7.6 C
Copenhagen
mandag 12. maj 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Sparekassen Danmark leverer hidtil bedste resultat

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Vækst i antal kunder, garanter og forretningsomfang fører sammen med faldende nedskrivninger og stigende renter til et historisk godt resultat.

Sparekassen Danmark har også i 2024 haft en massiv tilgang af nye kunder og kommer ud af året med et resultat på 2,1 milliarder kroner før skat og 1,6 milliarder kroner efter skat. Det er – igen i år – sparekassens bedste resultat nogensinde.

– Vi har fået netto 13.462 nye kunder i 2024. Det er vi stolte af, ligesom vi er meget stolte af, at vi også har fået netto over 12.400 nye garanter, siger administrerende direktør Vagn Hansen.

Sparekassens forretningsomfang steg i 2024 med 7,9 %. ”Det er en solid, men kontrolleret vækst,” understreger Vagn Hansen.

En milepæl for sparekassen

Ved udgangen af 2024 havde sparekassen 357.581 kunder, hvoraf 108.157 var garanter.

– I 2024 rundede vi garant nr. 100.000. Det var en milepæl for os, og jeg ser det som en stor opbakning til sparekassen og sparekassemodellen, at så mange vælger at bakke op om sparekassen ved at være garanter, fortsætter Vagn Hansen.

Stigende forretningsomfang, udlån og it-udgifter

Sparekassens netto rente- og gebyrindtægter steg i 2024 med 534 millioner kroner til 3,9 milliarder kroner, godt hjulpet på vej af de højere renter og et stigende forretningsomfang.

Sparekassens samlede udlån er på 38,2 milliarder kroner, hvilket er en stigning på 2 milliarder kroner eller 5,7 % i forhold til 2023.

Kursreguleringerne af sparekassens beholdning af obligationer og aktier bidrager også til det gode resultat i 2024. Kursreguleringerne er samlet set positive med 272 millioner kroner.

Sparekassens udgifter til personale og administration stiger med 369 millioner kroner til i alt 2 milliarder kroner i 2024. De stigende omkostninger kommer primært fra stigende it-udgifter og flere medarbejdere.

Sparekassens nedskrivninger falder i forhold til regnskabet i 2023 og ender på 21 millioner kroner.

296 millioner kroner til garanterne

Sparekassens bestyrelse indstiller som følge af det gode resultat til, at sparekassen udbetaler en rente på 4 % til garanterne. Det svarer til 296 millioner kroner.

39,5 % af sparekassens garantkapital ejes af Sparekassen Danmark Fondene – 13 fonde, der støtter almennyttige og velgørende formål i de lokalområder, hvor sparekassen tjener sine penge. Fondene er skabt som følge af sparekassens mange fusioner gennem årene.

– Det vil sige, at Sparekassen Danmark Fondene i år modtager 118 millioner kroner i garantrente, som de kan bruge til at støtte gode formål, siger Vagn Hansen.

Samtidig får Sparekassen Danmark Fonden Vendsyssel, der er under opbygning, i år tilført yderligere 175 millioner kroner til grundkapitalen, som dermed kommer op på 819 millioner kroner. Fondens grundkapital nærmer sig altså den milliard, der er ambitionen.

En sparekasse i vækst – også på landkortet

Sparekassen har også udvidet med nye privatkundeafdelinger i 2024 – på Østerbro i København og i Vejgaard i Aalborg – ligesom der er kommet en erhvervsafdeling i Hirtshals. I Aarhus er to afdelinger flyttet sammen på en central beliggenhed på Åboulevarden. Sparekassen Danmark er dermed nu at finde på 63 adresser.

Forventninger til 2025

Det er sparekassens forventning, at resultatet før skat i 2025 vil blive i niveauet 1.800 – 2.000 millioner kroner og efter skat i niveauet 1.400 – 1.600 millioner kroner.

– Vi forventer faldende renter i 2025, og at Nationalbanken sætter renten ned, men der er stor usikkerhed om udviklingen i den globale og nationale økonomi i 2025, blandt andet som følge af de geopolitiske spændinger, vi oplever i øjeblikket og eftervirkningerne af den høje inflation og de høje energipriser, vi tidligere har set, slutter Vagn Hansen.

