Kunder i Bilka, Føtex og Netto vil fra marts kunne orientere sig endnu bedre om oprindelsen af deres dagligvarer. Salling Group indfører en ny mærkeordning, der markerer produkter fra europæiske virksomheder med en lille stjerne på butikkernes elektroniske prisskilte. Det skriver administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh, i et opslag på LinkedIn.
Tiltaget kommer i en tid, hvor flere forbrugere har meldt ud, at de ønsker at boykotte de amerikanske varer. Emnet har vakt stor opmærksomhed, og blandt andet er der oprettet en offentlig Facebookgruppe, der nu har 28.500 medlemmer. Ifølge gruppens beskrivelse blev den startet “som følge af den af Donald Trump påbegyndte handelskrig.”
Imødekommer efterspørgsel fra kunderne
Beslutningen om den nye mærkning blevet taget efter en række henvendelser fra kunder, der ønsker at prioritere europæiske mærker i deres dagligvareindkøb.
– Vi har den seneste tid fået en række henvendelser fra kunder, som ønsker at handle dagligvarer fra europæiske mærker. For at imødekomme det vil vi i løbet af marts introducere en ny markering på vores elektroniske prisskilte, hvor en lille stjerne vil vise, hvis mærket er ejet af en europæisk virksomhed, skriver Anders Hagh.
Dette billede har Anders Hagh delt på LinkedIn, hvor det lille stjernemarkat tydeligt fremgår. Foto: LinkedIn / Privatfoto.
Fortsat frit valg blandt varer fra hele verden
Ifølge Salling Group vil butikkerne fortsat føre et bredt udvalg af varer fra hele verden, og den nye mærkning skal ses som en ekstra service for dem, der ønsker at orientere sig om produkternes ejerskab.
– Vores butikker vil fortsætte med at have mærker på hylderne fra hele verden, og det vil altid være op til kunderne at vælge. Det nye mærkat er alene en ekstra service til de kunder, der ønsker at købe varer med europæiske mærker, forklarer han.
Mærkning baseres på ejerskab
Den lille stjerne vil blive tildelt varer, hvor den ultimative ejer af varemærket er europæisk. Det betyder, at produkter produceret uden for Europa stadig kan modtage mærkningen, hvis de ejes af en europæisk virksomhed.
Anders Hagh understreger, at Salling Group håber, at kunderne vil tage godt imod tiltaget.
– Vi håber, at kunderne vil tage godt imod den nye information og vil igen lade alle vælge frit blandt vores store udvalg af varer fra hele verden.
Mærkningsordningen rulles ud i samtlige Bilka-, Føtex- og Netto-butikker i løbet af marts.
Fredericia AVISEN har modtaget flere henvendelser fra bekymrede borgere, der undrer sig over, at legetøjet er blevet fjernet fra børne- og ungeafsnittet på Fredericia Bibliotek. Flere har henvendt sig for at få svar på, hvorfor denne ændring er blevet foretaget, og hvad der er årsagen til det.
I stueetagen er der godt fyldt med brugere. Ældre borgere læser aviser, og flere taler sammen. Det summer også af liv andre steder på biblioteket, men det er tomt for børn. Der er helt tom på børneafsnittet på Fredericia Bibliotek. Torsdag middag er der normalt fyldt godt op på biblioteket. Men flere brugere fortæller til Fredericia AVISEN, at det er svært at motivere de små til at læse og lege, når legeredskaberne er væk. Samtidig fortæller en mor, som Fredericia AVISEN interviewede, at det undrer hende, da al forskning viser, at det betaler sig at lege kærligheden til litteratur ind. Hun plejer da også at læse en bog eller to med hendes datter, når de besøger biblioteket, men siden legetøjet blev fjernet har det været svært at lokke datteren til Fredericia Bibliotek.
Bibliotekschef Erik Thorlund Jepsen forklarer, at beslutningen om at fjerne legetøjet skyldes den praktiske udfordring, der opstår, når der ikke er personale til stede.
– Vi har åbningstider på biblioteket, hvor der ikke er personale til stede, og i de perioder kan vi ikke sikre, at legetøjet ikke forsvinder fra området. Det er derfor, vi har valgt at tage legetøjet væk i disse tidsrum, siger Erik Thorlund Jepsen.
Han understreger dog, at biblioteket stadig værdsætter de mange besøgende, især børnefamilier, der benytter biblioteket til både at læse og bruge de faciliteter, der er til rådighed. Legetøjet har tidligere været et populært indslag i børneafdelingen, men i situationer uden personale har det skabt problemer.
– Vi er glade for, at så mange bruger biblioteket, og vi ønsker, at det fortsat skal være et attraktivt sted for familier. Vi tager feedbacken fra brugerne meget seriøst og vil fortsat arbejde på at gøre biblioteket så funktionelt og imødekommende som muligt for alle, siger Erik Thorlund Jepsen.
Biblioteket har derfor nu besluttet at fjerne legetøjet fra de timer, hvor det ikke er muligt at overvåge området. Dette er en midlertidig løsning, som skal sikre, at der ikke opstår problemer med manglende opsyn og forsvundne varer. Erik Thorlund Jepsen håber, at brugerne forstår nødvendigheden af denne ændring og understreger, at biblioteket fortsat er et vigtigt samlingspunkt for både børn og voksne.
– Fra årsskiftet har vi indført åbent bibliotek, hvilket betyder, at vi har åbningstider uden bemanding. Derfor kan vi ikke konstant holde øje med legetøjet, og af sikkerhedshensyn har vi derfor ændret på typen af legetøjet vi har, siger Erik og tilføjer:
– Jeg vil understrege, at vi stadig har legetøj til børnene, men vi har skiftet ud og tilpasset det for at fremme fællesleg. En af grundene til ændringen er netop, at vi ønsker at tilbyde nye typer legetøj, der opfordrer til mere samvær og samarbejde. Vi gør dette for at sikre, at de gode forhold for alle vores brugere fortsætter. Vi håber på forståelse for den praktiske nødvendighed, og vi arbejder på at finde løsninger, der kan opfylde både brugernes behov og bibliotekets drift, slutter han.
Da AVISEN besøgte biblioteket sammen med en gruppe forældre, der havde henvendt sig til redaktionen kunne man dog ikke se noget legetøj, og det populære IKEA-børnekøkken, som en af børnene plejede at lege med var også væk. Der var med andre ord helt tomt for legetøj, forældre og børn, men lyden af muzak og voksne, der slog ting op på computere var rammerne for det rum, der tidligere rummede børn og barnlige sjæle, der matchede ordene fra indgangen: Oase for små og store oplevelser, bemærker en forælder.
Fredericia Bibliotek ser frem til fortsat at være et mødested for både læsning, læring og leg, samtidig med at de tager hensyn til de praktiske udfordringer, der opstår i hverdagen. Men flere forældre forstår ikke beslutningen, og håber den bliver lavet om. En forælder gå så langt som, at hvis Fredericia skal være en by for børn og børnefamilier, så skal man ikke lukke de tilbud ned, der er til børnene.
Læs med på Fredericia AVISEN de kommende dage, når flere forældre fortæller om deres syn på Fredericia Biblioteks beslutning.
En ny undersøgelse fra Vejdirektoratet afliver en udbredt bekymring om elbiler. Selvom de kører mere lydløst ved lave hastigheder, udgør de ikke en større fare for fodgængere og cyklister end benzin- og dieselbiler.
Det viser en analyse af trafikulykker med elbiler og plug-in hybridbiler i Danmark fra 2019 til 2023, som Vejdirektoratet har offentliggjort.
Elbiler ikke overrepræsenterede i ulykker
Undersøgelsen har gennemgået alle politiregistrerede trafikulykker med elbiler og plug-in hybridbiler over en femårig periode. I alt har der været 66 personskadeulykker med fodgængere, hvor en el- eller plug-in hybridbil var involveret.
Da elbiler og plug-in hybridbiler i samme periode udgjorde omkring 5 procent af bilparken, vurderer Vejdirektoratet, at der ikke er en øget ulykkesrisiko for fodgængere. Efter offentliggørelsen af undersøgelsens resultater ser transportminister Thomas Danielsen positivt på konklusionerne.
– Det er en god nyhed, at elbiler ikke udgør en større fare for cyklister og gående end andre biler. Det har ellers været en myte, som har talt imod en ellers positiv omstilling af den danske bilpark, siger han i en pressemeddelse fra Vejdirektoratet.
Ikke flere ulykker i glat føre
En anden myte, som undersøgelsen har set nærmere på, er, hvorvidt elbiler oftere er involveret i ulykker i regn- og snevejr. Årsagen til bekymringen er, at elbiler typisk er tungere end konventionelle biler på grund af deres batterier, hvilket kan give længere bremselængde.
Men analysen viser ingen tegn på, at elbiler eller plug-in hybridbiler er overrepræsenterede i eneulykker i vådt eller glat føre.
Nyt sikkerhedsudstyr kan spille en rolle
Vejdirektoratets undersøgelse viser, at de fleste elbiler i ulykker er relativt nye – i gennemsnit 1,7 år gamle, mens konventionelle biler i gennemsnit er 8,8 år gamle. Ifølge Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, kan dette være en væsentlig faktor for elbilernes sikkerhed i trafikken:
– Den gennemsnitlige elbil har kun få år på bagen, og derfor vil sikkerhedsudstyret ofte være mere moderne end det udstyr, flertallet af bilisterne kører rundt med. Det kan være en forklaring på, at elbilerne ikke har haft en negativ, men måske snarere en positiv effekt på trafiksikkerheden, siger hun.
Elbiler er ofte udstyret med avancerede systemer som adaptiv fartpilot, nødbremsesystemer og radar- og kamerasensorer, der kan overvåge trafikken og forhindre påkørsler.
Midaldrende bilister oftest involveret
Undersøgelsen viser desuden, at de typiske førere af elbiler, der har været involveret i ulykker, er mellem 35 og 54 år. De unge bilister fra 18 til 24 år, som generelt har en høj risiko for at være involveret i trafikulykker, tegner sig for en lavere andel af ulykkerne med elbiler.
Forklaringen kan ifølge Vejdirektoratet være, at elbiler generelt har været dyre at anskaffe, hvilket betyder, at det primært er ældre og mere erfarne bilister, der kører i dem.
Adfærd fortsat den største risikofaktor
Overordnet konkluderer undersøgelsen, at elbiler ikke øger risikoen for ulykker i trafikken. De fleste uheld skyldes fortsat førernes adfærd – ikke bilernes drivmiddel.
– Hovedparten af de ulykker, der sker i trafikken, skyldes i høj grad vores adfærd; at vi f.eks. bliver uopmærksomme eller glemmer at orientere os. Vejdirektoratets undersøgelse viser, at dette ikke ændrer sig, bare fordi vi nu lader bilerne op frem for at tanke dem, siger Marianne Foldberg Steffensen.
Vejdirektoratets analyse er baseret på ulykkesdata fra 2019 til 2023 og er udarbejdet i efteråret 2024.
10. klasses centret i Fredericia fejrede onsdag eftermiddag deres 25-års jubilæum, men det kom i kølvandet på sidste uges udmelding om, at 10. klasse i fremtiden ikke vil være det samme som i dag.
Den røde løber blev rullet ud, og feststemningen var i top, da Fredericia fejrede 10. klasses 25-års jubilæum i Fredericia. Arrangementet, der fandt sted den 26. februar 2025 på Mosegårdsvej 2D, blev en festlig markering af et kvart århundredes arbejde med unge, der har brug for ekstra tid og støtte, inden de går videre til ungdomsuddannelserne.
Afdelingsleder for 10. klasse, Claus Bøtker, indledte fejringen og reflekterede over de 25 år, hvor 10. klasse har været en del af Fredericias uddannelseslandskab. Han understregede den enorme betydning, som 10. klasse har haft for de unge, der har haft brug for et ekstra år til at afklare deres fremtidige uddannelsesvalg.
– 10. klasse har været tæt på mig og mine ledere og lærere lige siden 1998, og det har været en vigtig del af livet for både mig og de unge, der har været her, sagde Claus Bøtker. Han fremhævede skolens evne til at give de unge den nødvendige tid og støtte, så de kan udvikle sig både fagligt og personligt.
Men mens jubilæet blev fejret, kunne ingen undgå at mærke, at der var en kritisk stemning, især i lyset af den nye reform, der betyder, at 10. klasse som vi kender det, vil blive udfaset i 2030. Flere talere, heriblandt formand for Unge og Uddannelsesudvalget Pernelle Jensen og formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling, diskuterede de udfordringer, der følger med denne beslutning.
Fra venstre: Christian Bro, Pernelle Jensen og rektor på Fredericia Gymnasium, Jørgen Lassen.
Borgmester i Fredericia, Christian Bro (A) udtalte sig om den positive indvirkning, 10. klasse har haft på så mange unge mennesker i kommunen, og han glædede sig over de mange, der har haft deres gang på skolen.
– Jeg kan jo sige for mit eget vedkommende, så startede min rejse med tiden jo tilbage i 2006, og selvom jeg så ikke har været med i alle 25 år, så er det jo stort at få lov at stå her i dag, sagde Christian Bro i sin tale.
Han fremhævede, hvordan 10. klasse i Fredericia har været en vigtig del af uddannelsessystemet, ikke bare for at sikre faglighed, men også for at give de unge mulighed for personlig og social udvikling. Christian Bro mindede de fremmødte om, at mange unge gennem årene har haft et godt udgangspunkt i livet takket være de tilbud, som 10. klasse har givet, og han satte pris på den vigtige samling, det har været for unge i Fredericia.
– Vi har jo set, at næsten 4.000 unge mennesker har haft deres daglige gang her, og det er imponerende. Et sted, hvor de har mødt de unge i øjenhøjde og taget deres udfordringer alvorligt, fortsatte Bro.
Palle Dahl fra DF sammen med Socialdemokratiets Vibe Dyhrberg. Bag dem er det SOSU-direktør Jacob Bro.
Formand for Unge og Uddannelsesudvalget, Pernelle Jensen (V), pegede på de resultater, som 10. klasse har opnået. Hun nævnte, at flere unge har valgt at fortsætte på både gymnasiale og erhvervsuddannelser, og talte om de mange muligheder, 10. klasse tilbyder de unge. Hun anerkendte dog også, at fremtidens uddannelsesstruktur vil se anderledes ud.
– Det er vigtigt at fejre de 25 år, men vi må også se fremad og forstå, at det er en tid for forandring. 10. klasse har gjort en forskel for mange unge, og det er vigtigt, at denne viden og erfaring bliver en grundsten i fremtidens uddannelsessystem, sagde Pernelle Jensen.
Per Breckling, der er tidligere lærer på 10. klasse og formand for Fredericia Lærerkreds, var en af dem der også benyttede lejligheden til at tale. Han udtrykte stor bekymring over regeringens håndtering af 10. klasses fremtid. Han understregede, hvordan politiske beslutninger om nedlæggelse af 10. klasse risikerer at ignorere den værdi, skolen har skabt for de unge, som har brug for ekstra støtte:
– 10. klasse har været en trædesten for mange unge, og vi som lærere har haft mulighed for at hjælpe dem med at finde deres vej videre i livet. Men det er svært at forstå, hvorfor man skal tvinge de elever, der har brug for ekstra tid, ud i et valg sammen med de elever, der er helt klar til ungdomsuddannelse. Det er en beslutning, der ikke tager højde for de unges forskellige behov, sagde Per Breckling.
Per Breckling i samtale med Christian Bro.
Han kritiserede den politiske beslutning om at udfase 10. klasse og peger på, at unge med forskellige behov for udvikling bliver mødt med et system, der ikke understøtter deres individuelle progression.
– I de mørkeste timer kan det virke som om, politikerne ignorerer den forskel, der er på de unges udvikling. At vi har en minister, der forsøger at nedvurdere 10. klasse, gør det endnu sværere at forstå, hvad der er det bedste for vores unge, fortsatte han.
I sin tale gjorde Per Breckling det klart, at den udvikling, de unge har haft på 10. klasse, er noget, som ikke blot skal huskes, men også videreføres i fremtidens uddannelsessystem. Ifølge Breckling er der alt for mange, der har haft brug for netop den struktur og støtte, som 10. klasse har kunnet tilbyde.
Jubilæet for 10. klasse var en fejring af alt det, der er blevet opnået, men det var også en påmindelse om, at politiske beslutninger om skolens fremtid kræver, at de politiske beslutningstagere forstår værdien af det, der er blevet bygget op. Fremtiden for 10. klasse er stadig usikker, men én ting er klart: De unge, der har haft gavn af tilbuddet, fortjener at få deres behov taget seriøst i fremtidens uddannelseslandskab.
Fredericia Håndboldklub havde stor ære af kampen mod Sporting på udebane, hvor portugiserne endte med at vinde 32-29.
Onsdag aften spillede Fredericia Håndboldklub sin sidste udekamp i denne sæsons Champions League. Destinationen var Lissabon, hvor Sporting ventede. FHK ankom til den portugisiske hovedstad efter en flyrejse fra Københavns Lufthavn om tirsdagen, men allerede inden afrejsen blev det klart, at alt ikke var som det plejer for de fredericianske gæster.
I Danmark blev både målmand Sebastian Frandsen og forsvarsprofilen Lasse Balstad hjemme, da de begge døjede med mindre skavanker. Onsdag kom det også frem, at stregspilleren Evgeni Pevnov, som ellers var skrevet på holdkortet til kampen, var blevet syg og dermed måtte sidde over. Dette satte FHK i en svær situation, da holdet mødte et Sporting, der stadig havde noget at spille for i gruppespillet, mens FHK var ude af konkurrencen.
På papiret så det ud til at være en opgave, hvor FHK kunne risikere en stor nedtur, men mod alle odds skulle kampen vise sig at blive langt mere jævnbyrdig end ventet.
Fra kampens start var det tydeligt, at Sporting ikke havde mødt op mentalt. FHK tog hurtigt teten og kom foran med 4-1, og selvom Sporting forsøgte at finde rytmen, blev de hele tiden holdt på afstand af et solidt FHK-mandskab. Thorsten Fries agerede som en levende mur i målet og leverede flere vigtige redninger, mens forsvarspillerne Mads Kjeldgaard og Einar Olafsson formåede at få Sporting til at kæmpe for hvert angreb. Olafsson og Kjeldgaard spillede sammen i midterforsvaret, hvilket måske ikke var den mest velkendte opstilling, men den viste sig at være effektiv. Angrebsmæssigt var det William Moberg, der i første halvleg styrede spillet og satte sine spillere op til de rigtige situationer.
Som kampen skred frem, begyndte FHK dog at få sværere ved at finde målet. Den egyptiske landsholdskeeper Mohamed Aly var i imponerende form og lavede flere fantastiske redninger, som til sidst resulterede i, at han havde 15 redninger på 43 forsøg. Aly blev en væsentlig faktor for Sporting og var med til at holde FHK fra at udbygge deres føring.
Efter en opsang fra Sporting-træner Ricardo Costa så Sporting ud til at vågne op. Angrebsmæssigt begyndte de at finde bedre løsninger, og stille og roligt fik de reduceret FHK’s føring. Fra stillingen 14-11 til FHK gik det hurtigt, og pludselig var stillingen 15-15, da Moberg i sidste sekund af første halvleg scorede og sendte FHK til pause med et føringsmål på 16-15.
Denne overraskende FHK-føring blev dog hurtigt ændret i starten af anden halvleg. Sporting satte sig på opgøret, og i løbet af de første minutter fik de etableret et 19-16-forsprang, som FHK havde svært ved at svare på. Aly fortsatte med at levere redninger, og selvom FHK forsøgte at holde sig inde i kampen, kunne de ikke forhindre Sporting i at komme foran.
I håbet om at få gang i målscoringen valgte FHK at gå over i syv mod seks-spil, hvilket gav dem nogle flere muligheder i angrebet. Denne ændring betød, at FHK begyndte at score mål igen, men de kom ikke tættere på end 21-20. Hver gang det så ud til, at FHK kunne gøre det spændende igen, viste Sporting sin styrke og satte en stopper for de fredericianske håb.
I slutningen af kampen var FHK flere gange kun et mål bagud, men hver gang de var tæt på at udligne, viste Sporting klasse og fik scoret de nødvendige mål for at holde afstanden. På trods af en tapper indsats fra FHK og flere opmuntrende øjeblikke var det Sporting, der kunne trække det sidste strå og sikre sig sejren med 32-29.
Klokken 20:45 dansk tid spiller FHK mod Sporting. Det er den sidste Champions League-kamp på udebane i denne omgang – og det er den, der er geografisk længst væk fra Fredericia.
Fra onsdag kl. 21:00 til torsdag kl. 09:00 varsler DMI tæt tåge over hele Danmark, der kan nedsætte sigtbarheden til under 100 meter.
Tågen har allerede bredt sig over landet, og myndighederne advarer om, at den kraftige nedsatte sigtbarhed øger risikoen for trafikuheld. Hvis du skal ud og køre, især onsdag aften og nat, anbefales det at tage ekstra forholdsregler.
Danske Digitale Medier A/S har fået en ny stemme på de sociale medier. 25-årige Sasha Christensen er netop tiltrådt. Hun skal blandt andet stå for dele af AVISENs digitale indhold. Hun ser frem til at bringe både erfaring og nytænkning ind i rollen.
Fredericianer med passion for digitale medier
Sasha Christensen bor i Fredericia sammen med sin kæreste og har næsten hele sit liv haft byen som sin base. Hun studerer i øjeblikket til markedsføringsøkonom på fjernstudie og har tidligere arbejdet i Matas i fem år, hvor hun både var elev og arbejdsmiljørepræsentant.
– Da jeg startede på mit studie, kunne jeg mærke, at jeg gerne ville lave noget, der var studierelevant, og det føler jeg, at den her stilling er, siger hun.
Interessen for sociale medier har dog længe været en del af hendes hverdag. Sasha har både brugt platforme som Instagram og TikTok i forbindelse med sin uddannelse som make-up-artist og har samtidig opbygget en stor forståelse for, hvordan man skaber engagerende indhold.
– Jeg har altid taget videoer, både af mig selv og af andre, fordi jeg synes, det er spændende at interagere med folk. Jeg kan se, hvordan man kan nå rigtig mange mennesker gennem sociale medier, forklarer hun.
En mere direkte kontakt til byen
På Danske Digitale Medier A/S skal Sasha være med til at udvikle AVISENs tilstedeværelse på sociale medier. Her bliver særligt TikTok et fokusområde, men hun vil også stå for at formidle artikler og nyheder på Facebook og Instagram.
– Min primære opgave bliver at tage de historier, vi allerede har på hjemmesiden, og formidle dem i videoformat på de sociale medier. Jeg skal også ud og møde det lokale netværk mere fysisk og interagere med folk i byen, fortæller hun.
Ud over at dække nyhedsstoffet digitalt vil hun også arbejde på at engagere det lokale erhvervsliv og detailhandlen i Fredericia.
– Jeg vil prøve at række ud til de lokale og høre, hvad de godt kunne tænke sig at se på vores sociale medier. Det er vigtigt at få mere kontakt til livet i byen og gøre det interessant for flere målgrupper, siger hun.
Kort, sjovt og overraskende
Med sin erfaring fra sociale medier har Sasha allerede et godt indblik i, hvad der rører sig på platforme som TikTok.
– Lige nu ser man mange virksomheder, nyhedsmedier og ejendomsmæglere bruge sociale medier til at nå ud til et bredt publikum. Der er især en tendens til korte, hurtige videoer, som fanger seeren med humor eller overraskende vinkler. Jeg vil arbejde på at gøre AVISENs indhold mere tilgængeligt på den måde, siger hun.
Ser frem til at komme i gang
For Sasha er jobbet en mulighed for at kombinere sin interesse for sociale medier med sin uddannelse og samtidig lære endnu mere om digital markedsføring i praksis.
– Jeg glæder mig allermest til at bruge det, jeg kender fra sociale medier, på en mere professionel måde. Samtidig håber jeg at lære en masse nyt og bruge det, jeg lærer her, i min uddannelse. Og så glæder jeg mig til at møde en masse mennesker og blive en del af holdet, siger hun.
Danske Digitale Medier A/S søger lige nu både journalister og digitale kreatører til hele Syddanmark i forbindelse med en større udvidelsesplan.
Af spidskandidat for SF i Fredericia, Malene Søgård-Andersen og retsordfører for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Fredericia Kommune har utvivlsom fejlet i sagen om Bofællesskabet Kobbelgården, hvor mennesker med udviklingshandicap er blevet behandlet uforsvarligt dårligt.
SF Fredericia er derfor også forberedt på at gøre, hvad der skal til for at rette op på den sag.
Men vi skal ikke glemme, at Folketinget også har et ansvar for, at det bliver opdaget i tide, når handicappede ikke får den hjælp, de fortjener.
Det kræver, at personalet på kan råbe vagt i gevær uden at skulle frygte for at blive straffet og i værste fald fyret som konsekvens.
Det kan nemlig være nødvendigt at træde offentligt frem, hvis ledelsen ikke lytter til intern kritik – som vi ved, har været tilfældet på Kobbelgården.
Derfor er det på tide at sikre offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det kan vi gøre ved at stille krav til, at offentlige arbejdsgivere kan bevise, at en fyring ikke skyldes, at en ansat har brugt sin ytringsfrihed, samt øge kompensationerne for uretmæssig fyring.
Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste, lyder en gammel talemåde.
Hvis regeringen virkelig ønsker at sikre ordentlig behandling af mennesker på botilbud som Kobbelgården, bør den være klar til at sikre ytringsfriheden for de eneste, der kan gøre opmærksom på problemerne, før det er for sent.
Siden begyndelsen af 2020’erne har vi levet i en tid, hvor alt for meget minder om massehysteri. Massehysteri er en kollektiv, overdreven og ofte irrationel følelsesmæssig reaktion, der breder sig hurtigt i en gruppe eller et samfund, typisk udløst af frygt, rygter eller en opfattet trussel. Det er værd at forholde sig til, hvis man gerne vil bevare forstanden.
Covid-19. Ukraine. Inflation. Energikrise. Donald Trump. Og alt det midt imellem. Hver enkelt nye fænomen der dukker op på radaren, behandles tilsyneladende som en katastrofe. Ikke blot i den almene formidling, men også mellem mennesker i almindelighed. Måske er alt for mange villige til at tro på alt for meget. Og måske er alt for få meningsdannere villige til at tage luft ind og overveje situationen nærmere, før de griber til de helt store versaler og dommedagsprofetier. Det er med til at præge vores tid, at vi hele tiden skal føle, at enden er nær. “Det er aldrig set før”. “Det er historisk”. “Det er den første …xyz”.
Hysteriet indtræffer stort set hver gang. Og det former vores bevidsthed, ændrer på vores fælleskab og påvirker de politiske beslutninger dramatisk. Den aktuelle situation, hvor man hver eneste dag dækker praktisk talt hvert et ord Donald Trump siger, time for time, virker som rendyrket hysteri. Hvor er besindigheden? Erfaringerne fra tidligere viser også, at Trump uden problemer kan ændre synspunkt om stort set hvad som helst. Eller, at han sagtens kan sige noget helt uoverlagt. Hvorfor er det så vigtigt, hvad han nu ellers siger? Det forekommer mere rationelt at forholde sig til, hvad der rent faktisk bliver gjort. Men nej. I disse dage starter laviner af diplomatiske kriser på baggrund af alt fra gemene tweets eller henkastede bemærkninger på et pressemøde. At Trump elsker at provokere og ryste posen er indlysende. Is i maven er der ingen, der har. Samtidig fremelsker man dystopiske følelser, had og fjendskab. Alt er dommedag.
Men fremfor alt er meget af det helt udenfor realpolitik. Og så skal det hele tiden gå stærkt. Straks skal man indkalde til akutte statsmøder. Straks erklærer man samarbejde for dødt. Straks skal man meddele det ene eller andet, på grund af det ene eller andet. Straks skal man forklare, hvor alvorligt alting er. Straks kræver man handling. Straks fremlægget man alverdens uigennemtænkte forslag. Bolden ruller konstant. Er der overhovedet nogen, der kan huske, hvad den store katastrofe var for tre måneder siden?
Vil det russiske folk, ikke Putin, frivilligt og uden modstand, acceptere et angreb på NATO? I forvejen er hundredetusinder af unge, russiske mænd flygtet fra Rusland i 2022, så de kunne undgå at blive sendt til fronten i Ukraine. Ingen kender reelt folkestemningen i Rusland. Og selvom Putins styre har fat i den lange ende, er der kun nationalisme til at lime det hele sammen. I modsætning til kommunismen, hvis ideologiske apparat overgik alt, hvad Putin råder over i dag. Men skal man tro mange meningsdannere og politikere, så vil Rusland angribe os alle sammen. Vi skal derfor opruste og bruge masser af vores skattekroner på krigsmaterial.
Det amerikanske folk gennemførte en valghandling. Ingen har rejst spørgsmål ved valgets legimitet. Den nuværende administration repræsenterer flertallet af amerikanerne. Det er demokratiets logik, at man accepterer politiske nederlag. Men i en hysterisk verden er demokratiske valg farlige for demokratiet. Det giver absolut ingen mening.
Vil USA forlade NATO? Det var USA, der stod i spidsen for at etablere samarbejdet. USA har enorme fordele ved at have NATO-partnerne, da det sikrer dem repræsentation i centrale lande. Den amerikanske indflydelse rundt omkring i verden er styrket gevaldigt, fordi amerikanerne opretholder baser alle steder. Det ville kræve enormt meget at afvikle USA’s militære rolle, og det vil også kræve noget i forhold til den amerikanske hær og dennes selvforståelse. Virker det realistisk, at amerikanerne uden videre ville acceptere en tilbagetrækning fra den verdenspolitiske scene?
Realpolitik handler om at forholde sig til styrkeforholdet. Vesten kunne ikke besejre kommunisterne uden en atomkrig. Derfor arbejdede man helt frem til Sovjetunionens kollaps på at inddæmme kommunismen. Nogle ønskede måske at slå til først. Men i realiteten holdt man hovedet koldt. Også på den sovjetiske side. Det er spændende at se, om man også gør det nu. For realpolitisk råder Rusland over verdens største atomarsenal. Derfor er der ingen måde, hvorpå man kan vinde over Rusland. Det bedste udfald er, hvis det russiske folk selv tager affære.
Men hvad vil russerne? De almindelige russiske borgere – at forstå. Vi ved fra tiden før Europa forbød RT og krigen i Ukraine startede, at de ville have vestlige varer, god økonomi, rejse på ferie rundt omkring i verden og være lige som alle andre. Propagandaen i vesten har primært været fjendtligt indstillet overfor russere i almindelighed, og der har ikke været plads til at se på den succes, det var, at man via økonomisk samarbejde havde gjort den gennemsnitlige russer mere interesseret i at være en del af vesten end noget andet. Forblændede af krigsretorik og dommedagshysteri har man glemt, at Rusland blev mere og mere knyttet til de vestlige værdier. Det havde måske været en af de største garanter mod “et angreb på Europa”, at man havde haft den russiske befolknings støtte i tankerne.
Nu kommer krigen i Ukraine med al sandsynlighed til at slutte, fordi amerikanerne stopper den. Dermed efterlader man et tomrum, indtil der er fornyet hysteri omkring et eller andet nyt emne, der måtte dukke op. Det er meget påfaldende. Ganske som vi i fredelige Danmark på ganske kort tid accepterede massive indskrænkninger i vores basale borgerrettigheder under Covid-19. For var det på grund af hysteri? Under alle omstændigheder var retorikken under pandemien ikke til at tage fejl af. Det var liv eller død; fra start til slut. Vi har aldrig før set så stor fjendskab blandt os selv, som under denne krise. Familier blevet drevet fra hinanden i vaccinediskussioner. Nogle var villige til at spærre den del af befolkningen inde, der ikke makkede ret. Og så videre. Som en evig påmindelse om hvad panik og frygt er i stand til at skabe.
Er du Putinist? Trumpist? Det bliver du nemt lige nu. Du skal for såvidt blot ønske fred i Ukraine. Hvis du overhovedet kan tillade dig at tvivle på, at Ukraine vinder krigen mod Rusland. Ligesom det er helt utilgiveligt, hvis du maner til besindighed, og ikke kan tage hvert et ord fra Donald Trump alvorligt. Hvorfor er det så vigtigt, at vi holder med nogen? Er der ikke et ståsted, hvor man ikke er på en eller anden side, men blot ønsker at vide mere, før man straks bestiller nye tanks eller køber overlevelsestelt og lommelygte?
Hvad er det, vi er sammen om i vesten? Det burde være frihed. Det burde være ytringsfrihed. Det burde være demokrati (og ikke blot ordet, men den rigtige form, hvor man enes om at være uenige og lader flertallet bestemme, mens man fører oppositionspolitik). Det burde være retssikkerhed. Det burde være grundprincipper om menneskerettigheder. Ja, det burde det være.
I vesten har vi været sammen om en meget lang, relativ fredelig periode, baseret på den amerikanske supermagtsstatus og verdensøkonomien styret fra USA. Det har været USA’s ledelse og vilje til at stå i spidsen for vesten, der har garanten for økonomisk stabilitet og teknologisk udvikling. Europæerne kan finde mange fejl ved det amerikanske samfund. Men amerikanerne har stået last og brast med Europa i hundrede år. Mere eller mindre. Derfor er det også hysterisk, når de europæiske ledere lader deres politik lede af dommedagsprofetier og sortsyn. Uanset hvad de ellers måtte mene, så kommer USA til at diktere freden i Ukraine. Europa har meget lang vej endnu, før man kan klare sig uden den amerikanske beskyttelse. Reelt er det amerikanske atomskjold det eneste, der kan afskrække Rusland og Kina.
Nu er der atter etableret diplomatisk dialog mellem USA og Rusland. Det er ellers helt normalt, selv mellem fjender, at man har en diplomatisk kanal. Ikke mindst, hvis man råder over atomvåben. Om man så kan undgå hysteriet, er en helt anden sag.
Da Ronald Reagan i 1980’erne forhandlede med Sovjetunionen om atom nedrustning, blev det hyldet som fredspolitik. Ingen havde travlt med at fordømme Reagan som kommunist (Putinist i vor dage). Man må undre sig over, hvad der har ændret sig. Sovjetunionen angreb også Afghanistan. Men der er ikke registreret nogle europæiske fordømmelser og bevilling af milliarder af kroner til krigsmateriel dengang. Man hævede heller ikke krigsbudgetterne. Forskellen må derfor være at finde et sted. Det bør vi lede efter.
