0.5 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande er i job end tidligere, og forskellen i beskæftigelse mellem dem og personer med dansk oprindelse er blevet markant mindre over de seneste år. Det fremgår af den nye publikation Indvandrere i Danmark 2025, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Siden 2015 har beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande været stigende år for år. I 2024 var 71 procent af de mandlige indvandrere i beskæftigelse, mod 53 procent i 2015. For kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 45 procent i 2015 til 61 procent i 2024.

Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i 2024 på 81 procent for mænd og 78 procent for kvinder. I 2015 lå tallene på henholdsvis 77 procent for mænd og 73 procent for kvinder.

Udviklingen betyder, at afstanden mellem de to grupper er blevet mindre over tid.

»Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024«, siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tallene viser samtidig, at indvandrere i høj grad er koncentreret i bestemte brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der i 2024 havde den højeste andel af mandlige indvandrere, hvor 39 procent af de beskæftigede mænd var indvandrere. Også brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt forskning og udvikling ligger højt med 26 procent indvandrere blandt de mandlige beskæftigede.

Blandt kvinder er det især rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der skiller sig ud. Her var 37 procent af de ansatte kvindelige indvandrere. Også landbrug, skovbrug og fiskeri, hoteller og restauranter samt forskning og udvikling har en relativt stor andel kvindelige indvandrere.

Omvendt er der brancher, hvor indvandrere kun udgør en lille del af de beskæftigede. Det gælder blandt andet offentlig administration, forsvar og politi samt finansiering og forsikring, hvor andelen af både mandlige og kvindelige indvandrere er lav.

Den nye publikation fra Danmarks Statistik ser bredt på indvandreres forhold i Danmark og indeholder også opgørelser om blandt andet bopæl, uddannelse, kriminalitet og indkomst samt udviklingen for efterkommere og børn af efterkommere.

Arbejdsgivere kan risikere fængsel ved grove brud på asbestregler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et nyt lovforslag skal sætte en markant stopper for farligt sjusk med asbest på danske byggepladser. Fremover kan arbejdsgivere og ledelsespersoner risikere fængselsstraf, hvis de ved grove eller bevidste overtrædelser udsætter ansatte for det livsfarlige asbeststøv.

Asbest har været forbudt i Danmark siden 1980’erne, men alligevel dukker der fortsat sager op, hvor reglerne ikke bliver overholdt. Ifølge regeringen er konsekvenserne hidtil ikke været tilstrækkelige til at sikre, at alle tager ansvaret alvorligt. Med ændringen i arbejdsmiljøloven bliver straffen nu skærpet markant.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek lægger ikke skjul på sin frustration over, at problemet stadig eksisterer.
»Asbeststøv er livsfarligt. Det har vi vidst siden 80’erne, hvor det blev forbudt. Derfor går det over min forstand, at vi stadig gang på gang hører om arbejdsgivere, der snyder med asbest. Det er tydeligt, at de ikke har respekt for deres medarbejderes liv og helbred. Derfor strammer vi nu loven i håbet om, at de har respekt for mulig fængselsstraf,« siger ministeren.

Lovforslaget betyder, at personer i virksomhedens ledelse kan dømmes til fængsel, hvis de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i sager om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på asbestområdet.

Samtidig indføres der nye krav til håndteringen af asbestprøver. Arbejdsgiveren skal fremover sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte modtager resultaterne direkte fra den tredjepart, som har foretaget asbestanalysen. Formålet er at forhindre svindel og sikre, at medarbejderne får korrekt og rettidig viden om, hvorvidt der er konstateret asbest i materialer.

Det er fortsat arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Her spiller kendskabet til resultaterne af asbestprøver en afgørende rolle for, om arbejdet overhovedet kan udføres, og hvordan det i givet fald skal foregå.

Som led i en bredere indsats mod social dumping lægger lovforslaget også op til højere bøder for større virksomheder. Det gælder blandt andet ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker og ved bygherrers manglende udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladser.

Ifølge regeringen er målet klart at presse både arbejdsgivere og bygherrer til at tage det forebyggende arbejdsmiljøarbejde langt mere alvorligt og dermed mindske risikoen for alvorlige arbejdsulykker og livsfarlig eksponering for asbest.

Nyt lovforslag skal slå hårdere ned på voldsparate fodboldfans

Af
Andreas Andreassen
-
0

Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 17. december et nyt lovforslag, der skal give politiet markant bedre redskaber til at holde voldsparate fans væk fra danske fodboldkampe og stadioner.

Lovforslaget er rettet mod den stigende voldsparathed, som ifølge justitsministeren har præget dele af fodboldmiljøet de senere år, selv om langt de fleste kampe fortsat forløber fredeligt.

Forslaget gennemfører initiativerne i den lovpakke, som justitsministeren præsenterede den 12. september under overskriften »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold«. Pakken indeholder i alt 14 tiltag, der skal dæmme op for hooliganisme og fodboldrelaterede uroligheder.

Ifølge Peter Hummelgaard handler lovforslaget grundlæggende om tryghed.

»Det skal være en tryg og festlig oplevelse at komme på stadion for alle de fredelige fodboldfans, som tæller rigtig mange børnefamilier. Men vi har i de senere år set en stigende tendens i voldsparatheden i visse dele af fodboldmiljøet,« siger justitsministeren.

Han henviser blandt andet til en nylig sag, hvor en familiefar, der arbejder for en fodboldklub, blev overfaldet foran sin hustru og søn.

Visitation, forbud og stadionudelukkelser

Med lovforslaget får politiet mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, ligesom der indføres et forbud mod at besidde visse former for pyroteknik inden for en radius på 5.000 meter fra et stadion i forbindelse med kampafvikling.

Derudover lægges der op til, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere kan udelukkes fra fodboldkampe, ligesom straffen skærpes for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldarrangementer.

Et andet centralt element i lovforslaget er, at uroskabende tilskuere fremover får registreringen i hooliganregisteret anført på straffeattesten. Ifølge regeringen skal det have en præventiv effekt og tydeliggøre alvoren i fodboldrelateret vold og uro.

Bred opbakning fra fodboldens parter

Justitsministeren fremhæver, at både Divisionsforeningen, klubberne og mange almindelige fans bakker op om lovpakken.

»Nogle misbruger fodbolden som deres slagmark. Den slags adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Derfor giver vi nu politiet bedre muligheder for at slå hårdt ned på dem, der ødelægger det, som ellers burde være fredelige sportsbegivenheder,« siger Peter Hummelgaard.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af 2026 og ventes at træde i kraft 1. marts 2026.

Møbler, smykker og nummerplader stjålet i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

Indbrud i boliger og biler, spirituskørsel, narkokørsel, voldelige episoder i nattelivet og hærværk mod både postkasser og private hjem prægede Fyns Politis døgnrapport frem mod mandag den 15. december. Politiet har modtaget anmeldelser i stort set alle kommuner i kredsen.

Middelfart Kommune melder om flere indbrud i weekenden.
På Endelavevej blev der lørdag mellem klokken 12.00 og 13.00 stjålet smykker og kontanter, efter indbrud gennem et vindue. På Vejrøvænget er et vindue brudt op, men der mangler endnu et fuldt overblik over tyvekosterne.

På Scharlingsvej er både en rude knust og en dør brudt op, og her blev der stjålet møbler. På Fynsvej er begge nummerplader fjernet fra en personbil. Derudover blev en 33-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Aulbyvej lørdag aften.

Assens: Indbrud gennem kattelem og flere sigtelser

I Assens blev der anmeldt indbrud på Kløvervænget, hvor adgang er sket gennem en kattelem. Hvad der er stjålet, er endnu uklart. På Aborgvej er et vindue brudt op, men umiddelbart intet stjålet. I Glamsbjerg blev en 49-årig mand sigtet for spirituskørsel på Odensevej.

Derudover blev der anmeldt indbrud på Egevej og Gl. Skolevej, hvor adgang var skaffet via opbrudte vinduer.

Faaborg-Midtfyn: Tyveri af smykker, værktøj og kontanter

I Ringe og det omkringliggende område blev flere hjem ramt af indbrud.
På Langekrog er der stjålet kontanter og smykker, mens der på Harevænget er taget smykker. Carl Nielsensvej, Linde Allé og Åvangen blev også ramt – i én sag er maling og værktøj stjålet, i andre er smykker forsvundet.

I Faaborg blev der stjålet smykker og kontanter på Jens Birkholmsvej og Assensvej. En sten blev kastet gennem et vindue i Ringparken i en sag om hærværk.

En 54-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev sigtet for narkokørsel på Rolighedsvej.

Nyborg: Indbrud og passager med stoffer og kniv

Nyborg havde også flere anmeldelser.
På Naurvænget blev to indbrud anmeldt med kun få minutters mellemrum, begge via opbrudte vinduer. Det samme skete på Enebærvænget og Risvej, hvor tyvene slap af sted med smykker, kontanter og en lampe.

På Banegårdsalleen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i toget – og for overtrædelse af knivloven.

Tre personer blev sigtet for restaurationsloven efter tumult foran en beværtning på Vestervoldgade.

Odense: Vold, røveri, indbrud og hærværk

Odense-området tegner sig – som ofte – for den tungeste del af rapporten.
En 28-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer på Vestergade. På Kochsgade blev en 24-årig mand sigtet for hærværk, da han ødelagde en dør.

I Fisketorvet slog en 55-årig mand en anden person i hovedet med knyttet hånd og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I Overgade blev en 23-årig mand sigtet for voldelig adfærd mod en dørmand, mens en 26-årig kvinde i Nørregade slog en dørmand to gange i ansigtet og blev sigtet.

En række borgere er desuden anmeldt som ofre for vold i Vintapperstræde og Klingenberg, hvor personer blev tildelt knytnæveslag i ansigtet.

Indbruddene er omfattende:
– På Rosenørnsvej, Hørkrogen, Østparken, Westermannsvej, Jupitervænget, Hjallesevej og Moltkesvej brød gerningspersoner ind gennem vinduer og døre.
– Der er stjålet smykker, kontanter, lamper, elektronik og medicin.
– På Niels Bohrs Allé blev nummerplader stjålet.
– På Præstegårdsvænget og Rørsangervænget er der stjålet smykker og ure.

Derudover blev tre bilister sigtet for spirituskørsel, en for narkokørsel og en 22-årig mand for spirituskørsel på el-løbehjul på Sdr. Boulevard.

Svendborg: Indbrud og spirituskørsel – og en bil der ramte lyssignal

I Svendborg blev flere boliger ramt af indbrud – blandt andet på H.C. Andersens Vej og Hostrupsvænge. Der er stjålet smykker, parfume og kontanter.

På Sundbrovej ramte en personbil et lyssignal efter usikker kørsel. Føreren – en 49-årig kvinde – blev sigtet for spirituskørsel. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn kørte i grøften på Fåborgvej og blev ligeledes sigtet for spirituskørsel.

På Kullinggade blev en 30-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og en 19-årig mand sigtet for spirituskørsel på Toldbodvej.

Nordfyn: Indbrud og omfattende hærværk

I Otterup blev der anmeldt indbrud på Vibevej, og på Strandvejen blev der begået voldsomt hærværk i en privat have, hvor en ukendt gerningsperson smed haveredskaber og krukker rundt og knuste glas i et drivhus. Der blev også væltet skraldespande på vejen.

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

Over 250 millioner kroner skal løfte unge med psykiske udfordringer ind i job og uddannelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunerne får nu et markant økonomisk løft i indsatsen for at hjælpe unge videre i livet. Mere end 250 millioner kroner bliver over de næste tre år fordelt til landets kommuner med et mål om at få flere udsatte unge – særligt dem med psykiske lidelser – i beskæftigelse eller uddannelse.

Pengene går til to beskæftigelsesrettede indsatser, Flere unge skal med og IPS – Individuelt Planlagt job med Støtte. IPS-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem psykiatrien og jobcentrene, hvor unge med psykiske vanskeligheder får individuelt tilpasset støtte. Erfaringerne viser, at netop denne målrettede tilgang øger chancen for, at unge både kan fastholde job og påbegynde uddannelse, selvom deres mentale helbred gør det svært at navigere i almindelige forløb.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek mener, at midlerne er afgørende for at sikre, at flere unge får mulighed for at træde ind i fællesskabet.

»Flere unge skal være en del af fællesskabet. Vi skal gøre endnu mere for at hjælpe udsatte unge med at finde et arbejde, som passer til deres behov. Jeg håber, at hjælpen vil være med til, at langt flere unge kan vokse og få fodfæste i samfundet igennem job eller uddannelse,« siger ministeren.

Midlerne stammer fra forårets brede politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Her blev regeringen (S, V og M) sammen med Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enige om en styrket indsats målrettet unge, der står længst væk fra arbejdsmarkedet.

Kommunerne får nu mulighed for at skrue op for individuelle forløb, hjemkørende støtte, uddannelsesrettede indsatser og jobskabelse i samarbejde med lokale virksomheder og psykiatriske afdelinger. Flere kommuner har allerede anvendt IPS-forløb i mindre skala, men med de nye midler bliver det muligt at rulle metoden bredere ud og sikre større kapacitet.

Fordelingen af midlerne mellem kommunerne offentliggøres nu, men kan justeres, hvis nogle kommuner vælger at takke nej. Endelige tilsagn ventes i januar.

Beløbet kommer oveni de 519 millioner kroner, som kommunerne tidligere på året har modtaget gennem Ungeløftet – en langsigtet aftale, hvor i alt 2,3 milliarder kroner frem mod 2035 er afsat til at løfte unge i mistrivsel og sikre, at færre ender uden job, uddannelse eller stabile voksne i deres liv.

Den nye pulje betyder, at kommunerne fremover står med både ressourcerne og redskaberne til at skræddersy langt mere fleksible og målrettede forløb – netop til de unge, der ofte falder mellem to stole i både psykiatrien og beskæftigelsessystemet.

Elprisen i 2025: Danskerne betalte i gennemsnit 61 øre pr. kWh

Af
Redaktionen
-
0

Danske forbrugere har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det viser nye tal fra Green Power Denmark, som konkluderer, at årets elpris er den næstlaveste i fem år – kun overgået af 2024, hvor gennemsnittet lå på 53 øre.

2025 har været et år med store udsving hen over døgn og årstider. I vintermånederne, hvor elforbruget typisk stiger på grund af kulde og mørke, har der været timer med priser på over én krone pr. kilowatt-time. Men på årsbasis ligger Danmark stadig i den lave ende af Europa, vurderer brancheorganisationen.

»61 øre for en kilowatt-time er absolut en konkurrencedygtig elpris. Vi betaler lidt mere end de øvrige nordiske lande, som har billig vandkraft, men sammenlignet med størstedelen af de europæiske husstande og virksomheder ligger de danske ganske pænt,« siger Kristian Rune Poulsen, energianalytiker i Green Power Denmark.

En væsentlig årsag til de lave gennemsnitspriser er den fortsatte udbygning af dansk vind og sol. Næsten 60 procent af Danmarks elforbrug dækkes nu af vedvarende energi, og når produktionen er høj, styrter elprisen i bund.

Det har især været tydeligt i forårs- og sommermånederne, hvor Vestdanmark oplevede rekordmange timer med negative elpriser – primært drevet af høje solcelleproduktioner. I Østdanmark har antallet af timer med negative priser været lidt lavere end sidste år.

»Når vindmøller og solceller dækker forbruget, er elprisen lav. Når europæiske kraftværker tænder for kedlerne, stiger prisen markant. Det er en tydelig sammenhæng,« siger Kristian Rune Poulsen.

Historisk perspektiv: Fossile brændsler gør strøm dyrere

For 10–15 år siden kostede en kilowatt-time strøm omkring 30–35 øre. At prisen i dag er markant højere skyldes ifølge Green Power Denmark især stigende omkostninger ved at producere strøm på kul og naturgas.

Særligt EU’s markant højere CO₂-kvotepris presser prisen op, når fossile kraftværker må dække forbruget i perioder med lidt vind og sol.

Selvom vind og sol sænker det samlede prisniveau, giver det også større udsving hen over døgnet. Det billede vil ændre sig de kommende år, vurderer Green Power Denmark.

»Nu er batterierne på vej ind i elsystemet, og de vil være med til at udjævne priserne. Det betyder færre ekstreme udsving og en mere stabil prisstruktur,« siger energianalytikeren.

Private forbrugere får lavere elregning fra 2026

Fra 1. januar 2026 vil landets husstande mærke endnu en ændring: Et flertal i Folketinget har besluttet at sænke elafgiften til EU’s minimum, hvilket vil reducere den samlede elregning markant – uafhængigt af markedsprisen på strøm.

AD Danmark på vej mod ny omsætningsrekord efter markant vækst i 2025

Af
Andreas Andreassen
-
0

AD Danmark forventer at afslutte 2025 med endnu en markant omsætningsrekord. Ifølge selskabet peger de seneste tal på et trecifret millionbeløb i meromsætning oven på den samlede omsætning i 2024, hvilket placerer 2025 væsentligt over både budget og de seneste forecasts.