Fredericiansk og fynsk planteskole går sammen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mens flere danske planteskoler må dreje nøglen om, har to virksomheder fundet en løsning, der skal sikre deres fortsatte eksistens. Møllegårdens Planteskole i Ringe og Johansens & Co i Fredericia har indgået et partnerskab, der på sigt skal føre til et generationsskifte.

Ejere af de to planteskoler, Lars P. Strarup og Jan Lorenzen, har valgt at købe en tredjedel af hinandens virksomheder. Dermed bevares deres forretninger på danske hænder, samtidig med at Lorenzen allerede nu baner vejen for, at sønnen Aske Lorenzen på sigt kan overtage driften.

En langsigtet løsning

For Lars P. Strarup, der etablerede Møllegårdens Planteskole for 40 år siden, har det længe været en overvejelse, hvordan virksomheden skulle føres videre.

– Jeg har i nogle år kigget efter muligheden for, at nogen kunne drive virksomheden videre, men det var først, da jeg indledte dialogen med Jan og Aske, at den rigtige løsning begyndte at tage form. Vi fandt hurtigt ud af, at vi har samme værdier og er lavet af samme støbning, siger han.

Beslutningen om at sælge en del af planteskolen har ikke været let, men for Strarup har det handlet om at sikre virksomhedens fremtid.

– Det har ikke været en nem beslutning for mig, for det er trods alt mit livsværk, som jeg sælger ud af, men jeg gør det, for at mit livsværk kan leve videre. Alternativet ville være at lukke det hele, når jeg ikke længere kunne fortsætte, forklarer han.

Et generationsskifte i gang

For Johansens & Co har generationsskiftet allerede været i gang i nogle år. Jan Lorenzen, der grundlagde virksomheden, har i små tre år haft sin søn Aske Lorenzen med som medejer. Partnerskabet med Møllegårdens Planteskole ser han som en mulighed for at bevare vigtig viden i branchen.

– Jeg synes, det er fantastisk, at vi med partnerskabet kan bevare Lars’ kompetencer og 40 års erfaring og holde det på danske hænder. Vi kan lære meget af Lars, og samtidig glæder jeg mig selvfølgelig over, at vi er enige om, at vi i Aske har den rigtige mand til at drive det videre, når vi en dag stopper, siger han.

Selvom Aske Lorenzen har en baggrund i finansverdenen, valgte han for to år siden at gå ind i familievirksomheden. Han ser partnerskabet som en unik mulighed for at bygge videre på det, hans far og Lars P. Strarup har skabt.

– Jeg har ikke uddannet mig for at blive planteskoleejer, men for nogle år siden gav det pludselig mening at træde ind i min fars virksomhed, og nu kan jeg ikke forestille mig at lave andet, fortæller han og tilføjer:

– Heldigvis ønsker hverken Lars eller min far at stoppe i de næste mange år, for jeg har stadig meget at lære og kan ikke forestille mig bedre læremestre end de to. Derfor er partnerskabet en fantastisk løsning for både de to planteskoler og for mig som den næste generation.

En branche under pres

Planteskolebranchen har i de senere år været under pres, og flere virksomheder har måttet lukke, når ejerne har trukket sig tilbage. Med partnerskabet mellem Møllegårdens Planteskole og Johansens & Co håber parterne at vise, at der findes alternative løsninger til generationsskifte og fremtidssikring.

Møllegårdens Planteskole har base i Ringe, mens Johansens & Co holder til i Fredericia og driver plantager flere steder på Nordfyn.

Skab ægte grøn omstilling sammen med borgerne

Af
Elisabeth Tejlmand
-
0

Af Elisabeth Tejlmand, spidskandidat liste B, Middelfart Radikale Venstre

Vi har brug for mere grøn strøm til stikkontakterne og varmeforsyningen, men lige nu er den grønne omstilling af energiområdet nærmest gået i stå i politiske fejlprioriteringer og lokal modstand. Det er tiden, at Middelfart Byråd ændrer kurs.

Hvorfor ikke danne et energifællesskab, der kan drive forandringen fremad, som det ses i andre kommuner?

Energifællesskaber har mange fordele. Det kan få fart på opsætningen af solceller og vindmøller. Også på tagene, så vi bruger så lidt natur- og landbrugsareal som muligt. Energifællesskaber kan også være med til at sikre de små vandværkers beredskab ved strømsvigt, reducere idræts- og kulturlivets omkostninger til strøm og varme, hjælpe borgerne med energirenoveringer af deres hjem og dele strøm med lokale varmeløsninger.

Aktuelt er byrådets plan om at blive selvforsynende med grøn strøm i hele Middelfart Kommune i 2030 kommet meget stille og roligt fra start. For nu at formulere det venligt. Ud af 6 nævnte solcelleprojekter er 1 projekt (Kingstrup) helt taget af bordet. 2 projekter (Røjle og Kærbyholm) oplever ret markant lokal modstand. Projektet ved Harndrup er som den eneste klar til at bygge. 2 projekter (Brenderup og Fjelsted) er i den helt tidlige opstartsfase.

Et projekt fra Nr. Aaby er lagt i graven på grund af lokal modstand.

En af årsagerne til den lokale modstand er, at der mangler politisk vilje til at skabe reel grøn omstilling sammen med borgerne. VE-lovgivningen giver det hele væk til dem, der har mest i forvejen, og den efterlader de nærmeste naboer med en ringe kompensation og de ramte lokalsamfund med småpenge i engangsudbetalinger.

Der mangler et spor i byrådets VE-plan, der kigger ind i at hjælpe borgerdrevne energi-initiativer i gang. Ved at knytte energianlæggene tæt sammen med lokalsamfundene skaber vi nøglen til borgernes opbakning. Det er til at holde ud at kigge på en industriel konstruktion, hvis den sikrer lave, stabile priser til idrætsklubben, betaler for energirenoveringer og indgår i beredskabet for vandværket. Eller er med til at levere strøm til en lokal varmeforsyning.

Forligspartierne bag aftalen skal ifølge aftalen kikke på den igen her i marts 2025. Der er god grund til at justere og tilpasse. Jeg foreslår at indskrive energifællesskaber, borgerdrevne energiprojekter og ægte grønne ambitioner sammen med borgerne. Der er i den grad brug for en plan B.

KLUBBEN: At være frivillig i EGIF Rugby handler om mere end rugby

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Hvem er det, der sikrer, at fællesskaber blomstrer i vores byer? Hvem står trofast på boldbanerne i frostgrader, tænder for kaffemaskinen og skaber den varme, hyggelige atmosfære i foreningen? Hvem er der, når økonomien skal gå op, når de små falder, og når tingene skal fungere, selv når det er svært? Det er ildsjælene – de mennesker, der gør en forskel for os alle. Velkommen til KLUBBEN.

I den nye serie KLUBBEN sætter vi på Fredericia AVISEN fokus på de frivillige kræfter og de engagerede foreningsmennesker, der holder samfundet i gang. Det er deres historier, vi fortæller – historier om dedikation, sammenhold og betydningen af at tage ansvar for fællesskabet. Fra sportsklubbernes trænere og forældrehjælpere til kulturforeningernes kasserere og arrangører – det er dem, der gør det muligt.

Hver uge dykker vi ned i en ny klub eller forening og portrætterer de mennesker, der gør det hele værd. Vi ser på deres arbejde, deres udfordringer og deres store og små sejre. Vi fejrer dem, der ikke blot gør noget for sig selv, men for os alle.

Fredericia AVISEN afslutter året med at kåre “Årets Helt” – en hyldest til de personer, der gennem deres utrættelige indsats har gjort en særlig forskel i deres klub eller forening. Denne kåring markerer ikke kun afslutningen på serien, men også starten på en ny forståelse for, hvor vigtig den frivillige indsats er.

Klubben er mere end en artikelserie – det er en hyldest til dem, der får vores lokalsamfund til at hænge sammen. Den næste artikel i serien er med Thor Lütje Hansen.

Annonce. Disse virksomheder har gjort serien mulig.

Thor Lütje Hansen er et klart eksempel på, hvordan passionen for sporten kan føre til en dedikation, der ikke kun handler om at spille rugby, men også om at investere tid og energi i at opbygge et stærkt fællesskab. Thor, der er tilflytter til Fredericia, er blevet en vigtig brik i EGIF Rugby, både som spiller og som frivillig. Han flyttede til Fredericia i 2021 sammen med sin kone og tre sønner, og da han ikke længere havde behov for at pendle til Odense for at spille rugby, valgte han at engagere sig i den lokale rugbyklub.

– Jeg vidste, at der var et fornuftigt fundament her, og det føltes naturligt at skifte til EGIF Rugby, fortæller Thor. Det, der begyndte som et skift i klub, har hurtigt udviklet sig til en større rolle som frivillig. Allerede et år efter begyndte Thor at tage ansvar i seniorarbejdet, og han blev hurtigt senioransvarlig. Samtidig tog han del i arbejdet med ungdomsholdene.

– Jeg troede, at jeg bare kunne være forælder, men så snart mine tre drenge blev en del af holdene, tog jeg automatisk del i det, husker Thor.

Det var dog ikke kun en del af arbejdet med ungdomsgruppen, der fangede Thor. Hans engagement voksede hurtigt, og i dag sidder han med ansvar på nationalt plan, hvor han har ansvar for U8 og U10-holdene. Thor sidder også med i ungdomskomiteen på nationalt niveau og arbejder på at udvide rugbyen i området.

– Jeg er blevet en af dem, der spammer alle lokale grupper og netværksgrupper, for at promovere rugbyen så meget som muligt, siger Thor, der er en af de mest aktive i kommunikationen omkring sporten.

Når man spørger Thor, hvor meget tid han bruger på frivilligt arbejde i klubben, svarer han hurtigt.

– Jeg ligger på omkring 6-10 timer om ugen, men det er hurtigt blevet mere. Jeg bruger meget tid på at organisere og koordinere aktiviteter, træningstider og rekruttering, og så har vi også de længere ture og stævner, som virkelig kan tage tid.

Thor beskriver det som et arbejde, der kræver energi, men som også giver utrolig meget tilbage.

– Ja, det er det værd, siger han uden tøven.

– Vi har en fed udvikling i gang, og vi ser resultater i vores ungdomsafdeling. For to år siden havde vi kun U18-holdet, nu har vi også U8, U10 og U14 – og ungdomsgruppen er næsten tredoblet.

Thor har også været med til at skabe flere initiativer for at rekruttere nye spillere, især blandt de yngre generationer.

– Jeg arbejder på at få flere børn og unge interesseret i rugby. Vi har startet SFO Rugby på Fredericia Realskole, og vi håber på at kunne udvide det til flere skoler i lokalområdet som Krogager og Højmosen, siger Thor. Hans mål er at få flere lokale til at tilslutte sig rugbyen, især fra områder som Erritsø.

– Vi vil gerne have flere lokale med, så vi kan udvide holdene og skabe endnu større fællesskab, siger han.

En af de største glæder ved arbejdet som frivillig i EGIF Rugby er den tid, Thor får sammen med sine egne børn.

– Det er en luksus at kunne være sammen med mine børn på en anden måde. Vi var i Holland sammen for nylig, og det var fantastisk at tilbringe 48 timer sammen, hvor vi kun havde hinanden. Det giver nogle rigtig fede oplevelser, siger han og smiler. Thor påpeger, at det er noget, han virkelig værdsætter – både som far og som frivillig i klubben.

– Mine drenge elsker rugby. De er kun 8 og 7 år gamle, men de synes, det er fantastisk. Det er noget, vi kan dele, og det betyder meget.

Frivilligheden i EGIF Rugby er ikke kun for de ældre medlemmer. Thor bemærker, at klubbens yngre medlemmer, især fra U18-holdet, også begynder at tage ansvar og hjælpe til med opgaver i klubben.

– Mange af vores ungdomsspillere begynder at tage kurser og hjælpe til med opgaver som koncerter. Det giver et godt miljø, hvor alle ser, at det er sjovt at være med, siger han.

Selvom Thor er blevet en vigtig del af klubbens frivillige arbejde, understreger han, at det er et fællesskab, hvor mange hjælper til.

– Vi har mange, der bidrager. Det er ikke kun de samme fem personer, der trækker læsset hver gang. Vi har en sund rotation i opgaverne, og vi ved, at vi gør noget godt for klubben, siger han.

Selvom det kan være en udfordring at få frivillige til at hjælpe, mener Thor, at EGIF Rugby har haft held med at rekruttere nye medlemmer og frivillige.

– Jeg synes faktisk ikke, vi har problemer med at få frivillige. Vi har en stærk fællesskabsånd, og alle ser, at det kan være sjovt at være med. Det giver os stolthed over, hvad vi gør, og vi får det hele til at fungere, siger Thor.

Thor Lütje Hansen er et bevis på, hvordan passionen for rugby og fællesskabet kan få én til at gå langt for at hjælpe og engagere sig. Det er det, der gør EGIF Rugby til en succes – en klub, der ikke kun handler om sport, men også om mennesker, fællesskab og en stærk frivillig indsats.

Dødsfald Middelfart uge 9

Af
Redaktionen
-
0

Lars Poulsen
1955 – 2025

Steen Landry Petersen
1935 – 2025

Eva Bjørnholt-Fink
1947 – 2025

Dødsfald Fredericia uge 9

Af
Redaktionen
-
0

Sara Guldborg Hansen
1945 – 2025

Hans Ottosen
1941 – 2025

ABC Lavpris i Fredericia mødte SF-politiker til snak om butikstyverier

Af
Thea Dyhrberg
-
0

ABC Lavpris i Fredericia har længe været plaget af butikstyverier, og mandag besøgte SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, butikken for at få et førstehåndsindtryk af problemets omfang. Under besøget mødtes hun med ABC Lavpris’ personale- og salgsdirektør, Tommy Helm Andreasen, der delte sine erfaringer med butikstyveri i dagligvarebranchen.

Opdagelsesrisikoen er for lav

Ifølge Karina Lorentzen er problemet med butikstyveri ikke nødvendigvis strafniveauet, men snarere, at mange tyverier ikke bliver efterforsket eller taget alvorligt nok.

– Jeg tror faktisk ikke på, at selvom det er en fordobling af bøden fra 500 til 1.000 kr., at det er det, der gør forskellen. Jeg tror, at det, der gør forskellen, det er, at man bliver opdaget, og der er risikoen simpelthen for lav, siger hun.

Hun peger på, at butikkerne ofte har gode videobilleder og i nogle tilfælde også gerningsmændenes nummerplader, men at mange sager alligevel ikke bliver fulgt op.

– Det, vi mangler, er nok, at politiet kaster sig endnu mere ind i kampen, tilføjer hun og nævner, at man kunne overveje at give butikkerne mulighed for selv at udskrive bøder i sager, hvor gerningsmændene bliver pågrebet på fersk gerning.

Landbetjente skaber hurtigere sagsbehandling

Tommy Helm Andreasen bekræfter, at butikstyverier er et stort problem for ABC Lavpris, men understreger, at politiet gør, hvad de kan med de ressourcer, de har til rådighed.

– Jeg har kun godt at sige om det danske politi. I de sager, hvor vi er i dialog med dem, hjælper de os til punkt og prikke. Jeg tror bare ikke, at politiet har ressourcerne, siger han.

Han forklarer, at der er en markant forskel i sagsbehandlingen mellem de butikker, der har en lokal landbetjent tilknyttet, og de, der ikke har.

– Vi har to ud af vores 15 butikker, hvor sagerne kører ret hurtigt. Det er de to butikker, hvor vi har en landbetjent tilknyttet. Når vi anmelder en sag der, bliver den håndteret med det samme, og det virker. Men når vi anmelder noget, der kommer til at ligge i en bunke med andre sager, går der for lang tid, og så er det umuligt at opklare, forklarer han.

Da SF-politikeren besøgte butikken, blev der blandt andet talt om udfordringerne ved at se stjålne varer blive solgt på auktion uden mulighed for at gøre noget, behovet for mere nærpoliti og medarbejdernes sikkerhed på arbejdspladsen.

Karina Lorentzen ser også manglen på ressourcer som en af de største udfordringer og påpeger, at politiet ofte må prioritere andre opgaver højere end butikstyveri.

– Der er jo ofte ret god dokumentation i sagerne, så det burde være muligt at komme til bunds i dem. Når det ikke sker, tror jeg simpelthen, det skyldes, at der er for mange andre sager, der bliver prioriteret højere. Det er jo trods alt vigtigere at opklare drab og vold, for det er den slags forbrydelser, der går direkte ud over mennesker. Men man må også sige, at det har en konsekvens her – nemlig at folk fortsætter med at stjæle, fordi de ikke oplever nogen reel risiko ved det, siger hun.

Butikstyveri handler ikke kun om økonomi, men også om sikkerhed

For Tommy Helm Andreasen er butikstyveri dog ikke kun et økonomisk problem – da vi taler med ham, understreger han især sin bekymring for den sikkerhedsrisiko, det udgør for medarbejderne.

– Det skræmmende er, at mange ser butikstyveri som acceptabelt. Jeg har set statistikker, der viser, at en del borgere mener, at det er okay at tage lidt fra butikkerne. Det er selvfølgelig et problem i sig selv, men det bliver først rigtig alvorligt, når det går ud over vores medarbejderes sikkerhed. Det er det vigtigste for os, siger personale- og salgsdirektøren.

Han tror, at løsningen er at gøre det så besværligt som muligt at stjæle – og at konsekvenserne skal være tydelige.

– Konsekvensen skal være for stor til, at det er det værd. Så tror jeg, vi kan komme det til livs, afslutter han.

Regeringens skærpede straffe løser ikke problemet alene

Regeringens mål er at skabe en tryggere hverdag for danskerne, og som en del af den indsats er straffen for butikstyveri blevet skærpet. Karina Lorentzen mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt.

– Altså, man har jo forsøgt at gøre noget fra regeringens side, men jeg tror, at medicinen er forkert. Jeg tror ikke, at løsningen er en fordobling af straffen fra 500 til 1.000 kr. Jeg tror, at det, man virkelig skal fokusere på, er opdagelsesrisikoen, og det kræver altså, at man kaster nogle kræfter ind i efterforskningen, siger hun.

Hun håber, at der fremover kan findes løsninger, der sikrer, at butikstyverier ikke blot registreres, men også efterforskes og retsforfølges i langt højere grad end i dag.

Demokratisk protest eller politisk blokade?

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det var et bemærkelsesværdigt byrådsmøde, der mandag aften udspillede sig i Middelfart Byrådssal. Med en strategi, der sjældent ses i kommunalpolitik, undlod Jonas René Jensen fra Danmarksdemokraterne og Lasse Schmücker fra Enhedslisten at stemme til samtlige punkter på dagsordenen.

En principiel protest

Deres begrundelse var ikke nogen spontan indskydelse. Ifølge de to byrådsmedlemmer skyldes deres protest, at borgmester Johannes Lundsfryd Jensen efter deres opfattelse har begrænset den direkte adgang til forvaltningen. Det er et indgreb, de betegner som både udemokratisk og ulovligt.

– Vi er alle her i byrådet valgt til at udføre et borgerligt ombud, og alle skal have lige muligheder for at udføre vores arbejde. Borgmesterens beslutning om at lukke for direkte adgang til forvaltningen er i strid med grundlæggende demokratiske principper om åbenhed og transparens i det kommunale arbejde, sagde Jonas René Jensen under mødet.

Lasse Schmücker var på linje og kritiserede, at de folkevalgte, der ikke tilhører borgmesterens fløj, nu har fået begrænset deres adgang til nødvendig information.

– Vi vælger at stemme blankt til det punkt, da borgmesteren ulovligt har begrænset vores adgang til information og nægter os retten til at stille spørgsmål til forvaltningen, sagde Schmücker.

Borgmesteren afviser kritik

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen tog til genmæle og afviste pure anklagen. Han fastholdt, at alle byrådsmedlemmer har mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen, men at det er borgmesteren, der formidler svarene.

– Der er ikke nogen, der har nægtet nogen som helst at stille spørgsmål til nogen som helst. Ikke en eneste. Det kan godt være, at man har alle mulige synspunkter, men kan vi ikke bare forholde os nogenlunde til en sandhed? sagde han.

Men det lod ikke til at berolige Jonas René Jensen, der stillede spørgsmålstegn ved borgmesterens fremstilling af situationen.

– Jeg vil ikke stå her og udtale mig, som jeg gør, hvis jeg ikke havde nogen form for dokumentation for det, og det burde borgmesteren også efterhånden vide godt nok, sagde han og fastholdt, at forvaltningen ikke selv får lov at svare, men at al kommunikation går gennem borgmesteren.

Blankt til alt

Uenigheden forblev uløst, men protesten fortsatte. Punkt efter punkt blev gennemgået i byrådssalen, og Danmarksdemokraterne og Enhedslisten stemte man konsekvent ikke. Blandt emnerne var strategiske udviklingsplaner, regarantier for almene boligbyggerier, ekspropriationer, affaldsregulativer – og den nye spildevandsplan, ja, også selvom Jonas Jensen sidder i bestyrelsen hos Middelfart Spildevand.

Konsekvensen af, at de undlod at stemme var dog symbolsk snarere end praktisk, da et flertal i byrådet vedtog samtlige punkter uden problemer. Men signalet var klart: To byrådsmedlemmer mener, at de er blevet afskåret fra at udføre deres politiske arbejde på en demokratisk forsvarlig måde.

En sag for Ankestyrelsen?

Jonas René Jensen nævnte under mødet, at sagen er blevet sendt videre til Ankestyrelsen. Hvis Ankestyrelsen finder, at borgmesterens beslutning om at filtrere al kommunikation gennem sig selv er i strid med kommunalfuldmagten, kan det få betydning for, hvordan praksis fremover håndteres i Middelfart Kommune.

Om sagen får et efterspil, vil tiden vise. Indtil videre ser det ud til, at de blanke stemmer fortsat vil falde, så længe der er en opfattelse af, at adgangen til forvaltningen er begrænset.

Se hele byrådsmødet her

Gymnasieelever fra Fredericia Gymnasium oplever håndbold på nært hold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

3. C fra Fredericia Gymnasium havde søndag en særlig mulighed for at opleve håndbold på tæt hold, da de var blevet inviteret til at se ligakampen mellem FHK og Ribe-Esbjerg i Middelfart Sparekasse Arena.

Kampen endte med en 29-22-sejr til Ribe-Esbjerg, men for eleverne, der har et håndboldforløb i idræt, var det en værdifuld oplevelse, der satte læringen i perspektiv. Underviseren Niels Martin Vind, der var med på turen, forklarer, at eleverne har gjort store fremskridt i deres forståelse af håndbold.

– Vi har nogen, der har prøvet at spille håndbold før, men der er også andre, der ikke har. Jeg synes, vi er kommet langt, når vi er begyndt at kunne lave ‘krydsbevægelser’ i angrebet, siger han.

Fra deres placering bag det ene mål kunne gymnasieeleverne følge kampen intenst, og Niels Martin Vind mener, at det var godt givet ud at være der.

– Det er en god oplevelse for dem at være her også, og det er et godt samarbejde med håndboldklubben, som har givet os billetterne. Eleverne følger meget med, og så kan jeg høre, at nogle af dem også taler om, hvem af spillerne, der er flotte, siger Niels Martin Vind med et smil.

For Julia Whetaher var det første gang, hun så en håndboldkamp live. Hun var begejstret over at opleve det hele i praksis:

– Det er mega spændende. Det er min første håndboldkamp at se i virkeligheden. Så det er ret spændende at se, hvad vi lærer i timen, og se, hvordan det bliver brugt ude på banen, siger Julia, som også har fået et større indblik i, hvordan spillet fungerer.

Julia understreger dog, at det er lettere at forstå spillets elementer efter at have set det live:

– Det er tættere på. Det er nemmere, når man lige ser det. Det gør det nemmere i timen, men det er stadig svært, forklarer hun.

Louise Jensen, der har spillet håndbold i Fredericia Håndboldklub, var også blandt de fremmødte gymnasieelever. Louise har haft et forhold til sporten i flere år, og hun var glad for at kunne opleve kampen sammen med sine klassekammerater.

– Det er fedt. Også for andre at opleve stemningen, fordi det er ikke kun håndbold, man kigger på. Det er også stemningen, som man bliver optaget af. Så kunne det være super fedt at se noget godt håndboldspil, siger Louise.

Louise fremhæver også, hvordan eleverne lærer af at se de professionelle spillere i aktion.

– Vi lærer, hvordan vi kan bruge det, vi lærer i skolen. Altså, vi lærer i skolen, hvordan vi kan bruge det i praksis, forklarer hun.

Eleverne får også muligheden for at se, hvordan samarbejde på holdet fungerer.

– Man kan se, hvordan de spiller sammen som et hold, og se, hvordan vi også kan gøre det med vores klassekammerater, slutter Julia.

Venstre vil skabe ro, stabilitet og vækst i Fredericia

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredericia AVISENs Erik Schwensen havde fredag den 28. februar 2025 besøg af Venstres politiske ordfører i Fredericia, Peder W. Tind. Det blev til en samtale med udgangspunkt i resultaterne fra 2024 og et fokus på Tinds og Venstres målsætninger for 2025.

Målsætninger, der blandt andet handler om at sikre ro, stabilitet og vækst i Fredericia, at det to-årige, brede budgetforlig skal følges til dørs, en målrettet branding af Fredericia, samt målsætningen om, at Venstre arbejder for at gå til valg med optimisme og et stærkt hold, som de løfter de sidste slør for på opstillingsmødet senere i marts måned.

Budgetforliget skal følges til dørs

For Peder Tind var 2024 et begivenhedsrigt år for Fredericia. Et nyt budget blev vedtaget uden om Socialdemokratiet, borgmesterposten skiftede hænder, byen var vært for både Royal Run og et historisk jubilæum og mange andre begivenheder og resultater blev skabt.

Tind nævner blandt andet:

– At budgetforliget var rigtig, rigtig godt. Dels fordi, at det var et bredt forlig, trods det, at borgmesterpartiet ikke var med, men også fordi, at det jo indeholdte mange vigtige elementer, som passede på vores velfærd og friholdt mange af de her besparelser. Så jeg synes, det var et højdepunkt, og enormt vigtigt, at der var nogle partier, der kiggede hinanden dybt i øjnene, og tog ansvar for Fredericias økonomi og dens vækst sammen. Nu handler det om at sikre, at budgettet føres ud i livet, og Peder W. Tind understreger, at Venstre vil have tæt kontrol med budgetprocessen.

Behovet for ro, stabilitet og vækst

Tind peger desuden på en af de største udfordringer i kommunen de seneste år: – Vi har haft tre forskellige borgmestre, vi har haft fire forskellige kommunaldirektører på syv år, det synes jeg er helt, helt vildt.

– Vi har simpelthen brug for ro og stabilitet til at udvikle Fredericia. Og det er noget af det, jeg vil være med til at garantere også ind i den næste periode, at vi i Venstre vil være med til at tage ansvar for, og Peder Tind understreger, at Venstre vil være garant for en mere stabil politisk linje og, at det er jo en forudsætning for, at du kan udvikle vores by. Det er en forudsætning for, at vi kan skabe stærke resultater.

Flere andre temaer blev vendt under samtalen blandt andet Fredericias vision om at være børnefamiliernes første valg, den grønne omstilling, herunder behovet for brintrørsforbindelse til Fredericia, et øget fokus på midtbyudviklingen, og om mulighederne for at sætte Fredericia på verdenskortet, som Tind udtrykker det:

– Jeg vil jagte de her mange muligheder for at sætte Fredericia på verdenskortet. Både når det handler om konkret politik, men også når det handler om branding.

Optimismen, fællesskab og den gode dialog
Samtalen præges også af en grundlæggende optimisme og overbevisning om fællesskabets styrke. Som Peder Tind udtrykker det:

– Jeg kommer til at være optimist, også når de svære beslutninger skal træffes, og vi skal turde være modige og sætte nogle nye skibe i søen, men vi skal gøre det i fællesskab.

Afslutningsvis understreger Peder Tind vigtigheden af den gode dialog mellem politikere, presse og borgere for at fremme en positiv og transparent politisk kultur i Fredericia, og slutter samtalen med ordene:

– Vi skal ikke tage vores demokrati for givet særligt i denne tid. Jeg er optimist på Fredericias vegne, og jeg synes, at vi skal glæde os over, at vi har et demokrati, og det vil jeg gerne kæmpe for at tale op.

1...111213...93Side 12 af 93
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER