21.1 C
Copenhagen
torsdag 18. september 2025

Milliardudbud om CO₂-fangst går videre til næste fase

0

BUSINESS. Energistyrelsen har nu afsluttet den første del af det store milliardudbud om fangst og lagring af CO₂. Fristen for indledende bud udløb tirsdag den 26. august, og otte budgivere er gået videre i processen om at få del i den såkaldte CCS-pulje på 28,7 milliarder kroner.

»CO₂-fangst og -lagring er et vigtigt værktøj til at afhjælpe klimaudfordringerne og nå de danske klimamål. For hvert ton CO₂, vi ikke udleder til atmosfæren, mindsker vi Danmarks klimapåvirkning. Perspektiverne er enorme, og derfor er det glædeligt, at der stadig er stor interesse for at deltage i udbuddet. Der er fortsat et stykke vej til, at der ligger endelige og bindende bud i postkassen, men i dag var endnu en milepæl på vejen dertil« siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

I maj offentliggjorde styrelsen navnene på de ti selskaber, der var blevet prækvalificeret til at søge puljen. Udvælgelsen skete på baggrund af selskabernes erfaringer med CO₂-fangst og -lagring samt større anlægsprojekter. Hvilke af de prækvalificerede selskaber, der har afgivet indledende bud, bliver ikke oplyst, da processen fortsat pågår.

De endelige bud skal afleveres senest den 17. december 2025. Først herefter afgøres det, hvilke selskaber der får kontrakterne. Energistyrelsen forventer at kunne tildele de første kontrakter i april 2026.

Støtten fra CCS-puljen udbetales pr. lagret ton CO₂. Det betyder, at der først kan komme penge fra staten, når det er dokumenteret, at CO₂’en faktisk er lagret i undergrunden. Selve fangsten skal foregå i Danmark for at tælle i det danske klimaregnskab, mens lagringen kan ske enten i Danmark eller i udlandet.

Udmøntningen af CCS-puljen kræver, at EU-Kommissionen godkender ordningen som statsstøtte.

Konkurrencerådet griber ind i Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet

0

BUSINESS. Konkurrencerådet har sat betingelser for Norlys’ opkøb af Ewii Fibernet. Rådet kunne ikke uden videre godkende fusionen, fordi der var risiko for, at konkurrencen i Trekantområdet ville blive begrænset, og at kunderne derfor ville komme til at betale mere for bredbånd og tv.

Norlys har som følge af indgrebet valgt at lade en anden udbyder levere tv og bredbånd til syv antenneforeninger i Trekantområdet. Det fjerner de betænkeligheder, Konkurrencerådet havde, og rådet har nu givet sin godkendelse.

Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, siger

»Det har været nødvendigt at gribe ind i fusionen mellem Norlys og Ewii Fibernet af hensyn til slutbrugerne. Et meget stort antal kunder i Ewiis område har hidtil kunnet købe bredbånd og tv leveret via Ewiis fibernet eller købe det fra Norlys via antenneforeningernes coax-net. Uden indgrebet ville fusionen betyde risiko for prisstigninger til kunder på begge net. Fusionen kunne kun godkendes, hvis Norlys fjernede risikoen for, at konkurrencen mellem fiber- og coax-nettene blev begrænset. Det har Norlys valgt at gøre ved at forpligte sig til at sikre, at antenneforeningerne får en anden leverandør af bredbånd og tv end Norlys. På et tidspunkt kan nogle kunder derfor blive nødt til at skifte mailadresse og modem.«

Norlys Fibernet A/S, der nu skifter navn til Sinal A/S, overtager Ewii Fibernet A/S på betingelse af, at Norlys ikke får hel eller delvis indflydelse på de aktiviteter, der angår de syv antenneforeninger i en periode herefter.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Ewii Fibernet hidtil givet husstande i Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejen kommuner to muligheder. De kunne enten købe bredbånd og tv via Ewii Fibernets fibernet eller via coax-nettet gennem deres antenneforening, hvor Norlys var eneleverandør.

Styrelsens undersøgelser viser, at uden indgrebet ville fusionen have skabt risiko for, at priserne steg eller vilkårene blev forringet for omkring 135.000 slutkunder i Ewiis område. Det gælder især kunder, der ønsker en fastnetforbindelse og ikke kan fravælge Norlys, fordi selskabet uden indgrebet både ville eje fibernettet og samtidig være eneleverandør til antenneforeningerne.

