7.9 C
Copenhagen
mandag 10. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Borgmester præciserer topplacering: Vi er ikke i top i Trekantområdet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia har taget et historisk spring frem i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed. På bare ét år er kommunen rykket fra en 49. plads i 2024 til en 20. plads i 2025. Det er den største fremgang i Sydjylland og samtidig en af de bedste placeringer, Fredericia har haft i mange år.

Borgmester Christian Bro glæder sig over resultatet, men han er samtidig omhyggelig med at understrege, at man skal være præcis, når man taler om Trekantområdet. Han vil ikke have, at Fredericia tager æren for at være bedst i en sammenhæng, hvor andre kommuner ligger bedre placeret.

»Jeg er selvfølgelig rigtig stolt af placeringen. Der er flere parametre, der er årsag til det, men en af de vigtigste er virkelig, at vi har rykket på vores byggesagsbehandlingstid. Det er nok en af de største enkeltfaktorer. Jeg er glad for, at de indsatser, vi satte i gang allerede for et par år siden, da jeg selv var udvalgsformand på området, nu for alvor slår igennem i målingen,« siger han.

Målingen viser, at virksomhederne i Fredericia vurderer kommunen som nummer 13 i landet, når det gælder effektiv sagsbehandling. Sidste år lå kommunen helt nede på en 73. plads.

»Der er faktisk en statistisk forskydning her, som betyder, at de indsatser vi gjorde allerede for to år siden, først nu slår igennem. Dengang var vi i praksis tæt på i mål, men der var et efterslæb i statistikkerne. Når man ser på, hvad vi konkret har gjort, så handler det om metodeforbedringer i byggesagsafdelingen og en meget målrettet ledelsesindsats. Lederne har understøttet de dygtige medarbejdere, og det er vigtigt, for man kan ikke gennemføre forandringer ved blot at skælde ud. Man skal også anerkende medarbejdernes faglighed og kompetencer, selv når tingene går langsommere, end de burde,« siger Bro.

Ifølge borgmesteren er en central ændring, at sagerne nu håndteres i teams i stedet for at ligge hos en enkelt sagsbehandler. »Det betyder, at når der er en langtidssygemelding eller nogen skifter job, så ligger sagerne ikke bare stille. Der er altid andre, der kan tage over. Det gør en kæmpe forskel,« siger han.

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år blev samarbejdet placeret som nummer 57. I år ligger kommunen på en 19. plads.

»Lige der kan jeg ikke give en entydig forklaring. Mit bud er, at det hænger sammen med vores fremskudte indsatser og en større opmærksomhed over for virksomhederne. Men uanset årsagen, så er det vigtigt, at vi holder fokus,« siger Christian Bro.

Han uddyber, at organisationens kultur er helt central for at fastholde resultaterne. »Man skal hele tiden arbejde på at gøre det så godt som muligt og helst blive ved med at gøre det bedre. Det værste, der kan ske, er, at man læner sig tilbage og hviler på laurbærrene. Det gælder alle typer organisationer, men særligt en kommune som vores, hvor vi har så stor en bevægningsflade,« siger han.

Christian Bro peger samtidig på værdien af at være mere udadvendt og møde virksomhederne på deres egen grund.

»Kommunaldirektøren og jeg har besøgt rigtig mange virksomheder, siden jeg blev borgmester. Jeg bilder mig ikke ind, at det alene er det, der rykker noget, men jeg tror på, at det gør en forskel, at vi kender virksomhedernes virkelighed og viser, at vi lytter,« siger han.

Et af de områder, hvor Fredericia har fået en særligt flot vurdering, er indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Her er kommunen gået fra en 42. plads sidste år til en femteplads i år.

»Det er et godt spørgsmål, hvad vi har gjort anderledes. I virkeligheden tror jeg, at meget af æren tilfalder virksomhederne selv. Jeg vil være varsom med at tage æren for noget, som i høj grad er drevet af deres indsats. Sådan et resultat skal man passe på med at tage hjem på kommunens konto,« siger Christian Bro. Han understreger, at samarbejdet med det lokale erhvervsliv fortsat er helt afgørende.

Færre unge vælger erhvervsuddannelser

Målingen peger dog også på en klar udfordring. Andelen af unge i Fredericia, der vælger en erhvervsuddannelse, er faldet fra 25 til 20 procent.

»Det er et godt eksempel på, hvor vi har en udfordring. Det nytter ikke, at vi bare jubler over en 20. plads samlet set. Lige her kan man tydeligt se, at vi står med et forbedringspunkt. Jeg glæder mig over, at Unge- og Uddannelsesudvalget allerede har sat gang i en indsats gennem UU-vejledningen, så vi får mere fokus på at præge folkeskoleelever i retning af erhvervsuddannelser. Men jeg tror ikke, at det alene gør forskellen. Vi skal have et større fokus på folkeskolen generelt,« siger Bro.

