6.9 C
Copenhagen
lørdag 8. november 2025

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis fusionen gennemføres, bliver Middelfart Sparekasse det fortsættende selskab. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan behandles efter den forenklede procedure.

Transaktionen er omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart og 16 filialer på Fyn, i Jylland og i København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen cirka 99.000 kunder og tilbyder traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, herunder indlån, udlån, garantier samt rådgivning i realkredit, investering, pension og forsikring.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense, 7 filialer og 3 erhvervscentre på Fyn. Per 31. marts 2025 havde banken cirka 26.000 kunder og tilbyder tilsvarende klassiske bankydelser til både private og erhverv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende eventuelle bemærkninger til den anmeldte fusion senest 12. november klokken 12. Bemærkninger kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

»Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure,« fremgår det af meddelelsen.

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

Fredericia pressede mestrene – men måtte se sig slået i Parken

0

Der var både mod, kvalitet og dramatik, da FC Fredericia for første gang nogensinde spillede i Parken. Oprykkerne leverede en kamp, der længe stod på vippen, men måtte til sidst se sig slået 3-2 af FC København i en intens lørdagskamp i 3F Superligaen.

Kampen begyndte, som man kunne forvente på nationalarenaen. FCK tog initiativet, mens Fredericia stod kompakt og lurede på omstillinger. Alligevel var det gæsterne, der først viste tænder, da Moses Opondo og Emilio Simonsen i fællesskab fik skabt kampens første store mulighed, som FCK-keeper Dominik Kotarski måtte redde. Afslutningen fr Simonsen manglende lige det sidste.

Efter 21 minutter fik hjemmeholdet dog hul på bylden. Et indlæg fra Elias Achouri blev rettet af, og Viktor Claesson prikkede bolden i mål med hælen til 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor FC Fredericia holdt sig flot inde i kampen og endda tvang Kotarski til flere redninger.

Fem minutter efter pausen blev kampen for alvor spændende. Gustav Marcussen blev nedlagt i feltet, og dommer Sandi Putros pegede på pletten. Marcussen tog selv straffesparket og udplacerede Kotarski sikkert til 1-1 – og gav dermed Fredericia håb om en stor overraskelse.

Men glæden varede kort. Blot fire minutter senere begik Opondo et straffespark i den anden ende, og Youssoufa Moukoko sendte FCK tilbage i front med et sikkert spark i hjørnet til 2-1. Mattias Lamhauge gættede rigtigt, men kunne ikke nå bolden.

Fredericia stod fortsat godt imod og forsøgte at true hjemmeholdet, men i det 78. minut blev forskellen i kynisme tydelig. Mohamed Elyounoussi fandt Junnosuke Suzuki på kanten af feltet, og den japanske forsvarer sendte bolden i nettet til 3-1.

De fleste troede, kampen var afgjort, men FC Fredericia nægtede at give op. Seks minutter før tid udnyttede Oscar Buch en fejl i FCK-forsvaret, da Suzuki sendte en fejlaflevering direkte ud i fødderne på indskiftede Emil Dall, som lagde den videre til Buch. Han sparkede bolden forbi Kotarski og skabte ny spænding ved stillingen 3-2.

I kampens slutfase pressede FC Fredericia på for udligningen. Jeppe Kudsk fik en hovedstødschance i overtiden, men bolden gik over mål, og kort efter fløjtede Sandi Putros af.

FC København hentede dermed sin første hjemmesejr i Superligaen siden juli mod Vejle Boldklub og brød en frustrerende stime uden sejr i Parken. For FC Fredericia blev det ottende nederlag i træk, men præstationen viste, at holdet stadig har både fight og tro – og at de kan måle sig med landets bedste, når alt går op i en højere enhed.

FC Fredericia spiller igen søndag den 9. november, hvor modstanderen er Viborg FF.

LEDER: Forvaltningens valg

0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Slagsmål foran McDonald’s og indbrud med tyvekoster i Odense – se døgnets vilde sager

0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi blev tirsdag kaldt ud til flere markante hændelser – fra slagsmål midt i myldretiden ved banegården i Odense til indbrud med stjålne værktøjer og sølvtøj.

Slagsmål foran McDonald’s og 7-Eleven
Der opstod tumult ved Odense Banegård tirsdag eftermiddag. Ifølge politiet blev der slået og råbt mellem flere personer foran McDonald’s og 7-Eleven på Østre Stationsvej.

En patrulje var hurtigt fremme, og to mænd fra Odense – på henholdsvis 42 og 52 år – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud i midtbyen – tyve stjal tøj, kasketter og værktøj
Kort før midnat blev der begået indbrud i Nedergade i Odense. Ukendte gerningsmænd havde klippet et hegn over og brudt en dør op. Fra stedet blev der stjålet tøj, kasketter og værktøj.

Flere indbrud i boliger på Fyn
På Strandparken i Middelfart blev der begået indbrud i en bolig, hvor en rude var blevet knust. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Martofte blev der også anmeldt indbrud – denne gang på Søvej, hvor et vindue var brudt op. I Odense S blev der stjålet byggematerialer og værktøj fra et hus på Nr. Lyndelse Vej samt smykker og sølvtøj fra et hjem på Havremarken.

Narkosager og hærværk
Tirsdag aften blev to mænd på 29 og 32 år fra Odense sigtet i Fyrreparken for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Senere på aftenen – klokken 22.50 – blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for samme lovovertrædelse på Parkvej.

I Kerteminde blev der i tidsrummet mellem klokken 17 og 20 begået hærværk på et offentligt toilet på Strandvejen, hvor ukendte gerningsmænd sparkede en gipsvæg i stykker.

I Svendborg blev der anmeldt hærværk i Byparken, hvor alle fire dæk på en bil var punkteret.

Endelig blev fire valgplakater ødelagt på Vinkelvej i Odense S – formentlig med en ukendt genstand.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.