Godkendelsen betyder, at fusionen først kan gennemføres, når Norlys har indgået aftaler med nye leverandører til de syv antenneforeninger eller har aftalt et førtidigt ophør af samarbejdet.

Ewii Fibernet ejer og driver fiberinfrastruktur i Trekantområdet, mens Norlys ejer fiberinfrastruktur, der dækker omkring 875.000 husstande i Danmark, primært i Jylland. Norlys driver desuden coax-net i hele landet og sælger bredbånd, tv og fastnettelefoni til både slutkunder og antenneforeninger.

Kvinde i 30’erne på spil i flere tricktyverier på Fyn

0

KRIMI. Fyns Politi havde hænderne fulde i går, hvor døgnrapporten byder på alt fra tricktyverier og indbrud til spiritus- og narkokørsel.

I Middelfart blev der i weekenden begået indbrud på A. C. Hansens Allé. Her havde gerningsmanden skaffet sig adgang gennem en dør. Blandt de stjålne effekter var et musikanlæg, og anmelder har endnu ikke det fulde overblik.

I Faaborg-Midtfyn Kommune meldes om flere hændelser. På Hågerupvej i Faaborg blev der natten til tirsdag brudt ind gennem et vindue, hvorfra der blev stjålet forskelligt elværktøj. Senere på dagen blev en beboer på Rødhøjsvej i Kværndrup udsat for et tricktyveri. Mens anmelderen opholdt sig i haven, og en anden person befandt sig i huset, blev der stjålet kontanter fra en pung. Vidner beskrev gerningspersonen som en kvinde i alderen 30-35 år, cirka 170 cm høj, almindelig af bygning og med mellemlangt, lyst hår. Hun bar en brun t-shirt og medbragte en vandflaske.

Også i Kerteminde Kommune har indbrudstyve været på spil. På Dalsgårdsvej i Rynkeby skete et indbrud gennem en dør, hvorfra der blev stjålet sølvtøj. På Røjrupvej i Langeskov er der ligeledes meldt om indbrud. Her er indstigningsmåden ikke kendt, men blandt de stjålne genstande var værktøj, herunder en betonblander.

Odense har igen fyldt godt i politiets rapport. På Østre Stationsvej blev der den 23. august stjålet en pung med kontanter og kort, som nåede at blive misbrugt en enkelt gang, før det blev spærret. Natten til tirsdag standsede politiet en 32-årig mand på Sdr. Boulevard, der kørte bil med nummerplader, mens han var påvirket af alkohol over det tilladte. På Østre Stationsvej blev en 34-årig kvinde fra Aarhus Kommune tirsdag eftermiddag bortvist fra toget og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da hun var kraftigt spirituspåvirket, aggressiv og råbende mod de øvrige passagerer.

På Pilevej i Odense V standsede politiet tirsdag aften en 33-årig mand fra Assens Kommune. Han kørte med en alkoholpromille over det tilladte og var samtidig i besiddelse af en kniv. Kort efter, på Blangstedgårdsvej i Odense SØ, blev en 21-årig mand fra Odense Kommune anholdt. Han kørte bil uden gyldigt kørekort, blev testet positiv for euforiserende stoffer og var desuden i besiddelse af narkotika.

Senere på aftenen i Biskorup Havekoloni i Odense NØ blev en 36-årig mand fra Odense sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, efter at politiet under visitation fandt to poser narkotika på ham.

I Gudme i Svendborg Kommune blev en række beboere udsat for tricktyveri tirsdag eftermiddag. På Postvænget opsøgte en ukendt kvinde en forurettet under påskud af at ville fylde en vandflaske. Kvinden stjal kontanter og beskrives som i 30’erne, med lyst langt hår sat op i en hestehale, iført hvid t-shirt og mørke bukser og med en mørk skuldertaske. Politiet oplyser, at kvinden også var på spil hos to andre beboere i samme område, hvor hun udførte tilsvarende tyverier.

Næstformand i senior- og socialudvalget vil have klarhed om manglende kontrakter til sosu-elever

0

POLITIK. Når Social- og Sundhedsskolen i Fredericia gør status over sine grundforløbselever, står et paradoks tydeligt frem. På den ene side melder kommunen igen og igen ud, at der mangler hænder i ældreplejen. På den anden side sidder elever på skolens gange uden kontrakt og uden sikkerhed for, at de kan starte deres uddannelse i samarbejde med den kommune, de fleste af dem bor i.

Ud af 24 elever på grundforløb 2 i Fredericia er det blot tre, der har fået en ansættelse. Tallene har vakt opsigt, for hvordan hænger det sammen, når prognoserne viser, at Fredericia i de kommende år får brug for næsten 30 procent flere medarbejdere i plejesektoren end i dag.

Næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, tøver ikke med at kalde tallene påfaldende.

»Det er noget, jeg tidligere har spurgt ind til ved forvaltningen, og det vil jeg gøre igen. For hvis Social- og Sundhedsskolens elever har en oplevelse af, at der ikke er pladser nok, og de samtidig bliver afvist ude i plejen, så kan det da godt undre, hvad det skyldes. Det må vi have undersøgt,« siger hun.

Hun understreger, at hun løbende får orienteringer om stillinger, der bliver slået op og besat, men at det ikke nødvendigvis matcher de unge under uddannelse. Alligevel mener hun, at tallene kalder på en forklaring.

»Hvis man som arbejdsgiver står og mangler stillinger, og der samtidig er elever på sosu-skolen, som gerne vil ud, men ikke synes, de bliver tilbudt noget, så må vi have klarlagt hvorfor. Det er da påfaldende,« siger hun.

Risiko for at miste de unge

Spørgsmålet er ikke kun et talspil. For konsekvenserne kan række langt ud over skolens mure. Hvis de unge oplever, at de ikke kan få en plads i Fredericia, kan de med rette se sig om efter muligheder i andre kommuner.

»Jeg tror da, at de søger andre steder hen. Det er meget naturligt. Jeg vil da helst beholde dem i Fredericia, men hvis pladserne ikke er her, så søger man selvfølgelig ud. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg ikke kunne få lov at arbejde med det, jeg er uddannet til. Derfor skal vi da også gøre alt, hvad vi kan for at holde på dem,« siger Kirsten Hassing Nielsen.

Hun vil dog ikke pege på økonomien som den oplagte forklaring. »Det tør jeg ikke udtale mig om, for det skal jeg have flere oplysninger om,« siger hun.

I stedet peger hun på kapacitet og rammer. Det kræver ressourcer at have praktikanter, men det fritager ikke kommunen for ansvar.

»Det kræver jo noget at have praktikanter ind, men det skal man kunne som arbejdsgiver. Jeg er selv arbejdsgiver, og jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne tage en praktikant ind. Selvfølgelig kræver det en indsats og et overskud, men det skal man kunne. Og kan vi det ikke, så må vi ind og se på, hvorfor. Er det tiden, der mangler, eller de fornødne rammer. For jeg synes, det er drønærgerligt, hvis vi ikke kan tilbyde de unge en plads,« siger hun.

En fælles opgave

For næstformanden handler spørgsmålet i sidste ende om ansvar. Hun lægger vægt på, at kommunen skal være ekstra vågen på netop de områder, hvor presset er størst.

»Grundlæggende ser vi meget gerne, at der er så mange elever som muligt i kommunen, og det gælder selvfølgelig også på ældreområdet. Når vi ved, at der er mangel på ressourcer, så skal vi være ekstra opmærksomme på at tage elever ind. Det skal vi ikke kun gøre, fordi der er mangel, men fordi vi skylder de unge at give dem mulighed for at komme ind og få erfaring. Det er jo dem, vi skal satse på i fremtiden. Når de er færdiguddannet, skal de kunne gå ud og få et job,« siger hun.

Hun åbner samtidig for, at kommunen må styrke dialogen med både skole og forvaltning, så der bliver skabt bedre løsninger.

»Jeg vil gerne være med til at facilitere samtaler og dialog. Hvis der er barrierer, må vi åbne dørene,« slutter hun.

Tallene fra Fredericia står imens ikke alene. På tværs af sosu-skolens afdelinger i Fredericia, Vejle og Horsens oplever næsten halvdelen af grundforløbseleverne at starte uden kontrakt. Direktør Jacob Bro har tidligere advaret om, at det svækker både motivation og chancen for at gennemføre uddannelsen.

Min kinesiske mareridtsbil

I august lejede jeg en bil i Barcelona, fordi jeg skulle interviewe nogle spaniere til en videnskabelig dokumentarfilm. Da den bil, jeg havde lejet, en Citroen C3 Aircross, var ude at køre, blev jeg ”opgraderet” til et monster af en bil. Den havde en venderadius som en mindre lastbil og var tudegrim forfra, så jeg gættede på, at den måtte være kinesisk. Det var den også, en Omoda 5 Premium B

Bilen er ikke sikker. Den høje køler øger nemlig risikoen for, at børn, der bliver påkørt, dør af det.

Bilen var så stor, at jeg måtte have hjælp af min fotograf, hver gang jeg skulle parkere under trange forhold, fx i en hotelgarage.

Det tog os nogen tid at finde ud af, hvordan man fik monsteret til at køre. Der var automatgear, men det var ikke indrettet som i europæiske biler. Der var en uendelig mængde elektronik i den, der gjorde alting meget svært, og der var ingen instruktionsbog.

Det var et lydmæssigt mareridt at køre i den. Vi kørte 1700 km, og stort set hvert eneste minut bimlede og bamlede det, ofte adskillige gange. Kling-kling-kling sagde det, og det lykkedes os aldrig at finde ud af hvorfor. Eller bilen hvæsede ad os, nærmest som et dårligt bilhorn fra 1950, gentagne gange, hvis antal heller ikke gav nogen mening. Det kunne være 4, 14 eller sågar 24 gange, undertiden afsluttet med et enkeltstående ekstra båt, ligesom når en hund har gøet ad os og lige med et sidste bjæf markerer, at den mener det alvorligt.

Mærkeligt nok kom der ingen advarselslyde, når jeg kom meget tæt på en mur, når jeg parkerede.

Jeg fik konstant at vide, hvor stor en idiot, jeg var. Selvom jeg kørte eksemplarisk og overholdet fartgrænserne, kom der ofte skilte op på tavlen foran mig, fx dette:

”You have been distracted for a long time. Please focus on the driving!” Beskeden var åbenlyst forkert. Engang fik jeg den smidt i hovedet efter at have kørt to hundrede meter, hvilket jo ikke er lang tid.

Der var også ”Focus on the road ahead”, hvilket er en tåbelig besked at give folk, der har kørekort.

Jeg gik på Internettet for at finde ud af, hvorfor lydene kom, men fandt kun lovprisninger af denne rædselsfulde bil, den absolut værste, vi nogensinde har sat vores ben i. Den er helt uden for kategori, som de siger om de værste bjerge i Tour de France.

Da vi et sted ventede på, at porten gik op til en hotelgarage, gik det helt galt. Jeg gik ud for at trykke på en knap til porten, og da jeg kom tilbage, var bilen totalt låst. Jeg kunne hverken køre frem eller tilbage. Vi prøvede alle mulige knapper og indstillinger, men kom ingen vegne. En spanier bagved, der også skulle ned i kælderen, blev ved med at dytte af os, selvom jeg havde forklaret ham, at bilen ikke kunne køre, og det kunne hans dytteri jo ikke rette op på.

Efter meget lang tid kom der et skilt op, der forsvandt så hurtigt igen, at jeg knap nok nåede at læse det, men det var noget med en sikkerhedssele. Vi tog selerne på, og hokus pokus, nu kunne vi liste ned i garagen. For pokker da. Man bruger da ikke sele for at køre 1-2 km i timen ned i en garage.

Når man låste bilen, kunne man ikke gå tilbage og tjekke, om den nu også var låst, for når man nærmede sig, låste den automatisk op igen.

Vi kunne næsten heller ikke komme ind i bagagerummet og lukke det igen. Der sad en knap et sted i bilen, og en anden knap på klappen for at lukke den igen.

Når man gik ud af bilen, klæbede T-shirten til ryggen, fordi bilsæderne var beklædt med plastik. Når man stillede sig et par meter bag ved bilen, svingede sidespejlene ud, og efter kort tid svingede de ind igen. Og så ud igen, mens jeg stadig stod bomstille. Det gav heller ikke nogen mening.

Selve kørslen var et gigantisk mareridt. Engang hvor jeg skulle overhale en lastbil og havde lagt an til at skifte kørebane, lavede uhyret en katastrofeopbremsning, fra 100 km/t til 60 km/t, uden nogen som helst gyldig grund. En anden gang bremsede den kraftigt op, fordi der holdt en bil i nødsporet, hvilket også var åndssvagt, da min kørebane var helt fri.

Andre gange satte den hastigheden ned med 10 km/t midt i en overhaling eller 100 m før, jeg nærmede mig en lastbil. Det var også totalt absurdt. Og hele tiden, mange gang i minuttet, rev uhyret i rattet, så jeg måtte bringe bilen på ret kurs igen. Den var øjensynlig programmeret sådan, at hvis man afveg fra den kurs, bilen syntes, man skulle køre, bare med nogle få centimeter, så flåede den i rattet.

Rigtige mænd har ikke behov for at have en barnepige i bilen. Den knap, jeg savnede allermest, var: ”Stop all warning sounds.” Og hvem ved. Måske lyttede de med på vores samtaler ovre i Kina, som jo er et totalt overvågningssamfund, hvor Big Brother ser dig hele tiden og giver point, hvis du opfører dig ordentligt.

Behold kinesiske biler, hvor de hører hjemme: I Kina.

15-årige Frederik er Danmarks første europamester i teqball: »Det er en fantastisk følelse«

0

SPORT. Han er kun 15 år, men når Frederik Guldborg-Mondrup fra Middelfart træder op til det buede bord, er det med en modenhed og et fokus, som rækker langt ud over alderen. Sammen med makkeren Saxe Paarup-Clausen blev han i august U19-Europamester i teqball i ungarske Pécs. Det var første gang Danmark nogensinde deltog i et ungdoms-EM, og Frederik skriver sig dermed ind i historien som både den første og yngste danske guldvinder.

For de fleste er teqball stadig et ukendt begreb. Men Frederik forklarer, at sporten bedst kan beskrives som en blanding af fodbold og bordtennis.

»Det er lidt ligesom bordtennis, bare med fødderne. Vi spiller på et bord, der minder om et bordtennisbord, men siderne buer nedad, så bolden flyver hurtigt af sted. Man må ikke bruge hænderne, kun fødder, lår, bryst eller hoved. Det giver et helt særligt spil, hvor teknikken er afgørende,« forklarer han.

Sporten er født i Ungarn og er i rivende udvikling verden over, men herhjemme er den stadig forholdsvis ny.

»Jeg begyndte at spille for tre år siden. Jeg så en turnering i Vejle, hvor nogle af de bedste i verden deltog, og så var jeg bare solgt. Jeg har hængt på lige siden,« fortæller Frederik.

Der findes endnu ingen klubber i Danmark, og det betyder, at meget af træningen er selvorganiseret. Frederik har måtte finde sin egen vej, og det tiltaler ham faktisk.

»Jeg synes, det er fedt, at man selv er herre over, hvor god man vil blive. Man skal selv træne sig selv op, der er ikke nogen træner, der gør det for en. Det giver frihed, og man lærer enormt meget af det,« siger han.

Frederik Guldborg-Mondrup i aktion ved EM i Ungarn, hvor han spillede sig helt til guld.

Forberedelserne op til EM var intense. Han brugte mange timer på banen, i fitnesscenteret og ikke mindst på det mentale plan. På Hjalleskolens eliteskolelinje i Odense har han faget »Du er din egen bedste træner«, hvor der arbejdes med visualisering og mental styrke.

»Vi har trænet rigtig meget, også mentalt. Jeg har brugt meget tid på at forestille mig kampene og tænke igennem, hvordan det skulle gå. Det gav en tryghed, da vi stod i finalen,« fortæller han.

Og finalen var noget særligt. På hjemmebane stod de stærke ungarere klar, bakket op af et larmende publikum. Modgangen kunne mærkes, men Frederik og makkeren vendte stemningen.

»Da vi kom foran 9-6, skulle jeg serve min sidste serv. Lige inden havde jeg ramt tre i streg, og det er sjældent, man rammer fire. Men den sad perfekt. Lige der kunne jeg smage guldmedaljen,« siger han med et smil.

At trække den røde landsholdstrøje over hovedet og stå som europamester er noget, han aldrig glemmer.

»Det er en fantastisk følelse. Da jeg begyndte for tre år siden, havde jeg aldrig troet, at jeg skulle stå her. Jeg er stolt over at være den første dansker, der vinder et EM, og det betyder meget at repræsentere sit land. Jeg har spillet et uofficielt EM før, hvor jeg blev nummer to, så det er fedt endelig at kunne hive guldet hjem,« smiler han.

Familien har imens spillet en stor rolle i succesen. De mange ture til træning og turneringer har krævet støtte og opbakning hjemmefra.

»Det har betydet alt. Mine forældre har kørt mig til træning, ofte en halv time væk, og de har altid bakket mig op. Hvis jeg har haft en dårlig kamp, har jeg fået selvtillid igen gennem dem. Uden den støtte havde jeg ikke stået her,« fortæller Frederik med varme i stemmen.

Selv om han nu kan kalde sig europamester, er blikket allerede rettet fremad. VM venter til vinter i Rumænien, hvor han stiller op i mixed doubles. Målet er at spille sig videre fra gruppen og gerne nå blandt de 16 bedste i verden.

»Jeg vil også gerne vinde en af de internationale Challenger-turneringer. Det er det næste skridt,« fortæller han.

For Frederik er det dog kun begyndelsen på en større rejse. Han sigter højt og uden tøven.

»Det største for mig vil være at blive verdensmester. At stå som nummer ét i verden. Det er det, de fleste drømmer om, og det vil jeg også. Jeg vil ikke nøjes med top fem eller top ti. Jeg vil gå hele vejen,« siger han.

Frederik Guldborg-Mondrup er et ungt talent fra Middelfart, der med vilje, disciplin og en ukuelig tro på egne evner allerede har skrevet sig ind i dansk idrætshistorie. Teqball er måske stadig en ukendt sport for mange, men med en europamester som Frederik er Danmark for alvor kommet på verdenskortet.

Første gang på Klimafolkemødet: »Vi føler et ansvar«

0

EVENTS. På havnefronten i Middelfart rejser telte og scener sig, når Klimafolkemødet i slutningen af august samler tusinder til tre dages samtaler om klima, hverdag og forbrug. Blandt de mange deltagere finder man i år en debutant. Kirppu Loppesupermarked er for første gang med, og ifølge marketingchef Sophia Kalb Møller er beslutningen både ny og nødvendig.

»Det er første gang, vi er med. Vi har ikke tidligere gjort os så meget i den slags, men vi synes, at det er en vigtig agenda, og vi føler også at vi har et ansvar for at tage del i den,« forklarer hun.

Kirppu er kendt som Danmarks største kæde af loppesupermarkeder. Et sted hvor man kan leje en stand og lade brugte ting finde nye ejere. Netop derfor ser virksomheden sig selv som en naturlig del af en samtale om klima og bæredygtighed. På Klimafolkemødet deltager de både med en paneldialog torsdag, en udstilling og en stand alle tre dage.

»Vi har inviteret Dankort og Emma Sofie fra Bachelorette med på scenen, og Tanja Gotthardsen modererer. Det er ikke tænkt som en konfronterende debat, men som en dialog om vores forbrugeradfærd og vores relation til de ting, vi ejer. Hvad får os til hele tiden at købe nyt, og hvad får os til at genbruge,« fortæller Sophia Kalb Møller.

Hun håber, at mødet med publikum kan sætte tanker i gang. Ikke i form af løftede pegefingre, men som små skub i en ny retning.

»Vi håber, at folk tager med sig, at de får kickstartet en refleksion over deres forbrug. Vores ønske er at være med til at genopbygge en relation til de ting, vi ejer, så vi bliver mere bevidste om, hvad vi har, og hvorfor vi har det. Vi vil gerne vise, at det ikke behøver at være svært at gøre en lille forskel,« siger hun.

Det handler altså om at gøre bæredygtighed tilgængeligt og jordnært. Hos Kirppu kalder de sig selv en platform for ting, der kan få nyt liv.

»Når noget bliver ghostet, som vi siger, kan det komme ud til os og finde en ny kærlighed. Vores rolle er at være stedet, hvor genstande kan få en ny historie i stedet for at ende på en genbrugsstation. Hos os går man på opdagelse og på skattejagt. Det tager længere tid end at shoppe online, men det giver en helt anden oplevelse,« fortæller Sophia Kalb Møller.

Til Klimafolkemødet viser Kirppu en særlig udstilling, som de kalder »Værdiløse værdigenstande«. Den består af ting, der er indgraveret med navn, dato eller særlige mærker. Ting som ofte føles for personlige til at kunne genbruges, men som her får en chance for et nyt liv.

»Vi leder efter nye ejere, der passer til indgraveringen. Det kan være et ur med en dato eller en genstand med et navn. Man kan melde sig, hvis man synes, det passer til en selv, og så finder vi en ny ejermand. Det er ikke en konkurrence, men en måde at vise, at selv noget meget personligt kan få en ny betydning,« siger hun.

Personlige historier spiller i det hele taget en vigtig rolle. Ifølge Sophia Kalb Møller giver de genstande en særlig dybde, som kan være med til at styrke vores forhold til de ting, vi vælger at beholde.

»Vi tror på, at personlige historier kan styrke tilknytningen til det, man ejer. Det handler om affektionsværdi. Nogle gange kan det være svært at give slip på ting, men hvis der kobles en historie på, som man kan relatere til, kan man tænke, at den her ting faktisk var lige præcis til mig. Det giver en ekstra dimension til genbrug,« forklarer hun.

Kirppu oplever også, at det netop er de skæve og lidt anderledes ting, der trækker kunderne til. På sociale medier deler de ofte billeder af quirky fund, og folk tager turen til butikken for at se tingene med egne øjne.

For Sophia Kalb Møller handler Klimafolkemødet ikke kun om at vise, hvad Kirppu er i dag, men også om at placere virksomheden som en aktør i den grønne omstilling. Hun sætter tre ord på den rolle, de gerne vil spille.

»Cirkularitet er hele grundlaget for vores koncept. Så er der relationer, hvor vi vil styrke tilknytningen til de ting, man køber, så man beholder dem længere og passer bedre på dem. Og så er der tilgængelighed. Det skal være nemt at købe og sælge brugte ting. Man behøver ikke være på online markedspladser, man kan bare bruge et loppesupermarked. Det er den balance, vi gerne vil stå for,« siger hun.

For Kirppu er Klimafolkemødet en mulighed for at række ud og tage samtalen med både kunder, samarbejdspartnere og alle de nysgerrige besøgende, der lægger vejen forbi Håbets Plads.

»For os handler det meget om samtalen. Vi vil gerne have de gode snakke med folk, vi møder. Hvis vi kan inspirere til en anden tilgang til forbrug, så er vi allerede nået langt,« slutter Sophia Kalb Møller.

28-årig tilstår indsmugling af 135 kilo kokain

0

KRIMI. En 28-årig mand fra København er mandag blevet idømt 12 års fængsel ved Københavns Byret efter at have tilstået sin rolle i indsmuglingen af i alt 135 kilo kokain til Danmark.

Ifølge anklagemyndigheden skete forbrydelserne over to perioder. Fra april 2020 til marts 2021 medvirkede den nu dømte til, at en bagmand organiserede indsmuglingen af 120 kilo kokain. Hans opgave var at modtage betalinger fra salg af kokain i Københavnsområdet og i Odense og herefter aflevere pengene til medgerningsmænd. Det finansierede nye indkøb af kokain. Den 28-årige modtog mindst 2,6 millioner kroner og afleverede mindst 1,3 millioner kroner.

Koordineringen af betalinger og aflevering af udbytte foregik gennem krypteret kommunikation på platformen SKY ECC.

Tilståelsen omfattede også et nyere forhold begået i april 2024, hvor den 28-årige stod for at modtage betaling i forbindelse med indsmuglingen af yderligere 15 kilo kokain. Dette forhold indgår i et større sagskompleks, hvor 11 personer i juni 2024 blev anholdt og sigtet for indsmugling og distribution af i alt 234 kilo kokain.

Syv personer er indtil nu blevet dømt i komplekset. Blandt dem en 34-årig mand, der i januar 2025 i en ankesag ved landsretten blev idømt 12 års fængsel for at have modtaget, opbevaret og videredistribueret ikke under 120 kilo kokain.

Specialanklager i NSK, Laura Jensen, udtaler sig om dommen. »Den dømte i sagen har spillet en nødvendig rolle i, at indsmuglingen har kunnet finde sted. Han har arbejdet tæt sammen med den formodede bagmand i sagen, og han har som pengemand stået for narkotikaorganisationens inddrivelse og aflevering af penge. Jeg er tilfreds med, at retten på trods af tilståelsesrabatten, har udmålt en markant straf, der afspejler tiltaltes medansvar for, at massive mængder kokain er solgt i Danmark.«

Den 28-årige tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Kun 3 ud af 24 sosu-elever fik kontrakt – på trods af advarsel om massiv mangel

0

UDDANNELSE. Det er efterhånden bredt anerkendt, at Danmark står med en stor udfordring i ældreplejen. Manglen på hænder og hjerter mærkes allerede, når kommuner og regioner melder om stillinger, der ikke kan besættes, og ifølge fagforbundet FOA vil problemet kun vokse i de kommende år. I 2030 vil der mangle omkring 13.500 social- og sundhedsansatte, og ti år senere vil underskuddet være tæt på 25.000 fuldtidsstillinger. Det svarer til næsten hver fjerde af de medarbejdere, der i dag bærer ældreplejen.

I Fredericia er behovet beregnet til 28 procent flere ansatte end i dag, i Vejle 27 procent, i Kolding 25,3 procent og i Horsens 31,4 procent. Alle fire kommuner ligger dermed over landsgennemsnittet på 23,4 procent. Det er samtidig netop i disse kommuner, at Social- og Sundhedsskolen Fredericia–Vejle–Horsens har sine afdelinger og uddanner de elever, der skal være en del af fremtidens arbejdsstyrke.

Sætter man de dystre prognoser op imod virkeligheden på skolens gange, bliver kontrasten tydelig. I Fredericia oplever man blandt andet, at kun tre ud af 24 elever på Grundforløb 2 har fået en ansættelseskontrakt i kommunen.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. De har kun overblik over de elever, der er ansat, og det kunne de nikke genkendende til,« fortæller skolens direktør Jacob Bro.

For eleverne har det en meget konkret betydning, om de går ind i det første halve år af deres uddannelse med en kontrakt i hånden eller må nøjes med SU. Forskellen mærkes både på pengepungen og måske også på følelsen af at høre til.

»Det kan have en indflydelse på motivationen, at jeg sidder her på SU, mens min sidemand har en ansættelseskontrakt. Vi ved fra undersøgelser, at det øger chancen for at gennemføre, når eleverne er ansat. Det styrker deres faglige identitet og tilknytning til uddannelsen,« forklarer direktøren.

Mens politikerne igen og igen fremhæver den store mangel på arbejdskraft i ældreplejen, møder de unge på Social- og Sundhedsskolen en virkelighed, der ser anderledes ud.

»Der er et dilemma, for vi hører det alle sammen, at vi mangler arbejdskraft. Derfor kan det være demotiverende for den enkelte elev at høre, at man mangles, men at man ikke har en ansættelse,« siger Jacob Bro.

På skolen hersker der usikkerhed om, hvad der egentlig ligger bag, at så mange elever står uden kontrakt.

»Det kan jo være, at de sidder her uden at have søgt. Der kan være mange grunde. Nogle har måske søgt for sent, andre har overset fristen, eller der kan være misforståelser og uvidenhed. Det er netop derfor, vi gerne vil i dialog med kommunen, så vi i fællesskab kan tage fat i eleverne og finde ud af, hvad årsagerne er,« forklarer han.

Derfor har skolen inviteret kommunen til at sætte sig ved bordet. For når både elever og arbejdspladser taber på, at unge går igennem det første halve år uden en kontrakt, giver det ifølge Jacob Bro mening at finde løsninger sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden.

»Vi har sagt, kom ud og få en kop kaffe med en stak ansættelseskontrakter under armen. For man kan godt ansætte elever, selvom de er startet. Vi tror ikke, at det er et bevidst valg, at der kun er ansat tre. Derfor er vi også overbeviste om, at der kan findes løsninger,« siger direktøren.

Han lægger samtidig vægt på, at problemstillingen ikke begrænser sig til Fredericia.

»Det her handler ikke kun om Fredericia. Næsten halvdelen af vores grundforløb 2-elever har ikke en ansættelseskontrakt. Og vi ved, at det har indflydelse på, om de gennemfører deres uddannelse. Det er en generel udfordring, vi ser på tværs,« understreger Jacob Bro.

Derfor er hans budskab til kommunerne enkelt.

»Hvis vi skal have ændret den mangel, vi står overfor, skal vi have uddannet flere. Derfor skal vi i fællesskab se på, hvad årsagerne er til, at eleverne ikke bliver ansat, og så skal vi have ændret dem,« slutter han.

Landsholdet må undvære Christian Eriksen for første gang i årevis

0

SPORT. Klubløs Christian Eriksen er droppet fra landsholdet. Den tidligere Manchester United-spiller har stået uden klub siden juni og har dermed heller ikke spillet kampe eller trænet fast på topniveau.

Det står klart efter at landstræner Brian Riemer mandag har offentliggjort truppen til VM-kvalifikationskampene mod Skotland og Grækenland i september.

Christian Eriksen har været et af de største navne på det danske landshold i mere end ti år og har normalt været selvskrevet til en plads i truppen. Men situationen er nu en anden. Efter afskeden med Manchester United har fynboen ikke længere en klub at spille i, og det har fået Brian Riemer til at se bort fra ham.

I juni spillede Eriksen sin foreløbig sidste kamp i rødt og hvidt, da Danmark mødte Litauen i Odense. Her bidrog han med en scoring, men det bliver altså ikke til en gentagelse, når de næste vigtige kvalifikationskampe venter.

Brian Riemer sagde i slutningen af juli, at han havde svært ved at forestille sig, at man kunne spille på landsholdet i september, hvis man ikke havde en fodboldklub. De ord lever han nu op til.

Danmark spiller mod Skotland i Parken den 5. september, mens Grækenland venter på udebane den 8. september. Dermed må landsholdet for første gang i mange år klare sig uden en af de mest rutinerede profiler.