Han peger på, at en fjerdedel af en årgang ikke består folkeskolens afgangsprøve. »Det er helt galt. Det bliver en af de vigtigste indsatser i de kommende år at få rettet op på det. Hvis man ikke når i mål med den eksamen, så risikerer man at blive handikappet resten af livet. Det er frygteligt at tænke på,« siger han.

Hvad betyder det for dig som borgmester, at Fredericia Kommune er den bedst placerede kommune i Trekantområdet?

»Det er vi ikke,« siger Christian Bro kontant og uddyber: »Vi er dem, der har den største fremgang, men Trekantområdet er noget andet i denne kontekst, hvor både kommuner som Vejen og Billund ligger bedre end os. Det er fordi, at DI Trekantområdet er noget andet end Trekantområdet Det giver ingen mening, at de to har samme betegnelse.«

Borgmesteren henviser til, at den første version af pressemeddelelse fejlagtigt skrev, at Fredericia var bedst placeret i Trekantområdet. »I den pressemeddelelse, der blev udsendt først, stod der, at Fredericia var bedst i Trekantområdet. Jeg var opmærksom på det, fordi jeg ved jo, hvad Trekantområdet er. Derfor blev den formulering taget ud i den endelige version, for det passer simpelthen ikke. Det kræver en byrådsbeslutning at blive medlem af Trekantområdet, og det består af Middelfart, Fredericia, Vejle, Kolding, Vejen, Billund og Haderslev. Vi skal ikke klappe os selv på skulderen for noget, vi ikke er,« siger han.

Placering eller proces

Spørgsmålet er, hvad ambitionen skal være for Fredericia de kommende år.

»Business Fredericia har en ambition om at ligge i top ti. Men for mig som borgmester, må jeg være helt ærlig og sige, at jeg er mindre optaget af placeringen på en liste. Jeg er mere optaget af, at den organisation, jeg står i spidsen for, hele tiden arbejder på at forbedre sig. Listeplaceringen må være en afledt effekt af det arbejde. En placering må aldrig blive et mål i sig selv. Det vigtigste er, at vi hele tiden stræber efter at gøre os bedre,« slutter Christian Bro.

Læs også

Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

Business Fredericia: Rekordfremgang i DI-måling er kun begyndelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Fredericia har sat sig tungt på erhvervsdagsordenen i Trekantområdet efter årets store måling fra Dansk Industri. Kommunen er sprunget hele 29 pladser frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed og lander nu på en 20. plads. Det er den største fremgang i Sydjylland og den bedste placering, Fredericia har haft i mange år.

For Business Fredericia er målingen et tydeligt bevis på, at et langt, sejt træk har båret frugt. Men både formand Bent Jensen og erhvervsdirektør Kristian Drejer understreger, at målet ikke er nået. Ambitionen er at komme blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Bent Jensen lægger ikke skjul på, at han er tilfreds med resultatet. Han kalder det en milepæl for erhvervslivet i Fredericia.

»Der er sgu bingo. Det er en flot måling. Det er skidegodt. Største fremgang i mange år, som de også ser i Dansk Industri. Vi springer fra nummer 49 til nummer 20. Det er virkelig stærkt,« siger han.

Han peger især på, at springet viser, at en årrække med stilstand er afløst af fremgang. »Efter nogle år, hvor vi har stået lidt i dvale, har vi nu skabt et skifte. Det er ikke kommet af sig selv, men det er et resultat af, at vi i erhvervslivet og kommunen har fundet hinanden og arbejdet målrettet,« siger han.

Byggesager var akilleshælen

En af de største årsager til forbedringen findes i byggesagsbehandlingen. Her er Fredericia sprunget fra en 73. plads sidste år til en 13. plads i år.

Bent Jensen gør det helt konkret: »Det, der trækker, er byggesagstiderne. Håndværkerne er meget mere tilfredse end tidligere, og det er noget, vi har ventet på og talt om længe. De første år kunne det tage 50 til 100 dage, før en sag blev afgjort. Nu er der skabt en helt anden effektivitet. Det har været et godt samarbejde med kommunen, og det fortjener ros,« siger han.

Han sammenligner med en rejsebooking. »Det svarer til, at når man bestiller en ferie, så vil man have det bekræftet med det samme og ellers af sted. Når man skal have en byggetilladelse, er det det samme. Man har forberedt sig, man er klar, og så er det frustrerende, hvis der går 100 dage. Derfor betyder det alt, at tiderne nu er bragt ned,« siger Bent Jensen.

Erhvervsdirektør Kristian Drejer, Business Fredericia.

Et sejt træk med mange aktører

Erhvervsdirektør Kristian Drejer er enig i, at det er her, man kan se, at en fælles indsats har virket.

»Jeg tænker, at det er et meget glædeligt resultat, hvor jeg kan se, at den generelle erhvervstilfredshed fra virksomhedernes side er steget, og vi ligger væsentligt over landsgennemsnittet. Det er den vigtigste parameter efter min mening,« siger han.

Han understreger, at det er et resultat, som ikke kan tilskrives en enkelt aktør. »Det her har været et langt sejt træk, hvor vi har haft et stærkt fokus på at forbedre byggesagerne. Det er kommet gennem en fælles indsats både fra erhvervslivet og i tæt samarbejde med byggesagsafdelingen i kommunen. Det er glædeligt at se, at det arbejde nu afspejler sig i undersøgelsen,« siger han.

Han fremhæver også samarbejdet med både den tidligere og nuværende formand for Håndværkerforeningen og ikke mindst det tætte samspil med Jes Bøgelund i kommunens byggesagsafdeling. »Det er summen af mange ting, der gør, at vi står her nu,« siger han.

Formand for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard. Foto: AVISEN

Der er også stor glæde hos Fredericia Håndværkerforening over denne fremgang.

»Det er et område, som vores forening har haft meget stor fokus på, og det er positivt, at de tiltag, der er gjort, har virket. Det glæder mig, at de lokale virksomheder har en god oplevelse omkring deres byggesagsbehandling, og at kommunen kan tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft,« siger Jesper Bjerrisgaard formand for Håndværkerforeningen i Fredericia.

Flere virksomheder deltager

At 94 virksomheder i Fredericia i år har deltaget i DI’s undersøgelse mod 79 sidste år, er også et vigtigt signal for Business Fredericia.

»Det gør målingen mere repræsentativ. Jo flere, der deltager, jo mere kan vi stole på, at den afspejler virkeligheden. Derfor glæder det mig meget, at vi ikke bare går frem, men at flere også har valgt at give deres mening til kende,« siger Kristian Drejer.

Fremgang på jobcenterområdet

Fredericia går også frem i virksomhedernes vurdering af samarbejdet med jobcenteret. Sidste år var placeringen nr. 57, i år er den nr. 19.

»Det er dejligt at se, at der er fremgang også på jobcenterområdet. Arbejdskraftstilgængeligheden bliver kun vigtigere i de kommende år, så det er afgørende, at vi har fokus på det område. Der er et godt potentiale her, og det skal vi fortsætte med at udvikle,« siger Kristian Drejer.

Han peger dog også på, at udfordringen med unges valg af erhvervsuddannelser fortsat er markant. Andelen er faldet til 20 procent, og det er en problemstilling, som kræver fokus.

Ambitionen om top 10

Selvom tilfredsheden er stor, er ambitionerne stadig højere. For Business Fredericia er målet at placere kommunen blandt de ti bedste i Danmark.

»Det her er en måling, vi er glade for, men vi har et overordnet mål om at blive nummer 10. Det går vi fortsat efter,« siger Kristian Drejer.

Han understreger, at flere barrierer allerede er ryddet af vejen. »Vi har fået fjernet dækningsafgiften, som tidligere var en barriere, og vi har fået byggesagstiderne ned. Jeg ser dog gerne, at man kigger nærmere på byggesagsgebyrerne. Det er et område, vi skal have mere fokus på,« siger han.

Bent Jensen deler ambitionen og kalder målingen en anledning til at hæve barren. »Vi skal glæde os over fremgangen, men vi må ikke stille os tilfredse. Fredericia kan og skal være blandt de ti bedste. Det skylder vi vores virksomheder,« siger han.

Infrastruktur som næste skridt

For Kristian Drejer er det især infrastrukturen, der bliver afgørende i de kommende år.

»Jeg tror, at erhvervsklimamæssigt er der gode muligheder for, at det bliver endnu bedre. Vi har haft meget fokus på infrastrukturen, og nu kan vi snart høste gevinsten af, at afkørsel 61 åbner. Det vil mindske mange gener for erhvervslivet ude i området, og det bliver mærkbart,« siger han.

Han peger også på, at valgåret 2025 kan få indflydelse. »Et valg vil selvfølgelig fylde meget i de kommende måneder, men på den anden side er fundamentet lagt. Vi har et erhvervsklima, der peger i den rigtige retning, og vi har sat et fælles mål. Det giver mig stor tiltro til, at vi kan fortsætte fremgangen,« siger Kristian Drejer.

Et samlet signal om fremdrift

For både formanden og direktøren i Business Fredericia er konklusionen, at 2025’s måling er et klart signal om, at byen er på rette vej. Det er et resultat af fælles indsats og dialog, og det forpligter til at fortsætte arbejdet.

»Vi er glade og stolte, men vi er slet ikke i mål. Fredericia skal blandt de ti bedste erhvervskommuner i Danmark. Det er målet, og vi har vist, at vi kan rykke hurtigt, når vi arbejder sammen. Det skal vi holde fast i,« siger Bent Jensen.

Læs også

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

Uro på Fredericia Banegård: To anholdt efter flere episoder

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Der var uro på Fredericia Banegård onsdag og natten til torsdag, hvor Sydøstjyllands Politi måtte rykke ud to gange til episoder med truende og uroskabende personer.

Vagtchef Arno Rindal Pedersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at den første sag fandt sted onsdag klokken 16.28. »Vi træffer en person, der var ophidset og truende i adfærd over for personale og over for øvrige passagerer. Han forstyrer den offentlige orden,« siger han.

Der er tale om en 23-årig mand med ukendt adresse. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Senere på aftenen måtte politiet igen rykke ud til banegården. Klokken 23.39 blev en person bortvist fra toget på grund af uroskabende adfærd. Togføreren afviste at tage vedkommende med videre, men personen blev ved med at skabe problemer efter bortvisningen.

»Vi kommer ned, og der sker en frihedsberøvelse af vedkommende. Klokken 01.46 får vi skabt ro på stedet dernede,« siger Arno Rindal Pedersen.

Her er der tale om en 28-årig kvinde fra Aabyhøj ved Aarhus. Hun blev anholdt, men er ikke sigtet for yderligere forhold.

Ifølge politiet var det nødvendigt at gribe ind for at sikre ro på banegården, der i forvejen er et knudepunkt med mange rejsende.

»Vi har ikke sigtet vedkommende endnu, men vi har sørget for ro. Det er det vigtigste,« understreger vagtchefen.

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille og Vejle går frem

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Dansk Industri har offentliggjort den årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, og resultaterne viser store forskelle i Trekantområdet. Fredericia går markant frem, Middelfart falder tilbage, Kolding står på stedet hvil, mens Vejle klatrer op ad listen.

Fredericia springer 29 pladser frem

Fredericia er den kommune i Trekantområdet, der klarer sig bedst i årets måling. Kommunen går hele 29 pladser frem – fra en 49. plads i 2024 til en 20. plads i 2025. Det er en af de bedste placeringer i mange år.

»Det er rigtigt positivt, at Fredericia Kommune går så meget frem i vores måling af erhvervsvenligheden blandt de danske kommuner. I DI Trekantområdet har vi stor fokus på et godt samarbejde med de lokale kommuner. Så tillykke til Fredericia med den flotte fremgang,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder i DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Fredericia går især frem i virksomhedernes vurdering af den kommunale administration. Sidste år lå kommunen på en 73. plads, når det gjaldt byggesagsbehandling. I år er placeringen nr. 13. Til gengæld er der udfordringer i forhold til unge på erhvervsuddannelser. Her er andelen faldet fra 25 til 20 procent.

»I en tid, hvor virksomhederne mangler dygtige faglærte, så er vi da lidt ærgerlige over at se, at andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse falder så meget i Fredericia. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan få et bedre samarbejde mellem skoler og virksomheder i Fredericia. Til gengæld kan vi se, at virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter er blevet meget bedre,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Jobcentersamarbejdet rykker Fredericia fra en 57. plads i 2024 til en 19. plads i 2025, og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft vurderes nu til en 15. plads mod nr. 42 sidste år.

Middelfart falder ti pladser

I Middelfart går udviklingen den modsatte vej. Kommunen falder fra en 32. plads i 2024 til en 42. plads i 2025. Tilbagegangen er markant, når man ser på, at Middelfart så sent som i 2019 lå helt oppe på en fjerdeplads.

»I DI Trekantområdet ærgrer det os lidt, at Middelfart går tilbage i vores undersøgelse. Men vi kan se i undersøgelsen, at der er nogle forhold, hvor virksomhederne synes, at kommunen kan gøre det bedre,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Virksomhederne giver blandt andet kommunen en lav placering i forhold til indsatsen for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere. Her ligger Middelfart på en 60. plads. I kategorien om unge på erhvervsuddannelser er kommunen faldet fra 27 til 21 procent, hvilket svarer til en 46. plads.

Samtidig er byggesagsbehandlingen blevet et problemområde. Sagsbehandlingstiden er steget fra 37 til 62 dage, og virksomhederne placerer kommunen helt nede på en 74. plads, hvor den sidste år lå som nr. 20.

Kolding står stille

Kolding beholder sin placering som nr. 41. Kommunen fik præcis samme placering i 2024.

»DI Trekantområdet betragter egentlig Kolding som en forholdsvis stærk erhvervskommune. Der er mange meget stærke virksomheder i området, som oplever en flot vækst i disse år. Men undersøgelsen viser også, at der er nogle forhold, hvor virksomhederne ikke er helt tilfredse,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun peger især på dækningsafgiften, som Kolding hidtil har fastholdt. »Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har været kede af, at Kolding har fastholdt dækningsafgiften som den eneste kommune i Sydjylland. Det er en ekstraskat, som koster mange virksomheder mange penge. Heldigvis har et stort flertal i Kolding Byråd netop indgået en aftale om at afskaffe dækningsafgiften. Det er en beslutning, som vi bakker op. Det tror vi faktisk vil hjælpe på den generelle opfattelse af kommunen,« siger hun.

Virksomhederne placerer Kolding som nr. 58, når det gælder indsatsen for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. I samarbejdet med jobcenteret vurderes Kolding til en 56. plads.

Vejle går frem

I Vejle går udviklingen fremad. Kommunen rykker fra en 34. plads sidste år til en 23. plads i 2025.

»I DI Trekantområdet er vi glade for, at Vejle Kommune går frem i undersøgelsen af erhvervsvenlighed. Vi opfatter Vejle Kommune som en kommune, der generelt interesserer sig meget for erhvervslivet. Vi er særlig glade for at se, at virksomhederne er forholdsvis positive overfor kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere. Virksomhederne har virkelig brug for de internationale medarbejdere i disse år,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Vejle placeres som nr. 12 i Danmark på indsatsen for at tiltrække internationale medarbejdere og som nr. 24, når det gælder tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft generelt. Til gengæld er der udfordringer med erhvervsuddannelser. Kun 21 procent af de unge i Vejle søger ind, hvilket placerer kommunen som nr. 54.

»Der er brug for et bedre samarbejde mellem kommunen og virksomhederne i forhold til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Fra i år er erhvervspraktikken jo blevet obligatorisk. Det er vi rigtigt glade for i DI Trekantområdet. Men jeg kan godt blive lidt bekymret for, om skolerne i samspil med virksomhederne er klar til den opgave. Det er helt afgørende, at vi sender de unge mennesker ud på en vellykket erhvervspraktik, så de kan se mulighederne i erhvervslivet. Her skal kommunen hjælpe til med koordinering,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun fremhæver dog også, at byggesagsbehandlingstiden i Vejle er faldet en smule fra 31,6 dage til 30,4 dage. Til gengæld har kommunen fortsat et relativt højt byggesagsgebyr, hvilket giver en placering som nr. 67 på landsplan.

Pia tog springet som 55-årig og fandt sit drømmejob i omsorgsfaget: »Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Hun står dér med et smil, der rummer både lettelse og stolthed. 55 år gammel og med en rejse bag sig, som hun selv beskriver som både svær og vidunderlig. Pia Gellert Nielsen har skiftet rengøringsvogn og gulvspand ud med faglighed, omsorg og et job, hvor hun hver dag gør en forskel. Hun er nu uddannet social- og sundhedshjælper fra SOSU FVH, og hun gør det med en stolthed, som næsten ikke kan skjules.

»Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det, men det har været så spændende at lære og udvikle sig,« siger hun, og man fornemmer, at det ikke bare er en uddannelse, der er afsluttet. Det er et nyt kapitel i et liv, hvor modet til at kaste sig ud i noget ukendt har åbnet døre, hun før ikke anede eksisterede.

Hun brugte næsten 16 år på Kolding Realskole og en kort periode på IBA, inden hun en dag mærkede, at tiden var inde. Hun kunne mærke, at der lå noget andet foran hende.

»Jeg fandt faktisk ud af, at man godt kan lære noget nyt, selv når man har været i den samme hverdag i mange år. Og så tænkte jeg, hvad skal det så være? Jeg valgte det her, og jeg sprang ud i det med 190 kilometer i timen,« siger hun og smiler.

Springet blev taget via Klar-til-SOSU i Kolding, et forløb hvor man får lov at prøve kræfter med faget, inden man binder sig. Pia havde ingen erfaring fra plejeområdet, men hun havde nysgerrigheden. Tre uger i praktik gav hende den første smag på det, der skulle blive hendes nye liv.

»Jeg havde Lisbeth som underviser i starten, og hun var helt fantastisk. Hun gav os følelsen af, at vi godt kunne. Det betyder alt, når man står og er i tvivl,« fortæller Pia.

Hun taler varmt om underviserne, der aldrig slap hende. »Vi har haft de bedste undervisere. Jeg tror ikke, der findes nogen bedre. Selv når man ikke helt forstod stoffet, så blev de ved. De gav aldrig op. Det har været en kæmpe støtte.«

Det var ikke kun fagene, der ændrede hende. Hun havde svært ved naturfag i begyndelsen, men i dag taler hun levende om vitaminer, tensider og pH-værdier.

»Jeg kunne ikke ret meget af det, da jeg startede, men nu sidder det i baghovedet. Jeg har taget viden med mig ind i min hverdag. Det handler jo ikke kun om at vide, hvordan ting fungerer. Det handler om at bruge det sammen med mennesker. Kommunikation, medmenneskelighed og omsorg er lige så vigtigt,« bemærker hun.

Forandringen er mærkbar, også for hende selv. Hun sætter ordene på enkelt.

»Jeg er blevet klogere. Jeg har lært ufattelig meget. Det er svært at beskrive, men det har været super, super godt.«

Imens er det ikke kun fagligheden, der har ændret hende. Også mødet med hverdagen ude i praktikken satte spor. Det var her, teorien fik ansigt og krop, og det var her, hun mærkede, at hendes valg var det rigtige. Praktikken gjorde hende ikke bare klogere men også oprigtigt glad.

»Jeg havde en fantastisk chef og de bedste kollegaer. Vi blev taget imod som en del af holdet, selv om vi var elever. Det var som at blive lagt i et blødt æg. Jeg var virkelig glad for at være der, og de har allerede tilbudt mig job,« fortæller hun.

Alligevel er dagen i dag fyldt med blandede følelser. Der er glæden over det beståede, men også vemodet over at lukke døren til en tid, som har betydet så meget. Hun ryddede ud i en stor stak papirer aftenen før og fandt minder, der fik hende til at standse op.

»Det var mærkeligt at sige farvel, men jeg tog et lille minde med mig. Nu glæder jeg mig til at bruge alt det, jeg har lært.«

Og midt i det hele er det håbet for fremtiden, der lyser stærkest. Hun drømmer om at kunne inspirere andre, der står og tvivler på egne evner.

»Jeg håber, min historie kan vise, at det aldrig er for sent. Man kan starte forfra, selv midt i livet. Er du nysgerrig, så kan du komme langt. Og vi har haft nogle fantastiske undervisere, der har vist vejen.«

Nu venter arbejdslivet, hvor hun skal stå på egne ben. Og selv om dagen er fyldt med store følelser, er der ingen tvivl om, at Pia Gellert Nielsen har fundet sit rette sted.

»Det har været så spændende at lære og udvikle sig. Jeg håber, at andre tør springe ud i det. Det er en fantastisk vej,« siger hun og lader blikket glide fremad mod det liv, der nu ligger åbent.

Middelfart Kommune beskytter fremtidens drikkevand

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Middelfart Byråd har nu endeligt vedtaget den nye indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Med planen tager kommunen et stort skridt for at sikre, at kommende generationer får adgang til rent drikkevand med minimal behandling.

Baggrunden er, at både klimaudfordringer og pesticidrester presser grundvandet. Selvom alt drikkevand, der sendes ud til forbrugerne i dag, overholder de gældende krav, understreger kommunen, at handling er nødvendig nu, hvis vandkvaliteten også i fremtiden skal være sikret.

Planen indeholder 34 konkrete tiltag. Det mest markante er et forbud mod brug, opbevaring og håndtering af pesticider i de mest sårbare områder, hvor grundvandet dannes. Disse prioriterede områder dækker cirka 1.200 hektar, heraf omkring 800 hektar landbrugsjord.

»Vi står med et fælles ansvar. Hvis vi ikke passer på vores grundvand nu, risikerer vi, at fremtidens drikkevand bliver både dyrere og sværere at sikre. Med indsatsplanen handler vi i tide for vores børn, børnebørn og alle kommende generationer,« siger Jes Rønn Hansen, formand for Klima, Natur og Genbrugsudvalget.

En vigtig del af planen er et nyt grundvandssamarbejde mellem kommunens vandværker. Der etableres en fælles vandfond, så alle borgere bidrager solidarisk via en mindre stigning i vandtaksten. For en gennemsnitlig husstand vil det betyde en ekstra udgift på omkring 200-250 kroner om året.

»Med grundvandssamarbejdet skaber vi en solidarisk løsning, hvor vi deler både ansvar og udgifter. Det er en investering i vores fremtid og et vigtigt skridt, hvis vi vil undgå langt dyrere løsninger senere,« siger Jes Rønn Hansen.

Indsatsplanen er tænkt ind i kommunens øvrige grønne arbejde. Den hænger tæt sammen med Klimaplan 2.0 og de nationale aftaler i Grøn Trepart. Målet er at skabe løsninger, hvor grundvandsbeskyttelse går hånd i hånd med andre indsatser som skovrejsning, naturgenopretning og vedvarende energianlæg.

Dermed vil planen ikke kun beskytte drikkevandet men også styrke biodiversitet, klima og lokal udvikling.

Forslaget til indsatsplanen har været i offentlig høring fra februar til maj i år. Kommunen har modtaget 32 høringssvar fra borgere, vandværker og organisationer, og flere af inputtene har ført til ændringer, der har gjort planen mere robust og fremtidssikret.

Middelfart Masterclass skal bringe unge ind i bestyrelseslokalerne

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Hvordan får vi flere unge med, når beslutningerne træffes. Både i det lokale foreningsliv og i erhvervslivets bestyrelser. Det spørgsmål er omdrejningspunktet for et nyt samarbejde mellem Brobygning Middelfart, Middelfart Erhverv og Middelfart Kommune, der netop har lanceret Middelfart Masterclass – Unge i Bestyrelser.

Masterclass-forløbet henvender sig til unge med interesse for indflydelse, ansvar og ledelse. Over fire moduler og en studietur får deltagerne mulighed for at opbygge viden, netværk og selvtillid til at tage del i bestyrelsesarbejde både i samfundet og i virksomheder.

Det første modul er allerede gennemført og markerede en stærk start, hvor deltagerne lærte hinanden at kende og fik indblik i, hvad bestyrelsesarbejde indebærer. Her blev der sat fokus på ansvar, roller og forskelle mellem frivillige og professionelle bestyrelser.

Middelfart Masterclass er bygget op om lokale cases, virksomheder og personer, der allerede gør en forskel i byen. Undervejs møder deltagerne inspirerende profiler fra både erhvervsliv og foreningsliv, som deler ud af deres erfaringer som direktører, bestyrelsesledere og ildsjæle.

Programmet inkluderer samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Middelfart Sparekasse, Kabel 29 – ungekulturhuset i Traaden, Unit IT, Klimafolkemødet og Rock Under Broen. Disse aktører bidrager med både faglig indsigt og konkrete eksempler på, hvordan unge kan gøre en reel forskel.

»Vi ønsker at gøre det nemmere for unge at finde vejen ind i bestyrelseslokalet. Ofte mangler de bare én ting, nemlig nogen der tror på dem og viser vejen. Det gør vi nu i fællesskab,« siger Esben Kragh Aalund, chefkonsulent i Middelfart Erhverv.

Masterclass-forløbet skal være med til at skabe rum og muligheder, så unge kommer tættere på de steder, hvor beslutninger træffes, og hvor de kan blive taget alvorligt som ressourcer. Ambitionen er, at de bidrager med nye perspektiver, innovation og fremdrift.

I mange år har diskussionen om diversitet i bestyrelser primært handlet om køn. Med Middelfart Masterclass er der sat fokus på, at diversitet også handler om alder, baggrund og perspektiv. Hvis bestyrelseslokalerne skal være mere fremtidsparate, skal de åbnes for nye stemmer – og her spiller unge en afgørende rolle.

Flere indbrud og færdselsuheld på Fyn – politiet måtte rykke ud flere steder

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi havde nok at se til mandag den 1. september, hvor flere indbrud, et færdselsuheld og en sigtelse for narkotika blev anmeldt. I Aarup blev der tidligt om morgenen klokken 04.30 begået indbrud på Ladegård Mark. Gerningsmændene knuste en rude og slap af sted med elektronik. Senere samme dag, omkring middag, gik det ud over en bolig på Kastebovej i Haarby. Her blev en rude knust med en sten, og der blev stjålet diverse smykker.

I Kerteminde kom en listetyv ind gennem en åben dør i Sybergs Have klokken 14.00. Her blev der stjålet elektronik, mens anmelderen var hjemme uden at opdage noget. I Langeskov blev der anmeldt indbrud på Poppelparken, hvor en dør var brudt op. Umiddelbart blev der dog ikke stjålet noget.

Et færdselsuheld blev anmeldt på Fynske Motorvej ved Nyborg klokken 07.36. Fire biler – to varevogne og to personbiler – stødte sammen. Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke var tale om alvorlige personskader.

I Ørbæk blev der anmeldt et indbrud på Risinggårdsvej, der er begået den 25. august klokken 23.30. Gerningsmændene gik ind gennem en ulåst dør og stjal elværktøj og haveredskaber.

Odense var også ramt af flere hændelser. På Fælledvej blev der den 28. august anmeldt tyveri af et par løbesko og paddelsko, der var stillet udenfor efter en løbetur. På Kløvervænget blev en bil udsat for hærværk den 19. august, hvor en ukendt genstand blev brugt til at ridse højre side.

Mandag morgen klokken 07.00 blev der begået indbrud på Ejbygade i Odense SØ, hvor en sten blev kastet gennem en rude. Gerningsmændene stjal elektronik, smykker, parfume og kontanter.

Senere samme dag klokken 21.00 blev en 28-årig mand fra Odense sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer i Lærkeparken i Odense NØ.

Trapholt åbner stor ny udstilling med 110 værker – alle inviteres til festlig aften

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Når Trapholt onsdag den 10. september åbner dørene til årets store udstilling »Trapholt – Til Vægs«, sker det med en festlig aften, hvor alle er velkomne. Fra klokken 18 til 21 inviterer museet til OPEN DOORS med gratis entré, musik, lounge og præsentationer af de aktuelle udstillinger.

Museet markerer begyndelsen på efterårssæsonen med en aften, hvor både kunstoplevelser og socialt samvær er i centrum. »Trapholt – Til Vægs« præsenterer 110 værker fra museets egen samling, skabt af 90 kunstnere. Udstillingen fylder hele den ikoniske museumsgade fra gulv til loft, og gæsterne får mulighed for at gå på opdagelse i samlingen på en helt ny måde.

En del af oplevelsen er et digitalt værktøj, som publikum kan bruge til at scanne de værker, de spontant tiltrækkes af. Herefter kan de dykke længere ned i kunstværkerne og få en mere personlig oplevelse af udstillingen. Det nye greb er udviklet for at styrke fordybelsen i en tid, hvor distraktioner ofte præger hverdagen.

OPEN DOORS-aftenen er også en anledning til at præsentere museets øvrige udstillinger. Her kan gæsterne opleve Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg samt den sanselige udstilling »FEEL ME«, der inviterer publikum til at bruge sanserne på nye måder.

Museets café bliver omdannet til lounge med vinyl-DJ, vinbar og tapas. For de unge er der gratis mocktails mod fremvisning af studiekort. Trapholt lægger vægt på, at aftenen skal være både festlig og inkluderende, hvor alle får mulighed for at tage del i åbningen.

OPEN DOORS er gratis, men kræver tilmelding via museets hjemmeside.

Udstillingen »Trapholt – Til Vægs« er ikke blot en markering af museets store samling. Den bliver også en afslutning på en epoke, da museet ved årsskiftet midlertidigt lukker for en omfattende transformation og udbygning. Dermed er udstillingen en mulighed for at se hovedværkerne i et spektakulært format, inden Trapholt går ind i en ny fase.

Blandt værkerne er Richard Mortensens »Mimertræet i sne«, som sammen med en række andre markante værker er hentet frem fra samlingen til lejligheden.

Med 110 værker på væggene, musik i caféen og mulighed for at opleve hele museets program er der lagt op til en særlig aften på Æblehaven 23 i Kolding, hvor både kunstinteresserede, studerende og familier kan være med.

Trapholt opfordrer alle til at reservere billet på forhånd og være med til at fejre åbningen af en udstilling, der både er et tilbageblik på museets historie og en forsmag på den fremtid, der venter, når museet genåbner efter udbygningen.

Food Festival forener Fredericia – tre dage med mad, musik og fællesskab i hele byen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

GASTRONOMI. Når Fredericia fra den 5. til 7. september åbner dørene til den første store Food Festival, bliver det med ambitionen om at samle byen i et brag af smag, kultur og fællesskab. Festivalen breder sig over flere af byens pladser med alt fra street food og talks med kendte kokke til langbordsspisning, jazz og aktiviteter for hele familien.

Bag festivalen står Fredericia Shopping, og detail- og eventkoordinator Lotte Fenneberg forklarer tanken bag. »Vi har valgt at starte en ny stor madfestival i Fredericia for at få skabt sammenholdet i Fredericia og få de lokale kræfter ind i Fredericia. Tidligere har man jo købt et event udefra til at rulle ind, og her vil vi gerne skabe sammenholdet, få en masse frivillige i gang og fokusere på det lokale mad. Og så vil vi gerne holde folk i midtbyen i stedet for at trække det helt ud på havnen,« siger hun.

Festivalen har fra begyndelsen haft fokus på samarbejdet med byens egne spisesteder og foreninger. »Allerede i starten af året sendte vi mails og noter ud til alle restauratører i byen og gav dem mulighed for at være med. Vi har et lokalt telt, hvor de kan præsentere deres madboder. Det er vigtigt, at folk kan se, at det her ikke bare er noget, der sker én gang. Det skal være kontinuerligt, så endnu flere får lyst til at melde sig til næste år,« siger Lotte Fenneberg.

Hun oplever, at samarbejdet er blevet taget godt imod. »Der har egentlig ikke været de store udfordringer, for alle har bare været super seje samarbejdspartnere. Alle vil gerne tage del i det. Vi har mad, vi har langbordsspisning, vi har mavedans. Alle synes bare, det er fedt at byde ind,« siger hun og peger på, at også forskellige kulturer er repræsenteret. »Det er vigtigt, at vi får det skrevet, at det er et sted, hvor alle er velkomne, uanset hvem man er. Byen skal rumme alle på den positive måde.«

Festivalen fordeler sig over hele midtbyen. På Rådhuspladsen er der talks med kendte navne som Umut Sakarya og Thomas Herman, på Axeltorv kan man møde Naturpark Lillebælt, fiske krabber, besøge et område arrangeret af museumsgården Kringsminde eller prøve VR-briller, og på J.B. Nielsens Plads er der street food, food trucks og musik. »Hele byen kommer til at summe. Der vil være alt fra danske retter til madboder med inspiration fra mange forskellige køkkener,« siger Lotte Fenneberg.

Fredag og lørdag bliver dagene, hvor musikken og maden går hånd i hånd. Frank Clifforth, Jesper Gade og The Powls er blandt de navne, der skal skabe stemning. Lørdag er også dagen for Øllets Dag, hvor der er smagsprøver og ølstemning på Gothersgade Syd, mens søndagen rundes af i roligere rammer med morgenjazz og 500 gratis rundstykker på J.B. Nielsens Plads.

For arrangørerne handler det om mere end mad. »Det er nemlig fællesskab, som er DNA’et i Fredericia. Vi hygger os sammen, og det er vigtigt, at alle får en god dag, og at vi inddrager alle i festivalen,« siger Lotte Fenneberg.

Hun håber, at festivalen ikke kun styrker Fredericia som handelsby, men også som kulturby. »Jeg tror, at folk, der kommer udefra, får øjnene mere op for, hvor fantastisk en by vi har. Måske tænker de næste gang, at de skal i teatret, høre koncert på Tøjhuset eller besøge en af restauranterne. Jeg håber, at de tager med sig, at de skal komme tilbage – ikke bare til festivalen næste år, men måske allerede om 14 dage,« siger hun.

Målet er mindst 10.000 besøgende i løbet af weekenden, og hvis det lykkes, har Fredericia ikke bare fået en ny festival, men et samlingspunkt, der kan vokse år for år.

Læs programmet her

Food Festival
1...161718...142Side 17 af 142
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER