19.2 C
Copenhagen
torsdag 18. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Tidens ledelsesparadoks og løsning

Af
Erik Schwensen
-
0

Indledning

Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”.

En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Tidens ledelsesparadoks

Nutidens ledelseskulturer og magteliter synes i stadig højere grad at leve og ånde for at fastholde deres magt, magtpositioner og magtstrukturer gennem en bevidst fastholdelse af samfundet i en overdreven problem- og krisetilstand, hvor ”forsøget” på at ”løse selve problemet” blot fører til pseudoløsninger og italesættelse af nye problemer. Problemer der fører til nye pseudoløsninger, der afføder nye problemer, gerne større end de tidligere osv. En for samfundet uendelig og nedadgående negativ spiral til en tilstand, som understøttes af en veludbygget institutionel rammesætning af organisationer, foreninger, myndigheder, industrier og medier m.v., som lever af og ånder for problem- og krisetilstanden og den deraf skabte stiafhængighed og negative vanemønstre, der er en konsekvens heraf.

Vi har indrettet nutidens ledelsesmodel efter kriseproduktion, hvor problemer bliver råstof for fortsat magt, mens reelle løsninger gør ledere ‘overflødige’ og dermed magtesløse.

Nye kriser tager opmærksomheden fra tidligere eller igangværende kriser, som glemmes, syner hen, bliver måske aldrig løst, eller gør det uden mediernes bevågenhed, da de allerede er i gang med næste serie af Breaking News, inden de også bliver glemt i jagten på nye problemer og kriser. Vi har set finanskriser, oliekriser, Coronakrisen, og en uendelig række af krige senest med Rusland-Ukraine krigen og krigen i Mellemøsten i centrum.

Skabelsen af nye problemer og kriser er blevet til løsningen. For hvem skal lede landet, hvis de nuværende magthavere reelt løser alle de væsentligste problemer, og dermed gør sig overflødige?” Det kan virke som om, at mange magthavere gerne vil bevare og udbygge magten på bekostning af samfundsudviklingen og den almindelige borgers ulykke og fastlåsning.

Historisk har vi set, at samfund, nationer og alliancer har brug for en bestemt type ledere i alvorlige kriser og krig, men helt andre ledelsestyper i fredstid og under fredelig sameksistens.  Den tidl. Premierminister i Storbritannien Sir Winston Churchill var et godt eksempel herpå. Han var en eminent og uovertruffen politisk leder i krise- og krigstid, men slog ikke til, da en fredeligere periode indtraf. Tilsvarende eksempler findes i andre lande, måske også i Danmark.

Det vi ser, er en ledelsesmæssig magtkultur, hvori ”løsninger” og ”problemer” har byttet plads. De reelle løsninger er pludseligt blevet til et problem for ledelseskulturen/magteliten i dens evindelige søgen efter at bevare grebet om magten. Nye problemer er blevet løsningen. En magtkultur godt hjulpet af en medieverden, der lever af magthavernes mediestøtte og forbrugernes uendelige SoMe-klik.

Den ene krise eller krig afløser den sidste, som afløste den forrige, når den var ”løst” eller reelt overgået til den næste krise osv. Den ledelsesmæssige magtkultur, hele magthierarkiet og krise- og krigsindustrien og dens institutioner bevares i denne uendelige krisekæde måske blot i nye forklædninger. Medierne spiller her en afgørende rolle i skabelse, opsøgning og bevarelse af problemerne, kriserne og konflikterne – click bating er in. Der tales ind til de nederste og ældste dele af menneskets hjerne, hvor kæmp/flygt/frygt-tilstanden hersker. De udenforstående (borgerne) må derfor blot betragte sig selv som tilskuere og påtvungne deltagere i den proces, hvis de da overhovedet lægger mærke til det, eller de får tid til det i den hektiske hverdag, som magtkulturen måske bevidst lægger ned over vores samfund og dets borgere.

Grundene til det og motiverne for en sådan ledelsesmæssig magtkulturs opståen og fortsættelse kan naturligvis været meget interessant at dykke ned i, og den vej kan være besnærende at gå ned ad. Vi kan nok heller ikke undgå det helt, som jeg har antydet ovenfor, men det må ikke blive et for forstyrrende element i vores paradoks-opløsende forehavende.

Tidens løsningsmodel

Hvis vi – for en stund – accepterer overstående som præmis og generelle forklaring på tingenes tilstand i den måde, som vi ser verden overvejende bliver ledt på netop nu, så bliver det vores samfundsmæssige borgerpligt at finde ”opløsningsmidlet” på dette ledelsesmæssige magtkulturparadoks.

Vores ledere skal finde og gennemføre løsninger på de problemer og udfordringer, som vi står overfor. Ikke i isolation, men i sammenhæng og under inddragelse af alle samfundsborgere. Det er derfor, vi har valgt netop dem. Hvis de ikke kan, så må vi vælge nogle andre ledere, hvis vi har mulighed for det.   

”Opløsningsmidlet” er ikke at pege fingre. NEJ ”opløsningsmidlet” er at pege i den retning, hvor vi i stedet for med fordel kan gå til størst mulig gavn for alle samfundsborgere. Det gælder både lokalt, nationalt og globalt.

Arbejdet omkring ”Det Ønskede Samfund”, som tidl. Borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg påbegyndte i 2019 og bl.a. på baggrund af 27 debatter i tiden frem til sommeren 2023 skrev over 100 artikler om samfundsudviklingen, og mine efterfølgende artikler bl.a. i serien ”kunsten at lede” har vist sig ikke at være nok til at sætte skub i tingene. Måske fordi vi har været for optaget af at pege på retningen og målet, visionen og ”sætte vejskiltet”, som Uffe plejer at sige det. Hvorimod vi i mindre grad har været gode nok til at komme med vores bud på, hvordan det helt konkret bør, kan og måske skal gøres. I Det Ønskede Samfund har vi altid talt om, at samfundsforandringer skal komme nedefra. Det er jeg stadig enig i, når nu og hvis forandringerne ikke sker oppefra – top Down i et samspil med alle involverede.

Men kunsten at lede er ikke at lede efter, det vi ikke skal gøre (væk-fra-løsninger = Et problemfokus). Nej kunsten er at lede efter, det vi skal gøre i stedet for (henimod-løsninger = Et løsningsfokus).

For når vi har med mennesker og deres adfærd at gøre, så nytter det sjældent at anvende en mekanisk tilgang, hvor årsagen til problemet først skal findes og afdækkes fuldstændigt – helst 110 %, før vi beskæftiger os med løsningen. Det fastholder os i ”en problemtilstand”, der sender os på en uendelig negativ og stadig mere problemfastholdende tidsrejse, hvor nye problemer – ofte opfundne og selvskabte – vælter ud af skabene. Det fastholder både ledere og ledte i en dårlig mental tilstand. ”Svarerne giver kun anledning til mange nye ubesvarede spørgsmål”, er en tilgang som mange medier, politikere, institutioner og organisationer i dag elsker og lever godt af. Der opstår en stiafhængighed, som er selvbindende og som nævnt problemfastholdende. Man ”løser” problemet netop ”ikke tilstrækkeligt”, afsætter fx ikke de tilstrækkelige ressourcer, så problemet fortsætter – måske i en ny, muteret form.

Men sådan behøver det ikke at være

Der findes en anden og modsatrettet vej, der bringer os hurtigere og tættere på bedre og mere holdbare og bæredygtige løsninger. Men det kræver et skift i den måde, som vi lader os lede på.

Vi skal tillade os selv at lede og blive ledt efter løsninger ud fra en fremtidig ønsket tilstand med klare og præcise målsætninger. Dekobling mellem problem og løsning er afgørende for at slippe af med det første (problemet), og lade dét forblive i fortiden, og samtidigt fastholde fokus på og kursen mod det sidste (løsningen), og lade kun dét blive en del af nutiden og fremtiden.

Vores ledere skal bruge al deres og vores tid, energi og fortællinger på at finde og formidle svarerne på fire spørgsmål:

  1. ”Hvad er det vi gerne vil fastholde i vores nuværende samfund?” – Det bedste i nutiden
  2. ”Hvor er det vi gerne vil udvikle og bevæge vores samfund hen?” – Det bedste i fremtiden
  3. ”Hvordan, og hvad skal der til, og hvornår ønsker vi, at det sker?” – Processen mod målet
  4. ”Hvordan vil vi vide, at vi er nået i mål?” – Evaluering af resultatet

Tidens ledere bør og kan med stor fordel skifte til denne model. En ledelsesmodel som jeg gennem min egen lederkarriere har haft succes med, og som jeg igennem min artikelserie ”kunsten at lede” og diverse interviews m.v. fortsat søger at fremme.

Afrunding

Med det kommende kommunal- og regionsvalg den 18. november 2025 en mente giver det god mening også at debattere: ”Hvilke ledelsesprincipper vores politikere og administrationer i kommuner og regioner skal være i stand til at lede vores kommuner og regioner efter? og hvordan det skal ske?” som et par af de temaer, der er meget relevante at tage op i den kommende valgkamp.

Det glæder vi også til at gøre i Danske Digitale Medier, og hvis du har andre relevante emner, som du synes den kommende valgkamp skal indeholde, så er du meget velkommen til at give dem videre til os.

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til antallet af eksisterende end både regionen som helhed og de omkringliggende kommuner.

For erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er tallene mere end blot en statistik. De peger ifølge ham på en ny styrke i byens erhvervsliv.

»Jeg synes, det er en meget spændende og positiv tendens, som vi agter at følge i den nærmeste fremtid. Helt klart et positivt signal om, at der sker noget i Fredericia på iværksætteriområdet,« siger han og understreger, at udviklingen også spiller ind i de initiativer, der er på vej. »Vi har proaktive tiltag ude i fremtiden med scale-up-iværksættere til NetZero, som vi skal arbejde med her i efteråret. Det er iværksættere med et kæmpe potentiale,« forklarer han.

De nye data viser, at Fredericia i andet kvartal 2025 havde en etableringsrate på 2,6 procent for ApS og A/S og 2,2 procent for enkeltmandsvirksomheder. Det er markant højere end gennemsnittet i både Trekantområdet og Region Syddanmark, som ligger på henholdsvis 1,9 og 1,3 procent.

At Fredericia med færre ressourcer kan levere et resultat, der overgår kommuner som Vejle og Kolding, hvor der bruges langt flere midler på iværksætterområdet, vækker opsigt.

»Vi har et setup, som er meget, meget mindre med én person ansat. Det er det, der er blevet afsat ressourcer til i vores kommune, og det fungerer fremragende under de vilkår. Alle kan få den basale iværksætterhjælp i vores område, og vi gør også brug af andre virksomheder, der yder gratis vejledning og rådgivning,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han maner dog til besindighed, når det gælder konklusionerne. Et enkelt kvartals tal kan ikke stå alene, og iværksætteri er påvirket af en lang række faktorer.

»Der er mange andre årsager til forskelle, for eksempel at storbyerne med flere unge mennesker og flere uddannelsesinstitutioner giver et højere tryk på iværksætteri. Så deri har vi også nogle udfordringer,« påpeger han. Alligevel ser han udviklingen som et klart udtryk for, at Fredericia i øjeblikket har fået en ny energi og momentum, som det gælder om at holde fast i.

Byens selvtillid smitter af

Den positive udvikling kan ifølge Kristian Bendix Drejer ikke alene aflæses i nøgterne tal. Den er også et spørgsmål om psykologien i byen og det momentum, der er opstået i de senere år.

»Vi vækster på erhvervslivet, vi vækster på bosætning, vi har fået synlighed gennem sport og turisme. Der er rigtig mange flag at hejse positivt. Jeg tror, det har en afsmittende effekt på byens selvtillid, stolthed og tro,« siger han.

Det er en pointe, der i hans øjne gør Fredericia interessant at følge. Kommunen kan ikke stille op med de samme muskler som Vejle, hvor en hel stab på over tyve medarbejdere arbejder dedikeret med iværksætteri. Alligevel har Fredericia bragt sig i front. »Det viser, at man ikke altid kan købe sig til en succes,« siger han.

NetZero som løftestang

Den selvtillid kobles i øjeblikket direkte til nye strategiske satsninger. En af de mest ambitiøse er NetZero, hvor internationale giganter som Google, Microsoft og Danfoss indgår i et partnerskab med lokale kræfter. Målet er at skabe et miljø, der kan tiltrække og udvikle scale-ups med globalt potentiale.

»Vi prøver at invitere iværksættere og virksomheder ind i samarbejdet på landsplan. Hvis det lykkes, er det et kæmpe perspektiv, ikke bare for Fredericia men for hele Danmark. Det er en international satsning, og det er et område, hvor vi kan tiltrække virksomheder med stort potentiale,« siger Kristian Bendix Drejer.

Han ser NetZero som en platform, der kan give byen en ny position. Hvor Fredericia traditionelt har været kendt for transport, havn og energi, kan satsningen løfte kommunen ind i en helt anden liga, hvor innovation og klimadrevne forretningsmodeller bliver en del af kernen.

Selv med de store perspektiver er der områder, hvor ressourcerne stadig ikke rækker. På spørgsmålet om, hvor der mangler muskler, er erhvervsdirektøren klar.

»Vi ville gerne have haft større muligheder for at fylde byen op med nystartede butikker og specialbutikker. Det ville gavne midtbyen. Vi kunne også godt tænke os at understøtte flere iværksættermiljøer. Der er ingen tvivl om, at der kunne være gevinster, hvis vi havde flere arme og ben,« siger han.

Udsagnet rummer en erkendelse af, at iværksætterområdet i Fredericia langt fra er fuldt udbygget. Samtidig peger det på den klassiske balance mellem ambitioner og ressourcer, hvor det handler om at prioritere de indsatser, der giver størst afkast for både byen og erhvervslivet.

Tæt samarbejde med kommunen

En af de afgørende faktorer i at skabe et mere smidigt erhvervsklima er det daglige samarbejde med kommunen. Det er her, barrierer kan ryddes af vejen, og nye initiativer kan få fodfæste.

»Vi er øjne og ører for virksomhederne og i daglig kontakt med kommunen. Byggesagstiderne har tidligere været kritiseret, men i dag ligger vi fantastisk flot,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det et konkret eksempel på, at dialog og tæt koordinering kan gøre en forskel. Når virksomheder oplever hurtigere sagsbehandling og færre administrative knaster, styrkes troen på, at det giver mening at investere og etablere sig i Fredericia.

Efter at have peget på behovet for flere ressourcer og stærkere rammer retter Kristian Bendix Drejer blikket mod det felt, han ser som Fredericias største mulighed. Det er ikke tilfældigt, for byen har historisk været et kraftcenter for energi og infrastruktur, og den position kan nu udnyttes i den grønne omstilling.

»Der hvor vi skal satse stort, er på den grønne omstilling, energi og klima. Vi har allerede virksomheder og klynger, der gør, at vi kan tiltrække små og mellemstore virksomheder. Det kan være grønne brændstoffer, CO2-teknologier og nye energiformer. Vi har så mange platforme at spille på,« siger han.

Dermed peger han på en strategisk kurs, hvor iværksætteri ikke kun måles i nye CVR-numre, men i evnen til at koble start-ups og scale-ups med de tunge aktører, som allerede findes i kommunen. Det handler om at skabe kritiske masser af kompetencer og kapital, så nye virksomheder kan springe direkte ind i de værdikæder, der driver klima- og energisektoren fremad.

Han gør det klart, at selve antallet af registrerede virksomheder ikke bør være det endelige pejlemærke. »Det er måske ikke ligefrem antallet af iværksættere altid. Det er dejligt at have et højt antal, men jeg tror, der hvor vi kan få flest mulige arbejdspladser, er der, hvor vi fokuserer på de største muligheder. Der skal vi lægge vores energi,« siger han.

Langsigtet perspektiv

Når Kristian Bendix Drejer taler om iværksætteri i Fredericia, er det med en erkendelse af, at succes ikke skabes på kort sigt. Tallene for andet kvartal giver et øjebliksbillede af fremgang, men den egentlige styrke skal findes i evnen til at fastholde og udvikle de nye virksomheder.

»Det er vores opgave at fortælle om mulighederne, så virksomhederne kan fortsætte på deres rejse. Vi kan ikke løfte alt selv, men vi skal sikre, at de får adgang til de rette programmer og konsulenter. Det er sådan, vi kan fastholde iværksætterne,« siger han.

Det betyder, at Business Fredericia må agere bindeled til både nationale programmer og regionale erhvervshuse, der kan tage virksomhederne videre, når de har overlevet den første etableringsfase. Det er her, væksten skal cementeres – ikke alene ved at registrere nye CVR-numre, men ved at skabe levedygtige virksomheder, der kan levere arbejdspladser og skatteindtægter over tid.

»Hvis Fredericia skal blive kendt som en iværksætterkommune, så kræver det mere end det, vi gør i dag. Vi skal udvikle på de spidskompetencer, vi allerede har i byen, og satse dér, hvor vi har de største muligheder,« slutter Kristian Bendix Drejer.

Kilde: Trekantområdet Danmark

Nyt valgsystem skal sikre fremtidens valg

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Danmark tager i år et nyt digitalt valgsystem i brug, når kommunal- og regionsrådsvalget finder sted den 18. november. Allerede fra den 19. august er kommuner og regioner begyndt at opsætte systemet og indtaste data, så alt er klar til valgdagen.

Det er kommunernes it-fællesskab KOMBIT, der står bag løsningen, som er bygget på tre principper. »Det har fra dag et været målet at udvikle et system, der er simpelt, sikkert og robust. Simpelt fordi de fleste brugere kun anvender systemet på selve valgdagen. Sikkert fordi vi ved, at der er stigende opmærksomhed omkring et valg, også fra aktører der ønsker at destabilisere vores demokrati. Robust fordi det er en løsning, der bare skal fungere når som helst og altid« siger Mikkel Hedegaard, direktør for Borgernære løsninger og Samfund i KOMBIT.

Testet i hele landet

Det nye system er blevet testet grundigt i alle kommuner og regioner. Udrulningen skete i tre faser, som hver blev afsluttet med et prøvevalg, og i februar gennemførte alle landets kommuner et stort skyggevalg.

I Aabenraa Kommune var det en værdifuld øvelse. »Kommunal- og regionsrådsvalget er en stor opgave for os som kommune, og derfor var det værdifuldt for os at opbygge tryghed i brugen af VALG-løsningen. Skyggevalget gik overordnet set rigtig godt, og vi oplevede stort engagement fra vores kolleger, der for første gang skulle tage systemet i brug« fortæller Sara Lund Mathiesen, valgansvarlig i Aabenraa Kommune.

Sikkerhed i fokus

Sikkerheden har været et af de vigtigste elementer i udviklingen. »Sikkerhed fylder enormt meget for os som kommunalt it-fællesskab. Særligt når det gælder noget så kritisk som afviklingen af et valg, er vi bevidste om vigtigheden af, at det foregår uforstyrret i forhold til det sikkerhedsmæssige, samt at det rent lavpraktisk fungerer ude på valgstederne« siger Mikkel Hedegaard.

KOMBIT overtager dermed ansvaret for valgsystemet efter KMD, som har leveret den administrative it-understøttelse til afvikling af valg i 55 år. Da KMD i 2009 blev solgt til private investorer, blev det besluttet, at KOMBIT skulle overtage ansvaret for en række store løsninger. Valgsystemet er den sidste af disse.

Klar til alle valg

Det nye system er leveret af Netcompany og skal fremover bruges til alle typer af valg i Danmark – både kommunalvalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger.

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg eller folkeafstemning inden den 1. oktober i år, afvikles valget stadig i KMD’s gamle system. Efter denne dato vil alle valg i Danmark blive gennemført med KOMBITs nye valgsystem, og resultaterne bliver offentliggjort på VALG.dk.

Snoren blev klippet til Fredericias nye tilbud HÅB: »I dag åbner vi Håb – for der er håb for vores børn og unge«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Der var lys i øjnene og guld i saksen, da Fredericia i dag officielt åbnede dørene til det nye behandlingstilbud HÅB. Inde i et af lokalerne i den gule bygning ved Sundhedshuset samledes politikere, fagfolk og nysgerrige gæster, mens båndet blev klippet denne tirsdag eftermiddag. 

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, lagde ud. Han talte om et helt basalt behov for hurtighed og tilgængelighed, når et barn mistrives.

»Når et barn mistrives, kræver det behandling, og vi ved, at det skal være nemt og hurtigt at få hjælp. Netop tilgængelighed og hurtig adgang er centrale elementer i det nye kommunale behandlingstilbud. Familierne kan selv henvende sig, hvis deres barn mistrives i en grad, hvor indsatser fra skolen og det forebyggende arbejde ikke rækker. At familien selv kan booke en tid, gør en stor forskel,« bemærkede han.

Han gjorde det klart, at tilbuddet ikke kun handler om at skabe endnu en brik i det sociale system, men om at give barnet en stemme.

»I Håb er barnet selv en vigtig del af løsningen. Barnet eller den unge deltager i hele forløbet og får dermed sin egen stemme i behandlingen. Forældrene kan også være med, og de spiller en central rolle. Sammen står vi stærkere,« sagde han og understregede, at forventningerne fra udvalget er store.

»I dag åbner vi Håb, for der er håb for vores børn og unge. Jeg ser frem til at følge jeres arbejde,« sluttede han og gav ordet videre.

Ved siden af ham stod Pernelle Jensen, formand for Unge og Uddannelsesudvalget. Hun trådte frem med et smil og lagde vægt på, at Fredericia er blandt de første kommuner i landet, der nu gør idéen til virkelighed.

»Håb er Fredericia Kommunes bud på, hvordan vi kan løfte den nye forpligtelse, som alle kommuner har fået, nemlig at tilbyde et lettere behandlingstilbud til børn og unge, som oplever, at tanker fylder for meget og påvirker deres hverdag. Her i Fredericia hedder det Håb. I andre kommuner får det nok et andet navn, men den faglige tilgang vil være den samme,« sagde hun.

Hun trak de større linjer op og mindede om, at indsatsen er en del af en national bevægelse, hvor kommuner og psykiatrien står sammen i STIME-samarbejdet.

»Vi tror på, at den fælles tilgang, fælles viden og ensartethed på tværs af kommuner og region er til alles fordel. Det giver forældrene en tryghed i at vide, at behandlingen er af høj kvalitet. Det gør det lettere og tryggere for vores praktiserende læger, og det giver medarbejderne en langt bedre mulighed for at skabe en glidende overgang i samarbejdet mellem kommunen og psykiatrien. Vi er glade for at være helt trygge ved den her model, som vi har valgt,« fortalte hun.

Hun pegede også på det hul, som tilbuddet nu udfylder.

»Det nye behandlingstilbud vil udfylde et hul i det samlede sundhedsvæsen, hvor familien i mange år har risikeret at vente alt for længe på den hjælp, de har brug for, fordi der er meget stort pres i vores børne- og ungdomspsykiatri. At vente længe på behandling har enorme og langvarige omkostninger, fordi den psykiske mistrivsel får lov til at udvikle sig og bliver sværere at komme ovenpå igen bagefter,« sagde hun.

Herefter tog Ole Steen Hansen og Pernelle Jensen guldsaksen i hænderne og klippede den røde snor. Dermed var HÅB officielt åbnet, og lokalet kvitterede med klapsalver.

Da stilheden igen havde lagt sig, trådte Christine Sommerlund-Thorsen frem, den faglige leder af HÅB. Hun greb fat i det nære og konkrete og lod ordene bære både menneskelig resonans og faglig tyngde.

»Vi står på en børne-unge-politik, hvor vi taler om, at alle liv rummer både medvind og modvind, og at trivsel handler om at kunne finde sin vej i begge dele. Vi håber og tror på, at vi i Håb kan blive en stærk brik, når børn og unge oplever, at hverdagen bliver svær. Vi kan give tid og plads til børn, unge og forældres fortællinger, og vi kan være med til at vise dem, at de ikke står alene,« sagde hun.

Hun gav også et indblik i alt det forarbejde, der har været nødvendigt for at gøre tilbuddet klar til åbning. Det handler ikke kun om store tanker og visioner, men i høj grad også om struktur, rammer og det praktiske fundament, som skal til, før dørene kan åbnes for de første familier.

»Vi har i den seneste tid arbejdet med at opbygge rammerne, udarbejde procesbeskrivelser og få styr på de mange praktiske detaljer. Jeg oplever en stor faglighed og energi i vores gruppe og et stærkt ønske om at blive endnu dygtigere til at hjælpe de børn, unge og familier, der kommer ind ad døren. Jeg er stolt af mine kollegaers engagement. Alle i Håb er åbne for at lære nyt, og vi har været på uddannelser, hvor psykiatrien har undervist os og nu tilbyder supervision i et år. Det har allerede styrket vores samarbejde og klædt os godt på,« sagde hun.

Derefter rettede hun blikket mod selve navnet, som i hendes øjne rummer hele essensen af tilbuddet. Hun understregede, at det er valgt med omhu og forpligter både i tanke og handling.

»Udvikling sker altid i samspil og i fællesskaber, og det vil vi gerne være med til at understøtte i vores arbejde i Håb. Det må aldrig være barnets eller den unges ansvar alene at skabe en forandring. Netop derfor hedder vi Helhedsorienteret Åben Behandling. Det er en forpligtelse til samarbejde,« sagde hun.

Åbningen af HÅB markerer begyndelsen på et nyt kapitel i Fredericias indsats for børn og unges trivsel. Forventningerne er store, men budskabet fra både politikere og fagfolk er klart. Hjælpen skal være tilgængelig, hurtig og tæt på hverdagen.

Tilbuddet er for børn og unge i alderen 5-17 år, som bor i Fredericia Kommune. Her kan familier selv henvende sig, uden ventelister og uden krav om henvisning fra egen læge.

Se med, da HÅB officielt blev åbnet med snoreklip.

Ung bagspiller markerede sig i træningskamp: »Jeg er superglad for at få en halv time på banen«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Malthe Hejsel fik lørdag en solid portion spilletid og markerede sig med flere scoringer i træningssejren over Aarhus Håndbold. For den unge bagspiller var det en mulighed for at vise sig frem i længere tid ad gangen, og efter kampen gjorde han status over både holdets præstation og sin egen indsats.

»Vi kommer ikke helt ud med det forsvarsmæssigt i dag, som vi gerne vil, og vi mangler mere aggressivitet. Vi lukker lidt for mange nemme mål ind og mangler de sidste ti til tyve procent. Men i anden halvleg får vi rigtig godt styr på forsvaret og bliver mere aggressive. Angrebsmæssigt havde vi hele tiden fint med muligheder, og vi løb flere kontraer,« sagde Hejsel og satte ord på den tydelige forskel mellem de to halvlege.

Kampen blev præget af mange mål, særligt i første halvleg, hvor begge hold fik for meget plads at arbejde på. Efter pausen strammede FHK grebet, og her kom de hurtige kontrafaser til at fylde mere.

»Det blev en kamp, hvor alle fra begge hold kom ind og spillede og fik løbet en masse kontraer,« forklarede Hejsel, der bemærkede, hvordan udskiftninger og friske kræfter satte sit præg på rytmen.

For ham personligt betød det ekstra spilletid, at han kunne finde mere ro i sit spil og være en aktiv del af flere angreb i træk. Det har i tidligere træningskampe ofte været korte indhop, men lørdag fik han en hel halvleg.

»Jeg er superglad for, at jeg endelig får lov til at spille en hel halv time og egentlig gøre det godt samlet set. Det betyder rigtig meget for mig. Jeg føler, at jeg endelig er kommet godt i gang med ligaen, og det er jeg utrolig glad for,« sagde han.

FHK brugte kampen til at justere detaljer i både forsvar og angreb, og for en spiller som Hejsel giver de her opgør en vigtig erfaring i forhold til tempoet og kravene i ligaen. Holdets store sejr over Aarhus kan ikke stå alene som et billede på, hvor FHK står lige nu, men ifølge Hejsel gav kampen værdifulde minutter til hele truppen.

»Det var en kamp, hvor alle kom i spil og fik lov til at bidrage. Det er vigtigt i en opstart,« bemærkede han.

Med sejren over Aarhus viste FHK, at offensiven kan levere mål på stribe, men også at forsvaret stadig er et område, der kræver justering.

Læs også

Gudmundur efter storsejr: Angrebet fungerede hele vejen – men forsvaret skulle først finde niveauet

Gudmundur efter storsejr: Angrebet fungerede hele vejen – men forsvaret skulle først finde niveauet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Der var ikke meget at udsætte på måltavlen, da FHK lørdag eftermiddag lukkede Aarhus Håndbold ned i Middelfart Sparekasse Arena og vandt med hele 42-25. Men som cheftræner Guðmundur Guðmundsson forklarede efter kampen, gemmer der sig mere end blot et imponerende resultat bag den præstation, publikum fik at se.

»Det er lidt sort på hvidt, for vi spillede et rigtig godt angrebsspil hele kampen. Vi laver 20 mål i første halvleg og 22 i anden, så offensivt var vi virkelig gode. Til gengæld var forsvaret i første halvleg ikke godt nok, og vi var ikke tilfredse,« lød hans første vurdering.

Og det kunne mærkes på hallens puls. For mens FHK’s angreb ramte rytmen, så havde Aarhus held med at finde huller i forsvaret og følge med i kampens første tyve minutter. Pausestillingen 20-17 afspejlede netop det dobbelte billede. FHK kunne score, men defensivt var der for meget at tage fat på.

I pausen blev der justeret, og det satte straks sit præg på kampen.

»Vi snakkede om at ændre lidt og justere på det, og så fik vi også skiftet ud. Jeg synes, vi dækkede fremragende i anden halvleg. De scorede stort set ikke mere end fire eller fem mål i de første tyve minutter,« sagde Guðmundsson og fremhævede sin målmand.

»Sander Heieren stod virkelig godt, og det gjorde, at vi fik mange bolde og kunne løbe kontra.«

Træneren roste samtidig spillernes fokus.

»Vi skal være glade for præstationen. Drengene var meget fokuserede og gav alt, men selvfølgelig skal vi huske, at det var et første divisionshold. Aarhus spillede godt i første halvleg, men i anden var det svært for dem, fordi vi hævede niveauet og gjorde det rigtig godt.«

Et centralt element i kampen var Aarhus’ valg om at spille syv mod seks i længere perioder. Det pressede FHK’s forsvar i første halvleg, men her fik trænerstaben og spillerne fundet løsninger.

»De prøvede syv mod seks, og i anden halvleg løste vi det meget bedre end i første. Det var godt at se, at vi kan håndtere det,« forklarede Guðmundsson.

Han ser kampen som et værdifuldt skridt i forberedelserne, selv om modstanden ikke helt matcher det niveau, der venter i ligaen.

»Det var en god træningskamp, især fordi spillerne var fokuserede og gjorde alt, hvad de kunne. Vi fik brugt hele holdet, og det giver altid noget. Det kræver meget at lave 42 mål, og vi lukkede kun 25 ind, hvoraf kun otte i anden halvleg. Det skyldtes, at forsvaret var langt bedre, og at målmanden leverede en virkelig stærk præstation.«

Torsdag venter Ribe-Esbjerg, og her bliver niveauet et andet.

»På torsdag bliver vi testet mod et rigtig godt ligahold,« sagde Guðmundsson, der trods de mange mål på kontoen ved, hvor der stadig skal skrues på knapperne.

For offensiven er på plads, det viste 42 mål til fulde, men bagtil er der fortsat en akilleshæl, som kræver mere end blot en god anden halvleg for at stå distancen i ligaen. Alligevel var det med en sjælden tilfredshed, at cheftræneren kunne gå fra hallen denne lørdag, velvidende at spillet – og forsvaret især – bevægede sig i den rigtige retning.

Erritsø GIF Rugby drømmer om nationalstadion

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Erritsø GIF Rugby, der blev grundlagt i 1984 og i dag har over 200 medlemmer i alle aldre og køn, arbejder nu målrettet på at løfte klubbens faciliteter til næste niveau. Klubben har modtaget en opfordring fra Rugby Danmark til at etablere Danmarks nationalstadion for rugby i Erritsø.

Klubben har i dag spillere fra U6 til oldboys – både piger og drenge, kvinder og mænd – og har en solid position, især på ungdomssiden. Frivilligheden fylder også meget, da en tredjedel af medlemmerne er aktive spillere eller trænere, mens to tredjedele bidrager som frivillige i større eller mindre grad.

»Med et stigende antal medlemmer har vi sammen skabt et stærkt fundament. Vi arbejder hver dag for at udbrede rugbyen i Fredericia og omegn, så endnu flere mennesker kan opleve rugbysportens fantastiske egenskaber og de unikke fællesskaber. En investering i et større rugbystadion i Fredericia er ikke blot en opgradering. Det er et strategisk skridt mod at styrke rugbyens fundament i hele Danmark,« siger Allan Pertti Frandsen, formand for Erritsø GIF Rugby.

Danmarks herrelandshold og kvindelandshold rykkede tidligere i år op i henholdsvis Rugby Europe Trophy og Championship, hvilket betyder, at herrerne nu er i næstøverste lag, mens kvinderne er i øverste lag i europæisk rugby. Det skærper kravene til de stadions, der fremover skal huse hjemmekampene.

I 2022-2023 rejste klubben selv en kvart million kroner blandt medlemmer og lokale sponsorer til opførelsen af en tribune med 57 siddepladser. Erfaringerne fra værtskabet for herrelandskampe i oktober 2024 og april 2025 har overbevist klubben om, at tiden er kommet til at opgradere.

Projektet, der er beskrevet i et 16-siders materiale sendt til Fredericia Kommune den 11. august, indeholder en overdækket tribuneløsning med 500 siddepladser, elektrisk belysning, to TV-tårne og overdækkede pladser til trænere og reserver. Der er indhentet to pristilbud, et med overdækning og et uden, samt støtteerklæringer fra Rugby Danmark og Fredericia Eliteidræt.

Kommunal støtte bliver afgørende, og klubben har allerede holdt et indledende møde med formanden for Kultur- og Idrætsforvaltningen, Peder Tind. Fredag den 12. september får Erritsø GIF Rugby foretræde for Kultur- og Idrætsudvalget, hvor tidligere formand Kurt Due Petersen og nuværende formand Allan Pertti Frandsen præsenterer projektet og svarer på spørgsmål om blandt andet finansiering.

Rekordsommer på Trapholt – 65 procent flere gæster end sidste år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Trapholt i Kolding kan se tilbage på en sommerferie, der har givet det højeste besøgstal nogensinde. I skolernes sommerferie oplevede museet en stigning på hele 65 procent i antallet af gæster sammenlignet med sidste år. Dermed er også den tidligere rekord fra 2022 slået – i år kom der 41 procent flere gæster end dengang.

Museet har i løbet af sommeren også tiltrukket mange internationale gæster. Især besøgende fra Tyskland, Holland og Frankrig har været markant repræsenteret blandt sommerens publikum.

Museumsdirektør Karen Grøn peger på en kombination af gode udstillinger og Koldings voksende ry som kulturby som forklaring på succesen.

»Vi har denne sommer præsenteret et bredt og aktuelt udstillingsprogram med Michael Kvium, Mie Olise Kjærgaard, Kristine Mandsberg og den store særudstilling FEEL ME, og samtidig oplever vi, at Kolding i stigende grad tiltrækker kulturinteresserede gæster, der også besøger byens andre attraktioner som Koldinghus,« siger hun.

Ifølge Karen Grøn bekræfter rekordsommeren, at museet er i vækst, og at det understreger behovet for den planlagte udbygning.

»De mange gæster bekræfter, at Trapholt er et museum i vækst, og vi glæder os til at kunne tilbyde endnu bedre rammer i fremtiden,« understreger hun.

Trapholt lukker midlertidigt ved årsskiftet, når en stor ombygning og transformation går i gang. Museet forventer at være lukket i 14 måneder, inden de nye, udvidede faciliteter står klar til publikum i foråret 2027.

Blandt sommerens udstillinger har særligt værker i FEEL ME-udstillingen været populære blandt gæsterne, herunder Daniel Wurtzels værk Air Fountain, Sali Mullers Happiness is as brittle as Glass og Liz Wests An Additive Mix.

Stig Pedersen om VAR-fejlen: Vi er ærgerlige – men vi lever med det

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Da DBU Elitedommere onsdag meldte offentligt ud, at der var sket en kampafgørende VAR-fejl i FC Fredericias 3-3-kamp mod FC Midtjylland, ramte nyheden hurtigt direktionsgangen i den fredericianske klub. Direktør Stig Pedersen lagde ikke skjul på, at det var en bitter pille at sluge, men han holder samtidig fast i, at klubben accepterer præmissen.

»Vi er jo ærgerlige over det, og det er selvfølgelig træls at være dem, det går ud over. Men vi accepterer det. Vi er en del af VAR-systemet, og der sker fejl. Det er sket før, og det kommer der sikkert også til at ske igen. Vi tager det til efterretning og håber, at det ikke rammer os i de næste par kampe,« siger han.

En åben henvendelse fra DBU

Fejlen, som DBU selv kategoriserer som alvorlig, handlede om et mål, der blev godkendt, selvom en efterfølgende kalibrering viste, at FCM-angriberen var offside med 15 centimeter. Den oprindelige kendelse på banen – offside – var altså korrekt, men blev underkendt i VAR-rummet.

Pedersen fortæller, at han blev orienteret direkte gennem systemet og roser, at DBU har været åben om forløbet.

»Vi får en henvendelse, og hvis man skal rose systemet, så er det for at være ret åbne om, hvad der foregår. Alle forsøger at gøre deres bedste, og det er jeg overbevist om, at de også har gjort. Det har så bare ikke lige været godt nok i det her tilfælde under kampen, men det lever vi med, og vi er videre,« siger han.

Betydningen for kampen

Kampen endte 3-3 efter et forløb, hvor FC Fredericia først havde udlignet til 1-1, været bagud 3-1 og derefter kæmpet sig tilbage med to sene mål.

For direktøren er det umuligt at sige, præcis hvor meget fejlen påvirkede resultatet.

»Jeg ser det egentlig på samme måde, som dengang vi ikke havde VAR. Hvis der sker en dommerfejl undervejs, kan man altid sige, at der burde være dømt straffe, eller at det ikke skulle være dømt. Her blev et mål godkendt, som ikke skulle have været godkendt. Det har vi prøvet før, og nu ender kampen 3-3. Hvis vi havde tabt 1-0, havde vi nok været endnu mere ærgerlige over det,« siger han.

Han bemærker samtidig, at der også var en straffesituation, som kunne være faldet ud til FC Fredericias fordel, men som ikke blev dømt.

»Vi accepterer altså også, at det er en del af Superligaens setup. Efter min mening kommer man aldrig til at levere et system, der er fejlfrit. Det kan godt være, at marginalerne bliver mindre, men fejlene vil stadigvæk være der,« siger han og peger på, at der trods alt er et positivt element i situationen.

Her er en mere flydende version uden unødigt talesprog:

»Det positive i den her situation er, at dommerens og linjevogterens kendelser faktisk var korrekte. Dommerne blev blot underkendt af VAR-systemet. Sådan er det, når teknik, elektronik og mennesker skal arbejde sammen.«

Beklagelsen er nok

DBU Elitedommere sendte i opslaget en stor beklagelse til FC Fredericia. For Stig Pedersen er det tilstrækkeligt.

»Det er helt tilstrækkeligt. VAR-systemet er jo også en del af Superligaen. Vi er fint tilfredse. Det er klart, at vi kunne godt ønske os, at den kendelse var håndteret bedre fra VAR-systemet, men det blev den så ikke, og så kan vi jo ikke gøre mere ved det. Hvis jeg står her om et år, og det er sket 25 gange, så vil jeg nok synes, at VAR-systemet ikke skulle være der mere, men jeg er ikke modstander af VAR-systemet,« siger han.

Trods fejlen står Stig Pedersen fast på, at han grundlæggende ser VAR som et brugbart værktøj.

»Ja, det synes jeg. Der er nogle områder, der udvikler sig år efter år. Jeg synes faktisk også, at det kan noget underholdningsmæssigt, når man sidder hjemme foran skærmen eller er på stadion. Men systemet er også afhængigt af, at der ikke sker alt for store fejl. Det gør der måske heller ikke, men den her var vel i kategorien en af de større,« siger han.

For direktøren handler det til syvende og sidst om at acceptere, at fodbold – med eller uden VAR – altid vil indeholde fejl.

»Jeg ser ikke en stor forskel på, om det er en dommer, der dømmer forkert, eller om det er et VAR-system. Det er bare blevet en del af dommersystemet. Nogle af fejlene er nu flyttet fra banen og ud i VAR-rummet. Det er jo det, man har accepteret ved at forsøge at minimere fejl. Men der er en pris, og vi må jo bare erkende, at der sker fejl også i det system her. Jeg tror heller ikke, det er tiltænkt, at det skal være 100 procent perfekt. Det kan det simpelthen ikke være,« slutter Stig Pedersen.

Annonceforbud kan ændre kommunalvalgkampen

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Når danskerne går til kommunalvalg til efteråret, bliver det med færre muligheder for at nå vælgerne digitalt. Fra oktober indfører både Google og Meta, der står bag Facebook og Instagram, et midlertidigt stop for politiske annoncer, kun få uger før valget.

Annonceforbuddet kan ifølge marketingbureauet Apropos Bureau ændre kommunalvalgkampen og få betydning for de mindre kandidaters synlighed.

Venstre-kandidat i Aalborg Kommune, Maj-Britt Kjær, vurderer, at det især kan mærkes blandt kandidater med små kampagnebudgetter.

»I et kommunalvalg er det ofte de lokale ildsjæle, der skaber engagement med få midler. Når kravene til dokumentation og rapportering stiger, og platformene lukker for annoncer, bliver kampagner både dyrere og mere tidskrævende. Når marketingbureauer skal hyre ekstra compliance-specialister, presses prisen pr. eksponering op. Det øger risikoen for, at kun kandidater med store budgetter kan få en tydelig stemme online,« siger hun.

Marketingekspert Mads Mathiasen, der har erfaring med kampagner til folketingsvalg, EU-parlamentsvalg og kommunalvalg, mener, at ændringerne vil ændre spillereglerne.

»Det bliver ikke muligt bare at smide annoncekroner efter Meta og Google og forvente at nå ud til vælgerne. Politikerne må bruge andre kanaler og være langt skarpere på, hvordan de bliver fundet og forstået, også af AI-værktøjer som ChatGPT,« siger han.

Ifølge Mads Mathiasen vil traditionelle tiltag som flyer-omdeling, pressearbejde i tv og lokalaviser samt events og debatmøder fortsat være relevante, men han forventer også, at teknologisk udvikling får større betydning.

»Jeg forventer, at flere borgere vil bruge AI til at få svar på politiske spørgsmål op til kommunalvalget. Mange vil formentlig spørge ChatGPT, hvem de skal stemme på, eller søge mere viden om mærkesager efter en valgtest,« forklarer han.

Han anbefaler, at kandidaterne sikrer, at deres hjemmesider besvarer de vigtigste spørgsmål om deres politik og mærkesager.

»Det er ikke raketvidenskab, men AI, søgemaskiner og journalister har brug for viden og svar, som du som politiker skal sørge for, at de let kan finde på din hjemmeside,« siger han.

Maj-Britt Kjær peger på, at vælgerne også selv kan bidrage til en bred debat.

»Hvis vi vil sikre en mangfoldig og demokratisk debat på sociale medier, kan vi ikke læne os tilbage og lade andre styre samtalen. Like, del og kommenter de politiske opslag, der taler til dig, også når ingen betaler for det. Det er folkets stemmer, ikke annoncebudgetterne, der skal forme vores fælles fremtid,« siger hun.

1...131415...130Side 14 af 130
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER