7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Venstre satser på de unge stemmer i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Når borgerne i Fredericia den 18. november skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, stiller Venstre med det største kandidatfelt i partiets historie i byen. Hele 19 kandidater er på listen, og blandt dem er nye og yngre kræfter, som partiet ser som en vigtig del af fremtidens Fredericia.

Byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv er en del af Venstres nuværende byrådsgruppe, præsenterede stolt et af de nye ansigter, byrådskandidat Lasse Hildingberg. »Vi har været heldige og dygtige at få unge kandidater til at købe ind på vores projekt med Fredericia Kommune. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun overlader scenen til os fem, der sidder i byrådet i dag, men også giver plads til nye og unge, så de får taletid og erfaring« sagde han.

For Lasse Hildingberg er motivationen klar. »Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at gøre en forskel i den by, hvor jeg er født og opvokset, og hvor jeg har planer om at blive resten af mit liv. Vi har set, hvor meget ustabilitet der har været de seneste år. Vi har brug for ro og stabilitet, og det tror jeg, at jeg kan bidrage til med mine kompetencer og min tilgang til tingene« sagde han.

Han peger på, at alderssammensætningen i det nuværende byråd også har spillet ind i hans beslutning. »Jeg synes, det er sundt at få yngre kræfter ind. Jeg tror på, at det giver et bedre og mere nuanceret billede af kommunen, som vi alle sammen elsker. Hvis man kan tage ansvar, så skal man også tage ansvar, og derfor har jeg valgt at gå ind i det her« sagde han.

Hildingberg har selv en baggrund i foreningslivet, hvor han i mange år har arbejdet frivilligt. »Jeg har siddet i idrætsrådet og ønsker at gøre en forskel for fællesskaberne i Fredericia. Vi skal have et stærkt foreningsliv, hvor der er plads til alle. Jeg vil især kæmpe for, at parasporten bliver inkluderet bedre i Fredericia, for det synes jeg er et problem i dag« sagde han.

For Niels Martin Vind er det en styrke, at Venstre både kan præsentere erfarne politikere og nye kandidater med friske idéer. »Jeg synes, det er fedt, når nye kandidater kommer til med nye perspektiver. Det gælder ikke kun unge, men også ældre, der er nye i politik. Tingene ændrer sig hele tiden, og derfor skal vi have rotation i byrådet. Man skal ikke bare sidde fast i, at det prøvede vi for 15 år siden, så det gider vi ikke igen. Jeg ser det som en styrke, at vi har både erfaring og fornyelse« sagde han.

Borgerinddragelse er et tema, der fylder meget for Venstres nye kandidat. »Vi skal sikre, at borgerne får en reel medbestemmelse og indflydelse på de ting, der sker. Byrådet og kommunen er der for borgerne og ikke omvendt. Det nytter ikke noget, at rådhuset lukker sig om sig selv« sagde Lasse Hildingberg.

Han løftede også blikket fremad. »Mit håb for Fredericia om 20 år er, at vi fortsat har råd til at lave de nødvendige investeringer i ældrepleje, i skoler og i daginstitutioner. Det er der, fremtiden starter. Men det kræver også, at vi får de indtægter, der skal til, så vi kan betale for den velfærd, vi ønsker« sagde han.

Og hvis skæbnen på mærkelig vis en dag skulle gøre ham til borgmester, har han en klar prioritering. »Jeg ville starte med at skabe et overblik over, hvordan det hele hænger sammen. På den måde kan man undgå lappeløsninger og i stedet skabe en kommune, der er rig på fællesskaber og med de nødvendige indtægter til at sikre en god velfærd. Det er nogle af de ting, jeg vil arbejde meget for« sagde han.

For Niels Martin Vind er det vigtigt, at unge som Lasse også får en stemme i debatten om bosætning. »Det er vigtigt, at de unge føler sig repræsenteret. Når unge ser, at der sidder folk på deres egen alder i byrådet, så kan de også selv få lyst til at engagere sig. Det giver et mere repræsentativt byråd, og det er sundt for demokratiet« sagde han.

Valgkampen står for døren, og for de nye kandidater er det en tid, de ser frem til. »Jeg glæder mig til valgkampen. Jeg sagde allerede for et år siden, at jeg ville stille op, og jeg har glædet mig lige siden. Vi går til valg på ordentlighed, og jeg tror, det bliver en spændende og sjov valgkamp. Jeg ser frem til at møde borgerne, hænge plakater op og få dialogen i gang« sagde Lasse Hildingberg.

Niels Martin Vind understregede, at Venstre i Fredericia netop dyrker fællesskabet – også i selve valgkampen. »Vi tager ud som et hold. Vi hjælper hinanden med plakaterne, vi har familierne med, børn og venner. Det handler ikke kun om den enkelte kandidat, men om at Venstre samlet får et godt valg. Det vigtigste er, at partiet står stærkt, og så arbejder vi videre for Fredericia, uanset hvem der bliver valgt« sagde han.

De unge stemmer satte ord på Ungeløftet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Midt i de store taler fra ministre, borgmester og erhvervsfolk var det to unge stemmer, der satte tonen for lanceringen af Ungeløftet i Middelfart. På scenen i Kabel 29 delte Nana og Oliver deres personlige historier, og de gjorde det med en ærlighed og sårbarhed, der rørte alle i salen.

Projektleder for Ungeløftet i Middelfart, Vesna Grell, lagde op til deres indlæg med ordene »I dag skal vi høre de vigtigste stemmer, nemlig de unges stemmer«. Og da Nanna tog mikrofonen, var det med en fortælling, der gik tæt på.

»Jeg er 20 år gammel, og jeg kommer her fra Middelfart. Jeg er kommet på FGU, fordi jeg havde det rigtig svært før. Jeg blev ramt af depression og blev mobbet utrolig meget, både af elever og lærere. Jeg blev låst inde i et kopirum, fik taget min madpakke, og jeg fik at vide, at jeg aldrig nogensinde ville blive til noget. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at være her på jorden mere« fortalte hun.

Hun beskrev, hvordan hun mistede tilliden til voksne, men også hvordan hun fandt den igen. »Det hjalp mig at komme på opholdssted og senere på efterskole, hvor jeg oplevede, at mennesker faktisk ville mig det godt. På FGU har jeg fået mod på at skabe nye relationer, og jeg tør i dag at spørge om hjælp, når jeg har brug for det. Jeg oplever, at lærerne vil os, og at de er omsorgsfulde. Det er jeg virkelig taknemmelig for« sagde hun.

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd og Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard underskrev “Ungeløftet”

Nanna fortalte også, hvordan frivilligt arbejde i Dystopia Entertainment har givet hende en følelse af at høre til. »Det fællesskab har ændret mit liv og givet mig en følelse af at være en del af noget større. I dag kæmper jeg stadig med depression, men jeg er et meget bedre sted, fordi jeg har fundet fællesskaber, hvor jeg kan være mig selv« sagde hun.

Herefter læste hun sin ven Olivers tale op. Oliver, 23 år og fra Middelfart, havde betroet hende sin historie.

»Jeg kom på FGU, fordi jeg var psykisk syg. Jeg fik aldrig min afgangsprøve i folkeskolen, og jeg ville gerne tage den på FGU. Jeg blev mobbet meget, blandt andet fordi jeg var ordblind. Lærerne forstod mig ikke, og jeg fik ingen hjælp. Det gjorde mig syg og gav mig en depression« stod der i Olivers ord.

Men også han oplevede, at FGU ændrede alt. »Her bliver jeg mødt på en helt anden måde. Lærerne er omsorgsfulde og forstående, og det betyder rigtig meget. Jeg har fået gode venner her, og det har gjort mig godt. Det har faktisk gjort, at jeg ikke længere er selvskadende. Det er ret sejt. FGU har lært mig, at det er helt okay at være anderledes, og at man godt kan være sig selv« skrev Oliver.

Han sendte samtidig en appel til de voksne, der møder unge i hverdagen. »Jeg håber, at voksne på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår, at vi unge kan have brug for ekstra støtte i forskellige former. Det betyder meget, at der er plads til forskellighed og rummelighed, og at man bliver accepteret, som man er. Det er afgørende, at unge altid bliver taget ind i fællesskaber« lød det i hans tale.

De to historier satte en menneskelig ramme omkring Ungeløftet. De gjorde det tydeligt, at indsatsen ikke bare handler om tal, rammeaftaler og partnerskaber, men om unge mennesker, der finder fodfæste og får en chance for en ny begyndelse.

Som en af deltagerne sagde efterfølgende, så var det Nana og Olivers stemmer, der viste, hvorfor Ungeløftet er vigtigt. De mindede alle tilhørerne om, at det handler om at se de unge, høre dem og skabe rum, hvor de kan vokse. Og at et fællesskab kan være forskellen på at stå alene og at føle sig hjemme i livet.

Når entreprenørvirksomheden tager del i Ungeløftet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Hos RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner i Middelfart er arbejdet med unge mennesker ikke noget nyt. Tværtimod er det en del af virksomhedens hverdag, og da Ungeløftet blev lanceret i Middelfart, var medejer Jesper Buch blandt dem, der tog ordet for at dele sine erfaringer.

»Thomas og jeg driver en lidt traditionel og lidt utraditionel entreprenørvirksomhed. Vi har lidt over 30 medarbejdere, og det giver os mulighed for at rumme mere, end hvis vi kun var en eller to. Vi uddanner anlægsstruktører, men vi har også ufaglærte medarbejdere. Vi sigter meget efter at bidrage ind i arbejdet med unge. Ungeløftet har vi egentlig dyrket i rigtig mange år« sagde Jesper Buch.

Han fortalte, hvordan virksomheden næsten altid har unge i praktik i samarbejde med lokale skoler. »Vi håber, at de unge senere kan se sig selv i vores fag og tage en uddannelse. Vi uddanner meget bredt, så man kommer i berøring med mange forskellige ting. I dag har vi tre, næsten fire lærlinge og flere praktikanter« sagde han.

For Jesper Buch handler det ikke kun om at give de unge en uddannelse, men også om at byde dem velkommen i et fællesskab. »En ting er, at vi som ejere vil tage imod, men vi har 30 kolleger, som også skal være en del af det. Vi starter ofte meget basalt. Det kan være at holde en aftale og møde til tiden. Det sætter vi en rigtig stor pris på. Alt det andet skal vi nok hjælpe med, og det klarer vores dygtige kolleger« sagde han.

Han gav konkrete eksempler på, hvordan virksomheden har investeret i de unge. »Vi har en voksenlærling på 27 år, som har været hos os i flere år. Han har haft det svært tidligere i sit liv, men har valgt at tage et aktivt valg og blive en del af os. Han er mega dygtig, og vi håber, han klarer sin eksamen flot. Vi investerer også i vores lærlinge, så de kan få deres eget udstyr. Det løfter nogen rigtig meget« fortalte han.

Jesper Buch pegede også på, at det nogle gange kræver lidt ekstra at være arbejdsplads for unge. »Vi oplever ofte, at unge mennesker, som er i praktik eller på vej ind i en juniormesterlære, har brug for en voksen. Så er vi også lidt far for de unge, hvilket vi elsker. Vi deler krammere ud, hvis der er brug for det, og vi sørger for, at de føler sig som en del af kulturen« sagde han.

Han fortalte om en anden medarbejder, der havde haft en barsk fortid. »Han kommer fra et meget råt miljø, men udfører sit arbejde til UG. Vi valgte at give ham en dyr efteruddannelse og sagde til ham, at hvis han gennemførte, ville vi investere i fabriksnyt udstyr. Og da han stod med det, kunne man se en voksen mand i 30’erne skyde brystet frem. Det gør en forskel« sagde Jesper Buch.

For RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner handler arbejdet med unge om meget mere end faglige kompetencer. Det handler om kultur, ansvar og sociale fællesskaber. »Vi elsker at arbejde med unge mennesker, og det gør vores kolleger også. De skal også kunne være med. Vi laver sociale arrangementer og skaber oplevelser, hvor de føler sig som en del af holdet« sagde han.

Afslutningsvis rettede Jesper Buch en tak til arrangørerne af Craft Festival, hvor virksomheden også er en fast deltager. »Vi kommer lige fra Craft Festival, hvor vi har haft en stand med masser af liv. Vi har valgt at være med fra dag ét for fire år siden, og vi har også valgt at være med fremover. Så tusind tak til jer, der stiller det på benene« sagde han.

Med eksemplerne fra hverdagen viste Jesper Buch, at Ungeløftet ikke kun er et politisk initiativ eller en kommunal ramme. Det er også noget, der udspiller sig på virksomheder som RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner, hvor unge får chancen for at finde fodfæste, blive en del af et fællesskab og tage næste skridt i livet.

Karsten Byrgesen: »Folkeskolen i Fredericia er kørt i sænk, og vi gentager de samme fejl«

Af
Janus Bang
-
0

POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er en god folkeskole et sted, hvor konfliktniveauet er lavt, hvor forældresamarbejdet fungerer, og hvor børnene får den faglighed, der kan bære dem videre i livet. Men når han ser på folkeskolen i Fredericia, er det langt fra det billede, han ser.

»En folkeskole skal være det første trin på børnenes rejse gennem livet. Når man forlader skolen, skal man stå med en uddannelse og et fagligt niveau, der gør en klar til næste skridt. Sådan er det desværre ikke i Fredericia. Tværtimod. Jeg blev ked af det, chokeret – og faktisk vred, da jeg lige før sommerferien opdagede, at Fredericia Kommune ligger allernederst i Jylland, når det handler om at uddanne børn. Vi har den højeste dumpeprocent blandt alle folkeskoler i regionen. Det er helt uacceptabelt,« siger han.

Privatskolernes succes som spejl

Det, der for alvor undrer Byrgesen, er, at problemerne ikke kan forklares med økonomi. Fredericia har ikke færre ressourcer end andre kommuner – tværtimod.

»Vi bruger rigtig mange penge på skolen. Normeringen er på nogle områder bedre, end den behøver at være. Alligevel er resultaterne elendige. Derfor har jeg flere gange sagt, at vi må kigge på privatskolerne i Fredericia. De har stor succes. Hvorfor gør de det så meget bedre? Jeg ved godt, at mange i det politiske system har en grundlæggende skepsis mod privatskoler og en næsten religiøs tro på, at folkeskolen altid er bedst. Men det er en illusion. Hvis vi ikke tør lære af dem, der faktisk lykkes, så bliver vi ved med at sidde fast i de samme problemer,« siger han.

Privatskolernes styrke ser han i det klare værdisæt og i evnen til at inddrage forældrene.

»En privat skole har en holdningspakke, der gennemsyrer hele miljøet. Man har klare rammer for, hvordan man taler til hinanden, hvordan man mødes, og hvordan man samarbejder. Og vigtigst af alt, man har et stærkt samarbejde med forældrene. Når barnet kommer hjem og brokker sig over et eller andet, så står skolen og forældrene sammen om målet, nemlig at barnet skal lære noget. Det er helt afgørende. I folkeskolen har vi mistet det fælles mål, og uden det bliver undervisning til kampplads i stedet for samarbejde,« siger han.

Politikernes ansvar

Byrgesen understreger, at hans kritik ikke er rettet mod lærere, pædagoger eller skoleledere.

»De gør det bedste, de kan under de vilkår, de har. Det her er en kritik af politikerne. I årevis har de set til, mens folkeskolen er blevet kørt i seng. Og det er endt i en situation, hvor vi står med noget, der minder om Titanic. Skibet synker, men vi spiller bare videre på dækket,« siger han.

Superskoler og tabt identitet

Han mener, at en del af problemet er de store skoleenheder, der i hans øjne har fjernet både nærhed og identitet.

»Tidligere havde hvert kvarter sin skole. Det gav en stolthed og en forankring i lokalsamfundet. Alle vidste, hvad Alléskolen, Skjoldborgvejens Skole eller Skandsevejens Skole stod for. I dag har vi sammenlagte superskoler med navne, som ingen kan finde ud af. Det er totalt fjolleri. Vi mister tilhørsforholdet og forvirrer både børn og forældre. Det er et af de steder, vi bør se tilbage og lære af fortiden. Ikke for at spole tiden tilbage, men for at genopdage det, der fungerede,« siger Byrgesen.

En ny skole til 270 millioner

På toppen af folkeskolens problemer kommer nu beslutningen om at bygge en helt ny Kristinebjergskole på Skandsevej til 270 millioner kroner. En beslutning Byrgesen er stærkt uenig i.

»Jeg var ude at besøge skolen i fredags. Jeg gik igennem alle lokaler, og jeg så kun ét rum, hvor jeg tænkte, at her kunne man godt gøre noget. Resten var i en fantastisk stand. Og så vil man rive en velfungerende skole ned for at bygge en ny til en kvart milliard. Det er fuldstændig ude af trit med tidens krav. Vi burde renovere det, vi har, og bygge til, hvor det er nødvendigt,« siger han.

Byrgesen er især bekymret for økonomien.

»Inden vi overhovedet har taget det første spadestik, har vi allerede fået at vide, at projektet bliver ti procent dyrere. Det er 27 millioner oveni. Og ser man på udviklingen i byggematerialer og arbejdskraft, så bliver det hurtigt 20 eller 25 millioner mere. Det er penge, vi ikke har. Det er naivt at tro, at vi kan holde budgettet. Bare se på Odense Universitetshospital, som er blevet tre milliarder dyrere end først antaget. Det er præcis den samme logik, vi er på vej ind i,« siger han.

Et system uden retning

For Byrgesen er problemet ikke kun penge og bygninger, men en politisk kultur, der ikke tør erkende fejl eller ændre kurs.

»Vi har haft det samme flertal i 12 år. Den folkeskole, vi ser nu, er resultatet af deres beslutninger. Og det er bare ikke godt nok. Vi har brug for en ny kultur, hvor man tør erkende, at noget ikke virker, og hvor man kigger ud af kommunen og lærer af dem, der lykkes. Hvis ikke vi gør det, så gentager vi de samme fejl igen og igen,« siger han.

Krav om forandring

Derfor opfordrer Byrgesen til, at kommunen går mere ydmygt til værks og tager fat på en reel genopbygning af tilliden til folkeskolen.

»Hvis man har et hus, der fungerer, starter man ikke med at vælte det hele ned. Man renoverer og bygger til. På samme måde skal vi behandle vores skoler. Det handler om at bruge pengene klogt, men endnu vigtigere handler det om at genskabe samarbejdet og troen på folkeskolen. Børnene har krav på en skole, hvor de bliver mødt med klare mål, ro og forældreopbakning. Det er vores ansvar som politikere at skabe rammerne for det. Ellers sejler vi videre – og det kan vi ikke være bekendt,« siger Karsten Byrgesen.

Kunsten at lede forandringer

Af
Erik Schwensen
-
0
Kunsten at lede forandringer
Kunsten at lede forandringer

En af lederens vigtigste opgaver – uanset niveau – er at kunne lede mennesker igennem forandringer. Og verden står netop nu endnu engang i en situation, som kalder på vores lederes evne til at kunne lede os gennem de reelle og til tider voldsomme forandringer, der synes at vælte ind over os. Reelle og nødvendige forandringer, fordi her taler vi ikke om tidens ledelsesparadoks, som jeg fornyelig skrev om i artiklen: ”Tidens ledelsesparadoks og løsning”. Årsagerne til nødvendige forandringer kan være mange, og forandringer kan også tilfældigt opstå. Årsagerne betyder dog ikke så meget, som den måde lederen leder og skaber de reelle forandringer på gør. Men hvordan gør lederen så det? Det handler denne artikel om.

Indledning

Forandringsledelse er lederens Raison D´etre. Det er grunden til, at vi har brug for ledere, fremragende ledere. Ledere der får de ledte (medarbejderne og samarbejdspartnerne) til at gøre noget og motiveret til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort. God Forandringsledelse begynder dog et andet sted end i selve forandringen og på et andet tidspunkt end de fleste ledere i dag er opmærksomme på.

Udgangspunktet for forandringsledelse kan med fordel begynde med at få godt styr på det modsatte. Hvad er det virksomheden, organisationen eller foreningen gør, som den allerede gør godt, og som den ikke ønsker at forandre, men fortsat ønsker skal være en del af den fremtidige virksomheds, organisations, forenings eller samfunds mission og vision?

Når lederen og medarbejderne og deres omverden begynder at se og fornemme forandringen med det udgangsperspektiv, sker der noget magisk. Hvor forandringer tidligere blev oplevet som store og uoverstigelige, ses og mærkes forandringerne nu pludseligt mere overkommelige og som en del af noget større, der giver mening i et langsigtet perspektiv, også af medarbejderne og samarbejdspartnerne. ”Fortiden” bindes sammen med ”nutiden” og ”fremtiden” på en helt særlig måde og skaber grundlag for en sammenhængende, holistisk og meningsfuld fortælling om virksomhedens udvikling over tid.

Ved at alle involverede bliver mere bevidste om, hvad der allerede går godt og er succesfuldt i virksomheden og som derfor skal fastholdes, skabes et mentalt godt udgangspunkt og en tryghed hos den enkelte medarbejder m.fl., inden der efterfølgende tages hul på selve forandringsdelen.  

Tidspunktet for at tænke forandringsledelse har ikke et begyndelsespunkt eller et slutpunkt. Forandringsledelse er og bør indgå som en væsentlig og naturlig del af lederens daglige ledelsesarbejde. Lederens evne til rettidigt at spotte behovet for forandringer, rettidigt at involvere alle relevante parter, herunder ikke mindst medarbejderne, og foretage de nødvendige ændringer rettidigt er afgørende. Gerne før behovene for forandringer reelt opstår. Jo tidligere, jo bedre. Fordi jo tidligere lederen agerer og foretager de forandringer og justeringer, der er behov for, jo mindre er de, jo færre forstyrrelser og jo større medejerskab skaber de hos medarbejderne og virksomhedens samarbejdspartnerne.

Ved at tage det udgangspunkt og iværksætte forandringsledelse rettidigt, så bliver forandringernes natur mere inkrementalistiske (gradvise og trinvist stigende). Forandringerne vil opleves mere motiverende og som en naturlig del af den daglige hverdag og ledelse. Begge forhold kræver dog fremragende ledere, der er i stand til at træffe rettidige beslutninger, tage ansvaret for dem og gennemføre disse beslutninger. Herunder – ikke mindst – at lederen er i stand til at tage ansvaret for de kendte og ukendte risici, som disse beslutninger indebærer.

Forandringsledelsens hovedelementer

På baggrund af egne ledelseserfaringer og studier af forandringsledelse inden for forskellige brancher dannede jeg på et tidspunkt mit egen ledelses- og organisationsudviklingskoncept. Et koncept som jeg indførte og testede, mens jeg var chef for ca. 650 højtuddannede specialister i forsvaret.

Alle de hidtidigt berørte ledelseselementer i artikelserien ”kunsten at lede” kan og skal naturligvis også bringes i spil og i samklang, når lederen retter sit fokus på forandringsledelse. Dertil kommer en række ledelses- og organisationsudviklingselementer (se nedenstående skitse), der hver danner deres delproces i forandringen:

  • 1. Delprocessen om udviklingen af selve ledelsesgrundlaget og
  • 2. Delprocessen om selve organisationsudviklingen.

Den første delproces (Ledelsesgrundlaget) omkranser bogstaveligtalt hver side den anden delproces (selve organisationsudviklingen).

Processer i Ledelses- og organisationsudvikling
Processer i Ledelses- og organisationsudvikling

Begge delprocesser er indbyrdes afhængige og hinandens forudsætninger. Det er to sideløbende delprocesser, der iterativt påvirker hinanden med hver deres 7 henholdsvis 5 delelementer, hvor de 7 understøtter de 5.

Ledelsesgrundlaget

De 7 delelementer i udviklingen af Ledelsesgrundlaget er: 1) Værdier, 2) Mission, 3) Opfattelse af verden (vores virkelighed), 4) Hvordan ser og driver vi ledelse (vores ledelsesfilosofi), 5) Etik (Kendetegn ved fremragende ledelse), 6) Visionen og 7) Den ønskede adfærd som ledere og medarbejdere.

Ledelsesgrundlaget betragter jeg som en række holdninger, udsagn, målsætninger og retningslinjer. Ledelsesgrundlaget er retningsgivende for den måde, som vi ønsker at lede vores medarbejdere på, og som vi selv ønsker at blive ledet af vores chefer. Den daglige leder- og medarbejderadfærd er beviset på, om vi lever op til vores ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget udarbejdes både som en ”top down” og ”Bottom up” proces.

Organisationsudviklingen

På grundlag af Ledelsesgrundlaget gennemføres selve organisationsudviklingen, der består af 5 delelementer. De 5 delelementer er: 1) Opstilling af samtlige, relevante arbejdsopgaver, 2) Udarbejdelse af de tilhørende arbejdsprocesser, 3) Organisering og struktur, 4) Skabelse af en sund virksomhedskultur og 5) fastsættelse og etablering af de fysiske rammer.

Rækkefølgen er ikke ligegyldig og ikke tilfældig valgt.  Klarlæggelse af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser skal være udgangspunktet og ske på baggrund af ledelsesgrundlaget, før vi taler om organisering, struktur og de nødvendige fysiske rammer. Ofte ser jeg desværre det modsatte (struktur og organisering sker før fastlæggelse af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser og de valgte fysiske rammer hæmmer de øvrige delelementer i af udfolde sig), hvilket umuliggør udnyttelse af den maximale effekt af den påtænkte forandring.

Samspillet

Forandringsledelsens delprocesser og elementer skal – som nævnt – være en integreret del af lederens hverdagsledelse. Samspillet og samklangen mellem alle ledelseselementer er afgørende for medarbejdernes følgeskab.

De 12 ovenfor beskrevne delelementer omsættes til og dokumenteres i relevante og emnespecifikke direktiver, strategier, planer, bestemmelser og vejledninger, fx et Ledelsesdirektiv, en Kommunikationsstrategi m.v.

Et konkret eksempel på og test af hele konceptet kan du læse om i bogen ”Chef for Telegrafregimentet – om lederskab og resultater”, som jeg skrev i 2016 på baggrund af den forandringsproces, som jeg var med til at indlede og som førte til dannelsen af det værnsfælles Føringsstøtteregiment som vi ser i dag i Fredericia.

Afrunding

Ledelsesgrundlag og organisationsudvikling er naturligvis kontekstafhængige, hvorfor ovenstående – som alt anden ledelsesinformation – bør ses som ledelsesinspiration til egne overvejelser og udformning af egne unikke ledelsesgrundlag og organisationsudviklingskoncepter. For det er lederen selv, der stadig har ansvaret og må til enhver tid påtage sig det.

Et tip! Vidste du, at du kan få en oversigt og link til alle tidligere artikler og indslag ved at klikke på mit navn øverst i denne artikel. Rigtig god fornøjelse😊

»Ghoster du dine ting« – tv-kendte Emma Sofie Nielsen satte ord på forbrugskultur

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KLIMA. Hun står på scenen i Middelfart med udsigt til Lillebælt. Publikum har netop hørt tal fra Dankort om danskernes stigende forbrug og fra genbrugskæden Kirppu om de hundredtusindvis af kjoler, der er solgt gennem årene. Nu er det Emma Sofie Nielsen, de lytter til. Hun er 27 år, tøjproducent, ung forbruger og for mange kendt fra tv-programmet Bachelorette. I dag er hun ikke på skærmen, men i stedet en del af Klimafolkemødet i Middelfart, hvor hun deltager i debatten »Ghoster du dine ting«.

For mange i teltet er hun et velkendt ansigt, men samtidig en stemme, der repræsenterer en ny generation i en samtale om mode, forbrug og bæredygtighed. Hun har valgt at stå på scenen, fordi emnet optager hende dybt.

»Det hænger meget godt sammen med det, jeg laver til daglig. Jeg er tøjproducent og tænker meget over både mit eget og andres forbrug. Man kan jo ikke kalde noget bæredygtigt, når man producerer ting, men jeg prøver at sætte farten lidt ned i forhold til fast fashion og være et alternativ. Det betyder meget for mig,« fortæller hun med et smil.

Allerede her anerkender hun det paradoks, som mange andre ville have spurgt ind til. For hvordan kan man både opfordre folk til at købe mindre og samtidig sælge sit eget tøj. Emma Sofie trækker ikke på skuldrene af modsætningen, hun peger i stedet på, at netop dette dilemma er kernen i debatten om vores forbrug.

»Det er svært at sige, at vi skal købe mindre og samtidig selv sælge tøj. Det kan godt virke hyklerisk. Men jeg arbejder i et system, der ikke er optimalt, og jeg prøver bare at gøre mit bedste inden for de rammer, jeg har. Det er hele systemet, der skal ændres, og det er der, vi må begynde at tænke helt forfra.«

Hun taler ikke om små lappeløsninger. Hun taler om en økonomi, der bygger på vækst og hurtige køb, og som konstant skubber os i retning af at ville have mere. Som hun selv beskriver det, er det en kultur, der har sat sig fast i os alle.

»Vi har så travlt med hele tiden at få nyt, at vi glemmer at bruge det, vi allerede har. Især med tøj er der en idé om, at man ikke må tage det samme på to gange. Den kultur skal virkelig dø. I stedet burde man se på sit skab med mere kreativitet og gentænke, hvordan man kan bruge det, man allerede ejer.«

Ordene falder stille men med vægt. For Emma Sofie taler ikke kun ud fra et teoretisk perspektiv, hun taler også af erfaring. Hun har selv været en del af den kultur, hun nu kritiserer, og hun har ændret sine egne vaner radikalt de seneste år.

»Jeg køber næsten ikke nyt tøj længere. Når jeg selv syr, ved jeg, hvor meget arbejde der ligger i et stykke tøj, og det gør mig langt mere bevidst om, hvad jeg køber. Jeg prøver at tage udgangspunkt i det, jeg allerede har, og hvis jeg mangler noget, syr jeg det selv. Tit ender jeg med at opdage, at jeg faktisk ikke mangler det alligevel.«

At ændre sit forbrug handler sjældent om gode intentioner alene. Det kræver både en ny måde at se tingene på og en evne til at stoppe op midt i fristelsen. For Emma Sofie er det blevet en vane at lægge en pause ind, et øjebliks eftertanke, før hun trykker køb. Det er en strategi, hun håber, flere kan tage med sig. Men hun ved også, at det ikke er nok. Spørgsmålet om ansvar bliver derfor afgørende.

Her peger hun tydeligt opad.

»Jeg tror, man skal kigge ret højt op. Hele vores økonomi bygger på forbrug, det er kapitalisme, og det er den model, vi kører videre med fuld fart. Hvordan man ændrer det, ved jeg ærligt talt ikke. Men jeg ved, at det er politikerne, der kan sætte rammerne. Det ansvar kan ikke alene ligge hos os forbrugere.«

Hun peger altså på politikerne, når det gælder de store forandringer, men hun mener samtidig, at vi som enkeltpersoner stadig kan gøre en forskel ved at tage små skridt i hverdagen.

»Jeg håber, folk tager med sig fra debatten, at man lige kan tænke sig om en ekstra gang, før man køber noget. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi hver især kan ændre verden, men vi kan godt skrue en smule ned for vores forbrug. Og hvis mange gør det, er vi allerede et skridt på vej.«

At Emma Sofie Nielsen stod på scenen i Middelfart gav debatten opmærksomhed. Hun er kendt fra et tv-program, men denne gang var det forbrug, klima og kultur, hun talte om, og mange besøgte teltet for at høre med.

Indbrud i udhus i Vejle – værktøj stjålet

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog lørdag formiddag klokken 10.01 en anmeldelse om indbrud i et udhus på Kastanjehaven i Vejle.

Vagtchef Søren Lisberg fortæller, at der er stjålet forskellige redskaber. »Der er tale om et indbrud i et udhus, hvor der er stjålet en del værktøj« siger Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet arbejder nu videre med sagen, men har endnu ikke nærmere oplysninger om gerningsmanden. »Vi hører meget gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Kastanjehaven« lyder opfordringen fra vagtchefen.

Brand i carport i Børkop – 57-årig mand sigtet

Af
Redaktionen
-
0

BRAND. En brand i en carport på Hjulgyden i Børkop fik lørdag eftermiddag Sydøstjyllands Politi og brandvæsnet til at rykke ud. Alarmen indløb klokken 14.31, og kort efter stod det klart, at branden var forårsaget af en ukrudtsbrænder.

Vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at beboeren, en 57-årig mand, nu er sigtet. »Der er tale om en brand i en carport, og vi kan konstatere, at den er startet som følge af brug af en ukrudtsbrænder. Beboeren er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven« siger Søren Lisberg.

Heldigvis nåede branden ikke at brede sig til boligen, og ingen personer kom til skade. Alligevel understreger politiet alvoren. »Det kan gå meget hurtigt, når man bruger åben ild, og det her er endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå. Derfor er det vigtigt, at man er ekstra forsigtig og følger de sikkerhedsmæssige anbefalinger, når man bruger en ukrudtsbrænder« siger vagtchefen.

Manden fra Børkop står nu til en bøde for overtrædelsen.

Cyklist påkørt i rundkørsel i Vejle – politiet efterlyser bilist

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Lørdag formiddag blev en cyklist påkørt i rundkørslen ved Buen i Vejle. Episoden fandt sted klokken 10.53 og blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi.

Vagtchef Søren Lisberg oplyser, at cyklisten, 18-årig ung mand, slap uden skader. »Der er ingen personskade. Cyklisten er uskadt« siger Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.

Bilisten, der stod bag påkørslen, forsvandt fra stedet. »Vi har endnu ikke fået fat i bilisten. Der er tale om en flugtbilist, men vi skal naturligvis tale med bilisten før, vi kan fastslå, hvad der er sket« fortæller vagtchefen.

Politiet understreger, at det endnu ikke er afklaret, om bilisten bevidst undlod at standse. »Det er ikke sikkert, at det er bevidst. Men vi vil meget gerne i kontakt med føreren« siger Søren Lisberg.

Derfor efterlyser Sydøstjyllands Politi nu den implicerede bilist. »Hvis man selv var involveret, eller hvis man har set noget i området ved rundkørslen ved Buen omkring tidspunktet, så vil vi meget gerne høre fra jer« lyder opfordringen fra vagtchefen.

Unge satte sig bag rattet hos Dagrofa på Craft Festival: »De er vildt engagerede«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. På havnen i Middelfart blev lastbilens store rat pludselig noget, man kunne få hænderne i. Hos Dagrofa Foodservice stod en lastbilssimulator klar, så eleverne kunne prøve kræfter med at bakke med anhænger og få en smagsprøve på livet i logistikbranchen.

Bag standen stod EUC Lillebælt og distributionslederne Kim Hansen og Peter Munniche sammen med tre af virksomhedens lærlinge. De ville vise de unge, at der findes mange andre veje end gymnasiet, og at en erhvervsuddannelse kan være både spændende og givende.

»Vi er jo Middelfarts tredje største virksomhed og repræsenterer hele logistikbranchen her på festivalen. Når man taler til unge, kan man ikke bare stille sig op og dele brochurer ud. Det gider de ikke, så kigger de bare ned i deres mobiltelefoner. Man skal inspirere dem ved at lade dem prøve kræfter med noget konkret,« fortæller Peter Munniche.

Og konkret var der nok af. Eleverne kunne lære, hvordan man fylder en container korrekt, så pladsen udnyttes bedst muligt, de kunne øve sig i at bakke med en trailer og ikke mindst prøve kræfter med lastbilssimulatoren. Til at guide stod Dagrofas egne lærlinge, for som Peter Munniche påpeger, er de unge bedst til at møde andre unge i øjenhøjde.

»Kim og jeg blev lærlinge for en del år siden, det kan man godt se på os,« siger han med et lille grin og peger på de tre unge kolleger, som talte med festivaldeltagerne om alt fra hverdagen på lageret til fremtidsmulighederne i branchen.

For Dagrofa handler Craft Festival om at vise bredden i de muligheder, der ligger uden for de klassiske ungdomsuddannelser.

»Der er ikke noget galt i at gå på gymnasiet eller handelsskolen. Men man kan faktisk alt muligt andet også. Og det er der mange unge, der ikke er klar over. Man kan komme i mesterlære, få løn under uddannelsen og få et job med ansvar fra dag ét,« forklarer distributionslederen.

Han oplevede en høj grad af engagement fra eleverne, som kom klassevis rundt til de forskellige stande.

»De er vildt engagerede, og de vil det virkelig gerne. Men det er os, der skal diske op med noget, der fanger. Brosyrer og tomme ord duer ikke. Vi lever i en moderne medieverden, hvor tingene skal have kant,« siger han.

Dagrofa Foodservice har været med siden festivalens begyndelse, og udviklingen har ifølge Peter Munniche været tydelig.

»På de fire år vi har været her, har det udviklet sig helt voldsomt i kommunen. De unge har virkelig fundet ud af, at man kan meget mere end bare at gå på gymnasiet. Men det har også været et langt sejt træk, hvor alle virksomheder i Middelfart Kommune har bidraget og investeret,« siger han.

I begyndelsen var festivalen også åben for forældre, men interessen viste sig at være begrænset.

»Det første år var der en forældredag om lørdagen, men der dukkede kun omkring 50 op. Det er helt lukket ned i dag. I stedet er det blevet tydeligt, at det er de unge selv, vi skal have fat i,« fortæller han.

For Dagrofa Foodservice handler det ikke kun om at rekruttere fremtidens arbejdskraft. Det handler også om at skabe nysgerrighed og åbne øjnene for en branche, der ofte er usynlig i hverdagen, men som alle er afhængige af.

»Vi håber, de unge tager en spire med sig herfra. At de kan se, at logistik og transport er veje til et spændende arbejdsliv. Og at det kan være en god fremtid, hvor man både lærer og tjener penge,« slutter Peter Munniche.

1...181920...142Side 19 af 142
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER