Der var både mod, kvalitet og dramatik, da FC Fredericia for første gang nogensinde spillede i Parken. Oprykkerne leverede en kamp, der længe stod på vippen, men måtte til sidst se sig slået 3-2 af FC København i en intens lørdagskamp i 3F Superligaen.
Kampen begyndte, som man kunne forvente på nationalarenaen. FCK tog initiativet, mens Fredericia stod kompakt og lurede på omstillinger. Alligevel var det gæsterne, der først viste tænder, da Moses Opondo og Emilio Simonsen i fællesskab fik skabt kampens første store mulighed, som FCK-keeper Dominik Kotarski måtte redde. Afslutningen fr Simonsen manglende lige det sidste.
Efter 21 minutter fik hjemmeholdet dog hul på bylden. Et indlæg fra Elias Achouri blev rettet af, og Viktor Claesson prikkede bolden i mål med hælen til 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor FC Fredericia holdt sig flot inde i kampen og endda tvang Kotarski til flere redninger.
Fem minutter efter pausen blev kampen for alvor spændende. Gustav Marcussen blev nedlagt i feltet, og dommer Sandi Putros pegede på pletten. Marcussen tog selv straffesparket og udplacerede Kotarski sikkert til 1-1 – og gav dermed Fredericia håb om en stor overraskelse.
Men glæden varede kort. Blot fire minutter senere begik Opondo et straffespark i den anden ende, og Youssoufa Moukoko sendte FCK tilbage i front med et sikkert spark i hjørnet til 2-1. Mattias Lamhauge gættede rigtigt, men kunne ikke nå bolden.
Fredericia stod fortsat godt imod og forsøgte at true hjemmeholdet, men i det 78. minut blev forskellen i kynisme tydelig. Mohamed Elyounoussi fandt Junnosuke Suzuki på kanten af feltet, og den japanske forsvarer sendte bolden i nettet til 3-1.
De fleste troede, kampen var afgjort, men FC Fredericia nægtede at give op. Seks minutter før tid udnyttede Oscar Buch en fejl i FCK-forsvaret, da Suzuki sendte en fejlaflevering direkte ud i fødderne på indskiftede Emil Dall, som lagde den videre til Buch. Han sparkede bolden forbi Kotarski og skabte ny spænding ved stillingen 3-2.
I kampens slutfase pressede FC Fredericia på for udligningen. Jeppe Kudsk fik en hovedstødschance i overtiden, men bolden gik over mål, og kort efter fløjtede Sandi Putros af.
FC København hentede dermed sin første hjemmesejr i Superligaen siden juli mod Vejle Boldklub og brød en frustrerende stime uden sejr i Parken. For FC Fredericia blev det ottende nederlag i træk, men præstationen viste, at holdet stadig har både fight og tro – og at de kan måle sig med landets bedste, når alt går op i en højere enhed.
FC Fredericia spiller igen søndag den 9. november, hvor modstanderen er Viborg FF.
DØGNRAPPORT. Fyns Politi blev tirsdag kaldt ud til flere markante hændelser – fra slagsmål midt i myldretiden ved banegården i Odense til indbrud med stjålne værktøjer og sølvtøj.
Slagsmål foran McDonald’s og 7-Eleven Der opstod tumult ved Odense Banegård tirsdag eftermiddag. Ifølge politiet blev der slået og råbt mellem flere personer foran McDonald’s og 7-Eleven på Østre Stationsvej.
En patrulje var hurtigt fremme, og to mænd fra Odense – på henholdsvis 42 og 52 år – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Indbrud i midtbyen – tyve stjal tøj, kasketter og værktøj Kort før midnat blev der begået indbrud i Nedergade i Odense. Ukendte gerningsmænd havde klippet et hegn over og brudt en dør op. Fra stedet blev der stjålet tøj, kasketter og værktøj.
Flere indbrud i boliger på Fyn På Strandparken i Middelfart blev der begået indbrud i en bolig, hvor en rude var blevet knust. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.
I Martofte blev der også anmeldt indbrud – denne gang på Søvej, hvor et vindue var brudt op. I Odense S blev der stjålet byggematerialer og værktøj fra et hus på Nr. Lyndelse Vej samt smykker og sølvtøj fra et hjem på Havremarken.
Narkosager og hærværk Tirsdag aften blev to mænd på 29 og 32 år fra Odense sigtet i Fyrreparken for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Senere på aftenen – klokken 22.50 – blev en 25-årig mand fra Odense sigtet for samme lovovertrædelse på Parkvej.
