SAMFUND. Kioskejere og mindre detailbutikker har i stor stil forsøgt at slippe uden om at betale de lovpligtige afgifter på tobaks- og nikotinprodukter. Det står klart efter rekordmange kontroller, som Skattestyrelsen gennemførte i 2024.
Skattestyrelsen har afsløret fejl i afregningen i hele syv ud af ti tilfælde. Alene siden 2020 har styrelsens kontroller ført til, at der er sendt afgiftsopkrævninger ud for mere end 1 mia. kroner.
Særligt nikotinprodukter, såsom cigaretter, røgtobak, nikotinposer og e-cigaretter, har været i myndighedernes søgelys. Det fortæller skatteminister Rasmus Stoklund (S), der glæder sig over resultaterne af den omfattende indsats.
»De, der ikke betaler de korrekte afgifter, snyder fællesskabet. Og vi kan se fra Skattestyrelsens andre kontrolindsatser, at der er brancher – fx kioskerne – hvor moralen er lav, og hvor der snydes med afgiftsbetalingerne,« siger ministeren og fortsætter:
»Det skal vi ikke finde os i, for det er vigtigt for retsfølelsen, fællesskabet og vores samfundsøkonomi, at der bliver betalt det korrekte i skat og afgifter. Derfor er jeg glad for, at vi kan se, at den styrkede kontrol virker og viser flotte resultater. Og kioskerne skal mærke, at myndighederne ånder dem i nakken med kontrol. For der skal slås hårdt ned på dem, der snyder fællesskabet.«
Kiosker afsløret: 44 ud af 46 snød
Skattestyrelsen samarbejder tæt med Toldstyrelsen, politiet og Fødevarestyrelsen for at bremse den omfattende svindel. Især kiosker og små detailbutikker har vist sig at være et område med store problemer, når det gælder sort økonomi og afgiftsunddragelse.
Ved årets første to store kontrolaktioner i 2025 har myndighederne været på besøg hos 46 kiosker i henholdsvis Aarhus og København. Her blev det afsløret, at hele 44 af kioskerne havde problemer med snyd eller anden ulovlig aktivitet – blandt andet manglende afgiftsbetalinger, ulovlige nikotinprodukter og social dumping.
Fra 2025 bliver der derfor sat ekstra hårdt ind med et nyt tværgående tilsyn, hvor flere ministerier samarbejder om at forbedre kontrollen yderligere.
Hård kurs mod snyd
Skattestyrelsens omfattende kontroller af tobaks- og nikotinvarer er siden 2022 blevet intensiveret, efter at nye afgifter trådte i kraft i oktober samme år.
Fra 2020 til 2024 har Skattestyrelsen i alt gennemført over 3.300 kontroller. Alene sidste år blev der gennemført over 1.200 kontroller.
”Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har.”
Sådan skrev familien til den demensramte mand fra Kolding Kommune, der siden efteråret har været anbragt på psykiatriske afdelinger. Han blev dømt for grov vold med døden til følge. En forbrydelse, som han vel at mærke kun begik, fordi han lider af fremskreden demens.
Ifølge familien er hans tilstand blevet markant værre i hans tid i psykiatrien. Her er der nemlig slet ikke samme mulighed for omsorg som på et plejehjem. I praksis er hans straf derfor, med familiens ord, endt med at være noget nær ren isolation.
Den tragiske sag viser, at demensramte ingen garanti har for ordentlig behandling i mødet med retssystemet.
Det skal der gøres noget ved.
Lovene skal laves om, så de tager højde for dementes behov. Og der skal også gribes ind i den konkrete sag, som vi er mange, der har fulgt tæt, siden medierne først begyndte at dække den i efteråret.
SF vil gøre alt, hvad vi kan for at tage hånd om de demensramte, der sidder fast i et retssystem, som ikke forstår dem.Alle demensramte har krav på ordentlig behandling – også dem i retssystemet.
ØKONOMI. Efter en periode med faldende renter har mange danskere fået travlt med at undersøge, om tiden er inde til at omlægge deres boliglån eller optage ekstra lån i friværdien. Det viser Finans Danmarks nyeste statistik over lånetilbud fra april 2025.
På landsplan har danskernes interesse været markant stigende. I alt blev der i april måned indhentet hele 9.602 lånetilbud med henblik på omlægninger og tillægslån, hvilket svarer til en stigning på 33 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Især hovedstaden og Nordsjælland trækker udviklingen kraftigt op med en vækst på mere end 50 procent i antallet af lånetilbud.
Men det er ikke kun i hovedstadsområdet, at boligejerne følger renternes bevægelser tæt. Også lokalt i Trekantområdet kan man mærke, at boligejerne holder godt øje med rentemarkedet. Her viser statistikken fra Finans Danmark, at kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart, Billund, Vejen og Haderslev i alt tegner sig for 984 af Region Syddanmarks samlede 1.226 lånetilbud. Dermed er Trekantområdet klart drivende for interessen i regionen.
Lokalt er det især Vejle Kommune, der står for en stor del af aktiviteten, med hele 301 indhentede lånetilbud alene i april. Kolding Kommune følger efter med 233 tilbud, mens Fredericia placerer sig lidt lavere med 133 tilbud. Middelfart og Haderslev ligger begge på 98 lånetilbud, og Vejen og Billund følger tæt med henholdsvis 61 og 60.
Dog bør man tage de kommunale tal med det forbehold, at de dækker alle typer af lånetilbud – altså også ejerskifte og nybyggeri – og ikke alene omlægninger og tillægslån. Tallene kan derfor primært ses som en generel indikator for den lokale låneaktivitet, mens det præcise antal omlægninger på kommuneniveau ikke fremgår af Finans Danmarks offentliggjorte data.
Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, peger på, at især det seneste fald i de korte renter har været afgørende for, at interessen for låneomlægning igen tager fart.
»Den større interesse for omlægninger siden sidste år kan blandt andet forklares med den seneste tids fald i de korte renter. Det kan have gjort de variabelt forrentede lån mere attraktive for nogle boligejere,« siger han.
Han fremhæver dog samtidig, at det fortsat er vigtigt, at boligejerne holder tungen lige i munden og tænker grundigt over, hvilken lånetype der passer bedst til netop deres økonomiske situation og temperament.
»Når man står over for valget mellem fast og variabel rente på sit boliglån, skal man overveje, hvad der passer bedst til ens situation og økonomi. Foretrækker man stabilitet, kan en fast rente give ro i sindet, da man kender sine renteudgifter gennem hele lånets løbetid. Er man mere fleksibel, kan en variabel rente være et godt match for dem, der ønsker at drage fordel af potentielle rentefald. Selvom den korte rente har været faldende i den seneste tid, skal man huske, at renten kan stige igen. Derfor kan det være en god idé at tale med sit penge- eller realkreditinstitut om, hvilket lån der passer bedst til ens behov og livssituation,« siger Peter Jayaswal.
Dermed står mange danske boligejere – også i Trekantområdet – netop nu i en situation, hvor et grundigt eftersyn af boliglånet kan vise sig at være en god forretning.
Som liberaler tror Jeg på frihed og bæredygtighed. Når det kommer til vores havmiljø, er det tydeligt, at den udbredte brug af bundtrawl er en alvorlig trussel, der kræver handling. Frihed for nogle må ikke betyde ødelæggelse for de kommende generationer.
Forestil dig en bulldozer i en skov. Den raserer alt, svampe, fuglereder, rådyr og stier, for at fange en enkelt hare. Det er den virkelighed, vores havbund lever med, hver gang et bundtrawl ruller hen over den.
Det ødelægger vitale levesteder som stenrev og ålegræsbede, der fungerer som børnehaver og spisekamre for et utal af marine arter. Resultatet er en udpint havbund med reduceret biodiversitet og forstyrrede fødekæder. Bundtrawl fjerner over 1 million tons bundfauna hvert år i Kattegat alene, ifølge Aarhus Universitet. DTU Aqua dokumenterer, hvordan artsrigdommen på havbunden er dramatisk faldet i områder med intensivt bundtrawlfiskeri. Det svarer til, vi bevidst fjerner hele fundamentet for det marine fødenet og bagefter undrer os over, at fiskene forsvinder.
I Naturpark Lillebælt er der taget vigtige skridt med lokale forbud, er det nok? Vi har en national forpligtelse til at beskytte vores værdifulde havmiljø. Derfor er det på tide at udvide forbudszonerne markant.
Jeg fisker selv fra jolle og ser det med egne øjne, hvor der før var liv og vrimmel, er der nu stille. Ingen rejer, ingen småfisk, ingen fugle. Det er en realitet og det er ikke klimaet alene, der bærer skylden. Det er også måden, vi fisker på.
For mig handler det ikke om at forbyde fiskeri. Tværtimod ønskes et bæredygtigt fiskeri, der sikrer arbejdspladser og økonomisk vækst på lang sigt, uden at ofre vores natur. Moderne fiskerimetoder som snurrevod og passive redskaber viser, at det er muligt at fange fisk effektivt med langt mindre skade på havbunden.
Liberal politik handler ikke om at give carte blanche til rovdrift. Det handler om at sikre balance mellem erhverv og natur, mellem vækst og ansvar. Hvis vi ikke sætter grænser, mister vi både naturen og det bæredygtige erhverv, vi gerne vil bevare.
Vi skal turde træffe de nødvendige beslutninger for at sikre et sundt og levende havmiljø. Det er ikke blot et spørgsmål om naturbevarelse, men om at sikre en bæredygtig fremtid for vores fiskerierhverv og for de mange, der nyder vores kyster og have. Et rent og rigt hav er en af mine liberale mærkesag.
SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
SPORT. Det begyndte med jubel på Monjasa Park og endte med dans på brostenene foran Tøjhuset. Natten mellem fredag og lørdag eksploderede Fredericia i historisk eufori, da FC Fredericia sikrede sig en plads i Superligaen efter 24 års venten. Det var en aften, hvor glædestårer løb frit, fyrværkeriet satte himlen i brand, og byens hjerte hamrede i takt til sangene, der lød: »Su-Su-Superliga!«. Her er fortællingen om den magiske nat, da fodbolden sejrede, og Fredericia blev én stor fest.
Natten er sprunget i brand. I gaderne runger sange, der aldrig før er sunget med sådan en kraft, med sådan en intensitet. Mørket splintres af fyrværkeri, der eksploderer i alle verdens farver over byens tage, hvor lysene blander sig med lydene af glædesbrøl og trampende fødder mod Fredericias brostensbelagte veje.
På gårdspladsen mellem Urbania Streetfood og Tøjhusets gamle murværk samles byen i en boblende forventning, i en festlig ekstase, der allerede nu virker evig. Unge mænd, deres overkroppe nøgne og glinsende af jubelens sved, fører an i sangen. De svinger trøjer over hovederne som sejrsfaner, råber i kor, danser med en energi, der aldrig før har været set her i byen.
På en improviseret scene, opstillet til netop denne nat, træder kommunikationschefen Søren Papst frem, iklædt solbriller midt om natten, med et smil, der strækker sig fra Tøjhuset og langt ud mod havnen. Han kalder spillerne frem, én efter én, og folkemængden hylder dem med jubelbrøl, klapsalver og tilråb. Svenn Crone løfter hænderne i vejret, publikum kvitterer med bølger af jubel. Assistenttræner Christian Ege træder frem, og da hans navn lyder, eksploderer pladsen i følelser, for her er en mand, hvis hjerte banker i takt med byen selv.
Bestyrelsesformand Morten Rahbek står i kulissen, tavs i sin stolthed, ydmyg men lykkelig, med et smil der vokser for hvert jubelråb. FC Fredericias direktør Stig Pedersen modtager lykønskninger med en værdighed, der ikke skjuler den indre rørelse. Salgsansvarlig Christian Holm Johansen, med en breezer i den ene hånd, griber fat om skuldrene på dem, han møder – hans glæde er smittende, overvældende. Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind gentager ordene, nærmest som et mantra, »Det er stort, det her«, og hans øjne glinser i lyset fra himlens raketter.
Festen stiger i tempo. En strøm af begejstring samler sig om FC Fredericias capo, der indtager scenen og med en autoritet, der kunne dirigere stjernernes gang, befaler han publikum ned på knæ. Et øjebliks stilhed. Så eksploderer hele Fredericia i en jubelsang, der stiger mod himlen som en taksigelse. Fyrværkeriet løfter sig fra pladsen, fra tagene, fra menneskenes inderste, mens jublen ruller gennem gaderne og op i himlen over fæstningsbyen.
Det bliver lørdag, den 10. maj. For mange af dem, der har fulgt holdet siden det spæde år 1991, er skridtene hjemad allerede vaklende, skæve af nattens beruselse og glæde. Men der er ingen vaklen hos spillerne. De er i en rus af eufori, mens de nu bevæger sig videre mod diskoteket Freddies – byens unge og ældre følger efter som et triumftog, der aldrig synes at ville ende.
Michael Hansen modtager folkets hyldest. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Da cheftræner Michael Hansen tager scenen, eksploderer hyldesten endnu engang. »Danmarks bedste træner, lå lå lå lå,« synger folkemængden, og Michael Hansen tager imod mikrofonen med et glimt i øjet og siger blot: »Det er mig!« Pladsen ryster af latter og jubel. Han løfter hænderne og siger med en stemme fyldt af ægte taknemmelighed: »Denne oprykning er for jer, for hele byen. Su-Su-Superliga!« Og menneskemængden gentager ordene, synger dem ud i natten, der allerede er blevet morgendagen.
Agon Mucolli bliver fejret som søn af Fredericia, hans navn gjalder mellem murene, og da Moses Opondos navn lyder, bliver gårdspladsen én stor dansende bølge, der vugger i sambarytmer. Islandske Daniel Freyr Kristjánsson griber mikrofonen og udstøder på sit bedste, gebrokne danske: »Nu skal vi være fulde!« Fredericia jubler af latter, glæde og samhørighed.
Denne nat, dette øjeblik, skriver sig ind i byens historie. Det er ikke blot fodbold. Det er byens sjæl, der i natten finder sin stemme, der finder sit hjerteslag i en fælles stolthed. Fredericia er vågnet til en ny dag, en dag hvor byen står i Superligaens lys, og hvor alle, der var til stede, aldrig vil glemme, at de var med den nat, Fredericia tog springet ind i fodboldens fineste række.
Søren Pabst synger for. Asbjørn Bøndergaard bliver hyldet. Foto: AVISEN / Andreas Andreassen
Og mens månen langsomt gled over fæstningens gamle volde, stod folk stadig på brostenene. Gothersgade havde aldrig været smukkere. Tøjhusets mure, der gennem århundreder havde været vidner til krige, fred og menneskeskæbner, stod nu stille og mægtige, som tavse vidner til en helt anden slags sejr. En sejr, der ikke blev vundet med kanoner og krudt, men med hjerte, vilje og jubel.
De ældste husker endnu historien om slaget i 1849, dengang Fredericia blev byen, der nægtede at give op. Men i nat, den 9. maj 2025, vandt byen endnu engang et slag, denne gang på grønsværen. Det var ikke general Rye, der førte slaget an, men Michael Hansen, en træner med et glimt i øjet, der med ét enkelt smil kunne få en hel by til at glemme fortiden og danse mod fremtiden.
På den gamle plads, hvor soldater engang marcherede, sang nu unge og gamle i kor, mens spillerne stille gled væk mod nattens lys på Freddies. Nogle vaklede smilende, med armene om hinanden, hviskende løfter om aldrig at glemme denne nat. På én bænk sad en ældre mand med tårevædet blik. Måske havde han set det hele før, tænkte han – men aldrig så smukt som i nat. Flere fredericianere kommer til – de har danset på Knudsborg, og været tilbage i tiden for en stund, mødt gamle venner og i gårdspladsen møder de flere.
Og mens de sidste jubelråb tonede ud over Lillebælts mørke vande ved Gammel Havn, blev stilheden langsomt genskabt i Fredericia, en stilhed rig på minder og længsel. Byen var træt, men lykkelig. Historien havde igen lagt sin hånd på Fredericia. En provinsby med en stolt historie var blevet en del af noget større. Nu kommer de bedste danske fodboldhold forbi, som Stig Pedersen konkluderede med stolthed i stemmen. En drøm er gået i opfyldelse. Og i morgen ville solen igen stå op over byen ved voldene, hvor drømme blev til virkelighed.
SPORT. Superlativerne står i kø, og sjældent har ordet »historisk« været så berettiget. På Monjasa Park udspillede sig en dramatisk fodboldaften, der for altid vil stå indprentet i Fredericias historie. FC Fredericia sikrede sig for første gang nogensinde oprykning til Superligaen med en suveræn 5-1-sejr over Hvidovre IF – og med en hjælpende hånd fra OB, der i kampens sidste sekunder fik udlignet mod AC Horsens. Da nyheden fra Horsens ramte stadion, eksploderede jubelen blandt spillere og tilskuere i et inferno af champagne, konfetti og ekstatiske glædesscener.
De 3.812 tilskuere, der var mødt op for at opleve en mulig oprykningsfest, fik en hård mavepuster allerede efter halvandet minut, da Hvidovres Andreas Smed iskoldt flugtede bolden i mål til 1-0. Drømmeaftenen så med ét meget sværere ud for Fredericia, hvor nervøsiteten pludselig bredte sig som en steppebrand.
Fredericia-holdet virkede usikre og fejlafleveringer prægede de første 10 minutter. Samtidig kom nyheden om, at AC Horsens var kommet foran mod OB, hvilket kun gjorde stemningen mere anspændt.
I minutterne efter scoringen pressede Hvidovre på og havde flere gode chancer, som FC Fredericias målmand Valdemar Birksø dog sikkert tog sig af.
Efter chokstarten begyndte FC Fredericia at finde rytmen. Især Gustav Marcussen var konstant en trussel, og Asbjørn Bøndergaard fik flere store muligheder, men skarpheden manglede.
Efter 20 minutter begyndte Fredericia for alvor at true Hvidovres mål. Bøndergaard sendte bolden tæt forbi, og Gustav Marcussen havde en stor chance, der dog blev reddet af Hvidovre-keeper Theo Sander. Mod slutningen af første halvleg overtog hjemmeholdet spillet, men bolden ville ikke ind.
Cheftræner Michael Hansen ændrede på taktikken i pausen og sendte Daniel Kristjánsson på banen i stedet for Anders Dahl, og så havde Michael Hansen lagt en plan, det skulle vise sig som en genial disposition. Fredericia kom som lyn og torden ud til anden halvleg og begyndte straks at presse Hvidovre i bund.
Efter blot fem minutter af anden halvleg eksploderede Monjasa Park, da Moses Opondo bragede bolden i mål til udligning – et fantastisk langskud, der fik stadion til at ryste af jubel.
Og nu gik det stærkt. Blot tre minutter senere headede Frederik Rieper et hjørnespark sikkert ind til 2-1, og stadion kogte af eufori. Fredericia spillede nu som et hold på vej mod Superligaen, og Gustav Marcussen satte kronen på værket med scoringen til 3-1 efter en fornem solopræstation.
Drømmene tændes på tribunen – mens dramaet fortsatte i Horsens
Samtidig begyndte en nervøs sidehistorie at udspille sig: Horsens førte stadig med 2-0 over OB, og selvom Fredericia førte stort, var oprykningen endnu ikke matematisk sikret.
Fredericias træner Michael Hansen sendte friske kræfter på banen med Emilio Simonsen og Patrick Egelund, der skulle blive centrale figurer i kampens slutfase.
I det 77. minut cementerede Emilio Simonsen sejren med en flot scoring til 4-1 – blot to minutter efter, han var blevet sendt på banen. Og jublen blev total, da Patrick Egelund med fem minutter tilbage af kampen gjorde det til 5-1 efter smukt opspil af indskiftede Andersen.
Ekstase, jubel – og så kom beskeden fra Horsens!
Da kampen i Fredericia blev fløjtet af ved stillingen 5-1, gik spillerne, trænere og fans amok af glæde – men kun for en stund. Opmærksomheden rettede sig hurtigt mod Horsens, hvor OB havde reduceret til 2-1. Få sekunder senere tikkede den vanvittige nyhed ind på stadion: OB havde lavet et sent comeback til 2-2, og dermed var FC Fredericias oprykning til Superligaen et faktum!
Fredericia-spillerne løb rundt på banen i vild jubel, mens fansene sang »Su-Su-Superliga!« Champagnepropper sprang, konfetti regnede ned, og spillerne flåede trøjerne af i vild glædesrus.
Historiske scener på Monjasa Park
»Det er for vildt!«, skreg flere fans og spillere, mens cheftræner Michael Hansen omfavnede sine spillere midt på banen. Bestyrelsesmedlem Melvin Kakooza løb rundt og gav high-fives til alle i nærheden, og bestyrelsesformand Morten Rahbek kunne næsten ikke holde tårerne tilbage.
Efter 24 års kamp for en plads i dansk fodbolds fineste selskab havde FC Fredericia nået deres ultimative mål – oprykningen til Superligaen.
En historisk aften sluttede med fællessang, jubel og glædestårer, mens byen Fredericia for alvor fik skrevet sig ind på fodboldens landkort.
Det var ikke bare en fodboldkamp – det var historie.
Mål: 0-1 Andreas Smed (2’) 1-1 Moses Opondo (50’) 2-1 Frederik Rieper (53’) 3-1 Gustav Marcussen (57’) 4-1 Emilio Simonsen (77’) 5-1 Patrick Egelund (85’)
Statistik: Boldbesiddelse: FC Fredericia 46% – Hvidovre 54% Skud på mål: FC Fredericia 11 – Hvidovre 3 Store chancer: FC Fredericia 3 – Hvidovre 1 Hjørnespark: FC Fredericia 6 – Hvidovre 6
Trænere: Michael Hansen (FC Fredericia), Per Frandsen (Hvidovre IF)
Dermed sluttede en historisk aften, som for altid vil være indgraveret i Fredericias fodboldhistorie. FC Fredericia skal næste år spille i Superligaen. Det bliver en sæson, som byen aldrig vil glemme.
UDDANNELSE. En halv milliard kroner ekstra om året. Det er beløbet, regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop har besluttet at investere i landets erhvervsuddannelser. Ambitionen er klar – politikerne vil gøre de faglige uddannelser mere attraktive, så flere unge gennemfører dem.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder aftalen for en milepæl og et afgørende skridt væk fra årtiers uddannelsespolitik, der ifølge ministeren har favoriseret boglige uddannelser.
»Det er på tide, at vi investerer markant i den faglærtes uddannelse. Og giver de unge, der vælger erhvervsuddannelserne, samme løfte om høj kvalitet og høj faglighed, som vi i årtier har givet unge, der er gået den boglige vej. Det er både til gavn for dem selv og danske virksomheder,« lyder det fra Tesfaye.
Frihed til skolerne
Partierne bag aftalen tæller både regeringspartierne og næsten hele oppositionen, herunder SF, Liberal Alliance, Konservative og Enhedslisten. Samlet set er der tale om omkring en milliard kroner årligt til erhvervsuddannelserne fra 2030.
Et af de vigtigste punkter i aftalen er, at erhvervsskolerne selv får mere at skulle have sagt over midlerne. Fra 2025 tilføres skolerne 262 millioner kroner – stigende til 317 millioner kroner årligt fra 2032 og frem. De penge skal for eksempel bruges til at gøre livet lettere for eleverne, fremme lærernes kompetencer og skabe mere sammenhæng mellem undervisning og praktik.
Underviserne bliver et centralt omdrejningspunkt. Aftalen afsætter omkring 100 millioner kroner fra 2032 og frem alene til at efteruddanne lærerne. Samtidig bliver det nemmere at hente fagfolk ind direkte fra virksomhederne, så eleverne møder virkeligheden og får inspiration af faglærte med solid erfaring.
Anni Matthiesen fra Venstre understreger, at satsningen er nødvendig for at løse en af Danmarks største udfordringer – manglen på faglærte hænder:
»Det er et vigtigt skridt i kampen for at sikre, at der i fremtiden er nok faglærte til at komme i mål med den grønne omstilling, og sikre hænder nok til at passe og pleje blandt andet vores børn, ældre og mennesker med handicap.«
Nye muligheder for eleverne
Med den nye aftale åbner der sig flere døre for eleverne på erhvervsuddannelserne. For at højne elevernes hverdag og trivsel bliver det lettere at bo på skolehjem. Fremover behøver elever kun have tre kvarters transporttid til deres skole for at kunne få adgang til skolehjem, mod tidligere fem kvarter. Det skal give flere elever mulighed for at blive en del af fællesskabet omkring deres uddannelse, og styrke både deres sociale netværk og faglige udvikling.
Derudover tager aftalen også fat på samspillet mellem skolebænk og værkstedsgulv. Skolerne bliver fremover forpligtet til at besøge eleverne ude i virksomhederne, hvor oplæringen finder sted. Målet er at skabe en tættere forbindelse mellem teori og praksis og sikre, at eleverne føler sig understøttet gennem hele uddannelsen.
Enhedslistens Mai Villadsen peger på endnu et vigtigt element, nemlig at aftalen har særligt fokus på elever med funktionsnedsættelser. Hun kalder det afgørende, at man fra politisk side sender en klar besked om, at alle skal kunne gennemføre en erhvervsuddannelse – uanset forudsætninger:
»Det er helt afgørende, at vi fra Christiansborg nu laver en stor økonomisk indsprøjtning til erhvervsuddannelserne. I Enhedslisten er vi særligt glade for, at det med denne aftale bliver meget lettere at gennemføre en erhvervsuddannelse for unge med funktionsnedsættelser.«
Med fokus på elevens samlede trivsel og udvikling er håbet også, at flere vil gennemføre deres erhvervsuddannelse.
Slut med uddannelsessnobberi
Med den nye aftale sender politikerne samtidig et klart signal om, at de mange års debat om ‘uddannelsessnobberi’ nu skal erstattes med konkret handling og en mere ligeværdig tilgang til uddannelsesvejene.
Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har længe efterlyst et opgør med det, han kalder “politisk svigt og uddannelsessnobberi på Christiansborg”.
»Som uddannet på en erhvervsuddannelse har jeg i mange år oplevet et politisk svigt og uddannelsessnobberi på Christiansborg. Men nu tager vi de første spadestik i kampen mod mangel på ressourcer, gammelt materiel og slidte lokaler,« siger han og ser den brede aftale som et nødvendigt vendepunkt.
Med denne historiske aftale lægger politikerne således en milliard kroner på bordet for at sikre, at erhvervsuddannelserne fremover kan stå stærkere
Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.
Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:
Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).
Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.
Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.
Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.
Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:
‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD
Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.
Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch
I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.
Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.
I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her
Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:
Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:
“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”
På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.
“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.”
Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.
I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.
Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.”
Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.
Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.
VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.
I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.
Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.
Tørkeniveau historisk højt
Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.
Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.
Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:
»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«
Frygten for 2018-tørken
Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?
Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:
»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.
Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.
Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.
