukraine, at det virkelig gik op for mig, at jeg aldrig før havde været i et land med krig. Det var en følelse af uvished,« fortæller Flemming.
Han beskriver grænseovergangen som en næsten surrealistisk oplevelse. Følelsen af at bevæge sig fra Europas sikre zone til en krigshærget virkelighed, hvor luftalarmer, checkpoints og militære afspærringer er en fast del af hverdagen, satte sine spor. Men uvisheden blev hurtigt afløst af en anderledes, og måske endnu stærkere følelse, nemlig taknemmelighed.
Allerede fra det øjeblik, hvor bilerne krydsede grænsen, blev Flemming og de øvrige chauffører mødt med en varme og en anerkendelse, som gjorde dybt indtryk. Et lille skilt placeret i forruden på bilerne med teksten ”For Forsvaret/Forenede styrker” blev hurtigt genkendt på tankstationer og små stop langs vejen, og det udløste store smil, anerkendende nik og spontane taksigelser fra lokale ukrainere.
»De ved godt, der ikke kommer turister i Ukraine lige nu. Når de ser udlændinge, så ved de, det er hjælp udefra,« fortæller han med en stille stolthed i stemmen.
Hele konvojen samlet foran en rasteplads nær den polske grænse. 12 biler doneret til Ukraine, klar til den sidste del af turen ind i krigsramte områder. Foto: Privatfoto
Da konvojen endelig nåede Kyiv, var tiden knap. Ukraines strenge spærretider betød, at chaufførerne havde travlt med at aflevere bilerne, inden det blev mørkt, og udgangsforbuddet satte ind. Her blev køretøjerne leveret direkte til en lokal organisation, hvor flere af bilerne straks skulle ombygges til ambulancer. Ambulancer af en ganske særlig slags, fordi de egentlige ambulancer ikke tør køre helt ud til frontlinjen – de er ganske enkelt for værdifulde og kostbare at miste.
Netop denne detalje ramte Flemming hårdt. Her stod han med en gammel, brugt kassebil fra Danmark, som pludselig havde en værdi, der oversteg enhver forestilling.
»Det er svært hjemmefra at forstå, at sådan en gammel kassebil kan få så stor betydning. Men det kan den. Man mærker det tydeligt, når man er der. Det er valget mellem at have noget, der kan transportere de sårede væk, eller ikke at have noget,« bemærker han.
Et mærkat fra organisationen Biler til Ukraine, sat på de danske køretøjer. Skiltet på bilruden gjorde det tydeligt, hvem de var, og udløste smil, tak og anerkendende nik hele vejen gennem Ukraine. Foto: Privatfoto
Han husker særligt én episode, hvor en anden frivillig organisation kom direkte fra frontlinjen for at hente en af bilerne. Køretøjet, de ankom i, havde 15-20 skudhuller i bagenden.
»Man får jo følelsen af, at det her, det bliver brugt, og det bliver brugt hårdt. De får måske en kort levetid, de her biler, men de redder liv,« fastslår Flemming med lidt alvor.
Kyiv: En by mellem sorg og stolthed
Når Flemming beskriver Kyiv, taler han om en hovedstad, der er splittet mellem to helt forskellige virkeligheder. På overfladen var byen fyldt med liv, men undervejs blev det også tydeligt, hvor dybt krigen har sat sine spor i den ukrainske hovedstad. Militære afspærringer blokerede gaderne, og lyden af luftalarmer blandede sig med storbyens normale summen af mennesker. Byen, der normalt ville byde gæster velkommen med åbne arme, stod nu som en anspændt skygge af sit tidligere jeg.
»Der var sådan to stemninger, der skinnede igennem byen. Der var en vis utryghed med alle de militære afspærringer, luftalarmerne og de konstante sikkerhedsscannere ved offentlige steder. Der var kontrol med, om man havde noget med, om man kunne være russer eller en, der støttede russerne. Der var også mange steder, hvor man ikke måtte tage billeder af bygninger, og flere områder var helt spærret af. Så der var helt klart en følelse af utryghed,« fortæller Flemming med en tydelig eftertænksomhed i stemmen.
Skilt i det centrale Kyiv med besked om, at foto- og videooptagelse er forbudt. Restriktionerne er indført af sikkerhedshensyn under krigen. Foto: Privatfoto
Men samtidig med den utryghed mærkede han også en utrolig stærk vilje blandt byens borgere – en stædig og ukuelig stolthed, som om ukrainernes kamp for deres egen frihed hang i luften over Kyiv. Det var tydeligt i monumenterne, i de mange ukrainske flag, og ikke mindst på de mindepladser, hvor billederne af krigens døde hang tæt side om side.
»Når man står foran væggene med billeder af tusindvis af døde ukrainere, så rører det en dybt. Det er krigens værste ansigt,« siger Flemming og tager en lille pause, mens han husker tilbage på synet af de mange portrætter af mennesker, hvis liv endte alt for tidligt.
Flemming Vesterlund besøgte mindevæggen her i Kyiv, hvor tusindvis af portrætter ærer de ukrainske soldater, der har mistet livet. Foto: Privatfoto
Han tænker også tilbage på følelsen af, at han stod midt i en hovedstad, der for få år siden var på kanten af at falde i fjendens hænder. De russiske tropper var tæt på Kyiv i 2022, og for Flemming stod det klart, hvor vigtig byen var for hele landets fremtid.
»Uden Kyiv var der måske ikke et Ukraine i dag. Det mærker man dernede,« siger Flemming.
Trods de barske realiteter omkring ham fandt Flemming dog en overraskende ro under opholdet. Han boede på øverste etage af et hotel, der netop var blevet genopbygget efter et missilangreb. Et sted, hvor krigens virkelighed bogstaveligt talt var rykket helt ind på værelserne. Alligevel oplevede han ikke en frygt, men derimod en uventet sindsro midt i det hele.
»Jeg håndterede det egentlig med sindsro. Heldigvis havde jeg aldrig prøvet det før, og jeg havde en forhåbning om, at der ikke ville ske noget,« forklarer han med rolig stemme.
Flemming foran en ukrainsk kampvogn malet i nationalflagets farver. Midt i Kyivs barske virkelighed fandt han en uventet ro. Foto: Privatfoto
Mens turen til Kyiv både gav Flemming en oplevelse af uvished og en overraskende sindsro midt i kaosset, tog han også en vigtig erkendelse med hjem til Danmark, og det var, at hjælpen rent faktisk nytter, og måske endda mere, end han selv havde forestillet sig.
»Personligt har jeg det meget bedre med at have hjulpet. Det gør virkelig en forskel, mere end jeg havde troet. Når man sidder derhjemme, kan man tvivle, men det her, det hjælper altså virkelig.«
Et opråb til handling: Det hjælper at hjælpe
Flemming håber, at hans historie kan inspirere flere til at tage stilling, og ikke mindst tage handling. Det behøver ikke nødvendigvis være store armbevægelser; et like, en kommentar eller et lille bidrag kan alt sammen være med til at gøre en forskel, understreger han. Men især konkrete donationer har stor betydning, fordi det er dem, der muliggør arbejdet.
»Biler til Ukraine fungerer udelukkende på donationer. Det er enkeltpersoner, der driver det hele. Den organisation, vi afleverede til, havde alene ønsker for en mindre del af Ukraine, og alligevel ønskede de sig over 300 biler. Vi leverede 12 biler den dag,« pointerer Flemming.
Den gamle kassebil, klar til afgang. Et simpelt køretøj i danske øjne, men i Ukraine kan det være forskellen på liv og død, forklarer Flemming. Foto: Privatfoto
Han nævner, hvordan biler, der for mange virksomheder bare står og venter på syn eller måske slet ikke længere har nogen værdi, kan gøre en afgørende forskel på frontlinjen i Ukraine.
»Hvis der sidder en læser eller et firma, der har en gammel dieselbil eller et 4×4-køretøj, som kan undværes, så må de meget gerne kontakte mig. En bil, der måske ikke har nogen værdi i Danmark længere, kan blive afgørende og redde liv dernede,« siger han med en klar appel i stemmen.
Han forstår godt, at mange måske sidder med en følelse af utryghed og usikkerhed omkring situationen i Ukraine, og at det kan virke nemmere blot at slukke for nyhederne. Men han opfordrer til det modsatte, nærmere bestemt, at forholde sig aktivt og gøre noget, selvom det måske virker småt.
»Jeg tror, mange føler sig utrygge og usikre på, hvad de kan gøre. Måske slukker man lidt for nyhederne. Men at hjælpe er faktisk dét, der hjælper på det,« siger Flemming og understreger, hvor vigtigt det er, at støtten ikke svigter.
Hvis man allerede har fulgt med i Flemmings rejse, har man måske bemærket passagen: “Ukraine glemmer ikke, hvem der stod fast i hjælpen.”
En mural, Flemming så i Kyiv. Foto: Privatfoto
Da vi spørger nærmere ind til netop dette, understreger han, at ukrainerne tydeligt husker dem, der støtter dem i deres kamp, og at betydningen af den støtte vil kunne mærkes længe efter krigen.
»Ukraine glemmer ikke, hvem der stod fast i hjælpen. Hvis EU ikke vakler, så vil Ukraine og Europa stå stærkere sammen bagefter,« konstaterer han med et lille smil over formuleringen.
Da snakken til sidst falder på, om Flemming selv kunne finde på at tage turen igen, er han ikke et sekund i tvivl. Reaktionerne og opbakningen fra folk omkring ham har kun styrket hans beslutning.
»De mange bidrag og kommentarer har inspireret mig til, at jeg helt sikkert tager derned igen,« siger han og tilføjer afsluttende med et lille glimt i øjet, at det gerne må være i en bil, som nogle har været med til at donere.
Sådan hjælper du:
Biler til Ukraine: MobilePay 669994
Kontakt også gerne Flemming Vesterlund via Facebook eller Messenger, hvis du eller din virksomhed ønsker at donere eller hjælpe med anskaffelsen af en 4×4 eller kassebil.
Flemming Vesterlund er nu hjemme igen i Trelde – en oplevelse rigere og flere hundrede kilometer tættere på den virkelighed, han kun havde kendt fra nyhederne. I bagagen har han ikke bare oplevelser og erkendelser, men også en række billeder, der fortæller deres egen historie. Fotos: Privatfotos
TRAFIK. Påsken står for døren, og traditionen tro betyder det både gækkebreve, chokoladeæg, familiehygge – og en god portion tålmodighed på vejene. Allerede fra fredag den 11. april vil danskerne i stort tal sætte kursen mod sommerhuse, familie og hyggelige sammenkomster, og derfor venter der flere dage med risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet varsler, at især fredag den 11. april kan blive en udfordring for bilisterne, når ferietrafikken møder den normale myldretid om eftermiddagen. Allerede dagen efter – lørdag den 12. april – vil trafikken igen være tæt, særligt mellem klokken 10 og 14, når mange benytter weekenden til at komme hurtigt afsted.
Efter et par dage med relativt rolig trafik, starter anden bølge af påskeudflugter onsdag den 16. april og fortsætter skærtorsdag den 17. april. Her forventer Vejdirektoratet særlig stor trafik mod de populære sommerhusområder, især langs rute 11 ved den jyske vestkyst, rute 21 mod Sjællands Odde samt på Hillerødmotorvejens forlængelse (rute 16).
Pas på E45 og vejarbejder
Hvis turen går ad motorvej E45 mellem Vejle og Randers, skal du være ekstra opmærksom. Et stort vejarbejde med udvidelse af motorvejen betyder, at hastigheden er sat ned, og sporene er smallere end normalt. Dette kan skabe ekstra risiko for kø og forsinkelser.
Påsken er højsæson for ferietrafik. Grafik: Vejdirektoratet
Samtidig minder Vejdirektoratet om, at forårsvejret kan være særligt udfordrende. Lavtstående sol, pludselige regnbyger, kraftig vind eller risikoen for råvildt på vejene – især omkring skumringstid – kan give bilister ubehagelige overraskelser. Derfor opfordres man til at holde afstand, sætte ekstra tid af og holde øje med vejrforholdene, inden man sætter sig bag rattet.
Hjemturen bliver mere spredt
Når det gælder hjemrejsen fra påskeferien, vurderer Vejdirektoratet, at trafikken generelt vil blive fordelt på flere dage. Derfor ventes hjemturen at blive lettere og uden de store forsinkelser. Alligevel anbefaler Vejdirektoratet fortsat, at man tager højde for mulige trafikale udfordringer, holder god afstand og holder sig opdateret via Trafikinfo.dk eller P4 Trafik.
Gode råd fra Vejdirektoratet:
Undgå de mest trafikerede perioder, især fredag den 11. og onsdag den 16. april.
Planlæg ekstra tid til turen.
Tjek altid den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
Vær særligt opmærksom ved vejarbejder og områder med risiko for råvildt.
Medbring drikkevarer til eventuelle forsinkelser.
Tjek vejrudsigten inden du kører.
Hold dig løbende opdateret via radioens trafikinformationer.
SAMFUND. Fædre landet over holder markant længere barselsorlov, end de gjorde for bare to år siden. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
Fra at fædrene tidligere typisk tog omkring 5½ uge, har de i 2023 skruet gevaldigt op for tiden med sutteflasker, bleskift og babysnak – nu holder de i gennemsnit hele 10 ugers barsel.
En væsentlig årsag er reglerne om øremærket barsel, der trådte i kraft 2. august 2022. Her blev 11 uger reserveret specifikt til faren, og det kan mærkes.
Især gruppen af fædre, der førhen nærmest ikke tog barsel, er blevet markant mindre. I 2021 var der næsten halvdelen af fædrene (49 pct.), som højst tog to uger. I 2023 var tallet faldet til blot 17 procent.
Brancherne rykker tættere sammen
Tidligere var der store forskelle mellem brancher, når far skulle vælge barselsorlov. I brancher som landbrug, skovbrug og fiskeri samt hotel- og restaurationsbranchen var det i 2021 helt almindeligt, at far kun tog kort barsel eller slet ingen.
Det billede har ændret sig drastisk. I landbruget er andelen af fædre med meget kort barsel faldet fra hele 85 procent i 2021 til 26 procent i 2023. Hoteller og restauranter oplevede et lignende fald fra 69 procent til 24 procent.
Også i offentlig administration, forsvar og politi er andelen af fædre med kort barsel styrtdykket fra 26 procent i 2021 til kun 6 procent i 2023.
»I 2023 er der langt færre fædre, der fravælger barselsorloven, og selvom der stadig er forskelle mellem brancherne efter lovændringen, er de allerede nu blevet mindre. Vi finder også forskelle på fædres barselsorlov, når vi ser nærmere på deres arbejdspladser. Andelen af fædre, der ikke holder mere end to ugers barsel, er højere på arbejdspladser med få kvinder og på arbejdspladser med få ansatte,« siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Mors løn betyder mindre
Tidligere spillede mors lønniveau en afgørende rolle for, hvor meget barsel faren holdt. I 2021 var det tydeligt, at jo lavere mors løn var, desto kortere barsel tog far.
Den sammenhæng er blevet mere utydelig efter øremærkningen af barslen. I 2021 tog 62 procent af fædrene maksimalt to uger, hvis moren lå i den laveste løngruppe. Hvis mor lå i den højeste gruppe, gjaldt det kun for 31 procent. I 2023 er forskellen mindsket betragteligt – her var det 21 procent i den laveste løngruppe og 15 procent i den højeste.
»I 2021 var der en tydeligere tendens til, at længden af fædres orlov er korreleret med morens lønniveau – jo lavere morens løn var, des kortere orlov holdt faren. I 2023 var den talmæssige sammenhæng mindre tydelig. Det kan være en indikation på, at morens lønniveau ikke spiller en lige så afgørende rolle for fædres orlov som tidligere, hvilket naturligvis skal ses i sammenhæng med, at 11 ugers orlov nu er øremærket til faren,« siger Aske Skov Andersen.
Med andre ord: Nu er det ikke længere mors lønseddel, der afgør, hvor mange bleer far skifter.
