-0.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser på vej

Af
Andreas Andreassen
-
0

Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.

For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.

»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ventetider, der spænder ben

De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.

»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.

En investering i sundhed – og i tryghed

Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.

»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.

Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.

»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«

Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber

Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.

»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.

Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.

»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.

Et sundhedsvæsen med to udfordringer

Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.

»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.

Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.

»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.

Et skridt på vejen

Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.

»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.

Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.

»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.

Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.

»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.

Statsministerbesøg på Danmarks første nærhospital: »Det er nær sundhed i praksis«

Af
Janus Bang
-
0

Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 4. november lagde vejen forbi Middelfart Nærhospital, var det ikke kun for at se en ny bygning. Det var for at opleve, hvordan regeringens vision om nærhed i sundhedsvæsenet har taget form – konkret og menneskeligt – i hjertet af Middelfart.

Borgmester Johannes Lundsfryd stod klar til at tage imod. For ham markerede besøget et vigtigt øjeblik i en længere rejse.
»Mette Frederiksen var jo selv en del af den regering, der fik ideen til at lave nærhospitaler i Danmark. Og vi greb bolden ret hurtigt. Det passede perfekt med vores idéer om at have sundhed tæt på borgerne,« fortæller han.

Allerede inden staten satte gang i initiativet, havde Middelfart Kommune været i dialog med Region Syddanmark om en tættere kobling mellem det kommunale og det regionale sundhedsvæsen. Resultatet blev Danmarks første nærhospital – som åbnede for blot to måneder siden.

»Jeg er meget stolt af det. Det er en af de mærkesager, vi har haft i denne byrådsperiode, og det er ikke kun mig. Det har været bredt politisk, at vi ønskede at få et nærhospital i Middelfart,« siger Johannes Lundsfryd.

Borgerne mærker forskellen

For borgerne har nærhospitalet allerede gjort en konkret forskel i hverdagen.
»Jeg talte med en borger, som går i dialyse fem gange om ugen. Tidligere skulle han tage turen til Kolding hver gang – og på faste tidspunkter. Nu kan han med sit sundhedskort bare tjekke ind her på nærhospitalet, når det passer ham bedst. Det er en kæmpe frihed,« fortæller borgmesteren.

Men det handler ikke kun om bekvemmelighed. Nærhospitalet samler regionale og kommunale kræfter under samme tag – og det skaber nye samarbejder.
»Den kommunale sundhedsplejerske bor lige ved siden af den regionale jordemoder. Høreklinikken ligger ved siden af kommunens hørekonsulent. Og borgerne kan jo ikke altid kende forskel – og det er måske også pointen. Her kan de bare gå ind ad den samme dør, og så hjælper vi dem videre,« siger Lundsfryd.

Nærhed som samfundsideal

For borgmesteren er nærhospitalet ikke blot et sundhedsfagligt projekt, men et udtryk for en større idé om fællesskab og tryghed.
»Det her er med til at styrke det lokale samfund. Det er simpelthen nær sundhed i praksis,« siger han.

Selvom projektet stadig er ungt, er de første erfaringer lovende.
»Det er klart, at vi stadig er tidligt i forløbet, men de meldinger, vi får, viser, at folk gerne vil arbejde tættere sammen om borgeren. Det handler om at sætte borgeren i centrum – ikke bare i ord, men i handling,« siger han og smiler, inden han gør sig klar til at tage imod dagens gæst.

Når statsministeren træder ind ad døren til Middelfart Nærhospital, møder hun ikke bare en ny sundhedsbygning – men et billede på, hvordan en idé fra Christiansborg er blevet til virkelighed ved Lillebælt.

Borgmesterkandidat: Fredericia skal være Danmarks Silicon Valley for energi og data

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia markerede sig mandag som et knudepunkt for digital energi og grøn innovation, da repræsentanter fra Center Denmark, Datacenterindustrien, Fredericia Maskinmesterskole og en række lokale aktører tog imod ministerbesøg. Fokus var klart. Danmark skal blive bedre til at koble digitalisering og energi, og i Fredericia er forudsætningerne til stede.

Center Denmark, som har hovedsæde i Fredericia, har gjort byen til et nervecenter for udviklingen af digital infrastruktur til energisektoren godt supporteret af Business Fredericia. Mandag var der ministerbesøg i Porthouse, hvor Peder Tind (V) bød velkommen, inden direktør Søren Skov forklarede, hvordan man arbejder med data på tværs af el, vand og varme – og hvorfor det er afgørende for, at Danmark kan få maksimalt udbytte af sine investeringer i vind og sol.

»Hvis vi kaster lidt mere lys på det her, styrker koblingerne og sætter innovationen mere fri, så har vi et kæmpe perspektiv til at styrke den grønne omstilling,« sagde byrådsmedlem og borgmesterkandidat Peder Tind i sin åbningstale. Han pegede på, at Fredericia med sin placering, sin forsyningsinfrastruktur og sine vidensmiljøer allerede har det, mange andre kommuner først skal opbygge.

Herefter gav han ordet til en passioneret direktør, der først skulle fortælle om organisationens nye kunst: En Gazelle fra Dagbladet Børsen, minister økonomiminister Stephanie Lose (V) kvitterede med et smil og et tillykke. Skov fortsatte derefter:

»Vi står midt i et energisystem, hvor balancen mellem produktion og forbrug skal holdes konstant. Men uden digitale løsninger går 20 procent af kapaciteten tabt. Når vinden blæser, og solen skinner, har vi ingen værktøjer til at flytte den energi derhen, hvor der er brug for den. Det er et kæmpe problem,« forklarede Søren Skov.

Han pegede på, at der i årene fremover vil blive brug for et digitalt lag, som kan binde forsyningerne sammen – og gøre det muligt at reagere dynamisk på udsving i både produktion og forbrug.

Søren Skov fortalte om rejsen for Center Denmark.

»Vi kan ikke længere styre produktionen på et ark papir. Vi skal bruge kunstig intelligens, algoritmer og digitale tvillinger til at styre hele systemet. Det er en ny måde at tænke energistyring på,« sagde han.

Center Denmark har siden 2019 opbygget en uafhængig, non-profit organisation, som samler og renser data, så forskere og virksomheder kan bruge dem til at udvikle konkrete løsninger. Det handler ikke om at skabe overskud, men om at bygge det digitale fundament, som hele energisektoren kan stå på.

»Vi er sat i verden for at gøre data brugbare. Når virksomheder og universiteter har adgang til rene, strukturerede data, kan de bruge al deres tid på at udvikle nye løsninger i stedet for at bruge den på at rydde op i datasæt,« sagde Søren Skov.

Han viste, hvordan Center Denmarks platform gør det muligt at kombinere energidata med oplysninger om forbrug, bygninger, vejr og økonomi. På den måde kan man forudsige, hvor energien bruges mest effektivt – og hvornår der skal investeres i nyt udstyr eller kapacitet.

»Når data flyder frit, kan vi spare både penge og ressourcer. Det er helt konkret. Vi har regnet ud, at et stort selskab som Matas skulle sende over 14.000 e-mails for at få adgang til de data, de havde brug for fra fjernvarmeselskaberne. Det kan vi gøre med et enkelt klik. Det viser, hvor meget potentiale der ligger i digitalisering,« forklarede han.

Fra fjernvarme til kunstig intelligens

Fredericia fungerer allerede som levende laboratorium for den type løsninger. Center Denmark arbejder blandt andet med Trefor på at digitalisere elnettet. Her har man sat sensorer op, der måler belastningen i transformatorstationerne i realtid. På den måde kan selskabet forudse problemer, før de opstår.

»Vi kender alle historien om juleanden, der ikke bliver færdig, fordi strømmen går. Det kan vi undgå,« sagde Søren Skov med et smil. »Når vi kan se, hvordan stationerne opfører sig, og hvordan vejret påvirker dem, kan vi planlægge langt bedre. Det handler om at bruge data klogt.«

Center Denmark deltager desuden i det nationale Forsyningsdigitaliseringsprogram og i projekter som Digital Energy Hub, der støttes af Industriens Fond. Her arbejder man på at gøre energidata tilgængelige for virksomheder, der normalt ikke har rødder i sektoren, men som har tekniske kompetencer inden for software og algoritmeudvikling.

»Målet er at få nye aktører ind i energibranchen,« forklarede Søren Skov. »Når vi kombinerer energisektorens viden med digital innovation, skaber vi nye løsninger, der kan eksporteres til resten af verden.«

En by med potentiale

Peder Tind pegede på, at den udvikling rummer store muligheder for Fredericia.

»Vi skal spørge os selv, hvad Fredericia skal leve af i fremtiden. Vidensarbejdspladser er afgørende. De skaber skattegrundlag, vækst og velfærd. Når Center Denmark på få år kan vokse fra én medarbejder til over tyve, så er det bare begyndelsen. Med de rigtige koblinger mellem universiteter, virksomheder og staten kan vi skabe hundredevis af nye job i de kommende år,« sagde han.

Han understregede, at Fredericia allerede har energivirksomheder som Crossbridge, Everfuel og Trefor – og med Center Denmark og Energienet som naboer har byen fået en særlig rolle i Danmarks grønne infrastruktur.

»Når vi får samlet det her i én by, bliver det en styrke for hele landet. Vi skal være det sted, hvor nye løsninger testes, før de bliver rullet ud nationalt og internationalt,« sagde han.

Datacenterindustrien rykker tættere på energien

Henrik Hansen fra Datacenterindustrien fulgte op med et internationalt perspektiv. Ifølge ham er Europa og Danmark midt i en historisk vækst.

»EU forventer, at datacenterkapaciteten tredobles de næste fem-seks år. I Danmark alene vil vi gå fra 400 til over 800 megawatt inden 2028. Det stiller krav til, hvordan vi bruger energien – men det skaber også nye muligheder,« forklarede han.

Han beskrev, hvordan datacenterindustrien i stigende grad ses som en del af den grønne omstilling. Overskudsvarme fra serverne kan bruges i fjernvarmen, og Danmark er allerede foran på den front.

»I Odense bruges varmen fra datacentrene til at opvarme boliger. Det skal vi se meget mere af. Jo mere datacenterkapacitet, der bygges, jo mere varme får vi til rådighed. Men det kræver, at vi har systemerne til at udnytte den. Det er et område, hvor Fredericia kan spille en stor rolle,« sagde han.

Henrik Hansen forklarede, at Danmark i dag er et af de mest attraktive lande i Europa at investere i. Kombinationen af stabil strømforsyning, grøn energi og højt uddannet arbejdskraft gør Danmark til et naturligt valg for internationale aktører som Google, Microsoft og Meta.

»Vi har en styrke, som mange overser. Vi er et lille land, men vi er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og vi har en kultur for samarbejde. I Danmark kan private og offentlige aktører sætte sig sammen og finde løsninger. Det kan man ikke mange steder,« sagde han.

Han fremhævede Net Zero Innovation Hub, som samler store aktører som Google, Danfoss og Schneider i et fælles miljø i Fredericia. Her arbejder man med at fjerne teknologiske, forretningsmæssige og regulatoriske barrierer, så nye løsninger hurtigere kan komme på markedet.

»Det handler ikke kun om datacentre. Det handler om at skabe en hel industri omkring dem, hvor startups, universiteter og etablerede virksomheder arbejder sammen. Det er den model, vi bygger i Fredericia,« forklarede Henrik Hansen.

Datacenterindustrien har allerede lanceret et startup-program, hvor unge virksomheder kan udvikle og teste teknologi i samarbejde med nogle af verdens største aktører.

»Vi havde ti virksomheder, der pitchede her i Fredericia i september, og syv af dem starter nu som en del af vores hub. De får base her i byen. Nogle kommer fra Danmark, andre fra udlandet. Det er en stor mulighed for Fredericia – og for Danmark,« sagde han.

David Mogensen (Business Fredericia) fortæller mere om dagens program. Det var også ham, der satte ministeren mere ind i de konkrete virksomheder, der arbejder med energi og grøn omstilling i Fredericia.

Fredericia som nationalt udstillingsvindue

Som besøget skred frem, stod billedet klart. Fredericia har på kort tid udviklet sig fra en klassisk industriby til et laboratorium for digital energi og grøn teknologi.

»Det er jo ikke tilfældigt, at både Center Denmark, Energienet og Datacenterindustrien har placeret sig her,« sagde Henrik Hansen. »Her er de bedste forudsætninger for at skabe løsninger, der kan eksporteres til resten af Europa.«

Også Peder Tind så besøget som et pejlemærke for Fredericias fremtidige rolle.

»Fredericia skal være stedet, hvor man går hen, når man vil teste og udvikle nye grønne løsninger. Vi har infrastruktur, virksomheder, forskning og arbejdskraft samlet ét sted. Det er her, vi kan vise, hvordan energi og digitalisering kan gå hånd i hånd,« sagde han.

I regnvejr gik minister med følge videre til Fredericia Maskinmesterskole, hvor rektor Jens Færgemand Mikkelsen viste skolen og den kobling, der går mellem uddannelse og industrien.

»Fredericia Maskinmesterskole er et vigtigt ben i udviklingen af fremtidens Fredericia og dataindustrien. Det er afgørende at have uddannelsessektoren med. Hele dataindustrien er tænkt ind i fremtidens skole, og vi så blandt andet den avancerede simulator, som Google har investeret i og doneret til Fredericia Maskinmesterskole. Alt er integreret i undervisningen, og det gav et stærkt perspektiv på, hvordan uddannelse, erhvervsliv og kommune arbejder sammen.«

Efter rundvisningen på Center Denmark og besøget på Maskinmesterskolen stod konklusionen tilbage. Fredericia er allerede godt på vej til at blive det, DTU-professor Henrik W. Vossen engang kaldte »Danmarks Silicon Valley for energi«.

Og med de planer, der blev lagt frem, er visionen ikke længere teoretisk. Den bliver til virkelighed – skridt for skridt – i en by, hvor data, energi og mennesker mødes for at skabe fremtidens grønne løsninger.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

Af
Stig Brammer
-
0

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst. 

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Everfuel og Crossbridge Energy åbner HySynergy – Danmark sender for første gang grøn brint til Tyskland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia stod mandag som centrum for Europas energifremtid. Her indviede Everfuel og Crossbridge Energy Fredericia det nye HySynergy-anlæg, der skal levere grøn brint i industriel skala – både til dansk industri og nu også til eksport.

Det 20 MW store anlæg, placeret ved Crossbridge Energy’s raffinaderi, er det første af sin art i Danmark og blandt de største i Europa. Dagen markerede ikke kun starten på en ny æra i Fredericias energihistorie, men også et afgørende symbol på, at Danmark for alvor bevæger sig fra ambition til handling i den grønne omstilling.

»HySynergy er et symbol på, at Danmark går forrest i Europas grønne omstilling. Vi har nu vist, at grøn brint kan produceres i industriel skala, leveres til industrien – og eksporteres,« siger Jacob Krogsgaard, CEO og grundlægger af Everfuel.

Han kalder dagens eksport af RFNBO-certificeret grøn brint til Tyskland et gennembrud for hele sektoren.

»I Danmark har man i årevis talt om potentialet i grøn brint. Nu viser vi, at det kan lade sig gøre i praksis. Det baner vejen for etableringen af en reel værdikæde og for mangedoblingen af produktionskapaciteten i de kommende år, når brintrøret til Tyskland står klart,« siger Krogsgaard.

Første eksport af grøn brint fra Danmark

HySynergy leverede mandag den første fyldte brinttrailer fra Fredericia til Tyskland – den første eksport af grøn brint i dansk energihistorie.

Dagen blev markeret med deltagelse af finansminister Nicolai Wammen, den japanske ambassadør Hideki Uyama, Fredericias borgmester Christian Bro, Crossbridge-direktør Finn Schousboe og en række toneangivende profiler fra den europæiske energisektor.

For Crossbridge Energy, som driver Danmarks eneste raffinaderi, er samarbejdet med Everfuel ikke bare symbolsk, men en direkte vej til at reducere CO₂-udledninger i produktionen.

»Vi bruger i forvejen omkring 35 tons brint om dagen i vores produktion. Den brint produceres traditionelt ud fra fossil råolie, men den kan erstattes med grøn brint – og det gør vi allerede i praksis. Vi har vist, at vi kan,« siger Finn Schousboe, CEO i Crossbridge Energy Fredericia.

Men Schousboe peger også på, at lovgivningen halter efter den teknologiske udvikling.

»Desværre er der ingen økonomisk gulerod forbundet med at gå foran. Vi har teknologien og viljen, men rammevilkårene skal følge med, hvis Danmark skal fastholde sin førerposition,« siger han.

Et dansk brinteventyr tager form

Med åbningen af HySynergy tager Danmark et første skridt mod Everfuels større vision: at etablere over 2 GW elektrolysekapacitet i Danmark inden 2035.

Næste etape bliver HySynergy II og projekt Frigg ved Revsing Energipark i Vejen Kommune, hvor Everfuel planlægger at opføre et endnu større anlæg, der direkte kan kobles til det kommende danske brintrør mod Tyskland. Det brintrør forventes klar omkring 2030 og vil danne rygraden i et fremtidigt europæisk brintmarked.

»Vi står i begyndelsen af en ny industriel æra, hvor grøn brint bliver lige så afgørende som vind og sol har været de seneste to årtier. Danmark har forudsætningerne for at blive en nøglespiller – men vi skal turde investere og tænke langsigtet,« siger Jacob Krogsgaard.

Lokalt samarbejde – global betydning

HySynergy-projektet i Fredericia bygger på et tæt samarbejde mellem Everfuel og Crossbridge Energy, med TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab) som partner for udnyttelsen af overskudsvarmen fra anlægget, der sendes direkte ud i det lokale fjernvarmenet.

Anlægget er medejet af Hy24, der forvalter verdens største brintinfrastrukturfond. Everfuel ejer 51 procent og Hy24 49 procent af HySynergy. Projektet har modtaget 6,5 millioner euro i støtte fra Energistyrelsen og 3,8 millioner euro i medfinansiering fra EU’s Connecting Europe Facility-program.

Med anlægget på plads cementerer Fredericia sin rolle som et af de mest centrale punkter i Danmarks grønne energiinfrastruktur – og som udgangspunkt for et kommende dansk brinteventyr.

HySynergy er dermed ikke kun et lokalt projekt, men et nationalt skridt mod et nyt kapitel i dansk energihistorie – hvor grøn brint bliver en eksportvare på linje med vind, viden og teknologi.

Skinnebrud rammer togtrafikken – alle regionaltog aflyst mellem Fredericia og Aarhus H

Af
Redaktionen
-
0

Et skinnebrud i Horsens mandag morgen skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus H.

Ifølge DSB kører der færre tog og med længere rejsetid på strækningen, og alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H er aflyst frem til klokken 16.00.

Der er dog indsat togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i både Børkop og Brejning. Togbusserne afgår fra både Fredericia og Vejle i minuttal 15.

For at afhjælpe situationen standser alle InterCity-tog ekstraordinært i Hedensted i retning mod Fredericia, mens InterCityLyn-togene standser ekstraordinært i Hedensted mod Aarhus H.

Ifølge DSB er en forsigtig prognose, at togdriften kan være normaliseret omkring klokken 16.00, når reparationen af sporet er færdig.

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

Af
Andreas Andreassen
-
0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis fusionen gennemføres, bliver Middelfart Sparekasse det fortsættende selskab. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan behandles efter den forenklede procedure.

Transaktionen er omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart og 16 filialer på Fyn, i Jylland og i København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen cirka 99.000 kunder og tilbyder traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, herunder indlån, udlån, garantier samt rådgivning i realkredit, investering, pension og forsikring.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense, 7 filialer og 3 erhvervscentre på Fyn. Per 31. marts 2025 havde banken cirka 26.000 kunder og tilbyder tilsvarende klassiske bankydelser til både private og erhverv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende eventuelle bemærkninger til den anmeldte fusion senest 12. november klokken 12. Bemærkninger kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

»Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure,« fremgår det af meddelelsen.

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

1...101112...151Side 11 af 151
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER