SPORT. FC Fredericia har fået programsat yderligere fire kampe i Superligaen, og særligt to af dem vækker opsigt. Lokalrivalerne fra Vejle Boldklub kigger forbi til et klassisk mandagsopgør, mens traditionsklubben Brøndby IF lægger vejen forbi Monjasa Park i begyndelsen af oktober.
De nye kampe er nu officielt fastlagt med dato og tidspunkt, og det betyder, at FC Fredericia og fansene kan begynde at se frem til endnu flere store navne på hjemmebanen.
Det første opgør bliver mod Vejle Boldklub mandag den 15. september klokken 19.00. Et rivalopgør med masser af historie og følelser, som nu får en prominent placering i programmet som mandagskamp i bedste aftenluft. Der er traditionelt intens stemning og stor interesse, når de to klubber tørner sammen, og med Fredericia på Superligakortet for første gang i nyere tid bliver opgøret ekstra interessant.
Efterfølgende venter en udebanetur til Odense fredag den 19. september klokken 19.00, inden endnu en udekamp står for døren søndag den 28. september, hvor FC Fredericia møder Viborg FF med kampstart klokken 14.00.
Men det helt store trækplaster falder søndag den 5. oktober. Her gæster Brøndby IF Monjasa Park til en sen søndagskamp med kick-off klokken 20.00. Det bliver første gang, de blågule lægger vejen forbi i en Superligakontekst, og der kan ventes både fyldte tribuner og masser af opmærksomhed omkring opgøret.
Med de fire nye kampe på plads tegner efteråret til at blive både travlt og spændende for FC Fredericia, der fortsætter med at måle sig med nogle af de største klubber i dansk fodbold både på og uden for banen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om planlægning af et skoleskyderi, hvor en 15-årig er sigtet for forsøg på manddrab. Fredag den 1. august modtog politiet en anmeldelse, der nævnte Sct. Michaels Skole i Kolding samt to navngivne personer som »fremtidige mål«.
På baggrund af anmeldelsen anholdt politiet samme dag tre mindreårige personer. Allerede dagen efter, lørdag den 2. august, blev den 15-årige fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.
De to andre anholdte er begge under den kriminelle lavalder. De blev løsladt efter afhøring, og de sociale myndigheder er blevet underrettet. Politiet har ikke oplyst nærmere om deres rolle i sagen.
Sydøstjyllands Politi understreger, at sagen behandles med stor alvor. Vicepolitiinspektør Torben Simonsen fortæller, at politiet har reageret hurtigt og er i tæt dialog med alle involverede parter.
»Politiet er i gang med at efterforske sagen, som vi ser på med stor alvor. Politiet har været i dialog med både de mistænkte og deres forældre, de forurettede og deres forældre, ligesom Sct. Michaels Skole, Kolding Kommune og de sociale myndigheder er blevet underrettet,« siger han.
Trods sagens alvor understreger politiet, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på en aktuel og konkret fare mod skolen eller de involverede personer.
»Jeg vil gerne understrege, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget i efterforskningen, der tyder på, at der er en aktuel og konkret fare mod hverken den pågældende skole eller konkrete personer,« siger Torben Simonsen.
Grundlovsforhøret med den 15-årige blev afholdt for dobbeltlukkede døre, og efterforskningen er stadig i en tidlig fase. Derfor kan politiet ikke dele yderligere oplysninger med offentligheden på nuværende tidspunkt.
Der er nedlagt navneforbud i sagen, og politiet vil kunne oplyse mere, når efterforskningen skrider frem.
BUSINESS. DLG Group med hovedsæde i Fredericia får ny Group CFO fra 1. november. Det bliver Morten Riber Pryds, der overtager posten efter Christina Nielsen. Hun har valgt at træde tilbage for at få mere tid tættere på sin familie og sit hjem på Sjælland.
Morten Riber Pryds kommer til DLG med en økonomisk baggrund fra Arla Foods, hvor han har haft flere centrale lederstillinger siden 2011. Senest har han været Head of Performance Management hos det store mejeri, hvor han har arbejdet tæt sammen med virksomhedens øverste ledelse om langsigtede økonomiske mål, investeringer og transformationer.
Adm. direktør i DLG Group, Peter Giørtz-Carlsen, glæder sig over, at Morten Riber Pryds bliver en del af koncernens topledelse.
»Jeg er meget glad for at kunne byde Morten Riber Pryds velkommen som vores nye CFO. Han er yderst fagligt dygtig og en kompetent leder, som både har stor erfaring med at drive transformation, men også forstår, hvordan man opbygger en stærk økonomifunktion og en god kultur. Derudover har han en dyb forståelse for andelsstrukturen og ved, hvad der driver værdi for vores ejere. Det gør ham til en værdifuld tilføjelse til mit ledelsesteam og et godt match til den rejse, vi har foran os i DLG Group. Jeg glæder mig til at byde ham velkommen,« siger Peter Giørtz-Carlsen.
Morten Riber Pryds ser selv frem til sin nye rolle i koncernen, som har hovedkontor på Ballesvej i Fredericia. Han fremhæver især det momentum, DLG oplever lige nu, som en af grundene til, at han tager springet fra Arla Foods til DLG.
»Der er virkelig momentum omkring den rejse, DLG Group er på lige nu. At blive en del af en virksomhed, der gennemgår en så markant transformation, og at have mulighed for at være med til at forme dens fremtidige retning, er en sjælden og spændende udfordring, som jeg finder meget motiverende. Kombineret med DLG’s stærke kultur og andelsejerskab føles det som det perfekte match. Jeg ser frem til at samarbejde med Peter, mine nye kolleger og ejerne om at flytte forretningen fremad og skabe værdi for ejerne,« siger Morten Riber Pryds.
Morten Riber Pryds, Group CFO, DLG Group
Christina Nielsen forlader officielt posten som CFO medio september. Hun har været ansat i DLG i mere end ni år, hvor hun siden 2021 har haft ansvaret for økonomifunktionen som Group CFO. Peter Giørtz-Carlsen takker hende for hendes store indsats, især hendes rolle i forbindelse med lanceringen af transformationsprogrammet ReGen.
»Jeg vil gerne takke Christina for det store bidrag til DLG gennem årene og især for den støtte, hun har ydet i løbet af mit første halve år. Hendes arbejdsmoral, dybe kendskab til DLG og den værdifulde sparring, hun har givet mig, har været en stor støtte i min onboarding, og jeg vil også gerne takke Christina for hendes bidrag til den vellykkede lancering af ReGen. Jeg respekterer og forstår fuldt ud hendes beslutning om at påtage sig en ny rolle, der gør hende i stand til at være tættere på sin familie i hverdagen, og jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye job,« siger Peter Giørtz-Carlsen.
FØDEVARER. Hvis du synes, at kassebonen bliver dyrere uge efter uge, er det ikke bare en følelse. Danmark er nemlig det næstdyreste land i EU, når det handler om priser på fødevarer. Kun Luxembourg overgår os, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Danskerne betaler cirka 19 procent mere for madvarer end gennemsnittet i resten af EU, og på flere områder topper Danmark listen over dyre varer.
Brød og kornprodukter koster hele 36 procent mere end gennemsnittet i EU, og fisk er næsten lige så dyrt med priser, der ligger 30 procent højere end EU-snittet – det dyreste blandt alle EU-landene.
Ifølge analysen skyldes de høje priser især landets høje lønniveau, afgifter samt momsen på 25 procent, som driver fødevarepriserne op.
Mens danskerne må tømme tegnebogen mere end de fleste andre europæere, kan indbyggerne i Rumænien glæde sig over, at de har EU’s billigste fødevarer. Her er priserne hele 25 procent lavere end EU-gennemsnittet.
Og det er ikke kun danskerne selv, der mærker de dyre varer. Også udlændinge og turister oplever de danske priser som et chok. Alt fra dagligvarer og taxature til en simpel sandwich eller kaffe kan koste mindst 30 procent mere end i andre storbyer. Selv New York opleves billigere af flere expats, når det handler om dagligvarer og takeaway-mad.
»Disse tal bekræfter den følelse, mange udlændinge sidder med – at Danmark kan være hårdt for pengepungen, når man køber ind til hverdagen,« siger Steven Højlund, chefredaktør for nyhedssitet The Danish Dream, der henvender sig til expats og turister i Danmark.
Han tilføjer også, at det høje prisniveau har konsekvenser for, hvordan udlændinge ser på Danmark.
»Danmark tilbyder ganske vist en høj livskvalitet, men nye tilflyttere bliver ofte overraskede over de høje priser på både dagligvarer og restaurantbesøg. De relativt høje lønninger bliver udhulet af de høje priser på bolig, bil og fødevarer. Danmark ses derfor ikke som et land, hvor man på kort tid kan spare mange penge op som det for eksempel er tilfældet i Schweiz. Til sammenligning lægger vilkårene i Danmark mere op til, at man flytter hertil, køber ind på ‘the Danish way of life’ og bliver boende i lang tid,« slutter Steven Højlund.
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter.
Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden.
Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig.
Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.
Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark.
Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle!
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
KRIMI. Retten i Kolding har mandag afgjort, at en 19-årig mand skal være varetægtsfængslet frem til den 29. august, sigtet for medvirken til det grove overfald, der skete natten til søndag i Dalegade i Fredericia.
Grundlovsforhøret fandt sted bag lukkede døre efter anmodning fra anklagemyndigheden, der ønskede hensynet til efterforskningen.
Den 19-årige tog efter retsmødet forbehold for at kære rettens afgørelse om varetægtsfængsling.
Dermed sidder i alt fem personer varetægtsfængslet i sagen. Fire personer – tre mænd på 24, 30 og 34 år og en kvinde på 37 år – blev allerede søndag varetægtsfængslet indtil den 15. august.
Sagen drejer sig om et overfald på en 46-årig mand fra Fredericia, der natten til søndag blev overfaldet af flere personer og pådrog sig skader. Offeret er dog ikke i livsfare.
Politiet holder fortsat kortene tæt til kroppen, og der er endnu ikke offentliggjort detaljer om motivet bag overfaldet.
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.
»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.
Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.
»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.
Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.
»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.
Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.
Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.
»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.
»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«
Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.
»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.
I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.
Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.
»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.
Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.
Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.
»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.
Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:
»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.
TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til den populære el-delebilpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det nemmere at dele elbiler over hele landet.
Hele 46,1 millioner kroner er klar i puljen, og der kan ansøges fra fredag den 1. august kl. 10.00.
Pengene fra el-delebilpuljen kan søges af både virksomheder, foreninger og partnerskaber mellem disse, som har ideer til at fremme el-delebiler. Det kan eksempelvis være nye ladestandere, særlige parkeringspladser, oprettelse af nye delebilsordninger eller udvikling af innovative digitale platforme.
De seneste to år har puljen støttet projekter forskellige steder i Danmark, og i år er der således mulighed for igen at få del i midlerne.
»El-delebiler kan være en løsning for familier, der kun har brug for bil indimellem, og som helst vil undgå at eje en selv – eller for familier, der allerede har én bil, men gerne vil slippe for at købe nummer to eller tre. Det gælder både i byerne og i mindre lokalsamfund. Derfor håber vi igen i år at få ansøgninger fra hele landet,« siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor et af målene er at øge de grønne transportmuligheder i Danmark. Tidligere ansøgningsrunder i 2023 og 2024 viste stor interesse for ordningen, og derfor gennemføres endnu en ansøgningsrunde.
For at komme i betragtning skal projekterne være alment tilgængelige og vurderes at have et potentiale for at gøre en forskel lokalt. Med høje benzinpriser og øget fokus på klimavenlige transportformer ventes interessen igen at være betydelig.
Ansøgningsrunden åbner fredag den 1. august kl. 10.00 og lukker tirsdag den 30. september kl. 15.00.
