Fredericia Musicalteater er som ét af blot syv steder i landet udvalgt til pilotprojektet »Musikdramatisk Netværksscene« frem til og med 2027. Teatret stiller scenerum, faglig sparring og et landsdækkende netværk til rådighed for professionelle, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst
Det er en anerkendelse med perspektiv for både kunstnere og publikum, når Fredericia Musicalteater udpeges af Statens Kunstfond til pilotprojektet »Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst« – i daglig tale »Musikdramatisk Netværksscene«. Udvælgelsen gør teatret til én af kun syv nationale værter, der frem til og med 2027 skal understøtte udviklingen af nye musikdramatiske projekter.
Ambitionen er lige dele konkret og strategisk. Konkret ved at tilbyde scenerum i op til seks uger ad gangen, adgang til husets medarbejdere og sparring på både kunstneriske og produktionsmæssige valg. Strategisk ved at etablere et nationalt netværk, hvor institutioner og frie grupper kan udveksle erfaringer, løfte hinandens projekter og bygge bro mellem ide og realisering.
Ordningen er målrettet professionelle kunstnere og grupper, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Kravene er enkle at gennemskue: man skal være professionel, projektet skal være musikdramatisk, og der skal bruges et scenerum i en periode på mellem én og seks uger. Til gengæld er præmissen klar – Fredericia Musicalteater yder ikke løn eller anden økonomisk kompensation. Tilbuddet omfatter lokaler, faglig sparring fra teatret, forplejning og refusion af transport i rimeligt omfang.
For det lokale teater betyder udvælgelsen, at huset i endnu højere grad bliver et arbejdssted for nye ideer og processer – ikke kun en scene for færdige forestillinger. I praksis bliver Fredericia dermed en del af fødekæden for ny dansk musikdramatik, hvor projekter kan tage form, testes i scenerummet og udvikles i dialog med produktionseksperter, inden de møder publikum.
Pilotprojektet er tænkt som et svar på et velkendt hul i økosystemet: de frie skabende scenekunstgrupper mangler ofte netop tid, rum og kvalificeret sparring, når værkerne skal løftes fra skitse til scenisk form. Med »Musikdramatisk Netværksscene« stiller værtsinstitutionerne deres rammer til rådighed og deler samtidig deres kompetencer inden for planlægning, teknik, logistik og produktion.
Interesserede kunstnere og grupper kan søge optagelse løbende. Processen er enkel: send en mail til katja@fredericiamusicalteater.dk med en kort præsentation af jer selv og projektet, angiv ønsket antal uger i scenerummet og den foretrukne periode. Der er ingen ansøgningsdeadline, og projekter vurderes efterhånden som de kommer ind.
Med udnævnelsen cementerer Fredericia Musicalteater sin rolle som et hus, der både producerer, præsenterer og nu også i stigende grad udvikler ny dansk musikdramatik. For byen og regionen er det en mulighed for at tiltrække værker i tilblivelse – og for de professionelle i branchen er det et tydeligt signal om, at der findes åbne døre, arbejdsro og kompetent medspil at hente i Fredericia. Teatrets opfordring er klar nok i sig selv – skriv hellere i dag end i morgen.
Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.
De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.
De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.
»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.
Kampen om de grønne investeringer
Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.
At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.
Mindre bureaukrati – mere tempo
By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.
»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.
»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.
Politisk enighed – men skuffelse i sydøst
Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.
Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:
»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«
Grønne parker – men ikke i Fredericia
Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.
Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.
Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.
Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil smelte sammen – og skabe en ny, stor spiller på det danske bankmarked under navnet AL Sydbank.
De tre banker meddeler, at de vil fusionere for at stå stærkere i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering presser sektoren. Ifølge parterne skal fusionen danne en mere robust og konkurrencedygtig bank med et solidt lokalt fundament og landets mest omfattende filialnetværk.
Den nye bank vil samle Sydbanks erhvervsstyrke, Arbejdernes Landsbanks privatkundeprofil og Vestjysk Banks regionale forankring i Jylland. Sammen vil de danne et finansielt kraftcenter med fokus på både private, erhverv og Private Banking.
»Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby.
Hun tilføjer, at AL Sydbank skal bygge videre på det fælles værdigrundlag fra de tre banker – ordentlighed, nærvær og ansvarlighed – og samtidig udnytte synergier på tværs af organisationerne.
»AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder,« siger Ellen Trane Nørby.
For kunderne betyder fusionen ifølge bankerne ingen ændringer i den nærmeste fremtid. Produkter, priser og services fortsætter uændret, indtil fusionen er endelig, og kunderne skal derfor ikke foretage sig noget.
Baggrunden for sammenslutningen er ønsket om at skabe en bank, der kan matche både de store nationale aktører og de internationale spillere, som i stigende grad vinder indpas i Danmark. Parterne peger på, at de sammen kan opnå stordriftsfordele, bedre kapitalforvaltning og en mere effektiv drift.
Med fusionen får AL Sydbank over en million kunder, næsten 4.000 ansatte og et af landets mest omfattende filialnetværk. Samtidig forventes fusionen at skabe betydelige økonomiske synergier på både omkostninger og kapitaloptimering.
»Vi ønsker at definere fremtidens danske banksektor. Sammen bliver vi mere robuste, mere konkurrencedygtige og bedre rustet til at skabe værdi – både for kunder, medarbejdere og lokalsamfund,« lyder det i en fælles udmelding fra bankerne.
Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank forventes at være gennemført inden for få måneder. De tre banker vil løbende orientere kunder og samarbejdspartnere, efterhånden som processen skrider frem.
Med sammenslutningen tager banksektoren et markant skridt mod en ny struktur, hvor AL Sydbank kan blive en af landets største og mest toneangivende banker – med rødder i både folkelige og erhvervsmæssige værdier.
Dansk Industri har sat tal på, hvor klar de unge i Danmark er til fremtidens arbejdsmarked, og det tegner et tydeligt billede af forskelle mellem kommunerne i Trekantområdet. Kolding og Vejle ligger i den bedste ende på både faglighed og beskæftigelse, mens Fredericia og Middelfart har mere at kæmpe med – særligt når det gælder uddannelse, fritidsjob og transport.
Ifølge DI’s analyse er der brug for et markant løft i både folkeskolens faglige niveau og samarbejdet mellem skoler og lokale virksomheder, hvis Danmark skal have de hænder, der skal drive væksten fremover. Organisationens udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på ti konkrete anbefalinger, og tallene viser, hvor meget der skal til for at løfte de unge i de fire kommuner.
Faglighed: Fredericia ligger under landsgennemsnittet
Når eleverne i 9. klasse til sommer går til afgangsprøve, forventes eleverne i Fredericia i gennemsnit at få 5,7 i matematik og 4,5 i dansk. Det er under landsgennemsnittet og væsentligt lavere end Kolding og Vejle, der begge ligger omkring 7 i matematik og 5 i dansk. Middelfart ligger midt imellem med 6,2 og 4,6.
DI anbefaler, at kommunerne prioriterer et markant løft af kernefagene, herunder at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. I Fredericia skal elevernes gennemsnit stige med et helt karakterpoint for at nå DI’s mål, mens Kolding og Vejle skal fastholde og forfine et allerede højt niveau.
Forskellene kan også få betydning for, hvor mange unge, der senere vælger en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Forståelsen for både tal og sprog er ifølge DI fundamentet for, at de unge kan navigere i et arbejdsmarked, hvor kravene til viden og kompetencer stiger år for år.
Unge uden job og uddannelse: Fredericia igen under pres
Når det gælder unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i job eller uddannelse, ligger Fredericia også højt – 7,5 procent, hvilket svarer til næsten hver 13. unge. Til sammenligning ligger Kolding på 5,9 procent, Middelfart på 6,6 procent og Vejle på 6,5 procent.
DI vurderer, at der i de kommende år skal skabes lokale partnerskaber mellem kommuner og virksomheder for at få flere unge i gang. Målet er, at andelen af unge uden job og uddannelse skal ned under fem procent i hele landet inden 2029.
Fredericia skal derfor reducere andelen med næsten to procentpoint for at komme på niveau med målsætningen. Middelfart og Vejle skal også løftes, men fra et lavere udgangspunkt.
Fritidsjob: Små forskelle – men stadig for få unge i arbejde
Et fritidsjob giver unge erfaring, ansvar og indblik i arbejdslivet. Alligevel viser DI’s tal, at kun omkring en tredjedel af de unge i de fire kommuner har et job ved siden af skolen. Kolding og Middelfart ligger bedst med 38 procent, Fredericia følger tæt efter med 37, mens Vejle ligger på 36.
DI’s mål er, at mindst 40 procent af alle unge skal have et fritidsjob i 2029. Det kræver, at kommunerne arbejder mere målrettet med at skabe samarbejder mellem skoler og lokale virksomheder.
En af DI’s anbefalinger er, at ungdomsskolerne skal tilbyde praktiske forløb under navnet “gå-til-håndværk”, hvor unge kan prøve kræfter med håndværksfag som svejsning, mekanik eller programmering. I dag er det kun Middelfart og Kolding, der tilbyder sådanne forløb, mens Fredericia og Vejle slet ikke har nogen.
Sabbatår: Middelfart i den tunge ende
Et andet problem, som DI fremhæver, er den voksende gruppe studenter, der bliver hængende i sabbatår. I Middelfart tager hele 51 procent tre sabbatår eller mere, mens tallet i Fredericia er 41 procent. Kolding og Vejle ligger på henholdsvis 45 og 48 procent.
DI anbefaler, at kommunerne tilbyder alle ufaglærte studenter årlig vejledning, så de ikke mister grebet om uddannelse og arbejdsmarked. Kommunerne skal følge de unge tættere og samarbejde med virksomheder om job- og praktikforløb.
Transport: Middelfart hårdest ramt af nedskæringer
Transporten spiller en stor rolle i DI’s analyse. Hvis unge skal kunne tage en uddannelse, få et fritidsjob eller deltage i foreningslivet, skal de kunne komme rundt i kommunen. Men de seneste 14 år er busdriften reduceret i alle fire byer – mest i Middelfart, hvor antallet af køreplantimer er faldet med over 22 procent siden 2010.
Kolding, Vejle og Fredericia ligger også i minus med mellem ni og ti procent. Det står i kontrast til DI’s mål om, at flere unge skal bruge cykel og kollektiv transport. I byer med store oplande, som Middelfart og Kolding, er det ifølge DI afgørende for, om de unge kan tage et job eller deltage i erhvervspraktik.
Lokal handling og fælles ansvar
DI’s udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på, at kommunerne i Trekantområdet har særlige forudsætninger for at vise vejen. Området rummer nogle af landets stærkeste erhvervsklynger inden for industri, logistik og grøn teknologi, men samtidig tydelige forskelle i de unges muligheder.
Fredericia har et stærkt erhvervsliv, men udfordringer på uddannelsesområdet og blandt de unge uden job. Middelfart kæmper med transport og sabbatår. Kolding og Vejle ligger foran på faglighed og samarbejde, men har også en stigende andel af unge, der udsætter uddannelsen.
DI opfordrer kommunerne til at bruge samarbejdet med lokale virksomheder som løftestang. Organisationen foreslår, at hver kommune får en erhvervsplaymaker, der kan skabe faste forbindelser mellem skoler, erhverv og ungdomsuddannelser.
Samtidig opfordres kommunerne til at se på tværs af kommunegrænser. Trekantområdet rummer en arbejdsstyrke, der bevæger sig på tværs af byerne, og en fælles strategi for uddannelse, praktik og transport kunne ifølge DI styrke hele regionens sammenhængskraft.
Tallene fra DI’s udspil viser tydeligt, at forskellene i de unges muligheder er store – også mellem nabokommuner. Hvis målene skal nås, kræver det ikke bare ord, men en reel investering i folkeskolen, transporten og de unges vej ind på arbejdsmarkedet.
Organisationens erhvervs- og medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær, kalder det en fælles opgave for kommunerne og erhvervslivet. Han peger på, at Danmark står til at mangle over 100.000 personer i den erhvervsaktive alder inden for ti år.
Hvis vi vil undgå, at fremtidens virksomheder mangler hænder, skal vi starte med at skabe bedre muligheder for de unge, siger han.
Trekantområdet har ifølge DI alle forudsætninger for at vise vejen. Men det kræver, at kommunerne gør det, som mange unge efterlyser: mindre snak, flere muligheder – og handling, der kan mærkes i hverdagen.
Færre unge, færre elever og på sigt færre hænder. Danmark står over for en demografisk udfordring, der allerede mærkes i kommuner som Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle. Faldende ungdomsårgange betyder tomme stole i klasselokalerne og risiko for et arbejdsmarked, der mangler arbejdskraft.
Derfor lancerer Dansk Industri nu et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til landets kommunalpolitikere. Målet er at styrke folkeskolen, bringe de unge tættere på erhvervslivet og skabe en mere direkte vej fra skole til arbejde.
Erhvervs- og medlemsdirektør i DI, Emil Fannikke Kiær, kalder det et nødvendigt wakeup-call til kommunerne. Han siger, at det aldrig har været vigtigere, at børn og unge trives og lærer. Hvis vi vil give vores unge de bedste forudsætninger for et godt arbejdsliv, kræver det, at vi investerer langt mere i deres faglighed allerede i folkeskolen. Det kræver et langt større fokus på at få de unge i erhvervspraktik og ud i fritidsjob, som vi ved gavner deres trivsel, ansvarsfølelse og udvikling.
Tre temaer: Faglighed, samarbejde og virkelighed
Udspillet – kaldet Fremtidens arbejdslyst – bygger på tre hovedspor: at styrke fagligheden i skolen, at knytte skoler og virksomheder tættere sammen og at skabe bedre muligheder for unge i fritiden og i transporten.
DI peger på, at danske elever klarer sig dårligere i matematik og læsning end tidligere. For at vende udviklingen foreslår organisationen, at halvdelen af alle matematiklærere efteruddannes inden 2029, og at faget teknologiforståelse gøres obligatorisk på alle folkeskoler. Teknologi og digital dannelse skal ifølge DI være en naturlig del af skolens hverdag, så eleverne bliver klar til et arbejdsmarked i forandring.
Kommuner med potentiale
Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle nævnes som eksempler på kommuner med stærke erhvervsklynger og et oplagt potentiale for tættere samarbejde mellem skoler og virksomheder. I alle fire byer spiller industri, transport og teknologi allerede en væsentlig rolle, og derfor mener DI, at de kan blive forbilleder for, hvordan man udvikler en lokal model for samspillet mellem skole og erhverv.
DI foreslår, at hver kommune udpeger en såkaldt erhvervsplaymaker, som skal fungere som bindeled mellem skoler, ungdomsuddannelser og virksomheder. I dag har kun få kommuner en sådan funktion, og mange elever kommer aldrig ud og oplever arbejdsmarkedet i praksis.
Alle elever i 7., 8. eller 9. klasse bør ifølge DI i erhvervspraktik mindst én gang i skoleforløbet, og praktikken skal give indblik i det brede arbejdsmarked – ikke kun gymnasievejen. Praktikken skal, som det står i udspillet, ikke være en uge på mor eller fars arbejdsplads, men åbne elevernes øjne for det lokale erhvervsliv.
Et ansvar for de unge uden job og uddannelse
Samtidig ønsker DI, at kommunerne tager et større ansvar for de unge, der står uden job eller uddannelse. Over 65.000 unge mellem 15 og 29 år er i dag uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. DI foreslår, at kommuner og virksomheder sammen skaber partnerskaber, hvor unge får mulighed for praktik, løntilskudsjob og uddannelsesforløb.
Målet er, at mindst 25 procent af de unge uden job og uddannelse skal i gang inden 2029. Det skal ske gennem lokale samarbejder, hvor erhvervsliv og kommune løfter opgaven i fællesskab.
Fritidsjob og praktiske fag
Udspillet lægger også vægt på at styrke unges muligheder for at få fritidsjob. I dag har kun omkring en tredjedel af danske unge et fritidsjob, hvilket er langt færre end tidligere generationer. Fritidsjob er ikke kun en indgang til arbejdsmarkedet, men også et vigtigt skridt i de unges personlige udvikling, mener DI.
Derfor foreslår organisationen, at kommunerne arbejder målrettet med at skabe fritidsjob i samarbejde med lokale virksomheder og butikker. Samtidig skal ungdomsskolerne tilbyde “gå-til-håndværk” – et nyt praktisk fritidstilbud, hvor unge kan prøve kræfter med svejsning, programmering, mekanik eller tømrerarbejde.
Ikke alle skal være akademikere, skriver DI. Der skal være lige så stor værdi i at kunne skabe noget med hænderne som med hovedet.
Fra sabbatår til nye muligheder
En anden udfordring er, at alt for mange studenter ender i lange sabbatår. Over 40 procent tager tre år eller mere, før de begynder på en videregående uddannelse, og mange vender aldrig tilbage. Derfor foreslår DI, at alle ufaglærte studenter får tilbud om årlig vejledning, så de får hjælp til at finde en retning og undgår at falde ud af systemet.
Transporten binder det sammen
DI’s sidste forslag handler om mobilitet. For at unge kan tage en uddannelse, finde et job eller deltage i fritidsaktiviteter, skal de kunne komme rundt i kommunen. Organisationen anbefaler, at kommunerne udbygger cykelstier, styrker den kollektive trafik og forbedrer transporten i landdistrikterne.
Målet er, at unges brug af cykel og kollektiv transport skal stige med 50 procent inden 2030. DI fremhæver især kommuner som Kolding og Middelfart, hvor der er store afstande mellem by og opland, og hvor bedre transport kan gøre en mærkbar forskel for de unges hverdag.
En fælles opgave
Udspillet Fremtidens arbejdslyst er en del af DI’s nationale strategi for at modvirke den stigende mangel på arbejdskraft. Om ti år forventes Danmark at have omkring 100.000 færre personer i den erhvervsaktive alder. Derfor skal de unge klædes på – både fagligt og mentalt – til at træde ind på arbejdsmarkedet.
Det her handler ikke kun om erhvervslivets behov, siger Emil Fannikke Kiær. Det handler om at sikre, at alle unge i Danmark får chancen for et meningsfuldt liv med læring, ansvar og arbejdsglæde.
For at sprede budskabet tager DI ud på landevejen. I løbet af de næste 14 dage kører organisationens kommunalvalgsbus rundt i hele landet. 850 byrådskandidater har meldt sig til at deltage i turen, hvor de besøger 68 lokale virksomheder og drøfter, hvordan kommuner og erhvervsliv sammen kan styrke unges vej til arbejde.
Kommunerne i Trekantområdet har allerede et tæt samarbejde med erhvervslivet, men DI håber, at Fremtidens arbejdslyst kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan skoler, virksomheder og lokalsamfund sammen kan skabe rammer, der giver de unge lyst til at blive og arbejde i området.
Fredericia Håndboldklub er klar til kamp i Middelfart Sparekasse Arena, hvor Grindsted GIF gæster til en vigtig søndag aften i Bambuni Herreligaen. Cheftræner Jesper Houmark har næsten fuldt mandskab at råde over, da 15 ud af 16 forventede spillere er med på dagens holdkort. Den eneste, der mangler, er Malte Hejsel, som desværre er ude for det meste af sæsonen. Fredericia jagter to vigtige point og et løft efter en hård periode i ligaen.
Følg kampen minut for minut her. Kampen præsenteres af ADP A/S
FC Midtjylland viste klassen og kørte FC Fredericia over i søndagens kamp på Monjasa Park. 4-0 endte det i en ensidig forestilling, hvor forskellen på top og bund blev tydelig.
Det begyndte ellers med tro på tribunerne. Vinden havde lagt sig, solen brød igennem, og en regnbue stod hen over stadion, da spillerne løb på banen. De 3.323 tilskuere fyldte godt på Monjasa Park, mange af dem fra Herning, men lyden kom fra hjemmeafsnittet, hvor trommerne satte rytmen.
FC Midtjylland brugte under 1 minut på første chance, da Aral Simsir udfordrede det fredericianske forsvar og fandt Osorio i højre side. Han trak ind i banen og sparkede til bolden, men Lamhauge nåede ned med en lang arm og sendte bolden til hjørnespark. Fredericia startede dog også frisk. Hjemmeholdet forsøgte at sætte sig på bolden og spillede sig frem til flere situationer i begyndelsen. Allerede efter få minutter fik Emilio Simonsen en afslutning, der gik over mål, og kort efter prøvede Sofus Johannesen kræfterne med et skud, der blev rettet af til hjørne. Det så godt ud med Emilio tilbage i startopstillingen for fredericianerne.
Midtjylland svarede dog hurtigt igen. Emilio Simonsen fik et gult kort efter 25 minutter for en tackling på grænsen, og sekunder, senere tog midtjyderne for alvor fat og slukkede hurtigt lyset i de lokale tilskuers øjne.
Efter 29 minutter gik det galt for Fredericia. Denil Castillo drev bolden frem i højre side og sendte den fladt ind i feltet, hvor Franculino stod klar. Angriberen sparkede til bolden første gang – hårdt, præcist og uden chance for Lamhauge. 1-0 til FC Midtjylland.
Fem minutter senere blev det 2-0. Igen var Castillo i oplæggerens rolle, denne gang med et indlæg fra højre side. Gue-Sung Cho positionerede sig perfekt og flugtede bolden ind med stor sikkerhed. To mål på fem minutter – og kampen havde skiftet karakter.
Fredericia forsøgte at svare igen. Lige før pausen fik Gustav Marcussen en stor chance, men sendte bolden forbi mål. Der stod 0-2 på måltavlen, da holdene gik i omklædningsrummet.
Efter pausen ændrede billedet sig ikke. FC Midtjylland kom ud som et hold med tempo, fysik og overskud, og der gik ikke lang tid, før de igen viste forskellen på top og bund. Efter 50 minutter sendte Darion Osorio et indlæg ind i feltet. Bolden ramte Andreas Pyndt på vejen og landede for fødderne af Mikael Gogorza, som resolut sparkede den i mål til 3-0.
Tre minutter senere blev det 4-0. Ousmane Diao slog et præcist indlæg, og indskiftede Jose Francisco Dos Santos Junior steg til vejrs og headede bolden i nettet. På fem minutter i hver halvleg havde FC Midtjylland reelt afgjort kampen.
Michael Hansen forsøgte at ændre på det med flere udskiftninger. Agon Mucolli kom ind i pausen, William Madsen og Eskild Dall fulgte efter, men uanset hvad Fredericia forsøgte, var der kun ét hold på banen.
FC Midtjylland sparede stjerner som Philip Billing og Darion Osorio i den sidste del af kampen, men det påvirkede ikke rytmen. Gæsterne kontrollerede bolden og i store perioder af anden halvleg var det fredericianerne, der løb forgæves rundt.
I slutfasen fik Fredericia enkelte muligheder. Først forsøgte Moses Opondo sig med et fladt skud, derefter prøvede Agon Mucolli med et skruet forsøg lige uden for feltet, men Elias Olafsson stod sikkert i målet. Kort før dommeren fløjtede af, sendte Svenn Crone et hårdt skud mod mål, men Olafsson fik hånden på og reddede igen.
Da kampen blev fløjtet af, forlod flere Fredericia-tilskuere stadion i stilhed. Ingen havde dog forventet lokal sejr i dag. FC Midtjylland er formstærke, og i dag så man tydeligt, hvor den form er.
FCM’s spillere blev mødt af jubel fra udebaneafsnittet, hvor de mange medrejsende fra Herning fejrede sejren.
Det var FC Fredericias femte nederlag i træk i Superligaen, mens FC Midtjylland med sejren holder fast i toppen af tabellen og fortsat ligger to point efter AGF.
For Michael Hansen og hans mandskab venter nu en travl uge. Allerede onsdag gælder det pokalkampen mod Viborg på Monjasa Park, inden turen lørdag går til Parken og mødet med FC København.
FC Midtjylland viste i dag, hvorfor de er et tophold. For Fredericia blev det endnu en eftermiddag, hvor forskellen i tempo og kynisme blev tydelig.
FC Fredericia – FC Midtjylland 0-4 (0-2) Monjasa Park, Fredericia Tilskuertal: 3.323
Mål: 0-1 Franculino Djú (29’) 0-2 Gue-Sung Cho (34’) 0-3 Mikael Gogorza (50’) 0-4 Jose Francisco Dos Santos Junior (53’)
Et bredt politisk flertal i Folketinget har indgået en aftale om at afsætte 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i hele Danmark. Med aftalen bliver 14 udsatte kystområder udpeget til målrettet statslig støtte – og blandt dem er både Fredericia, Vejle og Svendborg.
Dermed bliver Trekantområdet igen et centralt omdrejningspunkt for arbejdet med at beskytte kystbyer mod stormfloder, stigende havvand og fremtidige oversvømmelser.
»Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser. Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi bl.a. til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. Det er afgørende vigtigt, at vi kommer foran udviklingen med kystsikringen, så vi undgår nogle af de oversvømmelser i kystbyer som Fredericia og Vejle, som vi desværre har set flere af de seneste år, « siger Miljøminister Magnus Heunicke.
Fredericia er blandt de byer, der i de kommende år får gennemført en statslig forundersøgelse af, hvordan kystlinjen kan sikres bedre. Kommunen får, ligesom Vejle og Svendborg, hjælp til at igangsætte de første skridt mod en mere robust kystbeskyttelse – og skal samtidig selv medfinansiere halvdelen af arbejdet.
Ifølge aftalen igangsættes fem forundersøgelser allerede i 2026, blandt andet i Vejle, mens Fredericia, Svendborg, Horsens, Aabenraa, Køge Bugt og Aalborg følger i 2027.
En investering i tryghed
Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
Miljøordfører Erling Bonnesen (V) understreger, at kystsikringen også handler om tryghed:
»Venstre vil investere i klimasikringen af Danmark, så vi bliver bedre rustet til at håndtere konsekvenserne af fremtidens mere ekstreme vejr og hjælpe med at passe på ejendomme og værdier i særligt udsatte områder. Med den nye accelerationspakke sætter vi tempoet op, og det er vigtigt, at der er en geografisk balance, så hele landet får gavn af indsatsen – fra Fredericia til Vadehavet og fra Nordjylland til Sydfyn.«
Også SF’s miljøordfører Marianne Bigum kalder aftalen en tiltrængt saltvandsindsprøjtning:
»Det er godt, at vi nu får sat ekstra fart på kystbeskyttelsen. Mange danskere lever langs kysterne med en reel risiko for oversvømmelser – og vi kan ikke vente på, at næste stormflod skyller ind over os. Danmark skal være bedre forberedt, og det kræver handling nu. Men vi er stadig kun i gang med at lappe hullerne – Danmark har brug for en samlet, langsigtet plan for klimatilpasning, der sikrer både byer, kyster og natur.«
Støtte til kommunerne
Udover forundersøgelserne i de 14 områder udvides den statslige kystpulje med 246 millioner kroner frem til 2028. Den skal understøtte kommunernes arbejde med at etablere kystbeskyttelse, så flere projekter kan realiseres.
Derudover bliver det igangværende helbredstjek af de danske diger nu landsdækkende. Omkring 940 kilometer ekstra diger vil blive vurderet for tilstand og styrke. Det skal give et samlet overblik over, hvor der skal forstærkes, og hvordan risikoen for stormflod kan mindskes.
Miljøordfører Leila Stockmarr (Ø) roser staten for at tage et større ansvar:
»Jeg er glad for, at staten nu tager et større ansvar for at klimasikre vores kyststrækninger. Kommunerne kan og skal selvfølgelig ikke løfte det her alene. Med den her aftale får vi en saltvandsindsprøjtning, som falder på et meget vådt sted i store dele af Danmark – og især i kystbyer som Fredericia, hvor vandstanden er en reel udfordring.«
Fokus på handling
Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund fremhæver, at tempoet skal op:
»Det er på tide, at vi med denne aftale nu accelererer kystsikringen i Danmark og målretter indsatsen mod de 14 særligt udsatte områder i landet. Vi kommer kun fremtidige oversvømmelser i danske kystbyer til livs, hvis vi sætter turbo på indsatsen her og nu. Derudover er vi i Liberal Alliance særligt glade for, at aftalen også styrker indsatsen for at beskytte dansk kulturarv og historiske huse samt værdier på de danske øer.«
Også de Konservatives miljøordfører, Tina Cartey, peger på, at det store arbejde skal følges op af resultater:
»Med accelerationspakken for kystsikring tager vi endnu et vigtigt skridt for at sikre de danske kyster og skabe større klimatryghed for danskerne. Men det er afgørende, at forundersøgelser og inspektioner hurtigt bliver omsat til konkret handling, og det vil vi have fokus på.«
Kystsikring i tal
14 udsatte kyststrækninger får statslig hjælp til forundersøgelser – herunder Fredericia, Vejle og Svendborg.
Kystpuljen udvides med 246 millioner kroner frem til 2028.
Et landsdækkende helbredstjek af danske diger iværksættes med 64 millioner kroner.
Der afsættes 186 millioner kroner til næste fase af stormflodssikringen af hovedstaden.
Der afsættes 306 millioner kroner til sandfodring langs Vestkysten.
Med aftalen får kystbyer som Fredericia, Vejle og Svendborg nu et tiltrængt rygstød i kampen mod klimaforandringernes konsekvenser. Som miljøminister Magnus Heunicke udtrykker det:
»Det handler ikke kun om at redde mursten, men om at skabe tryghed for de mennesker, der bor langs kysten – og sikre, at vores byer også står der, når stormen igen rammer.«
For første gang i flere uger kan Fredericia Håndboldklub stille med noget, der minder om et fuldt mandskab. Søndag aften venter Grindsted GIF i Middelfart Sparekasse Arena, og kampen bliver på mange måder et pejlemærke for, hvor holdet står lige nu.
Fredericia, der sidste sæson sluttede som nummer tre i grundspillet, har leveret både bronze og sølv i de seneste år og spillet sig blandt landets fire bedste i Final4. Men denne efterårssæson har været svær, og stillingen i Bambuni Herreligaen fortæller ikke historien om et tophold. FHK ligger i den tunge ende sammen med oprykkerne fra Grindsted – et scenarie, der ingen havde forestillet sig for få måneder siden.
Det gør søndagens kamp til mere end blot et møde mellem to hold i bunden. Det er en test af karakter, kvalitet og tålmodighed.
Grindsted er et hold, der kender sin rolle og trives i den. De kæmper, de slider, og de slipper sjældent et point uden kamp. De kommer med blod på tanden og en stærk lokal forankring – og for Fredericia bliver det endnu en kamp, hvor favoritten skal håndtere presset og forventningen om sejr.
Grindsted har desuden flere kendte ansigter for det fredericianske publikum. På holdkortet står blandt andre Christian Wetche og Kristoffer Vestergaard, som begge har rødder i byen. Det gør kun kampen mere intens – for det er ikke bare to point, der er på spil, men også stolthed.
Hos FHK er der dog grund til optimisme. Flere profiler er vendt tilbage, og der begynder at være ro i truppen igen. En af dem, der glæder sig allermest, er Pelle Segertoft, der efter syv ugers skadespause står foran sin officielle hjemmedebut.
Den svenske venstre back fik sit comeback i tirsdags i EHF European League mod IK Sävehof, hvor han viste, at kvaliteten stadig er intakt.
»Det var selvfølgelig fedt at være tilbage på banen imod IK Sävehof i Europa League i tirsdags. Det har været nogle lange syv uger, hvor jeg har været væk fra håndboldbanen, så det var sjovt at være tilbage på banen og dejligt at kunne bidrage,« fortæller Segertoft.
Kampen mod Sävehof endte 29-29, men den viste i perioder et Fredericia-hold, der stadig rummer det potentiale, som bragte dem i medaljekamp sidste sæson. Et hold med energi, tempo og fysik – og et kollektiv, der stadig kan dominere, når rytmen rammes.
»Jeg håber, jeg får en god debut på hjemmebane, og at vi spiller en god kamp. Nogle af mine kammerater og min familie fra Sverige kommer og ser kampen, så jeg ser også meget frem til at skulle spille i FHK-trøjen foran dem efter en lang skadesperiode,« siger han.
Men Grindsted er ikke et hold, der kommer for at se til. De spiller disciplineret og er kendt for deres syv-mod-seks-spil, der kan gøre kampene uforudsigelige. Det kræver både koncentration og tålmodighed at stå imod.
»Jeg har hørt, at Grindsted spiller rigtig meget syv-mod-seks, og at det hurtigt kan blive lidt mærkeligt at spille imod. Derfor er det vigtigt, at vi er meget koncentrerede, og så bliver det vigtigt, at vi holder os fra at lave mange tekniske fejl. Det bliver en interessant kamp,« siger Segertoft.
For Fredericia handler det i dag om at finde stabiliteten igen. Holdet har i perioder vist, at spillet fungerer – især mod Sävehof, hvor forsvaret stod stærkt og målmændene leverede på højt niveau. Nu skal det overføres til ligakampen, hvor der ikke længere er plads til smalle nederlag og ærgerlige pointtab.
Det er en kamp, hvor FHK skal tage initiativet, men også en af dem, der kræver tålmodighed. Grindsted er svære at lukke ned og har i flere kampe kæmpet sig tilbage efter at have været bagud.
Derfor skal Fredericia være koncentreret fra start til slut. Hver bold, hvert frikast, hver fejl kan blive afgørende.
For både holdet og publikum bliver søndagen en mulighed for at mærke det, der gør Fredericia Håndboldklub til noget særligt – den fysiske styrke, de hurtige beslutninger og evnen til at rejse sig.
Og midt i det hele står en svensk venstre back, som har ventet syv uger på at mærke lyden af arenaen i Fredericia. I aften skal det ikke bare handle om comeback og debut. Det skal handle om et hold, der igen vil vise, at det hører til i toppen.
Det er fredag eftermiddag i Fredericia. Lyden af latter, garnnøgler der ruller hen over borde og små samtaler, der flyder sammen til en summen, fylder hallen på MESSE C, hvor årets KREATIVE DAGE er i gang. Midt i det hele står SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, med sit strikketøjet i en pose tæt ved. Overfor hende sidder Maria Bjerg, kvinden bag Skaberglæde, der med rolig stemme styrer samtalen.
Foran dem sidder flere hundrede mennesker – så mange, at arrangørerne må finde ekstra stole frem. Andre står i døråbningen, læner sig op ad væggene eller sætter sig på gulvet mellem standene. Stemningen er afslappet, men forventningsfuld.
»Når jeg strikker, så lytter jeg bedre,« siger Pia Olsen Dyhr og smiler skævt ud mod publikum. »Hvis jeg ikke strikker, begynder jeg at lave alt muligt andet. Jeg laver indkøbslister i hovedet, tænker på maleprojekter derhjemme og farver på vægge. Så strikkeriet hjælper mig til at holde fokus.«
Der bliver grinet i salen. Mange nikker genkendende. Det er ikke hver dag, en partiformand fortæller, at nøglen til koncentration ligger i en bunke garn. Men det er præcis det, der gør samtalen i Fredericia så nærværende.
Håndarbejde som politisk modvægt
Pia Olsen Dyhr fortæller, at hun i begyndelsen tøvede med at tage sit strikketøj med ind på Christiansborg.
»Jeg var bange for, at folk ville synes, jeg var useriøs, hvis jeg sad og strikkede under møderne. Men jeg ved jo, at jeg koncentrerer mig bedre, når jeg strikker. Så må folk mene, hvad de vil,« siger hun og tilføjer grinende:
»I dag ved flere af mine kollegaer godt, at det faktisk virker. Selv Jakob Ellemann har prøvet det. Han fik lov at slå otte masker op, men jeg tror ikke, han blev bidt af det,« siger hun, og latteren bryder ud i salen.
For Pia Olsen Dyhr er strik ikke bare en hobby. Det er et anker. Et modstykke til tempoet, konflikterne og det evige pres, der følger med at være partiformand.
»Jeg bliver glad af at strikke. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at lave noget, der bliver færdigt. Måske er det derfor, jeg kunne lide at være transportminister – der kunne man se, at beslutningerne blev til noget konkret ude i virkeligheden,« fortæller hun.
Hun ser ned på garnet i hænderne og fortsætter mere stille:
»I politik er meget af det, vi laver, usynligt. Man kan ikke måle glæden hos et barn, fordi der er kommet flere pædagoger i daginstitutionerne. Men når jeg strikker en trøje, så kan jeg se den, jeg kan tage den på, og jeg kan give den væk. Det er meget håndgribeligt. Det gør mig glad.«
Craft-psykologi og ro i nervesystemet
Samtalen på MESSE C kredser om det, Maria Bjerg kalder craft-psykologi – et felt, der undersøger, hvordan kreativt håndarbejde påvirker hjernen og trivslen.
»Når vi sidder med noget mellem hænderne, som gentager sig, så stimulerer det nervesystemet på en måde, der skaber ro,« forklarer hun. »Det får os til at trække vejret dybere og være mere til stede. Det er egentlig meget simpelt, men utroligt effektivt.«
Pia Olsen Dyhr nikker og tilføjer:
»Jeg kan mærke det helt fysisk. Jeg bliver roligere, mit åndedræt bliver dybere, og tankerne falder på plads. Jeg tror, vi undervurderer, hvor meget vores hænder betyder for vores mentale helbred.«
Publikum lytter intenst. Mange sidder selv med strikketøj i skødet, og når Pia fortæller om, hvordan maskerne bliver en slags meditation, høres en stille summen af pinde, der klikker rytmisk.
Et liv fortalt i masker
Samtalen tager en mere personlig drejning, da Pia bliver spurgt, hvad hendes strik repræsenterer for hende.
»Jeg kan gå ind i mit skab og tage en trøje frem og huske præcis, hvordan jeg havde det, da jeg strikkede den. Nogle gange er det glæde, andre gange sorg. Jeg har en trøje, jeg aldrig vil give væk, fordi jeg sad og græd, mens jeg strikkede den. Der er noget meget rørende i det,« siger hun stille.
Hun fortæller, at hendes første store strikkeprojekt var en hvid, blå og sort trøje, hun lavede som helt ung.
»Jeg havde aldrig strikket noget fra et skabnøg. Jeg spurgte min mor, hvordan jeg lavede mine masker, men hun kunne ikke helt huske det, så jeg fandt på det selv. Den blev lidt skæv – bred foroven og smal forneden – men jeg var stolt. Jeg gav den til min lillebror, og han blev glad,« fortæller hun med et smil.
I dag strikker hun alt fra sweatre til strømper, gerne til familie og kollegaer. Det sidste projekt var et par stribede strømper til SF’s kandidat Rasmus Nordqvist. »Han havde ønsket sig dem i fem år, så nu fik han dem endelig,« siger hun med et grin.
Fra Christiansborg til sofaen ved Amager Fælled
Når Pia strikker, sker det oftest i sofaen derhjemme.
»Jeg har en blå sofa, hvor jeg sidder og kigger ud over vandet og kan se Amager Fælled. Det er mit yndlingssted. Der er ro. Jeg har prøvet at strikke i sengen, men det dur ikke. Og jeg forstår ikke folk, der kan gå og strikke – det ville jeg aldrig kunne,« siger hun og løfter skuldrene.
Hun fortæller, at hun strikker næsten hver dag, ofte mange timer ad gangen.
»Jeg sidder jo sindssygt mange timer til møder og forhandlinger. Andre sidder med telefonen og scroller. Jeg strikker. Det er min måde at holde koncentrationen på. Jeg ved, jeg lytter bedre, når mine hænder har noget at lave.«
Strik som modstand mod tempo
Både Pia Olsen Dyhr og Maria Bjerg kredser i samtalen om den moderne travlhed.
»Jeg tror, vi har opdraget en generation til altid at have travlt. Alt skal gå stærkt, og vi måler succes i tempo. Det tror jeg ikke, vi kan holde til,« siger Pia.
Hun mener, at håndarbejde kan være en slags modgift mod samfundets tempo.
»Under corona lærte jeg, hvor meget det betyder at skabe noget med hænderne. Jeg så, hvordan unge begyndte at strikke, tegne og bygge igen – også drenge. Det er en god modbevægelse. Jeg tror, det handler om at finde pausen midt i tempoet.«
Maria Bjerg supplerer:
»Når man sidder med hænderne i arbejde – det kan være strik, ler eller træ – så aktiveres vagusnerven, som får kroppen til at falde til ro. Det er derfor, man føler sig groundet. Det er ikke bare hyggeligt, det er fysiologisk dokumenteret, at det virker.«
At skabe med hænderne – også i folkeskolen
Pia Olsen Dyhr håber, at håndværk igen får en mere central rolle i skolen.
»Det er jo ikke alle børn, der har en mormor, der kan lære dem at sy eller strikke. Derfor er det vigtigt, at man lærer det i skolen. Det giver ikke bare færdigheder – det giver også ro, tålmodighed og selvtillid. Og man opdager måske, at man kan noget, der ikke kan måles i karakterer,« siger hun.
Hun peger på, at der i mange år har været en tendens til at måle succes ud fra, om man tog en akademisk uddannelse.
»Det er vigtigt, at vi som samfund også hylder dem, der skaber noget med hænderne. Vi har brug for, at det bliver en værdi igen – at det bliver noget, man er stolt af. For det er jo dybest set dem, der bygger landet op.«
Pausen som protest
Da Maria Bjerg spørger Pia, hvordan hun selv får plads til kreativitet i et liv, der konstant kræver hendes tilstedeværelse, svarer hun uden tøven:
»Jeg sætter tid til strik i kalenderen. Ligesom man gør med motion eller møder. Det er nødvendigt, ellers forsvinder det. Og det er en aftale, man ikke må aflyse – man må godt rykke den, men ikke aflyse den.«
Hun ler og fortæller, at hun køber mere garn, end hun nogensinde får brugt.
»Jeg køber alt for meget garn. Men jeg lægger opskriften ned i posen sammen med garnet, så jeg altid har et projekt klar. Så når jeg en dag ikke ved, hvad jeg skal lave, kan jeg bare tage et projekt op og gå i gang. Det giver ro, at jeg ved, der ligger noget klar til mig.«
Publikum klukker. Flere nikker – man fornemmer, at der er mange, der genkender sig selv i det billede.
Håndarbejde som fællesskab og terapi
Samtalen bevæger sig til sidst hen på håndarbejdets sociale dimension.
»Der er jo mange, der sidder alene og kæmper med stress eller sårbarhed. Jeg tror, vi kunne få meget ud af at bruge håndarbejde i fællesskaber. For det er ikke bare at sidde og nørkle – det er en måde at være sammen på, uden at man nødvendigvis skal tale om alt det svære,« siger Pia Olsen Dyhr.
Hun nævner eksempler på kommuner, hvor borgere med psykiske udfordringer arbejder med havebrug og kreative aktiviteter som led i rehabilitering.
»Man kunne sagtens gøre det samme med håndarbejde. Det skaber ro, men også fællesskab. Og det er jo i fællesskabet, vi finder kræfterne til at komme tilbage,« siger hun.
En afslutning med tråd til hverdagen
Da samtalen på MESSE C lakker mod enden, er der stadig mange, der har hånden i vejret. Stemningen er varm og rolig. Man mærker, at snakken om noget så simpelt som strikkepinde og garn har ramt en dybere tone i en tid, hvor travlhed ofte er blevet en livsstil.
Pia Olsen Dyhr ser ud over forsamlingen og smiler.
»Det her handler ikke om at strikke for strikkens skyld. Det handler om at gøre noget, der gør os glade. Noget, hvor vi kan mærke os selv og skabe med vores hænder. I en verden, hvor alt går stærkt, har vi brug for det mere end nogensinde,« siger hun.
Publikum klapper længe. Nogle rejser sig for at tage billeder, andre står lidt stille og ser ud, som om de allerede har besluttet sig for, hvad de skal lave, når de kommer hjem.
Et nyt projekt. Et par masker. En pause i livet.
Og måske, bare måske, et lille stykke politik i det stille.