Væksten kommer efter et allerede rekordstærkt 2024 og betegnes internt som markant stærkere end først forventet. Udviklingen er drevet af øget aktivitet på tværs af flere kundesegmenter, herunder bilforhandlere, industrikunder og værksteder, hvor AD Danmark har formået at udvide sin markedsdækning og øge mersalget.

Administrerende direktør Nikolaj Jacobsen oplyser, at selskabet fortsat oplever tilgang fra flere sektorer, hvilket har gjort det muligt at servicere branchen bredere end tidligere. Samtidig har virksomheden valgt en anden kurs end mange af konkurrenterne i markedet.

Mens dele af branchen har været præget af fyringsrunder og stramme omkostningsprogrammer, har AD Danmark fortsat investeret i kapacitet, sortiment og organisation.

En væsentlig del af fundamentet for den fortsatte vækst er selskabets højteknologiske lager- og logistikcenter i Middelfart. Anlægget på cirka 100.000 kvadratmeter anses for at være blandt de mest avancerede i Europa og giver mulighed for et accelereret vareflow fra varemodtagelse til fysisk levering.

Ifølge ledelsen øger det både leveringssikkerheden og præcisionen i værdifastsættelsen, samtidig med at gennemløbstiderne reduceres. AD Danmark og thansen-gruppen opererer desuden med døgnåben drift, hvilket giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til hurtig og stabil levering.

Parallelt med kapacitetsudvidelsen arbejder AD Danmark på en ny markedsplan, hvor fokus er rettet mod hurtigt omsættelige nøglevarer og yderligere styrkelse af positionen som grossist og distributør i Danmark og Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen peger på et tæt samspil mellem bestyrelse og ledelse som en væsentlig forklaring på tempoet i udviklingen. Ifølge ham er strategiarbejdet kendetegnet ved korte beslutningsveje og løbende sparring mellem drift og bestyrelse.

For 2026 forventer AD Danmark at udbygge sin position yderligere. Samtidig vil virksomheden begynde at se mere målrettet på internationale muligheder, hvor der allerede er opsat klare mål.

Inden for få år har AD Danmark udviklet sig til en af branchens hurtigst voksende grossister og distributører – og selskabet arbejder nu målrettet på at konsolidere den position både nationalt og nordisk.

Godt og skidt for elkunder: Nettariffen falder – abonnementet stiger

Af
Redaktionen
-
0

Elkunder i Trekantområdet går et nyt år i møde med ændrede priser på transporten af strøm. Fra 1. januar 2026 justerer TREFOR El-net sine takster, så nettariffen falder, mens det årlige abonnement stiger en smule.

Nettariffen – den pris, elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet – bliver for private husstande og mindre erhverv cirka 10 procent billigere pr. kilowatt-time i 2026.

Samtidig hæves det faste årlige abonnement, hvilket ifølge TREFOR El-net især skyldes stigende omkostninger til digitalisering og IT.

»Vi justerer priserne ved indgangen til 2026. Mens det årlige abonnement stiger en smule, falder nettariffen. De to ændringer udligner stort set hinanden, så en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh ikke vil mærke en ændring,« siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.

Prisen varierer over året og døgnet

Nettariffen følger en fast model, hvor prisen varierer både over året og i løbet af døgnet. I vinterhalvåret er nettariffen højere, fordi elforbruget generelt er større i den kolde og mørke tid. Om sommeren falder prisen, når behovet for opvarmning og belysning er lavere.

I løbet af døgnet er nettariffen lavest om natten og højest i tidsrummet fra klokken 17 til 21 – også kaldet elnettets »kogespids« – hvor mange danskere bruger mest strøm.

Ifølge TREFOR El-net skal modellen motivere elkunder til at flytte fleksibelt elforbrug til tidspunkter uden for spidsbelastningen.

Dækker store dele af Trekantområdet

TREFOR El-net har et bredt forsyningsområde i Trekantområdet. I Kolding Kommune forsyner selskabet mere end 52.000 elnetkunder, mens samtlige 31.500 adresser i Fredericia Kommune er dækket af TREFOR El-net.

I Vejle Kommune drejer det sig om knap 45.000 boliger, virksomheder og ejendomme. Derudover forsyner selskabet 8.700 adresser i den østlige del af Vejen Kommune og Vejen by samt 13.800 adresser i Middelfart by og den nordvestlige del af Middelfart Kommune.

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

Af
Andreas Andreassen
-
0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.

1234...151Side 3 af 151
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER