19 C
Copenhagen
torsdag 18. september 2025

Open by Night gør Fredericia til en levende sensommeraften

0

EVENT. Fredag aften bliver Fredericia forvandlet til en by fuld af liv, musik og shopping, når Open by Night endnu en gang inviterer både borgere og besøgende ind til en aften i hyggens og fællesskabets tegn. Detail- og eventkoordinator Lotte Fenneberg glæder sig til at se gågaderne summe af mennesker.

»Det som de kan glæde sig til, det er at hele byen faktisk summer af liv. Butikkerne rykker ud på gaden med deres udsalgsvarer under pavilloner og laver gadesalg. Der vil også være inviteret en vinvogn, hvor man kan få smagsprøver og købe drikkevarer. Samtidig er der musik i gaderne, og foran Den Gyldne Ovn er der hyggeligt livemusik, der skaber stemning i gågaden« fortæller hun.

Det bliver en aften, hvor mange forskellige aktiviteter smelter sammen til en helhed. »Hvis du går længere ned i byen, er der en 90’er-fest på Street Food klokken 21. I Vendersgade er der en vinrute, hvor man kan købe et glas og gå rundt og smage vin i de forskellige butikker. Samtidig er der DJ, der spiller musik fra klokken 16 til 21, Gelato Di Natura byder på tapas ved iscafèen, Føtex kører masser af smagsprøver i butikken, og butikkerne har naturligvis masser af gode tilbud« siger Lotte Fenneberg.

Hun understreger, at det særlige ved Open by Night netop er blandingen af handel og oplevelse. »Det er nok der, hvor man blander både shopping og hygge. På en almindelig fredag suser man ned for at hente det, man skal bruge. Men en by night er mere en hyggelig shoppeaften, hvor man møder naboen eller nogle gamle venner, får et glas vin og handler lidt ind, mens tiden ikke er en faktor« siger hun.

At alle butikkerne bakker op, er afgørende. »Alle butikkerne er med, og det betyder rigtig meget, at alle aktørerne bidrager, så der er liv i alle gader. Det er super godt, at alle går med på åbningstiderne og aktiviteterne« siger hun.

For Lotte Fenneberg handler Open by Night ikke kun om et enkelt arrangement, men om at styrke byens identitet og detailhandel. »Det bidrager til det, folk efterspørger. Hvis man laver analyser af, hvad folk gerne vil, så svarer mange, at de ønsker levende midtbyer. De vil kunne gå i midtbyen og opleve musik, shopping og mad. Alle analyser peger i retning af, at folk rigtig gerne vil deres midtbyer« siger hun.

Stemningen fredag aften bliver ifølge hende noget helt særligt. »Beslutningen i august er mega smuk. Der er stadig lidt lunt, og det ser ud til at blive fint vejr. Så jeg forestiller mig en sensommeraften, hvor man tager en striktrøje på og hygger sig i byen« siger hun.

Hun lægger vægt på, at kombinationen af handel, musik og mad er det, der giver folk lyst til at bruge tid i byen. »Det er det ultimative, fordi folk vil have oplevelser som første prioritet. De vil have en god service, en god handel, musik og lækker mad. Folk vil gerne have det hele, og det er det, vi tilbyder ved Open by Night« siger hun.

For Fredericia betyder arrangementer som dette mere end blot en travl handelsaften. »Det betyder rigtig meget. Fredericia er ikke en by, der ligger på den lade side med arrangementer. Der sker rigtig meget her, og det er en del af vores identitet. Når folk snakker om Fredericia, så siger de, at der altid sker noget i byen« siger Lotte Fenneberg.

Fredag aften bliver endnu et bevis på netop det. Når musikken spiller, når duften af mad rammer gaderne, og når butikkerne rykker ud med deres varer, bliver Fredericia til den levende handelsby, mange efterspørger.

Cecilie Schultz: Byrådet skal have tidligere og tydeligere orientering

0

KOMMUNALT. Mediesagen om Danske Digitale Medier og Fredericia Kommunes håndtering af aktindsigtssager har de seneste måneder sat fokus på retssikkerhed, åbenhed og forvaltningens rolle. Ankestyrelsen har underkendt kommunens afgørelser, og det har rejst spørgsmålet om, hvordan kommunen fremover skal sikre sig, at lignende fejl ikke gentager sig.

Byrådsmedlem Cecilie Schultz lægger ikke skjul på, at hun finder forløbet utilfredsstillende. Hun forklarer, at hun som byrådsmedlem ikke har været en del af de konkrete aktindsigtssager, men kun er blevet orienteret, når Ankestyrelsen har afgjort klager.

»Som byrådsmedlem er jeg ikke blevet inddraget i de konkrete aktindsigtssager, og jeg har derfor ikke haft kendskab til eller mulighed for at påvirke den måde, de er blevet håndteret på, mens de stod på« siger hun.

Hun understreger, at hun heller ikke har fået adgang til fortrolige oplysninger i sagen. Men alligevel er hun klar i sin vurdering af forløbet.

»Som byrådsmedlem er jeg ikke blevet inddraget i de konkrete aktindsigtssager, og jeg har derfor ikke haft kendskab til eller mulighed for at påvirke den måde, de er blevet håndteret på, mens de stod på. Jeg har heller ikke fået udleveret fortrolige oplysninger i sagen (så vidt jeg husker), men som andre byrådsmedlemmer er jeg blevet orienteret, når Ankestyrelsen har afgjort klager«, fortæller Cecilie Roed Schultz og uddyber:

»Jeg har som udgangspunkt tillid til, at forvaltningen arbejder korrekt og inden for lovens rammer, men jeg mener, at Ankestyrelsens hjemvisninger tydeligt viser, at der her er sket fejl i den juridiske begrundelse. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, og jeg forventer, at kommunen lærer af det og strammer op« siger hun.

For Cecilie Schultz handler sagen ikke blot om paragraffer, men om tillid. Hun peger på, at langsommelighed i sagsbehandlingen kan være ødelæggende.

»Når en sag trækker ud – som i det aktuelle eksempel, hvor der først blev reageret efter sommerferien – risikerer det at svække borgernes og virksomhedernes tillid til kommunen. Det skal vi gøre bedre fremover« siger hun.

Hun mener, at byrådet som politisk organ har en vigtig rolle i at følge med, og at orienteringen fra forvaltningen har været for sen og for utydelig.

»Jeg ser det som en vigtig opgave, at byrådet får tidligere og tydeligere orientering i sager, hvor Ankestyrelsen har underkendt kommunens afgørelser. Kun sådan kan vi som politikere leve op til vores ansvar« siger hun.

Dermed peger hun også på, at retssikkerhed må være en af kommunens højeste prioriteringer fremover.

»Det er afgørende, at Fredericia Kommune fremover prioriterer retssikkerhed, og at forvaltningen håndterer aktindsigtssager på en måde, som ikke kan rejse tvivl om habilitet eller fairness« siger hun.

Ordene falder på et tidspunkt, hvor kritikken af kommunens ageren er skarp, og hvor borgere og virksomheder efterspørger større gennemsigtighed. Cecilie Schultz markerer sig med ønsket om en klarere linje og et tættere samspil mellem forvaltning og politikere.

Det er en påmindelse om, at sager af denne karakter ikke blot handler om dokumenter og paragraffer, men om borgernes tillid til systemet og politikernes mulighed for at tage ansvar.

ADP sender stort landstrømsprojekt i udbud – Fredericia Havn klar i 2027

0

BUSINESS. Fredericia Havn bliver blandt de første erhvervshavne i Danmark til at tilbyde landstrøm til containerskibe. ADP er nu klar til at sende opgaven i udbud, og målet er, at anlægget står klar i 2027 – to år før det bliver et krav fra EU.

Projektet, der modtager 15,3 millioner kroner i støtte fra EU’s CEF-program, bliver et af de største af sin slags i Danmark. Anlægget får kapacitet til at forsyne to containerskibe samtidig, mens de ligger ved kaj i Fredericia.

CEO i ADP, Rune D. Rasmussen, kalder det et vigtigt skridt for både havnen og kunderne. »Vi kan nu tage hul på udbud og realisering af projektet, så vi i 2027 står klar med en løsning, der både reducerer emissioner og støj – og samtidig skaber en reel fordel for vores kunder. Landstrøm bliver et EU-krav i 2029, men vi vælger at gå forrest og tilbyde det tidligere. Det er en klar konkurrencefordel, og da det har været tænkt ind i havneudvidelsen fra begyndelsen, er det derfor også realistisk at etablere anlægget før kravet træder i kraft« siger han.

Når anlægget står færdigt, kan containerskibe slukke deres dieselgeneratorer og i stedet trække strøm direkte fra elnettet. Det betyder mindre CO₂-udledning, færre partikler og mindre støj i havneområdet.

Formand for Fredericia Kommunes Klima-, Energi- og Miljøudvalg og medlem af ADP’s bestyrelse, Tommy Rachlitz, understreger betydningen for både by og borgere. »At vi allerede i 2027 kan tilbyde landstrøm til containerskibe, er en vigtig milepæl for Fredericia Kommune og for byens fremtidige udvikling. Det sender et klart signal om, at havnen og kommunen tager samfundsansvaret alvorligt og arbejder målrettet for at nedbringe både CO₂-udledningen og støjen fra havneområdet« siger han.

Han peger på, at projektet er en central del af den grønne omstilling. »Som formand for klima-, energi- og miljøudvalget ser jeg landstrøm som et centralt værktøj i den grønne omstilling, og det glæder mig, at vi allerede i 2027 kan se konkrete resultater af denne investering« siger Tommy Rachlitz.

Ifølge ADP vil etableringen begynde i 2026 og stå færdig ved udgangen af 2027. For RO/RO-skibe er landstrøm allerede planlagt fra 2026, mens containerskibene kan koble sig på året efter.

Unge Malthe Hejsel mærker forventningsglæden før sæsonstart: »Jeg vil bide mig mere fast«

0

SPORT. Han smiler i stemmen, når han taler om det, der venter. Sæsonen banker på døren, og i Fredericia Håndboldklub er der ikke tvivl om, at forventningsglæden fylder godt op i omklædningsrummet. For den unge bagspiller Malthe Hejsel er det ikke bare endnu en sæson. Det er en ny mulighed for at vise, at han hører hjemme i ligaen.

»Der er en rigtig god stemning med masser af forventningsglæde. Alle glæder sig til at komme i gang. Vi har haft en masse træningskampe, og nu ser vi frem til at spille kampe, hvor det for alvor gælder,« siger han.

Ordene falder roligt, men man fornemmer energien bag. For en spiller på 21 år handler det både om at bidrage til holdet og om at finde sin egen plads på scenen. Malthe lægger ikke skjul på, at han gerne vil tage næste skridt.

»Jeg vil personligt forsøge at bide mig mere fast, så jeg kan få noget mere spilletid. Jeg har ikke et decideret mål for sæsonen, men håber at komme mere og mere ind og tættere på en fast rolle,« forklarer han.

Han er vokset ind i klubben stille og roligt. Først som ung, der trænede med i glimt, siden som fast del af truppen. Det gør, at han ikke længere føler sig som en fremmed i ligaens omklædningsrum.

»Det har faktisk været ret nemt at falde til. Jeg har trænet med i et par år og kender flere af de etablerede spillere. Der er en rigtig god stemning i omklædningsrummet, hvor alle taler med alle, og det gør det nemt at falde til som ung spiller,« fortæller han.

En af dem, han især har lyttet til, er den erfarne Anders Martinusen.

»Han har rutinen og lederegenskaberne. Han er god til at give råd og små fif til, hvad man kan bygge på sit spil, så jeg har lænet mig en del op ad ham,« siger Hejsel.

Tilliden fra trænerteamet betyder også noget. Han har allerede mærket, at døren står på klem.

»Det er utroligt fedt, og noget jeg er mega glad for. Jeg ved, man skal kæmpe for at være der, og det vil jeg blive ved med. Jeg er bare rigtig glad for den spilletid, jeg har fået her i opstarten,« siger han, og også med tanke på de mange minutter i træningskampene, hvor han både har spillet sig ind og markeret sig på måltavlen.

Baggrunden for hans karriere er klassisk sønderjysk. Opvokset i Vojens, i en familie hvor håndbold nærmest var et ekstra familiemedlem.

»Jeg begyndte at spille håndbold, da jeg var 5-6 år. Alle i min familie har spillet, og jeg har både haft mine forældre og min bror som trænere. Jeg har set en masse håndbold sammen med mine søskende, så det var helt naturligt, at jeg også selv gik i gang,« fortæller han.

Vendepunktet kom på efterskolen i Vejle, hvor håndbolden blev alvor. Efter to år dér flyttede han til Fredericia, startede i gymnasiet og valgte at satse på sporten.

»Derefter tog jeg chancen og flyttede til Fredericia, hvor jeg startede på gymnasiet. Jeg har fokuseret på håndbolden, samtidig med at jeg har fået en uddannelse, og det er gået godt. Så nu er det egentlig blevet min levevej,« siger han.

Selv om karrieren kun lige er begyndt, har han allerede oplevet øjeblikke, der står stærkt. Debuten i ligaen. Bronzen, hvor han var med omkring truppen, da klubben hentede sin første medalje. Og mødet med de store stjerner i Magdeburg, selv om det blot var en træningskamp.

»Det var utroligt stort at få debut, og at være med, da klubben vandt bronze, var en kæmpe oplevelse. At stå der og være en del af noget historisk var noget helt særligt. Og så at spille mod Magdeburg, det var specielt at møde de spillere, man ellers kun ser på tv,« siger han med et lille smil i stemmen.

For klubben er ambitionerne imens også klare. Slutspillet er målet, og hvis alt går vel, kan en ny europæisk billet også blive en realitet.

»Vi vil i slutspillet, og så kan alt ske. Vi drømmer om at komme i Europa igen og gerne gå videre fra gruppen i Europa League, for det vil være rigtig stort,« siger han.

Han ved godt, hvad de unge spillere kan bidrage med.

»Vi skal komme ind og bringe noget fart og vilje til holdet. Vi kan godt bidrage positivt, selvom vi er unge, og jeg håber, vi kan være med til at sætte vores præg,« forklarer han.

Når han taler om fansene, skinner glæden tydeligt igennem. For i Fredericia betyder håndbold meget mere end bare de 60 minutter på banen.

»Det er virkelig fedt at mærke opbakningen fra byen. Der bliver givet fuld gas i arenaen, og jeg ved, hvor meget det betyder for folk her. Jeg har selv gået i gymnasiet i Fredericia og kan mærke, hvor meget håndbold fylder i folks liv. Det er utroligt fedt,« siger han.

Han smiler, da samtalen nærmer sig sin afslutning, og understreger, hvad han gerne selv vil stå for.

»Jeg vil gerne udstråle god energi, og jeg vil altid være en, der kæmper. Det er det, jeg gerne vil vise,« slutter den unge Malthe Hejsel.

Han er ung, men han er allerede en del af fortællingen om FHKs opstigning i dansk håndbold. Og han står lige på kanten af at blive en fast skikkelse i ligaen. Forventningsglæden i truppen er til at tage og føle på, og for Hejsel handler det nu om at tage næste skridt og gribe chancen, når den kommer.

Region Syddanmark fejlsøger i it-systemer – lægevagten kan blive berørt

0

SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.

Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.

For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.

I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.

Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.

Ny rangliste skal skabe klarhed om europæisk håndbolddeltagelse

0

SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.

Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.

Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.

Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:

  1. Danmarksmester
  2. Grundspilsvinder
  3. DM-sølvvinder
  4. Pokalmester
  5. Grundspils nummer 2
  6. DM-bronzevinder
  7. Grundspils nummer 3
  8. Grundspils nummer 4
  9. Grundspils nummer 5

Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.

Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.

FC Fredericia henter målmand fra Premier League

0

SPORT. FC Fredericia kan præsentere en markant forstærkning på målmandsposten. Klubben har nemlig sikret sig underskriften fra den fransk-engelske keeper Etienne Green, der kommer fra Burnley FC i Premier League.

Green er født i Colchester i England, men opvokset i Frankrig, hvor han siden 2009 har været en del af Saint-Étiennes ungdomsakademi. Han fik sin debut i Ligue 1 i april 2021, en kamp der blev mindeværdig, da han både holdt buret rent og reddede et straffespark. Siden nåede han over 35 kampe i den franske topliga, før turen gik videre til Burnley, som han i seneste sæson var med til at rykke op i Premier League.

Den 191 centimeter høje målmand har desuden erfaring fra det engelske U21-landshold og ser nu frem til at tørne ud for FC Fredericia.

»Jeg er virkelig, virkelig glad. Det har været nogle gode dage med snakke med Fredericia, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Det, jeg ser mest frem til, er at komme ud på banen og levere. Det er det vigtigste for mig« siger Etienne Green.

Han fortæller, at han allerede har fulgt klubben på afstand. »Jeg har fulgt klubben lidt på sociale medier, og jeg har set gode resultater og engagerede fans. Det gør bare, at jeg glæder mig endnu mere til at komme i gang her i FC Fredericia« siger han.

Sportschef Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det er en signing, der vækker stolthed i klubben. »Vi er meget stolte af, at vi har kunnet tiltrække og skrive kontrakt med en spiller, der har erfaring fra en Premier League klub i England og Ligue 1 i Frankrig. Det er en stor signing for FC Fredericia, og vi glæder os til at se Etienne i aktion. Med ham på plads har vi nu igen et komplet målmandsteam, hvor tre stærke keepere skal tage kampen op mod hinanden« siger han.

Pedersen fremhæver især Green som en målmand i en god alder. »Etienne kommer med en solid erfaring fra den bedste franske række, hvilket vidner om et højt niveau. Han er 25 år og står dermed i en rigtig god alder for en målmand. Vi forventer, at hans erfaring og kvaliteter vil komme både ham selv og FC Fredericia til gode« siger han.

Etienne Green har sin første arbejdsdag i klubben i morgen, og FC Fredericia ser frem til at præsentere den nye målmand for hele byen.

Hannerupløbet samlede igen Fredericia i skovens grønne rammer

0

EVENT. Når man står på pladsen ved Hannerup Skov en sensommeraften, forstår man, hvorfor Hannerupløbet er blevet en institution i Fredericia. Tirsdag den 26. august blev løbet afviklet endnu en gang, og med omkring 1350 deltagere var det præcis den folkefest, arrangørerne havde håbet på.

Løbsleder og næstformand i Fredericia Løbeklub, Jørgen Mollerup, smiler, da han ser tilbage på aftenen. »Det var en meget positiv oplevelse, som det jo plejer at være. Vi er alle sammen meget glade og positive« fortæller han.

Han understreger, at det hele klappede fra start til slut. »Både i forhold til deltagerantallet og stemningen på pladsen og ude på ruterne var det endnu en gang en stor succes« siger han.

Glade børn, musik og fællesskab

Noget af det, der gør Hannerupløbet særligt, er bredden i aktiviteterne. Børneløbet og handicabløbet er for mange det rørende højdepunkt, og her er det ikke bare tiderne, men glæden, der tæller. »De glade smil vi får tilbage på det løb, vi arrangerer, det er det, som giver os gejst til at fortsætte. Når de små børn eller deltagerne i handicabløbet kommer i mål, så giver det hele mening« siger Jørgen Mollerup.

I år var der også levende musik på pladsen. Musiker Monika Bigum satte stemningen med guitar og sang, hvilket blev modtaget med begejstring. »Det var dejligt, at der var levende musik på pladsen. Sådan noget baggrundsmusik gør bare oplevelsen endnu bedre« fortæller han.

Og der var masser af aktivitet for børnene. Fredericia Løbeklub havde skabt et aktivitetsområde, som blev flittigt brugt hele aftenen. For mange var det netop kombinationen af motion, leg og fællesskab, der gjorde Hannerupløbet til noget særligt.

Skoven som kulisse

Hannerup Skov er mere end bare et sted at løbe. For mange deltagere er naturen en væsentlig del af oplevelsen. »Det at vi har vores løb i en så flot skov gør det til en unik oplevelse. Der er mange førstegangsløbere, som bagefter fortæller, hvor positivt overrasket de er. De synes, det er flot og godt arrangeret, selvom det selvfølgelig er lidt udfordrende, når det går op og ned hele tiden« siger Jørgen Mollerup.

Frivillige bærer løbet

At samle mere end tusind løbere og tilskuere kræver en enorm indsats. Arbejdet begynder længe før startskuddet lyder. »Det er et arbejde, der går gennem hele året. Allerede nu har vi åbnet for tilmelding til næste år, og vi har tanker i spil om, hvad vi skal gøre anderledes. Men det er jo et kæmpe holdarbejde. Vi var nok 50-60 medlemmer fra klubben, der var aktive på pladsen i år« fortæller han.

De frivillige er ifølge løbslederen selve fundamentet. »Uden dem kan det ikke lade sig gøre. Det betyder alt, at de kommer med lyst og med et smil. Det gør hele forskellen« siger han.

En del af Fredericias DNA

For mange er Hannerupløbet blevet en tradition, og næste år er der en særlig grund til at fejre. »Hannerupløbet er jo nærmest en institution i Fredericia. Næste år markerer vi 50-års jubilæum, siden løbet startede i 1976. Det bliver en stor fest, og vi håber at kunne samle op mod 2000 deltagere« siger Jørgen Mollerup.

Løbet er ikke blot en fest for byen, men også en vigtig del af klubbens økonomi. Indtægterne fra arrangementet er med til at sikre, at Fredericia Løbeklub kan drive sin daglige aktivitet.

Fremtiden

Målet er klart. Hannerupløbet skal fortsætte med at være et løb for hele byen, et løb hvor man kan mødes på tværs af alder og niveau. »Vi har potentiale til mere. Næste år kunne jeg godt tænke mig, at vi når 2000 deltagere. Men ellers er vi meget glade for det niveau, det er på. Det er et fint niveau for os« siger Jørgen Mollerup.

Og hvis han skal beskrive Hannerupløbet 2025 med tre ord, er han ikke i tvivl. »Succes, glæde og fællesskab« siger han.

Det er ord, der rammer præcis det, man oplever, når man står midt på pladsen i Hannerup Skov en sensommeraften i august.

26-årige Mille Holm er ny købmand i REMA 1000 i Strib

0

BUSINESS. Når Mille Holm træder ind i butikken i Strib, er det ikke bare som en medarbejder, men som købmand og ansvarlig for det hele. Hun er kun 26 år, men allerede nu står hun i spidsen for sin egen REMA 1000. For hende er det ikke bare et arbejde, men opfyldelsen af en drøm, hun har haft i mange år.

»Det er jo sådan en drøm, der er blevet til virkelighed. Det er noget, jeg har arbejdet på længe« fortæller hun med et smil, da vi møder hende i butikken.

Rejsen dertil begyndte tilbage i 2015, hvor hun som 16-årig fik sit første fritidsjob i en REMA 1000 i Fredericia. Dengang var ambitionerne ikke større end at tjene lidt ekstra ved siden af skolen. Men som hun selv siger, tog tingene hurtigt fart.

»Jeg startede som ungarbejder og blev senere lukkeansvarlig, da jeg fyldte 18. Jeg troede egentlig, det var det i REMA. Jeg tog til USA som au pair, kom hjem og ville være sygeplejerske. Men så ramte corona, og jeg kunne mærke, at det ikke var vejen for mig. I stedet fik jeg en elevstilling gennem en butikschef, jeg kendte, og så tog det fart derfra« fortæller hun.

Fra elevforløbet gik turen videre til en butik i Kolding, hvor hun blev souschef. Efter to og et halvt år stod hun klar til at rykke endnu et skridt op. Da muligheden bød sig i Strib, tøvede hun ikke. »Jeg sagde bare højt til min regionschef, at det kunne jeg godt tænke mig, og så blev det min butik« siger hun.

At være så ung og alligevel have ansvaret for en hel butik kan virke overvældende. Men Mille Holm er klar. Hun vil sætte sit præg på REMA 1000 i Strib, samtidig med at hun respekterer, at butikken er en del af lokalsamfundet og allerede har sine faste kunder.

»Jeg vil gerne ind og selvfølgelig være mig, men også være det Strib har brug for. Det skal ikke føles som en stor omvæltning, men kunderne skal kunne mærke, at der også kommer et lille præg fra mig« siger hun.

Hun lægger vægt på nærvær, både i butikken og i det omkringliggende samfund. »Det betyder alt at være en del af lokalsamfundet. Det er jo det, der afgør, om kunderne handler hos mig eller ej. Så jo mere jeg kan engagere mig og være synlig, jo mere føler kunderne også, at det er deres butik« siger hun og tilføjer, at hun især vil bruge sin interesse for sport til at skabe forbindelser i byen.

Samtidig har hun et klart fokus på medarbejdernes trivsel. »De betyder alt. Jeg kan ikke gøre det selv. Hvis vi har det godt sammen, og hvis vi udstråler glæde til kunderne, så spreder det sig. Jeg vil gerne have, at vi bliver en butik, som folk i byen taler om som et godt sted både at handle og at arbejde« siger hun.

Mille Holm overtager medarbejderne fra den tidligere købmand og har allerede ansat en ny salgsassistent. Hun vil i den kommende tid mærke efter, om holdet skal suppleres med flere. Men hendes første mål er klart: at falde til og blive accepteret i Strib.

»Det første år handler om at falde på plads. Jeg forstår godt, at kunderne også lige skal vænne sig til en ny købmand, og det skal vi finde ud af sammen. Jeg vil gerne vise, at jeg er her for dem« siger hun.

Når hun ser længere frem, er ambitionen ikke til at tage fejl af. »Om fem år ser jeg en butik, der trives virkelig godt og er i fremdrift. Ikke bare min REMA, men hele Stribs REMA« siger hun.

For Mille Holm handler købmandsdrømmen ikke kun om varer på hylderne og tal på bundlinjen. Det handler om at skabe en butik, hvor kunderne føler sig hjemme, og hvor medarbejderne trives. »Jeg håber, at kunderne vil sige, at det er en pæn butik med de varer, de skal bruge, og at jeg er en købmand, der behandler mit personale ordentligt. Jeg vil gerne gå den ekstra mil for at give folk en god oplevelse« siger hun.

Og med den indstilling er Stribs nye købmand mere end klar til at skrive sit kapitel i historien om REMA 1000.

Kun tre sosu-elever fik kontrakt i Fredericia – udvalgsformand kalder tallene bemærkelsesværdige

0

POLITIK. På papiret lyder det simpelt. Danmark mangler tusindvis af social- og sundhedsmedarbejdere, og manglen bliver kun større i årene frem. I Fredericia alene vurderes behovet at være næsten 30 procent flere hænder end i dag. Alligevel sidder elever på Social- og Sundhedsskolen FVH i Fredericia og kigger på hinanden over bordene, mens kontrakterne glimrer ved deres fravær.

Ud af 24 elever på grundforløb 2 har kun tre fået en ansættelse i kommunen. Resten er henvist til SU og en mere usikker fremtid.

»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. Det kunne de,« har skolens direktør Jacob Bro forklaret. Han pegede samtidig på, at forskellen betyder noget konkret for eleverne, både økonomisk og for deres motivation til at gennemføre uddannelsen.

Det er i den sammenhæng, formanden for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv fra Socialdemokratiet, er blevet konfronteret med tallene.

»Det er da bemærkelsesværdigt, at det kun er tre ud af 24, der har fået plads. Det vil jeg tage op allerede i dag og spørge ind til. Vi må have en oversigt over, hvorfor det ser sådan ud,« siger han.

Han understreger, at han ikke har haft tallene foran sig, men anerkender, at situationen kræver handling.

På spørgsmålet om, hvad konsekvensen kan være, hvis unge sosu-elever oplever, at der ikke er plads til dem i kommunen, svarer han tøvende.

»Det kan selvfølgelig have konsekvenser, hvis de søger andre steder hen og ikke får et job her. Spørgsmålet er, om det er fordi der ikke er plads til dem, eller fordi de søger noget andet end det, vi kan tilbyde. Men uanset hvad, så skal vi ind og se på det,« siger han.

Der ligger en vis famlen i svarene, for bag ordene gemmer sig en strukturel udfordring. På den ene side melder politikere og forvaltning om mangel på medarbejdere. På den anden side oplever eleverne en barriere allerede fra start, fordi de ikke får en kontrakt.

Jacob Bro fra sosu-skolen har tidligere forklaret, at det betyder noget helt konkret for elevernes motivation. Elever med kontrakt gennemfører i højere grad deres uddannelse, fordi de føler sig som en del af et arbejdsfællesskab. Uden kontrakt sidder man tilbage med SU og en fornemmelse af at være på prøve.

David Gulløv vil ikke afvise, at økonomi kan spille ind, men han insisterer på, at det i princippet ikke bør være årsagen.

»Der er jo midler sat af til elever. Derfor burde det ikke være et spørgsmål om penge, selvom det selvfølgelig kan have en effekt. Jeg vil hellere undersøge de konkrete årsager, end jeg vil gætte. Vi skal ikke skyde med spredehagl, for så rammer vi forbi. Vi skal finde ud af, hvorfor det er sådan,« siger han.

At situationen ikke kun handler om Fredericia, gør billedet endnu tydeligere. Næsten halvdelen af alle grundforløb 2-elever på sosu-skolen i Fredericia, Vejle og Horsens står uden kontrakt. Det er en tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke ændres.

»Man kan sige, at uanset hvad, så vil vi jo gerne have, at vi alle har et fælles ansvar for at sikre, at der er lærepladser og udviklingsmuligheder for vores unge mennesker. Det vil vi gerne have, at de private gør, og så skal det offentlige selvfølgelig også tage sin del af det. Det ansvar skal vi løfte,« siger David Gulløv.

Han lover samtidig afslutningsvis, at sagen vil blive taget videre politisk.