Vejdirektoratet advarer om isglatte veje flere steder onsdag morgen

Af
Redaktionen
-
0

Vejdirektoratet advarer onsdag morgen den 31. december om pletvis isglatte veje i dele af Trekantområdet og på Fyn. Især i Kolding, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner kan der være glat på udsatte strækninger.

Bilister skal være ekstra opmærksomme onsdag morgen. Ifølge Vejdirektoratet er der flere steder meldinger om sne- og isglatte veje i det syd- og østlige Danmark.

I Kolding Kommune meldes der direkte om isglatte veje. Her er der foretaget saltning på både vejklasse 1 og 3 omkring klokken 07.00, men der advares fortsat om isglat føre på flere strækninger. Vejklasse 2 betegnes ligeledes som isglat.

Også i Odense Kommune er der pletvis glatte veje. Her er der foretaget saltning flere steder i løbet af natten og morgenen, men Vejdirektoratet oplyser, at der fortsat kan være glat på udsatte strækninger – særligt på mindre veje, broer og steder med skygge.

I Faaborg-Midtfyn Kommune lyder meldingen på pletvis isglatte veje. På statsvejene er der ingen aktuel melding om kritiske forhold, men på de kommunale veje i vejklasse 3 advares der om glat føre på udsatte steder.

Thomas Renneberg-Larsen om året der gik: Et år med både Champions League og nødvendige erkendelser

Af
Andreas Andreassen
-
0

Decembersolen falder skarpt ind gennem ruderne på STATIONEN. Midt i caféområdet, i den gamle historiske bygning, sidder Thomas Renneberg-Larsen, direktør i Fredericia Håndboldklub, og ser tilbage på et år, der på mange måder har været alt det, elitesport er: eufori, pres, svære beslutninger og et konstant krav om at levere – også når resultaterne ikke kommer af sig selv.

»2025 har været et blandet år. Der har været store opture, men også nogle nedture, som vi har været nødt til at forholde os meget ærligt til. Det er sport på højeste niveau, og der kommer der ikke kun solskin.«

Når han skal pege på årets største øjeblik, er han ikke i tvivl.

»Champions League. At vi fik lov at stå på den scene og spille mod nogle af Europas allerbedste hold. Kampen mod Paris var en milepæl – ikke bare for klubben, men for hele Fredericia. Det var et bevis på, at man også fra en provinsby kan være med på den største scene.«

Men året kan ikke fortælles uden også at nævne den svære beslutning om at sige farvel til cheftræner Gudmundsson. En træner, der havde været med til at skabe nogle af klubbens største resultater.

»Det var en hård beslutning. Der er ingen, der synes, det er sjovt at stoppe et samarbejde med en træner, som har leveret så meget for klubben. Men vi stod i en situation med en periode med mange nederlag, og vi var nødt til at handle. Det er en del af det ansvar, der følger med mit job.«

Pres og forventninger

Fredericia Håndboldklub har de seneste år flyttet sig markant. Fra at være en solid ligaklub til at spille med om medaljer og europæiske pladser. Med succes følger forventninger – og et pres, der ikke forsvinder af sig selv.

»Der er ingen tvivl om, at der er kommet et større pres. Når man har været oppe og vinde ni ud af ti kampe over en lang periode og har spillet med om medaljer, så forventer folk, at det fortsætter. Men sport er ikke lineær. Der kommer bump på vejen.«

Han understreger, at klubben hele tiden har været bevidst om, at nedture ville komme.

»I de ti år, vi har bygget klubben op, er det stort set kun gået én vej. Men vi vidste også godt, at på et tidspunkt ville der komme udfordringer. Det er ikke noget, man kan trylle sig ud af. Man bliver nødt til at være i det og arbejde sig ud af det.«

Underpræstation – men ikke uden perspektiv

Ser han isoleret på resultaterne i ligaen, lægger Thomas Renneberg-Larsen ikke skjul på, at klubben havde håbet på mere.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, vi har underpræsteret i perioder. Vi havde en ambition om at ligge et par pladser højere. Det var ønskescenariet. Men vi har også haft mange mellemregninger: nye spillere, skader, ændringer i forsvarsspillet. Det er ikke undskyldninger, men forklaringer.«

Samtidig peger han på, at holdet har vist evnen til at rejse sig.

»Vi var langt væk på et tidspunkt, men vi kom godt igen. Vi sluttede første halvdel af sæsonen med to sejre før julepausen, og det betyder, at vi stadig er med i det hele. Vi har mulighed for både slutspil og fortsat europæisk deltagelse.«

Europa som strategisk pejlemærke

At spille i Europa er ikke kun et sportsligt mål, men en strategisk del af klubbens identitet.

»Det betyder rigtig meget. For spillerne, for klubben og for fansene. Det er der, vi viser os frem. Det er der, vi viser, at vores strategi holder. At vi kan være med, også selvom vi ikke har de samme økonomiske muskler som de største klubber.«

Han fremhæver, at klubben også i Europa har leveret hæderlige præstationer.

»Vi gik videre med to point fra puljen, og i den næste runde er der reelt mulighed for at gå videre. Det er ikke urealistisk, og det er med til at understrege, at vi ikke bare er med for at være med.«

Økonomi med ambitioner

2025 bød også på klubbens første officielle regnskab som selskab – og et sjældent overskud i dansk håndbold.

»Vi har haft indtægter fra Champions League og har arbejdet benhårdt med at sætte tæring efter næring. Men overskud er ikke et mål i sig selv. Det handler om at opbygge egenkapital og skabe robusthed, så vi kan håndtere både investeringer og bump på vejen.«

Han gør det klart, at økonomisk ansvarlighed ikke står i modsætning til ambitioner.

»Vi har stadig høje sportslige ambitioner. Og ja, der kan komme perioder, hvor vi investerer mere, fordi vi tror på, at det er nødvendigt for at nå vores mål. Det handler om balance.«

Byen som fundament

For Thomas Renneberg-Larsen er forbindelsen mellem klub og by afgørende.

»Håndbold er en del af Fredericias DNA. Det mærker man. Spillerne bor i byen, lever her, bliver en del af hverdagen. Det gør noget ved identiteten.«

Han taler varmt om Fredericia som by.

»Vi har en smuk by med voldene, de gamle bygninger og naturen tæt på. Det er et godt sted at være. Måske er vi ikke altid gode nok til at fortælle det, men Fredericia kan virkelig mange ting.«

Vejen ind i 2026

Blikket er allerede rettet mod den kommende del af sæsonen.

»Vi tager én kamp ad gangen. Alle muligheder er åbne. Vores første mål er at komme i slutspillet. Lykkes det ikke, så handler det om at tage så mange point med over som muligt. Men vi går benhårdt efter slutspillet.«

Og når sæsonen er slut?

»Så håber jeg, at folk siger, at vi sluttede rigtig godt af, og at vi nåede de mål, vi satte os. Det er det, vi arbejder hen imod.«

Spørgsmålet om cheftrænerposten i 2026 lader han stå åbent.

»Det er et godt spørgsmål. Og det er noget, vi nok skal melde ud, når tiden er rigtig.«

For nu er fokus et andet sted: På arbejdet, processen – og troen på, at Fredericia Håndboldklub også kommer styrket ud af et år, der har krævet mere end bare sejre.

Leder: Et nyt år – og et fælles ansvar for at bruge mulighederne

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når kalenderen skifter, gør virkeligheden det ikke af sig selv. Et nyt år er ikke en nulstilling. Det er en forpligtelse. Og indgangen til dette år rummer noget sjældent: et folketingsår, nye byråd og dermed nye muligheder for at sætte retning – lokalt og nationalt.

Det forpligter alle.

For borgerne har gjort deres. De har stemt. De har peget. De har givet et mandat. Nu er det politikernes tur til at vise, hvad de vil bruge det til.

Nye byråd betyder ikke automatisk fornyelse. Nye ansigter er ikke i sig selv nye løsninger. Forandring kræver mere end konstitueringer og erklæringer. Den kræver prioriteringer, åbenhed og mod til at vælge – også når valgene er svære.

Mulighederne er der. Spørgsmålet er, om de bliver brugt.

I et folketingsår vil meget handle om tempo, dagsordener og synlighed. Det nationale fylder – og kommer til at fylde mere. Netop derfor er det afgørende, at det lokale ikke bliver overskygget. For hverdagen leves lokalt. Det er her, skolerne fungerer – eller ikke gør. Det er her, ældreplejen mærkes. Det er her, byrum skabes, virksomheder træffer beslutninger, og fællesskaber vokser eller forsvinder.

Nye byråd har en særlig mulighed i begyndelsen af en periode: at sætte standarden. For tonen. For åbenheden. For samarbejdet. For den måde, uenighed håndteres på. Det er nu, kulturen formes. Ikke i festtaler, men i praksis.

Samarbejde er en styrke, når det har retning. Enighed er værdifuld, når den er ærlig. Men konsensus uden ambition bliver hurtigt til stilstand. Et bredt flertal fritager ikke for ansvar – det fordobler det. Når mange står sammen, er der ingen undskyldninger.

Borgerne forventer mere end budskaber. De forventer substans. De forventer, at løfter bliver til handling, og at handlinger kan forklares. Gennemsigtighed er ikke et slogan; det er en arbejdsmåde. Åbenhed er ikke noget, man siger; det er noget, man gør.

Det gælder også medierne. I et år med mange valg og stærke følelser er behovet for nøgtern, vedholdende og lokal journalistik større end nogensinde. At stille spørgsmål er ikke at skabe uro. Det er at vedligeholde demokratiet. Tavshed er ikke ro. Det er fravær af svar.

Nye veje kræver mod. Mod til at prioritere. Mod til at sige nej. Mod til at stå ved beslutninger – også når de ikke er populære. Mod til at invitere kritik ind, før den banker på døren. Og mod til at erkende fejl og justere kursen.

Der er ingen garanti for succes. Men der er en klar sammenhæng: Når beslutninger forklares, stiger tilliden. Når retning meldes ud, følger engagement. Når ansvar tages, vokser fællesskabet.

Dette år kan blive året, hvor mulighederne blev brugt. Hvor nye byråd viste, at forandring ikke handler om tempo, men om kvalitet. Hvor et folketingsår ikke overdøvede det lokale, men skærpede det. Hvor nye veje blev valgt – ikke for syns skyld, men for byernes fremtid.

Et nyt år giver ikke svarene. Men det giver chancen for at finde dem. Sammen.

Og den chance skylder vi hinanden at tage.

Johannes Lundsfryd Jensen: »Jeg er vred – men jeg er også afklaret«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter et år præget af politisk drama, store projekter og et opsigtsvækkende magtskifte i Middelfart sætter Johannes Lundsfryd Jensen nu ord på sin situation. I en længere personlig beretning på sociale medier beskriver den tidligere borgmester både stolthed, vrede og afklaring – og fortæller, at han nu skal finde et nyt arbejdsliv efter mange år i kommunalpolitik.

Lundsfryd Jensen kalder 2025 for et vildt år, afsluttet med det, han betegner som et kup mod lokaldemokratiet. Han lægger ikke skjul på sin frustration over forløbet, hvor partiskift kort efter valget førte til et nyt flertal, og hvor han selv mistede borgmesterposten.

»Jeg er stadig vred over kuppet. Både over at man vil tillade sig at snyde vælgerne ved at skifte parti så kort tid efter et valg, og over at oppositionen ville tage imod hælervaren,« skriver han og tilføjer, at han er pinligt berørt over den omtale, Middelfart Kommune har fået i kølvandet på sagen.

Samtidig gør han det klart, at han ikke er i tvivl om, hvor han selv står.

»Jeg er stolt over den måde, mit parti har håndteret efterdønningerne. Vi møder andre mennesker med rank ryg og har intet at skamme os over,« skriver han.

I opslagene reflekterer Lundsfryd Jensen også over sit arbejdsliv. Han fortæller, at han i mange år har arbejdet mere end 60 timer om ugen – ofte aftener og weekender – og at han nu har brug for tid til at finde ud af, hvordan han vil bruge sine kræfter fremover.

Han har allerede sagt ja til enkelte mindre, afgrænsede opgaver, men understreger, at han ikke kan eller vil træffe forhastede beslutninger.

»Min plan er at arbejde mig ind i mit fremtidige arbejdsliv,« skriver han.

Det står dog klart, at han ønsker at arbejde videre med noget, der giver mening, og som handler om fællesskaber – et gennemgående tema i hans politiske virke.

Selv om afslutningen på borgmesterperioden blev dramatisk, fylder stoltheden over konkrete resultater meget i beretningen. Han fremhæver blandt andet åbningen af Danmarks første nærhospital i Middelfart, moderniseringen af marinaen og udviklingen af KlimaFolkemødet, som han beskriver som sin generations vigtigste samtale om klimahandling.

Han peger også på TRAADEN som et særligt projekt, hvor det lykkedes at skabe et mødested på tværs af generationer – med unge på KABEL29, koncerter og et nyt kulturelt samlingspunkt. Ifølge Lundsfryd Jensen har stedet haft omkring 70.000 besøgende i de første tre måneder.

»Det var stærkt,« skriver han og fortæller, at han sammen med unge kunne tage imod statsministeren på TRAADEN på selve valgdagen.

I sine refleksioner vender Lundsfryd Jensen også blikket udad. Han beskriver en rejse til Ukraine som dybt gribende og skriver, at mødet med krigens ødelæggelser har givet ordet fred en ny dybde for ham.

Samtidig ser han tilbage på sin tid som formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, hvor han oplevede et tæt samarbejde med engagerede aktører på tværs af landet. Han fremhæver, at alle kommuner nu har vedtaget planer for det, han kalder en af danmarkshistoriens største omlægninger af det åbne land – fra marker til natur.

Trods vrede og skuffelse slutter beretningen ikke i bitterhed. Tværtimod beskriver Lundsfryd Jensen en indre kamp for at bevare troen på det bedste i mennesker – en kamp, han mener at have vundet.

»Kampen er slut for nu. Jeg har valgt hellere at være naiv end for kynisk. Det gælder også for fremtiden,« skriver han.

Han understreger, at han er okay, og at han glæder sig til at se frem mod 2026. Afslutningsvis takker han medarbejderne i Middelfart Kommune for samarbejdet og de fællesskaber, han har været en del af.

»Vi skal vænne os til en længere sommer« – Ole Mortensen om moden og byen i 2025

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med rådhuspladsens julelys som kulisse og de sidste kunder, der skal klædes på til årets sidste aften, ser Ole Mortensen tilbage på et handelsår, der begyndte solidt, men fik et knæk, da Danmarksporten lukkede. Hos S.M. Andersen | MIAMI i Gothersgade handler året der gik også om noget større: klimaet, der ændrer modens rytme, og en by, hvor omkørsler og vaner kan flytte omsætning på få uger.

Det er den tid på året, hvor herremoden igen får en særlig tyngde. Ikke fordi den ændrer sig fra dag til dag, men fordi den får betydning. Nytårsaften er en af de få aftener, hvor de fleste mænd mærker efter, om skjorten sidder rigtigt, om jakken falder pænt, og om man egentlig har det, man tror, man har. Hos S.M. Andersen | MIAMI i Gothersgade i Fredericia kan man se det i blikkene hos dem, der kommer ind. Nogle er ude i god tid. Andre opdager det, som Ole Mortensen siger, på den klassiske måde: at »bukserne er blevet for små, eller skjorten pludselig er blevet for stor«.

Derfor har butikken også åbent nytårsaftensdag. Den 31. december holder S.M. Andersen | MIAMI åbent frem til klokken 13.30, og Ole Mortensen ved godt, hvad den dag betyder.

»Det er en pisse hyggelig dag. Og det er en dag, hvor mændene kommer ind, fordi de opdager, at det der, de havde tænkt sig at tage på, det passer ikke helt,« siger han.

Når han ser tilbage på 2025 som handelsår, er han grundlæggende tilfreds. Ikke euforisk, ikke jubel, men i balance. Indtil et bestemt punkt.

»Året gik egentlig ganske fint. Det har været et OK år, lige indtil Danmarksporten. Det er der, vi taber omsætning. Budgetterne holdt egentlig indtil midt september, hvor porten lukkede frem til midt november,« siger han.

Det er ikke en stor klagesang. Ole Mortensen er ikke interesseret i at gøre året til et langt regnestykke. Men han vil gerne sige det tydeligt: der var en periode, hvor byen ændrede rytme, og det kunne mærkes.

»Det er jo ikke fordi, kunderne nødvendigvis kommer ind og siger det i detaljer. Men man kan se det. Der var ikke det liv, der plejer at være. Folk vendte bilen forkert, kørte den forkerte vej, og nogle droppede turen,« siger han.

Han peger samtidig på, at Danmarksporten ikke stod alene. For 2025 har i det hele taget været et år, hvor tilkørselsforholdene til Fredericia har været under pres.

»Vi skal huske, at vores indfaldsveje har været udfordrede generelt. Der har været lukket her og der, og vanerne spiller en kæmpe rolle. Folk kører de samme tre veje ind, og hvis det bliver besværligt, så er det nemmere at køre syd over,« siger han.

Samtidig understreger han, at han ikke er imod, at der bliver gravet og renoveret.

»Der er jo ikke nogen af os, der ikke forstår, at der skal laves ting i jorden. Overhovedet ikke. Kommunen prøvede at få det færdigt, og det gjorde de godt. Men man skal også erkende, at når det rammer indfaldsvejene, så rammer det handlen,« siger han.

Når Ole Mortensen taler om året der gik, ender han dog hurtigt et andet sted end trafik og byporte. For 2025 blev også året, hvor han for alvor mærkede noget, der går ud over Fredericia: klimaet og årstidernes forskydning.

»For første gang så vi virkelig, at klimaforandringerne spiller ind på tøjet. Vi skal som modebutik lære, at vi har en langt længere sommerperiode. Varmt i vores terminologi er jo 10-15 grader, for så er mændene i sweatshirts og strik i stedet for at købe en jakke,« siger han.

Han beskriver et år, hvor vinteren blev kortere, og sommeren trak ud.

»Hvis vi kigger på 2025, så var der godt vejr helt hen til sidst i september og start oktober. Og når det er plus 10 grader, så kan du ikke sælge vinterjakker med det der tryk, som du kender fra før. Vi har været heldige, at nogen stadig mangler en jakke, men vi har ikke haft den der tydelige vinterperiode,« siger han.

Det rammer direkte ned i den måde, detailhandlen arbejder på.

»Vi køber jo ind 6-8 måneder før. Så man kan ikke bare lige skrue på en knap i realtid. Vi har haft en væsentlig kortere vintersæson, end vi har prøvet før,« siger han.

Til gengæld blev sommersæsonen længere, og det er noget, han tror kommer til at fortsætte.

»Vi har altid været vant til, at 1. august, så er vi ved at være færdige med at sælge sommertøj. Men det kører jo to måneder mere nu. Og det skal vi lære. Ikke bare vi som handlende, men også kunderne. For det betyder, at du faktisk bruger shorts i august og september, fordi der stadig er sommer,« siger han.

Den længere sommer giver også nye muligheder. Ole Mortensen mærker, at der er flere mennesker i byen i de varme måneder, og at turister fylder mere.

»Vi bliver mere besøgt af folk i den periode. Det skal vi lære. Måske bliver Fredericia stille og roligt mere turistby om sommeren, og så skal detailhandlen være klar på det,« siger han.

Det påvirker også trends. I nogle år har hør været en dominerende tendens i herremoden, men Ole Mortensen ser en ny bevægelse i 2026 og 2027.

»Den næste trend vi kan se, der rører på sig, er at shortsene bliver lidt pænere. Bukserne er blevet lidt mere pæne igen, og det kommer shortsene også til. Folk vil gerne have et par pæne shorts på med et par fede sko,« siger han.

Når snakken falder på nytårsaften, vender han tilbage til det klassiske. Det er aftenen, hvor mange klæder sig pænest på.

»Nytår er en af de dage, hvor flest danskere klæder om. Vi sælger en del habitter og pæne skjorter i den her periode. Klassiske hvide, klassiske sorte, klassiske lyseblå. Folk vil gerne være pæne den dag. Man fejrer, at det gamle gik, og at man går ind i det nye,« siger han.

Selv holder han traditionelt fri nytårsaften. De unge i butikken tager over, og Ole Mortensen ser det som en af de dage, hvor det hele på en måde samler sig.

»Det er en hyggelig dag. Og så går vi ind i det nye år. Fremtiden ved man jo aldrig, hvad bringer, men man skal tro på det bedste,« siger han.

Og når han kigger frem mod 2026, er han optimistisk. Ikke naivt, men grundlæggende.

»Jeg tror, vi som danskere får lidt mere mellem hænderne. Og min opfordring er: brug dem. Det er godt for økonomien. Vi skal ikke alle sammen være de rigeste på kirkegården. Det siger jeg med et smil, men det mener jeg også. Det er afgørende for handlen, for livet, for hele samfundet,« siger Ole Mortensen.

Udenfor vinduet glitrer juleudsmykningen stadig over rådhuspladsen. Inde i butikken er der ro, men ikke stilstand. Der er stadig kunder, der lige skal have det sidste på plads, før kalenderen skifter. Og Ole Mortensen ved, hvad det i sidste ende handler om: at Fredericia igen føles som en by, man kører ind til, ikke en by, man kører uden om.

Fra klassisk håndværk til 800 nytårskuverter: Året der gik på Oven Vande

Af
Andreas Andreassen
-
0

Julepynten er taget ned, men der er ikke blevet mere stille af den grund. Hos Restaurant Oven Vande ved Volden er alle rum i brug, ovnene varme og telefonerne glødende. Lise Lotte Gaarde og Tua Grøn ser tilbage på et år, hvor tempoet blev justeret, samarbejdet styrket – og hvor nytårsaften igen blev den helt store fælles opgave.

Når man træder ind i Restaurant Oven Vande i dagene op til nytår, er der ikke meget tilbage af decemberromantik. Gran og kugler er pakket væk, bordene er rykket, og køkkenet arbejder i et tempo, hvor hver bevægelse tæller. Alligevel er stemningen rolig. Kontrolleret. Erfaren.

2025 har ikke været et år med vilde udsving eller store armbevægelser. Det har været et godt år. Et stabilt år. Et år, hvor restauranten har fundet en ny rytme.

»Jeg synes faktisk, det har været et godt år. Ikke et vildt år, men et godt år,« siger Tua Grøn og får et nik fra Lise Lotte Gaarde ved siden af.

De to taler ofte i forlængelse af hinanden. Afbryder ikke – supplerer. Det er tydeligt, at der er opstået et samarbejde, hvor ansvarsområderne ikke længere flyder sammen, men heller ikke er låst fast.

Et år med mere luft

Hvis man skal forstå 2025 på Oven Vande, skal man starte med noget så lavpraktisk som frihed. Ikke for gæsterne – men for dem selv.

»Noget af det, jeg virkelig tager med fra 2025, er, at jeg har lært at holde mere fri,« siger Lotte Gaarde. »Og at det faktisk kan fungere.«

Tua smiler.

»Det skulle man jo lige lære. Før sagde jeg ja til aftaler – og ringede næsten altid og meldte fra igen. Nu kan jeg sige ja og faktisk komme.«

Det lyder banalt, men i restaurationsbranchen er det alt andet end det. Oven Vande har i årtier været drevet med høj intensitet og få pauser. 2025 blev året, hvor det ændrede sig.

»For mig har sommeren 2025 været den første sommer, hvor jeg reelt kunne slappe af,« siger Tua Grøn. »Ikke kun tænke drift, men også tænke fremad. Hvad skal ske i 2026? Hvor vil vi hen?« Det kræver tillid. Og det kræver, at nogen tager over.

»Det giver mig en enorm tryghed at vide, at Lotte ikke er længere væk end et opkald. Hun kommer måske ind en time, kigger, justerer – og går igen. Det er guld værd.«

Små ting betyder alt

Hvis man tror, at et godt restaurantår handler om store events og spektakulære menuer, tager man fejl. Ifølge Lise Lotte Gaarde handler det om detaljer.

»Står stolene rigtigt? Er der dækket pænt op? Mangler der noget? Det er de små ting, folk reagerer på.«

Hun peger på en udfordring, som mange i branchen kender: gæster er hurtige til at klikke negativt, hvis noget ikke sidder lige i skabet. Derfor er der ikke meget plads til 80-procents-løsninger.

»Vi kan ikke arbejde efter 80-procents-reglen. Enten er det i orden – eller også er det ikke.«

2025 har været et år, hvor Oven Vande har ramt sit segment i byen. Ikke eksplosivt. Ikke overambitiøst. Men solidt.

»Vi ligger fint med det segment, vi henvender os til. Der går mange gæster igennem,« siger Lise Lotte Gaarde. »Og det er dejligt at kunne sige, at man er tilfreds.«

Klassisk håndværk – igen og igen

I køkkenet har 2025 også været et år med genopdagelser. Ikke nye teknikker eller vilde trends, men det klassiske håndværk. »Jeg har haft stor glæde af at slå kokkebogen op igen,« siger Tua Grøn. »Hvordan laver man egentlig de klassiske retter rigtigt?«

Han fortæller om gæster, der bestiller retter, man måske ikke forventer i 2025.

»Der er folk, der gerne vil have noget helt klassisk. Opbagt is. Suppe, steg og is. Og det er jo ikke fancy – men det er håndværk.« Det er netop det, der har været sjovt, forklarer han. »At tage noget, der virker simpelt, og gøre det ordentligt. Ikke snyde. Ikke springe over.«

Der har også været plads til luksus – kaviar, hummer, bladguld – men 2025 vil blive husket som året, hvor balancen mellem det klassiske og det eksklusive faldt på plads.

Nytår: 800 kuverter ud i byen

Og så er der nytåret.

Mens mange restauranter vælger at skrue ned eller lukke helt, har Oven Vande igen i år valgt at gå all in.

»Vi leverer omkring 800 kuverter ud af huset i år,« siger Tua Grøn. »Dertil kommer alle de mindre bestillinger – folk, der kun vil have forret, vegatar eller snacks.« Det betyder, at hele huset er i brug. Køkken, lagre, pakkerum.

»Det er ikke maden, der er det svære. Det er logistikken. Det fylder. Det skal pakkes. Det skal ud.«

De fleste bestillinger hentes mellem klokken 12 og 14 nytårsaften – et system, der efterhånden er finjusteret.

»For mig er det fantastisk, når vi kan lukke bestillingerne tidligt. Så ved vi, hvad vi har at arbejde med. Vi kan ikke bare skaffe råvarer fra dag til dag. Det er ikke vin – det er mad.« Og selv om priserne generelt er steget i branchen, har Oven Vande holdt fast.

»Vi har ikke sat ret meget op. Vi leverer det, vi lover. Vi begynder ikke at skære i kvaliteten, fordi mørbrad er blevet dyrere.«

En del af andres nytår

Der er noget særligt ved at lave mad til så mange andres nytårsaften. »Det er jo en vigtig aften for folk,« siger Tua Grøn. »Og det er en fornøjelse at være en del af den.« Han oplever, at mange gæster netop vælger Oven Vande, fordi det er nemt – og trygt.

»De henter maden, smider den i ovnen, og så ved de, at der er rigeligt. Der mangler ikke noget.«

Lise Lotte Gaarde nikker.

»Vi er glade for, at folk bruger os. Det betyder meget.«

Et år, der lander på en otter

Hvis 2025 skal opsummeres med ét tal, lander de på en otter ud af ti.

»Julen kunne måske have været lidt stærkere på de helt store selskaber,« siger Tua og Lotte og tilføjer: »Men vi skal ikke klage.«

Lise Lotte Gaarde er enig.

»Man skal huske at være tilfreds.« Og når nytårsaften er afviklet, og klokken slår midnat, venter der ikke lange fester for dem selv.

»Jeg er hjemme med ungerne,« siger Lise Lotte Gaarde. »Og så åbner vi igen den 2. januar.«

Tua Grøn smiler.

»Jeg er hjemme med mine børn og svigermor. Min kone arbejder sent.«

Sådan slutter året.

Og sådan starter 2026 hos Oven Vande: med styr på detaljerne, respekt for håndværket og mad på vej ud til hundredevis af borde i Fredericia.

Sådan skete ulykken – cyklist klemt under bus i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Det alvorlige færdselsuheld, hvor en 63-årig kvinde mandag eftermiddag blev klemt under en bus i Fredericia, skete i forbindelse med en venstresvingsmanøvre i et trafikeret kryds. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en uddybning af sagen.

Uheldet skete klokken 14.50 i krydset mellem Jupitervej og Korskærvej. Ifølge politiet kørte bussen vestpå og skulle svinge til venstre ad Jupitervej. På Jupitervej holdt cyklisten stille for at overholde sin vigepligt, inden hun skulle fortsætte sin cykeltur.

I forbindelse med svinget ramte bussen cyklisten, som væltede og endte under bussens hjul, hvor hun blev klemt sammen med sin cykel. Situationen blev vurderet som alvorlig, og brandvæsenet blev straks tilkaldt.

TrekantBrand rykkede ud og fik frigjort kvinden fra den fastklemte position. Hun havde pådraget sig skader på foden og blev kørt til skadestuen for behandling.

»Det er en alvorlig personskade, og derfor har vi haft en bilinspektør ude for at foretage de nødvendige undersøgelser på stedet,« oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Bussen blev ført af en 39-årig mand. Politiet arbejder nu videre med sagen for at fastlægge det præcise ansvar og hændelsesforløbet.

Redaktionen har tidligere omtalt ulykken kort efter hændelsen. Denne artikel bygger på nye og mere detaljerede oplysninger fra politiets pressebriefing tirsdag den 30. december 2025.

Læs også

Bus rammer cyklist i Fredericia

Danskerne bruger mere strøm end nogensinde

Af
Andreas Andreassen
-
0

Aldrig før har danskerne brugt så meget elektricitet som i 2025. Det samlede elforbrug er steget med næsten fem procent på ét år, og ifølge Energinet er det et tydeligt tegn på, at elektrificeringen nu for alvor er ved at tage fart.

Elforbruget i Danmark har i 2025 rundet et historisk højt niveau. Hvor det samlede elforbrug i 2024 lå på knap 37.750 GWh, forventes det i 2025 at lande på lidt over 39.500 GWh – en stigning på næsten fem procent.

Og selv om øget elforbrug umiddelbart kan lyde som en belastning, er det i virkeligheden en positiv historie, mener Energinet. Tallene peger nemlig på, at både private husstande og virksomheder i stigende grad skifter fossile brændsler ud med grøn elektricitet.

»Det er rigtig godt, at elforbruget stiger, fordi vi skal have grøn strøm til at erstatte benzin, diesel, olie, kul og naturgas. Det er et klart tegn på, at elektrificeringen bevæger sig fremad,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør i Energinets Systemansvar.

Elbiler og fjernvarme driver forbruget op

Ifølge Energinet skyldes stigningen især to ting: Et øget elforbrug til produktion af fjernvarme – og et markant løft i det private elforbrug.

Ser man nærmere på døgnets timer, er stigningen særligt tydelig om natten og midt på dagen. Det hænger ifølge Energinet tæt sammen med den hastigt voksende bestand af elbiler, der i høj grad lades op, når elprisen er lav, og der er rigelig grøn strøm fra vind og sol.

Det betyder samtidig, at forbruget i højere grad er fleksibelt og tilpasset elproduktionen – noget, der er helt centralt i den grønne omstilling.

»Elforbruget stiger i de tidsrum, hvor efterspørgslen og priserne typisk er lavest. Det er præcis den type forbrug, der understøtter et grønt energisystem,« lyder det fra Energinet.

Produktionen halter – vinden svigtede i 2025

Selv om elforbruget slår rekord, har produktionen af grøn elektricitet haft et mere ujævnt år. Den samlede produktion fra solceller og vindmøller er i 2025 faldet med omkring 3,5 procent sammenlignet med året før.

Forklaringen skal primært findes i vejret. Vindforholdene har været ringere end normalt, og det har betydet lavere elproduktion fra vindmøller – trods en stort set uændret samlet vindkapacitet.

Til gengæld har solcelleproduktionen sat rekord. I løbet af 2025 er der blevet opsat over 1.000 MW ny solcellekapacitet, men det har ikke været nok til fuldt ud at opveje det lavere vindudbytte.

Energinet forventer dog, at produktionen igen vil stige i de kommende år, efterhånden som både sol- og vindkapaciteten udbygges yderligere.

Mere el kræver mere elnet

Når elforbruget vokser, følger en ny udfordring automatisk med: Behovet for et stærkere og mere omfattende elnet.

»Den afledte effekt af, at elektrificeringen går fremad, er, at vi skal udbygge elnettet i en fart. Det kræver et tæt samarbejde mellem Energinet, distributionsselskaber, aktører og interesseorganisationer,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

Energinet har allerede sat gang i en række initiativer, der skal sikre, at udbygningen af elnettet kan følge med efterspørgslen. Blandt andet arbejdes der med at gøre tilslutningsprocesser hurtigere og mere smidige samt fjerne tekniske barrierer for nye elforbrugere og elproducenter.

Loft over tariffer skal give ro til investeringer

For at skubbe yderligere på elektrificeringen har Energinet foreslået et loft over eltariffer frem mod 2030. Målet er at skabe større investeringssikkerhed for virksomheder, der overvejer at skrotte fossile energikilder og i stedet gå over til elektricitet.

Derudover prioriteres nye projekter i højere grad efter modenhed og plads i elnettet, ligesom visse bygherreopgaver fremover kan flyttes fra Energinet til netkunderne for at forkorte sagsbehandlingstiden.

Ifølge Energinet har reaktionerne fra branchen været overvejende positive.

Mere fart i 2026

Hos Energinet ser man de nye tal som et vendepunkt – og forventer, at elektrificeringen vil tage yderligere fart i 2026.

»Vi havde gerne set, at den grønne omstilling var kommet endnu hurtigere i gang tidligere, men tallene for 2025 viser, at vi nu er på vej. Det giver os et godt udgangspunkt for de kommende år,« siger Kim Willerslev Jakobsen.

De endelige, validerede tal for elforbruget i 2025 offentliggøres i anden halvdel af januar 2026.

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie i en henvendelse til redaktionen.

Uheldet fandt sted fredag formiddag, hvor Sydøstjyllands Politi i døgnrapporten oplyste, at der umiddelbart ikke var personskade i forbindelse med hændelsen. På baggrund af nye oplysninger fra familien står det nu klart, at kvinden pådrog sig alvorlige skader.

Ifølge familien er den 25-årige kvinde indlagt på Odense Universitetshospital. Hun har brækket ryggen, fået en knust ryghvirvel samt beskadigede ledbånd og afventer operation.

Redaktionen har tidligere omtalt uheldet på baggrund af politiets døgnrapport. Familien har ønsket, at de nye oplysninger bringes som en selvstændig opfølgende artikel.

Sydøstjyllands Politi har tidligere oplyst, at der ikke var mistanke om spiritus, narkotika eller anden kriminalitet i forbindelse med ulykken.

Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Regeringens udvidelse af ordningen om straksudsendelse af kriminelle udlændinge har allerede haft mærkbar effekt. Siden udvidelsen trådte i kraft den 15. juni 2025 er 25 kriminelle udlændinge blevet sendt ud af landet, selv om de tidligere ikke ville have været omfattet af ordningen.

Ordningen med straksudsendelse blev indført i 2021 og betyder, at afsoningen af en fængselsstraf kan afbrydes permanent, hvis den dømte i stedet udsendes af Danmark. Afbrydelsen sker først, når udsendelsen med sikkerhed er gennemført. Hvis det ikke lykkes at udsende personen, bliver vedkommende returneret til fængslet for at fortsætte afsoningen.

Siden 2021 er omkring 540 udlændinge blevet udsendt direkte fra fængslet som følge af ordningen. De 25 udsendelser efter juni 2025 skyldes den politiske beslutning om at udvide reglerne, så de nu også omfatter udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til ét år. Tidligere var grænsen kortere fængselsstraffe.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtrykker tilfredshed med udviklingen og siger »Ordningen fungerede rigtig godt, og derfor udvidede vi den. Og nu kan vi se, at endnu flere kriminelle udlændinge bliver sendt hurtigt ud af landet. Det kan alle være glade for. Det er bare endnu et eksempel på, at Danmark for tiden er europamestre i hjemrejsepolitik.«

Tallene viser en stigende brug af straksudsendelser år for år. I 2021 blev 68 personer udsendt, mens tallet i 2024 var steget til 112. I 2025 er der frem til 19. november registreret 193 straksudsendelser.

Muligheden for strafafbrydelse kan dog ikke anvendes i alle sager. Hensynet til retshåndhævelsen eller særlige omstændigheder kan tale imod, blandt andet hvis den dømte er involveret i bandekriminalitet, seksualforbrydelser eller skal vidne i en anden straffesag.

Ordningen administreres af Hjemrejsestyrelsen i samarbejde med politi og anklagemyndighed og er en del af hjemrejseloven, der trådte i kraft den 1. juni 2021.

1...262728...178Side 27 af 178