I Kerteminde blev der i tidsrummet mellem klokken 17 og 20 begået hærværk på et offentligt toilet på Strandvejen, hvor ukendte gerningsmænd sparkede en gipsvæg i stykker.
I Svendborg blev der anmeldt hærværk i Byparken, hvor alle fire dæk på en bil var punkteret.
Endelig blev fire valgplakater ødelagt på Vinkelvej i Odense S – formentlig med en ukendt genstand.
SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.
En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.
Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.
»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«
Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.
Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.
»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.
Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.
Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.
SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.
Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.
De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.
Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.
Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.
ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.
Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.
»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.
Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.
Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.
Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.
Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.
Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.
Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.
Fredericia Musicalteater er som ét af blot syv steder i landet udvalgt til pilotprojektet »Musikdramatisk Netværksscene« frem til og med 2027. Teatret stiller scenerum, faglig sparring og et landsdækkende netværk til rådighed for professionelle, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst
Det er en anerkendelse med perspektiv for både kunstnere og publikum, når Fredericia Musicalteater udpeges af Statens Kunstfond til pilotprojektet »Netværk for produktionsfaciliteter for tværæstetiske projekter for musik og scenekunst« – i daglig tale »Musikdramatisk Netværksscene«. Udvælgelsen gør teatret til én af kun syv nationale værter, der frem til og med 2027 skal understøtte udviklingen af nye musikdramatiske projekter.
Ambitionen er lige dele konkret og strategisk. Konkret ved at tilbyde scenerum i op til seks uger ad gangen, adgang til husets medarbejdere og sparring på både kunstneriske og produktionsmæssige valg. Strategisk ved at etablere et nationalt netværk, hvor institutioner og frie grupper kan udveksle erfaringer, løfte hinandens projekter og bygge bro mellem ide og realisering.
Ordningen er målrettet professionelle kunstnere og grupper, der arbejder i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. Kravene er enkle at gennemskue: man skal være professionel, projektet skal være musikdramatisk, og der skal bruges et scenerum i en periode på mellem én og seks uger. Til gengæld er præmissen klar – Fredericia Musicalteater yder ikke løn eller anden økonomisk kompensation. Tilbuddet omfatter lokaler, faglig sparring fra teatret, forplejning og refusion af transport i rimeligt omfang.
For det lokale teater betyder udvælgelsen, at huset i endnu højere grad bliver et arbejdssted for nye ideer og processer – ikke kun en scene for færdige forestillinger. I praksis bliver Fredericia dermed en del af fødekæden for ny dansk musikdramatik, hvor projekter kan tage form, testes i scenerummet og udvikles i dialog med produktionseksperter, inden de møder publikum.
Pilotprojektet er tænkt som et svar på et velkendt hul i økosystemet: de frie skabende scenekunstgrupper mangler ofte netop tid, rum og kvalificeret sparring, når værkerne skal løftes fra skitse til scenisk form. Med »Musikdramatisk Netværksscene« stiller værtsinstitutionerne deres rammer til rådighed og deler samtidig deres kompetencer inden for planlægning, teknik, logistik og produktion.
Interesserede kunstnere og grupper kan søge optagelse løbende. Processen er enkel: send en mail til katja@fredericiamusicalteater.dk med en kort præsentation af jer selv og projektet, angiv ønsket antal uger i scenerummet og den foretrukne periode. Der er ingen ansøgningsdeadline, og projekter vurderes efterhånden som de kommer ind.
Med udnævnelsen cementerer Fredericia Musicalteater sin rolle som et hus, der både producerer, præsenterer og nu også i stigende grad udvikler ny dansk musikdramatik. For byen og regionen er det en mulighed for at tiltrække værker i tilblivelse – og for de professionelle i branchen er det et tydeligt signal om, at der findes åbne døre, arbejdsro og kompetent medspil at hente i Fredericia. Teatrets opfordring er klar nok i sig selv – skriv hellere i dag end i morgen.
Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.
De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.
De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.
Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.
»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.
Kampen om de grønne investeringer
Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.
At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.
Mindre bureaukrati – mere tempo
By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.
»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.
»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.
Politisk enighed – men skuffelse i sydøst
Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.
Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:
»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«
Grønne parker – men ikke i Fredericia
Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.
Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.
Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.
Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil smelte sammen – og skabe en ny, stor spiller på det danske bankmarked under navnet AL Sydbank.
De tre banker meddeler, at de vil fusionere for at stå stærkere i en tid, hvor øget regulering, konkurrence og digitalisering presser sektoren. Ifølge parterne skal fusionen danne en mere robust og konkurrencedygtig bank med et solidt lokalt fundament og landets mest omfattende filialnetværk.
Den nye bank vil samle Sydbanks erhvervsstyrke, Arbejdernes Landsbanks privatkundeprofil og Vestjysk Banks regionale forankring i Jylland. Sammen vil de danne et finansielt kraftcenter med fokus på både private, erhverv og Private Banking.
»Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi,« udtaler Sydbanks bestyrelsesformand, Ellen Trane Nørby.
Hun tilføjer, at AL Sydbank skal bygge videre på det fælles værdigrundlag fra de tre banker – ordentlighed, nærvær og ansvarlighed – og samtidig udnytte synergier på tværs af organisationerne.
»AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores kunder,« siger Ellen Trane Nørby.
For kunderne betyder fusionen ifølge bankerne ingen ændringer i den nærmeste fremtid. Produkter, priser og services fortsætter uændret, indtil fusionen er endelig, og kunderne skal derfor ikke foretage sig noget.
Baggrunden for sammenslutningen er ønsket om at skabe en bank, der kan matche både de store nationale aktører og de internationale spillere, som i stigende grad vinder indpas i Danmark. Parterne peger på, at de sammen kan opnå stordriftsfordele, bedre kapitalforvaltning og en mere effektiv drift.
Med fusionen får AL Sydbank over en million kunder, næsten 4.000 ansatte og et af landets mest omfattende filialnetværk. Samtidig forventes fusionen at skabe betydelige økonomiske synergier på både omkostninger og kapitaloptimering.
»Vi ønsker at definere fremtidens danske banksektor. Sammen bliver vi mere robuste, mere konkurrencedygtige og bedre rustet til at skabe værdi – både for kunder, medarbejdere og lokalsamfund,« lyder det i en fælles udmelding fra bankerne.
Fusionen mellem Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank forventes at være gennemført inden for få måneder. De tre banker vil løbende orientere kunder og samarbejdspartnere, efterhånden som processen skrider frem.
Med sammenslutningen tager banksektoren et markant skridt mod en ny struktur, hvor AL Sydbank kan blive en af landets største og mest toneangivende banker – med rødder i både folkelige og erhvervsmæssige værdier.
Dansk Industri har sat tal på, hvor klar de unge i Danmark er til fremtidens arbejdsmarked, og det tegner et tydeligt billede af forskelle mellem kommunerne i Trekantområdet. Kolding og Vejle ligger i den bedste ende på både faglighed og beskæftigelse, mens Fredericia og Middelfart har mere at kæmpe med – særligt når det gælder uddannelse, fritidsjob og transport.
Ifølge DI’s analyse er der brug for et markant løft i både folkeskolens faglige niveau og samarbejdet mellem skoler og lokale virksomheder, hvis Danmark skal have de hænder, der skal drive væksten fremover. Organisationens udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på ti konkrete anbefalinger, og tallene viser, hvor meget der skal til for at løfte de unge i de fire kommuner.
Faglighed: Fredericia ligger under landsgennemsnittet
Når eleverne i 9. klasse til sommer går til afgangsprøve, forventes eleverne i Fredericia i gennemsnit at få 5,7 i matematik og 4,5 i dansk. Det er under landsgennemsnittet og væsentligt lavere end Kolding og Vejle, der begge ligger omkring 7 i matematik og 5 i dansk. Middelfart ligger midt imellem med 6,2 og 4,6.
DI anbefaler, at kommunerne prioriterer et markant løft af kernefagene, herunder at halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029. I Fredericia skal elevernes gennemsnit stige med et helt karakterpoint for at nå DI’s mål, mens Kolding og Vejle skal fastholde og forfine et allerede højt niveau.
Forskellene kan også få betydning for, hvor mange unge, der senere vælger en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Forståelsen for både tal og sprog er ifølge DI fundamentet for, at de unge kan navigere i et arbejdsmarked, hvor kravene til viden og kompetencer stiger år for år.
Unge uden job og uddannelse: Fredericia igen under pres
Når det gælder unge mellem 15 og 29 år, der hverken er i job eller uddannelse, ligger Fredericia også højt – 7,5 procent, hvilket svarer til næsten hver 13. unge. Til sammenligning ligger Kolding på 5,9 procent, Middelfart på 6,6 procent og Vejle på 6,5 procent.
DI vurderer, at der i de kommende år skal skabes lokale partnerskaber mellem kommuner og virksomheder for at få flere unge i gang. Målet er, at andelen af unge uden job og uddannelse skal ned under fem procent i hele landet inden 2029.
Fredericia skal derfor reducere andelen med næsten to procentpoint for at komme på niveau med målsætningen. Middelfart og Vejle skal også løftes, men fra et lavere udgangspunkt.
Fritidsjob: Små forskelle – men stadig for få unge i arbejde
Et fritidsjob giver unge erfaring, ansvar og indblik i arbejdslivet. Alligevel viser DI’s tal, at kun omkring en tredjedel af de unge i de fire kommuner har et job ved siden af skolen. Kolding og Middelfart ligger bedst med 38 procent, Fredericia følger tæt efter med 37, mens Vejle ligger på 36.
DI’s mål er, at mindst 40 procent af alle unge skal have et fritidsjob i 2029. Det kræver, at kommunerne arbejder mere målrettet med at skabe samarbejder mellem skoler og lokale virksomheder.
En af DI’s anbefalinger er, at ungdomsskolerne skal tilbyde praktiske forløb under navnet “gå-til-håndværk”, hvor unge kan prøve kræfter med håndværksfag som svejsning, mekanik eller programmering. I dag er det kun Middelfart og Kolding, der tilbyder sådanne forløb, mens Fredericia og Vejle slet ikke har nogen.
Sabbatår: Middelfart i den tunge ende
Et andet problem, som DI fremhæver, er den voksende gruppe studenter, der bliver hængende i sabbatår. I Middelfart tager hele 51 procent tre sabbatår eller mere, mens tallet i Fredericia er 41 procent. Kolding og Vejle ligger på henholdsvis 45 og 48 procent.
DI anbefaler, at kommunerne tilbyder alle ufaglærte studenter årlig vejledning, så de ikke mister grebet om uddannelse og arbejdsmarked. Kommunerne skal følge de unge tættere og samarbejde med virksomheder om job- og praktikforløb.
Transport: Middelfart hårdest ramt af nedskæringer
Transporten spiller en stor rolle i DI’s analyse. Hvis unge skal kunne tage en uddannelse, få et fritidsjob eller deltage i foreningslivet, skal de kunne komme rundt i kommunen. Men de seneste 14 år er busdriften reduceret i alle fire byer – mest i Middelfart, hvor antallet af køreplantimer er faldet med over 22 procent siden 2010.
Kolding, Vejle og Fredericia ligger også i minus med mellem ni og ti procent. Det står i kontrast til DI’s mål om, at flere unge skal bruge cykel og kollektiv transport. I byer med store oplande, som Middelfart og Kolding, er det ifølge DI afgørende for, om de unge kan tage et job eller deltage i erhvervspraktik.
Lokal handling og fælles ansvar
DI’s udspil, Fremtidens arbejdslyst, peger på, at kommunerne i Trekantområdet har særlige forudsætninger for at vise vejen. Området rummer nogle af landets stærkeste erhvervsklynger inden for industri, logistik og grøn teknologi, men samtidig tydelige forskelle i de unges muligheder.
Fredericia har et stærkt erhvervsliv, men udfordringer på uddannelsesområdet og blandt de unge uden job. Middelfart kæmper med transport og sabbatår. Kolding og Vejle ligger foran på faglighed og samarbejde, men har også en stigende andel af unge, der udsætter uddannelsen.
DI opfordrer kommunerne til at bruge samarbejdet med lokale virksomheder som løftestang. Organisationen foreslår, at hver kommune får en erhvervsplaymaker, der kan skabe faste forbindelser mellem skoler, erhverv og ungdomsuddannelser.
Samtidig opfordres kommunerne til at se på tværs af kommunegrænser. Trekantområdet rummer en arbejdsstyrke, der bevæger sig på tværs af byerne, og en fælles strategi for uddannelse, praktik og transport kunne ifølge DI styrke hele regionens sammenhængskraft.
Tallene fra DI’s udspil viser tydeligt, at forskellene i de unges muligheder er store – også mellem nabokommuner. Hvis målene skal nås, kræver det ikke bare ord, men en reel investering i folkeskolen, transporten og de unges vej ind på arbejdsmarkedet.
Organisationens erhvervs- og medlemsdirektør, Emil Fannikke Kiær, kalder det en fælles opgave for kommunerne og erhvervslivet. Han peger på, at Danmark står til at mangle over 100.000 personer i den erhvervsaktive alder inden for ti år.
Hvis vi vil undgå, at fremtidens virksomheder mangler hænder, skal vi starte med at skabe bedre muligheder for de unge, siger han.
Trekantområdet har ifølge DI alle forudsætninger for at vise vejen. Men det kræver, at kommunerne gør det, som mange unge efterlyser: mindre snak, flere muligheder – og handling, der kan mærkes i hverdagen.
