SPORT. FC Fredericia kom ud i et af sæsonens mest dramatiske opgør, da de fredag aften gæstede Odense. Kampen bød på straffespark, VAR-tjek og scoringer til allersidst, men på trods af en stærk præstation måtte Michael Hansen og hans spillere se sig slået 3-2. Cheftræneren kunne dog hæfte sig ved den attitude, hans hold lagde for dagen, især efter at være kommet bagud med to mål.
»Jeg synes, det var fremragende, at vi kom tilbage i kampen efter at være kommet bagud 2-0. Vi fik skabt et tryk, og spillerne viste en frigjorthed, der gjorde, at vi leverede en rigtig stærk afslutning på kampen,« sagde Michael Hansen kort efter slutfløjtet.
Første halvleg udviklede sig i OB’s favør. Hjemmeholdet styrede spillet og fik et straffespark for hånd på bolden, som Fiete Arp sikkert omsatte til 1-0. Fredericia stod kompakt, men havde svært ved at finde ro på bolden. Cheftræneren så både styrker og svagheder i sit holds indsats.
»Første halvleg går jo lidt sin gang, og vi er for dårlige på bolden til at give ordentlig modstand. Vi giver egentlig ikke meget væk ud over straffesparket, og Noah Ganaus havde også en stor chance. Defensivt er jeg egentlig tilfreds, men bagud 1-0 er jo ikke ret godt. Det er de små fejl, der gør forskellen. Den ene koster straffespark, og ved 2-0-scoringen i anden halvleg bliver vi fanget i opspillet. Det er selvfølgelig ærgerligt,« forklarede Hansen.
Efter pausen ændrede kampbilledet sig. OB udbyggede, som skrevet, til 2-0, men Fredericia svarede hurtigt igen med en pragtfuld scoring af Agon Muçolli. Fra det øjeblik pressede gæsterne på og skabte et væld af muligheder, der satte hjemmeholdets defensiv under massivt pres. Hansen glædede sig over, hvordan holdet tog kampen på sig.
»Frigjortheden, der kom i anden halvleg, er jeg virkelig tilfreds med. Vi fik sat os mere offensivt allerede fra pausen, og spillerne leverede en stærk indsats. Det burde have ført til en 2-2-scoring, for jeg synes, vi havde fortjent det,« lød det fra cheftræneren.
Fredericia ramte både stolpen og overliggeren, og flere gange måtte OB’s keeper Viljar Myhra strække sig til det yderste. I slutfasen kom OB dog foran 3-1 på en omstilling, netop som Fredericia pressede på for udligning. Alligevel nægtede oprykkerne at give op. I overtiden steg Jeppe Kudsk til vejrs og headede til 3-2, men længere nåede Fredericia ikke, før dommeren satte fløjten for munden.
Michael Hansen stod tilbage med en blanding af stolthed og skuffelse. »Det var en blanding af manglende kvalitet og manglende held, at vi ikke fik scoret til 2-2. Vi havde mulighederne, men når man ikke udnytter dem, så sker det, der skete til sidst, hvor OB får lukket kampen med deres tredje mål. Jeg er overbevist om, at hvis vi havde fået udlignet, så var vi gået efter sejren. Vi havde momentum,« sagde han.
Trods nederlaget fandt Fredericia-træneren plads til at fremhæve sit holds styrker. »I dag var vi ikke gode nok til at få point, men vi går herfra med brystet fremme, fordi vi rejser os i kampen og gør det til et spændende opgør. Det viser karakter,« sagde Hansen.
FC Fredericia står tilbage med fornemmelsen af, at de havde fortjent mere. Holdet leverede en indsats, der bekræfter, at de kan måle sig med Superligaens etablerede klubber. Men små fejl i egen ende og manglende skarphed foran mål blev forskellen på triumf og nederlag denne aften i Odense.
SPORT. Der var både straffesparksdrama, stolpeskud, VAR-gennemgang og mål i overtiden, da OB og FC Fredericia fredag aften tørnede sammen i Odense. Hjemmeholdet trak det længste strå med en 3-2-sejr, men de tre point blev hevet i land under et massivt pres fra fæstningsbyens spillere, der flere gange var tæt på at sikre sig et fortjent point.
Fra første fløjt var det tydeligt, at OB ville forsøge at sætte sig på kampen. De blå-hvide-stribede holdt bolden mest og forsøgte at spille Fredericia tynde med hurtige kombinationer. Men gæsterne fra Fredericia stod stærkt i deres organisation og lurede på omstillinger, hvor især Agon Muçolli og Oscar Buch skabte uro, når de fik chancen.
I de første 25 minutter sad OB på bolden uden at skabe de helt oplagte muligheder. Fredericia havde omvendt et par farlige angreb, hvor Muçolli drev bolden ind i feltet, men skarpheden manglede i den afgørende aflevering.
Kampens første store chance tilfaldt OB, da Rasmus Falk sendte Noah Ganaus helt fri. Den tyske angriber burde have scoret, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet diskede op med en redning af høj klasse. Det skulle vise sig at være en forsmag på en travl aften for den færøske keeper.
Straffesparksdrama før pausen
Efter 38 minutter kom kampens første store kontrovers. Bolden blev slået ind i Fredericia-feltet, hvor Frederik Rieper var uheldig og fik den på armen. Dommeren blev kaldt til VAR-skærmen og pegede efterfølgende på pletten.
OB’s topscorer Fiete Arp gjorde sig klar. Tyskeren har været stensikker fra ellevemeterpletten i denne sæson, og han svigtede ikke. Lamhauge kastede sig til venstre, men Arp sparkede iskoldt til højre og bragte OB foran 1-0. Det blev også pausestillingen efter en første halvleg, hvor OB havde mest kontrol, men Fredericia stadig lurede på farlige momenter.
OB udbyggede – men Fredericia svarede hurtigt
Mucolli reducerer med et fremragende skud.
Anden halvleg begyndte, som den første sluttede, med OB i boldbesiddelse. Og efter 54 minutter udbyggede fynboerne føringen. Fredericias Svenn Crone mistede bolden i opspillet, og Jay-Roy Grot fandt Adam Sørensen, der stod helt fri og kunne sende bolden i et tomt mål til 2-0.
Man kunne tro, at det ville punktere gæsternes moral. Men bare seks minutter senere slog Agon Muçolli til. Fredericia-profilen viste individuel klasse i feltet, tog et hurtigt træk og hamrede bolden i kassen til 2-1. En scoring, der satte ild under kampen og tændte opbakningen fra de mange medrejsende Fredericia-fans.
Fredericia pressede OB i bund
Scoringen gav gæsterne fornyet energi, og de overtog gradvist kampen. OB blev trykket længere og længere tilbage, og gang på gang kom Fredericia frem til afslutninger. Gustav Marcussen var tæt på at udligne, da han hamrede bolden på indersiden af stolpen, mens Oscar Buch med flere løb ind bag OB-forsvaret skabte panik.
Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Fredericia havde 31 berøringer i OB’s felt mod hjemmeholdets 19, og gæsterne kom frem til næsten lige så mange afslutninger som OB trods markant mindre boldbesiddelse. Men skarpheden manglede. OB-forsvaret med Viljar Myhra i målet holdt stand, og de blå-hvide havde marginalerne på deres side i en fase, hvor Fredericia fortjente udligningen.
Overtidsdrama i Odense
I stedet for udligningen kom OB på 3-1 i overtiden. Marcus McCoy satte fart i højre side, spillede bolden på tværs, og indskiftede Jona Niemiec scorede sikkert. Et hårdt slag for Fredericia, der ellers havde presset på for 2-2.
Men kampen var ikke slut endnu. I det 97. minut steg Jeppe Kudsk til vejrs på et hjørnespark og headede bolden i mål til 3-2. Situationen blev tjekket grundigt på VAR for en mulig offside, men målet blev godkendt. Dermed var der spænding helt til sidste fløjt.
Fredericia forsøgte desperat at fremtvinge en sidste chance, men inden de kunne nå at afslutte, lød dommerens fløjt. OB kunne ånde lettet op med en sejr, mens Fredericia måtte rejse hjem uden point, men med masser af ros for indsatsen.
Igen flot opbakning til FC Fredericia.
Set over hele kampen havde OB mest kontrol og flere store chancer, men Fredericia leverede en præstation, der viste, hvorfor oprykkerne allerede har taget Superligaen med storm. Michael Hansens tropper spillede med mod, aggressivitet og kvalitet i presset og var flere gange centimeter fra udligningen.
For OB betyder sejren, at de får tiltrængte point og klatrer forbi Fredericia i tabellen. Zorniger og sportsdirektør Troels Bech kan trække vejret lidt lettere, men de var vidner til en kamp, hvor OB på ny viste store udsving og blev presset helt i bund i slutfasen.
Fakta
Målscorere: 1-0: Fiete Arp (straffe, 38.) 2-0: Adam Sørensen (54.) 2-1: Agon Muçolli (60.) 3-1: Jona Niemiec (90+4.) 3-2: Jeppe Kudsk (90+7.)
Tilskuere: 9.119 på Nature Energy Park
Kort: Gule kort til Ismahila Ouedraogo, Julius Asku Harvey (OB), William Madsen og Jeppe Kudsk (FCF).
KUNSTEN AT LEDE. I seneste artikel i serien «kunsten at lede» skrev jeg om META-MODELLEN. Et kommunikationsværktøj som ledere med stor fordel kan anvende, både til indhentning af en mere præcis ledelsesinformation gennem en særlig spørgeteknik og som et kommunikationsværktøj lederen kan anvende i kommunikation af egne budskaber. Godt og præcist anvendt begge veje kan det give uddybende information, viden og svar til gavn for kommunikationen i virksomheden, organisationen etc. og dermed styrke den daglige ledelse, beslutningstagning, udførelse og evaluering.
Et andet effektivt kommunikationsværktøj, kaldet MILTON-MODELLEN, som lederen med stor fordel kan anvende i sin kommunikation af sin ledelse, overvejelser, beslutninger m.v., er en kommunikationsmodel, der ved sine kunstneriske uspecifikke sprogmønstre rammer modtageren på en helt særlig og effektiv måde. Det handler denne artikel om.
MILTON-MODELLEN MILTON-MODELLEN kan vi betragte som et modsatrettet kommunikationsværktøj i forhold til META-MODELLEN. Hvor META-MODELLEN søger at præcisere vort sprog, søger MILTON MODELLEN at gøre vores bevidst kunstnerisk uspecifikt. MILTON MODELLEN blev ligeledes skabt af Richard Bandler og John Grinder tilbage i 70erne i deres afdækning af, hvilke af de vigtigste sprogmønstre en af datidens dygtigste hypnoterapeuter Milton H. Erickson anvendte med succes. En sprogmodel, som er tilgængelig og effektiv for andre at lære og anvende uden at den bliver for simpel, men bevarer sin kommunikative effekt.
Med MILTON-MODELLENs grundlæggende sprogmønstre gør lederen brug af et mere kunstnerisk uspecifikt og mere hypnotisk lignende sprog. Et sprog og en kommunikation som gør modtageren mere nysgerrig, motiveret og engageret. En sprogmodel som indfanger modtageren i sin egen model af verden og som kan lede modtageren mentalt og tanke- og adfærdsmæssigt i bestemte retninger. Det er et sprog, hvor modtageren har svært ved at lytte til afsenderens budskaber uden selv at søge at give det mening, og dermed danne ”sin egen mening” om det. Det kaldes for en Transderivational Search. Det gælder om bevist – i sproget – at give udvalgte, uspecifikke rammer, som modtageren (lytteren) efterfølgende bliver ledt til selv at fylde meningsfuldt ud.
Ved at anvende det hypnotiske, kunstnerisk uspecifikke sprog kan afsenderen (fx lederen) få modtageren til ”at drømme” og leve sig videre ind i en drøm, hvor modtageren anvender sin egen viden, erfaring, kompetencer og holdninger til selv at bygge videre på drømmen. Vi kender det fra gode film, hvor vi bliver draget dybt ind i handlingen. Ja, vi identificerer os måske med en af rollerne. Vi kobler det måske endda til andre dele af vores liv i fortiden, netop nu eller et stykke ud i fremtiden.
Jeg lærte MILTON-MODELLEN tilbage i 2007 og har med stort udbytte anvendt det hypnotiske og kunstnerisk, uspecifikke sprog siden. Nogle af mine nærmeste vil måske sige – vel rigeligt. Og det virker.
Inden jeg går videre med et par eksempler, vil jeg dog pege på det etiske ansvar, som du påtager dig, når du anvender det hypnotiske og kunstnerisk uspecifikke sprog. Sprogmodellen er så effektfuld, at dens anvendelse nøje skal være afstemt efter gældende regler og kendetegn for God Ledelse og de samfundsetiske regelsæt, som er gældende i den verden vi lever i. I tidligere artikler har jeg givet mine bud på dette etiske ansvar.
I min tid som regimentschef anvendte jeg ofte det kunstneriske uspecifikke sprog gennem sproglige metaforer og forestillinger om fx ”forskellen på at leve livet som om du sidder i en robåd – kiggende bagud – eller leve dit liv som om du sidder i en kano og kigger fremad”, eller om du bygger ”vindmøller” frem for ”læhegn”, når ”orkaner” raser omkring din virksomhed, eller om du vil være en ”Peter Plys”(optimisten) frem for ”Æsel”(pessimisten)” i din lederstil, eller om ”at placere sig på det rigtige sæde eller bedre skifter sæde undervejs i ”fremtidstoget” (bagerst (kigger bagud – fortiden), i midten (kigger til siderne – nutiden) eller forrest kigger fremad – fremtiden)).
En anden måde jeg anvender det kunstneriske, uspecifikke sprog på er i forbindelse med forskellige visionsarbejder. Beskrivelsen af rejsen til Det Ønskede Samfund i artiklen ”Den Ønskede By – Byudvikling er Samfundsudvikling” skrevet af Uffe Steiner Jensen og Erik Schwensen i antologien ”Bedre byer – En antologi om byudvikling og byudviklingsledelse” er et eksempel herpå.
Metaforerne kan bruges til at skabe billeder og forestillinger om både fortiden, nutiden og fremtiden. Billeder og forestillinger, som er forklaringer på den komplekse verden, som vi lever i. Forestillinger som samtidig giver mulighed for, at modtageren bliver motiveret og inspireret til selv at skabe og udbygge egne billeder og forestillinger, der ligger i tråd med de anvendte metaforers budskaber.
MILTON-Modellens sprogmønstre kan med stor fordel anvendes i taler, artikler, bøger, som mødeleder, moderator, mødedeltager, interviewer eller i samtaler under de mange tilfældige møder og situationer, som opstår i interaktionen med andre.
Sprogmønstre Det kunstneriske uspecifikke sprog grupperer sig i tre hovedgrupper: Udeladelser, Generaliseringer og Forvrængninger.
Udladelser Ved bevidst at udelade bestemte ord eller forhold i dit sprog, kan du vække modtagerens nysgerrighed og motivere til tænkning og handling – at sætte det manglende ord/begreb ind. Det kan både være udeladte ord, anvendelsen af nominaliseringer og uspecifikke verber: Fx ”I er gode” (Til hvad?), ”Hvilke muligheder ser du i forhold til at finde en løsning på dette?” og ”Der åbner sig nye muligheder” (Hvilke, hvordan?).
Generaliseringer Ved bevidst at indbygge generaliseringer i dit sprog, kan du indfange modtagerens interesse og lyst til at bidrage. Det kan både være universelle generaliseringer, modalverber og manglende kilder: Fx ”Hver eneste idé, der kommer frem, kan være med til at bringe os videre”, ”Du er i stand til at gøre dig gældende” eller ”Mental Fitness giver mental trivsel” (Hvem siger det?).
Forvrængninger Ved bevidst at indbygge såkaldte forvrængninger i dit sprog kan du lede modtageren i bestemte retninger. Det kan både være tankelæsning, årsag – effekt og kompleks ækvivalens: Fx ”I undrer jer sikker over, hvorfor jeg siger dette netop nu?”, ”Du ser opgaverne foran dig og kan prioritere de vigtigste først” eller ”Det, at du er med til mødet, betyder, at du kan gøre din indflydelse gældende”.
Afrunding Jeg har kun afdækket et hjørne af MILTON-Modellen mange facetter, og du er selvfølgelig velkommen til selv at lede videre og finde flere andre eksempler på Ledende Sprog, fx i tidligere artikler og bøger.
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten. Landstræner Helle Thomsen har udpeget Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen til at udgøre en anførergruppe. Dermed går landsholdet fra at have én anfører til et firkløver i spidsen.
»På et landshold kan det være en stor opgave at være anfører alene. Når man har en anførergruppe, kan man dele tingene ud, så den enkelte får nogle ansvarsområder. På den måde kan de også sparre med hinanden. Og hvis nogen stopper eller er fraværende, har vi oplært de næste,« siger Helle Thomsen.
Hun peger på, at de fire spillere tilsammen repræsenterer forskellige styrker og generationer på landsholdet. »Trine Østergaard, Anne Mette Hansen, Mie Højlund og Anna Kristensen rammer bredt i hele truppen. De er forskellige mennesker og bidrager med hver deres – både på og uden for banen. På den måde sikrer vi, at anførergruppen når bredt ud i hele truppen.«
Trine Østergaard har tidligere båret anførerbindet alene, men hun glæder sig til at dele ansvaret. »Det giver rigtig god mening at dele anføreransvaret mellem en gruppe af spillere, og jeg er glad for at skulle være en del af en anførergruppe i stedet for at være anfører alene. På den måde kan vi snakke om tingene, dele erfaringer, og man ved, at man altid har nogen at vende tingene med. Samtidig er det også fedt, at anførergruppen består af forskellige årgange på landsholdet, så vi sikrer os, at vi repræsenterer alle,« siger hun.
Helle Thomsens første kamp som landstræner spilles i morgen klokken 16.00 mod Island. Opgøret kan følges direkte på TV 2.
SPORT. Når FC Fredericia fredag aften løber på banen i Odense for at møde OB, bliver det med udsigt til både tæt kamp og massiv stemning. Direktør Stig Pedersen ser frem til et opgør, hvor marginalerne igen kan blive afgørende.
»Det bliver jo en spændende kamp igen. OB ligger tre point efter os, men vinder de, så er de forbi os. Så tæt er det. Derfor er det selvfølgelig en vigtig kamp« siger han.
OB er kendt som en traditionsklub, og Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en krævende opgave for Fredericia.
»Vi mødte dem fire gange sidste år. Vi tabte to, vandt en og spillede en uafgjort. Det afspejler meget godt styrkeforholdet. OB er en kæmpe klub, men de har været svingende i deres præstationer. De kan spille rigtig godt, men de kan også have kampe, hvor de falder i niveau« siger han.
Han peger især på, at Fredericia skal være klar fra første fløjt.
»Deres seneste kamp mod Silkeborg viser det meget godt. De scorede efter 40 sekunder og kunne have afgjort kampen i de første 20 minutter. Så voldsomt et pres har vi måske ikke prøvet før. Det skal vi kunne stå imod. Men vi ved også, at de ikke kan holde det tempo hele kampen, det er umuligt. Hvis vi kan ride stormen af, så har vi en god chance for at få noget med hjem« siger han.
Optimismen er intakt i Fredericia-lejren.
»Jeg forventer, at spillerne gør det så godt, som de kan, og det har de gjort i lang tid. Der er en kæmpe tro på tingene i truppen. Vi skal selvfølgelig også have lidt held, men jeg er sikker på, at det bliver tæt, som alle andre kampe, og at det kan gå begge veje« siger Stig Pedersen.
Han håber desuden, at mange fans finder vej til Odense for at bakke holdet op.
»Jeg håber, der kommer rigtig mange. Jeg tror, at en del tager turen. Det er en fed fredag aften, hvor man kan tage til Odense, støtte holdet og derefter tage hjem og feste videre. Det ville være fantastisk« siger han.
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på sociale medier spørger efter billetter til netop den forestilling, de bare må ind og se. Sådan er situationen netop nu på Fredericia Musicalteater, hvor premieren på den nye 90’er-musical What Is Love har udløst en billetstorm så massiv, at teaterdirektør Thomas Bay og hans hold måtte åbne for flere spilledage.
»Jeg havde lagt flere forestillinger ud,« siger Thomas Bay med en tilfreds ro i stemmen. Han er ikke typen, der jubler højlydt, men bag ordene ligger en stolthed, der er svær at skjule. »Vi er oppe med en ret stor interesse her. Vi har fyldt det rigtig godt op i starten af perioden. Så det er jo fedt, at folk tager godt imod det, vi laver.«
At kalde interessen stor er en underdrivelse. De første billetter røg hurtigere, end mange havde forventet, og selvom Bay og hans team havde forberedt sig, blev tempoet en positiv overraskelse. »Vi havde sådan siddet og ventet på, hvordan vi skulle gøre det, og så fejrer vi dybest set premieren med, at vi åbner mere op,« forklarer han.
En bølge af begejstring
Forestillingen er et rendyrket nostalgitrip til de vilde 90’ere. Her, hvor Buffalo-skoene klampede mod gulvene, og ghettoblasteren pumpede Snap!, Technotronic, AQUA og Haddaway ud over teenageværelserne. What Is Love tager publikum tilbage til dengang, hvor Beverly Hills 90210 var ugens højeste drama, og man dansede løs til Dr. Alban og Take That med crepet hår og håb i hjertet.
Men det er ikke bare billig nostalgi. Det er en ny dansk musical, produceret i Fredericia, og den er sat i verden for at skabe mere end en festlig genoplevelse. »Vi er sat i verden for at skabe store musikalske oplevelser og vække følelser i vores publikum, og det er jo så det, vi gør,« siger Thomas Bay.
Hans glæde er ikke kun personlig. Den handler om holdet, som hver dag arbejder på at få scenen til at gløde. »Jeg bliver jo stolt. Men altså frem for alt bliver jeg stolt på vegne af mit team. For det er jo dem, der… det er jo mig, der udtaler mig, men teater er jo alle de mennesker, der lever og ånder for scenekunst og for at skabe de her ekstraordinære, magiske oplevelser.«
Ambitionen om at være et nationalt kraftcenter
Fredericia Musicalteater har i årevis haft ambitionen om at være et nationalt kraftcenter for musicals. What Is Love er et nyt bevis på, at den ambition ikke kun er ord, men handling. »Jeg tror mere på handlingen frem for ord,« understreger Thomas Bay. »Hvis jeg står og siger noget, som jeg ikke agerer på, så er det jo utroværdigt. Men nu gør vi faktisk det, vi siger. Vi talentudvikler, vi værkudvikler, vi innoverer, vi prøver nyt, og vi prøver at give de allerstørste oplevelser til vores publikum.«
Forestillingen er dansk skabt, og scenografien leger med nye greb, som Bay beskriver som noget, ingen andre har prøvet på en musicalscene før. »Det er så også blevet taget godt imod, og vi kan mærke, at folk reagerer positivt. What’s not to like?«
Bag musikken står Chief 1, som har nyfortolket de gamle 90’er-hits, så de både vækker minder og føles friske. Sammen med Riffi Haddaoui, kendt fra Vi Elsker 90’erne-konceptet, har han været med til at definere den lyd, som forestillingen står på skuldrene af. Resultatet er en cocktail af koncertstemning og musicalfortælling.
En historie med både fest og pris
Men What Is Love er mere end et hitparade-show. Den fortæller også en historie om drømme og konsekvenser i 90’ernes pladebranche. »Det er en fin og medrivende historie omkring 90’ernes musikbranche. Både passionen til musikken, men også den her omkostning eller prisen ved en pladebranche, der kan ødelægge ens drømme,« siger Thomas Bay.
Han beskriver forestillingen som en balance mellem det rørende og det energiske. »Der er de her sange, der virkelig får fødderne til at tappe. Der er flere koncertelementer i forestillingen, og det er ret unikt, fordi man føler, at man er en del af musicalen på en mere indlevende måde, end man normalt vil være.«
Publikums reaktioner har allerede bekræftet, at holdet har ramt noget rigtigt. »Folk er glade og synes, det er spændende. Vi havde prøvet at komme ind i fredag eller lørdag faktisk, hvor vi også oplevede den samme store interesse. Nogen, der bare meldte tilbage og sagde, hold kæft, hvor er det godt, og vi er så spændte, og vi vil så gerne. Så ved man jo, at man har ramt et eller andet.«
Et Fredericia i front
For teaterbyen Fredericia betyder succesen med What Is Love endnu et skridt i retning af at sætte sig tungt på musicalkortet. Her, midt i landet, er et helt økosystem af scenekunst, der både udvikler nye værker og uddanner talenter. »Det er i midten af landet, hvor vi ligesom har det her musikalske økosystem,« siger Bay.
Spørger man ham, hvorfor man skal købe billet, hvis man ikke allerede har gjort det, er svaret enkelt og begejstret: »Fordi det er en helt ny dansk musical. Den er rørende, den er energisk, den handler om passion, og den handler om prisen ved at jagte sine drømme. Og så er musikken jo et soundtrack, som en hel generation har danset til.«
Når publikum i disse uger strømmer til Fredericia Musicalteater, er det med både forventning og fest i blodet. Teaterdirektøren ved godt, at man ikke kan planlægge en succes på forhånd. Men man kan forberede sig, tro på sit koncept og være klar til at åbne dørene lidt mere, når publikum banker på. »Det er jo mega fedt,« siger han flere gange under interviewet. Og man forstår ham godt.
For What Is Love er mere end en sangtitel. Det er blevet et svar i sig selv.
SPORT. En solbeskinnet søndag i København blev historisk for Alberte Kjær. Med en tid på 1:11:20 løb hun sig ind som den første danske kvinde over målstregen ved dette års CPH Half. For den 26-årige Fredericia-atlet var det både debut i løbet og en personlig milepæl, der markerer hendes overgang fra triathlon til et mere rendyrket fokus på løb.
»Det var nice. Jeg havde lagt frisk fra start og lå forrest blandt de danske kvinder hele vejen. Med en kilometer tilbage kom den anden danske løber op, og så tænkte jeg, nu er det nu. Jeg fik lukket hullet, vi løb sammen, og med et par hundrede meter igen satte jeg en spurt ind. Det var mega fedt at komme først over stregen,« siger Alberte Kjær.
Fra tilskuer til deltager
Selvom CPH Half er kendt som et af verdens hurtigste halvmaratonløb, havde hun aldrig tidligere selv stået på startstregen. »Jeg har faktisk altid set løbet, men aldrig løbet det selv. Så det var endnu vildere, at det lykkedes i første forsøg,« fortæller hun.
Hendes forventninger lå på mellem 1:11 og 1:12, så resultatet var helt i tråd med målsætningen. »Jeg synes bare, det var virkelig dejligt at ramme det så præcist,« siger hun.
Stemningen bar hende frem
Undervejs oplevede hun både op- og nedture. »Der er altid lige en lille krise undervejs. Omkring 14-15 kilometer syntes jeg, der var langt hjem. Men så kommer man igennem den, og så går det bedre,« siger hun.
Selv uden det bedste løbevejr var stemningen på ruten en oplevelse i sig selv. »Det var fedt. Der var rigtig mange mennesker ude at heppe, og de forskellige cheering zones gjorde virkelig en forskel. Min kæreste var med, men ellers havde jeg ikke så meget familie med. Til gengæld var der en masse fra klubben, som stod og heppede,« fortæller hun.
Fra triathlon til ren løber
Alberte Kjær har tidligere markeret sig som en del af både Fredericia Eliteidræt og Fredericia Triathlon Team. Men en fysiologisk udfordring satte en stopper for triathlonkarrieren. »Jeg har sådan en arterie, der bliver forsnævret, når jeg cykler, så jeg kunne ikke holde til det. Løb kan jeg heldigvis godt, og det går,« forklarer hun.
Skiftet til løb har givet hende ny motivation. Hun har langsomt bygget sin træning op med mere volumen, og resultatet i København viser, at udviklingen peger i den rigtige retning.
En ny identitet som løber
At være første danske kvinde over målstregen var mere end en sejr – det var også et skridt i retning af at etablere sig som seriøs løber. »Det betyder meget. Når man kommer fra tri, handler det om at finde sin plads som løber. Det her resultat er et godt skridt i forhold til at etablere sig og vise, at jeg godt kan på halvmaraton, selvom jeg ikke dyrker tri mere,« siger hun.
Hvad venter fremover
Planerne for de kommende måneder er endnu ikke fastlagte, men glæden ved halvmaraton-distancen er tydelig. »Om det bliver flere halvmaratonløb, ved jeg ikke helt endnu. Men det er klart, at sådan et resultat giver mod på mere,« siger Alberte Kjær med et smil.
For hende handler det i sidste ende ikke kun om tiden, men om oplevelsen. At debutere i CPH Half og stå som første dansker over målstregen giver både motivation og bekræftelse på, at hun er på vej i den rigtige retning.
»Det var bare en fed oplevelse at få med,« siger hun.
POLITIK. Da Fredericia Kommune for godt ti år siden ændrede skolestrukturen og indførte distriktskolemodellen, var det med økonomiske hensyn som den primære drivkraft. For Enhedslistens Cecilie Roed Schultz var det et af de helt afgørende spørgsmål, da hun besluttede at gå ind i politik. Hun er klar til at lave modellen om.
»Jeg var en af dem, som var rigtig, rigtig ked af, at man ændrede på den måde, man gjorde for godt ti år siden i Fredericia Kommune. Jeg har et barn, som går i 10. klasse lige nu, og jeg havde virkelig nogle svære overvejelser om hans skolegang på baggrund af det. Det var faktisk en af grundene til, at jeg valgte at stille op til byrådet. Jeg synes, det var helt galt prioriteret at lukke en masse specialpladser, at lukke skoler og at dele elever op, så man går fra 0. til 6. og så fra 7. til 9. på nogle andre skoler,« siger hun.
Hun peger på, at det særligt er overgangen til de ældste klasser, som giver problemer. »Der er et kæmpe vidensslip, fordi der er nogen, som har lært eleverne rigtig godt at kende i de syv år, de har gået på en basismatrikel. Det bliver ikke ordentligt overleveret, for det er umuligt at overlevere syv års skolegang, relationer og tillid. Og så er der nye klassedannelser. Det er også en hård periode i livet som ny teenager, hvor identitetsudviklingen er i fuld gang. Man skal virkelig finde ud af, hvor er min plads i det her fællesskab. Når fællesskabet bliver brudt op på den måde, skal man finde en ny plads. Og der er forskning, der peger på, at man taber et halvt års læring,« siger hun.
Når hun bliver spurgt, om der er fordele ved distriktskolemodellen, er svaret kort. »Ja, den er billigere. Det var derfor, de gjorde det. Men er det værd at gå på kompromis? Det synes jeg ikke. Jeg har svært ved at se de store fordele, når vi taler om de menneskelige konsekvenser,« siger hun.
Hun anerkender, at man kan skabe ungdomsmiljøer ved at samle udskolingen, men mener ikke, at det kræver den nuværende struktur. »Man kan jo også lave en afdeling på en matrikel, for eksempel sige, at den her klynge er forbeholdt udskolingen. Så har de et sted, hvor de har et ungemiljø. Det kan sagtens løses, uden at vi holder fast i noget, som ikke rigtig ser ud til at virke,« siger hun.
Cecilie Roed Schultz har tidligere været skeptisk over for at ændre modellen, fordi skoleområdet i mange år har været præget af uro og stramme budgetter. »De par gange, det har været rejst for år tilbage, ville jeg hellere prioritere pengene til god undervisning og god trivsel til eleverne i stedet for at bruge en masse penge på at lave om igen få år efter, det var blevet indført,« siger hun.
Men nu mener hun, at tiden er kommet. »Nu synes jeg, at vi har givet det mange år, og jeg synes ikke, at vi har fået de resultater, som nogen dengang talte om, at man måske kunne få ud af det. At man fik flere penge til at lave god undervisning. Det gjorde man jo ikke. Man har bare fået ringe resultater. Altså både når vi kigger på afgangseksamen og når vi kigger på trivsel,« siger hun.
Hun peger også på sammenligninger med andre kommuner. »Når du sammenligner med andre byer eller andre kommuner, så går det jo betydeligt bedre, hvis du kigger på sådan noget som karaktergennemsnit, når de har en almindelig folkeskole uden distriktsskole. Det er da noget, man må tage til efterretning,« siger hun.
For Enhedslistens byrådsmedlem er konklusionen derfor klar. »Jeg er absolut klar til at kigge på det her nu. Jeg synes, vi har givet det længe, og dem, som er tilhængere af det, de har fået den tid, de havde krævet for at få det til at virke. Jeg synes ikke, det har givet det resultat, som de partier, der gennemførte det her, sagde, der ville komme. Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at se på, at vi ikke opnår det, vi bør. Vi giver ikke vores unge mennesker de rammer, de kunne have haft, hvis vi havde valgt en anden model. Så jeg tænker, at det efterhånden er svært at forsvare at blive ved,« siger Cecilie Roed Schultz.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
POLITIK. Distriktskolemodellen har i årevis været et centralt omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia. Den blev oprindeligt indført som en besparelsesmodel i perioden 2010 til 2013, hvor blandt andet Købmagergade Skole blev nedlagt. I dag er modellen igen til debat, og borgmester Christian Bro erkender, at den rejser svære spørgsmål, som ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.
»Det er indført som en besparelsesmodel tilbage i perioden fra 2010 til 2013, da Købmagergade Skole blev nedlagt.« Sådan siger borgmester i Fredericia, Christian Bro, når han skal beskrive baggrunden for distriktskolemodellen, der igen er til debat.
I dag er modellen fortsat omdrejningspunkt i diskussionerne om folkeskolen i Fredericia, og borgmesteren erkender, at den rejser svære spørgsmål.
»Det er virkelig et komplekst spørgsmål, fordi der er lokal ledelse på alle skoler. Men det er jo rigtigt, at der er nogle udfordringer ved modellen. Og jeg tænker, at under alle omstændigheder, så kommer vi til at kigge på modellen. Det gør vi,« siger han.
Ifølge borgmesteren er det dog ikke sikkert, at modellen i sig selv er problemet. »Distriktskolemodellen er måske ikke i sig selv et problem. Jeg tror måske lige så meget, at det er noget, vi organiserer skolen på. Altså det her med at have en indskoling og en udskoling,« siger han.
Spørgsmålet er så, om man skal fortsætte med distriktskolemodellen eller vende tilbage til den tidligere struktur. Her lægger Christian Bro vægt på, at svaret ikke er så enkelt. »Jeg er ikke sikker på, at man skal tilbage til den helt gamle model, men jeg tror, at den lokale ledelse skal være tydeligere med, hvad den kan,« siger han.
Han peger på, at diskussionen om unge menneskers udvikling i de ældste klasser ofte blandes sammen med selve distriktskolemodellen. »Omkring syvende klasse sker der jo meget i et ungt menneske, både i forhold til mentalt og fysisk. Det er jo ikke distriktskolemodellen, der er skyld i de udfordringer, som jeg ser det. Det er jo der, hvor vi har én leder og så tre ledere eller et par skoler med en lokal leder med mindre ansvar. Det handler modellen om. Altså det, du snakker om, det er jo, om vi skal have indskoling og udskoling. Det kunne man sagtens have uden at have distriktskolemodellen. Så det er ikke det, der egentlig er distriktsskolemodel for mig. Det er mere, hvordan vi organiserer vores skole,« siger borgmesteren som svar på spørgsmålet om de unge elever, der finder det svært med 7. klasse under helt nye rammer.
Han tilføjer, at man i Fredericia aldrig har haft en struktur, hvor alle skoler har haft klasser fra 0. til 9. årgang. »For god ordens skyld har vi jo aldrig haft 0. til 9. klasse på alle skoler i Fredericia. Skærbæk, Bøgeskov og Skolesvinget, Lyng Skole har altid været indskolingsskoler, altså skoler med klasser fra 0. til 6. årgang. Og det er måske i virkeligheden den største udfordring her, fordi skulle vi lave 0. til 9. på alle skoler, så er det en ganske stor udskrivning, vi skal ud i for eksempelvis at skabe naturfagsklasser. Altså de fag, vi særligt har for 7. til 9. klasse på alle matrikler. Det er dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men det skal i hvert fald diskuteres grundigt,« siger han.
For borgmesteren handler diskussionen i sidste ende om elevernes resultater. »Jeg er meget åben for at tage snakken om det, fordi vi er nødt til at gøre et eller andet, for at vores børn består Folkeskolens afgangsprøve. Det er jo der, diskussionen udspringer, fordi vi har så mange, der ikke består. Om det er et organiseringsproblem alene, det ved jeg simpelthen ikke. Men det er da i hvert fald et sted at starte,« siger Christian Bro.
Med ordene markerer borgmesteren, at distriktskolemodellen ikke kun er et spørgsmål om struktur eller økonomi, men i sidste ende om at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i Fredericia. Diskussionen er langt fra slut, og den vil uden tvivl præge den kommende skolepolitiske dagsorden i kommunen.
I de kommende dage spørger AVISEN byens byrådspolitikere og spidskandidater om modellen for at gøre fredericianerne klogere på, hvad de mener; én for én.
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC Fredericia og Vejle Boldklub overfor hinanden i 3F Superligaen. Kampen endte 1-1 efter 90 minutter, hvor både regn, blæst og til tider kaotiske forhold satte rammen om en uforglemmelig aften for de 4.749 tilskuere, der havde trodset vejret.
Det var tydeligt fra første øjeblik, at det ikke bare var endnu en kamp. Udebaneafsnittet var fyldt med 1.000 Vejle-fans, der med højt lydniveau og bannere gjorde deres til, at gæsterne følte sig bakket op. Hjemmeholdets fans kvitterede ved at skråle den velkendte sang om hadet til Vejle – en sang, der ofte synges uanset modstander, men som denne aften for alvor gav mening.
Vejlenserne fik også serveret en velkendt jysk humoristisk stikpille, da de valgte at synge “Vi vil have tag over hovedet” midt i et af de mange regnskyl, der ramte stadion. Samtidig måtte mange tilskuere parkere langt væk for at nå frem – Monjasa Park var udsolgt, og byen summede af forventning. Hjemmeholdet fans fik også sunget sangen om overdækning, men det koster mange ekstra millioner, som først skal findes.
Første halvleg: Vejle tæt på, men Lamhauge stod i vejen
Dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen satte kampen i gang, og hurtigt viste det sig, at vejret ville spille en hovedrolle. Regnen silede ned, vinden tog til, og banen blev tung.
Vejle startede klart bedst. Amin Chiakha fik allerede efter syv minutter en stor mulighed, da han stod helt fri i feltet, men Mattias Lamhauge i Fredericia-målet leverede en klasseredning og holdt hjemmeholdet inde i kampen. Kort efter fulgte flere Vejle-chancer, blandt andet et hovedstød fra et hjørnespark, hvor Lamhauge igen strakte sig og reddede.
Fredericia var i perioder presset helt tilbage i eget felt, men langsomt arbejdede de sig ind i kampen. Agon Mucolli viste initiativ med afslutninger fra distancen, og Gustav Marcussen driblede sig igennem med farlige aktioner i venstresiden. Frederik Rieper var tæt på med et hovedstød, der fik hele stadion til at rejse sig, men bolden gik snert forbi stolpen.
Efter 19 minutter modtog Felix Winther kampens første gule kort for et dumt frispark, mens Mikkel Duelund også blev noteret i dommerbogen kort før pausen for brok.
Tilskuerne fik dog også smagt på de små dramaer: Mucolli bad om handsker inden kampstart, fordi han syntes, det var for koldt, og i første halvleg blev der kastet en øl mod Lamhauge fra udebaneafsnittet. Første halvleg sluttede uden scoringer, men med Vejle som det mest chanceskabende hold, og Lamhauge som klart bedste mand for Fredericia, dog så de lokale tilskuere flere flotte aktioner fra hjemmeholdet, der i perioder også styrede spillede. Netop Agon Mucolli var konstant en trussel, når han fik bolden med sit angribende spil.
Anden halvleg: Mål, drama og et stadion i kog
Efter pausen var billedet det samme: regn, blæst og intensitet. Vejle satte sig hurtigt på bolden igen og testede Fredericia med et skud fra Andrew Hjulsager, der strøg lige forbi.
Det var dog Vejle, der brød dødvandet. Efter 63 minutter modtog Amin Chiakha bolden i feltet, vendte elegant og sparkede fladt ind bag Lamhauge til 1-0. Gæsterne jublede, og udebaneafsnittet eksploderede i glæde.
Fredericia virkede rystet i minutterne efter. Vejle var tæt på at øge til 2-0, men endnu engang stod Lamhauge i vejen med en klasseredning, da en VB-angriber kom helt fri. Det var kampens afgørende redning – og skulle vise sig at give hjemmeholdet chancen for et comeback.
Drama for fuld udblæsning
Michael Hansen forsøgte at ændre billedet med udskiftninger, og efter 58 minutter kom både Patrick Egelund og Jakob Vestergaard Jessen ind. Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
I det 73. minut gik det løs: Patrick Egelund fik fat i bolden i feltet og sendte den videre ind foran mål, hvor Oscar Buch stod klar og fik sidste fod på. Bolden gik i nettet til 1-1, og Monjasa Park eksploderede i jubel. Regnen silede ned, men hjemmeholdets fans bemærkede det knap – målet var et øjeblik, der skrev sig ind i klubbens historie.
Kampen gik ind i en hektisk afslutning. Vejle lavede flere udskiftninger og sendte blandt andre Wahid Faghir og Abdoulaye Camara på banen, mens Fredericia satte Sofus Johannesen, Martin Huldahl og Adam Nygaard ind.
Banen blev tungere og tungere, og trætheden meldte sig hos spillerne. Men dramatikken udeblev ikke. Først ofrede Anders Dahl og Jeppe Kudsk sig i en heroisk aktion, hvor de begge kastede sig ned og blokerede Camara tæt under mål. Derefter fik Vejle en stor chance, som igen blev reddet af Lamhauge.
Tilskuerne fik også en sidste omgang underholdning fra udebaneafsnittet, da tilskuertallet på 4.749 blev annonceret. Vejle-fansene kvitterede med sangen “lorte, lorte stadion”, hvilket blot skruede yderligere op for rivaliseringen på en i forvejen elektrisk aften.
I overtiden eksploderede dramaet. Vejle appellerede kraftigt for straffe to gange, men dommeren vinkede afværgende. På den anden side af banen var Fredericia tæt på at stikke afsted i en kontra, men Lasse Nielsen trak nødbremsen og slap med gult, til stor utilfredshed fra hjemmeholdets fans. Jeppe Kudsk fik kort efter også gult for brok.
Selv Vejles træner måtte se gult i de kaotiske minutter. Og da Fredericia i allersidste sekund fik et frispark lige uden for feltet, stod både Jakob Vestergaard Jessen og Sofus Johannesen klar. Fem mand i muren afværgede dog, og bolden ramte en Vejle-spiller i hovedet. Kort efter fløjtede dommeren kampen af.
Tallene viste en tæt kamp. Vejle havde 18 afslutninger mod Fredericias 14, og boldbesiddelsen var næsten lige fordelt – 53% til Fredericia og 47% til Vejle. Hjørnesparkene gik 9-4 til Fredericia, hvilket afspejlede hjemmeholdets store pres i perioder.
Mattias Lamhauge noterede sig for fem redninger, mens Igor Vekić tog fire i den anden ende. Begge målmænd havde store aktioner, men Lamhauges præstation stod som den mest afgørende.
Et point hver – og en aften, der vil blive husket
Kampen endte 1-1, men resultatet var kun en del af historien. Kulissen, vejret og dramatikken gjorde det til en uforglemmelig oplevelse for alle på stadion.
FC Fredericia kan være tilfredse med at rejse sig efter Vejles føringsmål og tage endnu et point i jagten på top seks. Oscar Buchs udligning blev et symbol på holdets vilje og evne til at kæmpe sig tilbage.
Vejle må ærgre sig over ikke at lukke kampen, da de havde mulighederne til at afgøre det hele. Men med en trup fyldt af nye profiler som Duelund, Hjulsager og Chiakha viste de, at kvaliteten er til stede, selvom resultaterne endnu halter.
For de 4.749 tilskuere på Monjasa Park blev det en aften, der havde alt: regn, blæst, rivalisering, dramatik og scoringer. Et ægte lokalbrag i Superligaen – og et opgør, der vil blive talt om længe i både Fredericia og Vejle.
Kampfakta 3F Superliga, runde 8 FC Fredericia – Vejle Boldklub 1-1 (0-0) Mål: 0-1 Amin Chiakha (63.), 1-1 Oscar Buch (73.) Tilskuertal: 4.749 Advarsler: Felix Winther (FCF), Mikkel Duelund (VB), Jeppe Kudsk (FCF), Lasse Nielsen (VB) Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
