På strækningerne mellem Fredericia og Kolding/Esbjerg samt Fredericia og Sønderborg/Flensborg er der i øjeblikket længere rejsetider og færre togafgange. Årsagen er en nedrevet køreledning mellem Lunderskov og Kolding, som har påvirket togdriften.
Banedanmark arbejder på at få rettet fejlen, og en foreløbig prognose viser, at det tidligst er muligt at køre alle tog igen fra klokken 18.00.
For Intercitytogene, der normalt kører mellem Østerport og Esbjerg, er ruten midlertidigt ændret, så togene kun kører mellem Østerport og Fredericia. Fra Fredericia er der videre forbindelser mod Kolding og Esbjerg.
Danske elkunder vil i dag opleve usædvanligt lave elpriser, når den rå elpris mellem kl. 12 og 14 falder til under 0 kroner. Ifølge Andel Energi skyldes prisfaldet en kombination af høj produktion af sol- og vindenergi.
– Vi er lige nu inde i en periode, hvor blandt andet vejrforholdene med både meget vind og meget sol er gunstige for elpriserne, der ligger ganske lavt, siger Josefine Walter, kommerciel direktør i Andel Energi, i en pressemeddelelse.
Elprisen i minus midt på dagen
Den laveste elpris ses mellem kl. 13 og 14, hvor prisen rammer minus 0,209 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. Det betyder dog ikke, at strømmen er gratis for forbrugerne, da slutprisen stadig inkluderer skatter og afgifter.
Samlet set vil en kilowatt-time koste forbrugerne omkring 1,57 kr., når alle omkostninger er inkluderet. Til sammenligning var årets hidtil dyreste time den 20. januar mellem kl. 18 og 19, hvor elprisen nåede 7,77 kr. per kilowatt-time.
Aftenens højeste elpris bliver mellem kl. 18 og 19, hvor den dog ligger væsentligt lavere end i januar – omkring 3,90 kr.per kilowatt-time, inklusive skatter og afgifter.
Set over hele døgnet vil den gennemsnitlige rå elpris ligge på cirka 65 øre per kilowatt-time. For forbrugerne betyder det en samlet pris på omkring 2,44 kr. per kilowatt-time, når alle skatter og afgifter er medregnet.
Sol og vind skubber elprisen i bund
Ifølge Andel Energi skyldes de lave priser primært en høj produktion af sol- og vindenergi. Når udbuddet af vedvarende energi stiger, falder elpriserne.
– Vi har også her i marts flere gange oplevet, at elpriserne har været lavere i dagtimerne end i nattetimerne, hvilket ellers er usædvanligt, forklarer Josefine Walter.
Normalt er elprisen lavest om natten, når efterspørgslen er lav. Men i takt med at vedvarende energi fylder mere i det danske energimix, kan elprisen også falde i dagtimerne, når sol og vind bidrager markant til produktionen.
Flere flytter elforbruget til de billige timer
Andel Energi oplever, at flere danskere aktivt tilpasser deres elforbrug for at spare penge.
– Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger hen over døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. Det er smart, for selvom elprisen nogle gange kan være meget høj, så er det typisk kun i få timer ad gangen, siger Josefine Walter.
Det er ikke første gang, at elprisen i Danmark bliver negativ, men det sker sjældent.
Af SF’s retsordfører Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding
I Danmark har vi længe kunnet følge den opioidkrise, der i USA har kastet millioner af mennesker ud i afhængighed med ødelæggende konsekvenser.
Desværre ser vi nu, at de bekymrende tendenser ikke længere kun er noget, vi kan læse om i avisernes udenrigssektioner.
Fra 2018 til 2023 steg antallet af unge, der blev indlagt med opioidforgiftning med 200 procent. Og stadig flere – særligt unge – søger hjælp til afvænning fra stofferne.
Der kan være mange grunde til, at flere unge falder i opioidfælden. Men den øgede tilgængelighed af stofferne spiller afgjort en hovedrolle.
Pillerne bliver promoveret på sociale medier, og unge, der ser, at pillerne uden problemer kan købes under bordet i den lokale kiosk, kan nemt konkludere, at de så heller ikke kan være så farlige endda.
Da jeg forleden besøgte DAO’s pakkecentral i Fredericia, fik jeg fortalt, at deres pakkescannere kan opfange de små pilleposer, som opioiderne ofte bliver sendt i. Men at de ikke gør det, fordi der ikke er et lovkrav om det.
Det er derfor på tide, at vi tager den bedste teknologi i brug, så stofferne kan stoppes, før de når ud til gaderne og kioskerne. Kravet skal gælde alle pakkecentraler, så pakkerne ikke ryger hen til dem, der ikke scanner efter stoffer.
USA har vist, hvor galt det kan gå.
Vi skylder vores unge at lære af amerikanernes fejl, før det er for sent.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Solgruppen, der blandt andet består af Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Meteorologiske Institut, udsendt nye retningslinjer for solbeskyttelse. Ifølge den opdaterede anbefaling bør alle bruge solcreme med mindst faktor 30 for at beskytte sig bedst muligt mod solens skadelige stråler.
Hudkræft i stigning – bedre solbeskyttelse er nødvendig
Over 20.000 danskere rammes hvert år af hud- og modermærkekræft, og tallet er stigende. Ni ud af ti tilfælde kunne ifølge Sundhedsstyrelsen være forebygget med bedre solvaner.
– Vi anbefaler nu, som de fleste andre lande i Europa, at du bruger solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Og brug solcreme som et supplement, og mere end du tror. Samtidig fastholder vi vores klare opfordring til at huske de andre solråd: Søg skygge, især mellem kl. 12 og 15. Brug solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når du er i solen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kresten Breddam i en pressemeddelelse.
Faktor 30 i stedet for 15
Den nye anbefaling om faktor 30 kommer, fordi mange ikke smører nok solcreme på, hvilket gør den faktiske beskyttelse lavere end forventet. Med den højere faktor sikres en mere effektiv beskyttelse, bemærker Sundhedsstyrelsen.
Solarier frarådes fortsat – unge er i særlig risiko
Solgruppen gentager sin skarpe advarsel mod brug af solarier, især for unge. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 14 procent af de 15-25-årige har været i solarium inden for det seneste år.
– Selvom vi kan se, at solariet igen er blevet mere populært blandt de unge, vil vi have færre til at gå i solarium. Risikoen for at få hud- og modermærkekræft senere i livet er højere, jo yngre man er, når man begynder at gå i solarie. Med mere oplysning håber vi, at færre – og særligt færre unge – vil gå i solarium, siger Kresten Breddam.
Danmark har i dag verdens næsthøjeste forekomst af modermærkekræft, kun overgået af Australien, hvor der er markant flere solskinstimer.
Kræftens Bekæmpelse: Indfør aldersgrænse for solariebrug
I modsætning til de fleste andre europæiske lande har Danmark ingen aldersgrænse for solariebrug. En ny rapport om unges solarievaner fra Kræftens Bekæmpelse viser, at næsten syv ud af ti solariebrugere i alderen 15-25 år var under 18 år, første gang de lagde sig i et solarium. Næsten hver tiende var blot mellem 9 og 13 år.
– Det er skræmmende, at debutalderen er så lav, for solariebrug øger risikoen for modermærkekræft markant. Jo yngre man er, jo farligere er det, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Han opfordrer til at indføre en 18-års aldersgrænse for solariebrug i Danmark.
– En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden, fastslår Peter Dalum.
Solbeskyttelse vigtig hele sommeren
Sundhedsstyrelsen understreger, at solbeskyttelse er vigtig i de måneder, hvor UV-indekset er over 3 – typisk fra april til september.
– Du kan undgå meget af solens UV-stråling, hvis du søger skygge, når solen er stærkest mellem kl. 12 og 15, lyder det i anbefalingerne.
Derudover opfordrer styrelsen til, at solhat og tøj bruges som en vigtig del af beskyttelsen.
Sundhedsstyrelsen har orienteret detailhandlen om de ændrede anbefalinger.
Udviklingstrupperne er blevet revideret, og der er kommet nye og spændende navne på både herre- og kvindesiden.
Nye og spændende navne har fundet vej til dette års udgave af udviklingstrupperne på både herre- og kvindesiden.
Udviklingstrupperne er resultatet af DanskHåndbold og Team Danmarks udviklingsstrategi, som siden 2018 har fokuseret på at identificere fremtidens A-landsholdsspillere ved at koncentrere udviklingsmidlerne til en begrænset gruppe spillere.
På kvindesiden er Clara Skyum og Julie Scaglione røget op i A-truppen, mens Alberte Ebler, Emma Ernst Gandrup og Clara Skøtt glider ud af udviklingstruppen.
I stedet er Cecilie Bjerre, Nanna Hinnerfeldt, Karen Klokker og Boline Laursen nu blevet tildelt en fast plads i udviklingstruppen.
– Tak til de spillere, som nu, af den ene eller anden årsag, ikke længere er en del af udviklingstruppen. Det har været en fornøjelse at arbejde med dem. Nu kigger vi ind i et nyt kuld af spændende spillere, som vi ser frem til at hjælpe videre i karrieren, siger Lars Jørgensen.
– Vi har valgt at tage stregspillerne Karen Klokker, Nanna Hinnerfeldt og Boline Laursen med denne gang. De er tre enormt spændende spillere, der allerede kan meget, men som vi ser et stort udviklingspotentiale i. Det er spillere, som kan bidrage i begge ender af banen på en position, som kræver store ressourcer at spille på, og som vi derfor skal være godt dækket ind på.
– Derudover er venstrebacken Cecilie Bjerre også med i truppen. Hun har et interessant skudpotentiale og kan lukke et forsvar op langt udefra. Hun er en sjælden type i Danmark med en meget tydelig spidskompetence, som vi glæder os til at videreudvikle, siger Lars Jørgensen.
To nye med hos mændene Hos mændene er det M21-landstræner Ulrik Kirkely, som har ansvaret for udviklingstruppen. Her bliver der sagt farvel til Mads Lenbroch, Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind. De tre sidstnævnte er rykket op i A-truppen.
– Vi er fra gruppen omkring udviklingstruppen altid glade for at se den udvikling, de unge spillere går igennem. Det gælder både i deres klubber, men også via hjælpen fra vores system i DanskHåndbold. Denne gang er det Mads Hoxer, Emil Madsen og Oskar Vind, der har taget nogle store skridt i deres unge karrierer de seneste sæsoner og derfor nu er en fast del af A-landsholdets bruttotrup, siger Ulrik Kirkely og tilføjer:
– Fløjspilleren Tobias Nielsen og stregspilleren Morten Kaalund bliver de nye ansigter, som vi glæder os til at hjælpe og rådgive sammen med de eksterne eksperter fra Team Danmark. Begge er spillere, vi har holdt godt øje med de seneste sæsoner, hvor de har vist, at de besidder en spændende fremtid, forklarer Ulrik Kirkely.
Udviklingstruppen, kvinder Louise Bak Jensen, Viborg HK Clara Bang, Skanderborg Håndbold Cecilie Bjerre, Ringkøbing Håndbold Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold Karen Klokker, Silkeborg Voel Boline Laursen, Skanderborg Håndbold
Efter en nervepirrende og dramatisk håndboldkamp mod Danmark, hvor Frankrig trak det længste strå og vandt 38-40. Men senere blev de franske spillere hurtigt en stor attraktion i Fredericia, da de festede på Doktor Herman i Gothersgade.
Franskmændene tiltrak stor opmærksomhed
Lørdag aften efter kampen mødte fredericianerne de franske spillere, da festede i Fredericia. Det blev hurtigt en snak blandt både lokale og tilrejsende. Det franske hold, som i forvejen var kendt for deres store stjernestatus på verdensplan, blev hurtigt et tilløbsstykke på den populære restaurant Doktor Herman i byen.
– Stemningen var fantastisk, og det var noget helt andet at se disse store håndboldstjerner så tæt på. Der var stor opmærksomhed omkring dem, og folk var begejstrede for at få en chance for at møde dem, fortæller den 20-årige Laura, der var til stede på stedet.
Dramaet på banen: Danmark tabte efter tæt opgør
Men inden festen på Doktor Herman begyndte, bød kampen på masser af drama og intensitet. Danmark, der indledte kampen med et forspring på 9-4, så ud til at have kontrol på kampen i første halvleg, der sluttede 17-16 til Danmark. Mathias Gidsel var i topform og scorede hele ti mål i kampen, men Frankrig, anført af stjerneskytten Dika Mem, kom stærkt tilbage.
I anden halvleg arbejdede de franske spillere sig hurtigt tilbage i kampen og udlignede til 21-21. Kort efter tog de føringen, og på trods af en flot dansk udligning ved 35-35, trak Frankrig alligevel det længste strå og vandt 38-40.
Afslutning med en festlig aften i Fredericia
Mens kampen og dens drama forblev et stort samtaleemne i Fredericia, valgte de franske spillere at afslutte deres aften i byen, hvor de tiltrak både lokalbefolkning og håndboldfans. Stemningen var afslappet, og de franske stjerner var glade for at kunne nyde deres sejr og Fredericia på en anderledes måde.
Det blev en fest for både spillere og tilskuere, og byens håndboldfans vil huske lørdagens opgør som en aften med både intens håndbold og en festlig afslutning, hvor de franske spillere gav Fredericia et smukt minde om en aften fyldt med både sport og samvær.
Fredericia Havn er i gang med en betydelig udvikling, der ikke blot skal sikre havnens vækst, men også understøtte en grønnere fremtid. Havnedirektør Rune D. Rasmussen guider os gennem den transformative proces, som Fredericia Havn gennemgår, og fortæller om de nye projekter, der skal sikre havnens fortsatte relevans og økonomiske bæredygtighed.
“Vi opererer på max kapacitet,” siger Rune D. Rasmussen, da han viser os rundt på havnen i sin bil. En af de største udfordringer for havnen har været den eksisterende containerterminal, der har været presset på kapaciteten. Men en omfattende havneudvidelse er på vej, og det bliver et væsentligt skridt mod at kunne håndtere flere skibe og samtidig øge effektiviteten.
“Når vi kommer til en højde på tre containere, bliver det mindre effektivt at arbejde. Det er netop her, at udvidelsen vil spille en vigtig rolle. Vi skal kunne håndtere flere skibe og øge kapaciteten,” forklarer Rune D. Rasmussen, mens vi kører forbi den eksisterende containerterminal.
Udvidelsen af havnen skal sikre, at Fredericia Havn fortsat kan være en af de vigtigste aktører i Danmark, når det gælder transport og logistik. “Der er stadig mere arbejde, end den eksisterende terminal kan håndtere. Vi kan ikke bare sætte flere kraner ind, fordi der er en grænse for, hvor meget udstyr, vi kan have til at operere samtidigt,” siger Rasmussen.
En af de centrale faktorer i udviklingen af Fredericia Havn er elektrificeringen. Havnen arbejder på at indføre landstrøm, hvilket er et skridt mod at gøre havnen mere bæredygtig og reducere CO2-udledningen. “Vi har allerede forberedt tre tilkoblingspunkter til landstrøm langs kajen, og vi investerer i at få flere elektrificerede køretøjer ind. Men den største udfordring er at få tilstrækkelig strøm og ampere,” siger Rasmussen.
“Det er ikke kun et krav, det er en nødvendighed. Vi er nødt til at elektrificere vores virksomhed og vores kunders udstyr, og det kræver enorm planlægning og investeringer,” tilføjer han.
Fredericia Havn har også store ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. “Det er et mål, vi har haft fra starten af. Vi skal sikre, at Fredericia Havn har en rolle i fremtidens Danmark, som et centrum for bæredygtighed og logistik. Det betyder, at vi ikke kun skal tænke på transport og containerhåndtering, men også på, hvordan vi kan integrere grønnere løsninger i vores arbejde,” forklarer Rasmussen.
Som et led i denne omstilling har havnen fokus på at arbejde med CCS (Carbon Capture and Storage) og CCUS (Carbon Capture, Utilization, and Storage), der skal spille en stor rolle i den fremtidige bæredygtige energiudvikling. “Vi skal fortsat arbejde med raffineri, men vi er også i gang med at udvikle mere bæredygtige brændstoffer og gasprodukter, som en del af den grønne omstilling,” siger han.
Fra industriby til grønt transport- og logistikcenter
Fredericia har længe været kendt som en industriby, men med fremtidens udfordringer skal byen omstille sig til nye forretningsområder. “Vi ved, at olieindustrien er på vej ud, og vi skal finde alternativer. Transport og logistik bliver et af de nye ben for Fredericia Havn. Vi er nødt til at tilpasse os og finde løsninger, der kan sikre havnens vækst de næste mange år,” understreger Rasmussen.
Han ser derfor en stor rolle for havnen i de kommende år, hvor eksport og import, samt grøn teknologi og infrastruktur, bliver en væsentlig drivkraft for havnens fremtid. “ADP og Fredericia Havn skal fortsat spille en stor rolle i Danmark, og vi har kompetencerne og specialisterne til at gøre det,” siger Rasmussen.
Rune D. Rasmussen understreger vigtigheden af samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsliv. “Vi skal sikre, at Fredericia Havn forbliver økonomisk bæredygtig, og vi har formået at kombinere de bedste af begge verdener. Det offentlige og private erhvervsliv skal arbejde tæt sammen for at få det til at lykkes,” forklarer han.
Han peger på den professionelle styring, der er nødvendig for at sikre vækst og udvikling, samtidig med at man lytter til kunderne og forstår markedets behov. “Det handler om at have en professionel bestyrelse, dokumentation og at være på forkant med, hvad der sker i markedet.”
Rune D. Rasmussen ser fremtiden som både udfordrende og lovende. “Vi har ambitioner om at være en af de mest moderne og bæredygtige havne i Danmark. Det kræver hårdt arbejde og samarbejde, men vi er på rette vej,” afslutter han.
Med udvidelsen af havnen, investeringer i bæredygtighed og en stadig stærkere position som transport- og logistikcenter ser fremtiden lys ud for Fredericia Havn, der ikke kun skal fortsætte som en central spiller i Danmark, men også bidrage til den grønne omstilling og fremtidens logistikbehov.
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede har igangsat i Region Syddanmark. Der er stadig stor forskel på lægedækningen i regionen, ligesom en række andre områder kræver et stort fokus på de kommende år.
– Nu har vi jo i regionen haft et fokus på de nære sundhedstilbud igennem mange år. Det er også derfor, vi har sundhedshuset så mange steder i regionen, som vi har. Vi har også et sundhedshus her i Fredericia, som er meget velfungerende, som har været her i mange år, fortæller Pernelle Jensen og understreger, at det er netop den vej, som sundhedsreformen fremadrettet skal følge.
Reformen sætter nemlig fokus på, at flere sundhedstilbud skal ud til borgerne, tættere på der, hvor de bor. Pernelle Jensen er glad for reformens fokus, da det stemmer overens med den retning, hun og hendes kolleger allerede har arbejdet i. Reformen sigter mod at flytte flere sundhedstilbud ud til borgerne, hvilket betyder, at almindelig praksis får en større rolle, mens sygehusene får en mindre.
– Sygehusene har en lidt mindre rolle. Der, hvor sygehusene er nævnt, er det jo mere for, at de skal lette almindelig praksis, forklarer Jensen og peger på, at dette vil give borgerne nemmere adgang til deres sundhedstilbud. Hun understreger, at der er borgere i regionen, som har langt til et sygehus, og derfor er det en stor fordel for dem, at de kan få tilbudt behandling tættere på deres hjem.
– Så at kunne komme op på et sundhedshus i stedet for, er rigtig godt for den enkelte. Jeg tror også, at det er godt for den enkelte borger, at det kommer ud nært, fordi så er der nemmere adgang til ens sundhedstilbud.
I reformen er der også blevet lagt vægt på demensudredning, som Pernelle Jensen ser som et positivt skridt. Hun forklarer, at vi i dag ser flere ældre med demens, og at der er lange ventelister til demensudredning.
– Der kommer flere og flere ældre med demens, og der er lange ventelister på demensudredning, siger hun og påpeger, at det er en af de ting, som sundhedsreformen forsøger at adressere. Reformen lægger op til, at demensudredning kan foregå tættere på borgerens hjem, og at opgaver som disse kan udføres i almen praksis.
– Det tror jeg kommer til at betyde, at ventetiderne på demensudredning bliver lavere. Det er det, der er behov for.
Pernelle Jensen erkender, at der er nogle udfordringer ved den måde, sundhedsrådene i fremtiden vil blive organiseret. Hun udtrykker bekymring for, at de fire sundhedsråd i Region Syddanmark kan ende med at skabe forskellige løsninger, hvilket kan føre til uensartede tilbud i regionen.
– Det er en af udfordringerne ved det at have fire sundhedsråd, fordi udfordringerne i de lokale områder, vi har, er jo vidt forskellige, siger Jensen og nævner, at lægedækningen er forskellig i forskellige dele af regionen. I Trekantområdet har vi en fin lægedækning, det har de jo også på Fyn. Men hvis man går ned i Sønderjylland, så kniber det med at få almindeligt praktiserende læger, forklarer hun og påpeger, at det er vigtigt, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men fortsætter med at samarbejde på tværs af regionen.
– Der skal vi jo passe på, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men at man også, som man gør i dag, er villige til at flytte nogle hoveduddannelsestillinger fra den ene del af regionen til den anden del af regionen, for at sikre, at der er en god dækning af den almindeligt praktiserende læge også i Sønderjylland.
Pernelle Jensen er også bekymret for, at sundhedsreformen, der lægger op til at flytte flere opgaver ud til de nære sundhedstilbud, kan føre til økonomisk pres på sygehusene.
– Jeg er lidt bekymret for økonomien i det, siger Jensen. Hun understreger, at det er vigtigt, at de nære sundhedstilbud ikke bare bliver en byrde for sygehusene, men reelt aflaster dem. De ting, der bliver flyttet ud, skal jo aflaste sygehuset, siger hun og påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedsreformens økonomiske incitamenter ikke resulterer i øget pres på sygehusene. Vi skal jo være helt sikre på, at det så også aflaster. Sygehusene, fordi ellers så bliver sundhedsøkonomien på sygehuset endnu mere presset, forklarer hun og understreger, at de positive tiltag i sundhedsreformen også skal afbalanceres med en opmærksomhed på sygehusenes økonomi.
– Vi skal bare ikke glemme, at vi også har brug for en økonomi på sygehusene, siger hun og påpeger, at det politiske arbejde fremadrettet skal fokusere på at sikre en god balance mellem de nære sundhedstilbud og sygehusenes økonomi. Jeg synes, det er enormt positivt, at vi kigger på nær sundhed, siger Pernelle Jensen og fortæller, at udviklingen af sundhedshuse og lokale sundhedstilbud er et skridt i den rigtige retning.
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark Pernelle Jensen (V) ser sundhedsreformen som en naturlig fortsættelse af det arbejde, man allerede har igangsat i Region Syddanmark. Der er stadig stor forskel på lægedækningen i regionen, ligesom en række andre områder kræver et stort fokus på de kommende år.
– Nu har vi jo i regionen haft et fokus på de nære sundhedstilbud igennem mange år. Det er også derfor, vi har sundhedshuset så mange steder i regionen, som vi har. Vi har også et sundhedshus her i Fredericia, som er meget velfungerende, som har været her i mange år, fortæller Pernelle Jensen og understreger, at det er netop den vej, som sundhedsreformen fremadrettet skal følge.
Reformen sætter nemlig fokus på, at flere sundhedstilbud skal ud til borgerne, tættere på der, hvor de bor. Pernelle Jensen er glad for reformens fokus, da det stemmer overens med den retning, hun og hendes kolleger allerede har arbejdet i. Reformen sigter mod at flytte flere sundhedstilbud ud til borgerne, hvilket betyder, at almindelig praksis får en større rolle, mens sygehusene får en mindre.
– Sygehusene har en lidt mindre rolle. Der, hvor sygehusene er nævnt, er det jo mere for, at de skal lette almindelig praksis, forklarer Jensen og peger på, at dette vil give borgerne nemmere adgang til deres sundhedstilbud. Hun understreger, at der er borgere i regionen, som har langt til et sygehus, og derfor er det en stor fordel for dem, at de kan få tilbudt behandling tættere på deres hjem.
– Så at kunne komme op på et sundhedshus i stedet for, er rigtig godt for den enkelte. Jeg tror også, at det er godt for den enkelte borger, at det bliver kommet ud nært, fordi så er der nemmere adgang til ens sundhedstilbud.
I reformen er der også blevet lagt vægt på demensudredning, som Pernelle Jensen ser som et positivt skridt. Hun forklarer, at vi i dag ser flere ældre med demens, og at der er lange ventelister til demensudredning.
– Der kommer flere og flere ældre med demens, og der er lange ventelister på demensudredning, siger hun og påpeger, at det er en af de ting, som sundhedsreformen forsøger at adressere. Reformen lægger op til, at demensudredning kan foregå tættere på borgerens hjem, og at opgaver som disse kan udføres i almen praksis.
– Det tror jeg kommer til at betyde, at ventetiderne på demensudredning bliver lavere. Det er det, der er behov for.
Pernelle Jensen erkender, at der er nogle udfordringer ved den måde, sundhedsrådene i fremtiden vil blive organiseret. Hun udtrykker bekymring for, at de fire sundhedsråd i Region Syddanmark kan ende med at skabe forskellige løsninger, hvilket kan føre til uensartede tilbud i regionen.
– Det er en af udfordringerne ved det at have fire sundhedsråd, fordi udfordringerne i de lokale områder, vi har, er jo vidt forskellige, siger Jensen og nævner, at lægedækningen er forskellig i forskellige dele af regionen. I Trekantområdet har vi en fin lægedækning, det har de jo også på Fyn. Men hvis man går ned i Sønderjylland, så kniber det med at få almindeligt praktiserende læger, forklarer hun og påpeger, at det er vigtigt, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men fortsætter med at samarbejde på tværs af regionen.
– Der skal vi jo passe på, at sundhedsrådene ikke lukker sig om sig selv, men at man også, som man gør i dag, er villige til at flytte nogle hoveduddannelsestillinger fra den ene del af regionen til den anden del af regionen, for at sikre, at der er en god dækning af den almindeligt praktiserende læge også i Sønderjylland.
Pernelle Jensen er også bekymret for, at sundhedsreformen, der lægger op til at flytte flere opgaver ud til de nære sundhedstilbud, kan føre til økonomisk pres på sygehusene.
– Jeg er lidt bekymret for økonomien i det, siger Jensen. Hun understreger, at det er vigtigt, at de nære sundhedstilbud ikke bare bliver en byrde for sygehusene, men reelt aflaster dem. De ting, der bliver flyttet ud, skal jo aflaste sygehuset, siger hun og påpeger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedsreformens økonomiske incitamenter ikke resulterer i øget pres på sygehusene. Vi skal jo være helt sikre på, at det så også aflaster. Sygehusene, fordi ellers så bliver sundhedsøkonomien på sygehuset endnu mere presset, forklarer hun og understreger, at de positive tiltag i sundhedsreformen også skal afbalanceres med en opmærksomhed på sygehusenes økonomi.
– Vi skal bare ikke glemme, at vi også har brug for en økonomi på sygehusene, siger hun og påpeger, at det politiske arbejde fremadrettet skal fokusere på at sikre en god balance mellem de nære sundhedstilbud og sygehusenes økonomi. Jeg synes, det er enormt positivt, at vi kigger på nær sundhed, siger Pernelle Jensen og fortæller, at udviklingen af sundhedshuse og lokale sundhedstilbud er et skridt i den rigtige retning.
Byens Rens blev torsdag aften hædret som vinder af årets iværksætterpris 2024 ved Business Fredericias velbesøgte generalforsamling i MesseC. Prisen blev uddelt som en anerkendelse af virksomhedens bemærkelsesværdige genopbygning efter konkurs i starten af 2023 og dens nuværende succes.
Byens Rens har ikke blot rejst sig efter en turbulent periode, men kører nu på fulde omdrejninger. Det er blevet bemærket af Business Fredericia, som med denne pris skriver virksomheden ind i rækken af tidligere vindere som Michella Meyer (Respirationsvagten ApS og SoSu Vikaren ApS), Areewan Erlandsen (Restaurant Ene) og Brugteski ApS.
Iværksætterprisen blev overrakt af Business Fredericias iværksætterkonsulent, Stephen Bihl, der roste årets vinder for vedholdenhed og evnen til at navigere gennem både op- og nedture.
– Vi har fundet en vinder, som er utrolig vedholdende. Han har oplevet både udfordringer og succes, men i stedet for at give op, fik han på blot fem dage sat en rekonstruktion i gang. I dag har han kunder i hele Danmark, beskæftiger 64 medarbejdere – herunder mange unge og personer, der står på kanten af arbejdsmarkedet – og har haft et overskud på 1,1 million kroner før skat, sagde Stephen Bihl ved overrækkelsen.
Ricky Kenbjerg, der er indehaver af Byens Rens, var tydeligt rørt over anerkendelsen.
– Tak for denne pris. Jeg er utrolig stolt og meget, meget glad. Det er vildt. Vejen til iværksætteri har ikke altid været nem, så det her føles som et stort skulderklap. Men jeg står ikke alene – vi er 67 medarbejdere, og jeg ser mig selv som dirigenten for et fantastisk orkester. 65 af mine medarbejdere stod uden for arbejdsmarkedet, inden de fik job hos os. Vi repræsenterer 11 nationaliteter, har 25 unge medarbejdere og en utrolig stærk kultur. I denne organisation kan vi løfte hvad som helst, sagde han og fortsatte:
– Jeg glæder mig til at komme hjem og fortælle dem det – jeg ved, de vil være lige så stolte, som jeg er.
Bent Jensen: Ti år med vækst og udvikling
Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, brugte generalforsamlingen til at reflektere over de seneste ti år og den udvikling, Fredericia har gennemgået. Han fremhævede, hvordan byen er gået fra at være en traditionel industriby til en moderne erhvervsmetropole med stærke netværk og en fælles forståelse mellem erhvervsliv og kommune.
– Vi har ikke blot fulgt udviklingen – vi har drevet den. Fredericia har bevæget sig fra en industriby med sorte skorstene til en dynamisk by, hvor virksomheder etablerer sig, og mennesker ønsker at bo. Det er et resultat af et stærkt samarbejde mellem virksomheder, kommune og Business Fredericia, sagde han.
Han fremhævede særligt afskaffelsen af dækningsafgiften som et konkret eksempel på, hvordan Business Fredericia har arbejdet målrettet for at skabe bedre vilkår for erhvervslivet.
– Det var en barriere for vækst og en ekstra skat på virksomhederne – men nu er den væk. Det giver bedre betingelser for investeringer og skaber en by, hvor erhvervslivet tør satse, sagde han.
Bent Jensen afsluttede med at se fremad og understregede, at arbejdet langt fra er færdigt.
– De næste ti år bliver mindst lige så vigtige som de forgangne. Vi har skabt en stærk platform – nu handler det om at bygge videre og sikre, at Fredericia fortsætter med at være en attraktiv erhvervsby, sagde han.
Kristian Bendix Drejer: Fredericia skal fortsætte fremdriften
Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer præsenterede ved generalforsamlingen en status på Business Fredericias arbejde og en retning for fremtiden. Han lagde vægt på, at organisationen nu står over for det sidste år af den nuværende strategi, og at der til næste års generalforsamling vil blive præsenteret et nyt oplæg for, hvad der skal ske fra 2026 og frem.
– Vi er i gang med 2025, hvilket betyder, at vi er inde i det sidste år af den nuværende strategi. Til næste års generalforsamling vil der ligge et nyt oplæg til, hvad der skal ske fra 2026 og frem. Det arbejde vil vi tage fat på i slutningen af året eller i starten af det nye år, så det er klar til generalforsamlingen, sagde han.
Han fremhævede også det store arbejde, som Business Fredericias medarbejdere lægger i organisationen.
– Før jeg starter, vil jeg gerne sige, at det i høj grad er mine medarbejdere, der udfører og lægger krop på de her indsatser. Derfor synes jeg, de fortjener at komme på skærmen, for det er dem, der i det daglige gør det muligt for mig at stå her og præsentere tal og data om, hvor langt vi er nået. Så en stor tak til mine medarbejdere for det arbejde, de laver, sagde han.
Bosætning er blevet et nyt indsatsområde, hvor Business Fredericia har fået en øget rolle i samarbejde med kommunen.
– I midten af vores arbejde kommer nu et nyt spændende område – bosætning. Det har vi nu trukket ind i vores strategi. Kommunen har vist stor tillid til os og troet på, at vi kan løfte det i samarbejde med dem. Derfor har vi ansat en ny medarbejder på området, og vi har store forventninger til, hvordan det kan spille sammen med vores øvrige indsatsområder, forklarede Kristian Bendix Drejer.
Afslutningsvis pegede han på, at Business Fredericia fortsat vil arbejde for at sikre gode vilkår for virksomhederne, blandt andet gennem bedre infrastruktur og en stærkere erhvervsservice.
– Vi har bevist, at vi kan skabe resultater, når vi arbejder sammen. Nu handler det om at fastholde momentum og tage de næste skridt mod en endnu stærkere by, sagde Kristian Bendix Drejer.
Christian Bro: En stærk erhvervsorganisation har gjort en forskel
Borgmester Christian Bro (A) brugte sin tale ved Business Fredericias generalforsamling til at anerkende organisationens betydning for erhvervslivet i Fredericia. Han fremhævede, at de beslutninger, der blev truffet for ti år siden, har rykket byen markant.
– Det her var ikke lykkedes uden en stærk erhvervsorganisation. Business Fredericia har samlet erhvervslivet, skabt netværk og styrket samarbejdet mellem virksomheder og kommune. Vi står i dag med en organisation, hvor virksomhederne ved, hvor de skal henvende sig, og hvor kommunen ved, hvem de skal tale med,” sagde han.
Han nævnte også, at Business Fredericia har spillet en central rolle i udviklingen af Fredericia som erhvervsby og pegede på ADP’s vækst som en del af denne strategi.
– Vi etablerede ikke kun en erhvervsorganisation som Business Fredericia – vi slap også ADP løs. ADP blev sat i spidsen som lokomotivet, der har drevet hele udviklingen i Danmark C-området. Samtidig ændrede vi de planer, som det tidligere byråd havde lagt. Planer, der oprindeligt havde fokus på vidensarbejdspladser, men som vi justerede for at udnytte Fredericias DNA – transport og logistik, sagde han.
Selvom der blev valgt en anden vej, har det ikke betydet et fravalg af vidensarbejdspladser, tværtimod.
– Det betyder dog ikke, at vi ikke har tiltrukket vidensarbejdspladser. Tværtimod. Vi har skabt et kloster af ingeniører og specialister, blandt andet i Energinet og DEMA International, og jeg har besøgt rigtig mange andre virksomheder med lignende profiler,” sagde han.
Han afsluttede sin tale med en opfordring til, at erhvervslivet deltager aktivt i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse, så Fredericia kan få en mere retvisende placering i analysen.
– I DI’s erhvervsklimaundersøgelse har vi på den gode side af 500 virksomheder, der kan deltage. Sidste år var der 79, der valgte at gøre det. Og nu ved jeg jo, at flere virksomheder har mere end ét CVR-nummer. Jeg ved i hvert fald om én virksomhed, der har udfyldt fem af besvarelserne. Så de 79 virksomheder er måske i virkeligheden endnu færre, sagde han og fortsatte:
– Derfor kommer der nu en hjemmeopgave. Skulle vi ikke blive enige om, at vi ikke bare vil hæve Fredericias placering i erhvervsklimaundersøgelsen – men også blive den kommune i Danmark, der har den største svarprocent?
Overskud og valg af bestyrelse
På generalforsamlingen blev Business Fredericias regnskab gennemgået. Det blev fremlagt af Carsten Pedersen fra RSM Danmark og viste et overskud på 39.589 kroner.
Bestyrelsen består efter generalforsamlingen af:
Bent Jensen, formand, direktør i T. Hansen Gruppen A/S
Grete Højgaard, næstformand, adm. direktør i MESSE C og formand for Experience Fredericia
Dennis Grønnebech, Føtex, Prinsessegade næstformand for Fredericia Shopping
Michael Sønderskov, advokat i Advokatgruppen Fredericia
Jesper Bjerrisgaard, Tefax ApS og formand for Fredericia Håndværkerforening
Reimund Steffensenb, formand for Fredericia Transport & Logistik
Carsten Hänel, CEO i Orkla Foods Danmark A/S
Finn Muus, direktør i Boligkontoret Fredericia
Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S
Finn Bjørn Schousboe, administrerende direktør for Crossbridge Energy
Jens Gamauf Madsen, direktør for IBC
Fredericia Kommune er repræsenteret i bestyrelsen ved:
